Spirende optimisme trods dyb recession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spirende optimisme trods dyb recession"

Transkript

1 MARTS 9 Er verdensøkonomien ved at fi nde sit fodfæste? Spirende optimisme trods dyb recession AKtier I obligationer I finansmarkeder I renter I VALutA I emerging MArKetS I SeLSKABer

2 leder og indhold HVAD KAN Vi gøre For Dig Forårsoptimisme Er nedturen nu endelig slut? Jacob Graven cheføkonom INDHOLD 4 Skattereform giver travlhed 6 Siden sidst 8 global økonomi Overvejer du at fl ytte til udlandet? i bero til fordel for en anden ordning, mens du er i udlandet? Skatteforholdene afgør, hvad der er mest fordelagtigt i de enkelte tilfælde. Bolig: Skal huset og et eventuelt sommerhuset i Danmark sælges eller lejes ud? Og hvordan finansieres en ny bolig i udlandet? Skat generelt: Hvornår er den fulde skattepligt i Danmark ophørt, og hvornår TeKST: Paul Brasso FoTo: colourbox Sådan spørger mange hårdt ramte investorer indtræder den igen? utvivlsomt efter de seneste ugers spæde forårstegn på de finansielle markeder. Ingen kan desværre give et 1 Aktier sikkert svar. Men lad det være sagt med det samme: Vi er skeptiske i forhold til, om den gryende optimisme markerer en holdbar vending. Den globale økonomi 17 Sådan reagerer markederne er fortsat i dyb recession, og det er efter vores vurdering naivt at tro, at opsvinget venter lige rundt om hjørnet. 18 obligationer Ikke desto mindre er priserne på mange finansielle aktiver bombet så mange år tilbage, at langsigtede investorer formentlig kan gøre mange gode indkøb på de nuværende kursniveauer. Men det kræver både 1 Sådan fordeler du investeringen Overvejer du, eller har du besluttet dig for at flytte til udlandet for at arbejde i en konkrete, sender vi dig videre til vores datterbank i Schweiz. Her har vi speciali- Før udrejse mental og økonomisk råstyrke, da usikkerheden fortsat er usædvanlig stor. I dette nummer af Investering giver vi nogle bud på, hvor de bedste muligheder og værste faldgruber findes på både aktie- og obligationsmarkedet og på Emerging Markets. I artiklen om god formuepleje fortæller Sydbanks private banking-afdeling, hvad den kommende danske skattereform betyder for rådgivningen af kunderne. Mange fradragsmuligheder og skattesatser vil blive ændret, og mange detaljer er slet ikke kendte endnu. Hvad skal den enkelte gøre? Og kan rådgiverne overhovedet bidrage med noget i den nuværende situation? Læs afdelingsleder Bettina Jespersens skarpe emerging markets 8 Sydbanks forventninger Bilproducenternes produktion holdes i hjemlandet læs mere på side 8. kortere eller længere årrække, så kan det være fornuftigt at starte rejseforberedelserne i banken. Her kan du nemlig høre mere om en række af de områder, der skal være på plads, inden du kaster dig ud i det, der gerne skulle blive et positivt eventyr. Først og fremmest er det helt centralt at undersøge skattesystemet i det land, du flytter til. Ud fra det rådgiver vi om, hvordan du kan få en fornuftig formueudvikling ud af dine investeringer og af de penge, du tjener, mens du er ude. Og seret os i at være bank for kunder, der bor uden for Danmark. Flere gode råd De såkaldte private banking-rådgivere, som er placeret rundt omkring i Sydbanks afdelinger kan desuden give dig gode råd om: Værdipapirer: Skal de sælges, eller skal depotet i Danmark beholdes? Der kan være stor forskel på beskatningen af afkast og salg. Pension: Skal der fortsat indbetales til Når du skal flytte til udlandet, er der mange spørgsmål, som du skal tage stilling til, og en del praktik, du skal have overstået inden rejsen. For eksempel: ægtefællens jobmuligheder i det nye land uddannelsessystemet og børnenes skolegang i udlandet registrering hos den danske ambassade den lokale kultur sygesikring, blandt andet mulighed for fortsat at være sikret i Danmark lokal bankforbindelse og forsikringer. bud. så snart dine planer om udrejse bliver pension, eller skal indbetalingerne sættes God læselyst. ansvarshavende redaktør Ordinær generalforsamling Sydbank markets Analyseafdelingen Postboks Aabenraa tlf fax info@sydbank.dk sydbank.dk redaktion: Cheføkonom Jacob Graven tlf (ansv.) Aktieanalysechef Bjørn Schwarz tlf produktion: Sydbank Kommunikation Redaktionen sluttet den. marts 9. Investering udkommer næste gang fredag den 17. april 9. Artiklerne i Investering er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af den enkelte artikel. Materialet i dette magasin er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank fi nder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt. Banken tager endvidere forbehold for trykfejl, beregningsfejl og eventuelle øvrige fejl. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget med baggrund i oplysninger i magasinet. De holdninger, der er udtrykt i magasinet, kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis giver meddelelse herom. Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i værdipapirer, der er nævnt i magasinet. Magasinet er alene bestemt for kunder i Sydbank. Artikler mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse. Sydbank holdt den 5. marts ordinær generalforsamling, hvor bestyrelsens beretning og den reviderede årsrapport blev godkendt. På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev der blandt andet foretaget nyvalg af statsaut. revisor Svend Erik Busk, Aabenraa, til bankens bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen som fortsættende formand og direktør Anders Thoustrup som fortsættende næstformand. sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 3

3 Formuepleje Tekst: Mona Østerlund Med skattereformen får vi atter flere penge mellem hænderne, og det vil givetvis få lysten til at investere i værdipapirer til at stige igen. ønsker at indskyde en stor portion penge investere i et sommerhus, siger Bettina på deres pensionskonto nu, fordi det kan Jespersen. være sidste udkald. I de tilfælde gør vi dog kunderne opmærksom på, at det måske Kompliceret rådgivning ikke er den mest hensigtsmæssige løsning, Følgen af skatteændringerne bliver når der også er udsigt til, at der kommer utvivlsomt, at der kommer nye produk- tillægsskat på høje udbetalinger ved ter på hylderne til Sydbanks formuende pensionering. Derfor vil vores rådgivere kunder. Hvilke vil først være endeligt på også gerne have en snak nu med de plads, når lovforslaget om ændringerne i kunder, som plejer at skyde store beløb skattesystemet formentlig er endeligt ind på pensionen, for at få lavet en plan vedtaget i Folketinget her i løbet af sammen med dem, siger Bettina Jes- foråret, og alle detaljerne i aftalen persen. dermed også er på plads. - Formuerådgivning er kompliceret, og Nye muligheder derfor arbejder alle specialisterne sammen Med udsigt til ændringerne i det danske om at få fod på skattereformen og skattesystem kan der nemlig være andre kommunikere deres viden ud til vores og mere fordelagtige måder at placere frie private banking-afdelinger, så rådgiverne midler på, og det er de løsninger, her er klædt godt på til at rådgive om specialisterne i Sydbank nu arbejder på ændringerne, siger Bettina Jespersen. højtryk på at finde frem til. - Vi arbejder meget på tværs mellem eksempelvis skatterådgivere og investeringsrådgivere, så vi kan finde frem til de nye produkter, der skal give vores kunder et godt afkast. Vores fornemste opgave er jo at sikre, at kunderne får mest muligt ud af deres formue nu og på langt sigt, siger Skattereform giver travlhed Eksperterne i Sydbank er i fuld gang med at finde nye investeringsløsninger for kunderne. Selv om skattereformen endnu ikke er vedtaget i Folketinget, har udspillet givet hektisk aktivitet blandt skatte-, pensions- og investeringseksperterne i Sydbank. Allerede da aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti var en realitet 1. marts, tog eksperterne fat på at finde nye modeller, der sikrer den bedst velhavende kunder. Formuepleje er nemlig tæt forbundet med skat, og med ændringerne i skattesystemet bliver der vendt op og ned på en del, og ikke mindst på pensionsområdet ser det ud til at ske drastiske ændringer. Det vil få betydning for dem, der hidtil har indbetalt store summer på topskatten, og som har brugt pensionsordninger som led i en aktiv arveplanlægning. - Skatteudspillet lægger op til meget store begrænsninger i pensionsopsparingerne, når der kommer et loft over indbetalinger på 1. kroner årligt og en tillægsskat for høje udbetalinger, når man går på pension. Så det er klart, at det har stor betydning for vores formuende kunder, siger Bettina Jespersen, afdelingsleder i Private Banking i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Hun har stor forståelse for, at mange danskere kan være usikre på, hvordan deres formueforhold vil udvikle sig og se ud med ændringerne på skatteområdet. - Vi hører fra vore private banking- afdelingslederen i Private Banking. Udviklingen på aktiemarkedet har betydet, at mange holder sig tilbage fra at investere i værdipapirer, men det kan hurtigt vende igen, og når der ikke mere kan indskydes de store summer på pension, vil alternativer som livrente og eventuelt fritidshuse igen komme på dagsordenen. - Som en naturlig konsekvens af den seneste tids turbulens vælger nogle at have en del af formuen stående sikkert på en konto. Med skattereformen får vi atter flere penge mellem hænderne, og det vil givetvis få lysten til at investere i værdipapirer til at stige igen. Og da vi altid gør meget ud af at rådgive om, at man bør sprede sin formue, kan det for nogle også Skattereformen Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en skattereform kaldet Forårspakke. betyder blandt andet: at bundskatten sættes ned med 1,5 procentpoint at mellemskatten afskaffes at indkomstgrænsen for topskat sættes op til i 1 at skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag over 5. kroner per person 1. kroner for par gradvist reduceres fra 33,5 procent i gennemsnit i 1 til 5,5 procent i gennemsnit i 19 at der kommer et loft over indbetalinger på ratepension på 1. kroner. mulige formuepleje for bankens pensionsopsparinger for at nedsætte rådgivere rundt i landet, at mange kunder blive interessant at oprette livrente eller at 4 sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 5

4 Siden sidst Spirende optimisme Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltnng FOTO: shutterstock trods dyb recession Selvom de finansielle markeder er kommet i forsigtigt forårshumør, så byder den økonomiske virkelighed fortsat på hård frost i de fleste lande. Små spæde spirer af optimisme har vist sig på aktiemarkedet. De fleste brede indeks er således steget cirka 1-15 procent, siden de nåede bunden i begyndelsen af marts, jf. figur 1. Også på valutamarkedet mærkes de nye vinde ved en styrkelse af flere af de hårdest ramte valutaer, bl.a. svenske og norske kroner, mens de traditionelle lånevalutaer CHF og JPY er blevet svækket, jf. figur. Stemningsskiftet skyldtes i første omgang bedre nyheder fra den hårdt prøvede finansielle sektor i, hvor flere af de store banker meldte om en god Figur 1 Emerging Markets (MSCI EM), (S&P5), Tyskland (DAX) og Danmark (C) 1. januar 9 = indeks Jan Feb Mar Figur 4 Detailsalg,, procent måned-over-måned Danmark EM Tyskland start på 9. Desuden gav det genlyd på markedet, da Den Amerikanske Forbundsbank (Fed) på rentemødet den 18. marts besluttede at købe statsobligationer for op til 3 mia. USD. Det udløste dramatiske rentefald på de lange statsobligationer, som ikke er set større på en enkelt dag i mere end år. Rentefaldet er også smittet af i Danmark, hvor renterne ellers i de foregående uger var steget i kølvandet på den spirende optimisme på aktiemarkedet, jf. figur 3. Endelig har enkelte økonomiske nøgletal givet håb om, at den økonomiske nedtur Figur NOK, SEK, CHF og JPY vs. DKK, 1. juli 8 = indeks er ved at bremse op. I har detailsalget eksempelvis overrasket positivt i begyndelsen af 9 efter et dramatisk fald i. halvår 8, jf. figur 4. Dyb global recession Det vil dog være en overdrivelse at sige, at verdensøkonomien er ved at finde fodfæste. I de fleste lande er nedturen blevet yderligere forstærket i de seneste måneder, og mange befinder sig i dyb recession. Det fremstår samtidig mere og mere klart, at den økonomiske krise er global. Den samlede verdenshandel er på Figur 3 1-årig statsobligationsrente i Danmark og, Jul Sep Nov Jan Mar 8 9 Figur 5 Eksportudvikling i udvalgte lande, juli 8 = indeks CHF JPY NOK SEK Kina Tyskland Japan 5, 4,5 4, 3,5 3,,5 Figur 6 Styringsrente i Danmark og Euroland 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3,,5, 1,5 Danmark Danmark Euroland 1, Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb 8 9 få måneder faldet i et tempo, der ikke er set siden. Verdenskrig, jf. figur 5. Mange Emerging Marketslande er i stigende omfang blevet ramt af krisen. Både fordi eksporten lider under svigtende efterspørgsel fra de vestlige lande, og fordi adgangen til kapital er tørret ud. Ikke mindst i Øst- og Centraleuropa kradser krisen med svækkede valutakurser og kraftigt stigende statsobligationsrenter. Også disse markeder har dog mærket et begyndende stemningsskifte i de seneste uger, jf. EM-artiklen side -6. Nye rentenedsættelser Regeringer og centralbanker overalt i verden har i mange måneder kæmpet imod krisen med stadig større styrke men hidtil med skuffende lille effekt. Det er simpelthen ikke lykkedes at genskabe tilliden hos forbrugerne, hvilket har resulteret i, at væksten er blevet i kælderen. Tiltagene er fortsat i de seneste uger med rentenedsættelser og nye finanspolitiske hjælpepakker i flere lande herunder i Danmark. Den Europæiske Centralbank (ECB) skar helt som forventet yderligere,5 procentpoint af styringsrenten til et rekordlavt niveau på 1,5 procent. Danmarks Nationalbank fulgte som forventet op med en nedsættelse af den danske rente på,75 procentpoint til,5 procent i lyset af en stabil udvikling i kronekursen over for euro og en solid stigning i valutareserven i februar. Der er dermed samlet skåret 1 procentpoint af rentespændet til I de fleste lande er nedturen blevet yderligere forstærket i de seneste måneder, og mange befinder sig i dyb recession. Euroland siden toppen på 1,75 procentpoint i november-december, jf. figur 6. Alternativt skyts For at stimulere investeringslysten både blandt private forbrugere og virksomheder har centralbanker verden over anvendt deres traditionelle ammunition, nemlig en sænkning af styringsrenten. Men nu hvor niveauet nærmer sig nul i flere lande, er dette våben ved at være udtømt. Allerede i slutningen af 8 begyndte Den Amerikanske Forbundsbank (Fed) at anvende alternativt skyts i form af opkøb af bl.a. realkreditobligationer for at presse boligrenterne ned. Det blev som nævnt fulgt op med køb af statsobligationer på det seneste rentemøde. Andre centralbanker er nu fulgt efter med disse såkaldte kvantitative lempelser. Både Bank of England og Bank of Japan er også begyndt at opkøbe statsobligationer, mens den schweiziske nationalbank opkøber obligationer fra private udstedere og sælger CHF for at svække valutaen. Disse krisetiltag understreger alvoren i den aktuelle økonomiske situation trods den spirende forårsoptimisme på de finansielle markeder. 6 sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 7

5 global økonomi Tekst: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Krisen er langtfra slut endnu De spæde forårstegn på de finansielle markeder betyder ikke, at den økonomiske krise er ved at være slut. i januar, som tændte en lille gnist af håb. Den holdt dog ikke længe, da en flodbølge af svage indikatorer siden er skyllet ind over Europa. Tillidsindeksene for både forbrugere og industrivirksomheder faldt igen kraftigt i februar til nye rekordlave niveauer. Det indikerer dermed, at den økonomiske vækst i Vingeskudt finansiel sektor Trods de lidt bedre meldinger fra nogle af de store amerikanske banker gennem de seneste uger, er det finansielle system fortsat skrøbeligt. Det er overvejende sandsynligt, at bankerne verden over må imødegå store tab i takt med den stigende arbejdsløshed. Det understøttes spørgsmål, vil det kunne skabe tillid til bankerne og måske markere begyndelsen til enden på krisen. Vi er dog på forhånd skeptiske. Det står på forhånd ikke klart, hvad regeringen vil stille op, hvis en eller flere banker ikke består stress testen. Foreløbig har regeringen afvist alle tanker om nationalisering, men efter vores vurdering kan det langt fra afvises at blive nødvendigt. Umiddelbart vil en nationalisering af en af de store banker i naturligvis give anledning til yderligere uro på de finansielle markeder for hvem bliver så den næste? Men hvis det med troværdigheden i behold kan lykkes at trække en linje i sandet, så de usunde banker skilles fra, vil en nationa- misk vending vil derfor utvivlsomt blive fulgt af kraftige rente- og aktiekursstigninger. Foreløbig fastholder vi dog vores forventning om negativ økonomisk vækst i de fleste lande i 1. halvår og kun en svag bedring mod slutningen af 9. Vi forventer derfor, at forårsoptimismen på de finansielle markeder ebber ud igen. Feds beslutning om at købe statsobligationer er en klar indikation af, at man vil bruge alle midler for at holde renterne lave, så længe økonomien er i bakgear. Vi fastholder derfor vores forventning om, at statsobligationsrenterne forbliver lave og måske endda vil falde en spids yderligere hen over foråret og somme- sandsynligvis skære,5 procentpoint yderligere af renten hen over foråret og derefter holde den uændret på 1 procent året ud. I både, Japan, England og Schweiz er renten endnu lavere, og man er begyndt på kvantitative lempelser. Mange vil derfor måske finde det uforståeligt, at ECB ikke går lige så aktivt til værks. Det er der dog flere gode grunde til: Risikoen for deflation er mindre i Euroland end i de andre nævnte lande. Ved opkøb af værdipapirer vil det være vanskeligt at udvælge, hvilke eurolande opkøbene skal ske i. Styringsrenten er kun én af flere rentesatser, som anvendes af ECB. Enhver vending skal naturligvis begynde et sted. Hvis man tager de optimistiske briller på, kan de seneste ugers spirende Euroland bliver endnu svagere i 1. kvartal 9 end de rekordlave -1,5 procent i 4. kvartal 8, jf. figur 1. Den svage udvikling bekræftes af flere andre nøgletal. Eksempelvis er de seneste tal for af, at kreditkortselskabet American Express, der primært henvender sig til forbrugere med høj kreditværdighed, meldte om stigende tab i februar. Vi er derfor overbeviste om, at problemerne i Det vil dog, efter vores vurdering, være naivt at tro på, at økonomisk fremgang venter lige rundt om hjørnet. Den laveste - indlånsrenten vil komme ned på ved en rentenedsættelse på,5 procentpoint, jf. figur 6. De korte pengemarkedsrenter er betydeligt lavere end styringsrenten, forårshumør på de finansielle markeder både ordreindgangen og produktionen i den finansielle sektor også i de kom- så en yderligere nedsættelse fra og enkelte positive overraskelser i de tysk industri styrtdykket, jf. figur. mende kvartaler vil være en møllesten lisering kunne lægge kimen til et mere ren. På 6-1 måneders sigt forventer vi 1 procent vil kun have begrænset økonomiske nøgletal derfor give håb om, Nedsmeltningen af verdenshandlen, om halsen på den globale økonomi. velfungerende finansielt system for de fortsat betydelige stigninger i de lange indflydelse på bankernes reelle at krisen synger på sidste vers. Det vil dog jf. Siden sidst-artiklen og kraftigt Obama-regeringens redningsplan for resterende sunde banker. renter i, som i mindre omfang kan finansieringsomkostninger og efter vores vurdering være naivt at tro på, stigende arbejdsløshed i stort set alle den finansielle sektor giver håb om, at smitte af i Danmark, jf. figur 4. dermed heller ikke have væsentlig at økonomisk fremgang venter lige rundt lande giver dystre udsigter for et hurtigt problemerne kan inddæmmes, men usik- Næppe hurtig vending økonomisk betydning. om hjørnet. økonomisk comeback. Ikke mindst i kerheden er fortsat stor. Vi afventer først Det er indlysende, at hvis den gryende Pres på ECB Vi fastholder ligeledes vores forvent- er fyresedlerne delt ud med rund hånd i og fremmest resultaterne fra de såkaldte forårsoptimisme på de finansielle Den fortsatte forværring af vækstudsig- ning om, at Danmarks Nationalbank vil Dystre udsigter de seneste måneder, og alt tyder på, at stresstest, som de største amerikanske markeder signalerer en nært forestående terne i Euroland har øget presset på Den indsnævre rentespændet til Euroland Set med vores øjne er vækstudsigterne det vil fortsætte. Siden begyndelsen af banker skal gennemgå for at få del i vending i den globale økonomi, vil det få europæiske Centralbank (ECB) for at yderligere en spids til omkring for den globale økonomi i 9 blevet 8 er der samlet set gået over 4 hjælpepakken. Resultatet af testene dramatiske finansielle konsekvenser. sætte renten yderligere ned og på linje,5 procentpoint fra aktuelt,75. Natio- yderligere forværret gennem de seneste millioner arbejdspladser tabt, jf. figur 3, ventes i løbet af få uger. Tanken er, at Mange aktiekurser er bombet 1- år med flere andre centralbanker foretage nalbankens udlånsrente vil dermed uger. Specielt i Europa har de økonomi- hvilket er langt flere end i de foregående disse test skal give et svar på, om tilbage, og statsobligationsrenterne er i kvantitative lempelser i form af opkøb af komme ned på rekordlave 1,5 % hen ske nøgletal været særdeles svage. Flere recessioner. Dermed har den negative bankerne kan modstå yderligere mange lande rekordlave i forventning værdipapirer. Vi vurderer dog, at det over foråret. tillidsindeks hos både forbrugere og økonomiske vækst haft dramatiske modvind i de kommende år. Hvis der om meget lav økonomisk vækst i de nuværende rekordlave renteniveau på virksomheder viste ellers en stabilisering konsekvenser på arbejdsmarkedet. kommer et klart og troværdigt ja til det kommende år. Klare tegn på en økono- 1,5 procent er tæt på bunden. ECB vil Figur 1 BNP-vækst (pct. kvartal-over-kvartal) samt forbruger- og industritillidsindeks, Euroland Figur Ordreindgang og produktion i industrien, procent år-over-år, Tyskland Figur 3 Samlet beskæftigelsesfald i seneste recessioner, 1. personer, Figur 4 1-årig rente i Danmark og Figur 5 Globale styringsrenter Figur 6 Styringsrente, indlånsrente og 1 uges pengemarkedsrente, Euroland 1,5 1,,5 -,5-1, -1,5 -, Forbrugertillid Industritillid BNP Produktion Ordrer Antal måneder med fald 7, 6,5 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3,,5, Danmark Danmark England Euroland Japan ,5 5, 4,5 4, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5 Styringsrente 1 uges rente Indlånsrente sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 9

6 GLOBAL ØKONOMI Figur 7 CHF og JPY vs. DKK 7, 6,5 6, 5,5 5, 4,5 4, Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Figur 8 Inflation og BNP-vækst, procent år-over-år, Japan Inflation BNP Protektionisme truer Vi tror derfor også, at storstilet protektio- finanskrisen for alvor slog ud i lys lue i handelspartnere - formentlig diskret i Risikoen for at andre lande lader sig Den hårde økonomiske krise og kraftigt nisme og handelskrige kan undgås, selv oktober 8, jf. figur 7. Det har hænderne over svækkelsen af CHF. Især i inspirere af det schweiziske tiltag er stigende arbejdsløshed har fået protek- om presset fra visse virksomheder og medvirket til, at Japan er blandt de Østeuropa har mange forbrugere optaget derfor efter vores vurdering ikke tionistiske tendenser frem i flere lande. arbejdstagere utvivlsomt vil blive øget i vækstmæssigt hårdest ramte lande med lån i CHF og er derfor blevet hårdt ramt overhængende. Flere regeringers hjælpepakker er f.eks. takt med faldende indtjening og stigende overhængende risiko for at falde tilbage i af styrkelsen gennem finanskrisen. gjort betingede af, at virksomhedernes arbejdsløshed. deflation, jf. figur 8. En svækkelse af JPY Lånene har haft så stort et omfang, at de produktion holdes i hjemlandet. Set fra En speciel variant af de protektionisti- står derfor utvivlsomt højt på ønskelisten er en af de vigtigste årsager til de store det enkelte lands synsvinkel er tiltagene ske tiltag er Schweiz beslutning om i Japan. økonomiske problemer i mange af måske forståelige, men da protektionisme i ét land utvivlsomt vil blive fulgt op af andre lande, vil det samlet set gøre krisen endnu dybere og trække den i langdrag. Indtil nu kan de protektionistiske tiltag dog placeres i småtingsafdelingen, og på diverse topmøder har aktivt at forsøge at svække CHF. Derved forbedres Schweiz konkurrenceevne på bekostning af andre lande. I værste fald kan det føre til forsøg fra andre lande på at svække deres valuta, og så er den protektionistiske mølle i gang. Umiddelbart står Japan først i rækken til at kunne Der er dog store forskelle mellem Schweiz og Japan, som gør aktive tiltag for at svække JPY mindre sandsynlige. Først og fremmest er Japan en langt større økonomi, og en svækkelse af JPY vil derfor have mærkbart negative konsekvenser for betydeligt flere lande. landene, jf. omtalen i Emerging Markets-artiklen på side -6. Også flere vesteuropæiske lande er indirekte berørt gennem store udlån til Østeuropa fra bl.a. østrigske og svenske banker. De aktive tiltag for at svække CHF vil derfor næppe udelukkende blive set som Den hårde økonomiske krise og kraftigt stigende arbejdsløshed har fået protektionistiske tendenser frem i flere lande, f.eks. er flere regeringers hjælpepakker gjort betingede af, at bilproducenters produktion holdes i hjemlandet. alverdens regeringschefer flere gange overveje lignende tiltag. JPY er blevet For det andet klapper en række lande schweizisk protektionisme, men også lovet hinanden at undgå protektionisme. styrket endnu kraftigere end CHF, siden herunder nogle af Schweiz største som en hjælp til en række andre lande. 1 sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 11

7 AktieR Tekst: aktieanalysechef Bjørn Schwarz, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock Udfordringerne tårner sig op, mens der intenst arbejdes på at finde løsninger og tiltag til at håndtere den økonomiske krise. Optimismen spirer udfordringerne tårner sig op Seneste aktieoptur kan ende brat, hvis forventningerne om en stabilisering i. halvår ikke holder vand Forårsstemningen har de seneste uger indfundet sig på aktiemarkederne, hvilket har givet anledning til stigende aktiekurser efter kraftige kursfald siden starten af året. Stigningerne ændrer dog ikke ved, at de fleste aktieindeks fortsat udviser et pænt fald for året. Det er især finansaktierne, som har ført an i de seneste stigninger efter meldinger om en mere opløftende driftsmæssig start på året for flere selskaber inden for sektoren. Den spirende optimisme bunder i en forventning blandt investorerne om, at hjælpepakker samt penge- og finanspolitiske stimuli vil vise de første positive effekter i løbet af de kommende måneder og dermed bidrage til en opbremsning i faldhastigheden i mange nøgletal og til stabilisering af udviklingen i mange økonomier og virksomheder. Meldingerne fra virksomhederne om udviklingen i årets første måneder giver kun anledning til forsigtig optimisme, og de økonomiske nøgletal tegner endnu ikke billedet af en snarlig udsigt til lysere tider for den globale økonomi, jf. artiklen om global økonomi. De hidtil gennemførte tiltag afbøder en endnu værre udvikling for økonomierne, men hvis de seneste ugers forsigtige optimisme skal fastholdes, skal virksomhederne i den kommende regnskabssæson, fra medio april, indikere første tegn på en forbedring af ordrebøgerne og aktivitetsniveauet, og nøgletallene skal udvise mindre tilbagegang. Bliver dette ikke tilfældet eller vokser tvivlen herom blandt investorerne igen, lurer der nye aktiekursfald den kommende måned. Endnu ingen balance mellem forventninger og realiteter Vækstudsigterne for økonomierne er blevet yderligere forværret de seneste måneder, og forventningsdannelsen til selskabernes indtjeningspotentiale blandt analytikere og investorer fortsætter ned. For de amerikanske selskaber i et omfang som nærmest ikke er set tidligere. Udviklingen for virksomhederne i det brede amerikanske S&P 5 indeks har i 4. kvartal 8 således for første gang nogensinde i et kvartal vist en negativ indtjening. Forklaringen skal findes i rekordunderskuddet hos verdens største forsikringsselskab AIG, men dækker også over en svag udvikling i mange andre virksomheder. For i år budgetterer analytikerne med en tilbagegang i indtjeningen i 1. halvår, Figur 1 Udvikling i S&P 5 og Nasdaq siden starten af 197'erne Figur Udviklingen i danske aktier, svenske aktier og DAX siden 1995 Figur 3 Udviklingen i Nikkei, EM og verdensindekset (MSCI World) siden S&P 5 Nasdaq C S3 DAX Nikkei Verden EM sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 13

8 AktieR Figur 4 Årlige udsving i Dow Jones siden 19 4 % 6 % 4 % % % - % % -6 % som bliver efterfulgt af en kraftig fremgang i. halvår for selskaberne i S&P 5-indekset. På baggrund af opbremsningen i amerikansk økonomi og en kraftigt stigende arbejdsløshed synes forventningerne fortsat for optimistiske, og vi imødeser flere nedrevideringer i løbet af de kommende måneder. Forventningsdannelsen er således endnu ikke i balance med den økonomiske udvikling og de resultater, virksomhederne i sidste ende kommer til at realisere, men dog kommet betydeligt tættere på Foreløbig har de fleste aktiemarkeder vendt den tunge ende nedad siden sommeren 7, men ekspansiv finans- og pengepolitik i mange lande og en generel historisk attraktiv prisfastsættelse samt en mere realistisk forventningsdannelse blandt investorerne vil bidrage til, at aktiemarkedet og økonomierne så småt Figur 5 Udviklingen i danske og svenske aktier sammenholdt med SEK/DKK finder fodfæste i løbet af 9. For enkelte lande og virksomheder kan det dog tage adskillige år at komme sig over følgerne af krisen. Tabel 1 Prisfastsættelse af danske aktier i internationalt perspektiv Langsigtede investorer øjner muligheder Udfordringerne tårner sig op for økonomierne, politikerne, centralbankerne, virksomhederne og forbrugerne, mens der intenst arbejdes på at finde løsninger og tiltag til at håndtere den økonomiske krise. Meldingerne fra virksomhederne gennem de seneste måneder vidner da også om, at der arbejdes hårdt på at trimme omkostningsstrukturen og produktionsapparatet til det lavere aktivitetsniveau i samfundet. De kommende måneder vil med stor sandsynlighed byde på flere tiltag, da enkelte brancher ikke kan nå at tilpasse forretningen lige så hurtigt, som P/E Svenske aktier SEK/DKK Danske aktier Figur 6 Udviklingen i analytikernes indtjeningsforventninger til selskaberne opdelt på regioner deres respektive markeder skrumper. Mange virksomheder skal desuden indstille sig på en længere periode - måske årrække - med lavere vækstrater, end de har været vant til i årene forud for den økonomiske nedtur. Hjælpepakkerne til mange industrier er i denne sammenhæng ikke kun af det gode, men kan også forsinke en nødvendig branchetilpasning og konsolidering, som vil kunne gavne indtjeningen og aktiemarkedet generelt i mange sammenhænge. Årsregnskaberne og de kommende kvartalsregnskaber udstiller da også tydeligt, hvilke selskaber der er i besiddelse af en høj konkurrencekraft og god risikostyring i relation til markeder, produkter og rent finansielt, samt hvilke virksomheder der mister terræn. Det er vores vurdering, at kløften mellem selskaberne bliver meget større i løbet af 9. Verden Europa Japan Indtjeningsvækst pr. aktie 7 8E 9E 7 8E 9E MSCI Europa 1,1 8,9 8,9 8% -1% -16% MSCI 15,8 11,7 1, 6% -13% -15% MSCI Japan 13,6 9,6 4,8 14% -1% -65% MSCI Verden 14,1 1,4 1,3 9% -1% -11% MSCI EM 14,3 8,4 9,4 % -4% -11% MSCI Danmark 15,3 1,4 11, 5% -1% -15% MSCI Sverige 11,3 9,5 11, 13% -% -1% MSCI Norge 1,9 6,9 7,4 13% -19% -14% S&P 5 16,8 1, 13, -6% -1% -16% Eurostoxx 6 11,7 9, 9,1 7% -1% -13% DAX 1,5 1,9 1,1 1% -19% -8% OMX S3 11,4 1, 11,6 1% -% -11% OMX C 1,6 8, 8,7 1% -7% -15% For den langsigtede investor rummer udviklingen i de kommende kvartaler særdeles gode investeringsmuligheder på 3-5 års sigt. Et fortsat pres for tilpasninger og lavere indtjening vil sætte aktiekurserne under pres, men første tegn på en bedring af ordrebøgerne eller et stigende aktivitetsniveau vil være begyndelsen til at kickstarte indtjeningen i de toptrimmede virksomheder. Desuden rummer de lave råvarepriser og for nogle virksomheder også deres svage hjemmemarkedsvalutaer muligheder for at sikre sig et godt afsæt, når økonomierne vender. Sidstnævnte gælder blandt andet for mange svenske selskaber. Især de cykliske og flere finansielle virksomheder vil profitere af vendingen i konjunkturbilledet. Det er fortsat vores vurdering, at virksomheder med en høj konkurrencekraft og sunde balancer for alvor kommer styrket ud af den nuværende situation, når konjunkturbilledet vender. Mange vil således kunne udbygge deres position gennem ekspansive tiltag over for kunder, produkter og markeder. Selskaberne findes på tværs af alle brancher, og herhjemme tæller listen flere af de store danske virksomheder. Lad det være slået helt fast: En række aktier handles ud fra en langsigtet Tabel Branchevægte i norden betragtning betydeligt under deres reelle værdi, men investorernes risikoaversion og frygt for, hvad der venter forude kan sende aktierne ud på en ny rutsjetur på kort sigt. Især usikkerheden om effekten på længere sigt af centralbankernes opkøb af forskellige aktiver, valutakursudviklingen, reguleringer og protektionistiske tiltag er baggrunden for, at vi råder investorerne til at være meget forsigtige og selektive i valget af aktier i de kommende måneder. Hårfin balance Vi har tidligere argumenteret for, at aktierne ville komme svagt fra start i 9, mens vi øjnede muligheden for, at investorernes sortsyn ville blive afløst af en mere optimistisk holdning i løbet af. eller 3. kvartal i år, med en mere positiv aktieudvikling til følge i. halvår 9. Til trods for at den økonomiske nedtur er kraftigere end ventet, fastholder vi dette synspunkt. Den største Sektormæssigt kan en eksponering mod mere defensive sektorer som medicinal, forsyning og stabilt forbrug derfor fortsat vise sig at være en fordel. trussel mod vores scenario er en forværring af den økonomiske krise hen over sommeren eller en voksende skepsis over ikke mindst den amerikanske økonomi og Feds ageren og eksperimentelle behandling for at få økonomien på ret køl igen. Vores forventninger bliver udfordret de kommende måneder, da Branche Verdensindeks Vægt Energi 11,6 % Overvægt Basisindustri 5,9 % Undervægt Industri 1,8 % Neutral Cyklisk forbrug 9, % Undervægt Stabilt forbrug 11,1 % Overvægt Sundhed 11,9 % Overvægt Finans 18,5 % Neutral Informationsteknologi 1, % Undervægt Telekommunikation 5,3 % Neutral Forsyning 5,7 % Neutral Figur 7 Udviklingen i selskabernes overskudgrad (EBITDA-margin) i forskellige områder,5,,15,1, Figur 8 Prisfastsættelse målt på P/E de seneste 1 år Figur 9 Prisfastsættelse målt på P/E de seneste 1 år Figur 1 Udviklingen for forskellige bankindeks siden 1. januar Dansk bankindeks Verdensindekset Global bankindeks Verden Europa Japan Danmark Sverige Tyskland Verden Verden Japan Europa sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 15

9 AKTier De FiNANSielle markeder sandsynligheden for en svagere økono- seneste uger har således kun bidraget til at vise sig at være en fordel, mens industri, misk udvikling hen over sommeren på reducere det samlede tab en smule. finans og cyklisk forbrug vil profitere det seneste synes øget frem for reduceret. Meldingerne fra flere aktører inden for kraftigt af en stabilisering af økonomierne Hvis behandlingen af patienten får den ønskede effekt, er der udsigt til en længerevarende optur for aktierne. Men hvis behandlingen slår fejl, venter der nye store rysteture for aktierne og økonomierne forude. Vi har pillet toppen af vores langsigtede forventninger til flere aktieindeks for at afspejle den svagere økonomiske udvikling, som det tegner sig til i år, men vi venter fortsat en bedre aktieudvikling i. halvår. Finans nøglen til et bedre marked Investorerne i finansaktier har gennem de seneste to år set markedsværdierne forsvinde med stor hast og konstateret tab på 7-8 procent i gennemsnit i aktiekurserne, jf. figur 1. De voldsomme kursstigninger inden for den finansielle sektor især banksektoren på 3-1 procent de den finansielle sektor om en positiv driftsmæssig start på året uden dog nærmere at inkludere eller redegøre for det forventede nedskrivningsbehov giver anledning til optimisme, men skal de kommende måneder følges til dørs af regnskaber, som bekræfter en mere vedvarende karakter. Hvis dette bliver tilfældet og får ikke mindst de amerikanske myndigheders tiltag den ønskede effekt, så går finansaktierne en langt mere positiv tid i møde. Usikkerheden om effekten af redningstiltagene for finanssektoren samt den kraftige opbremsning i konjunkturen er dog en seriøs modspiller, der får os til at holde igen med at anbefale en større eksponering mod finansaktier. Sektormæssigt kan en eksponering mod mere defensive sektorer som medicinal, forsyning og stabilt forbrug derfor fortsat i løbet af 9. overvægt og undervægt Overvægt betyder, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige aktier i branchen. Neutral betyder, at aktien vil klare sig på linje med branchen. Endelig betyder undervægt, at vi forventer, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i branchen. Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de fi nansielle markeder i den kommende tid. Land Begivenhed Konsekvens globalt Finanskrisen fortsætter trods redningspakker. Regeringer og centralbanker vil bruge alle midler for at presse renterne ned. I yderste konsekvens kan det føre til opkøb af statsobligationer ved at lade seddelpressen rulle samt hel eller delvis nationalisering af bankerne eller direkte udlån til forbrugere og virksomheder. I mellemtiden vil recessionen blive forstærket. På 3-5 års sigt risikerer sådanne ekstreme tiltag dog at føre til kraftigt stigende inflation og TeKST: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning voldsomme rentestigninger. globalt Protektionismetiltag udvikler sig til en Den globale økonomiske krise bliver endnu hårdere med udsigt til dyb og langva- global handelskrig. rig recession. Aktiemarkederne vil falde yderligere, mens effekten på renterne er mere usikker. Brancher og selskaber globalt Optrapning af konfl ikterne mellem og/eller Israel på den ene side Aktierne og renterne falder af frygt for krig og nye terroraktioner. Kun hvis konfl ikten eskalerer og trækker ud, vil de fi nansielle konsekvenser blive langvarige. og Nordkorea eller Iran på den anden Læs her, hvad Sydbank bygger sine aktuelle anbefalinger på. usa side. USD svækkes voldsomt i de kom- EUR og JPY styrkes selvsagt, hvorfor vækstudsigterne i disse regioner forværres. mende måneder. Det vil isoleret set lægge et nedadgående pres på de danske renter. En voldsom overvægt industri neutral D/S Norden Group 4 Securicor DSV Vestas FLSmidth & Co. SAS Atlas Copco GN Store Nord A.P. Møller - Mærsk Cyklisk forbrug undervægt Hennes & Mauritz Stabilt forbrug overvægt Carlsberg Danisco ØK Sundhed overvægt Genmab Neurosearch Novo Nordisk H. Lundbeck finans neutral Nordea Topdanmark it undervægt SimCorp euroland Et eller fl ere lande i eurozonen går konkurs eller sættes under administration. USD-svækkelse risikerer at udløse en negativ fi nansiel reaktion i form af aktiekursfald og rentestigninger i. EUR vil blive svækket, og mange eurolande vil opleve udvidelse af spændet i statsobligationsrenterne i forhold til Tyskland. Europæiske aktier vil generelt blive ramt negativt. I yderste konsekvens kan et eller fl ere lande forlade eurosamarbejdet, hvilket vil føre til yderligere fi nansiel uro. neutral Securitas D/S Torm NKT Holding Assa Abloy William Demant Bang & Olufsen Novozymes Alk-Abello SEB undervægt Sandvik Auriga Industries Rockwool Solar IC Companys Royal Unibrew Coloplast AstraZeneca Sv. Handelsbanken TrygVesta Alm. Brand Danske Bank Nokia Ericsson På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne. udenlandske aktier På sydbank.dk finder du også oplysninger om en lang række udenlandske aktier, som ikke er en del af Sydbanks aktieanalyse. 16 sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 17

10 obligationer Turbulent tid for TeKST: obligationsanalyitiker Henrik S. Hansen FoTo: shutterstock % s-obligationerne Mindsterenten er sat ned til %. Effekten på rentetilpasningslån og obligationsinvestorerne bliver beskeden. For bare et halvt år siden så % s-obligationerne ud til at blive den store mangelvare. Halvdelen af alle % sobligationer udløb til årsskiftet, og ningslån med dagens priser skal bygges på % s-obligationer, vil det betyde en lavere rente på et 1-årigt lån på cirka,3 procentpoint. Vi vurderer, at et øget flere investorer, der investerer for frie midler, have et øget incitament til at vælge obligationer, som udbetaler en høj kuponrente. Årsagen er, at mellemskat- mindsterenten var groet fast på 4 %. udbud af nye % s-obligationer vil ten forsvinder, og desuden skal man ikke Efterspørgslen fra private investorer udhule det meste af forskellen. Incita- betale topskat af de første 4. kroner i pressede priserne op på de få % s-obli- mentet vil hermed være forsvundet. positiv kapitalindkomst. Flere investorer gationer med det resultat, at obligatio- Antallet af nye % s-obligationer fra vil ende med at skulle betale omtrent nernes effektive rente efter skat blev realkreditinstitutter kan derfor vise sig at 3 % i skat af deres kapitalindkomst. Det presset ned. Afkastet efter skat var dog blive yderst beskedent, hvis der da får mindre betydning om afkastet stadig lidt bedre end obligationer med overhovedet kommer nogle i den kommer fra skattefrie kursgevinster eller højere kuponrenter. På det tidspunkt nærmeste fremtid. Vi forventer, at renteudbetalinger. 3-årige 5 % s- og virkede nye udstedelser i % s-obligatio- Danmarks Skibskredit foreløbig bliver de 6 % s-obligationer kan være et interes- ner usandsynligt. eneste, der vil prøve at sælge nye sant alternativ til lange skibskreditobli- Men meget vand er løbet i åen siden. % s-obligationer. De skal bruge pengene gationer, da kursrisikoen på de to Som en direkte konsekvens af at National- fra udstedelserne til skibsfinansiering. Da obligationstyper ligner hinanden. Indtil banken siden oktober måned har nedsat lån til skibe ofte løber i over 5 år, vil skattereformen endeligt træder i kraft, renten med,75 procentpoint, er Danmarks Skibskredit kun være beholder vi dog vores anbefaling på mindsterenten nu presset ned på %. Fra interesseret i at udstede obligationer med % s-obligationerne fra Danmarks den 1. april er det således muligt at løbetider over 5 år. Om de kan få solgt Skibskreditfond. Når penge skal udstede % s-obligationer, hvor obligationerne er dermed en helt anden investeres sikkert i en kort årrække, kursgevinster er skattefrie. Effekten kan sag. Obligationernes salgskurs er som anbefaler vi stadig % s-obligationer, dog vise sig at blive yderst beskeden, da altid helt afgørende. For blot måneder der udløber i 11. Ved en skattesats på realkreditinstitutterne har flere argument- siden prøvede Danmarks Skibskredit at bare 3 % skal indlånsrenten være højere er for at undlade at udstede nye % s- sælge obligationer med en kuponrente end 3 %, før en konto kan måle sig med obligationer. De eksisterende % s-obli- på 3 %, da mindsterenten blev sat ned til obligationen. Er skattesatsen på 59 % gationer er allerede blevet ramt på 3 % ved den ordinære halvårlige skal kontorenten være 4 %. Desuden er kursen, da obligationerne står over for et fastsættelse. Prisen på obligationerne var der en god sandsynlighed for at indlåns- potentielt større udbud. dog for høj i forhold til realkreditobliga- renterne falder yderligere, hvis National- Kommer der nye obligationer? Det afgørende er dog ikke et potentielt udbud, men derimod om realkreditinsti- tionerne, og ikke en eneste køber meldte sig på banen. Siden da har den nye skattereform øget konkurrencen fra 3-årige realkreditobligationer med høj banken sænker styringsrenten. renteudbetalinger kan øge efterspørgsel Figur 1 Udvikling i mindsterenten 1 % Figur Effektiv rente før skat på to obligationer med forskellig kupon 7 % Figur 3 Udvikling i effektiv rente på Nykredits martsauktion 3,4 % tutterne faktisk vælger at udstede nye % s-obligationer. Der er flere argumenter, som taler for, at realkreditinstitutterne i første omgang vælger at undlade nye udstedelser. Realkreditinstitutternes incitament er udelukkende at tilbyde en lavere rente til boligejerne på deres rentetilpasningslån. Hvis rentetilpas- kuponrente. Skattereform påvirker Selvom den nye skattereform endnu ikke er endeligt vedtaget, bør investorer allerede nu begynde at kigge på, om reformen favoriserer andre værdipapirer end tidligere. På obligationsmarkedet vil I december hentede danske realkreditobligationer en del af det, der blev tabt i oktober, tilbage. Store renteudbetalinger var en af årsagerne til kursstigningerne i december måned. Den 1. april bliver der igen udbetalt store beløb. Der bliver udbetalt 15, milliarder kroner i renter, og oveni kommer der udtrækninger på 1 % 8 % 6 % 4 % % Ekstraordinær nedsættelse af mindsterenten % 5 % 4 % 3 % % 1 % 7 Nykredit 4 % Jan-16 Skibskredit % Nov-15 Forskel 8 9 3,35 % 3,3 % 3,5 % 3,% 3,15 % 3,1% sydbank investering I marts 9

11 obligationer SÅDAN ForDeler Du investeringen næsten 1 milliarder kroner. Alene indfrielserne i de 3-årige 7 % s-obligationer vil tilføre obligationsejerne,8 milliarder kroner. Vi forventer, at rentebetalinger og udtrækninger kan skabe en øget efterspørgsel efter realkreditobligationer i forbindelse med, at pengene skal genplaceres. Til pensionsmidler med høj risiko anbefaler vi derfor stadig 6 % s- og 5 % s-obligationer, der udløber i 38. lille auktion uden problemer Nykredit og herunder Totalkredit er begyndt at tilbyde 1-årige rentetilpasningslån, hvor renten bliver fastsat i marts eller september. Normalt bliver renten fastsat i december, men Nykredit har ønsket at mindske udbuddet i den store decemberauktion ved at kanalisere nye 1-årige rentetilpasningslån ud i mindre auktionsrunder i enten marts eller september. Som ved den store decemberauktion bliver renten fundet ved at bortauktionere obligationer bag Vi forventer, at Danmarks Skibskredit foreløbig bliver de eneste, der vil prøve at sælge nye %'s-obligationer. rentetilpasningslånene i løbet af 1 dage. Nykredit er netop blevet færdig med martsauktionen, hvor der blev solgt obligationer for næsten 4,3 milliarder kroner. Boligejerne fik en rente på 3,35 %, hvilket er 1,79 procentpoint lavere end ved decemberauktionen. Den lavere rente kan ene og alene tilskrives Nationalbankens massive rentenedsættelser siden december. Sammenlignet med decemberauktionen var der flere købere i forhold til den udbudte mængde af obligationer. I alt har der været 5,3 bud pr. obligation. Ved decemberauktionen var der, bud pr. obligation, men her skulle der også sælges for over 3 milliarder kroner Ændringen kommer kun til at gælde nye rentetilpasningslån, da gamle 1-årige rentetilpasningslån i vanlig stil stadig får en ny rente i løbet af den store decemberauktion. Nykredit og herunder Totalkredit er indtil videre de eneste realkreditinstitutter, som har valgt den fremgangsmåde. tabel 1 Frie midler Lav risiko (varighedsmål år) effektiv rente 1 måneders horisontafkast efter 59 % skat ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 59 %,5 %, % -,5 % Sydbank B. RTL 1 BRF 5 % 99,83,78 3, % 1,45% 1,49 % 1,49 % 1,49 % 1,49 % INK 9D stl. 11 NYK 95 % 98,7 1,76,75 % 1,56 % 1,49 % 1,87 %,6 % 1,87 % Portefølje 1 % 1,7,77 % 1,656 % 1,49 % 1,85 %, % 1,85 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) effektiv rente 1 måneders horisontafkast efter 59 % skat ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Før skat 59 %,5 %, % -,5 % Sydbank Skibe INK St 13 SKF % 94,1 4,45 3,39 %,17 %,88 %,61 % 4,38 %,61 % SKIBE INK St 17 SKF 8 % 93,6 7,63 3,88 %,4 % -,73 %,57 % 6, %,3 % Portefølje 1 % 7, 3,73 %,7 % -,41 %,57 % 5,57 %,31 % Fasthold en forsigtig investeringsstrategi Selvom der umiddelbart er forårstendenser på aktiemarkederne, er der næppe tale om en vedvarende optur. Det er fortsat udviklingen i den finansielle sektor og ikke mindst bankerne, der driver aktiemarkederne rundt i manegen. De seneste ugers kraftige fald og efterfølgende pæne aktiekursstigninger er resultatet af skiftende signaler fra den amerikanske banksektor. Vi opfatter dog ikke de seneste kursstigninger som et sikkert tegn på, at krisen er slut. Der er stadig ingen makroøkonomiske beviser for, at vendingen er lige om hjørnet. En koordineret bankredningsplan, der omfatter både amerikanske og europæiske banker kunne for eksempel potentielt set bringe finanskrisen til ophør, men der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt en sådan plan overhovedet kan gennemføres. Ligeledes kunne en vending på det amerikanske boligmarked markere afslutningen på nedturen, men indtil videre mangler vi også håndfaste beviser på, at en sådan vending er på vej. Kursudviklingen på aktiemarkederne i februar og primo marts var historisk. I Europa og skal vi tilbage til 1996 for at finde tilsvarende lave niveauer på de ledende aktieindeks. I Japan befinder aktiemarkedet sig faktisk tæt på det laveste niveau i 5 år. Derfor kan langsigtede investorer formentlig gøre gode aktiekøb i disse uger, men der er fortsat risiko for nye kursfald. tabel 1 tidshorisont risiko Kontant obligationer Aktier Andel 5 % 85 % 1 % Lav Vægt Overvægt Undervægt Neutral Andel 5 % 7 % 5 % Mellemlang Middel Vægt Overvægt Undervægt Neutral Andel 5 % 4 % 55 % Høj Vægt Overvægt Undervægt Neutral Andel 1 % % 7 % Lang Høj Vægt Overvægt Undervægt Undervægt På den baggrund fastholder vi en neutral aktieandel (svag undervægt), jf. tabel 1. Samlede porteføljemæssige anbefalinger: Svag undervægt på aktier undervægt finansaktier Fasthold overvægt af aktier i Fjernøsten Neutral vægt af EM-obligationer. Vi foretrækker fortsat ekstern gæld frem for gæld i lokal valuta. I ni forskellige modeller giver Sydbank løbende sit bud på, hvordan investorer med henholdsvis kort, mellemlang og lang tidshorisont bør fordele deres midler på aktier, obligationer og kontanter. Hver af de tre tidshorisonter er igen opdelt på lav, middel og høj risiko. De ni modeller danner grundlag for den rådgivning, der ydes af bankens investeringsrådgivere landet over, ligesom du her i Investering hver gang fi nder konklusionen fra udvalgte modeller. TeKST: kapitalforvaltningschef Mads Kjølsen Olsen tabel Pensionsmidler Lav risiko (varighedsmål år) 1 måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente,5 %, % -,5 % Sydbank INK9 D stl. 1 NYK 5 % 11,7 1,74 3,4 % 3,17 % 3,55 % 3,93 % 3,55 % tabel Aktieandel tabel 3 Rentefølsomhed E A 41 NYK 5 % 11,51 1,65 7,3 % 4,56 % 4,59 % 4,43 % 4,6 % Portefølje 1 % 1,7 3,87 % 4,7 % 4,18 % 4,9 % Høj risiko (varighedsmål 7 år) måneders horisontafkast ved renteskift Fondskode Papir Andel Kurs Kursfølsomhed Effektiv rente,5 %, % -,5 % Sydbank D OA 38æ 38 NYK 1 % 1,3 3,63 6,1 % 4,3 % 5,69 % 5,87 % 5,6 % D OA 38æ 38 NYK 9 % 95,4 7,3 5,54 %,11 % 5,71 % 8,81 % 5,4 % Portefølje 1 % 6,9 5,6 %,33 % 5,71 % 8,5 % 5,8 % Alternativer med lav risiko: Sydinvest DanRente Alternativer med mellem risiko: Sydinvest Dannebrog Sydinvest Dannebrog Pension Alternativer med høj risiko: Sydinvest HøjrenteLande Sydinvest Virksomhedsobligationer tabel 4 EM-aktieandel tabel 5 Højrenteobligationer Pilen i de fi re speedometre kan bevæge sig fra -5 til +5. Står pilen på nul, er porteføljeandelene på niveau med placeringsmodellernes langsigtede anbefalinger, der alene afhænger af kundens investeringshorisont og risikovillighed. Går pilen i plus eller minus, er der tale om en over- respektive undervægt sammenlignet med den langsigtede anbefaling. Jo større tal, jo kraftigere er Sydbanks aktive anbefaling lige nu. De grå pile viser sidste måneds vurderinger. sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 1

12 Emerging Markets Frygt for den central- Tekst: chefanalytiker Christian Hilligsøe Heinig og makroøkonom Camilla Skovsbo Erichsen, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock og østeuropæiske syge De økonomiske problemer i Central- og Østeuropa tiltrækker sig opmærksomhed vi sætter situationen under lup. I midten af februar var der optræk til endnu en omgang med større finansiel rumlen blandt andet forårsaget af bekymringer om den økonomiske og finansielle stabilitet i Central- og Østeuropa. Det gik heldigvis ikke så galt. I stedet er stemningen blevet bedre i kølvandet på positive udmeldinger fra dele af finanssektoren og enkelte økonomiske nøgletal, som har peget i positiv retning. Den bedre stemning har betydet, at vi generelt har set positive afkast på Emerging Markets siden det seneste nummer af Investering, jf. tabel 1. De grundlæggende temaer for EM-landene har dog ikke ændret sig trods de nylige mere positive toner på de finansielle markeder. Det skyldes for det første, at lyspunkterne hviler på et spinkelt grundlag, og for det andet, at der stadig er masser af udfordringer forude. Verdensøkonomien vil efter alt at dømme befinde sig i recession i år, og ser vi mere konkret på EM-landene, så har vi set et voldsomt vækstdyk gennem de seneste kvartaler. Samtidig peger de ledende indikatorer på, at nedturen er fortsat ind i det nye år. Hvis vi kaster et blik på industriproduktionen i januar, så viser der sig i mange lande et ganske skræmmende syn med nedgang i produktionen over det seneste år i et tocifret vækstleje, jf. figur 1. Vækst i Kina Et af de få vækstlyspunkter er Kina, hvor industriproduktionen over det seneste år stadig er i et positivt leje, og hvor vi samtidig i tre måneder i træk har set tegn på bedring i de ledende PMI-indikatorer, der måler industriaktiviteten. Det er også værd at erindre, at Kina, i et internationalt perspektiv, er det land, der har søsat den største redningspakke, og det er med til at give et løft til den indenlandske efterspørgsel. Der har været vedholdende rygter om yderligere redningspakker fra Kina, og i starten af marts ventede alle på en officiel annoncering af en ny pakke. Den kom ikke, og det udløste i første omgang stor skuffelse på de finansielle markeder. Den positive udlægning af sagen er imidlertid, at den kinesiske regering tilsyneladende mener, at det er muligt at opfylde målsætningen om en BNP-vækst på 8 procent i år. Det betragtes som det vækstniveau, der skal til for at forhindre stigende ledighed. Noget tyder i hvert fald på, at Kina vil være et af de lande, som kommer først ud af den globale økonomiske nedtur. Styrkelse af IMF på vej Den Internationale Valutafond (IMF) er også fortsat i fokus, og der er efterhånden bred politisk enighed om, at IMFs ressourcer skal øges i kampen for at sikre den finansielle stabilitet. Det var i hvert fald budskabet fra G-finansministrene på et møde den 14. marts, der fungerede som opvarmning til G-mødet den. april. Indtil videre er IMF rykket ud med finansiel støtte på cirka 5 milliarder USD til lande, der er kommet i klemme i den nuværende finanskrise. IMF presser på for mindst en fordobling af de eksisterende ressourcer til cirka 5 milliarder USD. Det vil i så fald være positive nyheder for den finansielle stabilitet og i særdeleshed for EM-landene. Især nogle af de central- og østeuropæiske lande fremstår som oplagte kandidater til at gøre brug af IMF-midler. I det hele taget er der stor fokus på Central- og Østeuropa, hvor der er en Tabel 1 Afkast af udvalgte EM-indeks USD Obligationer ÅTD ÅTD EUR EMBI Global Diversified 1) 1,3 % 1,8 % 1,5 %* 1,8 %* GBI EM Broad ) -7, %,5 % -,6 % -,7 % Figur 1 Industriproduktionen på Emerging Markets i januar, årlig vækst i % -1 - Aktier MSCI EM -4, % 4, %,9 % 1, % Rentespænd Rentespænd 3) 7,48 procentpoint 7,9 procentpoint 6,83 procentpoint 1) Obligationer i USD ) Obligationer i lokalvaluta, 3) Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og den 1-årige amerikanske rente, * Valutaafdækket Taiwan Ukraine Thailand Tyrkiet Malaysia Brasilien Rusland Polen Sydafrika Chile Vietnam Argentina Indien sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 3

13 Emerging Markets Figur 4 Betalingsbalanceunderskud som % af BNP Figur 5 Boliglån i udenlandsk valuta som andel af BNP Kilde: Barclays Figur 6 Fordelingen af den private sektors lån i hhv. lokal og udenlandsk valuta Kilde: Barclays Bulgarien Tjekkiet Estland Ungarn Letland Litauen Rumænien Polen 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % % 1 % 6 Polen Ungarn Estland Letland Bulgarien Ungarn Litauen Udenlandsk valuta Lokal valuta Tyrkiet Rumænien Rusland Polen Tjekkiet I Ungarn og Polen har regeringerne brugt den finansielle krise til at promovere ØMU en, mens regeringen i Tjekkiet har brugt krisen som en undskyldning for at udskyde ØMU-optagelsen. Figur 7 Udvikling i PLN, HUF og CZK over for EUR (1. sep. 8=1) EUR/PLN EUR/HUF EUR/CZK okt nov dec jan feb mar Figur 8 Procentvis sandsynlighed for default på 5 års sigt i henhold til de finansielle markeder Kilde: Bank of America/Merrell Lynch Argentina Ukraine Venezuela Parkistan Kazakhstan Rusland Indonesien Bulgarien Rumænien Ungarn Vietnam Columbia Panama Sydafrika Tyrkiet Mexico Peru Korea Philippinerne Brasilien Polen Qatar Malaysia Thailand Chile Kina udpræget frygt for, at nogle lande nu står foran flere års økonomisk smalkost og problemer med at betale sine udenlandske gældsforpligtigelser. Hvis det bliver tilfældet kan det puste til den aktuelt skrøbelige finansielle stabilitet og medføre en risiko for en negativ afsmittende effekt på andre EM-lande. Også i flere vesteuropæiske lande skeles der med frygt til situationen, da det både kan give anledning til øgede spændinger i EU-samarbejdet og påføre landene betydelige økonomiske tab. Mange vesteuropæiske banker er således tungt repræsenteret i Central- og Østeuropa. Værst står det til i Østrig, hvor bankernes udlån til regionen udgør mere end 6 procent af BNP, jf. figur. I det følgende sætter vi situationen i Central- og Østeuropa under lup. Optimismen blomstrede i Central- og Østeuropa... Inden den finansielle krise eskalerede, var de central- og østeuropæiske lande igennem en årrække med høj økonomisk vækst, jf. figur 3, og et markant løft i den generelle levestandard. Det gav anledning til optimisme, ikke blot blandt landene selv, men også blandt de udenlandske investorer. Frygten for en misligholdelse af den udenlandske gæld var nærmest ikke eksisterende, og kreditrisikoen for flere af landene var i henhold til de finansielle markeder i 6/7 ikke meget større end i Danmark.... og ubalancerne voksede Fremgangen og den optimistiske stemning i de central- og østeuropæiske lande medvirkede til voksende ubalancer. Boligpriserne steg kraftigt, forbruget Figur Bankernes udlån til Central- og Østeuropa, % af BNP Østrig Tyskland Italien Frankrig Belgien Holland skød i vejret, og betalingsbalanceunderskuddet var stort eller voksede markant i flere lande fra 4 til 7, jf. figur 4. Med optimisme følger en risiko for overmod og dermed villigheden til at påtage sig større risici. Lånelysten var da også stor, og i fremgangsperioden begyndte en del af landene i Central- og Østeuropa i stigende omfang at benytte sig af valutalån. Det vil sige, at man låner penge i en anden valuta, hvor landets rente er lav, og krydser fingre for, at den pågældende valuta ikke vil styrkes i forhold til lokalvalutaen. Schweizer- Figur 3 Årlig BNP-vækst i % Tjekkiet Polen - mar-99 sep-99 mar- sep- mar-1 sep-1 mar- sep- mar-3 sep-3 mar-4 sep-4 mar-5 sep-5 mar-6 sep-6 mar-7 sep-7 mar-8 sep-8 Lithauen -4 Rumænien francen (CHF) er en meget udbredt lånevaluta grundet det lave renteniveau i Schweiz. I nogle lande er valutalån blevet så udbredt, at de ikke kun er blevet benyttet af virksomheder og investorer, men også af private husholdninger, som har optaget et lån til f.eks. bolig- eller bilkøb. Figur 5 viser udviklingen i andelen af boliglån, som er relateret til valutalån i Polen og Ungarn. I begge lande er dette tal vokset betragteligt over de seneste år og udgør nu cirka 8 procent af BNP. Figur 6 viser fordelingen af den private sektors lån i henholdsvis lokal og udenlandsk valuta. Den private sektor i særligt de baltiske lande samt Bulgarien og Ungarn har i stor grad gjort brug af udenlandsk finansiering. Krisen, der vendte det hele på hovedet Høj kreditvækst, overforbrug og den høje risikovillighed ramte landene som en boomerang, da den globale finanskrise dukkede op som en trold af en æske. Investorerne vendte landene ryggen og trak i stor stil de investeringer ud, som allerede var i området. Det har resulteret i, at de lokale valutaer har oplevet en kraftig svækkelse over for EUR, jf. figur 7. De pressede lokalvalutaer og udstrømningen af udenlandsk valuta medførte, at flere af områdets centralbanker i slutningen af februar kom på banen med en koordineret udtalelse med det formål at støtte valutaerne. Samtidig med at lokalvalutaerne blev svækkede, så oplevede schweizerfrancen en kraftig styrkelse. Denne cocktail var den rene gift for de virksomheder og private husholdninger, der havde benyttet sig af valutalån i CHF. Situationen blev dog forbedret, da den schweiziske nationalbank den 1. marts signalerede, at de ville intervenere på valutamarkedet. Det førte til en markant svækkelse af CHF, hvilket har givet lidt kunstigt åndedræt til de mange valutalånere. Risiko for misligholdelse af gæld Svækkelsen af lokalvalutaerne har gjort det dyrere for landene at betale af på de udenlandske gældsforpligtigelser, og det på et tidspunkt, hvor det i forvejen er blevet svært at skaffe udenlandsk kapital. Situationen bliver ikke bedre af, at eksportsektoren er ramt af kollapset på de udenlandske eksportmarkeder, og samlet set øger det risikoen for, at landene vil misligholde de udenlandske gældsbetalinger. Figur 8 viser de finansielle markeders vurdering af sandsynligheden for, at givne EM-lande vil havne i gældsproblemer i løbet af de kommende fem år. De finansielle markeder har indregnet over 8 procent sandsynlighed for, at det sker for et land som Ukraine, mens lande som Rusland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien ligger på sandsynligheder omkring 3-35 procent. I februarudgaven af Investering viste vi en figur over udvalgte EM-landes eksterne finansieringsbehov. Den er genbrugt i figur 9. Et tal større end nul betyder, at landet formentlig har behov for udenlandsk kapital i løbet af i år, da underskuddet på betalingsbalancen og den udestående udenlandske korte gæld overstiger landets valutareserve. Ikke overraskende finder vi mange af de central- og østeuropæiske lande i den høje ende af risikoskalaen. Det afgørende spørgsmål i øjeblikket er altså, hvor mange af landene, der vil bukke under for den nuværende krise, og 4 sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 5

14 Emerging Markets eventuelt rive andre med sig i faldet, eller blevet svækket med langt mere end 15 om de blot kan nøjes med en årrække procent over for EUR siden eskaleringen af på økonomisk smalkost. Vi kender i sagens natur ikke svaret, og det bedste bud må som udgangspunkt være det, som de finansielle markeder løbende indregner. Vi vurderer dog, at nogle af procentsandsynlighederne kan lyde en den finansielle krise. Der er imidlertid en del argumenter mod hurtig ØMU-indtrædelse, som en mirakelkur mod den nuværende krise. Når et land træder ind i ØMU en, så opgiver man samtidig muligheden for at IMF Esbjerg Bente Borup tlf Flensborg Ruth Nielsen tlf Herning Carl Johan Lange tlf anelse voldsomme især for Rusland, som trods alt har en del penge på kistebunden. I så fald kan der være penge at tjene på denne front, men det kræver som minimum, at man har en særdeles høj risikotolerance som investor. Er ØMU en redningen? Konsekvenserne af finanskrisen har fået en del af de central- og østeuropæiske EU-medlemslande til at overveje, hvorvidt de ville have været bedre stillet, hvis de selv var en del af Den Økonomiske Monetære Union (ØMU). I Ungarn og Polen har regeringerne brugt den føre selvstændig valutakurs- og pengepolitik. Samtidig lægger Stabilitets- og Høj kreditvækst, overforbrug og den høje risikovillighed ramte landene som en boomerang, da den globale finanskrise dukkede op som en trold af en æske. Vækstpakken endda flere begrænsninger på finanspolitikken. Dermed har landet svært ved at forsvare sig mod diverse økonomiske chok, som måtte ramme økonomien. Det vil især udgøre et problem for landene, hvis de økonomisk set endnu ikke har konvergeret tilstrækkeligt mod Euroland. For eksempel er renteniveauet i Euroland lavt i forhold til niveauet i mange af de central- og østeuropæiske lande, hvilket på sigt kan føre nye bobler med sig med tiltagende inflationspres og tab af konkurrenceevne. Den Internationale Valutafond (engelsk International Monetary Fund, IMF) er et centralt organ for det internationale pengesystem og den internationale økonomi. IMF blev oprettet af de allierede i 1944 ved konferencen i Bretton Woods i for at sikre international pengepolitisk og økonomisk stabilitet i efterkrigstiden. I princippet kan alle lande deltage, men enkelte lande har fortsat valgt at stå udenfor. IMF udgør en central brik i det system af internationale institutioner, som blev opbygget af ved udgangen af. verdenskrig, og som i vid udstrækning var baseret på nordamerikansk dominans i international økonomi og politik. Kilde: til relativt store økonomiske tømmer- Horsens Anders Høgel tlf Odense Karin Holm Pedersen tlf Schweiz Mads Schierup Petersen tlf Kolding Bjarne Claussen tlf Padborg Jeanette Rosenstand tlf Slagelse Søren Lehmann Olsen tlf København Michael Ølgaard tlf PBI Henrik Nicolai Clausen tlf Svendborg Peter Nielsen tlf finansielle krise til at promovere På sigt kan en for tidlig optagelse i mænd i de kommende år betyder, at ØMU en, mens regeringen i Tjekkiet har ØMUen lægge kimen til nye økonomiske aktuelle investeringer i regionen er brugt krisen som en undskyldning for at problemer. Endelig vil det kræve en behæftet med betydelig risiko. Sådanne udskyde ØMU-optagelsen. Ungarn har ytret ønske om, at landenes påkrævede to-årige medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM skal reduceres, så landene hurtigere kan lempelse af Maastricht-kriterierne at lade de central- og østeuropæiske lande komme hurtigere ind i ØMU en. Vi anser derfor ikke en hurtig optagelse af de central- og østeuropæiske lande som investeringer kræver derfor som minimum en høj risikotolerance for investor. Det er dog værd at gøre opmærksom på, at regionen rent risikomæssigt ikke bør skæres over én Sønderborg John Kjær tlf Tønder Bonnich Hansen tlf Varde Michael Albrechtsen tlf komme med i ØMU en. Polen har givet værende særlig sandsynlig. kam. Risikoen er forskellig fra land til udtryk for et lignende ønske. I ERM må et lands valutakurs svinge med maksimalt Høj risikotolerance påkrævet land, og et land som Tjekkiet står med betydeligt færre udfordringer i forhold til +/- 15 procent omkring en given centralkurs over for EUR. Kriteriet skal sikre, at kun lande med en stabil valutakurs kan komme med i ØMU en. Både den polske zloty og den ungarske forint er Samler vi op på situationen i Central- og Østeuropa, så kommer vi ikke udenom, at usikkerheden er stor ligesom med så meget andet i øjeblikket. Kombinationen af potentielle gældsproblemer og udsigt lande som eksempelvis Ungarn, Rumænien, Bulgarien og de baltiske lande. Det er de finansielle markeder i sagens natur også klar over, og den del er i vid udstrækning priset ind. Vejle Steffen Ussing tlf Aabenraa Conny Sørensen tlf Aalborg Svend Erik Christensen tlf Figur 9 Eksterne finansieringsbehov i % af BNP Kilde: UBS Letland Estland Litauen Bulgarien Pakistan Rumænien Polen Sydafrika Sri Lanka Ungarn Vietnam Ukraine Hviderusland Tyrkiet Kroatien Israel Tjekkiet Libanon Uruguay Kenya Bangladesh Mexiko Indonesien Colombia Argentina Korea Iran Brasilien Ecuador Chile Indien Peru Ægypten Phillipinerne Marokko Kazakstan Thailand Venezuela Rusland Nigeria Malaysia Kina Bolivia Taiwan Saudi Arabien Århus Erling Carlsson tlf Investeringscenter Syd Claus Hansen tlf Sydbank Markets: Aktier tlf Obligationer tlf Valuta tlf Kapitalforvaltning Kunder områdedirektør Per Olesen tlf sydbank investering I marts 9 sydbank investering I marts 9 7

15 Sydbanks forventninger Renter, valuta og aktier Læs her, hvordan danske og udenlandske renter samt valuta og aktier efter Sydbanks vurdering udvikler sig på kort og længere sigt. Renteforventninger for Danmark pr.. marts dec. 8 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr. 6-1 mdr. Kort rente (3 mdr.s rente) 4,91% 3,1 % (3,84 %),5 % (,5 %), % (, %) 1,75 % (1,75 %) -års rente (4 % st.l. 1),71 %,1 % (,3 %), % (, %), % (, %), % (, %) 5-års rente (5 % st.l. 13) 3,8 %,96 % (,97 %),75 % (,75 %),75 % (,75 %) 3,1 % (3,1 %) 1-års rente (4 % st.l. 17) 3,37 % 3,4 % (3,45 %) 3,5 % (3,5 %) 3,3 % (3,3 %) 3,6 % (3,6 %) 3-års byggerente (6 % Totalk. 41) 6,3 % 6,1 % (6, %) 6, % (6,1 %) 6, % (6,1 %) 6, % (6,15 %) Renteforventninger for og Tyskland pr.. marts 9 (1-årige effektive renter) 31. dec. 8 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr. 6-1 mdr., %,56 % (,8 %),5 % (,5 %),5 % (,5 %) 3,5 % (3,5 %) Tyskland,94 % 3, % (3,5 %),9 % (,9 %) 3, % (3, %) 3,35 % (3,35 %) Styringsrenteforventninger pr.. marts dec. 8 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr. 6-1 mdr. Danmark (reporente) 3,75 %,5 % (3, %) 1,5 % (1,75 %) 1,5 % (1,5 %) 1,5 % (1,5 %) Euroland (reporente),5 % 1,5 % (, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) 1, % (1, %) (fed funds rate) -,5 % -,5 % (-,5 %) -,5 % (-,5 %) -,5 % (-,5 %) -,5 % (-,5 %) Valutakursforventninger pr.. marts dec. 8 P.t. -3 mdr. 3-6 mdr. 6-1 mdr. EUR/USD 139,8 137, (15,9) 13 (15) 14 (13) 15 (14) USD/DKK (59) 573 (596) 53 (573) 497 (53) EUR/DKK 744,3 745, (745,) 745 (745) 745 (745) 745 (745) JPY/DKK 5,87 5,76 (6,9) 5,97 (6,41) 5,38 (6,51) 5,1 (6,65) CHF/DKK (51) 49 (5) 485 (497) 48 (487) GBP/DKK (841) 81 (8) 776 (775) 76 (785) SEK/DKK 68, 67,9 (67,) 6,1 (67,7) 64,8 (7,) 74,9 (75,) NOK/DKK 76,4 86, (85,) 85,1 (85,) 87,6 (87,5) 93,1 (93,) Aktiekurser i lokal valuta forventninger pr.. marts 9 ÅTD P.t. -3 mdr. 3-6 mdr. 6-1 mdr. OMXC -6,7 % 31-6 (-6) -6 (-6) 4-8 (4-8) OMXS3 3, % (61-66) 65-7 (65-7) (69-74) DAX -14,7 % ( ) ( ) (5.-5.5) MSCI Europa -14,5 % (78-88) (86-96) 9-1. (9-1.) S&P 5-1,1 % (74-84) 8-9 (8-9) (9-1.) Nikkei -1,7 % (7.-7.5) (7.5-8.) (8.-8.5) MSCI Verden -11,9 % (575-65) (65-675) (71-76) Tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af Investering

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev

Læs mere

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Markedskommentar august: Geopolitisk risiko giver billigere aktier!

Markedskommentar august: Geopolitisk risiko giver billigere aktier! Nyhedsbrev Kbh. 4. sep 2017 Markedskommentar august: Geopolitisk risiko giver billigere aktier! Den anspændte situation omkring Nordkorea har bevirket, at aktierne blev billigere målt på pris i forhold

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur!

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! Nyhedsbrev Kbh. 4. dec 2017 Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! November blev en blandet måned med fortsat aktiefremgang i USA, mens Europa og specielt Danmark havde

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen!

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Nyhedsbrev Kbh. 4. nov. 2015 Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Aktierne gjorde et meget flot comeback i oktober måned. En kombination af

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Puljeafkast for 1. kvartal Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Puljeafkast for 1. kvartal Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 PuljeNyt Nr. 2-2000 Puljeafkast 1. kvartal 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 1. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger Kommentarer til puljens grupper Puljeafkast for 1.

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Årets investeringsforening 2017

Årets investeringsforening 2017 Bilag 1 Årets investeringsforening Nykredit Invest blev i december af Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse kåret som Årets investeringsforening 2017 Dette var andet år i træk og 4. gang på 5 år 02.05.2018

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar januar: Den lempelige pengepolitik lakker mod enden vækst- og indtjeningsfremgang skal drive aktiestigningerne!

Markedskommentar januar: Den lempelige pengepolitik lakker mod enden vækst- og indtjeningsfremgang skal drive aktiestigningerne! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2018 Markedskommentar januar: Den lempelige pengepolitik lakker mod enden vækst- og indtjeningsfremgang skal drive aktiestigningerne! Knap har ECB reduceret deres månedlige opkøb

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Markedskommentar februar: Inflationsfrygt udløser aktiekorrektion!

Markedskommentar februar: Inflationsfrygt udløser aktiekorrektion! Nyhedsbrev Kbh. 5. mar. 2018 Markedskommentar februar: Inflationsfrygt udløser aktiekorrektion! Inflationsfrygt i USA gav højere renter og udløste en aktiekorrektion, hvor aktierne faldt mere end 10 %.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Forårsoptimismen. blomstrer videre. Er udviklingen vendt for alvor? APRIL 2009

Forårsoptimismen. blomstrer videre. Er udviklingen vendt for alvor? APRIL 2009 APRIL 29 Er udviklingen vendt for alvor? Forårsoptimismen blomstrer videre AKTIER I OBLIGATIONER I FINANSMARKEDER I RENTER I VALUTA I EMERGING MARKETS I SELSKABER leder Og indhold INDHOLD Jacob Graven

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Valutarelaterede obligationer

Valutarelaterede obligationer Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Puljenyt 3. kvartal 2017

Puljenyt 3. kvartal 2017 Puljenyt Markedskommentar I årets tredje kvartal har aktiemarkederne leveret pæne afkast som følge af et stærkere makroøkonomisk billede, og mens danske statsobligationer ikke har flyttet sig meget i kvartalet,

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar!

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov 2017 Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Stærke økonomiske data, udsigt til snarlige skattelettelser og regnskaber, der retfærdiggør de højere værdisætninger,

Læs mere

DJS PULJEPENSION. Markedskommentar Orientering Q4 2014. Temaer på de finansielle markeder

DJS PULJEPENSION. Markedskommentar Orientering Q4 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar (d.15. 01.2015) Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Markedskommentar juli: Gode regnskaber og nøgletal, behersket inflation og fortsat faldende dollar!

Markedskommentar juli: Gode regnskaber og nøgletal, behersket inflation og fortsat faldende dollar! Nyhedsbrev Kbh. 3. aug 2017 Markedskommentar juli: Gode regnskaber og nøgletal, behersket inflation og fortsat faldende dollar! Dollaren fortsatte med at falde i juli. Det skyldes en kombination af en

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Multi Manager Invest i 2013

Multi Manager Invest i 2013 Multi Manager Invest i 2013 Året 2013 blev et godt investeringsår for flere af foreningens afdelinger Afkastudviklingen i aktieafdelingerne blev højere end ventet, hvorimod obligationsafdelingerne leverede

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.

Læs mere

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 PuljeNyt Nr. 4-2000 Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 3. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 4. kvartal 2000 Kommentarer

Læs mere

Markedskommentar april: Stærke regnskaber giver bedre aktiestemning!

Markedskommentar april: Stærke regnskaber giver bedre aktiestemning! Nyhedsbrev Kbh. 3. maj 2018 Markedskommentar april: Stærke regnskaber giver bedre aktiestemning! 80 % af de amerikanske selskaber slår indtjeningsforventningerne. Mindre uro om amerikanske toldmure og

Læs mere

Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!

Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

Dagens makronyt Spæde tegn på stabilisering i Tyskland

Dagens makronyt Spæde tegn på stabilisering i Tyskland Dagens makronyt Spæde tegn på stabilisering i Tyskland Dagens makro-program vil fokusere på konjunkturindikatoren, Ifo, fra Tyskland. Ellers ser vi frem mod en ret pakket nøgletalskalender. Tirsdag tager

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar september: Væksten i Europa accelererer!

Markedskommentar september: Væksten i Europa accelererer! Nyhedsbrev Kbh. 3. okt 2017 Markedskommentar september: Væksten i Europa accelererer! Den positive økonomiske udvikling var understøttende for aktiemarkederne, der gav pæne stigninger i september. Dollaren

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger!

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! Nyhedsbrev Kbh. 5. sep. 2016 Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! August måned blev en fornuftig og mindre begivenhedsrig måned domineret af mindre aktiestigninger

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Nykredit Invest i 2013

Nykredit Invest i 2013 Nykredit Invest i 2013 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2013 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2013 Nominering

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Markedskommentar oktober: Røde oktober udsigt til handelsfred luner!

Markedskommentar oktober: Røde oktober udsigt til handelsfred luner! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2018 Markedskommentar oktober: Røde oktober udsigt til handelsfred luner! Moderat aftagende vækst jf. OECDs ledende indikatorer dog stadig over 3 % globalt Aktier er blevet markant

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback?

Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback? Nyhedsbrev Kbh. 2. okt. 2015 Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback? De hårdt prøvede aktie-aktionærer verden over måtte konstatere yderligere fald i september måned, selvom om nøgletallene

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Markedskommentar maj: Synkront opsving og dollarfald!

Markedskommentar maj: Synkront opsving og dollarfald! Nyhedsbrev Kbh. 5. juni 2017 Markedskommentar maj: Synkront opsving og dollarfald! Europæiske og danske aktier havde igen en god måned pga. øget vækst og optimisme, flotte regnskaber, der blev suppleret

Læs mere

Pengemarkedsafkast i 3% erne omkring -0,5% til -0,75%: 3% erne skal håbe på 1% 2050 under 97, hvis de skal slå en 1-årig flex.

Pengemarkedsafkast i 3% erne omkring -0,5% til -0,75%: 3% erne skal håbe på 1% 2050 under 97, hvis de skal slå en 1-årig flex. Hovedkonklusioner Heftig udstedelsesuge: Sidste uges tap-udstedelser nåede 27 mia. kroner en almindelig uge ligger på 5 mia. kroner. CK93 viste indfrielser på 18 mia. kroner på en uge i sidste opsigelsesperiode

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.

Læs mere

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven 01 December 2017 NYHEDSBREV Udbredt fokus: Slå Benchmark 30-50 - 70 Is i maven Fokus på risiko: Trend Ratio 0-100 Ro i maven Som investor er det altid hensigtsmæssigt at forholde sig til det marked man

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere