Kvartalsrapporten. Her tror vi på vækst i 2006 Se verdenskortet s. 12. Markederne s. 16 Vi er fortsat positive på aktier. 4. k v a r ta l

Transkript

1 Kvartalsrapporten Her tror vi på vækst i 26 Se verdenskortet s. 12 Markederne s. 16 Vi er fortsat positive på aktier 4. k v a r ta l 2 5 4K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

2 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46, 21 København Ø Telefon , telefax Redaktion: Adm. direktør Carsten Koch (ansv.) Afdelingsdirektør Torben Groth Hansen Komm.konsulent Thomas Engelsmann Layout: Lotte Skov og Beyer Design Grafisk produktion: Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn og trykt med planteoliefarver. Scanprint A/S, Århus. ISO 141 miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Direktion: Administrerende direktør Carsten Koch Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Depotbank: Danske Bank Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand Direktør Lars Fournais Direktør Walther Paulsen Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen Direktør Elvar Vinum Revision: KPMG C.Jespersen samt Grant Thornton ISSN Ny t f ra Danske Invest 1 Fortsat potent iale i akt ierne Chefanaly t iker g iver sit bud på Her venter v i vækst i 26 Kort over vores for ventninger t il den globale vækst 1 4 N y e s k a t t e r e g l e r f o r a k t i e b a s e r e d e invester ingsbev iser 1 6 M a r k e d e r n e Endnu et posit iv t kvartal for de f inansielle markeder 2 2 M a r k e d e r n e i t a l 24 Afdelingerne på t værs 3 Fa k t a s i d e r n e : E t r ø n t g e n b i l l e d e a f a f d e l i n g e r n e 31 Faktasider om afdelingerne (i alfabet isk orden) K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

3 Kvartalsrapporten er en kvartårlig rapport med aktuelle og detaljerede oplysninger om de to foreningers afdelinger samt udviklingen på investeringsmarkederne i det forgangne kvartal. Kvartalsrapporten sendes til alle, der abonnerer på den. Kontakt Danske Invest eller Danske Bank, hvis du vil abonnere på rapporten, som er gratis. Danske Invest udgiver desuden medlemsbladet Investor, som udkommer to gange årligt. Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte afkast og professionel pleje af opsparingen. Danske Invest-beviserne kan altid købes og sælges til en kurs tæt på den regnskabsmæssige værdi. Danske Invest-foreningerne er ejet af medlemmerne, som også får hele fortjenesten enten i form af udbytter eller kursstigninger. Danske Investgruppen forvaltede knap 15 mia. kr. for flere end 2. medlemmer. Danske Invest er GIPS-verificeret. Afkastet af og afkastudsvingene på Danske Investbeviserne beregnes ud fra afdelingernes regnskabsmæssige indre værdier. Beregningsteknisk antages, at evt. udbytter geninvesteres i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Alle afkast gøres op på grundlag af ureviderede indre værdier ultimo månederne senest pr Redaktionen er afsluttet den Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet af Kvartalsrapporten er korrekt og retvisende. Danske Invest påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for rapportens nøjagtighed og fuldkommenhed. Danske Invest påtager sig desuden ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af denne rapport. N y t f r a D a n s k e I n v e s t Østeuropa helt i top blev et flot investeringsår. Særligt de mere eksotiske aktieafdelinger sluttede året med flotte afkast. Bedst gik det for afdeling Østeuropa, som steg over 7 pct. Ved udgangen af satte Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse også fokus på Østeuropa som investeringsområde ved at kåre chefporteføljemanager Ole Gotthardt fra Danske Capital til årets porteføljemanager. Ole Gotthardt har længe stået i spidsen for det team, der rådgiver Danske Invest om investeringerne i Østeuropa. Afdeling Østeuropa blev dog skarpt forfulgt af Latinamerika og Nye Markeder, som steg ca. 67 pct. og 61 pct. Læs mere om afdelingerne i»afdelingerne på tværs«på side 24. Billigere at handle online Den 2. januar sænkede Danske Bank kurtagen på online-køb og salg af investeringsbeviser. Du kan sammenligne de gamle og de nye priser i skemaet nedenfor. Aktiebaserede Gamle satser Nye satser investeringsbeviser Danske Invest,5,3 Noterede øvrige investeringsforeninger,5 - min. 75 kroner,3 - min. 49 kroner Unoterede øvrige investeringsforeninger,75 - min. 75 kroner,3 - min. 49 kroner Årets porteføljemanager: Ole Gotthardt har arbejdet med østeuropæiske aktier i 15 år. Investorer, der har haft midler i afdeling Østeuropa de seneste fem år har fået et afkast på 223 pct. Danske Invest introducerede afdeling Østeuropa i Foto: Jyllands-Posten K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5 3

4 Spar skat ved at købe afdelinger uden udbytte Også i år udbyder vi en række af obligationsafdelingerne uden vedhængende udbytte frem til generalforsamlingen. Fordelen ved at købe ex kupon-afdelinger, som de kaldes, er, at du som investor ikke får udbetalt et skattepligtigt udbytte kort tid efter, du har købt investeringsbeviserne. Du slipper lidt billigere, når du køber beviserne ex kupon, men til gengæld får du så heller ikke udbetalt udbytte efter forårets generalforsamling. Den 1. marts offentliggør vi udbytterne i samtlige afdelinger. Nedenfor kan du se, hvilke afdelinger vi sælger ex kupon: Dannebrog Europæiske Obligationer Højrente Korte Danske Lange Danske Afdelingerne kan købes i perioden 13. januar til 5. april. Hvis du køber afdelingerne via Netbank, vil de hedde afdelingens navn samt»mid.«. Sidstnævnte er en forkortelse for»midlertidig«. Generalforsamling den 5. april Hvis du vil med til årets generalforsamling, skal du allerede nu sætte kryds i kalenderen ved den 5. april 26. Generalforsamlingen holdes i Falconer Center på Frederiksberg i København. Læs mere om generalforsamlingen i forårsnummeret af medlemsbladet Investor, hvor du også kan se, hvordan du tilmelder dig. Har du ikke selv mulighed for at deltage, kan du følge årets generalforsamling på internettet. Læs mere på vores hjemmeside. Udbytterne bliver udbetalt den 11. april Årsrapporten bliver offentliggjort den 1. marts. Her kan du blandt andet finde alle de foreslåede udbytter for. Udbytterne skal, sædvanen tro, godkendes af generalforsamlingen. Herefter får investorerne udbetalt udbytterne den 11. april. Du kan forudbestille årsrapporten på under»bestil materiale«. Nedenfor finder du en liste over de foreslåede udbytter for obligationsafdelingerne i : Dannebrog udbetaler et restudbytte på 2,75 pct. Heraf er 1,25 procentpoint skattefrit. Der er tidligere udbetalt et acontoudbytte for 1. halvår på 1,25 pct. Det samlede udbytte for bliver derfor på 4, pct. Europæiske Obligationer udbetaler 4,75 pct. Højrente udbetaler 5,75 pct. HøjrenteLande udbetaler ikke udbytte. International udbetaler ikke udbytte. 4 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

5 Korte Danske udbetaler et restudbytte på 2,25 pct. Heraf er,93 procentpoint skattefrit. Der er tidligere udbetalt et acontoudbytte for 1. halvår på 1, pct. Det samlede udbytte for bliver derfor på 3,25 pct. Lange Danske udbetaler et restudbytte på 5, pct. Heraf er 3,24 procentpoint skattefrit. Der er tidligere udbetalt et acontoudbytte for 1. halvår på 1,75 pct. Det samlede udbytte for bliver derfor på 6,75 pct. Nye muligheder for investorer som bruger virksomhedsordningen PAL-afdelingerne bliver til skattefri, akkumulerende afdelinger, som hos investor beskattes efter lagerprincippet. Det betyder blandt andet, at disse afdelinger, når Finanstilsynet har godkendt forslaget, kan bruges af investorer under virksomhedsordningen. Det er f.eks. landmænd, tandlæger og andre selvstændigt erhvervsdrivende. I boksen til højre kan du se hvilke afdelinger, der ændrer status. Afdelingerne skifter i øvrigt navn, således at»(pal)«forsvinder. Ud over de tidligere PAL-afdelinger er det også muligt at investere i Mix og Mix med Sikring under ordningen. De skifter navn Pension (PAL) Danmark bliver til Pension - Danmark Pension (PAL) Europa Vautasikret bliver til Pension Europa Valutasikret Pension (PAL) USA Valutasikret bliver til Pension USA Valutasikret Pension (PAL) Verden bliver til Pension - Verden Pension (PAL) Ultralange Europæiske Obligationer bliver til Pension Ultralange Europæiske Obligationer Ny aktieavancebeskatningslov Folketinget har vedtaget en ny lov om aktiebeskatning, der gør det nemmere at investere frie midler i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Danske Invest har længe været fortaler for mere gennemskuelige regler, og nu bliver det endelig lettere at spare op. Reglerne for pensionsopsparing ændres ikke. Først og fremmest betyder forslaget, at den såkaldte 1. kroners grænse ophæves. Og den tager 3-års reglen med sig i døden. De erstattes af et mere simpelt system med to forskellige skattesatser: Fremover beskattes al aktieindkomst op til 43.3 kroner med 28 pct. og aktieindkomst derudover med 43 pct. Du kan læse mere om de nye regler i artiklen på side 14. På kan du under»bestil materiale«bestille folderen Danske Invest og skatten. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5 5

6 A f R I K K E V I L S E N Afdeling Stabil i nye klæder Sommeren kom der ny lovgivning for akkumulerende afdelinger og dermed for afdeling Stabil. Den nye lovgivning betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt for afdeling Stabil at fortsætte i den hidtidige form. Afdeling Stabil udbetaler udbytte fremover. Det er baggrunden for, at vi nu har ændret afdelingen. Ændringerne betyder, at Stabil er udbyttebetalende og bedst kan sammenlignes med afdeling Dannebrog. Afdelingen investerer i mellemlange danske obligationer og udbetaler et årligt udbytte til medlemmerne. Afdelingen udbetaler første gang udbytte i april 26. Afdelingen er ikke længere børsnoteret, men har samme fondskode som hidtil. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Stabil fusioneres ind i Dannebrog, med sidstnævnte som fortsættende afdeling. Her kan du møde os i 26 Traditionen tro kan du møde adm. direktør Carsten Koch til investormøder rundt omkring i det ganske land. Nedenfor kan du se listen over hvor, og hvornår det foregår. Tilmeld dig på eller ved at ringe til Møderne begynder kl.18, og efter mødet byder vi på en forfriskning. Følg med på da vi løbende planlægger nye investormøder. INVESTORMØDER i januar Radisson SAS Scandinavian Hotel, Århus Scandinavian Congress Center 22. februar Helsinge Hallerne 2. marts Radisson SAS H.C. Andersen Hotel, Odense 7. marts Værket i Randers 28. marts Radisson SAS Falconer Center, København 26. oktober Ålborg Kongrescenter 6 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

7 To nye Mix-afdelinger godt fra start I september og oktober lancerede vi to nye afdelinger, som blander obligationer og aktier. Afdelinger Mix og Mix med Sikring er kommet godt fra start og steg henholdsvis 4,6 pct. og 3,1 pct. i. På kan du følge den aktuelle sikringsværdi for afdeling Mix med Sikring. Du finder sikringsværdien under»stamdata«. Sikringsværdien betyder, at investorerne i afdelingen under visse forudsætninger mindst er sikret sikringsværdien. De første seks måneder af afdelingens levetid, følger denne sikringsværdi med op, når den indre værdi stiger. Siden afdelingens start er sikringsværdien steget støt, og midt i januar var den således oppe i 16,41. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5 7

8 Bestyrelsen foreslår, at investeringsuniverset i afdeling IT-infrastruktur udvides til at omfatte vækstaktier i andre sektorer. IT-infrastruktur skifter investeringsområde Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen i april 26, at IT-infrastruktur ændrer investeringsområde med virkning fra sommeren 26. Det nye investeringsområde bliver globale vækstaktier. Investeringsområdet bliver ændret for at stille investorerne bedst muligt. Og det er vores vurdering, at en global aktieportefølje med vækstaktier har et bedre fremtidigt afkastpotentiale i forhold til risikoen end en snæver IT-infrastruktur-investering. Afdelingens investeringsunivers vil hvis ændringen vedtages - fremover bestå af vækstselskaber fra hele verden. Investeringsmulighederne vil altså være fordelt på flere sektorer end i dag, hvor afdelingen er afgrænset til en lille del af it-sektoren. De fremtidige investeringer vil også være geografisk mere spredt end i dag, hvor amerikanske aktier udgør størstedelen af investeringerne. Eksempler på vækstselskaber kunne være: Roche schweizisk medicinalselskab William Demant dansk producent af høreapparater Novo Nordisk dansk medicinalvirksomhed Microsoft amerikansk software-virksomhed Proctor & Gamble verdens førende inden for sæbe og vaskemidler Novo Nordisk er en af de aktier en vækstafdeling kunne investere i. Forslaget om at ændre investeringsområdet skal behandles på to generalforsamlinger i foråret 26 og desuden godkendes af Finanstilsynet, før det kan gennemføres. Derfor er det bedste bud nu og her, at ændringen træder i kraft hen over sommeren 26. Godt placeret af Dansk Aktie Analyse Jyllands-Posten kigger sammen med Dansk Aktie Analyse de danske investeringsforeninger efter i sømmene hvert år. Foreningerne bliver målt på 4 parametre: Historisk afkast, det årlige afkast, information og handelseffektivitet. Danske Invest kom ud af analysen på en 3. plads, når alle fire parametre tages i betragtning. I kategorien»danmark«placerer afdeling Danmark sig i den bedste tredjedel i analysen. Afdeling Danmarks afkast for høster karakteren 3 ud af 5. Når det gælder informationsniveauet får Danske Invest højeste karakter. LD og Danske Invest Hvis du sparer op hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan du investere midlerne i en afdeling, som hedder Danske Invest Vælger. Afdelingen investerer både i danske og udenlandske aktier og obligationer. Du kan vælge afdelingen via det valgkort, du enten automatisk får tilsendt eller bestiller hos LD. Læs mere om Danske Invest Vælger på LD s hjemmeside 8 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

9 825. sparer op i forening De danske investeringsforeninger har for alvor vind i sejlene i disse år. Medlemmerne får generelt gode afkast og der er en massiv tilgang af nye investorer. Ultimo rundede branchens formue det højeste niveau nogensinde. Samlet passer de danske investeringsforeninger hele 734 mia. kroner og det er det højeste niveau nogensinde. Af de 734 mia. kroner kommer lidt over halvdelen fra private investorer. Cirka 825. danskere sparer nu op i forening. Og hvordan ser de så ud? Jo ifølge tal fra Værdipapircentralen, så er 47 pct. af dem kvinder, mens 53 pct. er mænd. Mændene er generelt lidt mere til aktiebaserede beviser end kvinderne og begge køn sparer solidt op i obligationer. Der er ikke den store forskel på investeringsadfærden mellem landsdelene dog er der en tendens til, at fynboerne investerer lidt mere sikkert end sjællænderne og jyderne. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5 9

10 A f c h e f a n a l y t i k e r M a d s P e d e r s e n, D a n s k e C a p i t a l Fortsat pot e nt iale Igen i år forventer vi gode afkast på aktier. Især aktier fra de nye markeder og Japan ser attraktive ud. Mads Pedersen er chefanalytiker i Danske Capital, som er foreningens hovedrådgiver. De seneste tre år har tendensen på investeringsmarkederne været klar. Aktiemarkederne har for alvor vendt snuden opad og givet bedre afkast end obligationerne. Samtidig er det globale opsving nået ind i en mere moden fase. Mange investorer overvejer derfor nu, om de fortsat skal forvente bedre afkast fra aktierne end obligationerne. Og hvis man forventer, at aktierne gør det bedre, hvor skal man så investere sparepengene? Der er mere i aktierne Vores holdning er, at aktier fortsat er attraktivt prisfastsat både absolut og relativt til obligationer. Derimod er obligationer ikke så attraktive mere, da vi forventer, at en fortsat solid global vækst kan presse renterne yderligere op. De højere renter udgør dog også en stigende udfordring for prisfastsættelsen af aktier. Vi forventer imidlertid kun moderate rentestigninger, da den globale inflation endnu ikke lægger pres på økonomierne. Samtidig mener vi, at en fortsat solid vækst er en forudsætning for rentestigninger så de begivenheder, som vil kunne bringe renterne op, vil også hjælpe virksomhedernes indtjening og dermed støtte aktiemarkederne. Ret blikket mod Japan Når investor skal tage stilling til, hvilke aktiemarkeder han vil placere sig på, bør han, efter vores mening, se på, hvem som vil få nytte af denne vækst. Som i de forgangne år er det fortsat USA og Kina, som trækker den globale vækst. Selv om væksten i Japan er velfunderet, og væksten er tiltagende i Europa, forventer vi fortsat, at USA og Kina hiver det store læs i den kommende tid. Potentialet i de amerikanske aktier er dog ikke så stort som tidligere. Årsagerne til dette er, at 1 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

11 i a k t i erne indtjeningsvæksten i selskaberne er presset af gradvist tiltagende lønkrav, stigende kapacitetsudnyttelse i selskaberne og pengepolitiske stramninger. I Kina presses selskabernes indtjening af stigende lønninger og hård konkurrence. Vi anbefaler derfor, at investor søger mod aktier fra regioner, der drager fordel af den globale vækst, hvor lønpresset er mindre, og der fortsat er valuation potentiale og/eller er potentiale for reformer. Det sidstnævnte gælder efter vores mening i særlig grad Japan. Den japanske økonomi har gennem de seneste år arbejdet sig ud af de værste strukturelle problemer. Samtidig er der stadig stort potentiale for reformer og restruktureringer både offentligt og endnu vigtigere blandt de japanske selskaber. Disse forhold støtter muligheden for større indtjening i selskaberne og derfor mener vi, at det japanske marked er særdeles attraktivt. Nye markeder rummer også muligheder I 26 er det også værd at se mod aktierne fra de nye markeder en fællesbetegnelse for investeringsmarkederne i Fjernøsten, Østeuropa og Latinamerika. I forhold til Japan er historien lidt anderledes på disse markeder. For her er tidligere balanceproblemer i både økonomierne som helhed og i regionernes virksomheder efterhånden ved at være løst. På trods af dette er aktierne fra disse markeder fortsat relativt billige i forhold til de mere udviklede markeder dog er denne type aktier også kendt for at svinge kraftigt i værdi. Men på grund af de strukturelle forbedringer og et betydeligt større langsigtet vækstpotentiale både for regionerne som helhed, de enkelte lande og selskabernes indtjening, mener vi, at denne rabat er overdreven. Vi anbefaler derfor aktier fra nye markeder på trods af udsigten til moderat lavere vækst og gradvist mindre lempelig pengepolitik. I denne sammenhæng er det vigtig at skelne mellem stram pengepolitik og mere lempelig pengepolitik. En decideret stram pengepolitik vil være skadelig for de nye markeder, mens en mindre lempelig pengepolitik, som vi lige nu har udsigt til, ikke ventes at ødelægge potentialet ved at investere i disse markeder. Brug Danske Invest til at investere i de nye markeder Danske Invest har flere afdelinger, som investerer i de nye markeder. Den brede afdeling Nye Markeder spreder sine investeringer på aktiemarkederne i Østeuropa, Fjernøsten og Latinamerika. Størstedelen af afdelingens investeringer er i sektorer som materialer, telekommunikation, finans og informationsteknologi. Du kan også investere i de enkelte markeder via afdelingerne Latinamerika og Østeuropa begge markeder venter vi vækst på i 26. Afdeling Japan investerer bredt i japanske aktier noteret på børserne i Tokyo og Osaka. Investeringerne er placeret i større koncerner krydret med mindre nicheselskaber. Læs mere på Øget risiko på aktiemarkederne Selv om udsigterne for aktiemarkederne er positive, skal investor også være opmærksom på en række risici. De seneste års markante stigninger i aktierne og et relativt fremskredent globalt økonomisk opsving. Derfor anbefaler vi, at investor spreder sine globale aktieinvesteringer godt. Investor skal især passe på ikke at koncentrere sine investeringer på enkelte lande i de nye markeder. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

12 A f T h o m a s E n g e l s m a n n Her venter v i vækst i 26 I Danske Invest kan du investere i hele verden. Enten i brede afdelinger som Verden og Verdensindeks, der rummer de største, globale virksomheder eller gennem en portefølje af regionale afdelinger som Latinamerika, Østeuropa og Japan, som er mere specialiserede. Vi har bedt Mads Pedersen, chefanalytiker i Danske Capital, om at give sit bud på, hvor i verden investorerne skal indløse billet til i 26. Nordamerika Væksten i USA, der er verdens største økonomi, vil være drevet af den indenlandske efterspørgsel. Arbejdsmarkedet vil fortsat støtte privatforbruget, mens erhvervsinvesteringerne ventes at stige på baggrund af solid indtjening og høje produktivitetsstigninger. En strammere pengepolitik og et afkølende boligmarked betyder dog, at fremgangen i privatforbruget gradvist vil aftage, og der er en vis risiko for, at inflation og lønninger stiger, fordi arbejdsløshedskøerne skrumper. Vi forventer, at den amerikanske centralbank snart er færdig med at stramme renteskruen, men den bliver nok drejet yderligere to nøk opad. For hele året venter vi kursstigninger i USA på linje med Europa. Latinamerika De nye markeder, som også omfatter Latinamerika, er et af de markeder, vi forventer os mest af i 26. Bortset fra Østeuropa var Latinamerika den enkeltregion, som gav højest afkast sidste år. Afdeling Latinamerika nød i godt af de stigende energi- og råvarepriser, idet en stor del af afdelingens investeringer er i brasilianske mine- og olieselskaber, der især eksporterer til Kina. Vi forventer fortsat høj kinesisk vækst, og det vil også smitte af på Latinamerika. Væksten på de nye markeder støttes af stærk global efterspørgsel og fortsat høje råvarepriser. Lidt højere renter kan dog gøre investorerne mindre risikovillige. Vi vurderer, at potentielle rentestigninger allerede er indregnet i de aktuelle kurser, så vi er fortrøstningsfulde. 12 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

13 Norden Vi forventer, at opsvinget i Danmark vil fortsætte i 26. Udsigten til rekordlav arbejdsløshed støtter privatforbruget, mens svækkelsen af dollaren og udenlandsk efterspørgsel vil drive eksporten. I Danmark har vi positive forventninger til selskabernes indtjening i 26, men det er i høj grad regnet ind i kurserne primo året. Vi venter derfor, at det danske aktiemarked stiger på linje med resten af Europa. Udsigterne for økonomierne i resten af Norden er ligeledes positive. Høje oliepriser smører den norske økonomi, Finland drager især gavn af udviklingen i Østeuropa, og den svenske økonomi støttes af et højt indenlandsk forbrug. Den danske centralbank ventes at skygge rentestigningerne fra ECB den Europæiske Centralbank. Vi tror, at især væksten i Sverige vil gøre Norden til et attraktivt investeringsområde. Europa I Europa er der kun udsigt til en moderat stigning i den økonomiske vækst, men virksomhederne ventes at drage fordel af en højere økonomisk vækst på eksportmarkederne. ECB fortsætter nok med at sætte renten op. Med udsigt til en indtil videre lidt skrøbelig økonomi, forventes stramningen at foregå med små skridt af gangen. Den europæiske fremstillingssektor nyder godt af den globale efterspørgsel, herunder eksport til Asien og USA. Vi venter en gradvis forbedring af væksten i Europa, men den intense internationale konkurrence samt det fortsatte fokus på restruktureringer blandt virksomhederne vil dog lægge et låg på lønningerne og dermed privatforbruget. Jobskabelsen og lønfremgangen ventes at blive moderat. Østeuropa, som investeringsmæssigt tilhører de nye markeder, var lidt af et eventyr i. Alligevel knytter vi fortsat positive forventninger til Østeuropa, der nyder godt af en høj økonomisk vækst sammenlignet med Vesteuropa. Samtidig understøtter de høje energipriser især det russiske aktiemarked, der fylder godt i en afdeling som Østeuropa. Asien Som de foregående år er det i Asien Kina, der driver den økonomiske vækst i regionen. Med et stort behov for investeringer i infrastruktur, efterspørgsel fra USA og politisk fokus på en bedre geografisk balancering af væksten internt i det store land, venter vi solid vækst også i 26. Den høje aktivitet i Kina gavner også Japan, som også mærker, at det indenlandske forbrug er stigende. I Japan fortsætter den økonomiske genopretning og omstruktureringsprocessen i virksomhederne, og det peger i retning af større stigninger end i USA og Europa. Det gør de japanske aktier attraktive i 26. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

14 A f T h o m a s E n g e l s m a n n Nye skatteregler for aktiebaserede investeringsbev iser Folketinget har indført nye, enkle regler for beskatning af aktiebaserede investeringsbeviser og noterede aktier. Lovændringen indeholder også en fordelagtig overgangsordning. I Danske Invest har vi længe ønsket mere simple skatteregler, og i december vedtog Folketinget endelig en lov, der letter tilværelsen for medlemmer med aktiebaserede investeringsbeviser. Først og fremmest vinker vi nu farvel til både 3-årsregel og den såkaldte 1. kroners grænse. Tidligere skulle du holde øje med både anskaffelsestidspunkt og beløbsgrænse, når selvangivelsen skulle udfyldes i maj, og du havde handlet investeringsbeviser i løbet af året. Det er slut fra og med næste år. Fremover beskattes kursavancer på aktiebaserede investeringsbeviser og noterede aktier efter et mere enkelt princip med to satser: Med 28 pct. for aktieindkomster under 43.3 kroner pr. år og 43 pct. for indkomster derover. Ægtepar kan have en årlig kursavance plus udbytte på helt op til 86.6 kroner og slippe med 28 pct. i skat. Kort om den ny lovgivning Ovennævnte skatteregler gælder noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. For obligationsbaserede beviser og for opsparing til pension er reglerne uændrede. Til trods for, at skattereglerne er blevet mere enkle, er skat stadig kompliceret stof, der kan have stor indflydelse på dit endelige afkast. Derfor bør du altid søge rådgivning, inden du sælger større portioner værdipapirer eller overveje at sælge ud af de børsnoterede aktiebaserede investeringsbeviser, du ejede pr Alle kursavancer er aktieindkomst Under de gamle regler blev kursavancer på noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser altid beskattet som kapitalindkomst, hvis ejertiden var mindre end tre år. Den begrænsning har Folketinget fjernet. Det gavner aktive investorer, der jævnligt justerer deres porteføljer. Også 1. kroners grænsen forsvinder. Den blev indført i 1993, og er siden blevet prisreguleret, så den i udgjorde for enlige og for ægtepar. Det betød, at investorer med en positiv kapitalindkomst og en beholdning af værdipapirer, som oversteg 1. kroners grænsen risikerede at blive beskattet med helt op til 59 pct. Til gengæld var investorer med en formue i aktiebaserede investeringsbeviser under beløbsgrænsen og med mere end tre års ejerskab fritaget for skat. Fremover beskattes alle kursavancer ens nemlig som aktieindkomst og det uanset i hvor kort en periode du har ejet dine værdipapirer. Særlig overgangsregel I hovedtræk er de nye regler en forenkling for de fleste investorer. Men bortfaldet af 1. kroners grænsen betyder også, at visse investorer i fremtiden beskattes mindre lempeligt. Men en fordelagtig ordning mildner overgangen til de nye regler. Investorer med en mindre beholdning af børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser har nemlig mulighed for at frede sine investeringsbeviser og noterede aktier. Eneste krav er, at beholdningen af førnævnte papirer ikke oversteg 1. kroners grænsen pr , og at de aktiebaserede investeringsbeviser og aktier på salgstidspunktet har været ejet i mere end tre år. Sælges de efter den 1. januar i år og de har været ejet i mere end tre år fritages de for 14 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

15 skat. Også selv om de siden er nået op over 1. kroners grænsen. Overgangsordningen gælder kun beviser, der var noteret ved udgangen af. De løbende udbytter er stadig skattepligtige ifølge de nye skatteregler. Tab kan modregnes De nye regler medfører, at tab altid kan medregnes som aktieindkomst. Det giver mulighed for at modregne tab uden, at det beskattes som kapitalindkomst, hvis dine aktiebaserede, udloddende investeringsbeviser er faldet i kurs, når du sælger. Også selv om du har ejet dem i mindre end tre år. Aktier og investeringsbeviser svinger i kurs, men skulle du opleve periodevise tab, kan det alligevel være en god forretning at være tålmodig og holde fast i dine investeringsbeviser. Siden 1984 har afdeling Danmark, som er en af de største i foreningen, givet et gennemsnitligt afkast på 1 pct. Den historiske udvikling er selvfølgelig ikke nogen garanti for fremtidige afkast, men set over en årrække har aktier været en god investering. Således er 1 kroner i afdeling Danmark, der er foreningens ældste, blevet til mere end 25. kroner siden K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

16 M a r k e d e r n e Endnu et positivt kvartal for de finansielle markeder Årets sidste kvartal markerede afslutningen på et positivt år for den globale økonomi. Efter et fald i begyndelsen af oktober steg de globale aktiemarkeder igen og afsluttede året væsentligt over niveauerne fra begyndelsen af året. Udsigterne for det kommende år ser også lyse ud. Vi vurderer, at USA og Kina vil være primus motor for den økonomiske vækst, og at udviklingen her vil smitte af på opsvinget i Japan og Europa. Den amerikanske centralbank hævede renten to gange i det forløbne kvartal til i alt 4,25 pct. Frygt for inflation og forbedrede nøgletal fik den europæiske centralbank til at hæve renten for første gang i fem år til 2,25 pct. De optimistiske forventninger til den globale økonomi var én blandt flere faktorer, der fik renterne, specielt de korte, til at stige i 4. kvartal. De amerikanske forbrugere har bevaret købelysten, og virksomhederne har fortsat appetit på at investere. Økonomierne: Positivt i, gode udsigter for 26 Trods usikkerhed oven på sensommerens orkaner kom USA godt igennem årets sidste kvartal. Der bliver fortsat skabt nye jobs, og forbrugerne har genvundet tilliden efter orkanernes hærgen. De amerikanske forbrugere har således bevaret købelysten, og virksomhederne har fortsat appetit på at investere. Den amerikanske økonomi fortsatte altså de gode takter, og vi spår, at forbrug og investeringer vil skabe yderligere vækst i år. Vi forventer dog, at færre aktiviteter i fremstillings-sektoren, rentestigninger og en afkøling af boligmarkedet efterhånden vil lægge en dæmper på væksten. Væksten fortsætter i Kina og Japan blev endnu et stærkt år for Kina. Væksten i importen faldt i løbet af 1. halvår, men er tiltaget over de seneste måneder. Vi forventer, at vækst i investeringer, global efterspørgsel og politisk fokus på en mere geografisk velafbalanceret vækstudvikling fortsat vil sikre en solid vækst i Kina i K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

17 I Japan var der tegn på, at landet langt om længe kan sætte punktum for deflationens æra. Støttet af global efterspørgsel blev der sat skub i den indenlandske økonomi. Nye jobs og flere penge i lønposerne hævede forbruget, mens fortsatte restruktureringer blandt virksomhederne sikrede en fremgang i indtjeningen og dermed investeringslysten. 4. kvartal bekræftede dette billede, og nøgletallene viste generelt fremgang. Vi ser fortsat solid global efterspørgsel som forudsætning for det japanske opsving og venter derfor fortsat vækst i Japan i 26. Vi forventer, at nulrentepolitikken tidligst vil blive ændret i 2. halvår 26. var også et positivt år for de nye markeder, idet høje råvarepriser, stigende verdenshandel og ekstern efterspørgsel skabte grobund for solid vækst. Japan synes nu endelig på vej ud af den krise, der har præget landet det seneste årti. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

18 Svagt år i Europa Trods den positive udvikling i verdensøkonomien oplevede Europa fortsat kun svag økonomisk vækst. Den tyske økonomi, Europas største, skuffede endnu en gang. Privatforbruget er stagneret siden 2, og den beskedne vækst er drevet af eksport og i mindre grad investeringer. Risikoen for højere inflation afledt af høje energipriser fik den europæiske centralbank til at hæve renten for første gang i fem år. Den forventede vækst i den globale økonomi vil formodentlig øge den eksterne efterspørgsel og dermed støtte væksten i Europa. Vi forventer derfor også yderligere stramninger fra den europæiske centralbank i 26. Overordnet set kan karakteriseres ved solid global vækst. Vi venter, at denne udvikling fortsætter med USA og Kina i spidsen, men at væksten aftager en smule i løbet af året. Obligationer: Renterne stiger 4. kvartal var generelt præget af stigende renter verden over. De korte renter steg dog mest markant. Ved udgangen af ligger renteniveauerne derfor generelt højere end ved begyndelsen af året. De lange europæiske renter, herunder de danske, er dog undtagelsen, der bekræfter reglen, idet de slutter året på et lavere niveau. Rentestigninger i USA Som følge af de fortsatte rentestigninger steg både den to- og den tiårige statsrente til 4,4 pct. For året som helhed er den tiårige rente steget i alt,2 procentpoint. Vi venter fortsatte rentestigninger i USA, men især stigningerne i den lange rente forventes at blive moderate. Den stigende optimisme omkring den japanske økonomi samt forventningen om, at deflationen nærmer sig sin afslutning medførte stigende renter. Efter stigninger i oktober bevægede renterne sig dog sidelæns i november og december. Dermed slutter de japanske to- og tiårige renter året på henholdsvis,3 og 1,5 pct. Price/Earning angiver købsprisen for en krones overskud i et aktieselskab. Altså indtjeningen sat i forhold til kursværdien af den samlede aktiekapital. Tallet varierer følgelig med kursudviklingen og selskabernes indtjening jo højere tal, desto»dyrere«er aktierne. Price/Earning (MSCI-indeks) Ultimo 24 USA 18,81 18,19 Japan 17,85 1,88 Europa 15,45 15, Emerging Markets 11,84 12,35 Danmark 16,65 16,51 18 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

19 Ligesom bjergene i Schwarzwald bevæger den tyske rente sig op og ned. Tyske renter steg Ved indgangen til 4. kvartal lå renterne i Tyskland generelt under niveauet fra begyndelsen af året, men bl.a. den gryende optimisme om et stærkere europæisk opsving fik renterne til at stige. I 4. kvartal er den toårige tyske statsrente steget,5 procentpoint til 2,9 pct. Den tiårige rente steg,1 procentpoint til 3,3 pct. I slutningen af 24 var tallene henholdsvis 2,5 pct. og 3,7 pct. De danske renter fulgte også i 4. kvartal de tyske renter tæt. Det betyder, at den to- og ti-årige danske statsrente er steget henholdsvis,5 og,2 procentpoint til 2,9 og 3,3 pct. I slutningen af 24 var niveauerne 2,5 og 3,8. Godt afkast til højt ratede virksomhedsobligationer Højt ratede virksomhedsobligationer kom godt igennem 4. kvartal og gav et bedre afkast end statsobligationer. For året som helhed har højt ratede virksomhedsobligationer dog givet et lavere afkast end statsobligationer. Det skyldes primært urolighederne om General Motors og Ford, der i forsommeren blev nedgraderet til High Yield kategorien. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

20 Østeuropa var den afdeling, der gav medlemmerne det højeste afkast i. Billedet forestiller den ungarske børs, hvor vi bl.a. investerer i banken OTP. Aktierne: Positiv afslutning på endnu et stærkt aktieår De seneste år har budt på betydelige stigninger på globale aktier. Men da selskabernes indtjening steg endnu kraftigere, er aktier fortsat en attraktiv investering også i forhold til obligationer. Vi vurderer, at solid global vækst vil understøtte aktier samtidig med, at renterne sandsynligvis vil stige. Vi anbefaler derfor fortsat en overvægt af aktier på bekostning af obligationer i 26. Årets sidste kvartal begyndte med et kraftigt fald efter de markante stigninger på globale aktier i 3. kvartal. I slutningen af oktober fik den globale vækst og faldende oliepriser atter aktierne til at stige. I steg de globale aktier 26,5 pct. i danske kroner. Der har dog været betydelige regionale forskelle. 2 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

21 Optur for amerikanske aktier Amerikanske aktier havde generelt haft et svært år ved indgangen til 4. kvartal. Siden da har øget produktivitet og faldende oliepriser presset aktierne op. I 4. kvartal steg aktierne 4,4 pct. i danske kroner, mens stigningen for hele udgør 21,5 pct. i danske kroner og 5,1 pct. i dollars. Europæiske aktier sluttede ligeledes godt med stigninger på 4,2 pct. i danske kroner i 4. kvartal og 26,4 pct. i danske kroner for hele året. Trods den relativt svage økonomiske vækst i Europa nød europæiske aktier godt af en stærk vækst i indtjeningen samt solid global efterspørgsel bl.a. fra Østeuropa. Japan fortsætter positiv udvikling De optimistiske økonomiske tendenser i Japan medførte også markant stigende aktiekurser i 4. kvartal. Det blev til en stigning på14,3 pct. i danske kroner i 4. kvartal, mens der for hele året er tale om en stigning på 45 pct. i danske kroner. Vi forventer, at der er mulighed for yderligere restruktureringer, god økonomi og et stort indtjeningspotentiale i Japan og anbefaler derfor fortsat en overvægt af japanske aktier. De mest markante kursfald i oktober skete på de nye markeder, hvor bl.a. de russiske aktier faldt markant. Men markederne rettede sig op igen og sluttede 4. kvartal med et plus på 9,5 pct. i danske kroner. For året som helhed er der tale om stigninger på henholdsvis 35,3 pct. i lokal valuta og 54,8 pct. i danske kroner. Flot år for danske aktier Danske aktier fik endnu et godt kvartal med en stigning på 7,3 pct. Dermed afsluttes et meget positivt år for danske aktier med en samlet stigning på 45,4 pct. Adskillige enkeltsager prægede markedet i, herunder de massive opkøbsspekulationer omkring TDC, der mundede ud i et købstilbud i november. Forventninger til 26: Vi forventer fortsat økonomisk vækst drevet frem af USA og Kina. Vi forventer renteforhøjelser i både USA og Europa, mens Japan ikke forventes at ændre på renten før i 2. halvår af 26. Vi vurderer, at de lange renter vil stige moderat. Til dels på grund af fortsat økonomisk vækst. Vi anbefaler en overvægt af aktier på bekostning af obligationer. Vi tror fortsat på, at japanske aktier er en god investering. De nye markeder har fortsat et pænt vækstpotentiale. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

22 M a r k e d e r n e i t a l Udviklingen på valutamarkederne,, Amerikanske dollar,2 15,5 Japanske yen 1,9,3 Euro,1,3 Engelske pund,9 3,3 Svenske kroner,8 3,5 Norske kroner 1,6 3,4 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner. Udviklingen på det danske obligationsmarked Rente, Rente, Kort rente (3 måneders CIBOR),,5 5-årig rente (4 Stat 21),7 3,1 1-årig rente (4 Stat 215) 3,1 3,3 3-årig rente (4 Realkredit 235) 4,2 4,6 Lange indeksobl. (2½ Realkr. 25) 1,4 1,3 Skemaet viser afkastene for udvalgte danske obligationer. Udviklingen på obligationsmarkederne Land Renteniveau i, ultimo Afkast i 2 4 Danmark 3,8 3,1 3,3,6 5,1 USA 4,2 4,3 4,4,9 19, Japan 1,4 1,5 1,5 1,7 1,1 Tyskland 3,7 3,1 3,3,4 5,5 Sverige 4, 3, 3,3 1,6 1,7 England 4,5 4,3 4,1 1,7 11,7 Globalt,2 8, Euro-obligationer,4 5,6 Emerging markets* 1,1 9,2 Erhvervsobligationer inv. grade*,8 3,8 Erhvervsobligationer spec. grade*,4 2, Skemaet viser renteudviklingen for 1-årige statsobligationer. Afkastet er målt i danske kroner ud fra udviklingen på statsobligationer med løbetid over 1 år. *Hedget til danske kroner. 22 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

23 Udviklingen på det danske aktiemarked,, OMXC afkastindekset 7, 43,2 OMXCCAPPI afkastindekset 7,3 45,4 OMXC2 afkastindekset inkl. udbytte 6,2 39,3 KFMX afkastindekset 1,7 58,8 I oktober skiftede KFX-indekset navn til OMXC2. Udviklingen på aktiemarkederne,, USA 4,4 1,5 Japan 14,3 45, Tyskland 6,7 7, England,4 4, Sverige 4,7 7,5 Norge 2,4 43,6 Europa 4, 6,4 Fjernøsten ekskl. Japan 8,8 41,8 Hele verden 5,3 6,5 Latinamerika 5,7 73,3 Emerging Markets 9,5 54,8 Østeuropa,4 72,4 Alle indeks er opgjort inkl. udbytter. Udviklingen er beregnet i danske kroner. Udviklingen i de forskellige aktiesektorer, globalt,, Energi 4,7 48,8 Materialer 1,5 37,8 Industri 8,8 9,3 Forbrugsgoder 5,4 17, Konsumentvarer 3,,2 Sundhedspleje 3,8 6, Finans 1, 8,7 Informationsteknologi 6,9 1,1 Telekommunikation 3, 4,1 Forsyning,3 3,6 Total 5,3 6,5 Udviklingen er beregnet i danske kroner. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

24 A f d e l i n g e r n e p å t v æ r s Aktierne fik en god afslutning på året med positive afkast over hele linjen i 4. kvartal. Hele har været et forrygende år for aktierne. Afdelinger, der investerer på de nye markeder, gav de højeste afkast. Kvartalets topscorere blev dog afdelingerne Danmark og Japan, som begge steg ca. 11 pct. Årets sidste kvartal var til gengæld svagere for obligationerne, og langt de fleste obligationsafdelinger kom ud med negative afkast. Obligationsejere kan dog glæde sig over, at alle obligationsafdelingerne sluttede med positive afkast. Så steg renten Efter tre kvartaler i træk med rentefald på oligationerne i Danmark, steg renten i 4. kvartal. Den europæiske centralbank hævede den ledende rente efter en periode med stigende inflation og gode økonomiske udsigter. Danmarks Nationalbank fulgte trop og hævede indskudsbevisrenten fra 2,15 pct. til 2,4 pct. De nye signaler fra centralbanken fik især renten på papirer med kort løbetid til at stige. Rentestigningen fra Danmarks Nationalbank satte sine spor i de danske obligationsafdelinger i 4. kvartal. De danske obligationsafdelinger var lagt an på rentestigningerne, så da de endelig kom, ramte det ikke afdelingerne hårdt. Dannebrog havde en stor beholdning af 2 obligationer, da disse obligationer giver det højeste afkast efter skat. Men disse obligationer blev svækket, og det trak ned i afdelingens afkast. Danske Realkreditobligationer klarede sig generelt bedre end tilsvarende statsobligationer. Og med en god portion af realkreditobligationer og obligationer med renteloft (garantiobligationer) i porteføljen gav Korte Danske et godt afkast i forhold til benchmark i 4. kvartal. I 1. kvartal af 26 forventer vi, at det danske obligationsmarked præges af moderat stigende renter og begrænsede udsving. Realkreditmarkedet nyder traditionelt godt af rolige obligationsmarkeder. Derfor fastholder vi en forholdsvis stor andel af disse obligationer i flere af de danske obligationsafdelinger. 24 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

25 Gyldne obligationer fra Elfenbenskysten De udenlandske obligationsafdelinger blev også negativt påvirket af rentestigningerne. En undtagelse var dog afdeling HøjrenteLande, som steg 2,4 pct. Landene, afdelingen investerer i, nyder fortsat godt af høj økonomisk vækst, forbedrede betalingsbalancer og faldende statsgæld. Især obligationer fra Filippinerne, Elfenbenskysten og Indonesien klarede sig godt. Og da vi havde overvægtet Filippinerne, Elfenbenskysten og Brasilien gav afdelingen et afkast, som var en del højere end udviklingen i benchmark. Vi har fortsat positive forventninger til obligationerne i HøjrenteLande. Frygt lagde en dæmper på Europa De europæiske aktieafdelinger steg alle over tre pct. Afdelingerne fik en negativ start på kvartalet. Frygt for inflation og renteforhøjelser i USA sendte aktiekurserne nedad. I slutningen af oktober vendte stemningen dog, og en positiv kursudvikling holdt året ud. Især en række teleselskaber satte dagsordenen på de europæiske aktiemarkeder i 4. kvartal. Afdeling Europa gav et dårligere resultat end udviklingen i markedet. Det skyldes, at vores investeringer inden for telekommunikation var præget af flere negative selskabsnyheder. Bl.a. faldt spanske Telefonica, Deutsche Telekom og britiske Vodafone mellem 7-15 pct. Euro Stocks 5 præsterede et afkast på 4,5 pct. Det gode resultat var bl.a. båret af en gunstig udvikling i forsikringsselskaberne AXA i Frankrig og ING i Holland, der begge steg op mod 2 pct. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /

26 Afdeling Afkast Afkast,, Bioteknologi 5,5 29,7 Danmark 11, 47,2 Dannebrog,6 3,2 Euro Stocks 5 4,5 24,3 Europa 3,2 24,7 Europaindeks 3,8 25,8 Europæiske Obligationer,7 4,3 Fjernøsten 8,7 49,8 Højrente,7 4,3 HøjrenteLande 2,4 14,2 Indeksobligationer 1, 5,7 International,1 5,6 IT-infrastruktur,9 6,9 Japan 11, 36,9 Kina 7,5 35,9 Korte Danske,3 1,8 Lange Danske 1,1 5, Latinamerika 8,8 66,8 Mix* 4,6 Mix med Sikring* 3,1 Nye Markeder 8,6 6,7 Pens. Korte Obligationer,1 2,8 Pens. Lange Obligationer,6 5,4 Pension Mellemlange Obligationer,4 3,8 Pension (PAL) Danmark 1,9 46,8 Pension (PAL) Eur. Valutasikret 4,1 23,9 Pension (PAL) Ultralange Eur. Obl.,1 8,6 Pension (PAL) USA Valutasikret 1,3 2,6 Pension (PAL) Verden 4,6 24, Stabil,5 5,8 StockPicking 5,5 28,6 Sundhed 3,9 21,4 Teknologi 3,6 13,6 USA 3,9 18,7 Value 4,2 27,8 Verden 4,6 24,5 Verdensindeks 5,2 25,7 Østeuropa 3,4 71,5 Skemaet viser afdelingernes afkast i 4. kvartal målt ud fra indre værdi. Evt. udbytter er regnet med. * Årsafkastet dækker perioden Store aktiestigninger i Fjernøsten og Latinamerika Aktier fra de nye markeder gjorde det generelt bedre end de mere etablerede i. I 4. kvartal steg afdeling Latinamerika, Fjernøsten og Nye markeder også mere end verdensaktieindekset, da de alle gav mere end 8 pct. i afkast. Afdeling Østeuropa, som ellers havde et fantastisk, kunne dog ikke holde dampen oppe i årets sidste kvartal og steg mere beskedent 3,3 pct. I Fjernøsten var det især Korea og Filippinerne, der førte an med aktiestigninger på over 15 pct. I Latinamerika var det Colombia og Mexico, som kunne fremvise stigninger med to cifre. I 26 forventer vi fortsat en stigning i indtjeningen fra selskaberne i de nye markeder og en fortsat attraktiv prisfastsættelse af aktierne. Det, som kan bremse udviklingen i disse lande, er en hård opbremsning i den globale vækst, et stort dollarfald og usikkerhed i forbindelse med valghandlinger i en række lande. Gang i hjulene i Japan Afdeling Japan var en af kvartalets bedste afdelinger med en stigning på 1,9 pct. Der har længe været gode tendenser på det japanske aktiemarked og i 4. kvartal afspejlede dette sig også for alvor i aktiekurserne. Stigningen var især båret af ejendomssektoren, som steg over 3 pct. Det største bidrag til afdelingens afkast kom fra ejendomsselskabet Mitsubishi Estate, der steg mere end 57 pct. Afdeling Japan steg dog ikke så kraftigt som benchmark. Det skyldes en undervægt i højrisiko-aktier baseret på indenlandsk efterspørgsel bl.a. banker, ejendomsselskaber og selskaber inden for forbrug. Hårdt kvartal for it Afdeling IT-infrastruktur havde et vanskeligt kvartal. Især netværksproducenterne og halvlederselskaberne havde det svært. Til trods for den beskedne udvikling i sektoren gav afdelingen et bedre resultat end benchmark. Den ordinære generalforsamling i april skal bl.a. tage stilling til, om ITinfrastruktur skal ændre investeringsområde i løbet af 26. Læs mere under»nyt fra Danske Invest«. Bioteknologi førte an Flere biotekselskaber kom med positive nyheder om testresultater og godkendelse af nye produkter. Generelt anses de store biotekselskaber i øjeblikket for at være mere attraktive end medicinalselskaberne, som slås med strukturelle problemer. De bedste aktier i afdeling Bioteknologi var de amerikanske selskaber Celgene og Vertex Pharmaceuticals, som steg henholdsvis 26 og 22 pct. Celgene fik godkendt et nyt produkt mod cancer, mens Vertex Pharmaceuticals bl.a. fik en samarbejdsaftale med medicinalgiganten GlaxoSmithKline. 26 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 / 2 5

27 I afdeling Sundhed var det også biotekselskaberne, der førte an. Amerikanske Adolor og britiske SkyePharma steg henholdsvis 36 og 26 pct. og bidrog dermed positivt til afdelingens afkast. En stigning i den danske høreapparatproducent William Demant på 2 pct. pga. udsigter til bedre salg hjalp også afkastet opad. At sundhedsaktierne ikke kom på niveau med verdensindekset skyldes de amerikanske medicinalaktier, der endte kvartalet stort set uforandret. Godt dansk kvartal Afdeling Danmark fik endnu et forrygende kvartal og steg 11, pct. De danske aktier fik en turbulent start på kvartalet, men især gode regnskaber for 3. kvartal fik markedet til at genvinde sin styrke. Novo Nordisk leverede således et flot resultat for 3. kvartal med en overbevisende fremgang på alle nøgleområder. Aktien steg 15 pct. Styrken på markedet blev yderligere cementeret, da der blev givet købstilbud på både Københavns Lufthavne og TDC til en samlet sum på over 9 mia. kr. Dette fik begge aktier til at stige kraftigt. Desuden blev børsintroduktionen af forsikringsselskabet TrygVesta en stor succes i 4. kvartal. Aktien steg knap 4 pct. frem til årsskiftet. Alle fire selskaber indgår med en pæn vægt i afdelingen. De mindre danske aktier klarede sig på ny lidt bedre end de større OMXC2 aktier. Der var især stor interesse for virksomheder, som retter sig mod indenlandsk forbrug og byggeri. Ejendomsselskaber og grossister var således de sektorer, der steg mest i 4. kvartal. Afkastet nød navnlig godt af en positiv kursudvikling i Københavns Lufthavne, TDC, SAS og Nordisk Solar, der steg pct. Afdelingen havde ikke aktier i Vestas, der faldt kraftigt tilbage. Det påvirkede afkastet positivt i forhold til benchmark. Der er positive forventninger til de danske selskaber i 26, men dette er i høj grad indregnet i de nuværende kurser. Samlet forventer vi en moderat, men positiv udvikling på det danske aktiemarked i 26. Men investor skal ikke forvente et afkast på højde med. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 4 /