12 Udvikling eller af afvikling af dansk teaterdramatik 15 Canadiske dramatikere i Manitoba 17 Fremme af ny dansk dramatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 Udvikling eller af afvikling af dansk teaterdramatik 15 Canadiske dramatikere i Manitoba 17 Fremme af ny dansk dramatik"

Transkript

1 LEDER 3 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK 4 En rundbordssamtale 12 Udvikling eller af afvikling af dansk teaterdramatik 15 Canadiske dramatikere i Manitoba 17 Fremme af ny dansk dramatik IN PROGRESS 18 DATS mister tilskud LÆSERBREVE 20 Kontingentrabat? MAFO - Meddelelser fra andre forbund og organisationer 22 Biblioteksafgift - send ansøgning og klag - NU KURSER/ SEMINARER 24 Efterårets læsekreds 25 DEVELOPMENT SKILLS - MEDIA Desk seminar Uddannelse på DRAMATISKE INSTITUTTET LEGATER OG STIPENDIER 26 Hæderspriser og legater gøres skattefrie Mayday-midlerne 27 Ansøgning til legatophold på Klitholmen Ansøgning til Hirsholmenes kunstnerboliger Ansøgning til Litteraturrådet Kulturstøttelinks MEDDELELSER FRA KONTORET 28 Opdatering af databasen Personaleændringer i administrationen MEDLEMMER 28 Indmeldelser Udmeldelser

2 Leder ALLE ER ENIGE OM, at vi i dag har en ny og utrolig stærk skuespillergeneration; at vi har en ny stærk spillefilmsgeneration; at danske tv-serier oplever en guldalder, som ikke er set siden Matador og Huset på Christianshavn og at en meget markant dramatikergeneration har set dagens lys op gennem 90 erne. Alligevel oplever vi i disse år en stagnation og tilbagegang i opførelserne af ny dansk dramatik. Det Kongelige Teater har kun én premiere på ny dansk dramatik i den kommende sæson - ud af i alt femten premierer!! I det store og hele er den nye danske dramatik kun synlig på Aveny-T, Caféteatret, Kaleidoskop og på Husets teater. Derudover sker der ikke meget. Den nye danske dramatik har ikke den volumen i det samlede teaterbillede som den burde ha. Den ny dramatik har et liv i vækstlaget, men sjældent på de store scener. Man kan selvfølgelig sige som nogle anmeldere, at kvaliteten er for ringe. At danske dramatikere simpelthen ikke skriver godt nok i forhold til udenlandske dramatikere. At der ikke er den samme kraft og saft i ny dansk dramatik som i de mest vitale af klassikerne - Shakespeare, Ibsen, Strindberg osv. At ligegyldigt hvor meget man satser, så er talentet der ikke. Men man kan også sige, at der ikke har været nogen samlet strategi for udvikling af en ny dansk teaterdramatik, på samme måde som der har været indenfor film og tv, hvor man i begyndelsen af 90 erne med henholdsvis filminstituttet og DR TV-drama som motor kraftigt sadlede om og satsede på udvikling af manuskriptet, raffinerede dramaturgien og fortælleteknikken og med spredehagl satsede på at få en ny talentfuld generation i sving med at producere film og tv. Udviklingen af ny dansk dramatik er lagt i hænderne på det enkelte teater. Der er ikke specielle dramatikerpuljer eller markante initiativer i Teaterrådsregi i forhold til ny dansk dramatik. I Teaterrådsregi er der en lille pulje på en halv million til fremme af ny, dansk dramatik. Derudover er der en mindre dramatikerpulje under Litteraturrådet, samt et film- og teaterudvalg under Statens Kunstfond, der uddeler legater til bl.a. dramtikere. Alt sammen udmærkede initiativer, men mikroskopiske tiltag i forhold til det samlede teaterbillede. Og nu er vi så i en situation, hvor der i de kommende år højest sandsynligt skal spares markant på teaterområdet. Men i stedet for at jamre og brokke sig, er tiden så ikke inde til at se på, hvordan den nye danske dramatik kan være med til at gøre det danske teater til en uafviselig del af det samlede kulturbillede? Er tiden ikke inde til helt konkret at se på, hvordan man i en ny teaterlov kan sikre den nye danske dramatik, og hvilke initiativer der kan tages for at få sat en udvikling af ny dansk dramatik i gang, både centralt i det nye Kunstråd, samt ude på de enkelte teatre? Nikolaj Scherfig FORMAND 3

3 Tema UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK Udvikling af ny dansk dramatik en rundbordssamtale DE INDBUDTE VAR STIG JARL, BO HR. HANSEN, JOKUM ROHDE, JON STEPHENSEN OG LARS KNUTZON. DERUDOVER DELTOG FORMANDEN FOR DANSKE DRAMATIKERES FORBUND, NIKOLAJ SCHERFIG, SAMT ANNETTE ROSENDAHL SOM REPRÆSENTANT FOR REPLIKKER. VELKOMST NIKOLAJ SCHERFIG: Indbydelsen til denne samtale udspringer af, at vi internt i forbundet er foruroliget over den kaotiske kultursituation. Da kulturministeren begyndte at komme med sine udmeldinger, kunne vi med det samme mærke en afmatning i teatrenes bestilling af stykker. Bestillingerne er på vej op igen, men vi er nu blevet bevidste om, hvor sårbar en størrelse dansk dramatik er. Dansk dramatik burde være en af de søjler, som står stærkest i det samlede teaterbillede. Vi vil derfor gerne vide, hvorfor det ikke forholder sig sådan, og hvilke tiltag man eventuelt kunne gøre for at skabe en bedre balance. Derfor har vi inviteret en teaterteoretiker, to dramatikere, en teaterdirektør og en instruktør, så vi kan få en bedre forståelse for, hvilke problemer der er i forhold til udviklingen af dansk dramatik og hvilke løsninger der kunne være på dem. TEATERKONVENTIONERNE JON STEPHENSEN: Et af problemerne i forhold til ny dansk dramatik handler om konventioner. Uanset om dramatikken er nyskrevet eller ej, ligger den under for nogle teaterkonventioner, som især anmelderne har været med til at fastholde. Eksempelvis var årets tre nominerede forestillinger til Bedste Reumertforestilling et Ibsenstykke, et Strindbergstykke og et Nathansenstykke. Selv de år, hvor der faktisk skabes ny dansk kvalitetsdramatik, vælger anmelderne at favorisere tre klassikere. Det synes jeg er problematisk! Ikke fordi alting hele tiden skal handle om dansk film, men når nu det lykkedes for dansk film i 90 erne skyldtes det, at et helt nyt kuld instruktører og manuskriptforfattere turde smide hæmningerne. Sproget blev fornyet, spillemetoden blev fornyet og et helt nyt publikum dukkede op. Der skete noget befriende, da de gjorde op med konventionerne. Det har teatrene selvfølgelig også prøvet. Danterne lagde sig i høj grad i de danske films slipstrøm. Men generelt set er der stadig alt for mange konventioner forbundet med dansk dramatik. JOKUM ROHDE: Det der skete for filmen i 90 erne var ikke et brud på konventionen. Det man så var derimod, at filmen blev dybt konventionel og genreorienteret, så man i kontrast til 80 erne vidste hvilken slags film man så. Filmen rekonventionaliserede sig selv og hvis nogen har brug for at gøre det, så er det den nye dramatik. Ved at gentage de samme slags stykker ethundrede gange skabte Dr. Dante jo netop sin egen konvention. Jeg synes man skal huske på, at teaterhistorien er utrolig frodig og mangfoldig, mens filmhistorien er som en ørken i forhold til teaterhistoriens jungle og oase af 2000 års vidt forskellige teaterkonventioner. Den teaterhistoriske bevidsthed, det at kunne udnytte sin historie og sin konvention, er det der mangler i det nye teater. Dramatikere og scenekunstnere kender stort set kun til naturalismen og absurdismen. Der er enten det realistiske eller det mærkelige, hvilket jo er en kraftig reducering af historiens mangfoldighed. Hvor finder du f.eks. en dramatiker som kender sine parisiske boulevardteatre fra 1820 erne. Det er de færreste, der har læst dem og det er de færreste, der ved, at de havde de tidligste cinematografiske metoder indkoorporeret i deres storytælling. Det, man bør efterlyse hos de nye dramatikere, er ikke længere at eksplodere. Nu synes jeg, vi har eksploderet nok. 5

4 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK EN RUNDBORDSSAMTALE BO HR. HANSEN: Egentlig synes jeg ikke, at der er så meget grund til at hidse sig op, når anmelderne synes, at klassikeropsætningerne er de bedste. Dér, hvor der er grund til at skyde på anmelderne og anmelderne er jo aldrig bange for at skyde på dramatikerne det er, når de skaber en panikstemning. Åh nej, nu er det blevet år 2002, hvor er det nye, og gud, hvor forfærdeligt, de danske dramatikere skriver stadig halvfemserteater. Jeg tror virkelig på, at tingene sker, når de skal ske. Og lad for helvede de forskellige dramatikere få lov til at komme frem med deres tekster uden det der hysteriske krav om fornyelse. Det er som om, alle nye stykker skal svare på det store, utålelige spørgsmål: Hvor går teatret hen? Se hellere på om den enkelte dramatiker udvikler sig. Men jeg er fuldstændig enig med Jokum i, at der skal noget større traditionsbevidsthed til. Det siger jeg på vegne af os halvgamle, afdankede dramatikere. Lad de unge eksplodere. Det håber jeg da, de får lov til. Og hvis de ikke får lov, så håber jeg, de skaber nogle rammer for sig selv at eksplodere i. DET BRANCHEOPDELTE TEATER JON STEPHENSEN: Et andet problem er manglen på det projektorienterede teater. Dansk teater er ufattelig brancheopdelt. Instruktører, scenografer og dramatikere hyres uafhængigt af hinanden af teaterchefen. Projekterne udspringer ikke af lyst, men af tilfældigheder og det må på en eller anden måde give noget mindre stærkt. De udenlandske instruktører som f.eks. Robert Wilson kommer med en helt anden konceptuel indfaldsvinkel eller en næsten helt billedkunstnerisk indfaldsvinkel til det at arbejde med teater. I Danmark arbejder Jacob F. Shokking og Teater Grob med et team omkring sig, hvor de kan lege sammen. Deres ting udspringer af lyst, og samtidig er de er ikke så brancheopdelte. Det er ofte den samme, der er manuskriptforfatter og instruktør eller instruktør og scenograf. Men det er usædvanligt. Dansk teater bliver normalt ikke til i leg. Det bliver til i en meget anstrengt proces. Det er ulige mennesker som bringes sammen og som ikke til daglig arbejder sammen. Jeg tror virkelig på, at styrken skal findes i det projektorienterede og i at tingene udspringer af lyst. På netop den måde skabte vi forestillingen: Boblerne i bækken. Her hyrede vi Nikoline Werdelin (dramatiker og instruktør på forestillingen, red.) 2 år før premieren ud fra en skelletagtig ide, som vi synes passede til hende og allerede før hun begyndte at skrive snakkede vi skuespillere. På den måde vidste Nikoline hvem hun skrev til. Og stadig inden skrivearbejdet startede gik hun i dialog med skuespillerne om rollernes muligheder. Det vil sige at der allerede inden prøveforløbet gik i gang lå to års lyst, leg og samarbejde. STIG JARL: Tanken om samarbejde lyder rigtig, men hvis vi træder et skridt tilbage og ser på Statens Teaterskole, der uddanner både skuespillere, instruktører og scenografer, hvor er dramatikerne så henne? I filmbranchen finder man sine samarbejdspartnere i uddannelsessektoren. Det samme gør sig gældende på Statens Teaterskole, men det er ikke et samarbejde, som involverer dramatikerne. Spørgsmålet er, hvad der er bedst for dansk teater: En selvstændig uddannelse for dramatikere. Eller en uddannelse sammen med andre teaterarbejdere? BO HR. HANSEN: En ting der netop har slået mig er, at man i filmbranchen taler et fælles sprog. Det kan muligvis give nogle begrænsninger, så det bliver svært at komme igennem med de lidt for skæve ting. Men i hvert fald er der et fælles sprog, som forstås overalt i branchen, mens folk taler meget forskelligt i teatermiljøet. Det er rigtigt nok, at det kan være givtigt med et fortsat anarki, hvor mange forskelligrettede holdninger mødes om et fælles teaterprojekt. Men det kan også bringe selve udviklingen af teksten i klemme. UDVIKLINGSPENGE JON STEPHENSEN: Udviklingen af ny dansk dramatik har selvfølgelig også noget med penge at gøre. Vi ville gerne sætte 5-6 projekter i gang, og så kun lade de to bedste blive til noget, men det har vi ikke råd til. I dag spilles stort set alle igangsatte forestillinger. I dansk film går man til Filminstituttet med ét projekt. Støtten man modtager derfra er øremærket, hvorimod man på teatret har en klumpsum. Kunne man forestille sig et teater, hvor man ansøgte fra gang til gang, så det var de absolut stærkeste ideer, der kom igennem? I dag hviler det for meget på teaterdirektørerne og deres forgodtbefindende. NIKOLAJ SCHERFIG: Hvis man kigger på dansk film i 80 erne var det en katastrofe. Der blev lavet 8-10 film om året, som havde utroligt lave publikumstal. Der var desuden en tendens til, at europæisk film stod meget svagt over for amerikansk film. Man begyndte derfor at kigge på, hvad amerikanerne gjorde og man fandt ud af, at der både økonomisk og praktisk blev satset markant på selve udviklingen af manus. Det betød, at udviklingspuljen i Danmark blev sat op fra 1 til 5 millioner. BO HR. HANSEN: Hvis jeg blev engageret til at skrive et stykke til f.eks. Nørrebros Teater en ret utopisk tanke, - så kunne det være rart, hvis stykket ikke blev sat på plakaten, før det var færdigudviklet. Jeg har oplevet både succes og fiasko med stykker, der i høj grad blev til undervejs i prøveprocessen, men jeg har heldigvis også prøvet at skrive manuskripterne nogenlunde færdige på forhånd, hvilket har været godt for min helbredstilstand, da det andet er en ekstrem satsning og grotesk nervepirrende. Men jeg tror virkelig, det er på tide at sadle lidt om og satse på det gennemarbejdede manuskript. En film ville man jo aldrig gå i gang med at lave før manuskriptet var stort set færdigtskrevet selvom der selvfølgelig kan forekomme ændringer undervejs. Måske ville det være en god ide for sådan en som mig at tage en teaterchef i hånden og gå til et teaterinstitut, tilsvarende filminstituttet og sige, at jeg godt kunne tænke mig en pose penge til udvikling af det her manuskript. NIKOLAJ SCHERFIG: Man kunne måske forestille sig at 5-10 % af de tildelte penge på teaterområdet blev bundet op omkring udvikling af dansk dramatik. Så man ikke pinedød var nødt til at opføre de stykker man bestilte, hvilket var situationen i dansk film for 10 år siden. Den gang blev man nødt til at indspille filmene når instituttet havde lavet en manuskriptbevilling, også selv om det blev et dårligt manuskript. I dag bestiller man omkring manuskripter om året, og der er ca. 20, som bliver realiseret. STIG JARL: I gamle dage havde vi faktisk udviklingspenge hos Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene. JON STEPHENSEN: Det har vi i princippet stadigvæk. Problemet er bare, at alt for meget bliver betragtet som ny dansk dramatik. De midler der er til rådighed fordeles ud på alt for mange forestillinger og går ikke til den reelt nyskabende dramatik. TEATERUDBUDET JON STEPHENSEN: Og så lige en sidste ting: Der er for meget teater i Danmark, hvilket betyder at folk kommer til at fedtspille på midtbanen. Der er så mange teatre, at der ikke er publikum nok. Der bør levnes plads til nye teaterinitiativer, også selv om det betyder, at andre teater må lukke. På denne måde kunne man stille større krav. Ligesom en bedre økonomi ville betyde, at teatrene ikke var så afhængige af publikumssucceserne. I det øjeblik vi turde noget mere, ville der komme et større publikum. Og kvaliteten ville vokse markant. Det giver ingen mening, at ville bevare alle de gamle teatre, da det er med til at forsage en stagnering af teatret som nyskabende kunstart. JOKUM ROHDE: I 90 eren var det som dramatiker ikke svært at få erfaring. Hvis du var god, var der nok steder at tage af. Hvad sker der nu, hvis antallet af teatre reduceres til nogle få steder med en masse penge, når du som dramatiker skal lave dine obligatoriske fejl? Hvor skal den unge nye dramatiker gå hen? Hvordan skal den ny dramatiker komme på banen? LARS KNUTZON: Det virker i det hele taget som om, at der fra teaterdirektørernes side er en manglende vilje til at spille de nye, unge dramatikere. Årsagen skal måske findes i noget historisk. I 90 erne havde nogle af de unge stor succes, hvilket efter min mening skyldtes deres sans for tilværelsens mangfoldighed og for udviklingen i samfundet samtidig med, at de ramte en tone i tidens sprog, som publikum kunne forstå. Det skal de nye dramatikere lære. Derudover skal man også tænke på, at dramatikerens position har ændret sig markant. Fra udelukkende at være litterat skal dramatikeren i dag være langt mere visuelt og scenisk orienteret, for det er den retning teatret har bevæget sig i. Scenekunsten er i dag blevet så mangfoldig i sit udtryk, at man ikke længere kan tale om dramatik i gammeldags forstand. Og spørgsmålet er, om dramatikeren er klar til at tage en sådan kolbøtte. 7

5 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK EN RUNDBORDSSAMTALE JON STEPHENSEN: Det er ikke de store teatres vigtigste forpligtigelse at samle de unge dramatikere op. De udvikler sig typisk på de mindre teatre. Og når jeg mener nedlæggelse af teatre, så er det ikke de helt små teatre men DST teatrene jeg taler om. STÆRKERE TEATERPROFILER STIG JARL: Det er realistisk at se på udbuds-/afsætningssituationen. Måske er der for meget teater. Men jeg er ikke sikker på, at en reducering betyder mere publikum. Vi må hellere profilere de teatre vi har tydeligere. JON STEPHENSEN: ja profilerne skal strammes gevaldigt. For profilerne er i dag så åbne, at hver teaterdirektør har frit slag til at rede økonomien på sin måde. STIG JARL: Der er tre udenlandske teatre, som jeg gerne ville lave i Danmark. Det ene er et Grips Theater, som er et stort børneteater i Tyskland. Inden for børneteaterområdet mangler Danmark et fyrtårn, som laver kvalitetsteater på en stor scene uden at det udspringer af teaterchefernes profitbegær (!) Det andet teater er et Theater am Turm (TAT), der i Frankfurt er en kunstnerisk åben scene med noget der har karakter af sit eget Teaterråd. Svarende til dansk størrelsesorden forvalter de en bevilling på millioner. Her kan kunstnere henvende sig med projekt-ideer, som teatret derpå kan sige ja eller nej til at udvikle. (TAT har faktisk netop mistet sin bevilling fra 2004!) Det tredje er en slags pendant til Londons Royal Court, som er en scene for produktudvikling af national dramatik. For hvor er Det Kongelige Teater egentlig henne i forhold til udviklingen af ikke bare ny dramatik, men også af dramatikere på vej. Kunne man pålægge Det Kongelige Teater en særlig forpligtelse til at udvikle national dramatik ikke bare spille den! Det Kongelige Teater, Landsdelscenerne, Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab og Det Danske Teater har alle en eller anden form for forpligtigelse til at spille ny dansk dramatik. Det er jo ment godt, men tænk hvis Danmark havde et sted hvor man kunne få lov satse fuldstændig helhjertet på dansk dramatik. Det er dog vigtigt at udviklingen af dansk dramatik ikke bliver så centraliseret og at det gøres mindre attraktivt for andre at udvikle og spille dansk dramatik. DRAMATIKEREN TILBAGE TIL TEATRET STIG JARL: I gamle dage var dramatikeren i langt højere grad en del af teatret. Derpå fulgte en periode, hvor dramatikeren var en litterat, som sad derhjemme. I dag har vi den situation, at dramatikeren skal afsætte sin tekst til teatre, og det må være rædselsfuldt at have skrevet på noget, som ingen vil købe. Måske derfor er mange dramatikere indstillet på bestillingssituationen. For mig at se handler det om, at dramatikeren skal tilbage og være en del af teatret. Jeg mener ikke i en husdramatikerordning, men som en integreret del af det konkrete teater. JOKUM ROHDE: Der er blevet talt en del om en teaterpendant til filminstitutkonstruktion, hvor der centraliseres nogle penge, som hovedsageligt kommer dramatikeren og manuskriptudviklingen til gode. Selv om jeg ikke er direkte uenig, ved vi dog alle sammen godt, at 90 ernes teatersucces skyldes at dramatikeren kom tilbage på teatret. Og det farligste der kan ske er, at dramatikeren flytter sig fra scenen igen. Vi må ikke bygge et elfenbenstårn med en masse penge, hvor særlingen nu sidder og uvikler særheder igen. Teksten skal være et aftryk af scenen. Scenen skal ikke være et aftryk af teksten. Det er det, det nye teater drejer sig om. TEATERCHEFERNES POSITION LARS KNUTZON: Som jeg ser det, har det største problem med dansk dramatik i gennem tiderne været adskillige teaterleders manglende lyst til at støtte dramatikerne. Vi bliver nødt til at se på, om der overhovedet skal være teaterledere i traditionel forstand. Eller om der eventuelt skal være et kunstnerisk råd, som bestemmer, hvem der skal være teaterleder, og som fyrer vedkommende, hvis teatret ikke løber rundt. Det hele begynder og ender med teaterlederen og det vil det blive ved, hvis ikke der sker et eller andet. JOKUM ROHDE: Det er da helt rigtigt underligt, at vi i Danmark har 4 års turnuser, men at de fleste teaterchefer bliver siddende i 12 år. I Tyskland er det dramaturgiaterne der styrer repertoiret. Dramatur- giaterne cirkulerer landet rundt fire år ad gangen og det er sådan set dem der tegner teatrets identitet. Det er ikke så meget teaterlederen. Det hurtigt cirkulerende er noget man burde efterlyse. LARS KNUZON: Når jeg hører ordet tysk teater, spænder jeg hanen på min pistol. Tysk teater er alt for litterært, og især når man forsøger at importere det til Danmark, virker det fortænkt. Det er i det hele taget fuldstændig overdrevent med den opmærksom, der er omkring den måde, tingene foregår i Tyskland på. JON STEPHENSEN: Jeg er ikke helt enig i, at teaterchefernes perioder er for lange, for der skal en vis periode til at udvikle teatret, men jeg er helt enig i, at der skal stilles meget større krav til, at teatercheferne overholder deres forpligtelser. STIG JARL: I den sidste teaterlovsbetænkning omhandlede et forslag, at der i højere grad skulle være teaterfaglig ekspertise inde i besættelsen af teaterchefstillingerne, også på de store teaterinstitutioner. Da betænkningen kom frem, gik teaterchefernes organisation fuldstændig bananas. Teatercheferne på institutionsteatrene var mest optaget af, at beslutningerne skulle træffes af politikerne, formentlig ud fra devisen; at politikere er til falds for de kendte. Man skulle i hvert fald ikke have eksperter til at vurdere teaterchefer! For betænkningens forslag havde det stor betydning hvor mange organisationer der støttede sådan en tanke, og hvor mange der tog afstand fra den. PRODUKTIONSBETINGELSERNE STIG JARL: Måske er det mere relevant at kigge på produktionsbetingelserne. Når Robert Lepage laver f.eks The Seven Streams of the River Ota er det et work in progress. De var på gæstespil i Danmark med 2 års mellemrum med samme forestilling, men de to produktioner var enormt forskellige, fordi der havde været råd til at udvikle forestillingen undervejs. Det er nogle helt andre opsætningsvilkår, vi ser herhjemme, hvor der typisk kun er et 7 ugers prøveforløb til rådighed. Der er ganske enkelt brug for flere penge til de enkelte teatre, men her kommer teatercheferne ind i billedet igen. For teaterchefer er produktionsnarkomaner. Så løsningen er måske snarere at producere mindre teater og bruge flere penge til de enkelte produktioner. JOKUM ROHDE: Jeg vil gerne være med til at opretholde, at næsten al støtten går til teatret selv, fordi jeg synes, at teatret er stedets kunst. Hvis vi ser på Berlin, så er stedets identitet meget stærk. Man kan så hade nogle identiteter og elske andre, men jeg synes vitterlig, at det er stederne, der skal styrkes. Dertil kommer at stedernes forpligtelser skal strammes, samtidig med at forpligtigelserne skal have bedre økonomisk råderum. LARS KNUZON: Noget tyder ganske rigtigt på, at hvis der overhovedet skal blive noget ud af danske dramatikere og ny dansk dramatik, så skal der flere penge til. Derudover er der behov for nogle retningslinjer for, hvordan pengene skal bruges. Der er simpelthen brug for, at nogen hjælper teaterdirektøren med at planlægge udviklingen af dramatikken, for sådan som det ser ud nu, eksisterer der ingen fælles strategi for, hvordan man bør produktudvikle. Enkelte teatre har dog haft readings, hvilket har vist sig at have en god fremtid i sig. Det burde være en pligt for alle direktører at have regelmæssige readings og at følge sin dramatiker til dørs. NIKOLAJ SCHERFIG: Som situationen er nu, kan vi være ret sikre på, at der ikke kommer flere penge til teatrene. Så det handler helt sikkert om anden fordeling. Nu hvor der kommer et nyt Kunstråd, er det især vigtigt at gøre opmærksom på at det er enkeltproduktionerne og derigennem vækstlaget af unge dramatikere, der bør favoriseres. STIG JARL: Vi bliver nødt til at have en dansk teaterlov, som satser på udvikling af dansk teater. Ja den skal også satse på produktion af dansk teater. Men forudsætningen for at vi kan have en produktion af kvalitetsteater er, at vi har en udviklingsafdeling, der udvikler ny dansk dramatik. Udviklingsafdeling - det må være det nye mantraord! Samtalen er redigeret af Annette Rosendahl 9

6 Foto: Martin Zakora Teater Grobs forestilling Femme Finale er udviklet sammen med dramatiker Lenemarie Olsen. Premieren var oprindeligt programsat til forår 2002, men da teatret skønnede, at en fortsat udvikling af stykket ville være til gavn for forestillingen, blev den rykket til efteråret. Femme Finale spiller fra 29. oktober 20. november 2002 i Kanonhalen. 11

7 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF DANSK TEATERDRAMATIK? Udvikling eller afvikling af dansk teaterdramatik? Forsvandt den nye danske dramatik, da vi trådte ind i et nyt århundrede? Blev den en anakronisme fra 90 erne, for nu skulle der ske noget nyt og det med ny, dansk dramatik, det havde vi set så meget af? Måske ikke helt. For selvfølgelig er der stadig danske urpremierer på en række teatre, og visse scener har også pligt til at spille ny dansk dramatik. Men sker det bare pr. automatik eller hvad gør de enkelte teatre for at leve op til lyst og forpligtelser? FORPLIGTELSER OG BESTILLINGER De mest forpligtede overfor den danske dramatik er landsdelsscenerne og Det Kgl. Teater. Ifølge Teaterloven skal de tage særligt hensyn til værker af danske dramatikere. Det kan man fortolke ret frit ved f.eks. at spille en enkelt Holberg i en sæson. Men på landsdelsscenerne og nationalscenen tager man nu ikke så løst på det. De ser det ikke kun som en forpligtelse overfor danske klassikere, men nok så meget som en forpligtelse overfor den helt nutidige, nye, danske dramatik. Det gør de især ved at bestille nye værker hos danske dramatikere. Der kommer en hel del manuskripter til os, men der er ikke ret meget af det, vi hopper ud i. Vi har som regel selv ideer om, hvad vi vil og bestiller også en del selv hos dramatikere, siger dramaturg Jørgen Heiner fra Aarhus Teater. Det samme er tilfældet på Det Kgl. Teater. Vi har lige nu nogle bestillinger ude hos dramatikere. Som regel henvender vi os enten med en mere generel forespørgsel om, hvorvidt der er noget, de kunne tænke sig at skrive om, eller vi henvender os og spørger, om de kunne tænke sig at skrive om et bestemt tema eller til nogle bestemte skuespillere eller en bestemt scene. I to tilfælde har vi haft dramatikere, der selv har henvendt sig med synopsis eller et manus, fortæller Karen-Maria Bille, der er chefdramaturg på Det Kgl. Teater. Det rendyrkede bestillingsarbejde, hvor det færdige manuskript så kommer dumpende ind på teatret efter en vis tid, er hun dog kritisk overfor: I den tid fra en bestilling afgives, til manuskriptet kommer, har alle nået at lave deres egne projekteringer af stykket, så det bliver næsten altid en skuffelse. Det har nået at blive sådan et fantomskuespil i de enkeltes hjerner. Derfor vil hun hellere i dialog med dramatikeren, når stykket er bestilt eller de har udvist interesse for et manuskript. Det er mere styret i filmverden, end det er hos os. Jeg er lidt kritisk i forhold til måden, det sker på indenfor filmen med synopser og treatments. Nogle er så durkdrevne, at hele ideen ligger i deres synopsis, og så er der ikke mere. Der skal individuelle processer til, man skal ikke kun bruge ét redskab - det er for fattigt. En dramatiker som Astrid Saalbach arbejder for eksempel på den gammeldags og selvpineriske måde med at lukke sig selv inde i halvandet år og skrive, mens andre har brug for, at der tages løbende stilling til deres manuskript. Der er mulighed og plads til at et forløb omkring et stykke kan tage tid, og en meget stor del af arbejdet omkring et drama ser aldrig dagens lys. Men Karen-Maria Bille er ikke vild med tanken om, at man som dramaturg eller instruktør kan skubbe en dramatiker i en bestemt retning. Det er min erfaring, at noget af det, der kan irritere dramatikere mest er, hvis man indleder med at sige, at sidst skrev du så godt om engle, kan du ikke gøre det igen? Diskussionerne er mere overordnede om dramaet og udviklingen i det. Det er i den forstand ikke det brede tiltag til udvikling af dramatik generelt, Det Kgl. Teater koncentrer sig om, men mest om det enkelte drama og dramatikeren - og i den sidste ende den produktion, det hele skal munde ud i. På Aalborg Teater havde den tidligere ledelse et forfatterværksted, men det er der ikke råd til at genoprette i nær fremtid, beklager dramaturg Hanne Lund. Teatret har dog en lille og økonomisk hårdt ramt scene, som hun med tiden godt kunne drømme om at åbne for eksempelvis readings eller en form for dialog med publikum, siger Hanne Lund. Og ellers er processen forskellig fra stykke til stykke. Sidste år havde vi for eksempel Aslak Moe heroppe til et udviklingsprojekt, hvor han sammen med skuespillerne arbejdede sig frem mod et skuespil Nørresundby for ever. Den slags forløb kræver meget, det kræver længere prøvetid, skuespillerne skal mødes tidligt og improvisere. Og det er selvfølgelig ikke alle dramatikere, det ligger for. I øjeblikket har teatret en dramatikerelev i praktik på dramatiseringen af Kirsten Thorups roman Baby, som følger forløbet og giver de input, han nu har at komme med til processen. HUSDRAMATIKER-ORDNINGEN Siden 1973 har Aarhus Teater trukket penge ud af deres faste bevillinger til en husdramatiker. Dramatikeren er aflønnet som en førsteårs skuespiller, og tilknyttet teatret i to sæsoner. Husdramatikeren skal levere et stykke til gengæld, men teatret forpligter sig ikke til at opføre det om end det som regel er udfaldet er samarbejdet. Husdramatikeren bliver ret tidligt tilknyttet en instruktør og så har de selvfølgelig også hele dramaturgiatet som sparringspartnere. Ellers gør vi ikke noget direkte. Der er selvfølgelig megen snak frem og tilbage om, hvor langt dramatikeren er og hvordan det går med stykket. Men de er overladt lidt til sig selv, indtil vi får det første udkast. Også fordi vi ikke vil blande os alt for meget. Man skal være varsom med at komme ind med dramaturgbrillerne på, mener teatrets dramaturg Jørgen Heiner. Generelt er der god mulighed for at komme i dialog på teatret, siger han. Det er individuelt hvor meget dramatikere vil følge prøverne eller give deres stykker fra sig. Der er nok ikke mange instruktører, der vil bryde sig om at have forfatteren siddende til prøverne hele tiden, medmindre det er en løbende proces. Men vedkommende kan sagtens komme til prøverne og også påvirke processen. Aarhus Teater har fornøjelsen af at huse dramatikeruddannelsen. Sidst producerede Aarhus Teater en enakter fra hver af de seks kommende dramatikere, i år er det spredt ud på landsdelsscenerne og Det Kgl. Teater af økonomiske årsager, med en samlet opførelse på Aarhus Teater til sidst. En af de tidligere dramatikerelever, Christian Lollike er i gang med at bearbejde et Schillerstykke for teatret, men ellers vil det ifølge Jørgen Heiner ikke være nogen ide at trække en fra dramatikeruddannelsen ind som husdramatiker. Vi vil ikke bare tage en af dem som husdramatiker, det er ikke den vej, de skal med det samme. De skal ud og have nogle erfaringer først. Men det kunne være sjovt, hvis der var råd til at have en, der var dreven og en der var føl. DRAMATIK DER SPILLES FREM Et af de få steder, der konsekvent spiller ny, dansk dramatik, og som har en dramatiker tilknyttet hver produktion, er Teater Grob. De har på mange måder fundet deres egen måde at udvikle dramatikken på. Teatret finder ud af, hvilke temaer og koncepter, de vil have på brædderne i sæsonens løb og henvender sig så som regel til en dramatiker det er meget lidt, de får tilsendt uopfordret, siger Mette Kruse fra Grob. Dramatikeren kommer med en scene eller en synopsis eller en form for oplæg, som vi så laver en scenisk workshop ud fra, og som stykket udvikler sig over. Stykket kommer på gulvet tidligt hos os. Fra første prøvedag og indtil premieren kommer der så et færdigt manuskript. Optimalt ville vi gerne have et færdigt manus de to måneder før, men det kan ikke altid lade sig gøre. Det er en risikabel måde at arbejde på, fordi det ikke altid bliver færdigt vi har for eksempel lige måtte udskyde en forestilling fra foråret til efteråret. Teater Grob har af og til fået penge fra blankbåndsmidlerne men har netop søgt og fået penge fra Teaterrådets pulje til fremme af ny dansk dramatik. Kravet til de projekter, der får støtte er, at de ikke bruger beløbet til en rigtig produktion, men kun til en form for workshopforløb de bevilligede penge skal dække leje af lokale i en kort periode og løn til nogle spillere og andre involverede. Vi har søgt til et projekt af dramatikeren Thomas Lagerman Lundme, som har udviklet et manuskript i nogen tid. Hans skrivestil vil vi gerne lave et skrivelaboratorium på. Den er anderledes end den hverdagsdramatik, Grob plejer at lave, han er mere rå og poetisk. READINGS Café Teatret har også fået penge fra blandt andet Blankbåndsmidlerne til det, der især er blevet deres måde at udvikle den danske dramatik på: Readings. Vi synes selv, det er en ret god måde, vi gør det på. Intentionen fra starten var, at vores readings skulle være permanente. Det er de blevet, og det fungerer godt, mener Tine Berthelsen fra Café Teatret. Vi kan ikke honorere alle dem, der gerne vil være med i vores readings, men vi har tilbuddet om, at de kan komme med. Langt de fleste, af de der har været med i en vores readings, går videre med deres stykker og har virkelig kunnet bruge det. På den måde har vi prøvet forskellige forfattere af. Vi har også selv opfordret nogle, for eksempel forfatteren Jan Sonnergaard, og nogle er gået videre med dramatikken, et par stykker fandt ud af, at det ikke var noget. Det Kgl. Teater har også gennemført readings et 13

8 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK CANADISKE DRAMATIKERE I MANITOBA par gange. Dramaturg Benedikte Hammershøy Nielsen fra Det Kgl. Teater er lidt ambivalent overfor begrebet. Jeg mener, det er vigtigt fra starten at definere, hvad man vil opnå med en reading. Og alt efter om man har været klar nok i sine definitioner, kan man få noget ud af det. For en helt ny dramatiker kan det sikkert være en hjælp at se, hvad skuespillerne skaber ud af deres tekst. Men hvis der ikke er noget talent, så hjælper en reading ikke noget. Og jeg tror for eksempel ikke, at man kan reade dramatikere, som ikke arbejder lineært frem. Readings egner sig nok bedst til det traditionelle, psykologiske, realistiske, naturalistiske drama. Benedikte Hammershøy er ikke så stor tilhænger af readings med plenumdiskussioner bagefter, men mener, at dramatikerne har mere ud af dem, der foregår i et mere beskyttet miljø: Hvor man taler om teksten i en lukket kreds. Man skal ikke glemme, at skuespillerne har kvalitative bud på, hvad de føler en tekst kan, og som dramatikeren kan bruge til noget. Af de tre dramatikere fra Café Teatrets seneste reading, forventer Tine Berthelsen, at der kommer en opførelse ud af de to i hvert fald. Dem har de kontakt med og ser deres stykker løbende efter gennemskrivninger. Hvis vi antager noget, er vi i løbende dialog, mens dramatikerne skriver og vi prøver også at komme med bud og skubbe til dem. MANGE MANUSKRIPTER SENDES UOPFORDRET Men hvad hvis nu man er ung og håbefuld, men fuldstændig grøn som dramatiker? Hvor skal man så henvende sig for at få hjælp og assistance til udviklingen af sit stykke? Så er der faktisk ikke mange døre, der automatisk åbner sig. Café Teatret og også landsdelsscenerne får en hel del uopfordret tilsendte manuskripter. De kommer ud af kuverterne og bliver læst, men der er uendeligt få af dem, der når frem til de scener, de er tiltænkt. Begrundelsen er manglende ressourcer. Vi har mange, der sender stykker til os, og lige nu har vi ikke ressourcer til at starte et forfatterværksted igen. Men når jeg får noget, som jeg synes ser interessant ud, kan jeg give en tilbagemelding om, at det er interessant og at vi gerne vil høre mere fra vedkommende. Jeg noterer så også selv, at her er en dramatiker, som har sendt noget interessant, og som måske kan komme på tale, hvis vi skal bestille noget på et tidspunkt, siger Hanne Lund på Aalborg Teater og det bør dog kunne indgyde lidt håb til de håbefulde. Café Teatret får også meget tilsendt. Vi kunne godt tænke os at give en mere konstruktiv respons, men kan ikke til alle der skriver uopfordret. Hvis de ringer bagefter, kan vi sige noget, men vi kan ikke skrive detaljeret til hver enkelt det er et kapacitetsspørgsmål, siger Tine Berthelsen fra Café Teatret. Som godt kunne tænke sig, at der også var ressourcer til, at man kunne spille et stykke bare en enkelt uge frem for, at det skal kunne bære én til to måneder på repertoiret. Der er blevet for meget opført, der ikke var færdigt, hvor instruktøren og skuespillerne skal feberredde en premiere. En dramatiker skal have lov til at gøre sit stykke færdigt på sine præmisser, mener Tine Berthelsen. Drømmen ville da være, at en dramatiker kunne gå i skrivehi med noget, længe før der er en deadline, og at man kunne give vedkommende friheden til ikke at være afhængig af publikum. Men det kræver nogle penge til de dramatikere, der bruger en måned på måske en enkelt scene, mener Mette Kruse fra Teater Grob. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud lige nu, hverken på Grob eller de andre teatre. Netop roen og friheden for dramatikerne var en del af baggrunden for at starte foreningen Dramatikercentrum for et par år siden. Teatrenes penge går næsten udelukkende til produktioner og markedsføring af de samme produktioner, mener man i foreningen. Dramatikercentrum er et laboratorium for udvikling og fornyelse af dramatikken og dramatikeren i stedet, og derfor har foreningen lavet blandt andet workshops på dramatikernes egne præmisser. Men Dramatikercentrum lever af de bevillinger, der netop nu bliver færre og færre af. Det er mærkeligt, at man taler så meget om, at man skal støtte den danske dramatik, men når man så siger, der skal penge til at udvikle det, så er de der ikke. Men ny, dansk dramatik kommer jo altså ikke ud af den blå luft, siger Jørgen Heiner fra Aarhus Teater. Derfor fordi blå luft alene ikke giver gode dramatikere er udviklingen af ny, dansk dramatik så vigtigt. Det er der sådan set ingen på de danske scener, der er uenige i, og de fleste af dem gør også noget for det. De gør hvad de kan på de forskellige måder, der passer til deres stil og temperament. Men skal det virkelig rykke, lyder den kollektive bøn: Send venligst flere penge! Rikke Rottensten Canadiske dramatikere i Manitoba Siden 1994 har jeg jævnligt arbejdet sammen med canadiske dramaturger, skuespillere og dramatikere. Både som dramaturg, instruktør og dramaturg. Det vil fortrinsvis være omkring mine erfaringer som dramaturg i samarbejde med dramatikere, denne lille artikel vil koncentrerer sig. Først og fremmest forekommer Manitoba og i særdeleshed byen Winnipeg mig for øjeblikket at være centret for de mest fremadrettede udviklingsprojekter for dramatikere og deres tekstudvikling i Canada, dernæst inkluderer dette arbejde et usædvanligt tæt, nytænkende og omfattende samarbejde med skuespillere og dramaturger. CANADISK/SCANDINAVISK MØDE I 2004 Rory Runnels er leder af MAP - Manitoba Association of Playwrights, og det er hans fortjeneste, at dramatikere har mulighed for at udvikle deres tekster gennem arrangementer, hvor skuespillere og dramatikere bor og arbejder sammen i op til flere uger og i døgndrift kan tilkalde dramaturger. I 2004 planlægger han et bredt canadisk/skandinavisk dramatikermøde i form af en Playwrights Colony, der foreløbig er planlagt som et månedlangt møde mellem dramatikere og dramaturger fra Canada, Sverige, Norge og Danmark. Skuespillere fra Winnipeg, Manitoba vil deltage og dramaturger fra Skandinavien vil arbejde med de canadiske tekster og canadiske dramaturger vil arbejde med de skandinaviske tekster. Jeg deltog for et par år siden i en sådan Colony og blev aldeles overbevist om de mange muligheder som åbenbarede sig under det to uger lange ophold. DANSK DRAMATIKERUDDANNELSE OG PLAYWRIGHTS COLONY Det er klart, at jeg har spekulerede meget over, hvad den store forskel består i mellem Playwrights Colonies og henholdsvis vores dramatikeruddannelse og mulighederne for at være husdramatiker på et arbejdende teater. Fra mit eget arbejde som sceneinstruktør på store teatre ved jeg, hvilken total betydning skuespillere har for en dramatikers tillid til en teksts muligheder. Det har altid været i samarbejdet med skuespillerne, at jeg har udviklet mine tekster. Relativt sjældent - for ikke at sige aldrig sammen med dramaturger. Hos teatervante dramaturger har 15

9 TEMA - UDVIKLING AF NY DANSK DRAMATIK FREMME AF NY DANSK DRAMATIK? jeg altid kunnet hente oplysninger og viden om konkrete problemer og spørgsmål som er dukket op. Sammen med indbudt publikum og skuespillere som ville diskutere med mig har jeg altid hentet stor hjælp og et væld af nye muligheder. En stor vanskelighed ved den danske dramatikeruddannelses brug af skuespiller og dramaturg/instruktør synes at være, at den ikke altid kan respektere dramatikerens meget mere usikre og flydende arbejdsform, men ofte er tvungen til at kræve afsluttede dialogforsøg, meningsfyldte replikpassager. Derfor tvinger den af og til dramatikeren til at optræde velvidende om sin egen tekst - tilsyneladende på et for tidligt tidspunkt i tekstarbejdet. I en Playwrights Colony kommer nogle dramatikere med meget lidt udviklede tekstforsøg og andre med mere færdigbagte forsøg. Hver dramatiker har et sove- og arbejdssted samt hele døgnet rundt (måske lige bortset fra et par timer i den meget unge morgen) fri adgang til at få praktisk dramaturghjælp (sproglig og intellektuel kundskab blandet med absolut erfaren teaterpraktisk viden, som direkte leder til skuespillerviden og spillepraksis). Jeg må tilføje, at her spiller det en stor rolle, at teaterlivet i Winnipeg ofte fungerer under så svære økonomiske vilkår, at mange instruktører/praktiske dramaturger og skuespillere sørgeligt nok er arbejdsløse. Eller som det er tilfældet nu, at de igennem årene har fået meget stor personlig og arbejdsmæssig udviklingsmulighed igennem deres deltagelse i disse dramatikerprojekter og nu ser frem til en mulig deltagelse som en virkelig kunstnerisk og håndværksmæssig udviklingsmulighed. OPEN-DOOR-PROJEKTER I Canada er dramatikere som andre skrivende personer henvist til universiteters og højere læreranstalters kreative undervisningskurser. Skuespillere i Manitoba har alle (hvis de har en mere formel uddannelse) et par universitetssemestre i ofte velfungerende mere eller mindre professionelle (skuespillerteknisk set ) kurser, og alle har spillet adskillige roller på deres respektive universiteter. Egentlige teaterskoler i vores forstand findes kun et par steder og er meget søgte og giver en meget alsidig skuespilleruddannelse. Men forbindelsen imellem dramatiker og disse uddannelser er ofte yderst lokal og vanskelig og sjældent så god for dramatikeren, som ofte lades tilbage i et utilfredsstillende halvgjort forhold til sin egne teksts muligheder. Det er her Rory Runnels månedlige Open-Doorprojekter i MAP s egne små studier spiller en afgørende rolle. I disse månedlige projekter mødes en dramatiker, hvis tekst er blevet valgt og givet til en praktisk dramaturg/instruktør (som betales af MAP) med ligeledes betalte skuespillere til en læsning som lige så ofte ender i en med tekst i hånd opførelse af særligt besværlige scener. Både skuespillere og instruktør/dramaturg samt ofte indbudte publikummer, stiller spørgsmål og forventer, at dramatikeren forsøger at svare, men det særlige er, at ingen forventer afsluttende svar. Snarere har der i årenes løb udviklet sig en gensidig refleksion over forskellige muligheder, altid fulde af respekt for dramatikerens egne muligheder for videreudvikling, og ganske ofte er disse eftermiddage (altid 4 timer) meget usentimentale og direkte dvs. fulde af tillid og respekt for dramatikerens og skuespillernes forskellige teatertekniske erfaringer. Når jeg har været dramaturg/instruktør, har jeg yderst sjældent optrådt som formidler imellem skuespillere og dramatiker. Det formidlende arbejde imellem dramatikerens tekst og skuespillernes eksistens i rollerne har altid været det forventede og muligvis også det nødvendige led, som jeg har været ansvarlig for i danske projekter af en slags lignende karakter, men jeg har altid følt, at hvis jeg holdt mund og lod tiden give dramatikeren mulighed for at arbejde med skuespillerne ikke som instruktør men som den nødvendige anden del af selve det teaterrituelle, magien, den tredje del er publikum, - så ville mange manuskripter under udvikling virkelig udvikle sig på overraskende nye og fantasirige måder. Personligt ville jeg ønske at vi i Danske Dramatikeres Forbund kunne hjælpe hinanden professionelt ved at afholde regelmæssige Åbne-døre-møder, samt at vi kunne have råd til at betale skuespillere og dramaturg/instruktør for dette tilbagevendende udviklingsarbejde som uden tvivl ville harmonere fint både med ældre dramatikeres behov for at se enkelte sceners muligheder samt passe unge nye dramatikeres reelle behov for øjeblikkelig hjælp og kollegial interesse godt. Ulla Ryum Fremme af ny dansk dramatik? Forbundet har lige modtaget årsberetninger fra Teaterrådet, Litteraturrådet og Statens Kunstfond. Alle tre instanser støtter via deres midler direkte eller indirekte udviklingen af ny dansk dramatik. Teaterrådets beretning vedrører støttefordeling 2002/2003. Af den fremgår det, at Teaterrådet i alt har ydet støtte for kr. Derudaf er der bevilget kr. til Fremme af ny dansk dramatik, hvilket svarer til under 1% af det samlede beløb! Støtten er fordelt til Caféteatret (Dramatikerworkshops og readings), Dramatikercentrum (workshoprække), Husets Teater (husdramatiker) og Danske Dramatikeres Forbund (MayDay-midlerne). Litteraturrådet, som ifølge beretningens forord har lagt væk på sin mulighed for at støtte forfatterens arbejde og konkrete litterære projekter, har i 2001 uddelt i alt kr. gennem de otte genrebestemte puljer. En af disse puljer er dramatikpuljen. Den har med et rådighedsbeløb på kr. uddelt 6 rejselegater og 16 arbejdslegater i størrelsesordenen til kr. Årsberetningen 2001 fra Statens Kunstfond er ikke lige så eksplicit formuleret i forhold til omfanget af støtten til udviklingen af ny dansk dramatik. Filmog teaterudvalgets fondsmidler på kr. sigter på at opretholde og fremme skabende kunstneres produktion inden for både film, teater, dans og opera. Udvalget, der i år har støttet ud fra mottoet færre men større, uddeler derfor legater og stipendiater til bl.a. både instruktører, lysdesignere og dramatikere. Indeholdt i de syv og en halv million er der i alt uddelt kr. til tre bestillingshonorarer. 17

10 DATS MISTER TILSKUD In progress DATS mister tilskud I sidste nummer af Replikker omtalte vi, at forbundet havde til hensigt at reagere på de bebudede nedskæringer i DATS s bevillinger. I begyndelsen af juni 2002 sendte vi følgende brev og dramatikerstatements til kulturministeren, hvortil han efterfølgende svarede: Vi har ønsket at prioritere en række områder som sundhed, ældreomsorg og børn uden at hæve skattetrykket. Derfor har det været nødvendigt at gennemføre besparelser også på DATS. [ ] Det er dog helt op til DATS, hvorledes besparelsen skal udmøntes. Meddelelsen fra DATS lyder, at de nu arbejder på at genetablere ordningen, så det også i fremtiden bliver muligt for professionelle dramatikere at drage nytte af de fordele, der er ved at skrive dramatik til amatører. Kære Brian Mikkelsen Danske Dramatikeres Forbund er blevet orienteret om, at Kulturministeriet har besluttet at reducere bevillingen til Dansk Amatør Teater Samvirke med kr. Besparelsen betyder, at DATS må stoppe samarbejdet med professionelle dramatikere om ny dansk dramatik, hvilket Danske Dramatikeres Forbund finder yderst beklageligt. DATS har tidligere haft mulighed for årligt at købe fire nye teaterstykker til en pris af ca kr. Derfor rammer besparelserne altså ikke kun amatørteaterområdet, men nedsætter 4 professionelle dramatikeres potentielle årlige indkomst med ca kr. Det kan vi på ingen måde billige. Men det er ikke kun de økonomiske konsekvenser for den enkelte dramatiker, vi finder foruroligende. Muligheden for at udvikle dramatik til amatører giver nemlig den professionelle dramatiker en mulighed for at udfolde og dermed udvikle sit kreative potentiale, idet amatørteatrets produktionsramme er markant anderledes end det professionelle teaters. Forsvinder denne mulighed, forringes vilkårene for udvikling af ny dansk dramatik. Det kan få en betydning, der rækker langt ud over amatørteatrets grænser. Idet vi ikke kan forestille os, at det har været ministerens hensigt at ramme de professionelt udøvende dramatikere via sin besparelse, må vi, som repræsentant for nogle af de dramatikere, der har haft glæde af samarbejdet, og hypotetisk set også dem, der bliver frarøvet muligheden, på det kraftigste fraråde denne disposition. Statements fra nogle af vores berørte medlemmer vedlægges. Med venlig hilsen Dansnke Dramatikeres Forbund DRAMATIKERSTATEMENTS VEDR. BETYDNINGEN AF AT SKRIVE FOR DATS: Teatret er som ingen anden kunstart på én gang umiddelbart, ligetil, dybt folkelig og ekstremt professionelt krævende. Ved at etablere samarbejder mellem professionelle og amatører nærer man ganske enkelt teatrets rødder. Man får det ud og tilbage på de ydmyge brædder, og man får almindelige, teaterglade mennesker engageret i tidens udtryk. I 2000/2001 skrev jeg på opfordring og honoreret af Dansk Amatør Teater Samvirke et stykke, Sommerfest under jorden, som i oktober 2001 fik premiere på Brønderslev Amatør Scene (BAS). Jeg deltog i flere møder med de uhyre veloplagte, interesserede og energiske folk fra BAS, og hele forløbet op til premieren blev for mig det mest spændende stykke teaterarbejde jeg nogen sinde har været med i. Opførelsen af den færdige forestilling var for os alle sammen en uforglemmelig fest. At reducere bevillingen til DATS og således begrænse dets handlemuligheder, det er teatermæssigt, kunstnerisk og folkeligt, et af de allermest forkerte steder at spare. Tværtimod bør man give DATS den bedst mulige baggrund for at det kan fortsætte og udvide sin dygtige, kompetente og livgivende virksomhed. Jens Smærup Sørensen Ud over den almene tilfredsstillelse ved at få en bestilling, nogle penge og et stykke opført, er det specielt godt ved DATS, at man kan arbejde med mange karakterer, da de ikke koster noget, modsat på de fleste mindre prof. teatre, hvor hver enkelt spiller er en solid og ekstra udgift. Det er altså en god og udviklende mulighed for dramatikeren. at mens de fleste professionelle stykker kun - med enkelte undtagelser - bliver opført een periode på et teater og derefter forsvinder på fjerne hylder, har et stykke gennem DATS en stor chance for at blive opført mange gange i forskellige foreninger. Hvilket altså er en dokumentation for, at man for få penge får dansk dramatik ud til en meget stor kreds af mennesker i hele landet. Arne Forchhammer Muligheden for at sætte en hel lille landsby af mennesker på scenen: gamle, gale, gode og ganske, ganske almindelige. Det ligger normalt ikke inden for den gængse teaterdirektørs ønsker og muligheder. Sven Holm, Fra et kunstnerisk synspunkt, betyder det meget, at man kan arbejde med andre genrer end de gængse, og at man kan tage temaer op, som det professionelle teater negligerer. For mig, der mest har skrevet for de mindre teatre, har det også været berigende at kunne skrive for et større persongalleri [ ] Kaj Himmelstrup Som dramatiker er det fantastisk lærerigt at få lov til at arbejde i en målestok, der lægger op til at tage fat i de store emner en samtidsdramatik, der rækker ud over dagligstuens psykologiske rum, åbner for nye dimensioner, og udfolder de af teatrets virkemidler og det magiske potentiale, der kan formidle de store historier. Ann Sofie Oxenvad 19

11 KONTIGENTRABAT? Læserbreve Kontingentrabat? Mine indtægter gennem forbundet har de to sidste år stået i stærk kontrast til kontingentets størrelse. Spørgsmålet har meldt sig: Skal jeg melde mig ud? Jeg er formentlig ikke den eneste, for hvem problemet er aktuelt. Derfor dette indlæg. To ting taler i mit tilfælde for en udmeldelse. Dels økonomien, dels min alder, der siger mig, at jeg ikke er fremtidens mand i dansk teater. Men der er også noget, der taler for at blive. Mere end 30 års medlemskab, heraf 8 i det trælse bestyrelsesarbejde, har lært mig, hvor nødvendigt det er at tage del i den teater- og kulturpolitiske kamp, Emma Gad satte i gang i Medlemskabet er mit bidrag til den kamp, og det taler for at blive - sammen med håbet om, at det kunne jo være - Jeg har ikke besluttet mig endnu, for dilemmaet er faktisk også forbundets. En fagforening må være stærk, ikke kun økonomisk, men også i den forstand, at den kan tale og handle på vegne af en bred og samlet dramatikerstand. En høj organisationsprocent må være et vigtigt mål for forbundet. Bestyrelsen gør tilsyneladende meget for at hverve nye medlemmer, men opgaven må også være at holde på de gamle. At mildne luften for dem, der er ramt af indtjeningssvigt og fristet til at gå, kunne være et af midlerne til at nå det mål. PS 1. Der findes fagforeninger, der opererer med nedsat kontingent for medlemmer under for eksempel indtægtsløse orlovsperioder - og for pensionister. _ Kære Kaj Himmelstrup. Vi er i bestyrelsen opmærksomme på problemet. Du er ikke den eneste, der har henvendt sig om kontingentproblemet for ældre eller indtægtsløse dramatikere. Vi er i gang med at undersøge konsekvenserne af en rabatordning for ældre dramatiker, samt mulige modeller. Det er vigtigt, at dramatikerforbundet er for alle og ikke kun for de unge og dem der har råd. Men samtidigt har dramatikerforbundet, som mange andre små forbund, en skrøbelig økonomi, der bliver mere og mere kontingentbaseret. Tingene skal balancere. Jeg tror godt, jeg kan love, at vi kommer med et forslag på generalforsamlingen. Nikolaj Scherfig Det vil naturligvis kræve både en undersøgelse af behovet og en masse overvejelser om, hvordan en eventuel kontingentrabatordning bedst kan etableres, så det ville være overilet af mig at fremsætte et konkret forslag. Men jeg tror, at problemet fortjener at blive behandlet. Derfor beder jeg om, at følgende forslag må blive fremsat på førstkommende generalforsamling. Det pålægges bestyrelsen at undersøge behovet og muligheden for at etablere en ordning, der minimerer kontingentet for medlemmer, hvis indtjening ikke står mål med kontingentet. Med venlig hilsen Kaj Himmelstrup 21

12 BIBLIOTEKSAFGIFT - SEND ANSØGNING OG KLAG - NU MAFO Meddelelser fra andre forbund og organisationer Biblioteksafgift send ansøgning og klag NU Nedenstående opfordring har vi modtaget fra Dansk Forfatterforening. Hvis du har fået udgivet din dramatik kan det være yderst relevant læsestof. Ansøgningsfristen er overskredet, men det er klagefristen ikke. Har du optjent under kr i biblioteksafgift så send endelig en ansøgning til Litteraturrådet om at få del i de 400 legater. Ansøgningsskemaet, du modtog sammen med opgørelsen fra Bibliotekstyrelsen, SKAL anvendes. Vedlæg meget gerne det udfyldte skema et brev, hvori du forklarer, hvorfor netop du bør have andel i puljen. Opfylder du kriterierne behøver du ikke at sende et brev med, men det vil nok være en rigtig god ide at vedlægge skemaet et brev, hvori du forklarer, hvorfor netop også du bør have andel i disse penge. Er du utilfreds med, at der er en bundgrænse på kr , og at du er faldet for denne grænse, der er indført med tilbagevirkende kraft, kan du klage til Biblioteksstyrelsen eller Kulturministeren. Du kan også klage begge steder samtidig. Når du får Biblioteksstyrelsens svar kan du klage til Biblioteksafgiftsnævnet. Klager du, bør du være meget grundig med din begrundelse for klagen. Klagefristen til Biblioteksstyrelsen er den 15. oktober, men klag hellere med det samme. Vær også meget opmærksom på, om du tror, at der er noget der er glemt i bibliotekernes registrering. Mener du, der er det, skal du også klage til Biblioteksstyrelsen. Har du optjent under kr , men opfylder du i øvrigt ikke kriterierne for puljen, så send alligevel ansøgningsskemaet vedlagt et brev, hvori du forklarer, hvorfor du alligevel bør have et af legaterne. Det ledsagende brev må meget gerne være skrevet med megen omhu, så alle relevante aspekter kommer med i din begrundelse for, hvorfor du bør have et af legaterne. Send ansøgningsskemaet og brevet så hurtigt som muligt til Litteraturrådet. Husk at ansøgningen skal være afleveret til Litteraturrådet senest den 1. september 2002, og at du skal vedlægge en kopi af din opgørelse fra Biblioteksstyrelsen. Er du fagforfatter, kunne du eventuelt maile til Litteraturrådet og spørge hvad der forstås ved kriteriet almenkulturel faglitteratur, således at du kan målrette dit ledsagende brev til dette kriterium. Er du i tvivl om, hvordan skemaet skal udfyldes, så tøv ikke med at ringe til Litteraturrådet på Du kan også maile til Litteraturrådet på lr@kunstsekretariat.dk. 23

13 UDDANNELSE PÅ DRAMATISKE INSTITUTTET Kurser og seminarer HUSK, AT OPLYSNINGER OM NYE KURSER OG SEMINARER LÆGGES LØBENDE UD PÅ: Efterårets læsekreds Det at blive en god dramatiker er ikke noget, man kan lære ved blot at sætte sig på skolebænken og studere faget. Men man kan uden tvivl lære noget af at læse, analysere og diskutere andre forfatteres stykker. Man kan lægge nyt gods ned i rygsækken med erfaringer om dramatik, hvis man beskæftiger sig indgående med andre dramatikeres tekster. I de sidste par år har Danske Dramatikeres Forbund arrangeret en velbesøgt læsekreds for medlemmerne. En kreds af dramatikere har mødtes en gang om måneden med undertegnede, dramaturg Jesper Bergmann, for bordenden. Vi har diskuteret nyere udenlandske teatertekster og har forsøgt at undersøge forfatternes metode hvorledes arbejder en given tekst med dialog, plot, figurtegning, tema osv. Læsekredsen begynder igen til efteråret og tager hul på fire nye stykker et svensk, et tysk og to fra USA. Tre af de fire stykker har premiere i efteråret på københavnske teatre, men vi læser teksterne inden premieren. Efterårets program i læsekredsen er: Onsdag den 11. september kl Martin Montelius: Lunkent kaffegrus (spilles på Får 302). Onsdag den 2. oktober kl Neil la Bute: I skikkelse af (Café Teatret). Onsdag den 6. november kl Theresia Walser: King Kongs døtre Onsdag den 4. december kl Tony Kushner: Hjemmeliv/ Kabul (Det Kgl.Teater). Deltagerne i læsekredsen vil få tilsendt teksterne på dansk i god tid inden møderne. Man må regne med at bruge 4-8 timer på at forberede sig med læsning af teksten inden hvert møde og hvis man ikke kan afse tid til det, så giver det ikke mening at deltage i læsekredsen. Der er plads til 16 deltagere, og deltagerbetalingen er på 300 kr. for efterårssæsonen. Man melder sig til ved at ringe til Danske Dramatikeres Forbund på tlf Kursusudvalget består af: Vivi Bruus, Lone Thau og Annette Finnsdottir. Jesper Bergmann DEVELOPMENT SKILLS et todages MEDIA Desk seminar MEDIA Desk Danmark afholder september 2002 et todages seminar under overskriften DEVEL- OPMENT SKILLS. Seminaret afvikles i København og henvender sig til manuskriptforfattere samt alle andre professionelle filmfolk, der er interesserede i at arbejde kreativt med at skabe gode historier. Seminaret er tilrettelagt af ARISTA. Pris 1 dag kr. 300,-. Pris 2 dage kr. 450,-. Yderligere information og tilmelding på tlf.: eller media@centrum.dk. Uddannelse på DRAMATISKA INSTITUTTET DRAMATISKA INSTITUTET i Sverige starter januar 2003 nye uddannelseshold i Dramatik/Dramaturgi, Regi för teater og Teaterteknik. Forbundet har modtaget følgende kursusbeskrivelse. DRAMATIK/ DRAMATURGI 7 TERMINER Kärnan i utbildningen är det handledda skrivandet: från de första terminernas kortare övningar till större pjäser och dramatiseringar längre fram. Handledare är huvudlärarna (Claes Peter Hellwig och Mia Törnqvist) samt olika gästhandledare. Studenterna tränas också att läsa och spegla varandras texter. Flera av de texter som skrivs under utbildningen möter de andra yrkesfunktionerna inom DI:s teaterklass. En längre praktik görs på teatrar med tonvikt på dramaturgi. Fler teoretiska inslag förekommer under hela utbildningen: repertoarkunskap, dramaturgiska seminarier, researchmetodik, orientering i upphovsrättsliga frågor m.m. REGI FÖR TEATER 7-8 TERMINER Studierna består av tre huvudområden: att arbeta med skådespelare, att arbeta med teaterns övriga yrken samt den mer teoretiska delen som innehåller dramaturgi, repertoarkunskap, föreställningsanalys, teaterhistoria, samhällsanalys mm. Undervisningen leds av huvudläraren (Martha Vestin och Ragnar Lyth) men studenten möter även ett stort antal gästlärare under utbildningen. Tillsammans med DI:s övriga teaterstudenter genomförs produktionsövningar, i början i liten skala och mot slutet av utbildningen gör registudenterna hela teaterföreställningar i samarbete med teatrar. TEATERTEKNIK 6 TERMINER Utbildningen vänder sig till dig som vill specialisera dig. Den första terminen ger en gemensam och grundläggande undervisning i ljusteknik, ljudteknik och scenteknik. Termin två startar specialiseringen mot: Ljusdesign, Ljuddesign eller Teknisk produktionssamordning I teaterklassen samarbetar du med framtidens blivande regissörer, dramatiker, scenografer, maskörer och producenter. Termin fyra utgörs av huvudsakligen praktiska studier på teatrar samt i skolproduktioner. Det sista utbildningsåret är individuellt och består av praktikarbeten förlagda till teatrar, projektarbeten samt individuellt upplagda kurser. Ansøgningsfrist: 15. september Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Dramatiska Institutet +46 (0)

14 KULTURSTØTTELINKS Legater og stipendier HUSK, AT ANSØGNINGSFRISTER M.M. OFFENTLIGGØRES LØBEN- DE PÅ: Hæderspriser og legater gøres skattefrie Som nævnt i sidste nummer af Replikker har der været stillet forslag (lovforslag L188) om at fritage visse hæderspriser og legater for skat. Dette forslag er nu vedtaget. Loven er gældende fra indkomståret 2002 og frem, hvilket i praksis betyder, at der ikke skal betales indkomstskat af de fritagelsesberettigede legater eller hæderspriser, som er modtaget i Betingelsen, for at det pågældende legat kan fritages for skat, er i grove træk, at der skal være tale om et uansøgt engangsbeløb, som udelukkende har karakter af anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste. Som eksempler på fritagelsesberettigede legater kan nævnes Allenlegatet, Forbundets Hæderspris, Thomas Møllers Rejselegat og Rindoms legat. Lovændringen kan læses i sin fulde længde på skatteministerietshjemeside: lovforslag_som_vedtaget/l188.htm MayDay-midlerne Forbundet må desværre meddele at MayDay-midlerne, der kan ansøges til dramaturgisk bistand eller research, allerede er uddelt for sæsonen 2002/03. at vi ikke kan imødekomme flere ansøgninger før Teaterrådet til næste forår har bevilget en ny pose MayDay midler. Ansøgning til legatophold på Klitgården Klitgården er et refugium for videnskabsmænd, forskningsmedarbejdere og kunstnere, som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Der er i alt plads til 15 personer. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles møderum, opholdstuer og en skrivestue. Derudover er der tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. Legatopholdet skal finde sted i efteråret 2002 eller i foråret I den forbindelse skal vi oplyse, at Klitgården er lukket fra d. 13. december til d. 6. januar. Legatet dækker opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 100 kr/dag. Egenbetalingen er blevet indført af Fondens bestyrelse for at få de forholdsvis begrænsede legatmidler til at strække længere. Yderligere oplysninger om forholdene på Klitgården kan fås ved henvendelse til Lotte Rohde, tlf Medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer kan ansøge ved at indsende en kort beskrivelse af deres planer for opholdet, samt relevante personoplysninger til: hvoraf Dansk Kunstnerråd har to boliger til rådighed til brug for arbejdende kunstnere. Fyrassistentboligen og Lodsgården har henholdsvis 3 og 4 sengepladser, stue og arbejdsværelse. Til Fyrassistentboligen hører et atelier og til Lodsgården et elektronisk klaver. Arbejdsophold af mindst en måneds varighed kan tildeles medlemmer af Dansk Kunsterråds medlemsorganisationer eller tilsvarende organisationer i udlandet. Ansøgninger sendes til: Dansk Kunstnerråd Rosenvængets Allé 37, Kbh Ø. Ansøgningsfrist for perioden april-december 2003 er 7. oktober Ansøgning til Litteraturrådet Næste frist for ansøgninger til Litteraturrådet er 1. oktober Litteraturrådets opgave er at støtte frembringelse og udbredelse af litteratur, herunder dramatik. Det gøres blandt andet ved at uddele kortvarige arbejds- og rejselegater til fortrinsvis professionelle, erfarne dramatikere inden for teater, tv, radio og film. Hvor mange midler, der i 2002 er afsat til dramatik vides endnu ikke, men i 2001 var puljen på kr. At midlerne allerede er brugt skyldes en kombination af en usædvanlig stor ansøgningsinteresse og en lille pulje. Som en konsekvens af denne store interesse og ud fra en formodning om at den vil fortsætte overvejer MayDay udvalget at nedlægge den løbende søgemulighed og i stedet lave én eller flere koordinerede ansøgningsrunder. Det annonceres her i Replikker samt på når der er truffet endelig beslutning, men under alle omstændigheder betyder den tomme kasse, Dansk Kunstnerråd Rosenvængets Allé 37, Kbh Ø. Ansøgningsfrist d. 10. september. Ansøgning til Hirsholmenes kunstnerboliger Naturreservatet Hirsholmene ligger knap en times sejlads fra Frederikshavn og huses af 4 fastboende. Den øvrige bebyggelse bruges i dag som sommerhuse, Yderligere oplysninger hos Litteraturrådet: tlf.: , Kulturstøttelinks Har du mulighed for at gå på nettet, kan du med fordel søge yderligere oplysninger om kulturstøtte på følgende hjemmesider: og 27

15 SIDEINFO Meddelelser fra kontoret Medlemmer Opdatering af database Husk, at indholdet i databasen på forbundets hjemmeside er med til at præsenterer dig som dramatiker. Det er derfor vigtigt at dine personlige data, samt værkliste er opdateret. Har du mistet dit password så send en mail til admin@dramatiker.dk. Indmeldelser Julie Thor Fryd (f. 1979) er blevet indmeldt i forbundet pr. 15. juni Preben Lorentzen (f. 1960) er blevet indmeldt i forbundet pr. 15. juni Stefan Jaworski (f. 1973) er blevet indmeldt i forbundet pr. 15. juni Personaleændringer i administrationen ANNETTE ROSENDAHL GÅR PÅ BARSEL Pr. 26. august 2002 går Annette Rosendahl på barsel, men vil dog fortsat fungere som redaktør på Replikker. ANSÆTTELSE AF STUDENTERMEDHJÆLP Henning Basballe er pr. 2. september startet på kontoret som studentermedhjælp 14 timer om ugen. Henning er 26 år og læser teatervidenskab. Arbejdsopgaverne vil udover almindeligt forefaldende kontorarbejde blandt andet være vedligeholdelse af forbundets hjemmeside, samt indsamling af materiale til Replikker. Mail: hgb@dramatiker.dk Karen Balle (f. 1962) er blevet indmeldt i forbundet pr. 15. juni Udmeldelser Bo Stendel Larsen er blevet udmeldt af forbundet pr. 1. januar 2002, da han grundet flytning ikke kan lokaliseres. BIRGIT GILLAND HAR FRATRÅDT SIN STILLING Birgit Gilland, der siden november har været ansat som forbundets juridiske konsulent er fratrådt sin stilling d. 30. juni Forbundet ønsker Birgit held og lykke fremover. NY JURIDISK KONSULENT Forbundet har fra september 2002 ansat Cæcilie Nordgreen, der tidligere har været ansat som jurist hos Danske Filminstruktører. Cæcilie ansættes som juridisk konsulent og skal bl.a. varetage overenskomst- og kontraktforhandlinger på spillefilmsområdet. Mail: cn@dramatiker.dk 29

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over: KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT Principper for valg af små storbyteatre 2021-2024 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

2013> 2014. PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever!

2013> 2014. PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever! 2013> 2014 PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen Romeo og Julie lever! romeo og julie lever! Instruktion og bearbejdelse: Minna Johansson Scenografi: Johanne Eggert Lysdesign: Andrew Tristram Lyddesign:

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative

Læs mere

HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER SGK NOGET FOR DIG? Scenisk GrundKursus (SGK) er et 3-årig scenisk uddannelsesforløb, hvor du udvikler dit talent for drama, skuespil og formidling i samspil

Læs mere

FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE

FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE DRØMMER DU OM AT BLIVE SKUESPILLER? Vil du dele din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig? Vil du udvikle dine talenter

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber?

Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK+ Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK i Aalborg tilbyder nu et overbygningsår for dig, der har gennemført et teater talent forløb. Du kan søge ind, hvis du f.eks. har

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE BRUG DIT TALENT DEL din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig. UDVIKL dit talent sammen med professionelle

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA CO LLEG E HOLBÆK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA CO LLEG E HOLBÆK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA CO LLEG E HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER TEATER NOGET FOR DIG? Holbæk Drama College (HDC) tilbyder et 3-årig Scenisk Grund-

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.: 25. juni 2013 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 34 Mødedato: 24. april 2013 Tidspunkt: Kl. 10.00 19.00 Sted: Lokale 8 i stueetagen i Kulturstyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8 7. december 2015 Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra bestyrelsen: Gitte Ørskou (fmd.), Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

PF formandens årsfesttale 2018

PF formandens årsfesttale 2018 PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,

Læs mere

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

INFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT

INFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT INFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT Vi, teatrene under Det københavnske Teatersamarbejde (KbhT), håber med dette notat at kunne være med til at skabe det bedste afsæt for

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Bevillingssystemer i Danmark

Bevillingssystemer i Danmark Bevillingssystemer i Danmark Mandag den 18. januar 2016 kl. 9-12 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon 33 88 80 31 www.dansehallerne.dk

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

I starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt.

I starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt. Kontakten til/fra SFO Kære forældre. Dette spørgeskema er til forældre med børn i SFO. Jeg beklager ulejligheden for de forældre, for hvem dette ikke gælder, og beder jer se bort fra denne henvendelse.

Læs mere