Det dynamiske rum. I en udkant af livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det dynamiske rum. I en udkant af livet"

Transkript

1 Det dynamiske rum "Den angst, uneurotiske mennesker har, når de konfronterer sig med livets til tider barske vilkår, kaldes eksistentiel. Det er den angst alle mennesker har, når de ser skrøbelighed, død, sygdom, svig og ondskab i øjnene. Det er forhold, som de fleste i dagligdagen fortrænger, men at se det i øjnene kan være nyttigt, realistisk og skabe nye muligheder i livet" (Sørensen, Torkil, 1993, s. 65) I Nudansk Ordbog henvises der til, at ordet dynamisk stammer fra det græske ord dýnamis, der betyder kraft. Om ordet dynamik står der: læren om bevægelsen; også i alm. om bevægelse, kraftudfoldelse. Når vi siger, at noget er dynamisk, må vi altså mene, at dette noget er kendetegnet ved at være i bevægelse, kraftfyldt eller energifyldt. Nærværende artikel vil være et forsøg på at vise, at Plejehjemmet kan betragtes som et dynamisk mentalt rum, hvor vældig intense psykiske kræfter og energier eksisterer, udvikles og udfoldes. De emotionelt betingede sindsbevægelser, som vi her taler om, forekommer i rigt mål hos både beboere, pårørende og medarbejdere. Disse sindsrørelser er så stærke, at de uvilkårligt kommer til udtryk i kommunikationen og kontakten mellem de ovennævnte aktører, selv om de sjældent sættes i ord. Da det tillige er reglen snarere end undtagelsen, at de gensidige påvirkninger sker ad ubevidste kanaler, kan det være ganske svært at skille den ene persons sindsbevægelse fra den andens, men lad os starte denne overordnede beskrivelse af plejehjemmets mentale rum, med at nærme os en forståelse af hovedkilden til al denne bevægelse: Plejehjemsbeboerens lidelsestilstand. I en udkant af livet I en dansk kommune lyder beskrivelsen af hvilke ældre borgere, der kan komme i betragtning til en plejehjemsbolig som følger: De er til borgere med omfattende plejebehov, hvilket betyder, at de hjælpeforanstaltninger, hjemmeplejen i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen kan tilbyde, ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe borgerens sundhedsproblemer. Boligerne er egnede til borgere, som er præget af mere omfattende og/eller tiltagende svækkelse. Målgruppen vil derfor være borgere med mange eller komplekse sundhedsproblemer som udvikler sig hurtigt, samt borgere med behov for omfattende pleje og fast personale Plejehjemsbeboere er altså ældre mennesker med så omfattende vanskeligheder, at de har brug for at leve på en hensigtsmæssigt indrettet institution, hvor der er de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige menneskelige og professionelle hjælp 24 timer i døgnet. Det er ikke nogen ønskværdig position at være menneske i, men når nu ondt skal være, er plejehjemmet en samfundsmæssig hjælpeforanstaltning, som mange priser sig lykkelige for og hver eneste dag har godgørende gavn og glæde af. Plejehjemmet er dog i sit væsen en indretning, som kan lignes med et plaster på såret, - det ville være bedre om man ikke var såret. Jeg har tidligere forsøgt at illustrere, hvilket særligt socialt rum et plejehjem er, ved at minde om, at ifølge den buddhistiske myte var det bekendtskabet med sygdom, affældighed og død, der fik den vordende Buddha til at erkende, at menneskelivet i sin natur er lidelsesfyldt og i sin grund hviler på forgængelighed. Historien er over 2000 år gammel, så allerede dengang blev de livsvilkår, som til overflod findes på et moderne plejehjem, anset for at være potentielt sindsbevægende. Det gælder naturligvis ikke mindst for de ældre mennesker, for hvem disse livsvilkår er hverdagslivets virkelighed. De pårørende er vidner til denne ophobning af lidelser, når de er på besøg, medarbejderne konfronteres med dem hver eneste arbejdsdag, men de ældre mennesker lever med dem 24 timer i døgnet året rundt, livet ud. 1

2 Stillet over for givne livsbetingelser vil ethvert individ reagere på sin helt egen måde, og sådan er det også for de ældre plejehjemsbeboere. Reaktionsformen er afhængig af et utal af faktorer, og det kendte mundheld: Sygdom er, hvordan du har det, sundhed hvordan du tar det, kunne være en overskrift til mangen en psykologisk teori, der beskriver de forskellige måder, mennesker håndterer udfordringer og belastninger på (Munk, K. 1999; Lazarus, R.S. & Folkman, S. 1984). Vores mestringsevne, coping-stil eller forsvarsmekanismer spiller altid en rolle for vore reaktioner, når vi er udsat for pres, men omfanget og karakteren af de belastninger mange plejehjemsbeboere lever under, overstiger ikke sjældent både omgivelsernes indlevelsesevne og den udsatte ældres mestringsevne. En af de fremmeste gerontopsykologer i Danmark, der var en varm fortaler for, at vi bør interessere os for det enkelte individs copingstrategier og mestringsevne, skriver således meget sigende: Set fra en mental sundhedsvinkel knytter der sig en særlig interesse til de uønskede, negative hændelser, der kan udgøre en særlig risikofaktor i alderdommen. Det er især de forskellige former for tab, der ikke kan fjernes eller undgås ved aktiv indsats fysiske svækkelser, tab af nærtstående, tab af gamle venner, tab af roller, demensudvikling m.m. Sammenbrud af mestringsevnen kan ske, hvis der sker en ophobning af belastninger, hvor mennesket ikke når at restituere sig mellem de forskellige belastninger, eller og nok så centralt for en udsat gruppe af ældre at mange typer belastninger falder oven i hinanden. En sådan ophobningseffekt udgør en særlig risikofaktor. (Fromholt, P. 1998, s. 55) I plejehjemmets dynamiske rum hidrører mange intense psykiske kræfter fra de ældre beboere, og deres lidelsesytringer tager naturligvis alverdens forskellige former. I den meget tydelige ende af kommunikationsspektret kan der være tale om råben og skrigen, gråd, fysisk aggressivitet, urolig vandren, overforbrug af medicin eller alkohol, åbne eller ligefrem højlydte ytringer om dødsønsker o.lign. I den anden ende er reaktionen mere stilfærdig, og her kan fx observeres tavshed, sløvhed, passivitet, tilbagetrukkethed, indadvendt stirren, apati og initiativløshed. Pointen her er, at når sorg, vemod, smerte, angst, fortvivlelse, afmagt, tungsind, håbløshed, livslede, melankoli og alverdens andre misstemninger, forståeligt nok, udgør en betragtelig del af de sindsstemninger som ældre plejehjemsbeboere oplever, så kan det ikke skjules. Man kan ikke ikke-kommunikere, lyder det fra kommunikationsteoretikere, og selv i en moderne plejehjemsverden, hvor en temmelig stor del af beboerne får psykofarmaka af forskellig art (Larsen, L. & Petersen, Inga I., 2004), vil de mange dybe følelsesstemninger eller sindsbevægelser komme til udtryk. De kan ses, og de kan mærkes. De nærtstående vidner Det kan ses og høres på de fleste ældre plejehjemsbeboere, at livslyst og livsmod undertiden er truet og udsat for pres. For pårørende og nærtstående besøgende, der er mere eller mindre passive vidner til den ældre persons livsvilkår og sindsstemninger, kan dette skue bogstavelig talt mærkes, idet den emotionelle bevægelse, hvor diskret den end måtte være, altid ledsages af en eller anden form for kropslig reaktion. Jeg kan mærke jeg bliver ked af at se min mor på den måde, er f.eks. et meget almindeligt udsagn, og dette udsagn henviser faktisk meget konkret til, at når vi bliver kede af det, er denne tilstand ledsaget af en eller anden kropslig dimension f.eks. uro i maven, en knude i maven og lign. Sådan er det med vore emotionelle tilstande: Hvis vi bliver nervøse over noget kan vi blive svedige i håndfladerne, når vi bliver meget generte, bliver vi røde i kinderne, når vi bliver bange galopperer hjertet og hårene rejser sig på kroppen, når vi bliver begejstrede bobler det i maven osv. osv. I denne forbindelse kan det være interessant at bemærke, at nogle psykologer finder det almenpsykologisk relevant at skelne mellem følelser og emotioner, skønt disse betegnelser i 2

3 både fagsprog og hverdagssprog også i denne artikel - bruges, som om de betegner et og det samme fænomen (Poulsen, H. 1991, s ). I ovennævnte tankegang er et følelsesmæssigt forhold til en person udtryk for, at man har haft en længerevarende og relativt stabil forbundethed med denne person, - som man f.eks. har til sine børn, til sin ægtefælle, gamle venner eller til sine forældre. Denne forbundethed, dette historiske bånd eller denne følelsesmæssige tilknytning, skaber en tilbøjelighed til at reagere emotionelt, når der her og nu sker noget vigtigt for den for os betydningsfulde person. Og det er jo lige netop sådan, de pårørende og nærtstående vidner til de ældre plejehjemsbeboere oplever det: Som pårørende bliver vi f.eks. glade og taknemmelige over god og nænsom behandling fra systemets side, vi bliver vrede eller ligefrem rasende over hårdhændet, ligegyldig, respektløs eller fejlagtig behandling af vores nære, vi mærker deres ydmygelser, vi bedrøves over deres oplevelser af uværdig behandling, vi oplever skuffelse når behandling og træning udskydes eller opgives, vi føler os lettede når det går bedre end frygtet og vi mærker og deler vore nærståendes følelser af afmagt og håbløshed over mangt og meget. Vi mennesker lever så meget med i vore nærtståendes liv, at vi jævnligt lever os ind i deres virkelighed, og det gør os bevægede. De nærtstående vidner mærker emotionelle reaktioner i egen krop og sjæl. Som pårørende og besøgende bliver vi på plejehjemmet, mere end andre steder, fra vores vidneposition konfronteret med en ophobning af eksistentielle lidelsesformer, som det er ganske svært at være upåvirket af. Forfald, sygdom og død vækker i et eller andet omfang, på et bevidst eller ubevidst plan, kraftfulde emotionelle refleksioner. På et eller andet tidspunkt. Jeg har ofte gjort mig den erfaring, at særligt når man som nærtstående netop er begyndt at færdes i Plejehjemmets sociale rum, det vil sige tæt på indflytningstidspunktet, kan behovet for at tale om omgivelsernes tyngende aspekter være stort. Jeg har ved de fleste af de samtaler, jeg har haft med nyindflyttede og nyankomne, hørt undskyldninger for deres behov for at tale om den åbenlyse ophobning af menneskelig nød og den modvilje, denne virkelighed vækker i dem. I den situation er det ikke svært at replicere, at der da ikke er noget at være flov over. Det er rigtigt hvad de siger, tænker og føler man skal vænne sig til det, som man siger. Med inddragelsen af de pårørende eller andre nærtståendes emotionelle uro er det forsøgt illustreret, hvad der her menes med et dynamisk mentalt rum. De nærtstående er, selv om de kan være nok så aktive på alle mulige måder, vidner til de ældre plejehjemsbeboeres vanskeligheder, og deres medleven, indlevelse og medfølelse er mærkbar for dem selv og synlig for andre. Deres reaktioner går ikke ubemærket hen, men bliver i sig selv en kraft, der anfægter endnu andre. I plejehjemmets sociale rum befinder der sig jo yderligere en gruppe af vidner, personalet, der, som en del af deres mange opgaver, skal være opmærksomme på, om der i gruppen af beboere eller i gruppen af pårørende er nogle, der har brug for støtte og opbakning til at klare byrderne. De professionelle medarbejdere er så at sige det institutionaliserede svar på behovet for hjælp. Som udgangspunkt er disse mennesker de mest fjernt stående vidner. De er ikke følelsesmæssigt forbundne med hverken beboerne eller pårørende, men til gengæld forventes det af dem, at de empatisk skal leve sig ind i mange beboere og pårørendes virkelighed. At det er en emotionel udfordrende opgave at arbejde i plejehjemmets sociale rum, er særlig tydeligt at observere hos de medarbejdere, der for første gang sætter deres ben i denne udkant af livet. Ligesom nye beboere og pårørende skal vænne sig til denne særprægede sociale virkelighed, skal også de professionelle lære at beskytte sig mod ophobningen af menneskelig lidelse og de kræfter, denne realitet igangsætter i de mellemmenneskelige relationer og i ens eget sjæleliv. 3

4 De fjernt stående vidner Når jeg taler om grundlæggende menneskelige følelser, er det imidlertid ikke kun noget vagt og flygtigt jeg mener. Jeg taler om den evne vi alle sammen besidder til at nære empati over for hinanden, og som vi på tibetansk kalder shen dug-ngal-wa-la mi-sö-pa. Ordret oversat betyder det den manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse. Taget i betragtning at det er denne manglende evne der sætter os i stand til at sætte os ind i, og til en vis grad tage del i hinandens smerte, er det et af vores vigtigste kendetegn. Det er den der får os til at fare sammen når vi hører et råb om hjælp, at reagere med afsky, når vi ser nogen volde andre fortræd, at lide når vi konfronteres med andres lidelse. Og det er den der tvinger os til at lukke øjnene, når vi ønsker at ignorere andres kval (Dalai Lama, 2004, s. 72) Om nu denne vældig positive grundforståelse af mennesket holder vand eller ej, så er det dog en mægtig udbredt tanke, som der, i det mindste, helt overordnet, er en stor portion sandhed i (danske refleksioner om samme tema f.eks. Katzenelson, B. 1985, Løgstrup, K.E. 1984, 1976). I relation til nærværende artikels emne kan jeg for egen regning sige, at den manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse er en mangel, som alle de medarbejdere, jeg har været i kontakt med, bruger vældig mange kræfter og megen energi på at kompensere for. Ved et nærmere kendskab til de tanker og følelser, som kontaktmedarbejdere gør sig, har jeg konstateret, at kontakten med de sider af menneskelivet, som findes på et gennemsnitligt plejehjem, uundgåeligt sætter sig spor i sjælelivet. For nu at følge Bang s (2002) kategorier fra hendes fortræffelige bog om, hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde, kan vi illustrere med at sige, at: Hjælperen bliver rørt, når der sker noget for beboeren eller den nærtstående, der f.eks. er sørgeligt, angstfyldt, bekymrende, smerteligt eller glædeligt. Sådanne emotionelle rørelser er hyppige og kan være et tegn på, at hjælperen er nærværende i kontakten med de primært berørte (ibid. s.101; ). Hjælperen bliver ramt, når hun i kraft af det, hun er i kontakt med i sit arbejde, kommer til at tænke på emotionelt farvede emner fra sit eget liv. Det kan f.eks. ske, når hun som vidne til et dødsfald får åbnet for egne hengemte og måske endda ubearbejdede sorger over lignende hændelser fra det private liv; når en beboers fortrydelse over forhold i sit snart forgangne liv åbner for egne fortrydelser, eller når et bevidnet heftigt misforhold mellem en beboer og en pårørende åbner for hjælperens emotionelle tvivl om relationerne til egne nærtstående. Disse påvirkninger er ofte delvist ubevidste og derfor diffust urovækkende, hvilket giver ringe mulighed for at forholde sig bevidst til den til emotionen knyttede adfærd (ibid. s ; ). Hjælperen er rystet, når en begivenhed gør et så voldsomt emotionelt indtryk, at de kropslige reaktioner i sig selv er skrækindjagende eller frygtindgydende. Hjælperen ryster måske på benene, mister orienteringen eller bryder ud i heftig gråd. Her kan der være tale om episoder ud over det sædvanlige, der afstedkommer dybtgående sindsbevægelser: Det kan f.eks. være, hvis en hjælper i godt og troskyldigt humør kommer ind til en beboer og siger godmorgen og finder vedkommende død i en skræmmende fastlåst kropsstilling; det kan være ved et uventet og kraftigt slag eller overfald fra en sindsforvirret beboer, det kan være oplevelser forbundet med episoder vedrørende selvmord eller forsøg herpå, det kan være bevidnelsen af en skræmmende dødsproces og andet (ibid. s ; ) I de tilfælde, hvor hjælperens adfærd, tale og attituder giver indtryk af en tilbagetrukkethed og selvbeskyttende distance til berørte beboere og nærtstående, eller hvor hjælperen udtrykker 4

5 ufølsomhed, mangel på indlevelse og respekt og måske ligefrem anstrøg af kynisme, er der som regel ikke tale om, at alle beboernes og de nærtståendes kvaler ignoreres. Øjnene er hos disse hjælpere snarere lukkede for de flestes kvaler, mens der dog stadig er en selektiv åbenhed og modtagelighed for nogle andres. I disse tilfælde vil der givetvis være tale om medarbejdere der i den givne periode er blevet følelsesmæssigt udmattede af at være i kontakt med for megen lidelse og de hertil knyttede afmagtsfølelser. Med en veltilpasset omsorg for den udmattede omsorgsgiver vil sidstnævnte hurtigt kunne få genetableret sin manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse på et passende niveau og balancepunkt. En balancegang mellem åbenhjertig medfølelse og neutral tilstedeværelse i kontakten, vil der altid være behov for: ingen kan altid være åbne for alles kvaler. Jeg har nogle gang sagt, i spøg, men ment alvorligt, at selv hvis et vagthold på et plejehjem bestod af Buddha, Jesus, Muhammed og Dalai Lama, så ville deres manglende evne til at tåle synet af andres lidelse nok også blive sat på en ganske alvorlig prøve! Det uafvendelige Mennesker mødes og sød musik opstår, lyder en talemåde. Det kan ikke nægtes, at noget sådan forekommer, men der er vist heller ingen der i ædru tilstand vil påstå, at mislyde mellem mennesker er dem et ukendt fænomen. Når beboere, nærtstående og medarbejdere mødes i plejehjemmets sociale rum, er der således i første omgang tale om et almindeligt menneskeligt møde, hvor samspillet pr. definition vil vise sig at følge sin egen uforudsigelige bane. Når det spil der spilles er variationer ovenpå nogle grundtoner, der er mere end almindelig mørke og dystre, må forhåbninger om at alvorlige mislyde helt kan undgås nærmest betegnes som udslag af irrationel og verdensfjern ønsketænkning. Jeg har ovenfor, næsten suggestivt insisterende, forsøgt at vise, at en væsentlig del af de psykiske kræfter, der er at finde i de enkelte aktører, og ikke mindst imellem dem, uafvendeligt vil være bevægende og ulystbetonede. Dermed ikke være sagt, at dagliglivet på et plejehjem er en gennemgribende trist og ubehagelig affære. Pjank og morskab, hverdagsagtig sludren og emotionsneutral samkvem har sin gode og omfangsrige plads i det sociale rum. Vi må ikke glemme, at for mange mennesker er indflytningen og livet på et plejehjem dem til stor lettelse, glæde og fornøjelse. Mange pårørende ser ligeledes i taknemlighed på de gode år, deres nærtstående har haft på en institution, hvor samarbejdet med tilfredse og engagerede professionelle har været præget af gensidig respekt. Plejehjemmet har sit eget spraglede og positivt farvede liv, ligesom alle mulige andre sociale rum, hvor mennesker bor, arbejder og mødes. Plejehjemmet er en god indretning når nu ondt skal være. Og det skal det onde jo somme tider. 5

6 Litteraturliste: Bang, Susanne: (2002) Rørt, Ramt og Rystet. Supervision og den sårede hjælper. Nordisk Forlag Dalai Lama (2004): Tanker for det nye årtusinde. Aschehoug Forlag Fromholt, P. (1998): Aldring som psykologisk udfordring eller belastning ; I: Viden om aldring veje til handling. Munksgaard, Katzenelson, B. (1985): Moralens inderside ; I: Psyke og Logos, 6, Larsen, L. & Petersen, Inga I. (2004): Får svage ældre for meget psykofarmaka ; I: Gerontologi og Samfund, nr. 3, årg. 20, september, Lazarus, R.S. & Folkman, S. (1984): Stress, Appraisal and Coping Springer Publishing Company, New York Løgstrup, K. E. (1976): Vidde og prægnans København. Gyldendal Løgstrup, K.E. (1984): Ophav og omgivelser København. Gyldendal Munk, K. (1999): Belastninger i alderdommen Aarhus Universitet, Institut for Filosofi Poulsen, H. (1991): Conations Aarhus University Press. Sørensen, Torkil (1993): Angst i psykoanalytisk belysning ; I: Psyke og Logos, 1, 1993,

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere