BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petersen Firma: dai arkitekter ingeniører

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Århusvej 016 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 742 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af underside kælderdæk med 50 mm mineraluld og gips 91 MWh Fjernvarme kr kr. 19 år 2 Indvendig efterisolering af ydervægge med 50 mm mineraluld og gips 272 MWh Fjernvarme kr kr år 5 Etablering af vejrkompenseringsanlæg i 5 blokke 6 Efterisolering af uisolerede varmerør i kælder og teknikrum 8 Udskift af glødepærearmaturer med bajonetfatning i opgange og i kældre til nye lavenergiarmaturer 51 MWh Fjernvarme kr kr. 2.7 år 17 MWh Fjernvarme 9500 kr kr. 0.8 år 6132 kwh el kr kr. 4.3 år 9 Efterisol af vandrør i kældre og entreskabe 57 MWh kr kr. 3.5 år

2 SIDE 2 AF 8 samt udskift cirkpumpe til sparepumpe Fjernvarme, 3460 kwh el Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3

3 SIDE 3 AF 8 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Efterisolering fra nuværende 200 mm mineraluld til 300 mm 4 Vinduer døre er med termoruder som bør skiftes til lavenergiruder 7 Efterisolering af varmerør i kældre med 20 mm isol til i alt 40 mm isolering 17 MWh Fjernvarme 9380 kr. 89 MWh Fjernvarme kr. 26 MWh Fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket E er forventeligt, og typisk for en ejendom af den pågældende type og stand. Der er plads til væsentlige energimæssige forbedringer i henhold til det i nærværende rapport angivne. Også ikke umiddelbart rentable energimæssige forbedringer bør /skal indregnes i forbindelse med renovering i øvrigt. Energimærket er beregnet med programmet EK-PRO version 4/4 og beregnet som en ejendom. Ejendommet er beregnet til energimærket E. ved rentable energimæssige forbedringer kan mærket forbedres til D. Det beregningsmæssige forbrug er større end det faktiske oplyste forbrug. Det skyldes sikkert forbrugervaner og evt. også måleraflæsningstidspunktet, som måske har været lidt under et år ved den pågældende aflæsning. Der er tale om en ejendom bestående af 5 stk ens bygningsblokke Der var nogle rum i kælderen hvor der ikke var umiddelbar adgang. Boligforeningen foretager månedlige aflæsninger af hovedmålere, af hensyn til driftskontrol. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Taget er opbygget af tagsten på hanebåndsspær. Der er 200 mm isolering konstateret på stedet. Opbygningen er også set på tegning nr af Forslag 3: Efterisolering fra nuværende 200 mm mineraluld til 300 mm Ydervægge

4 SIDE 4 AF 8 Ydervægge er i stueplan 480 mm massiv teglmur, på 1 sal, 360 mm massiv teglvæg og på 2 sal, 310 mm massiv teglmur, I gavle er dog efterisoleret med 75 mm og ny skalmur Opbygningen er set på tegning nr af Forslag 2: Indvendig efterisolering af ydervægge med 50 mm mineraluld og gips Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer er et fags af træ med termoglas. Tætningslister er i ok stand, men vinduespartierne er i mindre god stand. Døre: Der er tætningsliste i bunden af entredøre. Alle data er set på stedet. Trappeopgangen er beregnet som opvarmet. Der vil dog i praksis være lavere temperatur på dele af året. vi anbefaler derfor, at der montere forsatsglas i vinduespartiet med et lag glas mellem badeværelset og trappeopgangen. Forslag 4: Vinduer døre er med termoruder som bør skiftes til lavenergiruder Gulve og terrændæk Etageadskillelserne forudsættes at være opbygget af bjælkelag med 60 mm tørvestrøelse og ru pl. gulv. Opbygningen er set på tegning nr af 2003 Forslag 1: Efterisolering af underside kælderdæk med 50 mm mineraluld og gips Kælder Kældervægge er opbygget af 480 mm beton og gulvet er opbygget af 100 mm beton. Opbygningen er set på tegning nr af 2003 Kælderen betragtes som uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning fra badeværelser ved centralplaceret boksventilstor i tagrum. 1 stk ventilator pr blok. Ventilatortype Exhausto type BESB MGE (lavenergi) som kører døgnet rundt i henhold til lovgivning. I køkkener er der emhætter med indbygget motor og med afkast gennem ydervæg. Luftskiftet i lejligheder sikres således ved en blanding af mekanisk ventilation og naturligt luftskifte. Varme

5 SIDE 5 AF 8 Varmeanlæg Lejligheder opvarmes ved radiatorer med rumtermostatventiler på fremløb til radiatorer Forslag 5: Etablering af vejrkompenseringsanlæg i 5 blokke Varmt vand Varmt vand produceres centralt i 1 stk veksler pr blok Forslag 9: Efterisol af vandrør i kældre og entreskabe samt udskift cirkpumpe til sparepumpe Fordelingssystem Varme fordeles som direkte fjernvarmeanlæg fra offentlig stik til hver blok. Fordelingsledninger er i kældre og opføres som stigrør til hver radiator. Varmerør i kældre er isoleret i gennemsnit med ca 20 mm mineraluld og partielt mangler isolering på rør ved teknikrum. Varmt brugsvand distribueres fra central veksler i hver blok. Veksler er af typen Alfa Laval P22H 118kw med 50 mm isoleringskappe. Varmt vand og cirkulationsledning er placeret som fordelingsledninger i kældre og lodret til lejligheder med placering i entreskabe og badeværelser. Cirkulationsledninger vender partielt med rør i tagrum. Rørisoleringstykkelse i kældre ca 15 mm, i entreskabe ca 5 mm, i tagrum ca 10 mm og i baderum ingen isolering af praktiske grunde. Cirkulationspumpe 1 stk pr blok er af typen Grundfos UP (115kw) som kører konstant. Forslag 6: Efterisolering af uisolerede varmerør i kælder og teknikrum Forslag 7: Efterisolering af varmerør i kældre med 20 mm isol til i alt 40 mm isolering Armaturer I lejlighed nr 20. st.th. og nr th. forefindes termostatisk brusebatteri 2 grebs batteri ved hånsvak. Automatik Styring af varme i teknikrum er ved hjælp af trykdifferens, der er ingen effektive strengreguleringsventiler. Styring af brugsvandsveksler i teknikrum er ved selvregulernde ventiler type RAVI og AVTB, der er ingen elektronisk automatik eller effektive strengreguleringsventiler El Belysning Belysning omfatter kun fælles belysning. I trappeopgange: 50 stk armaturer a 40 W glødepærer styret af trappeautomattryk, armaturer er med bajonetfatning. I kældergange: ca 25 stk armaturer a 40 W glødepærer, styret af trykautomat, armaturer er med bajonetfatning. I kælderrum excl. gange: ca 30 stk armaturer a 40 W, med manuel tænd/sluk, armaturer er

6 SIDE 6 AF 8 forudsat med bajonetfatning (det var ikke mulig tat se alle fatninger). Udendørs belysning: Ca 25 stk a 26W + 10 stk a 18 W + 36 stk a 10 W. Belysning styres automatisk af lysføler. Forslag 8: Udskiftning af glødepærearmaturer med bajonetfatning i trappeopg. og i kældre til nye lavenergiarmat. Andre elinstallationer I vaskeri pr blok er installeret: 1 stk vaskemaskine: Type Nortec (7 kg tøj, 9 kw opvarmning). 1 stk tørretumbler type Nortec, 4,8 kw. Vaskemaskiner er kun tilsluttet koldt vand, varmt vand kan og bør tilsluttes. Vand Vand I lejlighed nr 20 st.th og nr th er monteret kloset IFØ 1 skyl. Disse forventes af forefindes generelt i ejendommen et skyls klosetter bør udskiftes med 2 skyls (vandbesparende). Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1943 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 6240 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 189 m² Opvarmet areal: 6429 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Alle bygninger har samme anvendelseskode og samme ejendomsnr. derfor er bebyggelsen at betragte som en ejendom Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 546 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh

7 SIDE 7 AF 8 Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskabet varetages af målerfirmaet Brunata, som udarbejder årlig opgøreslse vedr. udgiftsfordelingen i henhold til fordelingsmålerne i hvert lejemål. Der forefindes en offentlig hovedmåler i teknikrum i hver blok. I hver lejlighed forefindes fordelingsmåler på det varme brugsvand og fordelingsmålere på radiatorer. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift 2 rums lejligheder a 64 kvm kr. 3 rums lejligheder a 73 kvm kr. 3 rums lejligheder a 82 kvm kr. 4 rums lejligheder a 82 kvm kr. erhvervslejemål 87 kvm kr. Erhvervslejemål 102 kvm kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.