Indhold. Fokus på brugervenlighed. Arbejdet med brugervenlighed. Forord... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Fokus på brugervenlighed. Arbejdet med brugervenlighed. Forord... 9"

Transkript

1 5 Indhold Forord Fokus på brugervenlighed Kap. 1 : Introduktion til brugervenlighed Hvad er brugervenlighed? Interessen for brugervenlighed Brugervenlighed er et perspektiv Brugervenlighed i praksis en håndbog Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2004 ISBN : Grafisk tilrettelæggelse : Friis Grafik Grafisk produktion : Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. : Fax : Kap. 2 : Brugervenlighed og organisationen Brugervenlighed betaler sig Argumenter for brugervenlighed Opbygning af en brugervenlighedskompetence Virksomhedsbeskrivelse, Center for Brugervenlighed i KMD A/S Arbejdet med brugervenlighed Kap. 3 : Faser og aktiviteter Vejen til brugervenlighed Den overordnede model Kap. 4 : Foranalysefasen Kendskab til målgrupperne Eksempel Foranalysens aktiviteter Indhent basisviden Reflektér over brugere og kontekst Foretag en brugerundersøgelse Opbyg brugerprofiler og brugerscenarier Prioritér kriterier for brugervenlighed Opstil brugervenlighedskrav Brugervenlighed.indd 4-5

2 6 I N D H O L D Kap. 5 : Designfasen Informationsarkitektur og brugergrænsefladedesign Krav til løsningen Baggrundsviden og retningslinjer for brugervenlighed Retningslinjer for opbygning af struktur og flow Retningslinjer for navigation Retningslinjer for interaktion Retningslinjer for kategorisering Retningslinjer for layout og grafiske elementer Retningslinjer for skærmtekster Designfasens aktiviteter Opbyg en struktur og et flow (tegn et flowchart) Opbyg en forsideskitse Kategorisering Opbyg en prototype Brugervenlighedstest (prototype) Opbyg et sitemap Kap. 6 : Konstruktionsfasen Konstruktionsfasens aktiviteter Løbende diskussioner og løsninger Ekspertevaluering Brugervenlighedstest : validering af løsning til fritidsbrugere Kap. 7 : Implementeringsfasen Planlægning Implementeringsfasens aktiviteter Prøveperiode, opsamlingsmetoden. Validering af løsning til professionelle brugere EFTER implementering, opfølgende brugerundersøgelse Metodekatalog Metoder i foranalysefasen Metoder i designfasen Metoder i konstruktionsfasen Metoder i implementeringsfasen Metoder efter implementeringsfasen Forberedelse af brugerundersøgelse Undersøgelsesplan Agenda Indhentning af forretningsmæssige krav Formidling af resultater (rapportering) Overblik og det videre arbejde Kap. 8 : Opsamlingsskemaer og estimering Et fuldt brugervenlighedsforløb (oversigtsskema A1 A4) Et reduceret brugervenlighedsforløb (oversigtsskema B1 B4) Kap. 9 : Organisationer, litteratur og links SIGCHI 173 Litteratur Internettet, links Bilag Case 1 : BEC Præsentation af BEC Agenda Prototype Rapport Introduktion Resultater Analyse Konklusion Efter fokusgrupperne den nye løsning Case 2 : Rosendahl Præsentation af Rosendahl Undersøgelsesplan Agenda Skærmbilleder Rapport Introduktion Ekspertevaluering Brugervenlighedstest Anbefalinger Konklusion Efter ekspertevalueringen og brugervenlighedstesten den nye løsning Ordliste Kilder Stikord I N D H O L D Brugervenlighed.indd 6-7

3 9 Forord Brugervenlighed er blevet et konkurrenceparameter. Den blotte eksistens af software eller internetløsninger er i sig selv ikke længere en præstation. Konkurrencen er hård, og brugerne er generelt blevet kræsne og bedre til at anvende it-teknologi. Uanset om der er tale om webløsninger der skal anvendes som et effektivt arbejdsredskab af virksomhedens medarbejdere, eller webløsninger hvor fritidsbrugere til private gøremål skal finde produkter eller information på en nem og overskuelig måde, er det relevant at fokusere på brugervenlighed. Hvordan brugervenlighed prioriteres og inddrages, er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Nogle benytter eksterne konsulenter til de enkelte opgaver, andre har selv kompetencen i huset. Der kan være tale om en isoleret kompetence på linje med for eksempel de grafiske designere og udviklere, eller en delt kompetence blandt de øvrige projektdeltagere. Nogle steder er der en enkelt person ansat til området, andre steder en hel afdeling. Arbejdet med brugervenlighed byder på en mangfoldighed af metoder ligesom der findes forskellige retningslinjer og en tilsvarende mængde litteratur på området. Derfor kan det være svært at danne sig et overblik over de mange muligheder, og dermed over hvad der er den bedste praksis på området. Erfaringerne har med al tydelighed vist os at der ikke findes en entydig opskrift på brugervenlighed. Det afhænger fuldstændigt af hvilken type løsning der er tale om og til hvilke brugere. Målet med denne bog er at ruste dig til at stille de rigtige spørgsmål for at finde ud af hvad der er brugervenligt i det enkelte tilfælde og sætte dig i stand til at vælge de rigtige metoder og retningslinjer. I bogen beskriver vi arbejdet med brugervenlighed trin for trin gennem de overordnede faser som ethvert it-projekt må igennem. Det hjælper dig forhåbentlig til at få det ønskede overblik. Bogen bygger på det vi har vurderet er vigtigst at vide, og beskriver de metoder der er de mest anvendelige. Bogen er praktisk og bygger på vores erfaringer med brugervenlighed. Brugervenlighed.indd 8-9

4 10 Hvem henvender bogen sig til? Bogens udgangspunkt 11 F O R O R D Brugervenlighed i praksis henvender sig til alle der ønsker at få en introduktion til begrebet brugervenlighed og områdets metoder, og alle der ønsker at arbejde inden for området. Er du ansat i en virksomhed hvor du har ansvar eller delansvar for at sikre brugervenligheden, kan bogen give dig viden om aktiviteter og metoder. Skal du være medvirkende til at opbygge en brugervenlighedskompetence, kan bogen støtte dig i opstartsfasen hvor arbejdet med brugervenlighed skal placeres og indarbejdes i organisationen. Som studerende kan du især anvende bogens eksempler og cases til at se sammenhængen mellem teorien og det praktiske arbejde. God læselyst! Kommatering Kommateringen i denne bog følger Dansk Sprognævns anbefalinger til ændrede kommaregler. Det diskuteres blandt folk der arbejder med brugervenlighed, hvilke aktiviteter der hører ind under brugervenlighedsområdet, og hvilke der falder inden for andre kompetenceområder. Vi mener at tidlige brugerundersøgelser som for eksempel fokusgrupper, interviews og feltstudier er en naturlig del af arbejdet med brugervenlighed fordi brugervenlighed er uløseligt forbundet med målgruppens behov og situation. Kendskabet til målgruppens behov og situation opnår man ved tidlig kontakt med målgruppens brugere. En vigtig del af det tidlige arbejde er at nå til en forståelse af hvad der er relevant for brugerne. At en løsning er relevant for brugerne, mener vi er en yderst væsentlig problemstilling når man taler om brugervenlighed. Derfor indeholder bogen flere beskrivelser af metoder til tidlige brugerundersøgelser og et fokus på løsningens relevans for målgruppen. Det er vigtigt for os at slå fast at selve det grafiske design bliver bedst udført af dygtige designere ligesom den tekniske opbygning ligger bedst i hænderne på dygtige udviklere. Der kan tales om brugervenlighed i forhold til mange typer af løsninger. Typen af løsning afhænger bl. a. af formål, kompleksitet og kontekst. Vi vil her fokusere på løsninger der har til formål : F O R O R D Tak En stor tak til alle de personer der har stillet deres kompetence og tid til rådighed for tilblivelsen af denne bog : Rikke Møller, Charlotte Mannstaedt, Susanne Nonboe Jacobsen, Ellen Bak Åndahl, Gry Stenkilde, Lisbeth Harms, Marianne Hilton, Lotte Lyngsted Jepsen, Laurent Mauvais, Ulla Tønner, Mette Madsen, TT, Keld Hjortskov, Helle Nygaard, Anders Hochheim, Rikke Nikoline Petersen og kollegaer på BEC. Rosendahl A/S og BEC (Bankernes EDB Central) for tilladelse til at anvende cases i bogen samt KMD A/S for deres virksomhedsbeskrivelse. Katja Rose og Nina Sørensen at informere brugerne. Det kan være en virksomhed der præsenterer sig selv og eventuelt sine produkter på internettet, eller et offentligt informationssite hvor man for eksempel oplyser om sundhed. at sælge produkter via internettet. Det kan både være små og store webløsninger med salg til en begrænset gruppe eller bredt til alle mulige brugere. at være et internt arbejdsredskab. Det kan være i banker, kontorer, værksteder etc. hvor man arbejder med indtastning og registrering i en webbaseret brugergrænseflade. at være et selvbetjeningsredskab. Det kan for eksempel være en netbank, der giver bankens kunder mulighed for at ordne bankforretninger hjemmefra, eller kommunen der giver borgerne mulighed for selv at indberette bl. a. selvangivelse og flyttemeddelelse via kommunens website. Gennem bogen vil vi tage udgangspunkt i en overordnet opdeling i to typer af brugere : fritidsbrugere og professionelle brugere. Fritidsbrugere er brugere der anvender en løsning til private gøremål og sandsynligvis ikke anvender løsningen regelmæssigt. Professionelle brugere er brugere der anvender en løsning i en erhvervsmæssig sammenhæng, for eksempel medarbejdere i en virksomhed, og som sandsynligvis anvender løsningen regelmæssigt. Brugervenlighed.indd 10-11

5 12 Bogens opbygning 13 F O R O R D Første del af bogen : Fokus på brugervenlighed Begrebet brugervenlighed introduceres, og de organisatoriske og økonomiske rammer diskuteres. Der præsenteres en virksomhedsbeskrivelse fra KMD A/S der beskriver de udfordringer en virksomhed kan opleve når den vil have fokus på brugervenlighed. Vi forsøger i denne del af bogen at besvare spørgsmål som : Hvad bør virksomheden tage stilling til for at kunne arbejde med brugervenlighed? Kan det betale sig for virksomheden at satse på området? Bør der opbygges en brugervenlighedskompetence? Anden del af bogen : Arbejdet med brugervenlighed Den største del af bogen beskriver selve arbejdet med brugervenlighed. Teori og brugervenlighedsaktiviteter for de følgende fire faser gennemgås : foranalyse, design, konstruktion og implementering. I hver fase understøttes teorien af eksempler og øvelser. Sidst i denne del findes et samlet metodekatalog og en anvisning vedrørende forberedelse til brugerundersøgelse og brugervenlighedstest. Metoderne er overvejende kvalitative. Fokus på brugervenlighed I bogens første del introduceres begrebet brugervenlighed. I kapitel 1 skitseres kort hvordan interessen for menneskets interaktion med teknologien opstod, og hvordan brugervenlighedsområdet har vokset sig til at være et konkurrenceparameter. Forskellen mellem at anskue en løsning fra henholdsvis it-teknikeres synsvinkel og brugeres synsvinkel diskuteres. Desuden defineres begrebet brugervenlighed. I N T R O D U K T I O N T I L B R U G E R V E N L I G H E D Tredje del af bogen : Overblik og det videre arbejde I bogens sidste del findes skemaer der opsamler hele forløbet omkring brugervenlighed. Der findes i skemaerne tidsestimeringer for hver af de fire faser i forløbet. Skemaerne findes i to varianter, henholdsvis for et fuldt forløb (mange aktiviteter) og et reduceret forløb (færre aktiviteter). Tredje del af bogen afsluttes med gode råd til hvor der kan indhentes mere viden om brugervenlighedsområdet. I kapitel 2 placeres brugervenlighedsarbejdet i de organisatoriske rammer. Der tages udgangspunkt i spørgsmål som : Hvad bør virksomheden tage stilling til for at kunne arbejde med brugervenlighed? Kan det betale sig for virksomheden at satse på området? Som eksemplificering præsenteres en virksomhedsbeskrivelse fra KMD A/S der beskriver hvordan de fik sat fokus på brugervenlighed i deres virksomhed. Bagerst i bogen findes to cases fra henholdsvis BEC (Bankernes EDB Central) og Rosendahl A/S. I de to cases er brugervenlighedsforløbet gengivet, og relevante dokumenter er vedlagt : undersøgelsesplan, agenda og rapport. Brugervenlighed.indd 12-13

6 14 Kapitel 1 : 15 F O K U S P Å B R U G E R V E N L I G H E D Introduktion til brugervenlighed Hvad er brugervenlighed? En brugervenlig kaffekande Hvor er det relevant at tale om brugervenlighed? Faktisk kan man tale om brugervenlighed både i forhold til alle teknologiske brugergrænseflader og i forhold til alle brugsgenstande som for eksempel kaffekander, spisebordstole, tandbørster etc. Du har formentlig overhørt en person udtale sig om brugervenligheden af en brugsgenstand som for eksempel en fjernbetjening, en kaffekande eller en proptrækker. I forhold til en proptrækker kunne udtalelsen meget vel være : Denne her proptrækker er da ikke ligefrem særlig brugervenlig, idet vedkommende forgæves forsøger at finde ud af hvordan vinen åbnes. Lad os som eksempel se lidt nærmere på brugen og oplevelsen af en kaffekande. En kaffekande kan anvendes til meget andet end at opbevare kaffe, men nogle egenskaber gør den særligt velegnet som kaffekande, for eksempel det at den kan rumme en del kaffe, at den kan holde kaffen varm og at man kan hælde kaffen i og ud af den. Nogle kaffekander opleves som brugervenlige fordi de er funktionelle og lette at anvende. Andre kaffekander opleves ikke som brugervenlige fordi man ikke kan finde ud af at åbne dem, kaffen kommer ud selvom proppen er skruet på, eller at kaffen ikke holdes varm. Det at kaffekanden er pæn, betyder også noget for hvor brugervenlig kaffekanden opleves. Hvor tiltalende kaffekanden er, er betydningsfuldt for den samlede brugeroplevelse hvilket gør at det ikke er muligt at se bort fra den mere æstetiske side når vi taler om brugervenlighed. Brugervenlighed er altså ikke lig med en bestemt udformning, men en udformning der er maksimalt tilpasset den opgave der skal løses (funktionel) det at den kan anvendes nemt (anvendelighed) og at designet (det æstetiske) opleves positivt. Informationsteknologiske brugergrænseflader Designet og brugervenligheden af brugsgenstande beskæftiger man sig med inden for området industriel design. Området har et overlap til Men- Brugervenlighed.indd 14-15

7 16 F O K U S P Å B R U G E R V E N L I G H E D neske-maskine-samspil (Human-computer-interaction) 1 da man inden for begge områder beskæftiger sig med brugssituationen og brugernes oplevelse. Inden for Menneske-maskine-samspil handler det dog om informationsteknologiske brugergrænseflader 2. Hvis vi overfører de tidligere overvejelser omkring kaffekanden til informationsteknologiske brugergrænseflader, kan vi på den baggrund opstille følgende parametre for brugervenlighed : Funktionsdygtighed : Er brugergrænsefladen tilpasset brugssituationen så formålet kan opfyldes? Anvendelighed : Kan brugerne finde ud af løse opgaverne (få deres formål opfyldt)?, og kan det gøres effektivt? Sanselig (æstetisk) oplevelse : Er oplevelsen positiv og tilfredsstillende for brugerne? Disse parametre er på et overordnet plan tilsvarende definitionen af brugervenlighed i ISO standarden 3 der er kendt og anvendt inden for området Menneske-maskine-samspil. I standarden beskrives brugervenlighed med ordene : tjenstdygtig, effektiv og tilfredsstillende. At en løsning er tjenstdygtig, effektiv og tilfredsstillende at anvende, siger noget om slutresultatet, men hvordan når man til opfyldelsen af disse parametre? Har man fundet ud af hvordan man gør en løsning brugervenlig? Det er måske rimeligt at forvente at en bog om brugervenlighed vil indeholde en beskrivelse af hvordan man udarbejder en brugervenlig løsning. 1 Betegnelserne : Brugervenlighed, usability, Human-computer-interaktion og Menneske-maskine-samspil handler alle i bred forstand om samspillet mellem mennesker og teknologi. Menneske-maskine-samspil er en betegnelse for et stort område hvor man beskæftiger sig med menneskers anvendelse af maskiner/teknologi som for eksempel billetautomater, telefoner, køleskabe, personlige computere etc. På trods af ordet computer dækker Human-computer-interaction stort set det samme område (ordet computer skal forstås i bred forstand). Det ene er blot det engelske begreb for området, og det andet det danske begreb. Usability (brugbarhed) og brugervenlighed er begge mere snævre begreber, de referer til brugernes oplevelse af løsningen. Inden for interesseområdet Human-computer-interaction eller Menneske-maskine-samspil kan man tale om en brugervenlig (usable) grænseflade. I praksis har vi ikke oplevet nogen afgørende forskel på henholdsvis den engelske og den danske term usability og brugervenlighed. 2 Der findes mange tolkninger af hvad der udgør en informationsteknologisk brugergrænseflade. Oftest vil brugergrænsefladen kunne defineres som den del af et system brugerne kan se og/eller kan interagere med : tastatur, mus, skærmbilleder og her farver, grafik, kategorier etc. I bogen beskæftiger vi os kun med den del af brugergrænsefladen der omhandler skærmbilleder. 3 Usability Net, International (2003). Der findes desværre ingen universelle og enkle svar på dette spørgsmål, hverken i denne bog eller i nogen andre bøger om brugervenlighed. Det der findes, er resultater fra brugerundersøgelser og brugervenlighedstest omsat i principper, heuristikker, retningslinjer og gode råd. Der er guidelines og metoder der kan anvendes i arbejdet med at skabe en brugervenlig løsning. Men hvorfor er der ingen universel opskrift på det at skabe brugervenlige løsninger? Brugervenlighed er en blød videnskab En af årsagerne til at det ikke er muligt at opstille en klar opskrift på en brugervenlig løsning, er at brugervenlighed er en humanistisk disciplin. Det er meget vanskeligt at forklare og forudsige menneskelig adfærd. Den naturvidenskabelige disciplin med fag som matematik og datalogi forklarer årsag og virkning ud fra regler, og når først reglerne er sat op, er det muligt at forudsige virkningen af at sætte to tal sammen eller at kode en bestemt linje. At sætte regler op for menneskers oplevelse og fortolkning af en webløsning eller en reklame, brochure etc. er ikke muligt på samme måde. Mennesker er mere komplicerede og sammensatte i adfærd, uddannelse og tænkning, og derfor er opgaven langt vanskeligere. Hvad der er brugervenligt for en person, er det ikke nødvendigvis for en anden. Hvad der er brugervenligt i en situation, er det ikke nødvendigvis i en anden. Målgruppen og brugssituationen er udgangspunktet Svaret på hvad der er brugervenligt, skal derfor findes i viden om målgruppen og brugssituationen. En umiddelbar antagelse om brugervenlighed er at en brugervenlig løsning er en løsning alle kan sætte sig ind i uanset erfaring og baggrund. Det er med andre ord en løsning hvor brugerne bliver hjulpet og guidet. Hvis vi forestiller os hvordan en sådan løsning kan se ud, vil det være en meget pædagogisk og enkel løsning som forklarer og tager tingene et trin ad gangen. Her præsenteres ikke så mange informationer ad gangen. En sådan løsning vil formentlig opleves som brugervenlig hvis man taler om mennesker der ikke har den store erfaring med it, og som ikke skal anvende løsningen regelmæssigt. Men vil den skitserede løsning også opleves som brugervenlig hvis den skal anvendes af professionelle brugere, for eksempel ansatte i en bank der skal anvende løsningen mange gange dagligt i deres arbejde? Her vil løsningen højst sandsynligt opleves som omstændelig, langsom og ikke særlig effektiv. Når bankmedarbejderen for 57. gang på en uge bliver mødt af pædagogiske forklaringer og skal klikke fem gange for at finde en information, vil løsningen mere sandsynligt opleves som irriterende og ineffektiv end brugervenlig. Det er derfor ikke muligt at definere hvad der generelt vil virke brugervenligt, men hvad der kan virke godt og være brugervenligt for en målgruppe i en bestemt sammenhæng. 17 I N T R O D U K T I O N T I L B R U G E R V E N L I G H E D Brugervenlighed.indd 16-17

8 18 F O K U S P Å B R U G E R V E N L I G H E D Den konstante teknologiske udvikling Det faktum at informationsteknologien hele tiden er i udvikling, gør det yderligere vanskeligt at definere hvad der vil fungere brugervenligt. Der opstår hele tiden nye muligheder, idet kapaciteten på internettet og hastigheden af vores computere gør at vi kan klare stadig større mængder af grafik, animationer og lyd. Det betyder at det er nødvendigt at forholde sig til hvad der er en brugervenlig måde at anvende grafik, bevægelse og lyd i en brugergrænseflade. Ud over at løsningen skal tilpasses den aktuelle målgruppe og brugssituationen, skal den selvfølgelig også tilpasses de tekniske muligheder. Dette kræver viden om interaktionen mellem brugere og teknologi. Interessen for brugervenlighed Det startede med kontrolrum og cockpits Nogle af de første områder hvor der var en interesse for at se på menneskets interaktion med maskiner, var ved betjening af avancerede instrumenter i cockpits, kontrolrum og lignende. Disse maskiner kaldes for tids- og funktionskritiske systemer. Motivationen for at se på interaktionen på netop disse områder udsprang af et ønske om at reducere de store omkostninger der kan være ved uhensigtsmæssig betjening. I værste fald kan der være tale om tab af menneskeliv. Mange af de fejl eller ulykker der fandt sted, og til dels stadig finder sted, skyldes menneskelige fejl, eller hvad man kan kalde uhensigtsmæssig betjening. Der var og er stadig et ønske om at reducere antallet af disse tilfælde, og på den baggrund foretages undersøgelser og indsamles viden om hvordan folk reagerer i stresssituationer, hvor mange knapper de kan overskue ad gangen, og hvilke farver der bør indikere hvad i et display. Der er også andre årsager til at det er interessant at beskæftige sig med Menneske-maskine-samspil. Viden skaber udvikling, og viden om målgruppens samspil med det pågældende system kan give anledning til idéer om fornyelse og udvidelse af systemet. Et eksempel herpå er udviklingen af et pegeredskab som musen der med tiden er blevet en naturlig del af den personlige computer. Et andet væsentligt aspekt er informationsteknologiens betydning for samfundet og for den enkeltes hverdag. Hvor korrekt og effektivt vi kan løse opgaver ved brugen af informationsteknologi, har betydning for vores egen hverdag, men også for de mennesker der for eksempel berøres af vores arbejde. Brugervenlighed som et konkurrenceparameter Det måske væsentligste argument for at beskæftige sig med brugervenligheden af informationsteknologiske brugergrænseflader som for eksempel fjernbetjeninger, billetautomater og webløsninger er at brugervenlighed er et konkurrenceparameter. Det handler stadig om omkostninger ved uhensigtsmæssig betjening men også om at virksomhederne skal være konkurrencedygtige. Hvis det er nemt, sikkert og gennemskueligt at gennemføre en handel på et website, skræmmer virksomheden ikke brugerne væk og over til en konkurrent. Der er også større sandsynlighed for at brugerne rent faktisk kan gennemføre købet. Hvis det er gennemskueligt og overskueligt at finde information på et website, er der en større chance for at brugerne kommer igen, og at brugerne vil være positivt stemt over for virksomheden og dens produkter. Hvis en løsning der i en virksomhed anvendes af medarbejdere i deres arbejde, er effektiv, hurtig og overskuelig, kan medarbejderne udføre deres arbejde mere effektivt hvilket betyder en besparelse for virksomheden. I dag arbejder mange mennesker med brugervenlighed, både i deciderede it- eller webbureauer men også i virksomheder. Arbejdsområdet kan hedde noget forskelligt og titlerne kan også variere, for eksempel : Informationsarkitekt, brugervenlighedskonsulent eller interaktionsekspert. Fælles for dem alle er at de arbejder ud fra brugernes perspektiv, og at de arbejder for at skabe eller optimere brugervenlige løsninger. Brugervenlighed er et perspektiv Brugervenlighed handler i virkeligheden om at se på løsningen med brugernes øjne. Kun på denne måde vil man forstå brugssituationen, og hvad målgruppen har behov for. På den baggrund vil det kunne afgøres hvad der er brugervenligt. Der er nogle forskelle på it-teknikernes og brugernes perspektiv som er så fundamentale at de til tider overses. Brugerne kender for eksempel ikke til de bagvedliggende forklaringer på systemets handlinger eller manglen på samme. It-teknikerne, primært udviklere, kender og forstår hele systemet, det vil sige alle de bagvedliggende årsager til systemets respons. Hvis handlingerne fra systemet ikke forklares, kan der fra brugernes side opstå en undren over hvorfor systemet reagerer som det gør. Vi har ofte hørt brugere i denne situation sige : Den (systemet) må da kunne forstå hvad jeg mener bare fordi jeg ikke har skrevet bindestreg imellem ordene. Se figur på næste side. 19 I N T R O D U K T I O N T I L B R U G E R V E N L I G H E D Brugervenlighed.indd 18-19

9 20 F O K U S P Å B R U G E R V E N L I G H E D It-teknikere Kender systemet Forstår input En anden forskel på teknikernes og brugernes synsvinkel er måden hvormed de anskuer løsningen. It-teknikerne ser på løsningens enkelte dele når systemet bliver opbygget. De forstår hvordan de enkelte elementer er forbundet til hinanden. Brugerne ser kun de enkelte sider. Vi er også stødt på udtalelser som : Det kan da ikke være rigtigt at den ikke ved hvad jeg gjorde det var der jo lige før. Brugerne har selvfølgelig ikke nogen mulighed for at vide at der findes forskellige moduler, og at der ikke overføres information mellem modulerne : It-teknikere Ser dele Brugere Kender ikke systemet Forstår kun output Brugere Ser enkelte sider En meget afgørende forskel handler om formålet. For it-teknikerne er der med løsningen tale om et produkt, for brugerne er der tale om et middel. For brugerne handler det om at anvende løsningen som middel til at opnå et mål, for eksempel at kunne registrere sine timer på et intranet, så man ikke behøver at anvende mere tid på at udfylde papirer, eller at anvende netbank, så man ikke behøver at gå ned på posthuset : It-teknikere Produkt Brugere Middel Eksemplerne viser tilsammen nogle afgørende forskelle på it-teknikernes og brugernes perspektiv. Denne forskel betyder at det vil være meget svært for en ekspert med teknisk eller designmæssig kompetence at se på løsningen både fra et teknisk perspektiv og fra et brugsperspektiv. At se på løsningen med brugernes øjne kræver at personen er dedikeret til dette. 21 I N T R O D U K T I O N T I L B R U G E R V E N L I G H E D Konteksten er også meget forskellig. For it-teknikerne er konteksten det interne udviklingsmiljø. For brugerne er der tale om mange mulige forskellige situationer ; brugen af systemet kan foregå hjemme, på arbejdet, offentlige steder etc. : Opstarten, arbejdet og målet Udgangspunktet for arbejdet med brugervenlige løsninger er altså at indtage brugernes perspektiv og se på løsningen med brugernes øjne. Det gøres selvfølgelig bedst med et godt kendskab til målgruppen og brugssituationen. Hermed kan der arbejdes hen mod at skabe en brugergrænseflade hvor brugerne kan opfylde deres formål på en effektiv og tilfredsstillende måde, altså en brugervenlig grænseflade. Inden denne proces kan igangsættes, er det en forudsætning at der i virksomheden er fokus på brugervenlighed, og at området eksisterer som en kompetence. It-teknikere Internt udviklingsmiljø Brugere Mange mulige situationer Brugervenlighed.indd , 18:25

Brugervenlighed i praksis

Brugervenlighed i praksis Brugervenlighed i praksis Katja Rose & Nina Sørensen Brugervenlighed i praksis [en håndbog] F R Y D E N L U N D Brugervenlighed i praksis en håndbog Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2004

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende Henning Sørensen Din studiekompetence: Problemer og løsninger Frydenlund Din studiekompetence: Problemer og løsninger 1. udgave, 1. oplag, 2004

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 11. marts 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Brugervenlighed som konkurrenceparameter

Brugervenlighed som konkurrenceparameter Brugervenlighed som konkurrenceparameter World Usability Day 14. november 2006 Af Thomas Visby Snitker thomas@snitker.com 1 Om Thomas Visby Snitker Brugervenlighedsspecialist siden 1997 tidl i KMDs Center

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 1 2 Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 3 Bjarne Kousholt 3. UDGAVE Projektlederbogen 3. udgave,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 1 Sanne Jensen Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 2 Tak til medarbejdere og personale på Erhvervs- og Aktivitetscentret Regnbuen. Uden jeres hjælp og støtte i arbejdet, havde

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Persondataloven og sagsbehandling i praksis

Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling i praksis 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

MÅLGRUPPE Alle typer af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt div. institutioner (store som små) på Sjælland. Ikke private kunder.

MÅLGRUPPE Alle typer af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt div. institutioner (store som små) på Sjælland. Ikke private kunder. GRAFISK DESIGN KUNDEN PA Vaskeriteknik er en enkeltmandsvirksomhed som startede i 2008. Manden bag er Preben, som gennem 14 års brancheerfaring startede sit eget firma op da han føler at han med sit partnerskab

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

BLIV GOD TIL EKSAMEN

BLIV GOD TIL EKSAMEN BLIV GOD TIL EKSAMEN Anne M. Hansen BLIV GOD TIL EKSAMEN Frydenlund b l i v g o d til eksamen Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 87-7887-569-3 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

I velfærdsstatens frontlinje

I velfærdsstatens frontlinje I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Håndtering af konflikter i IT-projekter

Håndtering af konflikter i IT-projekter Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Bogen er skrevet,

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID.

VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID. VISUELLE GUIDELINES FOR LOG-IN OG SIGNERING MED NEMID Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester, der bruger NemID. November 2015 Indhold Dokumentet indeholder anbefalinger og råd til integration

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

OBH NORDICA Tilbud på redesign og implementering af webløsning

OBH NORDICA Tilbud på redesign og implementering af webløsning OBH NORDICA Tilbud på redesign og implementering af webløsning Dato: 15. marts 2006 Udarbejdet af Martin Palmqvist, partner Scan Designs Esromgade 15 2200 Kbh N CVR nr. 27 99 65 82 Fax.: +45 3539 3853

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Informationsteknologi Grafisk præsentation og billedbehandling - med Office og GIMP 1. udgave, 2011 ISBN 13 9788761642332 Forfatter(e) Lars Ljungqvist Et komplet undervisningsmateriale til faget Grafisk

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Søren Ekman Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Opbygning af HMI billeder efter ISA 101 standarden. Sesam september 2016

Opbygning af HMI billeder efter ISA 101 standarden. Sesam september 2016 Opbygning af HMI billeder efter ISA 101 standarden Sesam september 2016 Præsentation af Picca - Picca er grundlagt 1988 - Ejet af ledergruppen - Kontorer i Søborg & Silkeborg - Ca. 60 ansatte - Software

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Usability. 2 web sites til gennemsyn

Usability. 2 web sites til gennemsyn Usability 2 web sites til gennemsyn Usability ISO 9241-11 (1998) Det omfang hvormed et produkt kan anvendes af brugere til at opnå mål på en effektiv, virkningsfuld og tilfredsstillende måde REQUIREMENTS

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET Nye regler for net-publikationers tilgængelighed Net-publikationer skal være tilgængelige Mere end 600.000 danskere har ét eller flere handicap,

Læs mere

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Case: http://www.julius-nielsen.dk/

Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Hjemmesidens formål og målgruppe Formålet med hjemmesiden må være at informere potentielle kunder om firmaet, da hjemmesiden indeholder informationer om firmaets historie,

Læs mere

FotoKommunikation. - en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen

FotoKommunikation. - en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen FotoKommunikation - en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen Foto Jytte Fromberg, Pia Pals, Pernille Schytte, Eva Thorup Kommunikation en metode til kortlægning af kultur og værdier

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere