Nr april Ny afdeling i Silkeborg. EU formandskab i Horsens 10. Lille skole - store venskaber 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 16 - april 2012. Ny afdeling i Silkeborg. EU formandskab i Horsens 10. Lille skole - store venskaber 16"

Transkript

1 Sprogcenter Nyt Nr april 2012 Ny afdeling i Silkeborg 8 EU formandskab i Horsens 10 Lille skole - store venskaber 16

2 Leder Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab. Hvorfor kan Vangli ikke blive dansk statsborger? Vangli blev født i Kina for 45 år siden og kom til Danmark i 2007, hvor hun blev gift med en dansker. Hun har en travl hverdag, for hun skal både passe sin familie, sit arbejde og sin danskuddannelse. Vangli går på Sprogcenter Midt i Horsens. Hun arbejder hårdt og målrettet og regner med snart at bestå den afsluttende eksamen på Danskuddannelse 1. På sprogcentret er der tre danskuddannelser, og Vangli går på Danskuddannelse 1, fordi hun kun fik mulighed for at gå syv år i skole i Kina. Alle tre danskuddannelser er normeret til 1,2 årsværk og afsluttes med en statskontrolleret eksamen. På trods af dette har lovgiverne bestemt, at kun de, der består Danskuddannelse 3, er berettiget til at søge om dansk statsborgerskab. Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab dette uagtet, at de opfylder alle andre krav om for eksempel selvforsørgelse, ren straffeattest og medborgerskab. Vangli er ikke alene. På Sprogcenter Midt har vi 154 andre mønsterborgere, som er i færd med at gennemføre Danskuddannelse 1, men som vil være afskåret fra nogensinde at opnå dansk statsborgerskab. Ikke fordi de er kriminelle, har gæld eller ikke taler dansk, men fordi de er så uheldige at være født et sted på kloden, hvor de ikke fik mulighed for at gå ret meget i skole. Man kan ikke lade være med at undre sig over, at disse mennesker orker at bruge så meget blod, sved og tårer på at gennemføre en danskuddannelse. Og dog, de er jo ansvarlige og flittige mennesker, der ønsker en god tilværelse i Danmark, hvor de kan være gode medborgere og forsørge sig selv. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Højtuddannede kvinder på vej i job 4 6 Lærerbesøg i Malmø 8 Besparelse eller fornyelse? 10 EU formandskab i Horsens - og på skoleskemaet 6 12 Cooperative Learning i praksis 14 Hvor øst og vest mødes 15 Bydelsmor i Skanderborg 8 16 Lille skole - store venskaber 18 Opslagstavlen

4 Højtuddannede kvinder på vej i job En polsk bioanalytiker, en litauisk læge, en bulgarsk lærer og en tyrkisk sygeplejerske. Rækken af højtuddannede indvandrerkvinder, som er blevet kompetenceafklaret gennem en arbejdsprøvning, tæller i alt 26 personer. Heraf er syv kommet i job. Tekst Kaare Holst. Foto Mette Holst Nymand I to år har Sprogcenter Midt tilbudt kvinder med høj uddannelse kompetenceafklaring. Afklaringen er sket gennem arbejdspraktikker, og tilbuddet har været populært. - Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret, siger Rikke Lauritzen, der sammen med Mette Holst Nymand har haft ansvaret for kompetenceafklaringerne. Begge er jobguider på Sprogcentret. Læge fra Litauen Larisa fra Litauen fik afslag på sin jobansøgning til Regionshospitalet Silkeborg. Sprogcentrets jobguide fulgte op, så afslaget i stedet for blev et tilbud om tre måneders intensiv hospitalspraktik. Larisa fik meget ros under sin praktik uden dog at få job, men hun fik en flot anbefaling, som var med til at bane vejen for en introduktionsstilling på Herning Sygehus, hvor hun i dag er ansat. Larisa fortæller selv, at hun ikke var klar over, at det var muligt at søge praktik. - Jeg er meget glad for, at jeg kom i praktik først, for jeg havde ikke klaret mig så godt, hvis jeg var kommet i lønnet arbejde med det samme. Man bliver ikke så stresset, når man er ordentligt forberedt. Sefade Tilki, sygeplejerske fra Tyrkiet.ade Tilka Polsk bioanalytiker Edyta har seks års erfaring som bioanalytiker fra Polen. - Jeg var meget nysgerrig efter at se, om mit fag lignede det, jeg kender hjemmefra, og jeg var heldig at komme i praktik hos virksomheden Nexus A/S, som udvikler emulgatorer til fødevareindustrien. Jeg fik ansvar for at lave fedtanalyser af forskellige fødevarer, for eksempel yoghurt og mayonnaise. Jeg vejede og forberedte prøver og satte dem i et apparatur. Bagefter tjekkede jeg, hvor meget fedt og vand prøverne indeholdt og registrerede resultaterne, fortæller hun. Jeg er blevet afklaret og bekræftet i, at jeg vil satse på bioanalytiker-vejen. Side 4

5 Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret. Tyrkisk sygeplejerske Sefade er uddannet sygeplejerske fra Tyrkiet og har været i praktik på et plejehjem. Trods 24 års erfaring inden for faget fik hun ikke lov til at løse alle slags opgaver, fordi hun ventede på sin endelige autorisation. Men praktikken gav indblik i danske arbejdsforhold og var med til at styrke den faglige identitet. - Jeg lærte meget om procedurer og kulturen på arbejdspladsen, og jeg lærte en afdeling at kende. Jeg observerede forskellige sygeplejeopgaver, for eksempel sårpleje, og hvordan danske sygeplejersker lægger næse- og mavesonder, fortæller Sefade. Hun fik desuden lov til at tilse beboere, der ikke var alvorligt plejekrævende. - Jeg kunne selvfølgelig bruge min erfaring og min viden fra Tyrkiet, og jeg lærte navne på forskellige sygdomme og fagsprog om medicin og symptomer. Lærer fra Bulgarien Elena er lærer fra Bulgarien og har været glad for sin kontakt med jobguide Mette Holst Nymand. - Det er vigtigt med en person, som kan give gode råd, for alt er jo nyt. Hos Mette kan man snakke om sine individuelle jobmuligheder. I klassen handler det om danskundervisning. Lærerne kan ikke svare på den slags spørgsmål, og det skal de heller ikke, siger hun. Elena er i praktik i 5. klasse i en folkeskole, hvor hun er med i dansk, engelsk og matematik. - Jeg hjælper læreren med børn, der har brug for støtte til opgaveløsning og til at sidde stille. Jeg støtter dem fagligt i klassen. Jeg kan for eksempel hjælpe dem med matematik. Det var rigtig hårdt i starten, da jeg ikke snakkede så meget dansk. Men praktikken gav mig lyst til selv at stå for undervisningen og have ansvaret igen. Elena synes, at hun har fået mere selvtillid og tro på sin fremtid på det danske arbejdsmarked. -Jeg føler mig ikke så fagligt usikker mere, siger hun. Sprogcenter Midt har kunnet tilbyde kompetenceafklaringerne takket været en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Elena Gurska, lærer fra Bulgarien. Side 5

6 Målene for kurs A er tydelige for alle. Side 6

7 Lærerbesøg i Malmø - erfaringsudveksling med svensk sprogskole Tekst Bolette Berliner. Foto Helle Søndergaard - Välkommen, nu får du sjunga på svenska språket. Välkommen, nu får du uttala svenska. Det är inte svårt. Du kan sjunga alla dagar. Du lär dig svenska med sång. Kursisterne synger, sanglæreren stopper op, forklarer ord, øver udtale og melodi. Vi er til Svensk med sang hos sanglærer Eva Bornemark, der underviser i sine små sange med enkle tekster og melodier en halv time om ugen pr. klasse. Klasser er der nok af, for vi fire lærere fra Sprogcenter Midt besøger Komvux, Malmøs største sprogskole med 2500 kursister og over 100 lærere. Besøget er led i et NordPlus udvekslingsprogram med fokus på undervisningsmetoder på Danskuddannelse 1. Alle stationer fører til samme mål I fem dage følger vi lærerteamet Annika, Gisela og Dan. De har i halvandet år samarbejdet om undervisningen i tre formiddagsklasser med hver 16 kursister på begynderniveau. Netop kontinuiteten i samarbejdet og arbejdsopgaver er basal for deres pædagogiske arbejde. Til hver måned laver lærerteamet en detaljeret plan for undervisningens tema, indhold og form. De forbereder sig sammen cirka tre timer hver eftermiddag i deres teamrum med personlige arbejdspladser. Kursisterne får en overskuelig tjekliste med månedens læringsmål, og forløbets sluttest viser, hvilke mål hver enkelt har nået, og hvor der skal trænes mere. Lærerteamet har selv valgt at afholde test hver måned for at harmonisere undervisningen i de tre klasser. Hver lærer har sit eget hold, hvor ordforråd og dialoger i denne måned om familien og kroppen - trænes igen og igen på varierede måder. Efter formiddagspausen er der så valgfri stationer med samtale, læsning og skrivning og nogle dage motion. Kursisterne vælger selv station, men deres valg diskuteres ved en månedlig samtale med læreren. På alle stationer gennemarbejdes månedens centrale ordforråd og talehandlinger igen og igen på forskellige niveauer. Det afgrænsede ordforråd og den præcise målbeskrivelse gør det overskueligt for kursisterne at fornemme, hvornår de mestrer et delmål og er klar til at stå på næste station. Vi oplever klasser præget af ro, koncentration og arbejdsomhed. De velorganiserede strukturer gør, at alle ved, hvad de skal arbejde med, og retter fokus og opmærksomhed på det. Lærerne udstråler ro og stabilitet, og klassemiljøet er præget af tryghed ved det genkendelige og overskuelige. Sprogstationens hjemmeside Det faste undervisningsindhold med et forhåndsbestemt ordforråd er også basis for hjemmesiden Språkstationen - en enkel, overskuelig og meget indbydende it-platform, som Annika, Gisela og Dan har opbygget til deres klasser. Kursisterne bruger hjemmesiden til at træne ordforråd og udtale, da alle månedens gloser og små dialoger her er indtalt af lærerne og illustreret med små tegninger. Alle tidligere undervisningsforløb er stadig tilgængelige, så kursisterne selvstændigt kan repetere dem. Og det gør de! - Hvis lærerne har glemt at lægge ugens stof ind, spørger kursisterne efter det, fortæller Dan. Rekorden er 590 login på én dag, det gennemsnitlige antal er 230. Især ved opstart af et nyt tema kan vi høre på kursisternes udtale, at de har trænet ordforrådet derhjemme. Svensk struktur og dansk rummelighed? Ro, orden og struktur. Kontinuitet og et stærkt forpligtigende lærersamarbejde. Ingen afstikkere fra den pædagogiske plan. Kan det ikke blive for meget med al den struktur, så læreren føler sig bundet? - Nej, slet ikke, siger Gisela. Jeg kan netop bruge min kreativitet inden for rammerne og skal ikke hele tiden opfinde nye rammer. Fyldt med indtryk drager vi tilbage, imens vi ivrigt diskuterer, om vi kan tilføre lidt malmøsk struktur til den danske model med dens rummelighed, fleksibilitet og masser af individuelle hensyn. Udvekslingen har været gensidigt meget inspirerende. Vi har mange gode idéer med hjem i bagagen, ligesom Gisela, Annika og Dan havde efter deres besøg på Sprogcenter Midt, især om vores brug af Photostory, hvor kursisterne arbejder med deres egne billeder og historier på computeren, og Cooperative Learning strukturerne i den mundtlige undervisning. Side 7

8 Besparelse eller fornyelse? Den 1. februar indviede Sprogcenter Midt et nyt sprogcenter i Silkeborg. Faciliteterne er flotte, men mest iøjnefaldende er det store og moderne udstyrede studiecenter med et centralt fællesrum og syv funktionslokaler. På det nye sprogcenter skal kursisterne gå i skole tredage om ugen, som de plejer. Det nye er, at kun godt halvdelen af skoletiden foregår somholdundervisning med en lærer. Resten foregår som selvstudier i det nye studiecenter. Besparelse eller fornyelse? SprogcenterNyt går på jagt efter svaret. Tekst Kaare Holst. Foto Helle Søndergaard Da Silkeborg Kommune i efteråret sendte danskundervisningen i udbud, vægtede prisen med 70 procent og kvaliteten med 30. Sprogcenter Midt bød og vandt. - Den pris, vi har vundet med, betyder, at vi skal levere en anden vare, end vi er vant til. Før havde vi 21 lærere til opgaven, nu har vi 15, og derfor skal undervisningen tilrettelægges anderledes, siger Lene Glyngø, centerchef hos Sprogcenter Midt. Kursisterne går fortsat i skole tre dage om ugen, men de får færre lektioner med traditionel holdundervisning og mere selvstudium i studiecentret, hvor der er en lærer til rådighed. Den enkelte kursist får dermed et større ansvar for at nå sine mål, og de mål fremgår af en individuel kursistkontrakt. - Det er som udgangspunkt sjældent dårligt at give mennesker mere ansvar og flere forpligtelser, men vi skal nok være forberedt på, at der kan være en gruppe kursister, der får sværere ved at klare deres danskuddannelse med de ændrede vilkår, siger Lene Glyngø. Detaljerede undervisningsplaner og selvstudier På denne onsdag, hvor SprogcenterNyt kigger forbi, finder vi seks undervisningslokaler, hvor én lærer på vanlig vis underviser hver sit hold. I lokale 2 underviser Kirstin Jacobsen en gruppe Danskuddannelse 1 kursister. - Det har både været en spændende udfordring og en hård proces for lærerne med et langt planlægningstilløb til den nye skole, fortæller Kirstin. Vi har knoklet med at beskrive mål og indhold for holdundervisning og selvstudier, så de to aktiviteter komplementerer hinanden bedst muligt. Vi har simpelthen lavet detaljerede indholdsbeskrivelser for holdundervisningen på alle moduler, og samtidig har vi udarbejdet et pensum for selvstudierne med tilhørende opgaver. Det er selvfølgelig en stor udfordring at for- berede Danskuddannelse 1 kursister, som ikke er skolevante, til at skulle lære sprog på egen hånd i studiecentret. Men heldigvis har disse kursister ikke så mange timer i studiecentret som de mere skolevante kursister. I lokale 7 underviser Jes Dorf et hold studievante kursister. Jes er samtidig tillidsrepræsentant for lærerne: - Jeg er ikke ked af at kalde det besparelser, siger han. Og besparelser er ikke uden omkostninger. Vi har sagt farvel til seks dygtige og engagerede kolleger, og det må være logik, at det vil kunne mærkes. Både hvad angår kursisternes sprogindlæring og deres forståelse af det samfund, vi gerne skulle forberede dem til at fungere i. Vi er især bekymrede for de svageste af kursisterne. Flertallet skal nok bestå deres prøver, men kan de også få den fornødne forberedelse til medborgerskab og arbejdsliv? Det tillader jeg mig at tvivle på. Så når vi ind i studiecentret, som syder af aktivitet. Her arbejder fem klasser koncentreret i hvert sit lokale med støtte fra tre lærere. I det såkaldte samtalelokale sidder Celeste med sit hold og laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet til formålet: - I studiecentret får man tid til at fokusere på det, man har svært ved, fortæller hun. Samtalerummet er godt, for her kan vi diskutere og snakke sammen. Det var svært i starten, men nu er det blevet normalt. Vi troede ikke, at vi kunne lære noget uden en lærer, men uden lærer føler vi også et ansvar for at lære noget, og vi hjælper hinanden. SprogcenterNyt har brugt et par timer i universet mellem besparelse og fornyelse. Om det er det ene eller det andet lader sig ikke besvare entydigt, men vi vender tilbage igen senere. Måske kan vi komme tættere på et svar. Side 8

9 Aktiviteterne i studiecentret denne onsdag eftermiddag: Hold 513 i SKRIVE-lokalet arbejder med interaktive sprogprogrammer på de bærbare pc ere Hold 514 i EDB-lokalet træner udtale i det nye digitale sproglaboratorium Hold 522 i SAMTALE-lokalet laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet Hold 531 i STILLE-lokalet arbejder med bogen Trin-for-trin Hold 534 i LÆSE-lokalet laver læseopgaver til Prøve i Dansk 3 Side 9

10 EU formandskab i Horsens - Får man hjælp af folk, hvis der er noget, man ikke forstår - i butikker, i bussen, på kommunen? Sådan lyder spørgsmålet fra Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, Charlotte Walkusch, da hun besøger sprogcentret en dag i februar. Hertil kan kursisterne svare ja. De mener, at folk i byen er meget hjælpsomme. Spørgsmålet bliver aktuelt i foråret, når Horsens skal være vært for EU-formandskabet og tage imod mange udenlandske gæster. Tekst og foto Lisbet Hjort Larsen Europa i Horsens Hvad betyder det for Horsens, at EU flytter til byen fra april til juni? Hvad gør byen for at forberede sig på de mange gæster? Det har fire klasser på sprogcentrets Danskuddannelse 2 arbejdet med. Klasserne har besøgt Forum Horsens, hvor de mange arrangementer skal holdes, og Hotel Opus, der skal finde senge til de overnatninger, man forventer i løbet af perioden. De har diskuteret EU, læst artikler om besøget, googlet, lavet plancher og trænet den svære kunst at forstå dansk, når det tales af meget engagerede danskere. Og ingen er i tvivl om, at det er engagement og stor energi, der præger arbejdet med at gøre de praktiske ting klar til april. Hvad har kursisterne ellers hæftet sig ved? - At der er tænkt på alt, og at helt almindelige mennesker er med i planlægningen og betyder noget. For eksempel bliver taxachaufførerne også inddraget, for det er dem, de udenlandske besøgende møder først og sidst, når de kommer til byen, er et bud. EU langt væk og tæt på Arbejdet med EU er en del af sprogcentrets undervisning i samfundsfag. Kursisternes baggrund for at beskæftige sig med emnet er meget forskellig. Mange kommer fra EU-lande og kender en del til EU, mens det kan være nyt for kursister fra for eksempel Kina og Vietnam. Samtidig er der også kursister fra EU-lande, der opfatter EU som noget temmelig fjernt og abstrakt. Derfor starter undervisningen i klasserne med at undersøge, hvad EU betyder for de forskellige lande, og hvilke fordele og ulemper det har for den enkelte borger. Kursisterne synes, at emnet bliver meget mere vedkommende, efterhånden som snakken kommer rundt om grænsekontrol, medicinrester i kød, fælles mønt, sprøjtegift på grøntsager og fiskemanden, der skal til at lære latin. Miljø og motion I forbindelse med projektet får sprogcentret besøg af Charlotte Walkusch, der er ansat af kommunen til at koordinere besøgene fra Europa og resten af verden. De mange politikere og embedsmænd kommer ikke til at sidde på en stol hele tiden, hvis det står til hende og Horsens kommune. Der vil være motionsløb om morgenen, og alle mødedeltagere får mulighed for at låne en cykel. - Men hvordan vil kursisterne være på banen, spørger SprogcenterNyt. Flere vil melde sig som by-ambassadører og vise Horsens frem for en landsmand. Nogle vil se udstillingen Expo ved siden af Forum, hvor Horsens vil vise det bedste inden for dansk miljøteknologi. Andre glæder sig bare til at se byen fuld af store biler, vejskilte på engelsk og europæiske miljøministre på lyserøde genbrugscykler. Netop miljø og cykler er et godt fokus, hvis man vil vise Horsens frem, mener en kursist fra Rumænien. - Det vil helt sikkert være spændende for politikerne at se Horsens. Den er helt forskellig fra Bruxelles og mange andre europæiske byer. Cyklerne, de grønne områder og den rene luft gør den til noget særligt. Side 10

11 - og på skoleskemaet Charlotte Walkusch, Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, på besøg i undervisningen. Vis Horsens frem for dine landsmænd! Horsens Kommune søger by-ambassadører, der vil tage imod gæsterne og vise dem byen. Specielt fra den maj vil der være mange mennesker fra hele verden. Her er byen vært for en konference om fattigdom, hvor der er deltagere fra Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Har du lyst til at vise byen frem for en landsmand eller en anden udlænding, så skriv til Charlotte Walkusch: Side 11

12 Cooperative Learning i praksis Afvekslende, sjovt og effektivt Tekst Laura Lemvig Krag. Foto Karin Ellebye Side 12

13 Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fordi strukturerne sikrer, at alle i klassen kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Det store fælleslokale på Sprogcenter Midt i Hørning minder mest om en myretue en flok kursister myldrer ind og ud imellem hinanden og rundt og rundt. - Fang en makker, lyder det pludselig fra læreren. Kursisterne stopper op, giver hånd til den, de står tættest på, og afventer instruktion fra læreren. - Kan I bedst lide sommer eller vinter?, spørger læreren. - Den højeste starter. Værsgo! Kursisterne tager et hurtigt kig på makkeren for at se, hvem der er højest, og går så i gang med snakken. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne giver atter hånd, takker for snakken og bliver igen til en myldrende myretue. Seancen gentager sig, og læreren stiller et nyt spørgsmål. Klassen er i gang med Cooperative Learning. - Det er dejligt at snakke med så mange på så kort tid, siger en kursist, der er ny i klassen. - Så kommer jeg hurtigere til at kende de andre. Læreren nikker og uddyber. - Jeg bruger gerne Cooperative Learning til at ryste klassen sammen. Kursisterne møder hinanden på nye måder og kommer ofte til at grine sammen. Men Cooperative Learning kan meget mere end det. Mere taletid til den enkelte Cooperative Learning består i korte træk af en række forskellige måder at samarbejde på, de såkaldte strukturer, der bærer navne som for eksempel Fang en makker, Ping Pong Par og Rollelæsning. Teorien bag er blandt andet, at kursisterne lærer bedre, når de kommunikerer med hinanden. Samarbejdsstrukturerne flytter fokus fra læreren til kursisterne og sikrer, at samarbejdet mellem kursisterne foregår systematisk. På den måde får den enkelte kursist mere taletid og dermed mere sproglig træning og repetition. Læreren sætter rammerne, lytter og hjælper ved behov. Alle kommer til orde I et andet lokale på sprogskolen sidder ni kursister i dyb koncentration. De er ved at læse sangteksten til Nik & Jays Når et lys slukkes. Kursisterne sidder i tre grupper og arbejder med hver deres vers af sangen. Hver gruppe forhandler sig frem til en fælles opfattelse af, hvad teksten handler om. De er i gang med strukturen Ekspert-puslespil. De bliver hver især eksperter i deres vers af sangen. Så deler de sig op og mødes i nye grupper for at dele deres viden med de andre. På den måde får de alle sammen indsigt i hele sangteksten og får snakket en masse dansk undervejs. - Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fortæller læreren. - Strukturerne sikrer, at alle kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Og da de selv skal formidle deres nye viden videre til andre kursister, er de meget motiverede for at deltage i gruppearbejdet. Man lærer at kommunikere ved at kommunikere I lokale tre er kursisterne gået i gang med dagens sidste lektion. De sidder ikke på deres pladser, men står ude på gulvet i to rundkredse, den ene inden i den anden. Med ansigterne vendt mod hinanden snakker de sammen to og to, inderkreds med yderkreds. Alle er ved at være trætte, men alligevel er de aktive og har energi til både at fortælle, lytte og stille spørgsmål igen og igen. - Jeg får mange forskellige spørgsmål, og det er rigtig godt, fortæller en kursist. - For så skal jeg forsøge at forklare mig på dansk. En anden reflekterer over arbejdsformen. - Det er også godt at fortælle det samme flere gange, for du kan mærke, at du bliver lidt bedre for hver gang, du fortæller. Kursisterne her er i gang med strukturen Dobbeltcirkler, hvor de skal fortælle hinanden om emner som for eksempel min familie eller min praktik. Den ene fortæller, den anden lytter og giver feedback. Herefter bytter de roller. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne roterer, og alle får en ny samtalepartner. Side 13

14 Hvor øst og vest mødes Sprogcenter Midt på studietur til Istanbul Tekst Kaare Holst. Foto Line Thingholm Tre hele dage i Istanbul. Læg hertil af- og hjemrejsedag. Så kompakt kan det gøres, når 62 medarbejdere fra Sprogcenter Midt er på studietur i påskeferien. alene ikraft af sin identitet genstand for statens mistænksomhed og må se sine folkevalgte repræsentanter marginaliserede i det politiske spil. Et tætpakket program Europas største by De tre dage bød på et tætpakket program. Første dag stod i det klassiske Istanbuls tegn. Lokale guider viste rundt på Topkapi-paladset, som gennem 400 år var det politiske centrum og kraftcenter i Det osmanniske Rige. Paladset husede i sin storhedstid 4000 mennesker på kvadratmeter. Turen gik også omkring Den Blå Moske og Hagia Sophia, hovedkirken i det byzantinske riges hovedstad, Konstantinopel. Ingen ved nøjagtigt, hvor mange der bor i byen. Et realistisk skøn lyder på 15 millioner, og det ubeskrivelige folkemylder på centrale gader og pladser taler sit eget håndgribelige sprog. Byen er i konstant vækst og dermed forandring. Netop demografi og byudvikling var emnet for fotograf Jonathan Lewis og sociolog Constanze Letschs lysbilledforedrag og byvandring en eftermiddag. Centrale bydele saneres, og indbyggerne fordrives til nye forstæder, mens et mere velstående befolkningssegment flytter ind. På besøg hos kurdiske alevier Sultangazi er et arbejderkvarter med et betydeligt kurdisk islæt. Bydelen er også hjemsted for et religiøst forsamlingshus for den tyrkiske blandingsreligion, alevismen. De kurdiske alevier var mere end ivrige efter at modtage den 62 mand store delegation fra Sprogcenter Midt, som alle blev budt velkommen med håndtryk ved indgangen. Bydelsborgmesteren og et fremtrædende menighedsmedlem gjorde indgående rede for mindretallets vilkår i dagens Tyrkiet. Som kurdisk alevi er man På besøg hos kurdiske alevier i Sultangazi. Side 14 Blandt tyrkiske tv-folk Sprogcentret havde stor hjælp fra freelancejournalist for Politiken og DR, Martin Selsøe, i tilrettelæggelsen af programmet. Et af studieturens højdepunkter var oplæg og debat ved udlandsredaktør Vildan Ay, SKYTürk TV og journalist Zeynep Erdim, BBC World. Oplægget gav et levende billede af et Tyrkiet, som slås med at finde sin plads mellem øst og vest, mellem diktatur og demokrati, mellem islamisme og sekularisme.

15 Bydelsmor i Skanderborg Tekst og foto Bolette Berliner - Det er uvurderligt for lokalområdet, at I vil gøre en indsats, være aktive og hjælpe andre. Jeg er stolt af, at vi nu har bydelsmødre i Skanderborg. Med disse ord afslutter borgmester Jørgen Gaarde sin lille tale til fem kvinder, der som de første i Skanderborg har gennemført uddannelsen til bydelsmor. Kort efter får kvinderne, alle med udenlandsk baggrund, overrakt deres diplomer ved en reception på Skanderborg Rådhus den 29. februar. En af bydelsmødrene er Tulizo Musafiri Kyumbwa fra Congo, kursist på Sprogcenter Midt, mor til fem og bosat i boligområdet Højvangen i Skanderborg, hvor Projekt Bydelsmødre startede i efteråret. Formålet med dette nye integrationsprojekt, som er tilknyttet Bydelsmødrenes Landsorganisation, er at uddanne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til, på frivillig basis, at rådgive andre kvinder i lokalområdet med samme modersmål og kulturbaggrund. Uddannelsen til bydelsmor har strakt sig over 14 uger á fire timers undervisning ledet af sundhedsplejerske og projektkoordinator Kirsten Birk. Undervisningen inddrager fagfolk og omfatter tema- erne familien, sundhed, samfund og kommune samt bydelsmødrenes metoder, primært samtale, brobygning og netværksdannelse. Vidensdeling mellem kvinder På sprogcentret er Tulizos nye identitet som bydelsmor mærkbar. Hun udtrykker nu sine meninger og holdninger med større sproglig sikkerhed baseret på den samfundsviden og de praksis erfaringer, hun har tilegnet sig gennem kurset og sit virke som bydelsmor. - Jeg ville ønske, jeg selv havde haft en bydelsmor, der havde snakket med mig på mit sprog om alle de ting, jeg ikke forstod, da jeg kom til Danmark. Nu er jeg glad for at kunne hjælpe andre nyankomne kvinder. Jeg giver dem gode råd om børns sovetider, forældrestøtte til lektier, begrænsning af computerspil og andre ting, der er vigtige for, at mødrene kan bevare kontakten med børnene og deres nye liv. De små ting betyder meget for familiens trivsel og fremtid i Danmark. Jeg forklarer også, hvor man kan henvende sig med forskellige problemer, fortæller Tulizo. - Jeg kan godt lide at hjælpe, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet. Når man hjælper en kvinde, kommer det altid børnene og hele familien til gode. Side 15

16 Lille skole store venskaber - Det er helt anderledes at gå på den store afdeling i Horsens end på den lille i Odder, siger en tidligere Odder-kursist, der nu går i Horsens. Jamen, hvordan er det i Odder, som er en lille afdeling med 45 kursister og fem lærere? Det spørgsmål har vi stillet til kursisterne. Tekst og foto Lea Mortensen Hverdag med skole, arbejde og familie - Det er en stor udfordring at passe skole, arbejde og børn på samme tid, fortæller Marcin fra Polen. - Jeg synes, det er vigtigt, at man involverer sig i skolens forskellige aktiviteter. Det kan hjælpe mig med at blive integreret i det danske samfund. Oksana er helt enig. Hun fortsætter. - Jeg har travlt hver dag, så sommetider har jeg ikke tid nok til at lave hjemmearbejde. Man skal virkelig lære at være effektiv. Emil fra Iran kan godt lide at gå i skole, fordi han skal bruge sproget til at komme i kontakt med danskere. Men han synes, det er lige så vigtigt at arbejde. - På arbejdspladsen kan jeg snakke med mange forskellige mennesker. På den måde lærer jeg dansk udtale. Fernanda er enig med sine klassekammerater, men hun har en lille tilføjelse. - Mit største problem her i Danmark er det danske vejr. Og det kan man jo godt forstå, når hun kommer fra Brasilien. Virksomhedsbesøg Der sker mange forskellige ting i undervisningen i Odder. Men der er specielt én ting, kursisterne godt kan lide, og det er ekskursioner. I februar var tre hold på besøg på Odder Barnevognsfabrik, hvor vi fik en rundvisning og så, hvordan folk arbejder. Heva fra Syrien, der går på Danskuddannelse 1 modul 4, fortæller. - Jeg kan godt lide, at vi snakker sammen i klassen og laver spørgsmål først. Så er jeg ikke så nervøs, når jeg skal stille spørgsmål til chefen. Og når vi så kommer hjem, snakker vi om besøget igen og kigger på billeder og skriver. Det kan jeg bruge til min modultest. Hvis jeg fortæller om Odder Barnevognsfabrik, så består jeg min modultest, siger Heva og griner. Kursistrådet Katy, Zsofia, Nazif og Maria er medlemmer af kursistrådet. - Kursistrådet startede i august Der er ti kursister, en formand og en næstformand. Vi mødes hver anden uge. Vi har et budget, og det er kursistrådet, der bestemmer, hvordan vi vil bruge pengene. Vi er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. På den måde lærer vi om demokrati. En gang om måneden har vi fælles morgenmad. Det er meget hyggeligt og en god måde at lære hinanden bedre at kende på. Endvidere diskuterer kursistrådet de fælles aktiviteter. For eksempel var vi sammen i København og på Aros Museum i Aarhus. Nu går vi i gang med at lave en ny kursistavis, som handler om kursister og vores aktiviteter. Kursistrådet er spændende og giver mulighed for at lære at samarbejde med andre og lave noget for fællesskabet. Altid varme og hjælpsomhed Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. I pausestuen sidder en gruppe kvinder og sludrer. En gruppe unge, syriske mænd får sig et spil bordfodbold, mens Johanne, Cristina, Omar og Jigar laver kaffe ude i køkkenet. - Vores venskab betyder, at vi hjælper hinanden - som det skete med Johanne fra Grønland. Hun er enlig mor til to børn. En dag havde hun brug for hjælp til at flytte nogle møbler. Så spurgte hun klassekammeraterne, og selvfølgelig ville vi hjælpe. Hvis Johanne ikke havde haft et godt venskab på skolen, havde hun ikke fået hjælp. Der er altid varme og hjælpsomhed, og det gør det til en dejlig skole, fortæller de. Side 16

17 Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. Side 17

18 Opslagstavlen Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december 2011 uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Sunita Yaphonha, Salilah Sahar, Klara Olariu og Josephine Birunga. Den eksterne sprogcenterpris gik til Thomas Kjems Lyngvad fra Teknisk Forvaltning i Silkeborg Kommune. Begrundelsen er, at Thomas har påtaget sig et stort ansvar, når det gælder introduktion af højtuddannede borgere til det danske arbejdsmarked. Han er en ildsjæl med et stort socialt og fagligt engagement i integrationsarbejdet både i rollen som mentor og som praktikvært. Thomas Kjems Lyngvad (TV) Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Et nyt projekt skal sikre, at virksomheder i Horsens kan tiltrække, modtage og fastholde talentfuld, international arbejdskraft. Horsens Erhvervsråd og Horsens Kommune ser det som en naturlig videreudvikling af samarbejdsprojektet Welcome, som siden august 2009 har arbejdet med modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Projektet bliver løftet i tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og VIA University College. Tak for turen! Den 17. november 2011 var kursisterne fra DU2 i Silkeborg med tre lærere på en dejlig bustur til København. De så vagtskifte på Amalienborg og besøgte også Rundetårn, hvorfra der er en storslået udsigt over København. På Christiansborg hørte de en debat i Folketingssalen og mødte politiker Thomas Jensen, som faktisk kommer fra Silkeborg. Til sidst var der strøgtur og hygge. Det var et skønt besøg og en flot oplevelse. Side 18

19 Fire-dobling af kursistantallet I 2011 modtog personer danskundervisning på Sprogcenter Midt. Det svarer til godt 60 pct. flere end i 2008 og næsten en fire-dobling siden Kursistgruppen er ikke kun blevet større. Den har også undergået afgørende forandringer: flere arbejdskraftindvandrere og færre flygtninge flere selvforsørgende (83 pct. mod 35 i 2005) flere med højere uddannelser (42 pct. mod 36 i 2005) flere fra vestlige lande (58 pct. mod 21 i 2005) flere yngre kursister (85 pct. er under 40 år) Ændringen af målgruppen har haft betydning for efterspørgslen, idet mere end halvdelen af kursisterne modtager undervisning om aftenen og om lørdagen. I Horsens er det 2/3 af kursisterne, der går til undervisning aften og lørdag. Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 1. juni kl. 13 og 3. dec. kl. 13 Medborgerskabsprøven: 1. juni kl. 11 og 3. dec. kl. 11 Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 13. juni Translokation: 29. juni kl. 11 Sprogdage Der har været afholdt sprogdage på danskuddannelse 2 på sprogcentret i Horsens. På sprogdagene arbejdede kursisterne på tværs af klasser med at beskrive deres eget sprog i forhold til dansk. Både kursister og lærere vurderede, at det er en fordel at sammenligne med ens modersmål, når man lærer et nyt sprog, og at dagene derfor gav et stort udbytte. Pause-café Der bliver snakket, spillet bordfodbold, grinet og drukket kaffe og te, når der én gang om måneden er pause-café på sprogcentret i Hørning. Det er small-talk og det sociale, der er i fokus, når lærere og kursister slapper af sammen i sofaerne og ved bordene i afdelingens fælleslokale. Nogle snakker med dem, de allerede kender, og andre snakker måske sammen for første gang. Det er en kort seance, hvor lærerne ikke retter, men lytter og deler erfaringer med kursisterne i øjenhøjde. Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2012 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Særnummer januar 2008

Særnummer januar 2008 Sprogcenter Nyt Særnummer januar 2008 Sprogcenter Midt i Hedensted 4 Sprogcenter Midt i Horsens 6 Sprogcenter Midt i Odder 8 Sprogcenter Midt i Silkeborg 10 Sprogcenter Midt i Skanderborg 12 Sprogcenter

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10

Nr. 17 - november 2012. Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10 Sprogcenter Nyt Nr. 17 - november 2012 Dansk og arbejde i samspil Ny ungeuddannelse 4 8 Dansk som andetsprog i fængslet 10 Leder Sprogcentrene har landets absolut mest fleksible uddannelsestilbud. Vi tilbyder

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Studieturen til Istanbul d. 22.-27. marts 2015

Studieturen til Istanbul d. 22.-27. marts 2015 Studieturen til Istanbul d. 22.-27. marts 2015 Kære 2.v, Hermed følger relevante informationer til jer og jeres forældre omkring studieturen. Temaet for studieturen er øst og vest, og de deltagende fag

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Unge2-projektet. Nye ledere

Unge2-projektet. Nye ledere Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Lundebjergskolen og er placeret på Ballerup Sprogcenter.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Sprogcenter Nyt. Matematik er meget mere end tal. Testning på hjemmebane 12. Babyer på sprogcentret i Silkeborg 16. Nr.

Sprogcenter Nyt. Matematik er meget mere end tal. Testning på hjemmebane 12. Babyer på sprogcentret i Silkeborg 16. Nr. Sprogcenter Nyt Nr. 14 - april 2011 Matematik er meget mere end tal 4 Testning på hjemmebane 12 Babyer på sprogcentret i Silkeborg 16 L e d e r Fra AOF Horsens til Skolen for Udlændinge til Sprogcenter

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010.

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010. Vanebryderuddannelsen 2011 København den 10. november 2010 Det er nødvendigt at bryde vaner for at få succes Ulrik Wilbek Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning Målet med udviklingsforløbet er,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG Bydelsmødrene bringer håb og forandring i andre kvinders liv Bydelsmødrenes Landsorganisation www.bydelsmor.dk Indholdsfortegnelse HVORDAN

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Sprogcenter Nyt. Hjælp til selvhjælp 4. Ung, udsat og uledsaget 6. Til vælgermøde uden stemmeret 8. Nr. 15 - november 2011

Sprogcenter Nyt. Hjælp til selvhjælp 4. Ung, udsat og uledsaget 6. Til vælgermøde uden stemmeret 8. Nr. 15 - november 2011 Sprogcenter Nyt Nr. 15 - november 2011 Fatma Øktem til vælgermøde på Sprogcenter Midt Hjælp til selvhjælp 4 Ung, udsat og uledsaget 6 Til vælgermøde uden stemmeret 8 L e d e r Hvis vi prioriterer kvalitet

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere