Det dynamiske rum. I en udkant af livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det dynamiske rum. I en udkant af livet"

Transkript

1 Det dynamiske rum "Den angst, uneurotiske mennesker har, når de konfronterer sig med livets til tider barske vilkår, kaldes eksistentiel. Det er den angst alle mennesker har, når de ser skrøbelighed, død, sygdom, svig og ondskab i øjnene. Det er forhold, som de fleste i dagligdagen fortrænger, men at se det i øjnene kan være nyttigt, realistisk og skabe nye muligheder i livet" (Sørensen, Torkil, 1993, s. 65) I Nudansk Ordbog henvises der til, at ordet dynamisk stammer fra det græske ord dýnamis, der betyder kraft. Om ordet dynamik står der: læren om bevægelsen; også i alm. om bevægelse, kraftudfoldelse. Når vi siger, at noget er dynamisk, må vi altså mene, at dette noget er kendetegnet ved at være i bevægelse, kraftfyldt eller energifyldt. Nærværende artikel vil være et forsøg på at vise, at Plejehjemmet kan betragtes som et dynamisk mentalt rum, hvor vældig intense psykiske kræfter og energier eksisterer, udvikles og udfoldes. De emotionelt betingede sindsbevægelser, som vi her taler om, forekommer i rigt mål hos både beboere, pårørende og medarbejdere. Disse sindsrørelser er så stærke, at de uvilkårligt kommer til udtryk i kommunikationen og kontakten mellem de ovennævnte aktører, selv om de sjældent sættes i ord. Da det tillige er reglen snarere end undtagelsen, at de gensidige påvirkninger sker ad ubevidste kanaler, kan det være ganske svært at skille den ene persons sindsbevægelse fra den andens, men lad os starte denne overordnede beskrivelse af plejehjemmets mentale rum, med at nærme os en forståelse af hovedkilden til al denne bevægelse: Plejehjemsbeboerens lidelsestilstand. I en udkant af livet I en dansk kommune lyder beskrivelsen af hvilke ældre borgere, der kan komme i betragtning til en plejehjemsbolig som følger: De er til borgere med omfattende plejebehov, hvilket betyder, at de hjælpeforanstaltninger, hjemmeplejen i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen kan tilbyde, ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe borgerens sundhedsproblemer. Boligerne er egnede til borgere, som er præget af mere omfattende og/eller tiltagende svækkelse. Målgruppen vil derfor være borgere med mange eller komplekse sundhedsproblemer som udvikler sig hurtigt, samt borgere med behov for omfattende pleje og fast personale Plejehjemsbeboere er altså ældre mennesker med så omfattende vanskeligheder, at de har brug for at leve på en hensigtsmæssigt indrettet institution, hvor der er de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige menneskelige og professionelle hjælp 24 timer i døgnet. Det er ikke nogen ønskværdig position at være menneske i, men når nu ondt skal være, er plejehjemmet en samfundsmæssig hjælpeforanstaltning, som mange priser sig lykkelige for og hver eneste dag har godgørende gavn og glæde af. Plejehjemmet er dog i sit væsen en indretning, som kan lignes med et plaster på såret, - det ville være bedre om man ikke var såret. Jeg har tidligere forsøgt at illustrere, hvilket særligt socialt rum et plejehjem er, ved at minde om, at ifølge den buddhistiske myte var det bekendtskabet med sygdom, affældighed og død, der fik den vordende Buddha til at erkende, at menneskelivet i sin natur er lidelsesfyldt og i sin grund hviler på forgængelighed. Historien er over 2000 år gammel, så allerede dengang blev de livsvilkår, som til overflod findes på et moderne plejehjem, anset for at være potentielt sindsbevægende. Det gælder naturligvis ikke mindst for de ældre mennesker, for hvem disse livsvilkår er hverdagslivets virkelighed. De pårørende er vidner til denne ophobning af lidelser, når de er på besøg, medarbejderne konfronteres med dem hver eneste arbejdsdag, men de ældre mennesker lever med dem 24 timer i døgnet året rundt, livet ud. 1

2 Stillet over for givne livsbetingelser vil ethvert individ reagere på sin helt egen måde, og sådan er det også for de ældre plejehjemsbeboere. Reaktionsformen er afhængig af et utal af faktorer, og det kendte mundheld: Sygdom er, hvordan du har det, sundhed hvordan du tar det, kunne være en overskrift til mangen en psykologisk teori, der beskriver de forskellige måder, mennesker håndterer udfordringer og belastninger på (Munk, K. 1999; Lazarus, R.S. & Folkman, S. 1984). Vores mestringsevne, coping-stil eller forsvarsmekanismer spiller altid en rolle for vore reaktioner, når vi er udsat for pres, men omfanget og karakteren af de belastninger mange plejehjemsbeboere lever under, overstiger ikke sjældent både omgivelsernes indlevelsesevne og den udsatte ældres mestringsevne. En af de fremmeste gerontopsykologer i Danmark, der var en varm fortaler for, at vi bør interessere os for det enkelte individs copingstrategier og mestringsevne, skriver således meget sigende: Set fra en mental sundhedsvinkel knytter der sig en særlig interesse til de uønskede, negative hændelser, der kan udgøre en særlig risikofaktor i alderdommen. Det er især de forskellige former for tab, der ikke kan fjernes eller undgås ved aktiv indsats fysiske svækkelser, tab af nærtstående, tab af gamle venner, tab af roller, demensudvikling m.m. Sammenbrud af mestringsevnen kan ske, hvis der sker en ophobning af belastninger, hvor mennesket ikke når at restituere sig mellem de forskellige belastninger, eller og nok så centralt for en udsat gruppe af ældre at mange typer belastninger falder oven i hinanden. En sådan ophobningseffekt udgør en særlig risikofaktor. (Fromholt, P. 1998, s. 55) I plejehjemmets dynamiske rum hidrører mange intense psykiske kræfter fra de ældre beboere, og deres lidelsesytringer tager naturligvis alverdens forskellige former. I den meget tydelige ende af kommunikationsspektret kan der være tale om råben og skrigen, gråd, fysisk aggressivitet, urolig vandren, overforbrug af medicin eller alkohol, åbne eller ligefrem højlydte ytringer om dødsønsker o.lign. I den anden ende er reaktionen mere stilfærdig, og her kan fx observeres tavshed, sløvhed, passivitet, tilbagetrukkethed, indadvendt stirren, apati og initiativløshed. Pointen her er, at når sorg, vemod, smerte, angst, fortvivlelse, afmagt, tungsind, håbløshed, livslede, melankoli og alverdens andre misstemninger, forståeligt nok, udgør en betragtelig del af de sindsstemninger som ældre plejehjemsbeboere oplever, så kan det ikke skjules. Man kan ikke ikke-kommunikere, lyder det fra kommunikationsteoretikere, og selv i en moderne plejehjemsverden, hvor en temmelig stor del af beboerne får psykofarmaka af forskellig art (Larsen, L. & Petersen, Inga I., 2004), vil de mange dybe følelsesstemninger eller sindsbevægelser komme til udtryk. De kan ses, og de kan mærkes. De nærtstående vidner Det kan ses og høres på de fleste ældre plejehjemsbeboere, at livslyst og livsmod undertiden er truet og udsat for pres. For pårørende og nærtstående besøgende, der er mere eller mindre passive vidner til den ældre persons livsvilkår og sindsstemninger, kan dette skue bogstavelig talt mærkes, idet den emotionelle bevægelse, hvor diskret den end måtte være, altid ledsages af en eller anden form for kropslig reaktion. Jeg kan mærke jeg bliver ked af at se min mor på den måde, er f.eks. et meget almindeligt udsagn, og dette udsagn henviser faktisk meget konkret til, at når vi bliver kede af det, er denne tilstand ledsaget af en eller anden kropslig dimension f.eks. uro i maven, en knude i maven og lign. Sådan er det med vore emotionelle tilstande: Hvis vi bliver nervøse over noget kan vi blive svedige i håndfladerne, når vi bliver meget generte, bliver vi røde i kinderne, når vi bliver bange galopperer hjertet og hårene rejser sig på kroppen, når vi bliver begejstrede bobler det i maven osv. osv. I denne forbindelse kan det være interessant at bemærke, at nogle psykologer finder det almenpsykologisk relevant at skelne mellem følelser og emotioner, skønt disse betegnelser i 2

3 både fagsprog og hverdagssprog også i denne artikel - bruges, som om de betegner et og det samme fænomen (Poulsen, H. 1991, s ). I ovennævnte tankegang er et følelsesmæssigt forhold til en person udtryk for, at man har haft en længerevarende og relativt stabil forbundethed med denne person, - som man f.eks. har til sine børn, til sin ægtefælle, gamle venner eller til sine forældre. Denne forbundethed, dette historiske bånd eller denne følelsesmæssige tilknytning, skaber en tilbøjelighed til at reagere emotionelt, når der her og nu sker noget vigtigt for den for os betydningsfulde person. Og det er jo lige netop sådan, de pårørende og nærtstående vidner til de ældre plejehjemsbeboere oplever det: Som pårørende bliver vi f.eks. glade og taknemmelige over god og nænsom behandling fra systemets side, vi bliver vrede eller ligefrem rasende over hårdhændet, ligegyldig, respektløs eller fejlagtig behandling af vores nære, vi mærker deres ydmygelser, vi bedrøves over deres oplevelser af uværdig behandling, vi oplever skuffelse når behandling og træning udskydes eller opgives, vi føler os lettede når det går bedre end frygtet og vi mærker og deler vore nærståendes følelser af afmagt og håbløshed over mangt og meget. Vi mennesker lever så meget med i vore nærtståendes liv, at vi jævnligt lever os ind i deres virkelighed, og det gør os bevægede. De nærtstående vidner mærker emotionelle reaktioner i egen krop og sjæl. Som pårørende og besøgende bliver vi på plejehjemmet, mere end andre steder, fra vores vidneposition konfronteret med en ophobning af eksistentielle lidelsesformer, som det er ganske svært at være upåvirket af. Forfald, sygdom og død vækker i et eller andet omfang, på et bevidst eller ubevidst plan, kraftfulde emotionelle refleksioner. På et eller andet tidspunkt. Jeg har ofte gjort mig den erfaring, at særligt når man som nærtstående netop er begyndt at færdes i Plejehjemmets sociale rum, det vil sige tæt på indflytningstidspunktet, kan behovet for at tale om omgivelsernes tyngende aspekter være stort. Jeg har ved de fleste af de samtaler, jeg har haft med nyindflyttede og nyankomne, hørt undskyldninger for deres behov for at tale om den åbenlyse ophobning af menneskelig nød og den modvilje, denne virkelighed vækker i dem. I den situation er det ikke svært at replicere, at der da ikke er noget at være flov over. Det er rigtigt hvad de siger, tænker og føler man skal vænne sig til det, som man siger. Med inddragelsen af de pårørende eller andre nærtståendes emotionelle uro er det forsøgt illustreret, hvad der her menes med et dynamisk mentalt rum. De nærtstående er, selv om de kan være nok så aktive på alle mulige måder, vidner til de ældre plejehjemsbeboeres vanskeligheder, og deres medleven, indlevelse og medfølelse er mærkbar for dem selv og synlig for andre. Deres reaktioner går ikke ubemærket hen, men bliver i sig selv en kraft, der anfægter endnu andre. I plejehjemmets sociale rum befinder der sig jo yderligere en gruppe af vidner, personalet, der, som en del af deres mange opgaver, skal være opmærksomme på, om der i gruppen af beboere eller i gruppen af pårørende er nogle, der har brug for støtte og opbakning til at klare byrderne. De professionelle medarbejdere er så at sige det institutionaliserede svar på behovet for hjælp. Som udgangspunkt er disse mennesker de mest fjernt stående vidner. De er ikke følelsesmæssigt forbundne med hverken beboerne eller pårørende, men til gengæld forventes det af dem, at de empatisk skal leve sig ind i mange beboere og pårørendes virkelighed. At det er en emotionel udfordrende opgave at arbejde i plejehjemmets sociale rum, er særlig tydeligt at observere hos de medarbejdere, der for første gang sætter deres ben i denne udkant af livet. Ligesom nye beboere og pårørende skal vænne sig til denne særprægede sociale virkelighed, skal også de professionelle lære at beskytte sig mod ophobningen af menneskelig lidelse og de kræfter, denne realitet igangsætter i de mellemmenneskelige relationer og i ens eget sjæleliv. 3

4 De fjernt stående vidner Når jeg taler om grundlæggende menneskelige følelser, er det imidlertid ikke kun noget vagt og flygtigt jeg mener. Jeg taler om den evne vi alle sammen besidder til at nære empati over for hinanden, og som vi på tibetansk kalder shen dug-ngal-wa-la mi-sö-pa. Ordret oversat betyder det den manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse. Taget i betragtning at det er denne manglende evne der sætter os i stand til at sætte os ind i, og til en vis grad tage del i hinandens smerte, er det et af vores vigtigste kendetegn. Det er den der får os til at fare sammen når vi hører et råb om hjælp, at reagere med afsky, når vi ser nogen volde andre fortræd, at lide når vi konfronteres med andres lidelse. Og det er den der tvinger os til at lukke øjnene, når vi ønsker at ignorere andres kval (Dalai Lama, 2004, s. 72) Om nu denne vældig positive grundforståelse af mennesket holder vand eller ej, så er det dog en mægtig udbredt tanke, som der, i det mindste, helt overordnet, er en stor portion sandhed i (danske refleksioner om samme tema f.eks. Katzenelson, B. 1985, Løgstrup, K.E. 1984, 1976). I relation til nærværende artikels emne kan jeg for egen regning sige, at den manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse er en mangel, som alle de medarbejdere, jeg har været i kontakt med, bruger vældig mange kræfter og megen energi på at kompensere for. Ved et nærmere kendskab til de tanker og følelser, som kontaktmedarbejdere gør sig, har jeg konstateret, at kontakten med de sider af menneskelivet, som findes på et gennemsnitligt plejehjem, uundgåeligt sætter sig spor i sjælelivet. For nu at følge Bang s (2002) kategorier fra hendes fortræffelige bog om, hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde, kan vi illustrere med at sige, at: Hjælperen bliver rørt, når der sker noget for beboeren eller den nærtstående, der f.eks. er sørgeligt, angstfyldt, bekymrende, smerteligt eller glædeligt. Sådanne emotionelle rørelser er hyppige og kan være et tegn på, at hjælperen er nærværende i kontakten med de primært berørte (ibid. s.101; ). Hjælperen bliver ramt, når hun i kraft af det, hun er i kontakt med i sit arbejde, kommer til at tænke på emotionelt farvede emner fra sit eget liv. Det kan f.eks. ske, når hun som vidne til et dødsfald får åbnet for egne hengemte og måske endda ubearbejdede sorger over lignende hændelser fra det private liv; når en beboers fortrydelse over forhold i sit snart forgangne liv åbner for egne fortrydelser, eller når et bevidnet heftigt misforhold mellem en beboer og en pårørende åbner for hjælperens emotionelle tvivl om relationerne til egne nærtstående. Disse påvirkninger er ofte delvist ubevidste og derfor diffust urovækkende, hvilket giver ringe mulighed for at forholde sig bevidst til den til emotionen knyttede adfærd (ibid. s ; ). Hjælperen er rystet, når en begivenhed gør et så voldsomt emotionelt indtryk, at de kropslige reaktioner i sig selv er skrækindjagende eller frygtindgydende. Hjælperen ryster måske på benene, mister orienteringen eller bryder ud i heftig gråd. Her kan der være tale om episoder ud over det sædvanlige, der afstedkommer dybtgående sindsbevægelser: Det kan f.eks. være, hvis en hjælper i godt og troskyldigt humør kommer ind til en beboer og siger godmorgen og finder vedkommende død i en skræmmende fastlåst kropsstilling; det kan være ved et uventet og kraftigt slag eller overfald fra en sindsforvirret beboer, det kan være oplevelser forbundet med episoder vedrørende selvmord eller forsøg herpå, det kan være bevidnelsen af en skræmmende dødsproces og andet (ibid. s ; ) I de tilfælde, hvor hjælperens adfærd, tale og attituder giver indtryk af en tilbagetrukkethed og selvbeskyttende distance til berørte beboere og nærtstående, eller hvor hjælperen udtrykker 4

5 ufølsomhed, mangel på indlevelse og respekt og måske ligefrem anstrøg af kynisme, er der som regel ikke tale om, at alle beboernes og de nærtståendes kvaler ignoreres. Øjnene er hos disse hjælpere snarere lukkede for de flestes kvaler, mens der dog stadig er en selektiv åbenhed og modtagelighed for nogle andres. I disse tilfælde vil der givetvis være tale om medarbejdere der i den givne periode er blevet følelsesmæssigt udmattede af at være i kontakt med for megen lidelse og de hertil knyttede afmagtsfølelser. Med en veltilpasset omsorg for den udmattede omsorgsgiver vil sidstnævnte hurtigt kunne få genetableret sin manglende evne til at udholde synet af andre menneskers lidelse på et passende niveau og balancepunkt. En balancegang mellem åbenhjertig medfølelse og neutral tilstedeværelse i kontakten, vil der altid være behov for: ingen kan altid være åbne for alles kvaler. Jeg har nogle gang sagt, i spøg, men ment alvorligt, at selv hvis et vagthold på et plejehjem bestod af Buddha, Jesus, Muhammed og Dalai Lama, så ville deres manglende evne til at tåle synet af andres lidelse nok også blive sat på en ganske alvorlig prøve! Det uafvendelige Mennesker mødes og sød musik opstår, lyder en talemåde. Det kan ikke nægtes, at noget sådan forekommer, men der er vist heller ingen der i ædru tilstand vil påstå, at mislyde mellem mennesker er dem et ukendt fænomen. Når beboere, nærtstående og medarbejdere mødes i plejehjemmets sociale rum, er der således i første omgang tale om et almindeligt menneskeligt møde, hvor samspillet pr. definition vil vise sig at følge sin egen uforudsigelige bane. Når det spil der spilles er variationer ovenpå nogle grundtoner, der er mere end almindelig mørke og dystre, må forhåbninger om at alvorlige mislyde helt kan undgås nærmest betegnes som udslag af irrationel og verdensfjern ønsketænkning. Jeg har ovenfor, næsten suggestivt insisterende, forsøgt at vise, at en væsentlig del af de psykiske kræfter, der er at finde i de enkelte aktører, og ikke mindst imellem dem, uafvendeligt vil være bevægende og ulystbetonede. Dermed ikke være sagt, at dagliglivet på et plejehjem er en gennemgribende trist og ubehagelig affære. Pjank og morskab, hverdagsagtig sludren og emotionsneutral samkvem har sin gode og omfangsrige plads i det sociale rum. Vi må ikke glemme, at for mange mennesker er indflytningen og livet på et plejehjem dem til stor lettelse, glæde og fornøjelse. Mange pårørende ser ligeledes i taknemlighed på de gode år, deres nærtstående har haft på en institution, hvor samarbejdet med tilfredse og engagerede professionelle har været præget af gensidig respekt. Plejehjemmet har sit eget spraglede og positivt farvede liv, ligesom alle mulige andre sociale rum, hvor mennesker bor, arbejder og mødes. Plejehjemmet er en god indretning når nu ondt skal være. Og det skal det onde jo somme tider. 5

6 Litteraturliste: Bang, Susanne: (2002) Rørt, Ramt og Rystet. Supervision og den sårede hjælper. Nordisk Forlag Dalai Lama (2004): Tanker for det nye årtusinde. Aschehoug Forlag Fromholt, P. (1998): Aldring som psykologisk udfordring eller belastning ; I: Viden om aldring veje til handling. Munksgaard, Katzenelson, B. (1985): Moralens inderside ; I: Psyke og Logos, 6, Larsen, L. & Petersen, Inga I. (2004): Får svage ældre for meget psykofarmaka ; I: Gerontologi og Samfund, nr. 3, årg. 20, september, Lazarus, R.S. & Folkman, S. (1984): Stress, Appraisal and Coping Springer Publishing Company, New York Løgstrup, K. E. (1976): Vidde og prægnans København. Gyldendal Løgstrup, K.E. (1984): Ophav og omgivelser København. Gyldendal Munk, K. (1999): Belastninger i alderdommen Aarhus Universitet, Institut for Filosofi Poulsen, H. (1991): Conations Aarhus University Press. Sørensen, Torkil (1993): Angst i psykoanalytisk belysning ; I: Psyke og Logos, 1, 1993,

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Når familien rammes af en demenssygdom

Når familien rammes af en demenssygdom Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark

Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark BOG: Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den hvide sorg. Den sorte sorg. Hvad består den eksistentielle/ åndelige omsorg i?

Den hvide sorg. Den sorte sorg. Hvad består den eksistentielle/ åndelige omsorg i? Den hvide sorg Den sorte sorg Hvad består den eksistentielle/ åndelige omsorg i? Vrede og sorg Årsdag, Foreningen for Palliativ Indsats Fredag den 11. november 2011, Ole Raakjær, or@km.dk Hvad sa0e mig

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere