Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center

Transkript

1 Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet Befolknings- og forbrugsforhold 16 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Vurderinger og konsekvenser 3

4 Vurderinger og konsekvenser Odense Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved en udvidelse af Tarup Center med m 2 udvalgsvarer. Konsekvenserne er beregnet for udvalgsvarer, da det er ICP s vurdering, at en udvidelse med m 2 udvalgsvarer ikke forventes at få betydelige konsekvenser for dagligvareomsætningen. Udgangspunktet Tarup Center er det største udbudspunkt i det nordvestlige Odense. Her er i alt 11 dagligvarebutikker og 27 udvalgsvarebutikker. Den største dagligvarebutik er Løvbjerg. Herudover er der et bredt udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer samt andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega mv. Lige uden for Tarup Center ligger Netto, som i denne analyse er medtaget i Tarup Center. I 2013 var den samlede omsætning i centret 410 mio. kr., heraf udgjorde udvalgsvarer knap halvdelen. Odense bymidte og Odense SØ er de to største udbudspunkter på Fyn. I Odense bymidte er ca. 248 udvalgsvarebutikker og 55 dagligvarebutikker. Bymidten er i de senere år blevet styrket på de centrale strøg, bl.a. gennem betydelige investeringer i Magasin i Vestergade. Modsat er de mere perifere beliggenheder kommet under pres, herunder bl.a. den nordlige ende af Kongensgade, som har mange tomme lejemål. I Odense SØ, som består af Rosengårdcentret, IKEA og Butiksbyen med bl.a. Bilka, er der omkring 130 butikker. Udvalgsvareomsætningen vurderes at være ca. 1,6 mia. kr. i Odense bymidte i Udvalgsvareomsætningen vurderes at være 3,2 mia. kr. i 2013 i Odense SØ. Udvalgsvareomsætningen i Odense SØ er således dobbelt så stor som udvalgsvareomsætningen i Odense bymidte. Tidligere har der været en større grad af balance mellem omsætningen i bymidten og i Odense SØ, men bymidten har igennem længere tid tabt terræn til aflastningsområdet Odense SØ. Shoppingcentret VIVA er planlagt med intentionen om netop at ændre denne balance mellem bymidten og aflastningsområdet Odense SØ. 4

5 Vurderinger og konsekvenser Konklusion Det forventes, at konkurrencesituationen generelt fortsat skærpes i fremtiden. Udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud og/eller butiksudbud i det enkelte indkøbssted. Etableringen af VIVA i Odense bymidte vil være afgørende for at styrke bymidten som udbudspunkt, ikke alene i form af VIVA s tilførsel af et betydeligt butiksareal til bymidten, men også i forhold til at påvirke investeringslysten i andre dele af bymidten herunder ikke mindst i den nordlige del af Kongensgade. En udvidelse af Tarup Center med yderligere knap m 2 udvalgsvarebutikker vil styrke centret som udbudspunkt især for forbrugerne i det nordvestlige Odense. Muligheden for en udvalgsvarebutik på op til m 2 vil give en mulighed for koncepter, som i dag kun findes i bymidten og i Odense SØ. Tarup Center forventes i 0-alternativet (uden udvidelse) i 2025 at få en omsætningsnedgang på 11 % i forhold til En styrkelse af centret med yderligere m 2 udvalgsvarer forventes at øge udvalgsvareomsætningen med 26 % til 227 mio. kr. i En udvidelse af Tarup Center i forhold til 0-alternativet i 2025 forventes at betyde en marginal omsætningsnedgang i det øvrige Odense. I Odense bymidte forventes en omsætningsnedgang på 1 % og under 1 % i både Odense SØ og Odense i øvrigt. Faldet i udvalgsvareomsætning i de eksisterende butikker forventes ikke at ramme enkelte butikker og forventes ikke at betyde lukningstruede butikker. Trods en udvidelse vil Tarup Center ikke være en reel trussel mod det meget større tilbud i både Odense bymidte og Odense SØ, men vil indebære, at Tarup Center i højere grad vil udfylde sin rolle som bydelscenter for det nordvestlige Odense. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til Der beregnes for to forskellige alternativer: et 0-alternativ, hvor ingen af projekterne etableres og et Hoved-alternativ. 0-alternativ I 0-alternativet udvides Tarup Center ikke. Hoved-alternativ I Hoved-alternativet udvides Tarup Center med i alt m 2 til udvalgsvaredetailhandel. Arealet fordeles på to plan. Det forudsættes, at hele arealet disponeres til udvalgsvarebutikker med et maksimalt butiksareal pr. butik på m 2 plus personalerum. Det forudsættes, at der skabes optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. 5

6 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - I Odense bymidte etableres butikscentret VIVA ved banegårdsarealerne. Centret bliver på ca m 2 med m 2 dagligvarer og m 2 udvalgsvarer. Det forventes åbnet senest i Af ovenstående m 2 til udvalgsvarer disponeres ca m 2 til 3 store udvalgsvarebutikker. To af disse placeres i VIVA. Den sidste store udvalgsvarebutik placeres i Odense bymidte i øvrigt. - I Rosengårdcentret konverteres den tidligere Kvickly til udvalgsvarebutikker. - I lokalcenter Korup etableres en Netto discountbutik på m 2. Herudover etableres 500 m 2 udvalgsvarer. Lokalcentret opgraderes til bydelscenter. - På Rugårdsvej 103 etableres et nyt lokalcenter med en Rema 1000 discountbutik på m 2. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i markedsområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - Tarup Center er endestation for Odense letbane. Banen åbner i Såvel etableringen af Odense letbane som realiseringen af Thomas B. Thriges Gade projektet vil medføre byggegener for bymidten de kommende 5-6 år. - På længere sigt vil de nævnte massive investeringer i bymidten herunder i en betydelig boligudbygning gavne bymidten. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2025 på 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2013-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2025 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Ifølge aftale med Odense Kommune Byudvikling anvendes gennemsnittet af forskellen mellem befolkningsprognosen 2013 og Årsagen til dette er en ændring i konjunktur korrektionen af prognosens forudsætninger om nettotilflytningen til Odense Kommune. - Handel via internettet i 2013 med udvalgsvarer udgjorde 14 % af det samlede udvalgsvareforbrug i Danmark. - Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 25 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i

7 Vurderinger og konsekvenser Metode Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige udbudspunkters konkurrencemæssige styrker udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2025, og der fås et niveau for en omsætning i 2025, såfremt der ikke etableres yderligere detailhandel i Tarup Center. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad udvidelsen af Tarup Center vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. 7

8 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser Udvalgsvarer Odense SØ har i de seneste år øget sin betydning i markedsområdet ikke mindst med udvidelserne af Rosengårdcentret og udvidelsen af Ikea. Etableringen af VIVA i Odense bymidte vil styrke bymidten som udbudspunkt. Styrkelsen vil ikke alene komme i form af VIVA s tilførsel af et betydeligt butiksareal, men forventes også at påvirke investeringslysten i andre dele af bymidten herunder ikke mindst i den nordlige ende af Kongensgade. Internethandel med detailhandelsvarer forventes især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel i fremtiden. Det er forudsat, at 25 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet i Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Etablering af en letbane forventes at lette adgangsforholdene til Tarup Center, men forventes ikke i væsentlig grad at øge omsætningen i Tarup Center. Især dagligvarer vil fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt, mens Odense bymidte og Odense SØ fortsat vil være de to dominerende udbudspunkter. Nedenstående tabel 1.2 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i markedsområdet til Odense kommune fra 2013 til De fremtidige omsætninger er et udtryk for et omsætningsniveau i 2025 og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2013-priser. Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Odense kommune (mio. kr. inkl. moms i 2013-priser) Omsætning 2013 Omsætning 2025 Omsætning 2025 Konsekvens Konsekvens 0-alternativ Hoved-alternativ (mio. kr.) % Tarup Center % Odense nordvest i øvrigt % Odense nordvest i alt % Odense bymidte % Odense SØ Odense i øvrigt Odense Kommune i alt *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Tabel 1.2 viser, at udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Odense bymidte i 2013 var mio. kr. Hvis Tarup Center ikke udvides (0-alternativet), forventes udvalgsvareomsætningen at være mio. kr. i Hvis Hoved-alternativet etableres, vurderes udvalgsvareomsætningen i Odense bymidte at være mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hoved-alternativet er en omsætningsnedgang for butikkerne i Odense bymidte i forhold til 0-alternativet på 27 mio. kr. svarende til en nedgang på 1 %. 8

9 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer alternativet Det forventes, at konkurrencesituationen bliver skærpet yderligere i fremtiden. Især Odense bymidte og Odense SØ med Rosengårdcentret og Butiksbyen vil fortsat kæmpe om at tiltrække forbrugerne på Fyn. Herudover vil de mindre byer på Fyn fortsat forsøge at være attraktive udbudspunkter for det lokale opland. Med etableringen af VIVA forventes Odense bymidte at opnå en udvalgsvareomsætning på i alt mio. kr. i 2025 i 0-alternativet. Odense bymidte vil samlet set få en øget betydning som indkøbssted. Etableringen vil ikke kun tiltrække kunder til VIVA, men også til de øvrige tilbud i bymidten. Udvalgsvareomsætningen i Odense SØ forventes at være mio. kr. i Rosengårdcentret og Butiksbyen forventes fortsat at være et betydeligt indkøbssted for hele Fyn, men udvidelsen af Odense bymidte med VIVA vil øge bymidtens samlede attraktion. Tarup Center vil også uden en udvidelse være et betydeligt udbudspunkt for borgerne i næroplandet. På grund af den øgede konkurrencesituation med koncentrationstendenserne mod de større udbudspunkter især med godt 3 km til VIVA og øget e-handel, forventes udvalgsvareomsætningen i Tarup Center at være 180 mio. kr., hvilket er ca. 13 % mindre end i Udvalgsvaredetailhandelen i Odense kommune i øvrigt forventes at falde 4 % i perioden 2013 til 2025 til mio. kr. Udvalgsvarer 2025 Hoved-alternativet En udvidelse af Tarup Center med m 2 udvalgsvarebutikker vil betyde en mulighed for en type udvalgsvarebutikker, som i dag ikke findes i Tarup Center. ICP forventer, at Tarup Center i Hoved-alternativet vil opnå en udvalgsvareomsætning på 227 mio. kr. i Det er en omsætningsstigning på 26 % svarende til 47 mio. kr. i forhold til, hvis centret ikke udvides. Størstedelen af omsætningen vil være på grund af etableringen af nye koncepter, men der vil ligeledes være en mindre omflytning af omsætning fra de eksisterende butikker til de nye koncepter. Det er ICP s vurdering, at udvalgsvareomsætningen fra borgere uden for Odense kommune udgør 13 % i Tarup Center i 2025, hvilket er nogenlunde på niveau med i Tarup Center vil med en udvidelse kunne tiltrække 9

10 Vurderinger og konsekvenser lidt flere fra et større opland på grund af den centrale placering ved indfaldsvejen til Odense, men vil især i højere grad kunne holde bydelens borgere hjemme i bydelen. I Odense bymidte vurderes butikkerne at miste 27 mio. kr. svarende til en nedgang på 1 % i udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet i Faldet i omsætning skyldes, at borgerne i Tarup, Paarup og Korup i mindre grad vil besøge Odense bymidte. Omsætningsnedgangen i Odense bymidte vil i mindre grad betyde forringede driftsvilkår for de eksisterende butikker, men vil ikke betyde lukningstruede butikker. Odense SØ vil i mindre grad opleve et omsætningsfald som følge af en udvidelse af Tarup Center. Det forventes, at Odense SØ vil opnå en udvalgsvareomsætning på mio. kr. i Hoved-alternativet, hvilket er 12 mio. kr. mindre end i 0-alternativet. Det svarer til en omsætningsnedgang på under 1 %. I Odense nordvest i øvrigt forventes udvalgsvareomsætningen i de eksisterende butikker at falde 3 mio. kr. svarende til 3 % i forhold til 0-alternativet. Butikkerne i Odense i øvrigt forventes ikke at miste omsætning som følge af en udvidelse af Tarup Center. Omsætningsnedgangen i Odense SØ og Odense i øvrigt vil marginalt betyde forringede driftsvilkår for de eksisterende butikker, men vil ikke betyde lukningstruede butikker. Samlet set vurderes detailhandelen i Odense kommune ved udvidelsen af Tarup Center at blive styrket med 4 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. En udvidelse af Tarup Center med m 2 vil samlet set styrke Tarup Center og forbedre indkøbsforholdene for borgerne i det nordvestlige Odense. 10

11 Detailhandelen i markedsområdet 11

12 Detailhandelen i markedsområdet Detailhandelen i de relevante områder i Odense kommune er beskrevet dels ved brug af Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune dels ved en rekognoscering af det primære markedsområde omkring Tarup i marts Herudover anvendes tidligere rekognosceringer foretaget ultimo 2014, hvor ICP rekognoscerede detailhandelen i Odense kommune i forbindelse med en analyse for Miljøministeriet. Desuden har ICP indhentet oplysninger fra Tarup Center samt anvendt oplysninger fra Odense Kommune og Danmarks Største Shoppingcentre Nedenstående figur viser de betydelige udbudspunkter for udvalgsvarer for forbrugerne i Odense Nordvest. Figur 2.1 Betydelige udbudspunkter for udvalgsvarer for forbrugerne i Odense Nordvest Tarup Center Odense bymidte Odense SØ Odense bymidte har langt det største antal udvalgsvarebutikker, mens Odense SØ har den største udvalgsvareomsætning. I forhold til Tarup Center er antallet af butikker dog begge steder markant højere, jf. figur

13 Detailhandelen i markedsområdet Figur 2.2 Antal udvalgsvarebutikker i Tarup Center, Odense bymidte og Odense SØ Tarup Center Odense bymidte Odense SØ Antal udvalgsvarebutikker Tarup Center Tarup Center ligger trafikalt godt nær krydset Rismarksvej/Rugårdsvej centralt i bydelen Tarup. Den nye Letbane får desuden endestation ved Tarup Center. Centret har i dag 10 dagligvarebutikker med Løvbjerg og Netto som de betydeligste samt 26 udvalgsvarebutikker inden for et bredt udvalg af branchegrupper. Desuden ligger der en række andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega m.v. I 2013 var der en detailhandelsomsætning i centret på ca. 410 mio. kr. incl. moms, hvoraf de godt 200 mio. kr. var dagligvarer og de knap 210 mio.kr. var udvalgsvarer. 13

14 Detailhandelen i markedsområdet Tarup bydelscenter i øvrigt I Tarup Bydelscenter i øvrigt ligger der 9 butikker. Der ligger en Fakta, tre dagligvarebutikker i øvrigt samt fem udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at der i bydelscentret uden for Tarup Center i 2013 var en dagligvareomsætning på mio. kr. incl. moms. Odense bymidte Odense bymidte har det største antal butikker på Fyn, men er omsætningsmæssigt det næststørste indkøbssted på Fyn efter Odense SØ. I Odense bymidte er omkring 294 butikker, heraf er 239 udvalgsvarebutikker. Hovedparten af butikkerne ligger i gågadesystemet Kongensgade og Vestergade. I Kongensgade ligger 52 udvalgsvarebutikker og 6 dagligvarebutikker mens Vestergade rummer 60 udvalgsvarebutikker og 13 dagligvarebutikker. Især i Vestergade og den sydlige del af Kongensgade er der en del betydende, kædedrevne udvalgsvarebutikker, der har skiftet placering og har foretaget investeringer i nye butikker, hvilket kan tolkes, som at disse kæder anser Odense bymidte for en attraktiv placering. Ligeledes er der foretaget en ombygning og udvidelse af Magasin i Vestergade. I forhold til omsætningen i bymidten har ICP anvendt oplysninger fra detailhandelsanalysen 2012 og fremskrevet disse med den pris- og mængdemæssige udvikling. Således var der i 2013 en dagligvareomsætning på ca. 700 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 1,6 mia. kr. 14

15 Detailhandelen i markedsområdet Odense SØ Odense SØ er det største indkøbssted på Fyn målt på omsætning. Der ligger ca. 152 butikker, heraf 138 udvalgsvarebutikker i området omkring Odense SØ med Ikea og Bilka som de mest betydende enkeltbutikker og Rosengårdcentret som et meget markant indkøbssted for især udvalgsvarer. I Rosengårdcentret er 131 butikker, hvor af 89 % er udvalgsvarebutikker, størstedelen kædebutikker. Herudover ligger en lang række store udvalgsvarebutikker i området som for eksempel Elgiganten, Idé Møbler, Harald Nyborg, Silvan, Jysk, Daells Bolighus, Stof 2000, Pet World samt en lang række køkkenbutikker. I forhold til omsætningen har ICP også her anvendt oplysninger fra detailhandelsanalysen 2012 og fremskrevet disse med den pris- og mængdemæssige udvikling. Således var der i 2013 en dagligvareomsætning på ca. 700 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 3,2 mia. kr. 15

16 Befolknings- og forbrugsforhold 16

17 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Tarup Center belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Odense Kommune. Forbruget er opgjort for Odense Kommune i relevante markedsområder, som er illustreret i figur 3.1. Her er særligt fokus på de forskellige områder i den nordvestlige del af Odense Kommune med områderne Tarup, Paarup, Korup, Ubberud, Provstegård og Næsby. Forbruget er beregnet for udvalgsvarer. Herunder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Odense Kommune Lumby Spurvelund Søhus Kroggård Korup Næsby Paarup Tarup Ubberud Provstegård Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2013 samt horisontåret Til beregning af det fremtidige forbrug er anvendt befolkningsprognosen fra Odense Kommune 2013og Ifølge aftale med Odense Kommune Byudvikling er anvendt et gennemsnit af forskellen fra befolkningsprognosen 2015 og Årsagen til dette er en ændring i konjunktur korrektionen af prognosens forudsætninger om nettotilflytningen til Odense Kommune. 17

18 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i den nordvestlige del af Odense Kommune. I alt boede personer i Odense Kommune i Heraf boede i alt knap personer i det nordvestlige Odense i I Tarup boede personer, mens der boede personer i Paarup og personer i Korup. Samlet set forventes befolkningstallet i Odense Kommune at stige 8 % i perioden 2013 til Der er dog stor forskel på udviklingen i de enkelte områder. I Tarup forventes en befolkningstallet at være nogenlunde stabilt på personer i perioden 2013 til I Korup forventes ligeledes et konstant befolkningstal. I Paarup forventes befolkningsstigning på 7 % i samme periode og i Provestegård forventes en befolkningsstigning på 9 %. Omvendt forventes et befolkningsfald i Ubberud på 9 % i samme periode, i Spurvelund/Lumby forventes et befolkningsfald på 7 % fra 2013 til 2025 og i Næsby et fald på 5 %. Samlet set i det nordvestlige Odense forventes en befolkningsstigning på 1 % i perioden 2013 til I Odense Kommune i øvrigt forventes en befolkningsstigning på 10 %. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Odense Kommune nordvest (antal personer) Tarup Paarup Korup Ubberud Provstegård Næsby Kroggård/ Søhus Spurvelund/ Lumby

19 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Odense Kommune er 2,04 personer, hvilket er under landsgennemsnittet på 2,15. Odense NV og Odense N, hvor hoveddelen af markedsområdet er placeret, har en højere gennemsnitlig husstandsstørrelse på henholdsvis 2,20 og 2,22, mens husstandsstørrelsen er 1,84 i Odense V. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er kr. i Odense Kommune, hvilket er under landsgennemsnittet på ca kr., jf. tabel 3.1. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er dog på niveau med landsgennemsnittet i både Odense NV og Odense N. Tabel 3.1 Gennemsnitlig husstandsindkomst i Odense Kommune fordelt på postnumre (kr.) 5210 Odense NV 5270 Odense N 5200 Odense V Gns. Odense kommune i alt Landsgennemsnit

20 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af udvalgsvarer for 2013 og 2025 beregnet i Odense Kommune. I Odense Kommune var udvalgsvareforbruget i ,46 mia. kr., hvilket ventes at stige til 5,67 mia. kr. i 2025 svarende til en stigning på 27 %. I det nordvestlige Odense forventes udvalgsvareforbruget at stige 19 % i perioden 2013 til 2025 fra 1,03 mia. kr. til 1,22 mia. kr. Udvalgsvareforbruget var 178 mio. kr. i Tarup i 2013, hvilket forventes at stige med 17 % i 2025 til 208 mio. kr. Den største stigning i udvalgsvareforbruget forventes i Provstegård på 28 % fra 170 mio. kr. i 2013 til 217 mio. kr. i I Odense kommune i øvrigt forventes udvalgsvareforbruget at stige fra 3,4 mia. kr. i 2013 til 4,4 mia. kr. i 2025, svarende til en stigning på 29 %. Figur 3.3 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2013 til 2025 (i mio. kr.) Tarup Paarup Korup Ubberud Provstegård Næsby Kroggård og Søhus Spurvelund og Lumby

21 Bilag 1 Branchefortegnelse

22 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

23 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

24 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

25 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

26 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6