KOMPIS. Kompetencemål i praksis. Dansk, matematik og naturfag Udviklings- og forskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPIS. Kompetencemål i praksis. Dansk, matematik og naturfag 2009-2012. Udviklings- og forskningsprojekt"

Transkript

1 KOMPIS Kompetencemål i praksis Dansk, matematik og naturfag Udviklings- og forskningsprojekt Jørgen Løye Christiansen, Læreruddannelsen UCSJ Niels Jacob Hansen, Læreruddannelsen UCSJ Jens Madsen, Læreruddannelsen UCSJ Projektleder: Bent Lindhardt, Kompetencecentret for matematikdidaktik

2 KOMPIS Kompetencemål i praksis Dansk, matematik og naturfag Udviklings- og forskningsprojekt Jørgen Løye Christiansen, Læreruddannelsen UCSJ Niels Jacob Hansen, Læreruddannelsen UCSJ Jens Madsen, Læreruddannelsen UCSJ Projektleder: Bent Lindhardt, Kompetencecentret for matematikdidaktik

3 KOMPIS Kompetencer i praksis Et udviklings- og forskningsprojekt i dansk, matematik og naturfag Udført af: Lektor Jørgen Løye Christiansen, Læreruddannelsen UCSJ Lektor Niels Jacob Hansen, Læreruddannelsen UCSJ Lektor Jens Madsen, Læreruddannelsen UCSJ i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og DPU Projektledelse: Projektleder Bent Lindhardt, Kompetencecenteret for matematikdidaktik, UCSJ ISBN Rapporten kan rekvireres så længe lager haves ved henvendelse til: Forsknings- og innovationsafdelingen, UCSJ Sekretariatet Slagelsevej 7, 2180 Sorø Tlf

4 Forord Af Jørgen Løye Christiansen, Niels Jacob Hansen og Jens Madsen KOMPIS, som er en sammenskrivning af KOMpetencemål i PraksIS, er et forsknings- og udviklingsprojekt, der i en periode fra 2008 til 2012 er gennemført i et samarbejde mellem Slagelse Kommune, UCSJ og forskere, der er tilknyttet DPU. DPU s bidrag til projektet er tre forskere fra henholdsvis dansk, naturfag og matematik, der driver aktionsbaseret forskning. UCSJ s bidrag til projektet er tre konsulenter fra de samme fagområder, mens Slagelse kommune deltager med et antal lærere og klasser på afsluttende trin. Projektet har været ledet gennem projektleder Bent Lindhardt, Kompetencecenteret for matematikdidaktik UCSJ. Denne rapport handler om de erfaringer og resultater vi fra University College Sjælland har gjort os i forbindelse med vores deltagelse i KOMPIS projektet. Forsknings- og udviklingsprojektet tog sin begyndelse i foråret 2008 på foranledning af Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard og Jan Sølberg. Kort tid efter blev tre undervisere fra UCSJ, repræsenterende dansk, matematik og naturfag, tilknyttet projektet, og et samarbejde mellem DPU, UCSJ og Slagelse Kommune blev etableret. Slagelse kommune deltog i projektet med fem klasser fra fire af kommunens skoler. De fem klassers lærere i dansk, matematik og et eller flere af naturfagene indgik i projektet og samarbejdede med forskere og konsulenter i udviklingen af en kompetenceorienteret undervisning. I alt deltog 16 af kommunens lærere i projektet. Undervisningsdelen af projektet startede i fem 7. klasser i august 2009 og afsluttedes i de samme klasser i juni Gruppen af lærere har med få undtagelser været den samme gennem hele perioden. I de deltagende klasser blev der i en den treårige periode eksperimenteret med og gennemført kompetenceorienteret undervisning i dansk, matematik og naturfag. 3

5 Tak De vurderinger og synspunkter, der fremsættes i denne rapport, er alene de pågældende forfatternes ansvar, og deles ikke nødvendigvis af samtlige deltagere i KOMPIS-grupperne. Vi skylder dog skolernes lærere en stor tak for deres aktive deltagelse i projektet og en engageret deltagelse i vores diskussioner. Særlig tak gælder de tre forskere Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard og Jan Sølberg for gode didaktiske diskussioner og et frugtbart samarbejde. Slagelse kommune skal have stor tak for både samarbejde og tildeling af ressourcer til de deltagende lærere. Og sidst men ikke mindst en meget stor tak til alle KOMPIS-eleverne, uden dem og deres engagement ville projektet have haft det svært. 4

6 Hvorfor et KOMPIS-projekt? Baggrunden for KOMPIS-projektet er udførligt behandlet i Højgaard et al. (2010), men enkelte forhold vil vi dog berøre her. Selvom nogle af folkeskolens fag har kompetencemål, er det ofte viden og færdigheder som målbeskrivelserne dækker over. Men viden og færdigheder kan ikke alene gøre en person kompetent, som det også fremgår af Jørgensens (1999) definition af kompetencebegrebet; Kompetencebegrebet henviser til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig (Jørgensen, 1999, p.4). For at være kompetent skal man både besidde kvalifikationer (viden og færdigheder) og mestre disse kvalifikationer i en specifik og til dels ukendt situation, hvilket betyder at man godt kan være velkvalificeret, men inkompetent. (se endv. Jensen 2000). Hvis vores mål for eleverne i den danske folkeskole, er at de skal blive kompetente, må vores undervisning også defineres ud fra kompetencemål og ikke kun kvalifikationer. Hvordan kan vi da målsætte, planlægge og gennemføre undervisningen? Hvordan kan vi evaluere, når det ikke kun er elevens kvalifikationer der skal måles, men deres kompetencer? Spørgsmål af denne type var omdrejningspunktet for den praktiske gennemførsel af undervisningsforløb i klasserne på de fire skoler i Slagelse kommune. Det blev dog hurtigt klart at de involverede fagområder, dansk, matematik og naturfag, havde forskellige udgangspunkter, forskellige udfordringer og heraf også forskellige primære fokusområder igennem udviklingsprojektet. Dette har bevirket at de efterfølgende tre artikler er meget forskellige med hensyn til såvel indhold som form. Vi håber dog, at de hver for sig kan bruges som inspiration, til såvel undervisere på læreruddannelsen og lærere i grundskolen, der underviser i henholdsvis dansk, matematik og naturfag, og som ønsker at prøve kræfter med en kompetenceorienteret undervisning. Referencer Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg., J. & Elmose, S. (2010). Kompetencemål i praksis foranalysen bag projektet KOMPIS. MONA, 3, s Jensen, P.E. (2000). Kapabiliteter og kompetencer som ledelsesværktøj. I Torben Andersen, Inger Jensen og Arne Prahl (red.). Kompetence i et organisatorisk perspektiv, Roskilde Universitetsforlag. P Jørgensen, P.S. (1999). Hvad er kompetence? Uddannelse, 3, s

7

8 Dansk med kompetencemål Af Jens Madsen Mål i dansk Fælles mål og kompetencer Danskfaget er i Fælles mål 2009 på traditionel vis beskrevet i kundskaber og færdigheder ting man skal vide, og ting man skal kunne gøre. Der er ikke som i faget matematik systematisk beskrevet danskfaglige kompetencer. Kompetencetænkningen kommer alligevel til syne i flere af trinmålene, fx disse to: fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten og skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation (Trinmål for faget Dansk efter 9. klassetrin, Undervisningsministeriet 2009) Kendetegnende for disse to trinmål er at der er tale om refleksiv håndtering af komplekse situationer hvor meningen og perspektivet i det der foregår, er tydeligt for eleven, og hvor succes er betinget af en høj grad af involvering, valg, analyse af hvad der skal til for at håndtere den udfordring der ligger i situationen, en høj grad af elevaktivitet og både proces- og produktorientering. Det vil sige at undervisning der meget direkte er rettet mod mål som disse, sandsynligvis er velegnet til at ruste eleven til at håndtere udfordringer også på andre arenaer end folkeskolen, da store dele af menneskelivet udgøres af situationer med disse træk, ikke mindst hvad angår uddannelse og erhverv. Det er gode, perspektivrige kompetencemål. Imidlertid er kompetencetænkningen som nævnt ikke gennemført i Fælles mål Dansk. Mål som de to nævnte er i undertal og står side om side med helt snævre færdighedsmål som at beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift eller pensumlignende kundskabsmål som at gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg. Visse af trinmålene er ikke engang mål, fx at læse sprogligt udviklende tekster. Antologien Kompetencer i dansk At faghæftet kun i begrænset omfang egner sig som udgangspunkt for en kompetenceorienteret danskdidaktik, gav anledning til at en gruppe fagdidaktikere med Jeppe Bundsgaard som den centrale figur udgav antologien Kompetencer i dansk (2009). Bogen giver bud på hvordan man i teori og praksis kan målsætte og bedrive et danskfag med sigte på relevante kompetencer, og den har udgjort det teoretiske omdrejningspunkt for arbejdet i KOMPISprojektets danskfaggruppe. 7

9 Kompetencer i dansk definerer en kompetence således: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). (s. 13). Forfattergruppen betoner at danskfaget ikke bør begrundes i fagets egen fortid. Det betyder ikke at danskfagets traditionelle indhold, fx litteraturhistoriske tekster, skrottes, men at danskfagets indhold i stedet for at være mål i sig selv nu anskues som et middel til at ruste eleven til at håndtere livets udfordringer i nutiden og fremtiden i den kompleksitet som er det senmoderne globale samfunds grundvilkår. Dette er i tråd med arbejder som OECD s DeSeCo-projekt og med det udvidede kompetencebegreb som Knud Illeris har udfoldet i bl.a. bogen Kompetence (2012). Det man ifølge forfattergruppen bag Kompetencer i dansk bliver god til af at have dansk, de centrale kompetenceområder man udvikler, er: Sociale kompetencer: samarbejds- og netværkskompetence, etisk kompetence, empatisk kompetence og interkulturel kompetence Fortolkningsmæssige kompetencer: hermeneutisk kompetence, narrativ kompetence, scenariekompetence og æstetisk kompetence Kommunikative kompetencer: produktiv kompetence, konsumptiv kompetence, kritisk kompetence og informationskompetence (Bundsgaard m.fl., 2009) Der er næppe tvivl om at danskfaget er særligt egnet til at udvikle sociale, fortolkningsmæssige og kommunikative kompetencer hos mennesker, og at disse kompetenceområder er afgørende for det succesrige liv i det senmoderne samfund. Det giver både i et pædagogisk og i et samfundsmæssigt perspektiv god mening at formulere kompetencemålene i en anden retning end danskfagets traditionelle indholdstænkning og trinmålsmylder for i stedet så at sige at skue fremad: Skolens hovedpersoner er nu engang eleverne, og fremtiden er deres. Men giver det problemer i praksis i forhold til fx legitimering af under visningens form og indhold, alliance med elever og forældre eller dansk lærerens professionelle forpligtelse til at følge faghæftet? Udviklingsprojektet KOMPIS beskæftigede sig med at udvikle undervisning i praksis med kompetencemål, og danskfaggruppens arbejde har givet gode svar på disse spørgsmål. I de tre år projektet har stået på, kan man konstatere at kompetencemål har vundet frem mange steder i uddannelsessystemet (fx diplomuddannelserne), og man kan håbe at nærværende del af rapporten kan bidrage til et eventuelt kommende arbejde med at kompetencemålsætte folkeskolens danskfag i næste version af Fælles mål. 8

10 Eksekutive kompetencer Supplerende kompetencebegreber til dansk KOMPIS-projektets danskfaggruppes forsøg med kompetencemålsat danskundervisning har vist nødvendigheden af at tænke i kompleksitet og i situationer hvis man vil optimere danskfagets potentiale for at udvikle elevernes kompetencer. Det giver fx i praksis ret ringe mening at tænke at et forløb om folkeviser kun udvikler fortolkningsmæssige og måske interkulturelle kompetencer, hvis forløbets aktiviteter faktisk inkluderer medieproduktion, gruppearbejde, fremlæggelse med Smartboard, informationssøgning, skrivning og oplæsning. Og alt dette kunne en erfaren udskolingslærers forløb om folkeviser meget vel indebære. Skulle et sådant forløb relateres faghæftets trinmål, ville der skulle nævnes så mange at man ligefrem nærmerede sig det intetsigende. Fælles mål Dansk er på denne måde ganske vist velegnet til at legitimere undervisningen vi overholder faghæftet, og vi har tydelige mål men som redskab til at designe læringsintense, kompetenceudviklende læringssituationer, ser det ud til at den tankegang vi finder i Kompetencer i dansk er mere velegnet til formålet. Ikke desto mindre fandt danskfaggruppen det nødvendigt at supplere begreberne fra Kompetencer i dansk. I udskolingens danskundervisning finder vi fx væsentlige områder der ikke helt synes at være rummet i den treleddede model fra Kompetencer i dansk. Det gælder fx elevens bevidste arbejde med skriveprocesser, strategisk læsning med læseformål og i særdeleshed projektarbejde. Projektopgaven i 9. klasse er i høj grad dansk lærerens ansvar, og folkeskolens parter tillægger den stor vægt. Men der skal mere til at have succes i projektopgaven end sociale, kommunikative og fortolkningsmæssige kompetencer, fandt vi. Nogle store udfordringer i forbindelse med projektopgaven er planlægning, at styre processen, at tage sig sammen(!) og at sørge for på en selvstændig måde, og med begrænset lærerstøtte at bruge noget man kan og ved i forvejen til noget nyt. Eksekutive kompetencer I samarbejde med dansklærerne i gruppen formulerede jeg forsøgsvis kategorien eksekutive kompetencer for at give relevante begreber vi syntes manglede i Kompetencer i dansk. Udtrykket eksekutive (udtales med tryk på første stavelse) er valgt fordi de valgte begreber ret nøje svarer til neuropsykologiens begreber om eksekutive færdigheder eller eksekutive funktioner. I den pædagogiske og medicinske litteratur bruges disse normalt i forbindelse med lidelser som autisme, ADHD, ADD osv., hvor begreberne kan anskueligøre på hvilke specifikke områder eleven har nedsat funktionsevne (det er kendetegnende for elever med autisme, ADHD og ADD at de ofte præsterer dårligere i skolen end de intellektuelt har potentiale til). I min model (nedenfor) har jeg så at sige vendt det på hovedet fra at være noget særlige grupper af elever mangler til i stedet at være noget der målrettet 9

11 bør udvikles hos samtlige elever, med væsentlig betydning for succes i mangeartede situationer nu og i fremtiden, kort sagt: kompetencemål. Helt konkret kan læreren bl.a. bruge dem som specifikke mål som eleverne også inddrages i i bl.a. design af projektarbejde og projektlignende læringssituationer. Samtidig kan tænkningen omkring eksekutive kompetencer tjene som argument for at tildele projektarbejde m.v. en større plads i danskundervisningen. Her følger modellen: Eksekutive kompetencer Planlægningskompetence sætte mål, planlægge og organisere få ideer og sortere i ideer opdele en opgave i mindre delhandlinger Proceskompetence gå i gang med planens delhandlinger evaluere og justere planen løbende afveje hensyn til omgivelserne undervejs Selvrefleksiv kompetence forholde sig bevidst og aktivt til egne følelser (fx kedsomhed) udøve relevant selvkontrol (fx motivere sig selv eller undertrykke iver) Læringskompetence kunne skifte tankegang og acceptere gråzoner og kompleksitet kunne overvåge og evaluere sine egne forståelsesprocesser og anden læring og handle aktivt herudfra kunne sammenkæde det nye man lærer, med noget man kan i forvejen bruge viden og færdigheder i andre kontekster end den oprindelige Særligt i forbindelse med projektarbejde og i forbindelse med komplekse produktioner, som fx film, gør modellens begreber det muligt præcist at målsætte læring og evaluere forløbsudbytte som ellers ville være overladt til lærerens intuitive fornemmelser for at eleven arbejder godt, eller de var useriøse, men nåede det lige akkurat osv. Eksekutive kompetencer i didaktisk perspektiv Modellen kan ganske vist siges at være et teoretisk miskmask af faglige mål (fagdidaktik) og betegnelser der hører til i en helt anden sfære (specialpædagogik, neuropsykologi). Og man kan indvende at det eneste originale indslag er at omdøbe betegnelser for hjernefunktioner til skolerelevante kompetencer, tidens pædagogiske buzzword. I praksis har modellen imidlertid vist sig særdeles nyttig og perspektivrig, hvor modellen nu gør det muligt at sætte 10

12 begreb på forhold der alligevel, i forvejen og under alle omstændigheder er centrale i lærerens overvejelser over elevers standpunkt og progression. Det gælder fx den for mange elever helt afgørende indstilling om gymnasieparathed. For hvad består gymnasieparathed, eller uddannelsesparathed, egentlig af? Begreberne for eksekutive kompetencer er et godt bud herpå. Begreberne giver også en god forklaringsramme for det velkendte fænomen at succesrige elever oftest præsterer godt i de fleste fag uanset disse fags store indbyrdes forskelle i indhold og aktiviteter, og at mindre succesrige elevers problemer også oftest viser sig i de fleste fag. På samme måde som med kompetencebegreberne fra Kompetencer i dansk kan de eksekutive kompetencer bruges som mål i danskdidaktisk design. At eksekutive kompetencer af natur er meta-faglige, og ligesom begreberne fra Kompetencer i dansk kan ligne egenskaber mere knyttet til personen end til skolens bestræbelser, ændrer ikke ved at danskfaget er særligt velegnet til at udvikle dem. Og at de er helt afgørende for det succesrige liv på mange arenaer. På et didaktisk plan er det derfor meningsfuldt at sidestille eksekutive kompetencer med sociale kompetencer, fortolkningsmæssige kompetencer og kommunikative kompetencer, jf. det oprindelige udgangspunkt i Kompetencer i dansk. Eksekutive kompetencer kan også blive en del af svaret på spørgsmålet om hvordan man skaber en innovationsfremmende pædagogik. Mens innovationsbegrebet indtil videre forekommer at være en fremmed fugl i den pædagogiske verden akkurat som kompetencebegrebet var for år tilbage må man konstatere at betydningsindholdet i egenskaben innovativ bl.a. kan inkludere planlægningskompence (i særdeleshed at få ideer og sortere i ideer ), proceskompetence (fx handlekraft), selvrefleksiv kompetence og læringskompence. Et bevidst fokus på at udvikle eksekutive kompetencer betyder bl.a. at dansklæreren kan gå fra mere eller mindre resignerende at konstatere at elever er umodne, ikke-gymnasieparate osv. til målrettet at designe undervisningsforløb der er egnede til at fremme netop modenhed, uddannelsesparathed og selvstændighed. Hermed er vi helt inde ved kernen af folkeskolens eksplicitte formål såvel som den brede forståelse af hvad et ungt menneske bør være rustet med ved folkeskolens udgang. Eksekutive kompetencer og folkeskolens afgangsprøver Ligesom en elev kan være god til at lære nyt og seriøst arbejdende, kan en elev være god til at gå til prøve. Når jeg hævder at eksekutive kompetencer særligt vedrører dansklæreren, er det bl.a. fordi prøvebuketten i faget dansk i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver i høj grad hænger sammen med eksekutive kompetencer. Det gælder i særdeleshed den nye mundtlige prøve, prøveform B (synopseprøven). 11

13 Det er ikke urimeligt at hævde at planlægningskompetence, proceskompetence, selvrefleksiv kompetence og læringskompetence i mange tilfælde vil betyde mere for elevens succes i prøveform B end de traditionelle kernefaglige kundskaber og færdigheder man håber at teste. En nærmere diskussion af prøveform B s reliabilitet og validitet falder uden for denne rapports rammer, men det bør fremhæves at samtlige dansklærere i udviklingsprojektet fandt det indlysende at kun prøveform B, og ikke prøveform A, var relevant som summativ evaluering af den kompetenceorienterede danskundervisning de havde forsøgt sig med i forsøgsklassernes tre sidste skoleår: Prøveform B er projektorienteret og stiller ligesom projektopgaven krav om planlægning, at styre processen, at tage sig sammen og at sørge for på en selvstændig måde, og med begrænset lærerstøtte at bruge noget man kan og ved i forvejen til noget nyt. Det samme forhold gør sig til en vis grad gældende i forbindelse med FSA s prøve i skriftlig fremstilling, der ganske vist ikke har ændret sig afgørende i umindelige tider, og som ikke udspiller sig over længere tid end en formiddag. Imidlertid indgår komplekse forhold som at håndtere en simuleret kommunikationssituation eleven ikke har været i før ( skriv en klumme om ), der er store krav om at planlægge sin tid og sin proces, og man skal præstere maksimalt ikke fordi man tilfældigvis gider, men fordi det er nu det gælder. Selv de ret snævert færdighedsorienterede prøver i læsning og retskrivning rummer qua de centrale komponenter tidspres og strategisk udnyttelse af resurser en tilsvarende udfordring hvor succes afhænger af eksekutive kompetencer. Elevens udvikling af eksekutive kompetencer I KOMPIS-projektets forsøg med danskundervisning har det set ud til at nedenstående typer læringsaktiviteter var særligt udviklende for eksekutive kompetencer. Rækkefølgen er prioriteret efter hvor direkte læringsaktiviteterne adresserer eksekutive kompetencer. Vi fandt at jo højere grad af kompleksitet, jo større mulighed for udvikling af eksekutive kompetencer og jo større behov for faglig og processuel stilladsering: u Projektarbejde med stillads en så konkret som mulig træning i at planlægge og organisere, få ideer og sortere i ideer, opdele en opgave i mindre delhandlinger, justere planen løbende, fordele ansvar osv. u Komplekse produktioner, især film der uomgængeligt fordrer klart adskilte, velplanlagte arbejdsfaser og stort deltageransvar. Teater er også velegnet, men har et snævrere fagligt omfang end film (til gengæld bedre mundtlighedsfaglighed). u Mundtlige fremlæggelser med visuel støtte og respons fra elever og lærere. Man skal ikke spilde tilhørernes tid, så præsentationer skal være planlagt ordentligt! 12

14 u Skriftlige produktioner med autentiske (helst fremmede) modtagere. Man skal ikke spilde læserens tid, så skriveprocessen skal være velplanlagt, modtagerbevidst og målrettet for at teksten bliver god! Eksekutive kompetencer og samfundet Eksekutive kompetencer kan også relateres til OECD s ambitiøse forsøg på at indkredse hvilke kompetencer der er afgørende for et succesrigt liv og et velfungerende samfund, DeSeCo-projektet: In most OECD countries, value is placed on flexibility, entrepreneurship and personal responsibility. Not only are individuals expected to be adaptive, but also innovative, creative, self-directed and self-motivated. Many scholars and experts agree that coping with today s challenges calls for better development of individuals abilities to tackle complex mental tasks, going well beyond the basic reproduction of accumulated knowledge. Key competencies involve a mobilisation of cognitive and practical skills, creative abilities and other psychosocial resources such as attitudes, motivation and values. (OECD, 2005) Som det ses, lægges der bl.a. vægt på egenskaber netop knyttet til det vi her kalder eksekutive kompetencer. Tilsvarende ses i rapporten Nøglekompetencer forskerbidrag til Det nationale kompetenceregnskab (Undervisningsministeriet, 2002), hvor to kapitler drejer sig om henholdsvis Selvledelseskompetence og Læringskompetence. Grundskolen er i øvrigt ikke i syne overhovedet i de to kapitler, men som danskfaggruppens forsøg med eksekutive kompetencer viser, kan det faktisk lade sig gøre at indtænke OECD s idealiserende begreber i en helt konkret danskundervisning i helt almindelige folkeskoler i Slagelse Kommune. Kompetenceorienterede elever Adapterede kompetencebegreber Flere af lærerne i KOMPIS-projektets danskfaggruppe arbejdede med at delagtiggøre eleverne i kompetencemålene. Dette skabte et behov for en oversigt der udfoldede begreberne fra Kompetencer i dansk i et sprog også elever kunne forstå. Derudover har dansklærere i udskolingen brug for at kunne legitimere undervisningen i forhold til Fælles mål overfor skolens parter. Men begreber der er på det abstraktionsniveau som kompetencer nødvendigvis må være på, kan forekomme at have for svag forbindelse til fagets eksisterende formelle bestemmelser og traditionelle indhold. På denne baggrund formulerede jeg nedenstående model, der, udover at tilføje eksekutive kompetencer, altså er en omformulering og nødtørftig eksemplificering af kompetencerne fra Kompetencer i dansk med særligt sigte på at lærere, elever og andre parter samtidig let skulle kunne genkende danskfaget heri: 13

15 Sociale kompetencer Eksekutive kompetencer Fortolkningsmæssige kompetencer Kommunikative kompetencer Samarbejdskompetence Planlægningskompetence Hermeneutisk kompetence Produktiv kompetence Kunne samarbejde med andre på forskellige måder Kunne give noget til klassens fællesskab Kunne løse konflikter Være en god kammerat Kunne sætte mål, planlægge og organisere Kunne få ideer og sortere i ideer Kunne opdele en opgave i mindre dele, så den bliver overkommelig Kunne leve sig ind i en tekst eller en situation Kunne fortolke = læse mellem linjerne Kunne analysere forskellige slags tekster og bruge faglige begreber i analysen Kunne skelne mellem hvad en tekst handler om og hvad den drejer sig om (temaet er det den drejer sig om) Kunne producere mange slags trykte, digitale, filmede og talte tekster der fungerer godt Kunne sætte sig i modtagerens sted mens man laver teksten Kunne skrive på meget forskellige måder afhængig af hvilken slags tekst det er Kunne læse korrektur så stavning og tegnsætning bliver korrekt når det er vigtigt Etisk kompetence Kunne diskutere godt og ondt i en tekst eller i virkeligheden At ville det bedste for andre Proceskompetence Kunne gå i gang med planens enkelte dele Kunne justere planen undervejs Fortællingskompetence Kunne fortælle fortællinger (også skriftligt) Kunne få mening ud af fortællinger man læser/hører/ ser Modtagerkompetence Kunne forstå mange slags trykte, digitale, filmede og talte tekster Kunne sammenfatte hvad tekstens hovedide er Være bevidst om fortællingers struktur Have et formål med læsningen og læse ud fra dette læseformål Kunne gøre noget med det man har læst Empatisk kompetence Kunne sætte sig i en anden persons sted (fx en fiktiv person i en tekst) Selvrefleksionskompetence Være bevidst om egne følelser (fx kedsomhed) og gribe følelsen fornuftigt an Kunne styre sig og tage sig sammen (fx motivere sig selv) Scenarie-kompetence Kunne forestille sig en situation som man læser om Kunne forestille sig hvordan en situation kan udvikle sig Kunne forestille sig tingene helt anderledes Kritisk kompetence Kunne læse bag om linjerne = vurdere teksten i for - hold til tekstens egen sammenhæng og i forhold til hvad man selv vil med teksten (have en mening om teksten) Kunne og ville undersøge tingene nærmere Give og modtage kritik på en god måde Interkulturel kompetence Læringskompetence Æstetisk kompetence Informationskompetence Kunne være åben og nysgerrig overfor fremmedartede teksters form og indhold, fx tekster fra andre tider og kulturer (fx folkeviser) Kunne diskutere kulturelle forskelle uden at dømme Kunne skifte tankegang og acceptere ting der ikke er enten-eller Være bevidst om i hvor høj grad man forstår det man læser/hører/ser Kunne sammenkæde det nye man lærer, med noget man kan i forvejen Kunne bruge noget man tidligere har lært, til noget nyt Kunne opleve og nyde mange slags tekster Kunne fokusere på det formmæssige (det der ikke er indholdet) Kunne diskutere/begrunde om en tekst er god eller dårlig Kunne finde ud af hvilken information man skal bruge Kunne finde informationen på en effektiv måde Kunne vælge og fravælge information ud fra hvad man skal bruge informationen til Kunne bruge informationen til ens eget formål 14

16 I forsøgsklasserne (8. klasse på det tidspunkt) viste det sig hurtigt at eleverne ret let kunne forholde sig til kompetencemålene, og flere udtrykte en vis lettelse og afklaring i forhold til det stoftunge danskfag. Oversigten hang som plakat i forsøgsklassernes lokaler og blev flittigt brugt til refleksion og evaluering. Selv om oversigten strengt taget kan ses som en banalisering eller udvanding af det oprindelige arbejde af gruppen bag Kompetencer i dansk med tilføjelse af eksekutive kompetencer har den virket godt: Det står meget klart for lærere og elever at det er specifikt danskfaget vi taler om. Den oprindelige tankegang om danskfaglige kompetencer som noget der rækker ud over både danskfaget og skolen, er stadig til stede. Elevplan og selvevaluering med kompetencer Når eleverne er indforstået med målene for det der foregår, bliver det muligt at selvevaluere formativt (fremadrettet). Og udover at selvrefleksion kan ses som kompetenceudviklende i sig selv (jf. mit lidt uelegante begreb selvrefleksionskompetence, ovenfor), kan evalueringen dermed blive en vigtig del af selve læringsprocessen. Potentialet er langt større end ved den mere almindelige summative (tilbageskuende) evaluering. Nedenstående selvevalueringsskema forudsætter naturligvis elevens forståelse af den samlede buket af danskrelaterede kompetencer ovenfor og adgang til at kigge på oversigten. Selvevaluering: Hvad blev du bedre til? Mit navn (skriv): Undervisningsforløbets emne (skriv): Vejledning: Brug kompetenceoversigten til at få forklaring på alle de fine ord! Giv 0, 1 eller 2 point. 0 point = jeg udviklede ikke denne kompetence i forløbet (det er ikke noget problem at skrive 0 ved flere kompetencer) 1 point = jeg blev en smule bedre på dette område. 2 point = jeg blev en del bedre på dette område. Sociale kompetencer Eksekutive kompetencer Fortolkningsmæssige kompetencer Kommunikative kompetencer Samarbejdskompetence Planlægningskompetence Hermeneutisk kompetence Produktiv kompetence Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Etisk kompetence Proceskompetence Fortællingskompetence Modtagerkompetence Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Empatisk kompetence Selvrefleksionskompetence Scenarie-kompetence Kritisk kompetence Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Interkulturel kompetence Læringskompetence Æstetisk kompetence Informationskompetence Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Antal points (skriv): Jeg vil i de næste måneder gerne have styrket følgende af mine kompetencer (nævn højst 3, i prioriteret rækkefølge): (skriv): 15

17 Den grundlæggende ide er at det der evalueres er elevens subjektive oplevelse af sit samlede læringsudbytte af et givent forløb eller delforløb i Dansk, dvs. uafhængigt af lærerens faktiske målsætninger for forløbet. Når eleverne udfyldte selvevalueringsskemaet i forsøgsklasserne, kunne dansklærerne konstatere at skemaerne blev udfyldt temmelig forskelligt af forskellige elever, og at skemaerne syntes udfyldt ærligt. Det var ikke det samme de mente at være blevet bedre til. Og i mange tilfælde mente eleven især at have udviklet et helt andet kompetenceområde end det læreren egentlig havde haft i kikkerten. Eksempelvis mente flere elever især at have udviklet deres samarbejdskompetence (evner til bl.a. gruppearbejde) mens lærerens mål fx var øvelse i litterær fortolkning. I et enkelt, meget sigende, tilfælde havde en elev helt undladt at vurdere sin kompetenceudvikling inden for de sociale kompetencer ifølge læreren havde eleven netop denne dag været en rigtig bitch i sin gruppe! Evalueringsformen her er utraditionel, idet der evalueres på den samlede vifte af mål selvom det evaluerede forløb kun udgør en lille bid af faget. Vi går altså her en anden vej end trinmål, tavlemål, Fælles mål osv. I stedet er det noget forkætrede begreb (med)ansvar for egen læring på banen. Ironisk nok bliver der faktisk fra elevens perspektiv i højere grad bevidsthed om hvad kravene er, hvad det overordnede mål (formålet) er, og hvordan delen (det der skete i dag) forholder sig til helheden: at blive god til faget dansk. Eller længere frem: at være en uddannelsesparat elev. Det er klart at selvevalueringsskemaet vil fungere godt i samspil med andre formative evalueringsformer som mange dansklærere allerede bruger: Logbog, portfolio, læse-/skrivekonference m.m. Skemaets afsluttende element, Jeg vil i de næste måneder gerne have styrket følgende af mine kompetencer (nævn højst 3, i prioriteret rækkefølge), er et godt udgangspunkt for en elevplan. SMTTE-modellen, som mange lærere kender og bruger, er også meget velegnet til kompetenceevaluering og til planlægning med kompetencer (se nærmere herom i nærværende bogs kapitel om naturfag). I danskfaggruppen har SMTTE-modellen dog ikke konsekvent været brugt, da gruppens interesser ofte gik i retning af ret komplekse forløb hvor en større buket af mål var i spil samtidig. I sådanne sammenhænge er SMTTE-modellen mindre egnet til evalueringsfasen, da der, som diskuteret ovenfor, kan have fundet væsentlig læring sted der blot ikke var bevidst planlagt af læreren. Typer af længere kompetenceorienterede danskforløb Projektarbejde Projektopgaven i 9. klasse (der ikke kun omfatter dansk) er i hele sit design meget velegnet til at udvikle en bred vifte af danskfaglige kompetencer. Man bør under alle omstændigheder lave et forløb af samme omfang i 8. klasse. I 16

18 et kompetenceperspektiv er projektarbejde meget væsentligt, og vi anbefaler at man gør det oftere end det er normalt. Dansklæreren bør se projektfaglighed som en del af danskfagligheden flere af Fælles måls trinmål for dansk i udskolingen peger entydigt i den retning. Forskellen på trinmålsorienteret perspektiv på danskundervisning og et kompetenceorienteret perspektiv på danskundervisning bliver i den forbindelse tydelig: I et trinmålsperspektiv kan projektarbejde se ud som en slags pause fra den almindelige undervisning, en undtagelse hvor man kun bruger noget man kan i forvejen, og dermed et problem i forhold til at nå alt det man skal. I et kompetenceperspektiv er det derimod i bl.a. projektarbejde man for alvor lærer noget. Læreren bør være opmærksom på at projektarbejde alligevel kan være reelt spild af tid for en betydelig andel af eleverne hvis ikke eleverne stilladseres omhyggeligt i forhold til gruppeprocesser, planlægning osv. I praksis kan læreren fx definere skarpt adskilte arbejdsfaser og definere grupperoller a la Coorperative Learning. Projektarbejde giver også kun reel læring hvis ejerskab og involvering vægtes meget højt. I KOMPIS-projektet var det vores erfaring at især interessante produkt- og fremlæggelseskrav i høj grad fremmede ejerskab og involvering og fik andre elever på banen end dem der høres mest i traditionel klasseundervisning. Især IT, herunder filmproduktion som et led i fremlæggelse eller som produkt, får andre elevtyper end de flinke piger ud af starthullerne. Film Netop filmproduktion fik en central plads hos flere af de deltagende lærere. Det er en aktivitetstype der bringer mange kompetencer i spil. Mens filmproduktion i et trinmålsperspektiv kan forekomme at være et snævert emne, som kun med rimelighed kan være på programmet med års mellemrum, er filmproduktion i et kompetenceperspektiv en intens mangefacetteret læringssituation med stor værdi. Som med projektarbejde kræver filmproduktion i hvert fald de første gange en omhyggelig stilladsering (ideudvikling, manuskriptudvikling, storyboard, filmisk æstetik, klipning, samarbejde, ansvarsfordeling osv.). Prøveforberedelse Prøveforberedelse, i særdeleshed i forbindelse med FSA, er som et nødvendigt onde naturligvis allerede almindelig, men fortjener en højere status didaktisk set. Kompetence er meget kort sagt at kunne når man skal, og at analysere hvad der fører til succes i en situation fx har Knud Illeris fremhævet vurdering og beslutningstagning som centrale kompetenceelementer (2012, s. 44). I samtlige definitioner på kompetencer finder man også en betoning af det situations- og handlingsrelaterede (Illeris 2012, s. 42). Vores begreb om eksekutive kompetencer peger også i retning af prøver som situationer hvor kompetencer for alvor kommer i spil. Det er ganske vist en udbredt holdning at 17

19 grisen ikke bliver tungere af at blive vejet, hvilket giver god mening i et trinmålsperspektiv, hvor prøver tager tid fra tilegnelsen af det omfattende danskfag. Men i et kompetenceperspektiv ser prøveforberedelse ud til i høj grad at fremme de centrale kompetencer knyttet til uddannelsesparathed m.m. FSA er ganske vist strengt taget en del af folkeskolens uddannelsesforberedende sigte og ikke en rigtig eksamen. Men for mange elever er det nu for første gang alvor, og det er almindeligt at elever rykker sig betragteligt både personligt og fagligt i forbindelse med prøveforberedelsen. At situationen er for alvor, er en betydelig medvindsfaktor der kan drages nytte af langt tidligere end foråret i 9. klasse, og i større omfang. Det afgørende er, ligesom med projektarbejde, at give eleven redskaber til at håndtere udfordringen. Til forskel fra projektarbejde er det særligt vigtigt at undgå både angst og nederlag i utide. Romanforløb Længere romanforløb kan være kompetenceorienterede. Rasmus Fink Lorentzen diskuterer i sin inspirerende artikel Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive (Bundsgaard m.fl. 2009) hvordan at Bøgerne, filmene, serierne og teaterstykkerne skal ikke læses, ses eller høres for deres egen skyld, men fordi de kan bruges til noget (s. 42). Hermed er vi på kollisionskurs med hævdvundne litteraturpædagogikker som nykritikken, der sætter teksten i centrum, og receptionsæstetikken, der sætter læserens fortolkning i centrum. I stedet bliver tekstens potentiale for læring omdrejningspunktet en læring der også kan have mange andre mål (fx kommunikative eller sociale kompetencer) end de litteraturfaglige fortolkningsmæssige kompetencer som litteratur og anden fiktion naturligt lægger op til. Den opfindsomme lærer kan i et romanforløb tilgodese så forskelligartede danskfaglige områder som korrekturlæsning (på andre elevers meddigtninger) og oplæsning. Til selve det litterære arbejde bør vægtes især en bred vifte af aktiviteter fra den receptionsæstetiske litteraturpædagogik, idet de meget direkte fremmer udviklingen af fortolkningsmæssige kompetencer. Eksempler på særlige kompetenceorienterede danskforløb I det ovenstående er beskrevet aktiviteter der udadtil næppe adskiller sig væsentligt fra det mange dansklærere allerede gør. I det følgende kommer imidlertid eksempler på kortere forløb der tydeligt udspringer af kompetencetænkningen. På KOMPIS-projektets hjemmeside kan ses flere eksempler på længere og kortere forløb som dansklærerne i KOMPISprojektet har designet. Mads og Monopolet Mads og Monopolet er et populært radioprogram hvor et panel af kendte mennesker diskuterer og tager stilling til dagligdags etiske dilemmaer som lyt- 18

20 terne ringer eller skriv ind med. Undervisningsforløbet er simpelt: Eleverne lytter til samme oplæg som radioprogrammets panel får, men uden at høre panelets diskussion. I stedet skal de selv diskutere i grupper, akkurat som panelet i programmet. Rollerne i gruppen er rammesat på forhånd, der er fx en ordstyrer med ansvar for at alle kommer til orde og for at sammenfatte. De kompetencer der er i spil, omfatter især: u Hermeneutisk kompetence fortolkning af den situation personerne i dilemmaet står i. u Empatisk kompetence indlevelse i personernes problem og forståelse for deres handlinger. u Scenariekompetence danne en mental model af situationen og forestille sig hvordan den kan udvikle sig. u Samarbejdskompetence få en god gruppeproces, hvor man undgår både at stå stejlt på hver sit og at søge konsensus for hurtigt, og i stedet forholder sig åbent og undersøgende til de andres holdninger. u Selvrefleksiv kompetence undgå at være for dominerende eller for passiv i gruppeprocessen. u Proceskompetence relevant for ordstyrerrollen, der derfor skal gå på skift. Filmatisering af Blichers novelle Hosekræmmeren Denne klassiske novelle er fra enhver betragtning et hovedværk i dansk litteratur: Den pengefikserede patriark forhindrer de unge elskende i at få hinanden fordi datterens bejler er fattig. Ved novellens slutning er datteren uhjælpeligt sindssyg, bejleren myrdet og hosekræmmeren selv død af sorg og græmmelse. Det er stærke sager, men som det ofte gælder litteraturhistorieområdet, er elevernes umiddelbare begejstring for denne typer tekster til at overse. I dette undervisningsforløb skal eleverne ganske enkelt filmatisere novellen som det første de overhovedet gør med teksten efter at have læst den. Den egentlige litteraturfaglige bearbejdning foregår først bagefter filmproduktionen, og i moderat omfang, da filmatiseringen i sig selv udgør en fortolkning (en meddigtning). Tilsammen aktualiserer stoffet og arbejdsformen mange kompetencer: u Samarbejdskompetence vejen frem mod et komplekst produkt som en film er ofte et intenst samspil mellem gruppens medlemmer. u Etisk kompetence titelpersonen vil det gode for sin datter, men gør det onde. u Empatisk kompetence fortællingen er meget sørgelig, men skurken er selv et offer. u Interkulturel kompetence den historiske afstand til både novellens 19

Danish University Colleges. KOMPIS - Kompetencemål i praksis Christiansen, Jørgen Løye; Hansen, Niels Jacob; Madsen, Jens

Danish University Colleges. KOMPIS - Kompetencemål i praksis Christiansen, Jørgen Løye; Hansen, Niels Jacob; Madsen, Jens Danish University Colleges KOMPIS - Kompetencemål i praksis Christiansen, Jørgen Løye; Hansen, Niels Jacob; Madsen, Jens Published in: KOMPIS - Kompetencemål i praksis Publication date: 2013 Document Version

Læs mere

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen 34 Altså, jeg synes undervisningen er blevet sjovere og mere lærerig end før i tiden, siger en elev på Antvorskov

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK

KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK (TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) KONFERENCE OM MUNDTLIGE PRØVER ODENSE CONGRESS CENTER UNI VERSITET HVAD ER GOD EVALUERING? To klassiske kvalitetskriterier: Validitet: Måler evalueringen

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere