Nr april Ny afdeling i Silkeborg. EU formandskab i Horsens 10. Lille skole - store venskaber 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 16 - april 2012. Ny afdeling i Silkeborg. EU formandskab i Horsens 10. Lille skole - store venskaber 16"

Transkript

1 Sprogcenter Nyt Nr april 2012 Ny afdeling i Silkeborg 8 EU formandskab i Horsens 10 Lille skole - store venskaber 16

2 Leder Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab. Hvorfor kan Vangli ikke blive dansk statsborger? Vangli blev født i Kina for 45 år siden og kom til Danmark i 2007, hvor hun blev gift med en dansker. Hun har en travl hverdag, for hun skal både passe sin familie, sit arbejde og sin danskuddannelse. Vangli går på Sprogcenter Midt i Horsens. Hun arbejder hårdt og målrettet og regner med snart at bestå den afsluttende eksamen på Danskuddannelse 1. På sprogcentret er der tre danskuddannelser, og Vangli går på Danskuddannelse 1, fordi hun kun fik mulighed for at gå syv år i skole i Kina. Alle tre danskuddannelser er normeret til 1,2 årsværk og afsluttes med en statskontrolleret eksamen. På trods af dette har lovgiverne bestemt, at kun de, der består Danskuddannelse 3, er berettiget til at søge om dansk statsborgerskab. Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab dette uagtet, at de opfylder alle andre krav om for eksempel selvforsørgelse, ren straffeattest og medborgerskab. Vangli er ikke alene. På Sprogcenter Midt har vi 154 andre mønsterborgere, som er i færd med at gennemføre Danskuddannelse 1, men som vil være afskåret fra nogensinde at opnå dansk statsborgerskab. Ikke fordi de er kriminelle, har gæld eller ikke taler dansk, men fordi de er så uheldige at være født et sted på kloden, hvor de ikke fik mulighed for at gå ret meget i skole. Man kan ikke lade være med at undre sig over, at disse mennesker orker at bruge så meget blod, sved og tårer på at gennemføre en danskuddannelse. Og dog, de er jo ansvarlige og flittige mennesker, der ønsker en god tilværelse i Danmark, hvor de kan være gode medborgere og forsørge sig selv. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Højtuddannede kvinder på vej i job 4 6 Lærerbesøg i Malmø 8 Besparelse eller fornyelse? 10 EU formandskab i Horsens - og på skoleskemaet 6 12 Cooperative Learning i praksis 14 Hvor øst og vest mødes 15 Bydelsmor i Skanderborg 8 16 Lille skole - store venskaber 18 Opslagstavlen

4 Højtuddannede kvinder på vej i job En polsk bioanalytiker, en litauisk læge, en bulgarsk lærer og en tyrkisk sygeplejerske. Rækken af højtuddannede indvandrerkvinder, som er blevet kompetenceafklaret gennem en arbejdsprøvning, tæller i alt 26 personer. Heraf er syv kommet i job. Tekst Kaare Holst. Foto Mette Holst Nymand I to år har Sprogcenter Midt tilbudt kvinder med høj uddannelse kompetenceafklaring. Afklaringen er sket gennem arbejdspraktikker, og tilbuddet har været populært. - Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret, siger Rikke Lauritzen, der sammen med Mette Holst Nymand har haft ansvaret for kompetenceafklaringerne. Begge er jobguider på Sprogcentret. Læge fra Litauen Larisa fra Litauen fik afslag på sin jobansøgning til Regionshospitalet Silkeborg. Sprogcentrets jobguide fulgte op, så afslaget i stedet for blev et tilbud om tre måneders intensiv hospitalspraktik. Larisa fik meget ros under sin praktik uden dog at få job, men hun fik en flot anbefaling, som var med til at bane vejen for en introduktionsstilling på Herning Sygehus, hvor hun i dag er ansat. Larisa fortæller selv, at hun ikke var klar over, at det var muligt at søge praktik. - Jeg er meget glad for, at jeg kom i praktik først, for jeg havde ikke klaret mig så godt, hvis jeg var kommet i lønnet arbejde med det samme. Man bliver ikke så stresset, når man er ordentligt forberedt. Sefade Tilki, sygeplejerske fra Tyrkiet.ade Tilka Polsk bioanalytiker Edyta har seks års erfaring som bioanalytiker fra Polen. - Jeg var meget nysgerrig efter at se, om mit fag lignede det, jeg kender hjemmefra, og jeg var heldig at komme i praktik hos virksomheden Nexus A/S, som udvikler emulgatorer til fødevareindustrien. Jeg fik ansvar for at lave fedtanalyser af forskellige fødevarer, for eksempel yoghurt og mayonnaise. Jeg vejede og forberedte prøver og satte dem i et apparatur. Bagefter tjekkede jeg, hvor meget fedt og vand prøverne indeholdt og registrerede resultaterne, fortæller hun. Jeg er blevet afklaret og bekræftet i, at jeg vil satse på bioanalytiker-vejen. Side 4

5 Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret. Tyrkisk sygeplejerske Sefade er uddannet sygeplejerske fra Tyrkiet og har været i praktik på et plejehjem. Trods 24 års erfaring inden for faget fik hun ikke lov til at løse alle slags opgaver, fordi hun ventede på sin endelige autorisation. Men praktikken gav indblik i danske arbejdsforhold og var med til at styrke den faglige identitet. - Jeg lærte meget om procedurer og kulturen på arbejdspladsen, og jeg lærte en afdeling at kende. Jeg observerede forskellige sygeplejeopgaver, for eksempel sårpleje, og hvordan danske sygeplejersker lægger næse- og mavesonder, fortæller Sefade. Hun fik desuden lov til at tilse beboere, der ikke var alvorligt plejekrævende. - Jeg kunne selvfølgelig bruge min erfaring og min viden fra Tyrkiet, og jeg lærte navne på forskellige sygdomme og fagsprog om medicin og symptomer. Lærer fra Bulgarien Elena er lærer fra Bulgarien og har været glad for sin kontakt med jobguide Mette Holst Nymand. - Det er vigtigt med en person, som kan give gode råd, for alt er jo nyt. Hos Mette kan man snakke om sine individuelle jobmuligheder. I klassen handler det om danskundervisning. Lærerne kan ikke svare på den slags spørgsmål, og det skal de heller ikke, siger hun. Elena er i praktik i 5. klasse i en folkeskole, hvor hun er med i dansk, engelsk og matematik. - Jeg hjælper læreren med børn, der har brug for støtte til opgaveløsning og til at sidde stille. Jeg støtter dem fagligt i klassen. Jeg kan for eksempel hjælpe dem med matematik. Det var rigtig hårdt i starten, da jeg ikke snakkede så meget dansk. Men praktikken gav mig lyst til selv at stå for undervisningen og have ansvaret igen. Elena synes, at hun har fået mere selvtillid og tro på sin fremtid på det danske arbejdsmarked. -Jeg føler mig ikke så fagligt usikker mere, siger hun. Sprogcenter Midt har kunnet tilbyde kompetenceafklaringerne takket været en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Elena Gurska, lærer fra Bulgarien. Side 5

6 Målene for kurs A er tydelige for alle. Side 6

7 Lærerbesøg i Malmø - erfaringsudveksling med svensk sprogskole Tekst Bolette Berliner. Foto Helle Søndergaard - Välkommen, nu får du sjunga på svenska språket. Välkommen, nu får du uttala svenska. Det är inte svårt. Du kan sjunga alla dagar. Du lär dig svenska med sång. Kursisterne synger, sanglæreren stopper op, forklarer ord, øver udtale og melodi. Vi er til Svensk med sang hos sanglærer Eva Bornemark, der underviser i sine små sange med enkle tekster og melodier en halv time om ugen pr. klasse. Klasser er der nok af, for vi fire lærere fra Sprogcenter Midt besøger Komvux, Malmøs største sprogskole med 2500 kursister og over 100 lærere. Besøget er led i et NordPlus udvekslingsprogram med fokus på undervisningsmetoder på Danskuddannelse 1. Alle stationer fører til samme mål I fem dage følger vi lærerteamet Annika, Gisela og Dan. De har i halvandet år samarbejdet om undervisningen i tre formiddagsklasser med hver 16 kursister på begynderniveau. Netop kontinuiteten i samarbejdet og arbejdsopgaver er basal for deres pædagogiske arbejde. Til hver måned laver lærerteamet en detaljeret plan for undervisningens tema, indhold og form. De forbereder sig sammen cirka tre timer hver eftermiddag i deres teamrum med personlige arbejdspladser. Kursisterne får en overskuelig tjekliste med månedens læringsmål, og forløbets sluttest viser, hvilke mål hver enkelt har nået, og hvor der skal trænes mere. Lærerteamet har selv valgt at afholde test hver måned for at harmonisere undervisningen i de tre klasser. Hver lærer har sit eget hold, hvor ordforråd og dialoger i denne måned om familien og kroppen - trænes igen og igen på varierede måder. Efter formiddagspausen er der så valgfri stationer med samtale, læsning og skrivning og nogle dage motion. Kursisterne vælger selv station, men deres valg diskuteres ved en månedlig samtale med læreren. På alle stationer gennemarbejdes månedens centrale ordforråd og talehandlinger igen og igen på forskellige niveauer. Det afgrænsede ordforråd og den præcise målbeskrivelse gør det overskueligt for kursisterne at fornemme, hvornår de mestrer et delmål og er klar til at stå på næste station. Vi oplever klasser præget af ro, koncentration og arbejdsomhed. De velorganiserede strukturer gør, at alle ved, hvad de skal arbejde med, og retter fokus og opmærksomhed på det. Lærerne udstråler ro og stabilitet, og klassemiljøet er præget af tryghed ved det genkendelige og overskuelige. Sprogstationens hjemmeside Det faste undervisningsindhold med et forhåndsbestemt ordforråd er også basis for hjemmesiden Språkstationen - en enkel, overskuelig og meget indbydende it-platform, som Annika, Gisela og Dan har opbygget til deres klasser. Kursisterne bruger hjemmesiden til at træne ordforråd og udtale, da alle månedens gloser og små dialoger her er indtalt af lærerne og illustreret med små tegninger. Alle tidligere undervisningsforløb er stadig tilgængelige, så kursisterne selvstændigt kan repetere dem. Og det gør de! - Hvis lærerne har glemt at lægge ugens stof ind, spørger kursisterne efter det, fortæller Dan. Rekorden er 590 login på én dag, det gennemsnitlige antal er 230. Især ved opstart af et nyt tema kan vi høre på kursisternes udtale, at de har trænet ordforrådet derhjemme. Svensk struktur og dansk rummelighed? Ro, orden og struktur. Kontinuitet og et stærkt forpligtigende lærersamarbejde. Ingen afstikkere fra den pædagogiske plan. Kan det ikke blive for meget med al den struktur, så læreren føler sig bundet? - Nej, slet ikke, siger Gisela. Jeg kan netop bruge min kreativitet inden for rammerne og skal ikke hele tiden opfinde nye rammer. Fyldt med indtryk drager vi tilbage, imens vi ivrigt diskuterer, om vi kan tilføre lidt malmøsk struktur til den danske model med dens rummelighed, fleksibilitet og masser af individuelle hensyn. Udvekslingen har været gensidigt meget inspirerende. Vi har mange gode idéer med hjem i bagagen, ligesom Gisela, Annika og Dan havde efter deres besøg på Sprogcenter Midt, især om vores brug af Photostory, hvor kursisterne arbejder med deres egne billeder og historier på computeren, og Cooperative Learning strukturerne i den mundtlige undervisning. Side 7

8 Besparelse eller fornyelse? Den 1. februar indviede Sprogcenter Midt et nyt sprogcenter i Silkeborg. Faciliteterne er flotte, men mest iøjnefaldende er det store og moderne udstyrede studiecenter med et centralt fællesrum og syv funktionslokaler. På det nye sprogcenter skal kursisterne gå i skole tredage om ugen, som de plejer. Det nye er, at kun godt halvdelen af skoletiden foregår somholdundervisning med en lærer. Resten foregår som selvstudier i det nye studiecenter. Besparelse eller fornyelse? SprogcenterNyt går på jagt efter svaret. Tekst Kaare Holst. Foto Helle Søndergaard Da Silkeborg Kommune i efteråret sendte danskundervisningen i udbud, vægtede prisen med 70 procent og kvaliteten med 30. Sprogcenter Midt bød og vandt. - Den pris, vi har vundet med, betyder, at vi skal levere en anden vare, end vi er vant til. Før havde vi 21 lærere til opgaven, nu har vi 15, og derfor skal undervisningen tilrettelægges anderledes, siger Lene Glyngø, centerchef hos Sprogcenter Midt. Kursisterne går fortsat i skole tre dage om ugen, men de får færre lektioner med traditionel holdundervisning og mere selvstudium i studiecentret, hvor der er en lærer til rådighed. Den enkelte kursist får dermed et større ansvar for at nå sine mål, og de mål fremgår af en individuel kursistkontrakt. - Det er som udgangspunkt sjældent dårligt at give mennesker mere ansvar og flere forpligtelser, men vi skal nok være forberedt på, at der kan være en gruppe kursister, der får sværere ved at klare deres danskuddannelse med de ændrede vilkår, siger Lene Glyngø. Detaljerede undervisningsplaner og selvstudier På denne onsdag, hvor SprogcenterNyt kigger forbi, finder vi seks undervisningslokaler, hvor én lærer på vanlig vis underviser hver sit hold. I lokale 2 underviser Kirstin Jacobsen en gruppe Danskuddannelse 1 kursister. - Det har både været en spændende udfordring og en hård proces for lærerne med et langt planlægningstilløb til den nye skole, fortæller Kirstin. Vi har knoklet med at beskrive mål og indhold for holdundervisning og selvstudier, så de to aktiviteter komplementerer hinanden bedst muligt. Vi har simpelthen lavet detaljerede indholdsbeskrivelser for holdundervisningen på alle moduler, og samtidig har vi udarbejdet et pensum for selvstudierne med tilhørende opgaver. Det er selvfølgelig en stor udfordring at for- berede Danskuddannelse 1 kursister, som ikke er skolevante, til at skulle lære sprog på egen hånd i studiecentret. Men heldigvis har disse kursister ikke så mange timer i studiecentret som de mere skolevante kursister. I lokale 7 underviser Jes Dorf et hold studievante kursister. Jes er samtidig tillidsrepræsentant for lærerne: - Jeg er ikke ked af at kalde det besparelser, siger han. Og besparelser er ikke uden omkostninger. Vi har sagt farvel til seks dygtige og engagerede kolleger, og det må være logik, at det vil kunne mærkes. Både hvad angår kursisternes sprogindlæring og deres forståelse af det samfund, vi gerne skulle forberede dem til at fungere i. Vi er især bekymrede for de svageste af kursisterne. Flertallet skal nok bestå deres prøver, men kan de også få den fornødne forberedelse til medborgerskab og arbejdsliv? Det tillader jeg mig at tvivle på. Så når vi ind i studiecentret, som syder af aktivitet. Her arbejder fem klasser koncentreret i hvert sit lokale med støtte fra tre lærere. I det såkaldte samtalelokale sidder Celeste med sit hold og laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet til formålet: - I studiecentret får man tid til at fokusere på det, man har svært ved, fortæller hun. Samtalerummet er godt, for her kan vi diskutere og snakke sammen. Det var svært i starten, men nu er det blevet normalt. Vi troede ikke, at vi kunne lære noget uden en lærer, men uden lærer føler vi også et ansvar for at lære noget, og vi hjælper hinanden. SprogcenterNyt har brugt et par timer i universet mellem besparelse og fornyelse. Om det er det ene eller det andet lader sig ikke besvare entydigt, men vi vender tilbage igen senere. Måske kan vi komme tættere på et svar. Side 8

9 Aktiviteterne i studiecentret denne onsdag eftermiddag: Hold 513 i SKRIVE-lokalet arbejder med interaktive sprogprogrammer på de bærbare pc ere Hold 514 i EDB-lokalet træner udtale i det nye digitale sproglaboratorium Hold 522 i SAMTALE-lokalet laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet Hold 531 i STILLE-lokalet arbejder med bogen Trin-for-trin Hold 534 i LÆSE-lokalet laver læseopgaver til Prøve i Dansk 3 Side 9

10 EU formandskab i Horsens - Får man hjælp af folk, hvis der er noget, man ikke forstår - i butikker, i bussen, på kommunen? Sådan lyder spørgsmålet fra Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, Charlotte Walkusch, da hun besøger sprogcentret en dag i februar. Hertil kan kursisterne svare ja. De mener, at folk i byen er meget hjælpsomme. Spørgsmålet bliver aktuelt i foråret, når Horsens skal være vært for EU-formandskabet og tage imod mange udenlandske gæster. Tekst og foto Lisbet Hjort Larsen Europa i Horsens Hvad betyder det for Horsens, at EU flytter til byen fra april til juni? Hvad gør byen for at forberede sig på de mange gæster? Det har fire klasser på sprogcentrets Danskuddannelse 2 arbejdet med. Klasserne har besøgt Forum Horsens, hvor de mange arrangementer skal holdes, og Hotel Opus, der skal finde senge til de overnatninger, man forventer i løbet af perioden. De har diskuteret EU, læst artikler om besøget, googlet, lavet plancher og trænet den svære kunst at forstå dansk, når det tales af meget engagerede danskere. Og ingen er i tvivl om, at det er engagement og stor energi, der præger arbejdet med at gøre de praktiske ting klar til april. Hvad har kursisterne ellers hæftet sig ved? - At der er tænkt på alt, og at helt almindelige mennesker er med i planlægningen og betyder noget. For eksempel bliver taxachaufførerne også inddraget, for det er dem, de udenlandske besøgende møder først og sidst, når de kommer til byen, er et bud. EU langt væk og tæt på Arbejdet med EU er en del af sprogcentrets undervisning i samfundsfag. Kursisternes baggrund for at beskæftige sig med emnet er meget forskellig. Mange kommer fra EU-lande og kender en del til EU, mens det kan være nyt for kursister fra for eksempel Kina og Vietnam. Samtidig er der også kursister fra EU-lande, der opfatter EU som noget temmelig fjernt og abstrakt. Derfor starter undervisningen i klasserne med at undersøge, hvad EU betyder for de forskellige lande, og hvilke fordele og ulemper det har for den enkelte borger. Kursisterne synes, at emnet bliver meget mere vedkommende, efterhånden som snakken kommer rundt om grænsekontrol, medicinrester i kød, fælles mønt, sprøjtegift på grøntsager og fiskemanden, der skal til at lære latin. Miljø og motion I forbindelse med projektet får sprogcentret besøg af Charlotte Walkusch, der er ansat af kommunen til at koordinere besøgene fra Europa og resten af verden. De mange politikere og embedsmænd kommer ikke til at sidde på en stol hele tiden, hvis det står til hende og Horsens kommune. Der vil være motionsløb om morgenen, og alle mødedeltagere får mulighed for at låne en cykel. - Men hvordan vil kursisterne være på banen, spørger SprogcenterNyt. Flere vil melde sig som by-ambassadører og vise Horsens frem for en landsmand. Nogle vil se udstillingen Expo ved siden af Forum, hvor Horsens vil vise det bedste inden for dansk miljøteknologi. Andre glæder sig bare til at se byen fuld af store biler, vejskilte på engelsk og europæiske miljøministre på lyserøde genbrugscykler. Netop miljø og cykler er et godt fokus, hvis man vil vise Horsens frem, mener en kursist fra Rumænien. - Det vil helt sikkert være spændende for politikerne at se Horsens. Den er helt forskellig fra Bruxelles og mange andre europæiske byer. Cyklerne, de grønne områder og den rene luft gør den til noget særligt. Side 10

11 - og på skoleskemaet Charlotte Walkusch, Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, på besøg i undervisningen. Vis Horsens frem for dine landsmænd! Horsens Kommune søger by-ambassadører, der vil tage imod gæsterne og vise dem byen. Specielt fra den maj vil der være mange mennesker fra hele verden. Her er byen vært for en konference om fattigdom, hvor der er deltagere fra Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Har du lyst til at vise byen frem for en landsmand eller en anden udlænding, så skriv til Charlotte Walkusch: Side 11

12 Cooperative Learning i praksis Afvekslende, sjovt og effektivt Tekst Laura Lemvig Krag. Foto Karin Ellebye Side 12

13 Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fordi strukturerne sikrer, at alle i klassen kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Det store fælleslokale på Sprogcenter Midt i Hørning minder mest om en myretue en flok kursister myldrer ind og ud imellem hinanden og rundt og rundt. - Fang en makker, lyder det pludselig fra læreren. Kursisterne stopper op, giver hånd til den, de står tættest på, og afventer instruktion fra læreren. - Kan I bedst lide sommer eller vinter?, spørger læreren. - Den højeste starter. Værsgo! Kursisterne tager et hurtigt kig på makkeren for at se, hvem der er højest, og går så i gang med snakken. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne giver atter hånd, takker for snakken og bliver igen til en myldrende myretue. Seancen gentager sig, og læreren stiller et nyt spørgsmål. Klassen er i gang med Cooperative Learning. - Det er dejligt at snakke med så mange på så kort tid, siger en kursist, der er ny i klassen. - Så kommer jeg hurtigere til at kende de andre. Læreren nikker og uddyber. - Jeg bruger gerne Cooperative Learning til at ryste klassen sammen. Kursisterne møder hinanden på nye måder og kommer ofte til at grine sammen. Men Cooperative Learning kan meget mere end det. Mere taletid til den enkelte Cooperative Learning består i korte træk af en række forskellige måder at samarbejde på, de såkaldte strukturer, der bærer navne som for eksempel Fang en makker, Ping Pong Par og Rollelæsning. Teorien bag er blandt andet, at kursisterne lærer bedre, når de kommunikerer med hinanden. Samarbejdsstrukturerne flytter fokus fra læreren til kursisterne og sikrer, at samarbejdet mellem kursisterne foregår systematisk. På den måde får den enkelte kursist mere taletid og dermed mere sproglig træning og repetition. Læreren sætter rammerne, lytter og hjælper ved behov. Alle kommer til orde I et andet lokale på sprogskolen sidder ni kursister i dyb koncentration. De er ved at læse sangteksten til Nik & Jays Når et lys slukkes. Kursisterne sidder i tre grupper og arbejder med hver deres vers af sangen. Hver gruppe forhandler sig frem til en fælles opfattelse af, hvad teksten handler om. De er i gang med strukturen Ekspert-puslespil. De bliver hver især eksperter i deres vers af sangen. Så deler de sig op og mødes i nye grupper for at dele deres viden med de andre. På den måde får de alle sammen indsigt i hele sangteksten og får snakket en masse dansk undervejs. - Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fortæller læreren. - Strukturerne sikrer, at alle kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Og da de selv skal formidle deres nye viden videre til andre kursister, er de meget motiverede for at deltage i gruppearbejdet. Man lærer at kommunikere ved at kommunikere I lokale tre er kursisterne gået i gang med dagens sidste lektion. De sidder ikke på deres pladser, men står ude på gulvet i to rundkredse, den ene inden i den anden. Med ansigterne vendt mod hinanden snakker de sammen to og to, inderkreds med yderkreds. Alle er ved at være trætte, men alligevel er de aktive og har energi til både at fortælle, lytte og stille spørgsmål igen og igen. - Jeg får mange forskellige spørgsmål, og det er rigtig godt, fortæller en kursist. - For så skal jeg forsøge at forklare mig på dansk. En anden reflekterer over arbejdsformen. - Det er også godt at fortælle det samme flere gange, for du kan mærke, at du bliver lidt bedre for hver gang, du fortæller. Kursisterne her er i gang med strukturen Dobbeltcirkler, hvor de skal fortælle hinanden om emner som for eksempel min familie eller min praktik. Den ene fortæller, den anden lytter og giver feedback. Herefter bytter de roller. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne roterer, og alle får en ny samtalepartner. Side 13

14 Hvor øst og vest mødes Sprogcenter Midt på studietur til Istanbul Tekst Kaare Holst. Foto Line Thingholm Tre hele dage i Istanbul. Læg hertil af- og hjemrejsedag. Så kompakt kan det gøres, når 62 medarbejdere fra Sprogcenter Midt er på studietur i påskeferien. alene ikraft af sin identitet genstand for statens mistænksomhed og må se sine folkevalgte repræsentanter marginaliserede i det politiske spil. Et tætpakket program Europas største by De tre dage bød på et tætpakket program. Første dag stod i det klassiske Istanbuls tegn. Lokale guider viste rundt på Topkapi-paladset, som gennem 400 år var det politiske centrum og kraftcenter i Det osmanniske Rige. Paladset husede i sin storhedstid 4000 mennesker på kvadratmeter. Turen gik også omkring Den Blå Moske og Hagia Sophia, hovedkirken i det byzantinske riges hovedstad, Konstantinopel. Ingen ved nøjagtigt, hvor mange der bor i byen. Et realistisk skøn lyder på 15 millioner, og det ubeskrivelige folkemylder på centrale gader og pladser taler sit eget håndgribelige sprog. Byen er i konstant vækst og dermed forandring. Netop demografi og byudvikling var emnet for fotograf Jonathan Lewis og sociolog Constanze Letschs lysbilledforedrag og byvandring en eftermiddag. Centrale bydele saneres, og indbyggerne fordrives til nye forstæder, mens et mere velstående befolkningssegment flytter ind. På besøg hos kurdiske alevier Sultangazi er et arbejderkvarter med et betydeligt kurdisk islæt. Bydelen er også hjemsted for et religiøst forsamlingshus for den tyrkiske blandingsreligion, alevismen. De kurdiske alevier var mere end ivrige efter at modtage den 62 mand store delegation fra Sprogcenter Midt, som alle blev budt velkommen med håndtryk ved indgangen. Bydelsborgmesteren og et fremtrædende menighedsmedlem gjorde indgående rede for mindretallets vilkår i dagens Tyrkiet. Som kurdisk alevi er man På besøg hos kurdiske alevier i Sultangazi. Side 14 Blandt tyrkiske tv-folk Sprogcentret havde stor hjælp fra freelancejournalist for Politiken og DR, Martin Selsøe, i tilrettelæggelsen af programmet. Et af studieturens højdepunkter var oplæg og debat ved udlandsredaktør Vildan Ay, SKYTürk TV og journalist Zeynep Erdim, BBC World. Oplægget gav et levende billede af et Tyrkiet, som slås med at finde sin plads mellem øst og vest, mellem diktatur og demokrati, mellem islamisme og sekularisme.

15 Bydelsmor i Skanderborg Tekst og foto Bolette Berliner - Det er uvurderligt for lokalområdet, at I vil gøre en indsats, være aktive og hjælpe andre. Jeg er stolt af, at vi nu har bydelsmødre i Skanderborg. Med disse ord afslutter borgmester Jørgen Gaarde sin lille tale til fem kvinder, der som de første i Skanderborg har gennemført uddannelsen til bydelsmor. Kort efter får kvinderne, alle med udenlandsk baggrund, overrakt deres diplomer ved en reception på Skanderborg Rådhus den 29. februar. En af bydelsmødrene er Tulizo Musafiri Kyumbwa fra Congo, kursist på Sprogcenter Midt, mor til fem og bosat i boligområdet Højvangen i Skanderborg, hvor Projekt Bydelsmødre startede i efteråret. Formålet med dette nye integrationsprojekt, som er tilknyttet Bydelsmødrenes Landsorganisation, er at uddanne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til, på frivillig basis, at rådgive andre kvinder i lokalområdet med samme modersmål og kulturbaggrund. Uddannelsen til bydelsmor har strakt sig over 14 uger á fire timers undervisning ledet af sundhedsplejerske og projektkoordinator Kirsten Birk. Undervisningen inddrager fagfolk og omfatter tema- erne familien, sundhed, samfund og kommune samt bydelsmødrenes metoder, primært samtale, brobygning og netværksdannelse. Vidensdeling mellem kvinder På sprogcentret er Tulizos nye identitet som bydelsmor mærkbar. Hun udtrykker nu sine meninger og holdninger med større sproglig sikkerhed baseret på den samfundsviden og de praksis erfaringer, hun har tilegnet sig gennem kurset og sit virke som bydelsmor. - Jeg ville ønske, jeg selv havde haft en bydelsmor, der havde snakket med mig på mit sprog om alle de ting, jeg ikke forstod, da jeg kom til Danmark. Nu er jeg glad for at kunne hjælpe andre nyankomne kvinder. Jeg giver dem gode råd om børns sovetider, forældrestøtte til lektier, begrænsning af computerspil og andre ting, der er vigtige for, at mødrene kan bevare kontakten med børnene og deres nye liv. De små ting betyder meget for familiens trivsel og fremtid i Danmark. Jeg forklarer også, hvor man kan henvende sig med forskellige problemer, fortæller Tulizo. - Jeg kan godt lide at hjælpe, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet. Når man hjælper en kvinde, kommer det altid børnene og hele familien til gode. Side 15

16 Lille skole store venskaber - Det er helt anderledes at gå på den store afdeling i Horsens end på den lille i Odder, siger en tidligere Odder-kursist, der nu går i Horsens. Jamen, hvordan er det i Odder, som er en lille afdeling med 45 kursister og fem lærere? Det spørgsmål har vi stillet til kursisterne. Tekst og foto Lea Mortensen Hverdag med skole, arbejde og familie - Det er en stor udfordring at passe skole, arbejde og børn på samme tid, fortæller Marcin fra Polen. - Jeg synes, det er vigtigt, at man involverer sig i skolens forskellige aktiviteter. Det kan hjælpe mig med at blive integreret i det danske samfund. Oksana er helt enig. Hun fortsætter. - Jeg har travlt hver dag, så sommetider har jeg ikke tid nok til at lave hjemmearbejde. Man skal virkelig lære at være effektiv. Emil fra Iran kan godt lide at gå i skole, fordi han skal bruge sproget til at komme i kontakt med danskere. Men han synes, det er lige så vigtigt at arbejde. - På arbejdspladsen kan jeg snakke med mange forskellige mennesker. På den måde lærer jeg dansk udtale. Fernanda er enig med sine klassekammerater, men hun har en lille tilføjelse. - Mit største problem her i Danmark er det danske vejr. Og det kan man jo godt forstå, når hun kommer fra Brasilien. Virksomhedsbesøg Der sker mange forskellige ting i undervisningen i Odder. Men der er specielt én ting, kursisterne godt kan lide, og det er ekskursioner. I februar var tre hold på besøg på Odder Barnevognsfabrik, hvor vi fik en rundvisning og så, hvordan folk arbejder. Heva fra Syrien, der går på Danskuddannelse 1 modul 4, fortæller. - Jeg kan godt lide, at vi snakker sammen i klassen og laver spørgsmål først. Så er jeg ikke så nervøs, når jeg skal stille spørgsmål til chefen. Og når vi så kommer hjem, snakker vi om besøget igen og kigger på billeder og skriver. Det kan jeg bruge til min modultest. Hvis jeg fortæller om Odder Barnevognsfabrik, så består jeg min modultest, siger Heva og griner. Kursistrådet Katy, Zsofia, Nazif og Maria er medlemmer af kursistrådet. - Kursistrådet startede i august Der er ti kursister, en formand og en næstformand. Vi mødes hver anden uge. Vi har et budget, og det er kursistrådet, der bestemmer, hvordan vi vil bruge pengene. Vi er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. På den måde lærer vi om demokrati. En gang om måneden har vi fælles morgenmad. Det er meget hyggeligt og en god måde at lære hinanden bedre at kende på. Endvidere diskuterer kursistrådet de fælles aktiviteter. For eksempel var vi sammen i København og på Aros Museum i Aarhus. Nu går vi i gang med at lave en ny kursistavis, som handler om kursister og vores aktiviteter. Kursistrådet er spændende og giver mulighed for at lære at samarbejde med andre og lave noget for fællesskabet. Altid varme og hjælpsomhed Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. I pausestuen sidder en gruppe kvinder og sludrer. En gruppe unge, syriske mænd får sig et spil bordfodbold, mens Johanne, Cristina, Omar og Jigar laver kaffe ude i køkkenet. - Vores venskab betyder, at vi hjælper hinanden - som det skete med Johanne fra Grønland. Hun er enlig mor til to børn. En dag havde hun brug for hjælp til at flytte nogle møbler. Så spurgte hun klassekammeraterne, og selvfølgelig ville vi hjælpe. Hvis Johanne ikke havde haft et godt venskab på skolen, havde hun ikke fået hjælp. Der er altid varme og hjælpsomhed, og det gør det til en dejlig skole, fortæller de. Side 16

17 Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. Side 17

18 Opslagstavlen Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december 2011 uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Sunita Yaphonha, Salilah Sahar, Klara Olariu og Josephine Birunga. Den eksterne sprogcenterpris gik til Thomas Kjems Lyngvad fra Teknisk Forvaltning i Silkeborg Kommune. Begrundelsen er, at Thomas har påtaget sig et stort ansvar, når det gælder introduktion af højtuddannede borgere til det danske arbejdsmarked. Han er en ildsjæl med et stort socialt og fagligt engagement i integrationsarbejdet både i rollen som mentor og som praktikvært. Thomas Kjems Lyngvad (TV) Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Et nyt projekt skal sikre, at virksomheder i Horsens kan tiltrække, modtage og fastholde talentfuld, international arbejdskraft. Horsens Erhvervsråd og Horsens Kommune ser det som en naturlig videreudvikling af samarbejdsprojektet Welcome, som siden august 2009 har arbejdet med modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Projektet bliver løftet i tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og VIA University College. Tak for turen! Den 17. november 2011 var kursisterne fra DU2 i Silkeborg med tre lærere på en dejlig bustur til København. De så vagtskifte på Amalienborg og besøgte også Rundetårn, hvorfra der er en storslået udsigt over København. På Christiansborg hørte de en debat i Folketingssalen og mødte politiker Thomas Jensen, som faktisk kommer fra Silkeborg. Til sidst var der strøgtur og hygge. Det var et skønt besøg og en flot oplevelse. Side 18

19 Fire-dobling af kursistantallet I 2011 modtog personer danskundervisning på Sprogcenter Midt. Det svarer til godt 60 pct. flere end i 2008 og næsten en fire-dobling siden Kursistgruppen er ikke kun blevet større. Den har også undergået afgørende forandringer: flere arbejdskraftindvandrere og færre flygtninge flere selvforsørgende (83 pct. mod 35 i 2005) flere med højere uddannelser (42 pct. mod 36 i 2005) flere fra vestlige lande (58 pct. mod 21 i 2005) flere yngre kursister (85 pct. er under 40 år) Ændringen af målgruppen har haft betydning for efterspørgslen, idet mere end halvdelen af kursisterne modtager undervisning om aftenen og om lørdagen. I Horsens er det 2/3 af kursisterne, der går til undervisning aften og lørdag. Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 1. juni kl. 13 og 3. dec. kl. 13 Medborgerskabsprøven: 1. juni kl. 11 og 3. dec. kl. 11 Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 13. juni Translokation: 29. juni kl. 11 Sprogdage Der har været afholdt sprogdage på danskuddannelse 2 på sprogcentret i Horsens. På sprogdagene arbejdede kursisterne på tværs af klasser med at beskrive deres eget sprog i forhold til dansk. Både kursister og lærere vurderede, at det er en fordel at sammenligne med ens modersmål, når man lærer et nyt sprog, og at dagene derfor gav et stort udbytte. Pause-café Der bliver snakket, spillet bordfodbold, grinet og drukket kaffe og te, når der én gang om måneden er pause-café på sprogcentret i Hørning. Det er small-talk og det sociale, der er i fokus, når lærere og kursister slapper af sammen i sofaerne og ved bordene i afdelingens fælleslokale. Nogle snakker med dem, de allerede kender, og andre snakker måske sammen for første gang. Det er en kort seance, hvor lærerne ikke retter, men lytter og deler erfaringer med kursisterne i øjenhøjde. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2012 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003 Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Viljestærke. er vejen frem. God integration:

Viljestærke. er vejen frem. God integration: foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 8-12 2000 Frederiksberg Tilmelding: Send en e-mail til du-vejledning@vuf.nu med navn og telefonnummer Andre

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere