Bilag til Kræftplan II

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i kolorektale enheder med et befolkningsunderlag på indbyggere. Hver enhed bør varetage akut og elektiv kirurgi for tarmkræft samt elektiv og akut kirurgisk behandling af andre tarmsygdomme. Enheden skal have en kolorektalkirurg i døgnberedskab. Primærsektorens henvisninger bør følge MTV rapporten om tarmkræft samt lokale retningslinier udarbejdet af den regionale kolorektale enhed på basis af de nationale retningslinier, som er udsendt af Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) under Dansk Kirurgiske Selskab. Behandling af tarmkræft bør følge DCCG's retningsliner og foregå i et multidisciplinært samarbejde mellem kolorektalkirurger, billeddiagnostikere, patologer og onkologer. Der bør afholdes en ugentlig multidisciplinær behandlingskonference og iværksættes en national efteruddannelse af medlemmerne af behandlingsteamet. Alle operationer for tarmkræft bør udføres af eller superviseres af en kolorektalkirurg. 75% af operationer for tyktarmskræft og 50% af operationer for endetarmskræft bør udføres med deltagelse af en uddannelsessøgende kirurg. De kolorektale enheder skal indberette data til DCCG's nationale tarmkræftdatabase. Der bør foretages løbende audit og videnskabelig analyse af data, og på hver kolorektal enhed bør ½ overlægestilling og ½ sekretærstilling afsættes hertil. Kolorektalkirurger skal dokumentere relevant efteruddannelse jf. regler opstillet af Den Kolorektal Sektion under Dansk Kirurgisk Selskab. Tilstedeværelsestiden bør øges for uddannelsessøgende i kolorektalkirurgi, således at den uddannelsessøgende i langt højere grad end nu kan deltage i præoperativ evaluering, operation og postoperativ opfølgning efter mesterlæreprincippet.

2 2 Introduktion Kolorektal cancer (tarmkræft) er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark. I 2002 blev der diagnosticeret 3516 nye tilfælde, hvoraf tyktarmskræft udgjorde 67 % og endetarmskræft 33 %. 45 % havde på diagnosetidspunktet lokaliseret sygdom, medens 55 % havde lokalt fremskreden sygdom eller fjernmetastaser. Behandling af tarmkræft i helbredende øjemed er primært kirurgisk, men omfatter for visse patienter også præoperativ strålebehandling eller adjuverende kemoterapi. Hos 25 % af patienterne er helbredende operation ikke mulig. 30 dages mortaliteten er 10 % og fem-års overlevelsen efter operation ca. 50 %. Antallet af dødsfald på grund af tyktarmskræft har i mange år været uændret, mens dødeligheden af endetarmskræft er faldende på grund af en forbedret kirurgisk metode. Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) under Dansk Kirurgisk Selskab udgav i 1998 et nationalt referenceprogram Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer på basis af en gennemgang af de nyeste internationale litteratur. Retningslinierne revideres jævnligt og 3. udgave udsendes i februar I 2001 udgav Sundhedsstyrelsen en MTV rapport "Kræft i tyktarm og endetarm. Diagnostik og screening" 2. DCCG etablerede i 2001 en national klinisk kvalitetsdatabase for kolorektal cancer, som danner grundlag for en løbende overvågning af behandlingskvaliteten 3. For detaljer vedrørende kirurgisk behandling af kolorektal cancer henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens nylige rapport Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling 4. Organisation 1. Aktuelle status Patientforløb Forebyggelse ved screening MTV rapporten om screening af asymptomatiske personer i aldersgruppen år hvert andet år med Hemoccult-II (og koloskopi ved positivt fund) påviser en nedsættelse af mortaliteten med 15-21%. Cost-effectiveness analyse viser en omkostning per vundet leveår på kroner, hvilket kan sammenlignes med kr. ved cervix - og mammascreening 2. På denne baggrund er det nu politisk vedtaget at udføre gennemførlighedsundersøgelser i to amter i et år, med henblik på senere stillingtagen til landsdækkende screening. Udredning og behandling

3 3 Diagnostik og behandling er opbygget med en primærsektor (almen praksis/praktiserende speciallæger), der fungerer som visitatorer til sekundærsektoren (sygehusvæsenet). Sundhedsstyrelsens rapport Evaluering af Kræftplanens gennemførelse viser, at langt fra alle afdelinger har udarbejdet lokale retningslinier for henvisning jf. MTV rapporten og DCCG s retningslinier. Desuden følger henvisningerne i ringe grad de udmeldte retningslinier. Forsinkelse i primær- og sekundærsektorer fra henvisning til relevant undersøgelse og behandling overstiger de politisk udmeldte grænser. Anbefalingerne i Kræftplan vedr. øget anvendelse af endoskopi er gennemført i de fleste amter. Udvidelse af scannerkapaciteten er ikke i tilstrækkeligt omfang kommet kræftpatienterne til gode. Diagnostiske forløbspakker er kun etableret på få afdelinger. Ventetiden på præoperativ strålebehandling af endetarmskræft er de fleste steder uacceptabelt lang. Operationskapaciteten er for lille, hvilket sammen med et mere omfattende præoperativt udredningsprogram og øget anvendelse af præoperativ strålebehandling medfører, at mere end halvdelen af patienterne venter over 14 dage fra diagnose til operation. Ved udgangen af 2003 udførte 42 afdelinger operation for tyktarmskræft (i gennemsnit 53 per afdeling) og 26 for endetarmskræft (i gennemsnit 44 per afdeling). Hver kirurg udførte i gennemsnit 12 årlige operationer for tyktarmskræft, og 14 for endetarmskræft. Akut operation for tyktarmskræft blev kun hos 30% udført af en speciallæge i kirurgisk gastroenterologi. Kræftplanens anbefaling af at operation for endetarmskræft kun bør udføres på én afdeling per amt er kun fulgt i 7 amter, og i blev der på en række afdelinger foretaget under 10 operationer for endetarmskræft over 1½ år. Kun få afdelinger har indført ugentlige multidisciplinære fælleskonferencer med deltagelse af radiologer, onkologer og patologer. Kun 62 % af patienter med fikseret rectumcancer henvises som anbefalet til præoperativ strålebehandling. Den optimale kirurgiske metode (TME) ved operation for endetarmskræft er indført på alle afdelinger. 2. Optimale status Patientforløb Diagnose Undersøgelsesstrategi i primær- og sekundærsektoren samt visitation bør følge MTV rapporten 2 og DCCGs retningslinier 1. Sygdomsudredning og stadieinddeling Bør udføres jf. DCCGs retningslinier 1, inkl. afholdelse af en ugentlig multidisciplinær behandlingskonference med deltagelse af kolorektalkirurger, radiologer, patologer og onkologer.

4 4 Kirurgisk-onkologisk behandling Bør udføres jf. DCCGs retningslinier 1. Postoperative forløb Bør følge jf. DCCGs retningslinier 1. Onkologisk-kirurgisk efterbehandling Bør udføres jf. DCCGs retningslinier 1. Opfølgning Bør ske jf. DCCGs retningslinier 1. Organisation Der er udført et systematisk litteraturstudie til belysning af emnet: Kvaliteten af den kirurgiske behandling for kolorektal cancer relateret til antallet af udførte operationer og kirurgisk uddannelse 7. Prognosen er evalueret ud fra postoperativ morbiditet, stomifrekvens, postoperativ mortalitet, lokalrecidivrate og overlevelse. Litteraturen viser en association mellem hospitals- og kirurgrelaterede faktorer og prognosen for tarmkræft. På baggrund af litteraturgennemgangen er der foretaget en beregning af det minimale patientvolumen for henholdsvis hospital og kirurg, som kan sikre en optimal kirurgisk behandling af tarmkræft 4. Præmisserne for beregningerne er, at: Colon- og rektumkirurgi ikke bør adskilles geografisk Akut og elektiv kirurgi for tarmkræft ikke bør adskilles Der bør være mindst 6 kolorektalkirurger med beredskabsvagt per enhed Da hyppigheden af endetarmskræft er lavere end incidensen af tyktarmskræft, og rektumkirurgi er teknisk mest krævende, er kirurgvolumen for rektumkirurgi anvendt som limiterende faktor. Ud fra litteraturgennemgangen synes det optimale kirurgvolumen for rektumkirurgi at være mindst årlige 12 operationer. Forudsat at mindst 4 af 6 kolorektalkirurger ved en kolorektal enhed mestrer rektumkirurgi resulterer det i et hospitalsvolumen på mindst ca. 50 årlige operationer. Arbejdsgruppen fastslår på dette grundlag, at kolorektal kirurgi fremover bør foregå på enheder, dvs. med et befolkningsunderlag på Undersøgelse og operation for kolorektal cancer bør i størst muligt omfang udføres af et team af specialister samt uddannelsessøgende læger, da dette resulterer i en lavere postoperativ mortalitet, højere overlevelse og mindre risiko for stomi. En kolorektal enhed bør have en kolorektalkirurg i døgnberedskab. En kolorektal enhed skal have det nødvendige antal operationslejer i dagarbejdstiden til at sikre optimal behandling med minimal ventetid for patienter med kolorektal cancer, men også patienter med andre tarmlidelser. Desuden bør enheden have et akut leje i døgnberedskab og en endoskopisk enhed.

5 5 Det multidisciplinære samarbejde om kolorektal cancer nødvendiggør, at følgende specialer forefindes på sygehuse med en kolorektal enhed for at sikre ekspertisen - onkologien dog evt. som udefunktion fra andet sygehus: Billeddiagnostik Anæstesiologi Patoanatomi Onkologi Stomiambulatorium Alle nyhenviste patienter med tarmkræft (med hovedvægten på rectumcancer) bør drøftes på en ugentlig multidisciplinær konference med deltagelse af kolorektalkirurger, patologer, billeddiagnostikere og onkologer for at sikre en optimal kirurgisk-onkologisk behandling. Kliniske retningslinier DCCGs Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer er et nationalt referenceprogram til kvalitetssikring af diagnose og behandling af kolorektal cancer på basis af en ensartet diagnostik og stadieinddeling. Retningslinier blev første gang publiceret i 1998 og 3. reviderede udgave er udsendt marts Retningslinierne er udarbejdet af en redaktionskomite under DCCG med assistance af eksterne forfattere. Retningslinierne er baseret på en omfattende litteraturgennemgang, hvor entydige videnskabelige undersøgelser ligger til grund for anbefalingerne. Den tilgrundliggende dokumentation for retningslinierne er baseret på 6 grader af videnskabelig evidens og 3 grader af anbefalingernes styrke. Konsensus er opnået i udvalget, når der ikke forelå entydige videnskabelige undersøgelser, og man har så baseret anbefalingerne på de eksisterende publikationer af højest mulige kvalitet og på udvalgets ekspertise. Retningslinierne omfatter en detaljeret gennemgang af: primær og sekundær forebyggelse (screening) undersøgelsesprogram patoanatomisk vurdering og stadieinddeling billeddiagnostik præoperativ forberedelse kirurgisk behandling af cancer coli kirurgisk behandling af cancer recti behandling af fjernmetastaser organisation af behandlingen den kliniske database onkologisk behandling postoperativ kontrol, behandling af recidiv Der fremlægges 93 specifikke anbefalinger.

6 6 Efteruddannelse 1. Aktuelle status Den kirurgiske behandling af tarmkræft varetages i dag overvejende af speciallæger i kirurgi eller i kirurgisk gastroenterologi. Der er ingen formelle krav om efteruddannelse eller specielle kompetencer hos de speciallæger, som udfører kolorektal cancerkirurgi. Fra 2004 er grenspecialet kirurgisk gastroenterologi afskaffet. Uddannelse i kolorektal cancerkirurgi indgår ikke specifikt i den nye kirurgiske speciallægeuddannelse. 2. Fremtiden En speciallæge i kirurgi kan fremover gennemgå en 24 måneders efteruddannelse i fagområdet kolorektalkirurgi, som omfatter kolorektal cancer, analcancer, funktionelle tarmlidelser, inflammatoriske tarmsygdomme, herunder divertikelsygdom, og godartede endetarmssygdomme. Der er af Sektionen for Kolorektalkirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab opstillet detaljerede uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi (vidensmål, kliniske færdigheder og tekniske færdigheder (endoskopi, operation). Uddannelseskravene forventes vedtaget af Dansk Kirurgisk Selskab i På en kolorektal enhed bør 75% af alle operationer for tyktarmskræft udføres med deltagelse af en læge under uddannelse til speciallæge i kirurgi eller under efteruddannelse til kolorektalkirurg. 50% af operationer for endetarmskræft bør udføres med deltagelse af en speciallæge i kirurgi under uddannelse til kolorektalkirurg, medens 25% bør udføres af to kolorektalkirurger for at opnå og vedligeholde en høj standard 4. Det foreslås desuden efter engelsk mønster, at der iværksættes en national efteruddannelse af alle deltagere i de multidisciplinære tarmkræftteams 4. Monitorering En landsdækkende klinisk database blev oprettet med det formål at sikre, ensarte og optimere kvaliteten af diagnostik, udredning og behandling af kolorektal cancer og opfylde de kvalitetsmål for god klinisk praksis, som er fastsat i DCCGs retningslinier. Databasen rummer data vedr. demografi, patientoplysninger om livsstilsfaktorer og comorbiditet, sygdom, behandling, komplikationer og opfølgning, og herunder en række fastlagte indikatorer. Dækningsgraden er 86% 3 3, og med årsrapporten for 2003 offentliggøres case-mix justerede afdelingsspecifikke data. Fra 2005 er databasen web-baseret og de deltagende afdelinger kan on-line analysere egne data, foretage intern audit, kvalitetsforbedring, og sammenligne egne resultater landsgennemsnittet (benchmarking). Dette giver mulighed for intervention, hvis retningslinierne ikke overholdes eller resultaterne ikke lever op til målene. Databasen indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse en stor del af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for patienter med kolorektal cancer med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. En indikator er et operationelt delmål for kvaliteten og således en målbar variabel, der alene eller sammen

7 7 med andre indikatorer kan anvendes til at belyse, i hvilken grad standarden er blevet opfyldt. Databasen er udviklet i et samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Kompetencecenter Øst og økonomisk støttet gennem Amtsrådsforeningens Fællespulje for Kliniske Kvalitetsdatabaser. En af DCCG s kirurger er leder og klinisk ansvarlig for databasen, og der er nedsat en styregruppe sammensat af fire kirurger fra DCCG, en onkolog, en patolog og en repræsentant for Kompetencecenter Øst. Der udsendes kvartalsrapporter baseret på de udvalgte indikatorer til hver afdeling, og rapporten giver mulighed for at afdelingen kan sammenligne sine resultater med landsgennemsnittet. Desuden udgives en udvidet årsrapport. Med henblik på at overvåge kvaliteten af diagnostik og behandling er følgende indikatorer og mål (standarder) fastlagt: 1. Ventetid fra modtagelse af henvisning fra egen læge eller anden afdeling til forundersøgelse Standard: højst 2 uger 2. Ventetid på operation når operationstilbud er afgivet Standard: højst 2 uger 3. Ventetid på henvisning til postoperativ adjuverende kemoterapi Standard: højst 2 uger 4. Andel af patienter, der kan stadieinddeles på klinisk patoanatomisk basis Standard: mindst 95% 5. Antal fjernede lymfeknuder Standard: mindst Andel af patienter, som får foretaget perioperativ koloskopi Standard: mindst 95% 7. Andel af patienter, der får foretaget transanal ultralydsskanning af rektumcancer før intenderet kurativ lokalresektion Standard: 100% 8. Andel af patienter, der får strålebehandling før forsøg på fjernelse af ikke-metastaserende fikseret rektumcancer Standard: 100% 9. Rektumeksstirpation for tumor cm over sfinkter Standard: 0% 10. Hyppighed af anastomoselækage efter kurativ rektumresektion Standard: højst 10% dages dødelighed efter elektiv kurativ kirurgi Standard: højst 5% 12. Andel af patienter uden fjernmetastaser, der bliver radikalt opereret Standard: mindst 90% 13. Hyppighed af lokalrecidiv efter kurativ rektumresektion Standard: højst 10% (kan tidligst opgøres efter 3 års observation af mindst 25 patienter)

8 års overlevelse efter kurativ kirurgi Standard: på linie med de øvrige nordiske lande I alle kolorektale enheder bør der afsættes ½ overlæge- og ½ sekretærstilling til varetagelse af indberetning af data til DCCGs kolorektale database og andre forskningsog kvalitetssikringsdatabaser, og til supervision af enhedens løbende kvalitetskontrol 4. Forskning Der har i en lang årrække været tradition i kirurgien for udførelse af klinisk forskning på kirurgiske og kirurgisk gastroenterologiske afdelinger, ofte som PhD eller disputatsprojekter, men også som løbende klinisk produktionskontrol. Desuden udføres der basalforskning i samarbejde med universiteterne og en række private virksomheder. I fremtiden skal de kolorektale enheder have forskningsforpligtigelse og et aktivt forskningsmiljø bør sikres via ansættelse af speciallæger med akademiske kvalifikationer. Enheden bør deltage i videnskabelige undersøgelser initieret af DCCG eller andre relevante cancerinteresserede grupper i Danmark eller internationalt, og enheden bør selvstændigt eller i samarbejde med andre kolorektale enheder initiere og supervisere videnskabelige undersøgelser foruden klinisk produktionskontrol og løbende audit 4. Konklusionerne i KOF-rapporten 8 åbner mulighed for en øget offentlig finansiering af lokale og regionale forskningsfaciliteter samt støtte til videreudvikling af fx den kolorektale cancerdatabase. Dette vil muliggøre en optimeret validering og kvalitetskontrol af de indsamlede data og øge mulighederne for at initiere videnskabelige projekter på basis af disse. Afslutning Anbefalinger og perspektivering 4 Behandlingen af kolorektal cancer (tarmkræft) bør fremover kun finde sted på kolorektale enheder. Patientforløb Alle kolorektale enheder bør på basis af MTV rapporten om diagnostik af tarmkræft udarbejde lokale retningslinier for diagnostik og henvisning af patienter med mistænkt eller påvist tarmkræft. Henvisning fra primærsektoren af patienter med påvist eller mistænkt tarmkræft bør ske i overensstemmelse med de lokale retningslinier og anbefalingerne i MTV rapporten om tarmkræft. Behandling af tyktarms- og endetarmskræft bør foregå i et multidisciplinært samarbejde mellem kolorektalkirurg, billeddiagnostiker, patolog og onkolog.

9 9 Behandlingsstrategien for patienter med endetarmskræft og udvalgte patienter med tyktarmskræft bør drøftes og fastlægges på en ugentlig multidisciplinær behandlingskonference. Operation for tyktarms- og endetarmskræft bør udføres eller superviseres af en kolorektal-kirurg. 25% af operationer for endetarmskræft bør udføres af to kolorektalkirurger for at opnå og vedligeholde en høj standard. Det perioperative forløb bør for patienter med tyktarmskræft tilrettelægges som accelereret forløb. Efter operation for endetarmskræft bør der foretages regelmæssig opfølgning med henblik på påvisning og behandling af eventuelle funktionelle forstyrrelser. Udredning og behandling af avanceret T4 tumor i endetarmen og lokoregionalt cancerrecidiv bør ske i et multidisciplinært samarbejde med bl.a. plastikkirurger, urologer, ortopædkirurger og gynækologer, foruden kolorektalkirurg, billeddiagnostiker, patolog og onkolog. Organisation Behandling af tyktarms- og endetarmskræft bør samles på kolorektal enheder (hver på én geografisk lokalitet) med et befolkningsunderlag på En kolorektal enhed bør varetage planlagt og akut kirurgi for tyktarms- og endetarmskræft samt planlagt og akut kirurgisk behandling af andre tarmsygdomme. En kolorektal enhed bør have en kolorektalkirurg i døgnberedskab. En kolorektal enhed bør have tilstrækkelig kapacitet til at sikre optimal diagnostik og tilstrækkelig operationskapacitet til at sikre overholdelse af de politisk fastsatte behandlingsgarantier, uden at dette medfører en forringelse eller forsinkelse af behandlingen af andre patientgrupper. Behandling af primær avanceret T4 tumor i endetarmen og lokoregionalt recidiv med omfattende indvækst i naboorganer bør kun foretages på 1-2 kolorektal enheder i Danmark, idet dog behandling af lokoregionalt recidiv med indvækst i bækkenet bør centraliseres på én kolorektal enhed i Danmark. Alle kolorektal enheder bør have et stomiambulatorium, som er åbent alle hverdage. En kolorektal enhed bør have ressourcer til at foretage intern audit af behandlingsforløbene. Alle kolorektale enheder har forskningsforpligtelse. De kolorektale enheder er forpligtede til at følge DCCG's retningslinier for diagnostik og behandling, samt indrapportere data til DCCG's landsdækkende kolorektale cancerdatabase. På hver kolorektal enhed bør der normeres en ½ overlæge- og ½ sekretærstilling til indberetning af data til DCCG s kolorektale cancerdatabase, deltagelse i en løbende kvalitetskontrol og varetagelse af forskning. Efteruddannelse Kolorektalkirurger skal fremover dokumentere efteruddannelse jf. regler opstillet af Den Kolorektale Sektion under Dansk Kirurgisk Selskab. Der bør iværksættes en national efteruddannelse af alle medlemmer af de multidisciplinære behandlingsteam efter engelsk mønster (Bilag II). Mindst 75% af elektive tyktarmsoperationer bør udføres med deltagelse af en læge under uddannelse til speciallæge i kirurgi eller af en kirurg under efteruddannelse til

10 10 kolorektalkirurg. Tilsvarende bør mindst 50% af endetarmsoperationer udføres med deltagelse af en kirurg under efteruddannelse i kolorektal kirurgi.

11 11 Referencer 1. Bülow S, Christensen H, Gandrup P, Harling H, Jakobsen A, eds. Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer. Danish Colorectal Cancer Group. Dansk Kirurgisk Selskab, 3. udgave, 2005 og 2. Kræft i tyktarm og endetarm. Diagnostik og screening. Medicinsk teknologivurdering Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 3 (1). 3. Årsrapport 2003, Dansk Kolorektal Cancer Database, Danish Colorectal Cancer Group. 4. Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling. Sundhedsstyrelsen, 2004 og 5. Evaluering af kræftplanens gennemførelse Status og fremtidig monitorering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen, 2004 og 6. National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. Sundhedsstyrelsen 2000 og 7. Iversen LH. Kvaliteten af den kirurgiske behandling for colorectal cancer relateret til antallet af udførte operationer og kirurgisk uddannelse. En litteraturgennemgang. (Bilag til ref. 4) 8. Klinisk Kræftforskning i Danmark. Rapport fra KOF udvalget nedsat af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Forskningsstyrelsen, København november 2004.

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

DCCG NYHEDSBREV No

DCCG NYHEDSBREV No Danish Colorectal Cancer Group har hidtil været et stående udvalg under Dansk Kirurgisk Selskab, men er nu omstruktureret med henblik på at kunne opfylde de krav, som stilles til en dansk multidisciplinær

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 G Øvre mave/tarm-kræft Overlæge Claus Hovendal, Odense Universitetshospital og overlæge Lars Bo Svendsen, Rigshospitalet Hovedanbefalinger 1. Alle ØGC patienter behandles

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm 2009 Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007

Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Kolorektal cancer Pakkeforløb Oplæg fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen November 2007 Revideret version 26.11.07 Arbejdsgruppen har af Sundhedsstyrelsen fået til opgave at beskrive et optimalt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Januar 2012 BERETNING OM MÅL, RESULTATER OG OPFØLGNING PÅ KRÆFTBEHANDLINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. gastroenterologi og hepatologi 1

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 1 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm ÅRSRAPPORT 2001-2002 DANSK KOLOREKTAL CANCER DATABASE DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 2 Landsdækkende database

Læs mere

DCCG s historie. Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense

DCCG s historie. Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense DCCG s historie Af professor, dr.med. Ole Kronborg, Odense Organisation og aktiviteter Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) blev et permanent udvalg under Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) i år 2000 efter

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde den 15. 11. 2007 i Holte

Referat Bestyrelsesmøde den 15. 11. 2007 i Holte Referat Bestyrelsesmøde den 15. 11. 2007 i Holte Deltagere: Flemming Hansen, Eva Fallentin, Steen Boesby, Inge Bernstein, Per Pfeiffer, Johannes Mejer, Mette Yilmaz, Lone Nørgaard, Mogens Rørbæk, Henrik

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.

Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Elektronisk udgave - 28. maj 2014 1 Program og konklusionsreferater fra Konferencen den 6. marts 2012. Optakten og baggrunden til konferencens tema blev anført

Læs mere

(DPCD) Status og fremtid

(DPCD) Status og fremtid Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm

Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Pakkeforløb for kræft i tyk- & endetarm Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: kræftbehandling; Cancer; Tumor

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde den Axelborg, København.

Referat Bestyrelsesmøde den Axelborg, København. Referat Bestyrelsesmøde den 19. 11. 2009. Axelborg, København. Deltagere: Inge Bernstein, Mette Yilmaz, Lone Nørgaard, Mogens Rørbæk Madsen, Henrik Harling, Steffen Bülow, Per Gandrup, Anders Fischer,

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Hvad kom der ud af det?

Hvad kom der ud af det? Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital.

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital. DMCG.dk møde Kirurgisk Certificering 15.00 16.30 Er der behov for certificering inden for øvre GI cancer kirurgi? Uddannelse og certificering inden for Hepato-Pancreatico-Biliær (HPB) kirurgi Professor,

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter med

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver - Baggrund og perspektiver Dansk Radiologisk Selskabs 11. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Ultralyddiagnostisk

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006:

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Deltagere: Steffen Bülow, Per Gandrup, Mogens Rørbæk Madsen, Hans B. Rahr, Flemming Burcharth, Benny Vittrup Jensen, Lone Nørgaard Petersen, Anders Jacobsen,

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter

Læs mere