Sådan finder du en person
|
|
- Kaare Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan finder du en person Befolkningen i Dansk Vestindien var på mange måder mere broget end befolkningen i Danmark. Slaverne, og senere de frie arbejdere, var enten afrikanere eller efterkommere af afrikanere fra mange steder i Afrika, men også den europæiske del af befolkningen kom mange steder fra. Den største gruppe i befolkningen var slaverne og senere de frie arbejdere. Arkiverne indeholder færre oplysninger om dem end om mange andre grupper i samfundet, men ønsker man at finde en bestemt slave eller landarbejder, er folketællinger, kirkebøger, menighedsindberetninger og slavelister et godt sted at starte. De indeholder de mest basale personoplysninger, fx navn, bopæl, alder, civilstatus og tilknytning til kirkesamfund. Den næststørste gruppe i kolonisamfundet var den frie, civile, europæiske befolkning, dvs. plantageejere, købmænd og ansatte i koloniens administration samt deres familier. Personoplysninger om dem skal også søges i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger. Udover disse to store grupper fandtes i slavetiden en mellemgruppe, nemlig den frie farvede befolkning kaldet de frikulørte. Den bestod både af tidligere slaver, som havde købt sig selv fri eller var blevet frigivet, og af farvede som var født frie. Personoplysninger om dem findes også i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger, men derudover også i særlige fortegnelser over frikulørte, hvor deres status som frie er dokumenteret. Endelig udgør det militære personale en mindre og særlig del af den europæiske befolkning. Dem findes der mange personoplysninger om i Zahlruller, mandskabslister og lister over anhvervede rekrutter, mens der står mindre i folketællinger, kirkebøger og menighedsindberetninger. Et eksempel på hvordan man kan bruge arkiver med personoplysninger til at finde information om en specifik person kunne være den slavefødte plantageejer Moses Elias Williams ( ). Historien om Moses Elias Williams er beskrevet her. I folketællingerne fra 1850, 1855, 1857, 1860, 1870 og 1890 kan man følge Moses liv fra dreng til familiefar, slagtermester og senere plantageejer på St. Croix. Dermed sætter folketællingerne en ramme for hans liv, hvor andre oplysninger kan fyldes ind i, f.eks. fra matriklerne, hvor man kan se, at han købte plantagen The Sight og flere ejendomme i Christiansted. For disse informationer, se kilder til ejendomshistorie. De vigtigste kildegrupper Folketællinger, o Det finder du i folketællingerne Folketællingerne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor en person boede på et givent tidspunkt, og fortælle dig om personens alder, civilstand, titel og status i husstanden, erhverv, fødested og religion. Folketællingerne fra før 1848 fortæller også, om en person var slave eller fri, og om personens fysiske helbred og moralske 1
2 karakter. Der blev foretaget 12 folketællinger, og hver af dem giver et øjebliksbillede af hver husstand i kolonien i det givne år. o Sådan er folketællingerne bygget op og organiseret Der findes folketællinger for følgende år: 1835, 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901 og Dog er tællingerne for 1835 og 1890 ikke fuldstændige. Tællingerne er organiseret efter hver af de tre øer og herunder efter by og land: By: Tællinger er inddelt efter gadenavn og ordnet efter husnummer. Land: Tællinger er inddelt efter kvarterer (distrikter) og herunder efter plantagens navn. Kvartererne på de tre øer var: St. Croix: Kompagniets kvarter, Dronningens kvarter, Kongens kvarter, Prinsens kvarter, Westende kvarter, Ostende kvarter A, Ostende kvarter B, Nordside kvarter A, Nordside kvarter B. St. Thomas: Oost Ende kvarter, Røde Huck kvarter, Frenchmans Bay kvarter, Nye kvarter, Store Nord Side kvarter, Lille Nord Side kvarter, Syd Side kvarter, Vestende kvarter. St. Jan: Cruz Bay kvarter, Maho Bay kvarter, Reef Bay kvarter, Coral Bay kvarter, Oost Ende kvarter. Nogle af tællingerne fra før 1848 er desuden underopdelt efter frie og slaver. Tællingerne er skrevet på dansk (gotisk) eller på engelsk (latinsk). o Det skal du vide for at bruge folketællingerne Hvornår: Du skal vide nogenlunde, hvornår personen levede. Hvor: Du skal vide, hvor personen levede. Helst så præcist som muligt: på hvilken ø og i hvilken by og gade eller på hvilken plantage. Hvem: Du skal kende navnet på personen. For tællinger før 1848 skal du også vide, om personen var slave eller fri. En slave vil kun være registreret med fornavn(e), da slaver normalt ikke havde efternavne. o Her er folketællingerne arkiveret Folketællingerne er arkiveret under to myndigheders arkiver: Tællingerne fra 1841 og 1846 er arkiveret under Rentekammeret (arkivnr. 303), Danske Afdeling, Tabelkommissionen, Folketælling 1841, Vestindien og Folketælling 1846, Vestindien. Tællingerne fra 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901 og 1911 er arkiveret under Danmarks Statistik (arkivnr. 1308), Folketælling, Vestindien. Kirkebøger,
3 o Det finder du i kirkebøgerne Kirkebøgerne er vigtige kilder til viden om liv, død, tro og personlige relationer i kolonien. Her finder du ikke blot oplysninger om dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og begravelser, men ofte også om familierelationer, status som slave eller fri, alder og erhverv: Dåbsoptegnelser angiver ofte dato, den døbtes navn, forældres navne, om vedkommende var slave eller fri samt navne på gudmødre og fædre. Konfirmationsoptegnelser angiver ofte dato og konfirmandens navn. Ofte var der tale om voksne slaver i tyverne. Vielsesoptegnelser angiver ofte dato, parrets status som slaver eller frie og vidnernes navne. Ægteskab på tværs af kristne menigheder var ikke ualmindelige. I den sidste periode inden 1848 blev nogle slaver også gift med frie personer. Begravelsesoptegnelser angiver ofte dato, personens status som slave eller fri samt alder og erhverv. I den danske koloni i Vestindien var der ikke én statskirke, men flere store kirkesamfund. Rigsarkivet har kirkebøger fra fire af dem: Den danske evangeliske menighed. Den lutherske Missionsmenighed. Den engelske luthersk-evangeliske menighed. Den hollandsk-reformerte menighed. o Sådan er kirkebøgerne bygget op og organiseret Der findes kirkebøger for perioden , men mange er gået tabt, og de findes derfor ikke for alle samfund for hele denne periode. Bøgerne er ført på dansk (gotisk eller latinsk), tysk (gotisk), hollandsk (latinsk) eller engelsk (latinsk) Rigsarkivets samling af kirkebøger er organiseret efter de fire kirkesamfund og herunder geografisk efter ø. Kirkebøgernes opbygning er vidt forskellig alt efter tidspunkt og kirkesamfund. Nogle er ført kronologisk med kolonner til hver kirkelig handling, mens andre er struktureret efter hver handling: dåb, konfirmation, vielse og begravelser. o Det skal du vide for at bruge kirkebøgerne Hvilket kirkesamfund: Du skal vide, hvilket kirkesamfund personen tilhørte. Hvor: Du skal vide, på hvilken ø personen boede. Hvornår: Du skal vide nogenlunde hvilket år, begivenheden fandt sted. 3
4 Hvilken begivenhed: Det er en fordel, hvis du ved, hvilken begivenhed (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) du søger. o Her er kirkebøgerne arkiveret Kirkebøgerne fra de fire kirkesamfund er arkiveret efter den menighed de kom fra: St. Croix Den evangeliske menighed på Sankt Croix, Enesteministerialbog (løbenr. 1/ ). Den evangeliske, herunder den engelsk-lutherske, menighed i Christiansted på Sankt Croix, Kontraministerialbog (løbenr. 3/ ). Den evangeliske, herunder den engelsk-lutherske, menighed i Frederiksted på Sankt Croix, Kontraministerialbog (løbenr. 3/ ). Missionsmenigheden på Sankt Croix, Enesteministerialbog (løbenr. 1/ ). Den hollandsk-reformerte menighed på Sankt Croix, Enesteministerialbog (løbenr. 1/ ). St. Thomas og St. Jan Den evangeliske menighed på Sankt Thomas og Sankt Jan, Enesteministerialbog (løbenr. 1/ ; 3/ ). Den evangeliske menighed på Sankt Thomas og Sankt Jan, Kontraministerialbog Den kulørte missionsmenighed på Sankt Thomas og Sankt Jan, Enesteministerialbog (løbenr. 1/ ). Menighedsindberetninger, o Det finder du i menighedsindberetningerne Menighedsindberetningerne kan supplere den viden, som du finder i kirkebøgerne. Det var indberetninger til lokaladministrationen fra trossamfundene på øerne. Også 4
5 her finder du oplysninger om navne, datoer og status som slave eller fri og andre værdifulde oplysninger: Dåbsindberetninger angiver faderens og moderens navne, bopæl, religion og navne på gudmødre og fædre. Konfirmationsindberetninger angiver navn, alder og bopæl. Vielsesindberetninger angiver brudens og gommens navne, samt vidner ved vielsen. Begravelsesindberetninger angiver bopæl, dødsårsag og civilstand, samt om personen var slave eller fri, og hvem den eventuelle slaveejer var. Indberetningerne er uddrag af trossamfundenes kirkebøger og kan derfor dække eventuelle huller der. Indberetningerne findes for perioden Samtidig dækker indberetningerne også den romersk-katolske kirke, som der ikke findes kirkebøger fra i Rigsarkivets samling. Der er således menighedsindberetninger fra fem kirkesamfund: Den danske luthersk-evangeliske kirke. Den engelske (anglikanske) luthersk-evangeliske kirke. Den hollandske-reformerte kirke. Den lutherske Missionsmenighed. Den romersk-katolske kirke. Indberetningerne er skrevet på dansk (gotisk eller latinsk), tysk (gotisk) eller engelsk (latinsk). o Sådan er menighedsindberetningerne bygget op og organiseret Menighedsindberetningerne er overordnet organiseret efter begivenheder (dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og begravelser). Herunder er de først organiseret kronologisk i intervaller af varierende længde (fra 5 til 40 år), dernæst geografisk efter ø og endelig efter kirkesamfund. o Det skal du vide for at bruge menighedsindberetningerne Hvilken begivenhed: Du skal vide, hvilken begivenhed du søger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse). Hvornår: Du vide, i hvilken tidsperiode begivenheden fandt sted. Hvor: Du skal vide, på hvilken ø personen boede. Hvilket kirkesamfund: Det er en fordel, hvis du ved, hvilket kirkesamfund personen tilhørte. o Her er menighedsindberetningerne arkiveret Menighedsindberetningerne er arkiveret under to forskellige myndigheders arkiver, efter hvilken ø de stammer fra: 5
6 St. Croix Den vestindiske regering (arkivnr. 678), Menighedsindberetninger om fødte, St. Croix, (løbenr ). Den vestindiske regering (arkivnr. 678), Menighedsindberetninger om døde, St. Croix, (løbenr ). Den vestindiske regering (arkivnr. 678), Menighedsberetninger om konfirmerede, St. Croix, (53.2.1). Den vestindiske regering (arkivnr. 678), Menighedsberetninger om viede, St. Croix, ( ). St. Thomas og St. Jan: St. Thomas og St. Jan Guvernement (arkivnr. 693), Menighedsindberetninger over fødte, St. Thomas og St. Jan, (løbenr ). St. Thomas og St. Jan Guvernement (arkivnr. 693), Menighedsindberetninger over viede, St. Thomas og St. Jan, (løbenr ). St. Thomas og St. Jan Guvernement (arkivnr. 693), Menighedsindberetninger over døde, St. Thomas og St. Jan, (løbenr ). Slavelister (Matrikeloplysningsskemaer), o Det finder du i slavelisterne Enhver fri borger i kolonien skulle hvert år udarbejde en liste over de personer, der opholdt sig på hans eller hendes ejendom, både frie og slaver. Du kan bruge disse lister til at søge viden om de enkelte slaver og deres livsvilkår og om livet på landet og i byen og livet på store og små plantager. Slavelisterne er vidt forskellige, men angiver ofte slavens: Navn, køn, alder og fødested. Arbejdsfunktion ( markslave, husslave ). Religion. Fysiske helbredstilstand. Slavestatus (fuldt arbejdsdygtig, delvis uarbejdsdygtig eller nytilkommen 6
7 voksen samt halvvoksen eller barn). Slaver er normalt kun anført med ét fornavn, men kan være anført med to ( Jack James ) eller et fornavn og et tilnavn ( John Bomba ). o Sådan er slavelisterne bygget op og organiseret Listerne blev udarbejdet årligt i perioden De er vidt forskellige fra fortrykte skemaer over håndskrevne skemaer til lister i løbende tekst. De er skrevet på dansk (gotisk skrift) eller engelsk eller hollandsk (begge latinsk skrift). Listerne dækker primært St. Croix. Kun få er bevaret fra St. Thomas og St. Jan. Samlingen af slavelister er organiseret efter land og by. Herunder: For by: Inddelt kronologisk og herunder alfabetisk efter slaveejerens navn For land: Inddelt kronologisk og herunder efter kvarter (distrikt). o Det skal du vide for at bruge slavelisterne Land eller by: Du skal vide, om personen boede i en by eller på landet. Hvor: Du skal vide, hvor personen boede: på hvilken ø og i hvilken by/på hvilken plantage. Bemærk: Listerne dækker primært St. Croix. Hvornår: Du skal kende den tidsperiode, personen levede i. Ejer: Det letter din søgning, hvis du kender navnet på slavens ejer. o Her er slavelisterne arkiveret Slavelisterne er arkiveret under Den vestindiske regering (arkivnr. 678), Gruppeordnede sager 9. Sociale og kulturelle forhold, Matrikelskemaer, (løbenr ). Fortegnelser over frikulørte (frie farvede personer), o Det finder du i fortegnelserne over frikulørte Hvis en person er forsvundet fra én slaveliste til den næste, kan det skyldes, at personen er blevet solgt eller er død eller at han eller hun er blevet frikøbt. Sidstnævnte kan du undersøge via fortegnelserne over frikulørte (også kaldet de frie farvede). Fortegnelserne er en slags folketællinger over frie afrocaribiske mænd, kvinder og børn i Christiansteds jurisdiktion på St. Croix (dvs. Kompagniets, Dronningens og Kongens kvarter samt Ostende kvarter A og B). Fortegnelserne kan give dig viden om frikøbte og frifødte personer og om det liv, de levede. De angiver bl.a. navn, alder, fødested, evt. slaveejer, der havde frigivet personen, antal år personen havde boet i Christiansted, erhverv og religion. 7
8 o Sådan er fortegnelserne over frikulørte bygget op og organiseret Fortegnelserne findes for årene , 1791, , 1800, 1802, 1805, 1811, 1816, 1826 og Efter 1834 blev frikulørte ikke længere registreret som en særlig gruppe, men henregnet til gruppen af frie sammen med den eurocaribiske befolkning. Samlingen af fortegnelser over frikulørte er overordnet organiseret kronologisk. Herunder er hver fortegnelse kun ordnet efter løbenummer ikke hverken geografisk eller alfabetisk efter personens navn. Fortegnelserne er affattet på dansk (gotisk) og engelsk (latinsk). o Det skal du vide for at bruge fortegnelserne over frikulørte Hvornår: Du skal vide, hvornår personen levede. Hvem: Du skal kende personens navn. Hvor: Fortegnelserne dækker kun personer, som var bosiddende i Christiansted jurisdiktion på det givne tidpunkt. o Her er fortegnelserne over frikulørte arkiveret Fortegnelserne over frikulørte er arkiveret under: Det vestindisk-guineiske Kompagni (arkivnr. 678), Gruppeordnede sager: Sociale og kulturelle forhold, Fortegnelse over frikulørte mænd, kvinder og børn i Christiansteds jurisdiktion, (løbenr ). Det vestindisk-guineiske Kompagni (arkivnr. 678), Mandtal over frikulørte mænd, kvinder og børn i Christiansteds jurisdiktion, 1816 (løbenr ). Generalguvernementet (arkivnr. 678), Kommissionerne i Christiansted og Frederiksted nedsat i anledning af den allernådigst sanktionerede plan betræffende de frikulørte på de danske vestindiske øer, Mandtal over frikulørte børn under 16 år i Christiansteds jurisdiktion, (løbenr ). Generalguvernementet (arkivnr. 678), Kommissionerne i Christiansted og Frederiksted nedsat i anledning af den allernådigst sanktionerede plan betræffende de frikulørte på de danske vestindiske øer. Mandtal over frikulørte mænd og kvinder i Christiansted, Mandtal over frikulørte mænd og kvinder i Christiansted jurisdiktion, 1831 (løbenr ). 8
9 Zahlruller over de militære tropper i Vestindien, o Det finder du i zahlrullerne En zahlrulle er en årlig liste over soldater i den vestindiske hærstyrke. I zahlrullerne kan du finde oplysninger om hver soldats navn, rang, nummer i rullen og eventuelle begivenheder i årets løb (fx hvis personen blev forfremmet, tog sin afsked, blev afskediget, deserterede eller døde). o Sådan er zahlrullerne bygget op og organiseret Zahlrullerne dækker perioden Efter 1770 kaldtes de mandtalsruller. Samlingen af zahlruller er inddelt kronologisk. Hver rulle er desuden organiseret efter rang med officerer først. Zahlrullerne er skrevet på tysk (gotisk). o Det skal du vide for at bruge zahlrullerne Hvem: Du skal kende personens navn. Hvornår: Du vide, i hvilken tidsperiode personen levede. o Her er zahlrullerne arkiveret Zahlrullerne er arkiveret under Generaltoldkammeret - Ældre del (arkivnr. 365), Vestindisk-guineisk renteskriverkontor, Zahlruller over de militære tropper i Vestindien, (løbenr ). Mandtalsruller over de vestindiske tropper, o Det finder du i mandtalsrullerne En mandtalsrulle er en årlig liste over soldater i den vestindiske hærstyrke. I mandtalsrullen finder du oplysninger om hver soldats navn, rang, nummer i rullen og eventuelle ændringer (fx hvis personen blev forfremmet, tog sin afsked, blev afskediget, deserterede eller døde). o Sådan er mandtalsrullerne bygget op og organiseret Mandtalsrullerne dækker perioden I perioden kaldtes de zahlruller. Rigsarkivets samling af mandtalsruller er inddelt kronologisk. Hver rulle er desuden organiseret efter rang med officerer først. I 1770 erne blev mandtalsrullen primært ført på tysk (gotisk). Fra 1780 blev alle ført på dansk (gotisk). o Det skal du vide for at bruge mandtalsrullerne Hvem: Du skal kende personens navn. 9
10 Hvornår: Du skal vide, i hvilken tidsperiode personen levede. o Her er mandtalsrullerne arkiveret Mandtalsrullerne er arkiveret under Reviderede Regnskaber (arkivnr. 571), Vestindiske Regnskaber, Mandtalsruller over de vestindiske tropper, (løbenr ). Soldaterbøger, o Det finder du i soldaterbøgerne Soldaterbøger er oversigter over soldater hvervet i Danmark til hærstyrken i den vestindiske koloni i perioden De indeholder oplysninger for hver soldat, bl.a. navn, rang, dato for hvervning eller udsendelse, hvorvidt personen kom fra et dansk kompagni, hvilket skib personen sejlede med til Vestindien og hvornår og hvordan vedkommende forlod tjenesten igen. o Sådan er soldaterbøgerne bygget op og organiseret Samlingen af disse bøger er organiseret kronologisk i to perioder: og Herunder er bøgerne ført alfabetisk efter soldatens efternavn. Da soldater ofte fik navnet på deres hjemegn som ekstra efternavn, er soldaterne ofte opført to gange: fx under efternavnet ( Andersen ) og under stednavnet ( Allindemagle ). o Det skal du vide for at bruge soldaterbøgerne Hvem: Du skal kende personens navn. Hvornår: Du skal vide, i hvilken tidsperiode personen levede. o Her er soldaterbøgerne arkiveret Soldaterbøgerne er arkiveret under Den Vestindiske Rekruttering (arkivnr. 2540), Soldaterbøger, (løbenr ). Få hjælp fra Dette er en liste over indbyggere i Dansk Vestindien ca samlet af slægtsforskeren Hugo Ryberg og redigeret af Rigmor de Vicq i 1945 (A list of The names of inhabitants: The Danish Westindian Islands (The VIRGIN ISLANDS) from 1650-ca. 1825). 10
11 Den indeholder en lang liste over personer, som fortrinsvis optræder i forskellige vestindiske arkivarlier på Rigsarkivet, men også i bøger om Dansk Vestindien og aviser fra øerne. Listen er alfabetisk opstillet på efternavn, om end der er en del uregelmæssigheder, og den har indeks bagi (s ). Desværre er henvisningerne til hvilke arkivalier oplysningerne stammer fra ikke særlig præcise (se liste over anvendte kilder s ). Derfor kan listen kun bruges som inspiration og vejviser til søgning på Rigsarkivet, ikke som en kilde til helt troværdige oplysninger. 11
Sådan finder du kilder om slaveri
Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i
Læs mereSådan finder du et sted
Sådan finder du et sted Ejendomsforholdene i Dansk Vestindien var i princippet meget lig dem, som fandtes i Danmark på samme tidspunkt. Det meste af jorden og andet af værdi var ejet af en lille overklasse,
Læs mereSådan finder du kilder om kolonimagt
Sådan finder du kilder om kolonimagt Den danske kolonimagt greb ind i mange aspekter af livet i Dansk Vestindien. Følgende kildegrupper er udvalgt som eksempler på de områder, hvor kolonimagten bestemte
Læs mereIndtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer)
Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer) (version 6, februar 2016) Når du indtaster slavelister, skal du overholde nedenstående regler: 1. Er dokumentet en forside, bagside eller
Læs mereVejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 5, sidst opdateret i november 2015
Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 5, sidst opdateret i november 2015 Indhold Indtastningsvejledning til Kopibog for skrivelser til kongen... 1 Indtastningsvejledning til Matrikler
Læs mereVejledning til indtastning af vestindiske arkivalier
Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for
Læs mereIndtastningsvejledning til Matrikler og Landslister for St. Croix, St. Thomas og St. Jan
Indtastningsvejledning til Matrikler og Landslister for St. Croix, St. Thomas og St. Jan (version 6, februar 2016) Når du indtaster matrikler og landslister, skal du overholde nedenstående regler: 1. Er
Læs mereSådan finder du kilder om handel og søfart
Sådan finder du kilder om handel og søfart Handel og søfart var afgørende for kolonien Dansk Vestindien. Den lette adgang til havet og oceangående sejlskibe gjorde det muligt for øerne i det caribiske
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 4 Tavlhøjcenteret Side. 2 Kirkebøger En kirkebog er en protokol med oplysninger om de kirkelige handlinger i et sogn. Kirkebøger fra før 1892 findes på mikrofilm på alle landsarkiverne. Kirkebøger
Læs mereVejledning til indtastning og oversættelse af vestindiske arkivalier Version 6, sidst opdateret i februar 2016
Vejledning til indtastning og oversættelse af vestindiske arkivalier Version 6, sidst opdateret i februar 2016 Indhold Vejledning til indtastning og oversættelse af Kopibog for skrivelser til kongen...
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereKender du allerede disse systemer, kan du også finde arkivalierne direkte her:
Se hvordan du søger Med denne søgefunktion kan du søge i arkivalier fra Dansk Vestindien på tværs af Rigsarkivets systemer: Arkivalier Online (scannede arkivalier), Rigsarkivets Indtastningsportal (afskrevne
Læs mereLutmann og Alexander Danmark
25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag
Læs merewww.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864
Læs mereNo. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter
Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,
Læs mereHurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940
Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereHARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.
HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender
Læs mereSlægtsforskning i Sønderjylland
Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereNo. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen
Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt
Læs mereHans Peter Poulsen, 1
11-04-2018 Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. Alle besovede Fruentimmer, som
Læs mereDen Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen
Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. 1 / 36 Den
Læs mereLægdsruller og Søruller
Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives
Læs mereGRATIS tilbud til skoler!
tilbud til skoler! Salaam kommer til din skole med film og dialog om en global verden. Nu kan du booke film og dialog arrangementer til din klasse. Obs! Arrangementerne skal være afholdt inden 8. sep.
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereSlægten ARSLEV. Anders Peter Julius Larsen
Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før
DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT
Læs mereSVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller
SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget
Læs mereHvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste
Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1833 - Fødes 20.10.1833 uægte barn af Caroline Larsdatter og Jonas (?) Mogensen, udlagte fader 1: i Nyrup By (Tikøb Sogn) ELLER 2: i Horneby (Tikøb Sogn) 1: Kirkebog. Den Danske Folkekirke Tikøb Sogn,
Læs mereKildepakke 2: Frikulørte
Kildepakke 2: Frikulørte 2.1 Hans West om frikulørte i Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestindien fra Juni Måned 1789 til Juni Måneds Udgang 1790 (side 49-51). En anden slags negere findes her
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837
Læs mereNo. 79. : Anne Christensdatter.
No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen
Læs mereKøbenhavnske skiftearkivalier generelt 1
Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige
Læs mereSlaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller
Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller
Læs mereNo. 17 Nielssine Christine Jensen
Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereØvelse gør mester... også når du læser gotisk2
Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet
Læs mereNytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker
I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,
Læs mere1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER "1
Maren Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MAREN OLESDATTER "1 Maren Olesdatter *1789-1853 Maren Olesdatter blev født den 1. november 1789 i Lydum. Hun
Læs mereBEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN
BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn
Læs mereNo. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen
Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian
Læs mereRigsarkivets mange tilbud. Af Michael Dupont
Rigsarkivets mange tilbud Af Michael Dupont Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie Grundlæggende om AO Grundlæggende om Daisy Kort om faderskabssager Kort om lægdsruller Arkivloven Hvordan
Læs mereAner til Niels Ipsen HA50
Aner til Niels Ipsen HA50 Indholdsfortegnelse Aner til Niels Ipsen HA50 1. generation Navneindeks 1 1 3 Udskrift fra Legacy Aner til Niels Ipsen HA50 1. generation 1. Niels Ipsen døde mellem 1779 og 1787.
Læs mereUdfyldelse af spørgeskema, barn i udland
Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: Kontor: Fællesjournalen Telefonservicecenter: Man-fre kl. 9.00-15.00 E-post: us@us.dk Udfyldelse af spørgeskema, barn i udland Du har søgt om at få lov
Læs mereNo. 52 Niels Hansen Knudsen
Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl
Læs mere7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller
7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører
Læs mereIN SEARCH OF IDENTITY
IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for
Læs mere44. Christen Christensen
44. Christen Christensen Christen Christensen blev født (Dom: 7. p. Trin.) den 7. august 1791 i Ommel, Marstal Landsogn, Ærø. Faderen var Christen Jacobsen og moderen var Sidsel ChristensDatter i Ommel.
Læs mereForfædre til Martin Lavrits Hansen
Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om
Læs mereOm at finde personer i 1900-tallet
Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Om mig.. Næstformand, Danske Slægtsforskere Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Medredaktør på Slægtsforskeren
Læs mereOm at finde personer i 1900-tallet
Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Bestyrelsesmedlem, DIS-Danmark DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Medredaktør på Slægtsforskeren
Læs mereGITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet
GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...
Læs mereHjælp til opslag på AO, København, Emilie Margrethe Jørgensen, igen... Indsendt af: Jannie Hornstrup Dato: 21/ :02
1 af 5 21-02-2013 21:38 Hjælp til Opslag - hjemme og i udlandet: DIS-Danmark Her kan du søge og tilbyde hjælp til opslag på arkiver og i bøger og opslagsværker. Ligeledes kan du bede om hjælp, når du skal
Læs mereOm at finde personer i 1900-tallet
Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Agenda Hvad er specielt ved 1900-tallet? Folkeregister Folketællinger Aviser og vejvisere Søgemaskiner Lokalarkiver Detektiven og eksempler
Læs mereMary Thomas mange ansigter. Af Rikke Lie Halberg, 2019.
Mary Thomas mange ansigter Af Rikke Lie Halberg, 2019. Der findes ikke nogen kendte fotografier eller portrætter af Mary Thomas. Selvom det var almindeligt at tage billeder af kvindefanger i Danmark i
Læs mereOm at finde personer i 1900-tallet
Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Bestyrelsesmedlem, DIS-Danmark DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Medredaktør på Slægtsforskeren
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereBilleder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy
Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7
Læs mereSide. 1. Skærbækhus Slægtsforskning
Side. 1 Skærbækhus Slægtsforskning Hæfte 26 Den 06 02 2018 Side. 2 Salldata.dk Hjemmesiden www.salldata.dk har en del forskellige arkivalier som vi slægtsforskere kan bruge. I min forskning har jeg mest
Læs mereMail fra Samoa 17. maj 2017
Mail fra Samoa 17. maj 2017 Det siges, at slægtsforskning kan føre en hele verden rundt, og det blev bevist, da jeg forleden fik en spændende e-mail fra Samoa. Det var Stanley Hansell Black der skrev og
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille
Læs mere1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler
1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -
Læs mereFortsat fra forsiden:
Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia
Læs mereElse Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen
14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereVores oldeforældre hvordan levede de. John Rasmussen
Vores oldeforældre hvordan levede de John Rasmussen Hvad skal vi snakke om Hvad er det vi vil med vores slægtsforskning Erindringsskrivning som hjælpeværktøj Hvad jeg gerne vil skrive om Hvor leder jeg
Læs mereHurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.
Læs mereLucretia og Margaret
Lucretia og Margaret Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. H U G H Z A C H A R I A E Lucretia og Margaret Slavebarnets Historie H O V E D L A N D Lucretia og Margaret Slavebarnets
Læs mereArkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere
Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en
Læs merePeder Nielsen og Maren Christoffers datter
Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen
Læs mereHertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx
1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien
Læs mereDen nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret
Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereI NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.
I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel
Læs mereForedrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske?
Foredrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske? En aften med en veltalende og veloplagt, Henning Bender, mag. art. En fortælling om den svenske indvandring til Danmark. HB. fortalte,
Læs mereTestamenter Folder nr.
Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.
Læs mereMine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007
Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg
Læs mereJens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.
Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt
Læs mereDAISY eksempler på søgning
side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mere24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen
24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen Hansine Kofoed er født 20. marts 1816 i Hasle og dør 19/3 1893 i Aarup Hans Jacob Mathiesen er født 2. februar 1800 i Skydebjerg og dør 4/4
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mereSlagtermester Svend Kristensen
Slagtermester Svend Kristensen Svend Kristensen blev hjemmefødt på Jørlunde overdrev d. 22 februar 1903 af forælderene Hans Peder Kristensen og hustru Karen Kristensen f. Johansen Barnedåben blev publiceret
Læs mereNo. 27 Else Dahl Knudsen
Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen
Læs mereNo. 65 Anne Margrethe Nielsdatter
Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereBilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009
Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres
Læs mereLægdsruller. Erik Kann Aalborg Maj 2019
Lægdsruller Erik Kann Aalborg Maj 2019 Landlægdsruller Sølægdsruller Landlægdsruller Historisk baggrund Disposition At lære at køre på cykel Kan vi ikke undvære lægdsruller? Hvad er en lægdsrulle? Landets
Læs mereJENS KRISTIAN MADSEN
JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereFolketællinger 1787-1950 Folder nr.
Folketællinger 1787-1950 Folder nr. 01 Rigsarkivet Folketællinger Hvad er en folketælling? En folketælling er en grundlæggende registrering af befolkningen efter bopæl i et givet år. Folketællinger giver
Læs mereSådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline
Sådan finder du Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline RIGSARKIVET SIDE 2 TRIN 1: Vælg Find din slægt for at finde skifter På Arkivalieronline kan du finde skifter fra forskellige myndigheder
Læs mere