Amirs vej som frivillig. Guide til inddragelse af unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde. Erfaringer, idéer og gode råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amirs vej som frivillig. Guide til inddragelse af unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde. Erfaringer, idéer og gode råd"

Transkript

1 Foto: Layton Thomson Amirs vej som frivillig Guide til inddragelse af unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde Erfaringer, idéer og gode råd 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund S Sådan anvendes guiden S Erfaringer S De unges kendskab S De unges motivation S De unges udfordringer S Overvejelser til rekruttering og introduktion S Cases til inspiration S Spørgsmål til rekruttering S Spørgsmål til introduktion S Forslag til aktiviteter i introduktionen S. 30 Eksempler fra Danmark og Skotland S. 30

3 Foto: Mikkel Østergaard 3

4 RØDE KORS PRINCIPPERNE Røde Kors arbejder efter syv grundlæggende principper, der er fælles for Røde Kors/Røde Halvmåne bevægelsen i hele verden Medmenneskelighed 4 Upartiskhed Neutralitet Uafhængighed Frivillighed Enhed Almengyldighed

5 1. Baggrund Asylum seekers and refugees help our organisation to grow and help us to plan a course of action for potential volunteers in the future Skotsk frivilligforening You can learn something about being in society. You get to know different people, and you can make some good friends Sayid, ung asylansøger og frivillig 5 Baggrunden for denne guide er et EU-støttet samarbejdsprojekt mellem Røde Kors i Danmark og British Red Cross, afviklet i perioden Projektet har sat fokus på unge asylansøgere og flygtninges deltagelse i frivilligt arbejde, og har undersøgt hvorfor det ikke synes så udbredt blandt denne gruppe, og hvad gevinsten ved sådan deltagelse kan være for såvel de unge som for de frivillige foreninger. Som ung asylansøger eller flygtning, der lige har fået opholdstilladelse, starter man ofte helt forfra med at skulle etablere netværk og nye bekendtskaber. Der er mange grunde til, at det kan være svært for de unge nyankomne. Mange unge i de europæiske lande er frivillige i forskellige sammenhænge, og udover mange andre styrker og gevinster ved frivilligt arbejde, kan det være med til at skabe et socialt rum for de unge at mødes i. Meget få asylansøgere og flygtninge benytter sig af den mulighed, som frivilligt arbejde kan give for nye bekendtskaber og sociale netværk. I stedet for selv at være frivillige, på lige fod med andre unge, er de unge asylansøgere og flygtninge ofte modtagere af det frivillige arbejde (som f.eks. i form af lektiehjælp, m.v.) og ser derfor tit sig selv i en relation, der kan have karakter af giver/modtager, snarere end ligeværdig deltagelse i et socialt fællesskab.

6 Røde Kors i Danmark og Storbritannien har undersøgt nogle af årsagerne til, at det kan forholde sig sådan og mulighederne for at ændre på det. I begge lande er en lang række unge asylansøgere og flygtninge, samt frivillige foreninger blevet interviewet om deres kendskab til hinanden og deres muligheder for at mødes i et fællesskab, som kan bidrage til de nyankomne unges sociale inklusion i samfundet gennem deltagelse i frivilligt arbejde. Udover interviews har projektet gennemført workshops for de unge med fokus dels på mulighederne ved frivilligt arbejde og dels på de unges egne kompetencer og motivation for at engagere sig. Flere af de unge har efter den indledende workshop deltaget i en række forskellige frivilligaktiviteter, og er blevet interviewet om deres nyvundne erfaringer og oplevelser som frivillige. 6 Denne guide er udviklet på baggrund af de erfaringer, der er gjort i projektet. Guiden opstiller en række overvejelser og tips til, hvad man som forening kan gøre, hvis man har lyst til at engagere flere unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde i foreningen.

7 2. Sådan anvendes guiden Guiden er delt op i to overordnede dele, foruden bilag ¾ Del 1 er en refleksion. Her gennemgås erfaringer vedrørende udfordringer, ønsker og muligheder, særligt hos de unge asylansøgere og flygtninge, men også hos de frivillige foreninger. Denne del kan læses selvstændigt, eller som en introduktion til del 2. ¾ Del 2 er til inspiration. Her finder en du en række punkter, som kan give inspiration til rekruttering og introduktion af unge asylansøgere og flygtninge til frivilligt arbejde. Punkterne er formuleret som spørgsmål, som her er tænkt til videre refleksion over, hvad man som forening kan gøre i forskellige faser af inddragelsen af de unge. Hver fase, og de spørgsmål de kan give anledning til, understøttes af en case eller citater fra deltagere i projektet. Under hvert afsnit i de forskellige faser er der plads til, at du kan skrive dine egne noter til, hvad I i foreningen kunne gøre i forhold til inddragelsen af unge asylansøgere og flygtninge som frivillige. 7 ¾ Bilag: Her finder du eksempler på nogle af øvelser som har været anvendt i projektet i hhv. Danmark og Skotland. Begge eksempler har været brugt med de unge i introduktionen til det frivillige arbejde og kan også bruges til at matche de unge som frivillige med den rette aktivitet i jeres forening. Vi håber, at denne guide giver inspiration til at engagere unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde, og at der herigennem opstår styrkede sociale sammenhænge, hvor unge med forskellig baggrund i fællesskab arbejder for at hjælpe andre og herved også lærer hinanden bedre at kende. Har du lyst til at læse mere om projektets erfaringer og anbefalinger, kan rapporten AMIRS VEJ SOM FRIVLLIG en undersøgelse af frivillighed som vej til social inklusion for unge asylansøgere og flygtninge downloades på eller eller rekvireres ved henvendelse til Mette Norling Schmidt, God rekruttering!

8 3. Erfaringer Unge asylansøgere og flygtninge kommer ofte fra lande med en anden kultur og tradition for frivilligt arbejde end i de fleste europæiske lande. Interviews med de unge viser dog, at selv om kulturen for frivilligt arbejde ofte er anderledes her end i deres oprindelsesland, er der et grundlæggende kendskab til, hvad frivilligt arbejde handler om: 8 Jeg føler mig normalt velkommen i Danmark, men jeg følte mig ekstra velkommen, da jeg prøvede at være frivillig. Fordi jeg blev inviteret jeg BEHØVEDE ikke at være der, som hvis det havde været et arbejde, for eksempel. Og træneren fik ikke penge for at invitere mig. Normalt gider folk kun gøre noget godt for dig, hvis de får løn for det. Træneren var modsat. Så jeg følte mig helt klart EKSTRA velkommen, fordi det var frivilligt arbejde Ung flygtning fra Afghanistan, frivillig Foto: Rikke Mathiassen og Morten Sønniksen

9 Foto: Peter Sørensen 3.1. De unges kendskab ¾ Hvad er frivilligt arbejde: Frivilligt arbejde er, at man gør noget for andre uden at få penge for det Hjælp og at arbejde frivilligt er forskelligt frivilligt arbejde er for nogen, man ikke kender. Frivilligt arbejde er at møde mennesker Frivilligt arbejde er en god idé det er lyst til at bruge sig selv, lyst til at bruge det, man er god til. Man skal have lyst til det

10 3.2. De unges motivation De unge asylansøgere og flygtninges lyst til at deltage i det frivillige arbejde adskiller sig heller ikke så meget fra andre unges: ¾ Hvorfor lave frivilligt arbejde: Man hjælper andre så kan det også være, at man får hjælp tilbage selv Så kan man prøve mange ting, prøve nye ting. Ved at prøve ting, kan man finde ud af, hvad man er god til Man føler det godt, når man gør en forskel Det er ikke godt bare at sidde og hjemme, uden at lave noget Det kan give noget at lave i sommerferien Jeg vil gerne lære sproget Måske kan jeg få erfaring på mit CV Jeg kan måske blive bedre til nogle ting, som jeg gerne vil arbejde med senere 10 We have a saying in Afghanistan: When you throw your help in the water, it doesn t get washed away by the waves. Meaning, if you help someone that help isn t wasted, even though you don t personally benefit from it. Ali, ung asylansøger

11 3.3. De unges udfordringer Selvom de unge har et vist kendskab til frivilligt arbejde og måske også har lyst til at deltage, er der en række udfordringer for dem. Som asylansøgere og flygtninge har denne gruppe unge ofte nogle erfaringer med i bagagen, som kan være svære for os i Europa at forstå. Oplevelser som gør, at tilliden til andre mennesker måske er svækket, eller oplevelser som måske kan medvirke til, at det kan være svært at føle sig tryg nok til at kaste sig ud i nye ting og sammen med nye mennesker. Det kan også være vanskeligt helt at overskue sin nye hverdag i det land, man er kommet til, og som nyankommen asylansøger eller flygtning, der for nyligt har fået opholdstilladelse, er der meget at forholde sig til. Samtidig med det, kan der for denne gruppe være nogle særlige udfordringer i hverdagen, som vi, der bor i det land, vi er født i, ikke har. Nogle livsvilkår, som adskiller sig fra andre unges. Det betyder naturligvis ikke, at unge nyankomne på andre områder er anderledes end andre unge, eller at ressourcer og kompetencer ikke er de samme. Men det kan være nødvendigt at tage højde for nogle af de udfordringer, som kan være medvirkende til, at det at være aktivt opsøgende i forhold til et frivilligt miljø i nogle tilfælde kan være sværere for unge nyankomne i lokalsamfundet. 11 Foto: Mikkel Østergaard

12 Vi kender alle til at være ny et sted, ikke at kende de mennesker vi er iblandt, og at være forvirrede over, hvor vi skal henvende os for at få den hjælp, vi har brug for for at komme videre. Samtidig med dette befinder de unge sig i et helt nyt land, hvor meget af det, vi andre tager for givet, kan være helt fremmed for dem. Endvidere kan unge asylansøgere have nogle yderligere udfordringer. Det kan være vanskeligt sprogligt at gøre sig forståelig eller at forstå andre. Som asylansøger skal man møde til interviews hos myndighederne, og det kan være stressende for den unge hele tiden at tænke på sin sag. Måske har man hverken familie og venner i nærheden. Det kan være vanskeligt at bo på et asylcenter, eller i nogle lande er man måske ligefrem hjemløs. Derudover kan det være, at man ikke kender den lokale kultur for frivilligt arbejde, eller kender til de foreninger, hvor man kan være aktiv frivillig. ¾ Hvorfor ikke lave frivilligt arbejde: Man skal kende nogen, som kender nogen. Vi kender ikke så mange mennesker her Det er svært at vide, hvem man skal snakke med for at blive frivillig Vi skal finde nogen, som siger, at de har brug for og mangler frivillige arbejdere. Nogen, som kan bruge os til at komme og hjælpe folk, hjælpe andre Sproget, hvordan skal vi kommunikere? 12 Man kan være genert Man skal skrive en ansøgning for at blive frivillig jeg ved ikke, hvordan man gør Foto: Mikkel Østergaard

13 Derfor kan det at engagere sig i frivilligt arbejde som en måde at skabe netværk på være ekstra svært for denne gruppe unge. Projektets erfaring viser, at mange unge asylansøgere og flygtninge kan have brug for lidt støtte i de indledende faser af et frivilligt forløb, men også at den ekstra indsats kan give stort udbytte for den unge og for foreningen. De unges isolation mindskes når de får venner uden for asylcentret. De indgår i et fællesskab, som skaber et fælles hjem for de implicerede partner Dansk frivilligforening 13

14 Foto: Hannah Maule-Ffinch 14

15 15

16 3.4. Overvejelser til rekruttering og introduktion Vi har opstillet nogle opmærksomhedspunkter for rekrutteringen og introduktionsforløbet for denne gruppe unge, som du få flere tips til i del 2. Erfaringerne viser, at det på bestemte områder kan være en fordel at gøre sig nogle overvejelser som forening: ¾ Tænk over jeres motivation hvorfor er vores forening interesseret i at gøre en ekstra indsats for at inddrage unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde? Hvad får vi ud af det ekstra arbejde? ¾ Afklar jeres behov hvad er der brug for hos os; hvilke opgaver skal vi have løst, og hvilke kompetencer kræver det? Det er vigtigt, at den opgave som den unge får stillet som frivillig, er en opgave, der reelt skal løses. Den unge skal føle, at der er konkret brug for ham eller hende men ikke føle f.eks. kun at være blevet inviteret med, fordi vi måske har ondt af eller vil hjælpe vedkommende. ¾ Overvej jeres muligheder for støtte har vi allerede ressourcerne hos os, eller kan vi lave et nyt setup, der kan sikre ekstra støtte i starten, hvis de unge har brug for det? 16 ¾ Konkretiser opgaven over for den unge Det er en fordel for den unge, at foreningen stiller med en så konkret opgave som muligt. Det er væsentligt, at foreningen har et reelt behov for aktiviteter og opgaver, som de unge asylansøgere og flygtninge kan varetage som frivillige. Derfor anbefales det på forhånd at afklare nogle helt konkrete opgaver, som den unge får ansvar for at løse, både den første dag såvel som i den følgende tid som frivillig. Det behøver ikke at være en vanskelig opgave, men det kan gøre en stor forskel for den unge at vide, at hvis man ikke udfører opgaven, så bliver den ikke nødvendigvis ordnet af andre. Der er nogen, der regner med én. Ægte ansvar leder til ægte engagement. Husk imidlertid i jeres konkretisering og valg af opgave at tænke bredt i forhold til foreningens behov. Hvis Amir endnu ikke er så stærk i modtagerlandets sprog, kan det være, at han i starten skal løse opgaver, hvor dette ikke har så stor betydning for foreningen og for den unges succesoplevelse.

17 The benefits of engaging asylum seekers and refugees in volunteering are the same for any volunteers. They allow the organisation to provide a richer, more diverse service and support cultural engagement of other local people Skotsk frivilligforening Tip: Måske starter Amir som frivillig hjælpetræner i fodboldklubben. Men før han træner de yngste, kan det være, at han skal introduceres til foreningen gennem en anden opgave. Det vigtige er, at opgaven giver mening og har reel værdi for foreningen og for Amir. Godt i gang - overvejelser til introduktionen 17 ¾ Introduktionen Giv en grundig introduktion til det frivillige arbejde (brug evt. øvelserne beskrevet i guidens bilag) samt til de konkrete opgaver, som den frivillige skal tage sig af. Unge asylansøgere og flygtninge har ikke altid erfaring med, hvordan en frivilligforening fungerer, og hvad der er forventet af en frivillig. Og ligesom med alle andre nye frivillige, så giver det ro for den unge at vide, hvordan man klarer sine opgaver godt. ¾ Forventningsafstemning Det er vigtigt i introduktionen at afstemme både foreningens forventninger til den frivillige og den unges forventning til det frivillige arbejde. (Eksempel: I cricketklubben tror de unge flygtninge, at hvis de er frivillige her, kan det bane vejen for en verdenskarriere som cricketspiller ). ¾ Særlige hensyn Det er vigtigt ikke at opfinde en opgave til den unge. Der skal være brug for én. De hensyn, der kan tages, er til den unges særlige livsvilkår og baggrund, som beskrevet i indledningen. ¾ Vær åben også overfor andre måder at løse en given opgave. Ofte kan de unge have andre vinkler på løsningen af en opgave, end vi måske er vant til. Vend det til en styrke. Opgaven skal nok blive løst, også selvom det måske bliver på en anden eller ny måde.

18 ¾ Kommunikation og dialog Sproget kan være en udfordring for dialogen. Men ikke i sig selv en uoverkommelig barriere. Tænk over aktiviteter i starten, hvor sproget er mindre betydningsfuldt. Tænk over om der er andre i jeres forening, som måske taler den unges modersmål og kan støtte i starten. Det sproglige kommer ofte undervejs, i mødet mellem mennesker. De fleste mennesker forstår langt mere af en samtale, når de kan aflæse hinandens kropssprog og humør. Tænk derfor også over i starten måske at begrænse kontakten over telefon/sms/mail/facebook. Vær præcis i begyndelsen, når I laver aftaler. Forklar helt enkelt og klart, hvor og hvornår, den unge forventes at møde op. Det hjælper derudover på den unges forventninger og selvtillid i forhold til at møde op, hvis han eller hun har en klar idé om, hvad der skal ske. Igen er det en stor fordel at tage denne snak personligt i stedet for f.eks. telefonisk og at man derfor tager sig tid til at få disse ting på plads, inden man siger farvel. Afklar ligeledes hvorvidt, og i hvilket omfang, den unge har adgang til internettet. Mange aftaler laves i dag i facebook-grupper, men nogle unge asylansøgere og flygtninge har ikke egen computer eller måske kun begrænset adgang til en. 18 Vær opmærksom på, at mange unge asylansøgere og flygtninge kommer fra en kulturel tradition med stor respekt for autoriteter, og foreningens repræsentant vil måske ofte mødes som en sådan. Det betyder, at de unge i starten måske vil holde igen med at sige fra, eller udtrykke utilfredshed. Derfor kan det være en hjælp at være ekstra opmærksom på at stille åbne spørgsmål, samt spørge til stemningen bag svaret. For eksempel: i stedet for at spørge, om det har været en god dag, kan man få mere at vide ved at spørge Hvad har du tænkt om din første dag? Og følg så op på, hvad du fornemmer i svaret. Man siger nogle gange ikke nej, for så udstiller man en svaghed eller mangel på respekt Asim Latif, Mangfoldighedskonsulent hos Dansk Flygtningehjælp Foto: Mikkel Østergaard

19 4. Cases til inspiration 4.1. Spørgsmål til rekruttering Godt at tænke over, før du kontakter de unge Afklaring af første dags konkrete arbejdsopgave ¾ Eftertanke Hvilke opgaver giver foreningen typisk til nye frivillige, så de reelt bidrager og oplever at have nok at lave, men heller ikke føler sig overvældede? Er der større opgaver, som kan brydes ned i flere mindre opgaver og således deles blandt nye frivillige? Er der nogen til stede, som nye frivillige kan gå til, hvis de er i tvivl om noget eller har brug for hjælp? Case: Da jeg som frivillig skulle være med i en madbod på en festival, så blev jeg forvirret den første dag, jeg gik derover for at arbejde. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Men jeg talte med folk. Og så den anden dag eller tredje dag, så arbejdede jeg rigtig godt, og jeg fik ikke længere dårlig samvittighed. Den første dag havde jeg dårlig samvittighed, fordi jeg... altså, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, så jeg arbejdede kun lidt, ik Men anden eller tredje dag vaskede jeg op, og det var rigtig sjovt, synes jeg. Jeg havde rigtig travlt det var rigtig godt, og det kunne jeg godt lide. Hvis man bare sidder sådan og kigger rundt, så er det kedeligt. Men hvis du arbejder, så bliver du frisk og alt bliver klart. Amir, ung asylansøger og frivillig 19

20 Dine noter til opgaver før du kontakter de unge: Overvej foreningens ansøgningsproces ¾ Eftertanke 20 Hvordan ser vores eventuelle ansøgningsproces ud set fra en ung asylansøger eller flygtnings ståsted? Er den meget skrifttung? Hvor meget af den foregår over internettet? Hvor meget information har vi brug for fra vores frivillige, og kan vi få den på andre måder? Skal man typisk kende nogen i foreningen for at blive frivillig her, eller er det muligt at komme ind fra gaden og melde sig? Foto: Layton Thomson Case: When I tried to volunteer in a charity soup kitchen, they asked me to fill out forms and to show documents that I don t have. I struggle to understand things like police checks that are necessary for volunteering with vulnerable people. And my English or writing is not good enough to manage such a recruitment process on my own 24-årig mandlig asylansøger, Skotland

21 Hvordan kan du komme i kontakt med målgruppen? Eftertanke Hvem har kontakt til unge asylansøgere og flygtninge i mit land? Hvem hjælper dem med at håndtere hverdagen? Hvor lærer de sprog? Eksempler Undervisere på skoler og sprogskoler NGO er som Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Scottish Refugee Council s socialrådgivere og sagsbehandlere Personale på asylcentre Anbefaling Jeg vil anbefale, at man samarbejder med organisationer, der har kendskab til asylansøgere og flygtninge. Og engagerer frivillige, der vil indgå i arbejdet med rekruttering, introduktion, fastholdelse, mv. Dette sker hos os gennem frivillige og ikke-ansatte, derfor kræver det dedikerede frivillige. Dansk frivilligforening 21 Tip: Unge asylansøgere og flygtninge kan være heldige formelt at have en støtteperson tilknyttet, f.eks. frivillige repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere for uledsagede under 18 år. Disse personer kan være en hjælp i processen med at rekruttere og inddrage de unge i din forening, da de ofte har den unges tillid allerede og kan hjælpe dem med f.eks. at huske og indgå aftaler, styrke modet og på andre måder understøtte den unges engagement i forhold til at være frivillig.

22 Egne noter til kontakt og ansøgningsproces: ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ ¾¾ 22 Foto: Mikkel Østergaard

23 4.2. Spørgsmål til introduktion Hvordan giver du en god introduktion? ¾ Eftertanke Hvad har man brug for at vide som ny frivillig i min forening? Hvad kan vi gøre for at de unge føler sig velkomne? Der bliver talt så meget om integration og deltagelse i demokratiet. Hvis asylansøgere og flygtninge gennem frivillige organisationer kan få et indblik i og lære at forstå foreningslivet, tror jeg, at de er et skridt tættere på at blive en del af det danske samfund Dansk frivilligforening Cases: The first time at the nursing home, they introduced me. They showed me how it works, how they live there, what they need. They actually showed me a lot of interest in me working there as a volunteer. Sayid, ung asylansøger og frivillig. Der er nogle gange meget lidt oplæring rent fagligt i vores organisation, vi har et internt sprog og en tung organisation. Bare det at orientere sig i organisationen er svært. Derfor kan det være, at den støtte, der skal til, er mere generel oplæring i organisationen, opgaverne etc. Dansk frivilligforening 23

24 Tip: Selvom asylansøgere og flygtninge ikke nødvendigvis ved alt om vores frivilligsystem, så har de masser af erfaring med at hjælpe andre. Jeg skulle holde et oplæg om frivillighed for en gruppe familier fra Bhutan, men det bedste, jeg kunne sige til dem, var I ved hvad det her handler om, I har gjort det det hele jeres liv, og I kan fortsætte med at gøre det her. Danmark sætter det bare i nogle andre rammer, og kalder det frivillighed. Asim Latif, Mangfoldighedskonsulent hos Dansk Flygtningehjælp. 24 Dine noter til introduktionen:

25 Hvordan støtter og kommunikerer vi ¾ Eftertanke Hvordan støtter I jeres frivillige i det daglige arbejde? Hvordan sikrer I jer, at jeres frivillige har det godt? Hvor og hvornår sker de uformelle, ærlige samtaler i din forening? Hvordan kan det gøres nemt for nye frivillige at huske aftaler? Vores frivillige fik et socialt netværk og nye danske venner i et nyt område Dansk frivilligforening Hvordan håndterer I det, hvis en frivillig ikke dukker op til sin aftale? ¾ Vær opmærksom på Den unge, frivillige asylansøger kan med kort varsel blive kaldt til samtale i forbindelse med sin asylsag og har derfor ikke altid overblik over sin hverdag, så aftaler i foreningen kan ikke nødvendigvis altid holdes. Men grib ind, hvis det gentager sig uden forudgående aflysning. Forklar, at en aftale er et ansvar, som den unge har overfor den, der står og venter. Gør det desuden nemmere for den unge at aflyse ved at forklare tydeligt, hvordan I plejer at gøre det i foreningen. 25 Case: Hjælp eventuelt jeres nye, unge frivillige til at organisere sig ved at arbejde aktivt med at lære at skrive aftaler i kalendere. Sidste år fik vi sponsoreret kalendere til alle vores brugere. Der var nogen, der blev ved med at bruge dem. Morten Goll, Trampolinhuset En udfordring: Asylum seekers and refugees often get moved out of the area, or are subject to government restrictions and interventions that can make it more difficult for them to sustain volunteer opportunities. Skotsk frivilligforening

26 Case: Klarhed i aftaler indebærer også, at de unge asylansøgere eller flygtninge bliver informeret klart, hvis foreningen må aflyse en aftale. Ellers risikerer man, at de unge tager det personligt på en måde, det ikke er ment. Unfortunately, the next time I went to volunteer at the nursing home, the weather was not so good, so they cancelled the Friday café and they didn t tell me. So, I went over there, but I didn t have anything to do. Sayid, ung asylansøger og frivillig 26 Dine noter til kommunikation og aftaler:

27 Kom godt videre Efter introduktionen gennemgår foreningen jeres forskellige behov og muligheder, og på baggrund af f.eks. øvelserne beskrevet her i, kan du sammen med den unge finde den aktivitet hos jer, som den unge kan få ansvaret for. Som nævnt kan det i en introduktionsfase være godt at starte med en mindre aktivitet, indtil man er blevet fortrolig med foreningens opgaver og sine egne muligheder. You are entering a Danish society. You will meet Danish people and get to understand them. You can say: Hi, how are you, what do you do? So you know each other. That is good. Ali, 17-year-old asylum seeker and volunteer 27

28 28

29 Foto: Mikkel Østergaard 29

30 30 5. Forslag til aktiviteter i introduktionen Eksempler fra Danmark og Skotland I rekrutteringen af og introduktionen for nye frivillige, kan det være en god investering at bruge lidt tid på forståelse af det frivillige arbejde, forventningsafstemning og match af opgaver og frivillige. Her finder du et par eksempler på øvelser, der kan være gode at bruge som introduktion for unge asylansøgere og frivillige

31 Eksempel 1: FrivilligWorkshop Danmark I Danmark afholdt Røde Kors en workshop som introduktionsforløb for de unge for at skabe øget bevidsthed om frivilligt arbejde og dets muligheder (OBS: workshoppen kan nemt omsættes til andre lande). Workshoppen er også en måde for de unge at reflektere over egne kompetencer og motivation for frivilligt arbejde: Workshoppen indeholder Liste over nødvendige redskaber og omstændigheder Forslag til introduktion Emner til gruppediskussion RessourceSpillet Erkendelsestabellen Et par idéer til mødet med aktiviteter i din forening DU SKAL BRUGE Foto: May-Britt Vangsgaard Andersen 1-2 workshopholdere fra din forening + eventuelle indviede hjælpere. I alt skal der være en spilafvikler pr. ungegruppe af max 6-8 deltagere i alt. Hver ungegruppe består af to hold på hver 3-4 spillere. 31 Et rum med mulighed for både klassisk tavleundervisning og gruppearbejde ved borde. Bordene bør være så små, at de to hold, samt spilafvikler, alle kan høre hinanden tale om forholdsvis private emner uden at blive forstyrret af larm fra nabobordet. Spillekort med spørgsmål print Skabelon 2 på selvklæbende papir, klip ud og klister fast på farvet pap eller andet materiale, der opfordrer til at have det sjovt med spillet. Terninger én per ungegruppe Print af Skabelon 3 Hvad er jeg god til så der er nok til alle deltagere En tavle/whiteboard med skrivegrej

32 INTRO Start med at fortælle lidt om dagen, præsenter dig selv gerne noget personligt og tag en navnerunde, hvor deltagerne også fortæller noget personligt. Fortæl for eksempel, hvad I godt kan lide at lave. Gå videre med en åben diskussion med de unge om: Hvad sker der, når I siger hej til en dansker? Dernæst forklarer man om de typiske vanskeligheder ved at møde mennesker i det offentlige rum i Danmark, og at vi danskere skal have en legitim begrundelse for at tale sammen. Som f.eks. et emne man kan mødes om, en fælles interesse, et forum for at tale sammen. Dette forum kan være en frivilligforening. En kort, ærlig forklaring om, hvordan workshopholderen selv har dannet netværk og opbygget ressourcer meget gerne med lidt sjov og masser af relevans for de unge. Brug dig selv. Hvordan fik du venner? Eks: Jeg har været Røde Kors frivillig, siden jeg var ret ung. Jeg har arbejdet sammen med mange forskellige mennesker i Røde Korsungegrupper, og hver gang jeg har været på tur sammen med nogen, har jeg mødt nogle nye venner. Det var også en god måde at møde kærester på. GRUPPEDISKUSSION 32 Prøv at forklare, hvad frivilligt arbejde er? Hvad skal man gøre for at blive frivillig i Danmark? Hvad kan man få ud af at lave frivilligt arbejde? Hvilke udfordringer kan der være ved at være frivillig?

33 RESSOURCESPILLET Deltagerne skal nu være med i et spil, hvor de snakker om egne ressourcer og kompetencer, behov og ønsker. Hver spillegruppe ved hvert bord kræver en spilafvikler, der også tager noter, som kan spørge ind til svarene på et givet spørgsmål og sørge for at få noteret i skabelonen Hvad er jeg god til, dvs. hvad hver enkelt deltager er god til og gerne vil lære. Det foregår sådan: 1. Deltagerne deles i små hold af 3-4 personer pr. hold. Der skal være to hold pr. bord. 2. De første 6 spørgsmål fra Spørgsmålsarket ( Hvem har du hjulpet osv.) lægges op i en række med bagsiden opad, på midten af bordet imellem de to hold. 3. Holdene skiftes til at kaste en terning, hver deltager på skift. Deltageren, der ruller terningen, vender det tilsvarende spørgsmål om og svarer på det. Det kan være nødvendigt at hjælpe deltageren på vej til at fortælle en lille historie om sig selv i forbindelse med svaret. Herefter bliver resten af holdet bedt om at beskrive, hvad svaret på spørgsmålet fortæller om den person, som svarer (Se eksempler under Runde 1 og Runde 2) 4. Når der er svaret og reflekteret på et spørgsmål bliver terningen givet til det andet hold. De ruller nu terningen, og gentager ovenstående. 5. Hvis et hold ruller et tal, som de allerede har svaret på (f.eks.: Et hold ruller en 3 er, men de har allerede svaret på spørgsmål 3), så skifter terningen over til det andet hold. Dog er det vigtigt, at det er samme deltager, der kaster terningen igen, når holdet får terningen tilbage således får alle lov til at svare på minimum et spørgsmål, samtidig med at der er konkurrence om at slå det heldige tal. 6. Det hold, som er heldige at trække det sidste spørgsmål på bordet har vundet runden. Foto: May-Britt Vangsgaard Andersen Evt. 7. Hvis hvert hold vinder en runde kan der lægges arm, eller trækkes tov eller lignende om sejren. Det fungerer godt med noget fysisk til at få gang i ny energi. Der kan også konkurreres om den endelige sejr mellem de vindende hold ved hvert bord. 33

34 Runde 1 Eks. Spørgsmål 1, Runde 1: Hvem har du hjulpet? Spilafvikler hjælper eventuelt ved at komme med forslag, for eksempel danskere, venner, familie, i hjemlandet osv. og opfordrer måske deltageren til at fortælle lidt uddybende. Amir svarer: Jeg kom ind i bussen og så, at der var en ældre mand, som tabte sin pung, da han skulle lægge sit buskort ned i den. Jeg samlede den op og gav ham den tilbage. Det blev han meget glad for. Så spørger spilafvikleren gruppen, hvad denne situation siger om ham/hende som person altså, hvad kan vi høre ud fra historien, at Amir er god til? Resten af holdet svarer. Spilafvikleren hjælper deltagerne på vej, når de går i stå, for eksempel ved at sige Jeg synes, at man skal være modig for at hjælpe andre på den måde? eller Det lyder som om, han ikke er genert, hvad synes I?. Og spilafvikler tager samtidig noter, i form af Amir er god til at være hjælpsom, opmærksom, et godt menneske osv. Når Runde 1 er slut, har holdene fundet en masse forskellige kompetencer og ressourcer hos hver deltager. F.eks. Amir er god til at lave mad, møde mennesker, bruge en computer, spille fodbold, at få folk til at grine, hjælpsom, modig osv. Pause 34 Runde 2 Herefter starter Runde 2. Den er fokuseret på, hvad deltagerne godt kunne tænke sig at blive bedre til, og hvilke kompetencer, de kan have brug for i fremtiden for at komme tættere på deres drømme. Den foregår på samme måde som Runde 1, men med spørgsmål om håb for fremtiden. Husk at notere ønsker og behov for hver deltager. Eks. Spørgsmål 1, Runde 2: Hvad er din drøm? Deltagerens svar: Jeg vil gerne have et job, et sted at bo, en kone og to børn, og så vil jeg gerne gå på pension og være glad. Så spørger spilafvikleren, hvordan man kan komme tættere på sin drøm, hvad der er godt at kunne for eksempel for at få et job eller en sød kone altså, hvad kan vi høre ud fra historien, at Amir kunne få noget ud af at lære? Resten af holdet svarer. Spilafvikleren hjælper deltagerne på vej, når de går i stå og tager noter imens, i form af Amir vil gerne lære mere dansk, og nye mennesker at kende, som kan anbefale ham til en praktik eller et job, og at være mindre genert, så han kan tale med pigerne osv. Som afslutning på de to første faser, spørger tovholderen gruppen Hvordan kan I bruge det, I er gode til?, og Hvordan lærer I det, I gerne vil lære?, og noterer svarene. Deltagerne kan her komme med små hints om, hvilke opgaver, de ville kunne påtage sig som frivillige i din forening, eller inspirere til måder at indtænke de unges evner i foreningens arbejde. Tovholderen har nu efter endt spil et udfyldt ark, hvor navne på alle deltagerne i gruppen står skabelonen Hvad er jeg god til. Ved hvert navn er to kolonner. 1) er god til? og 2) vil gerne lære?

AMIRS VEJ SOM FRIVILLIG

AMIRS VEJ SOM FRIVILLIG AMIRS VEJ SOM FRIVILLIG Guide til inddragelse af unge asylansøgere og flygtninge i det frivillige arbejde Erfaringer, idéer og gode råd 2013 AMIRS VEJ SOM FRIVILLIG 1 2 AMIRS VEJ SOM FRIVILLIG INDHOLD

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Godmorgen. nu skal I med på en rejse!

Godmorgen. nu skal I med på en rejse! Godmorgen nu skal I med på en rejse! Integration? Rettigheder Social og kulturel tilpasning Økonomisk Lad os starte med en ultrakort video Refugees Welcome Zone (Australien) Hvad er en RWZ? Etableres

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Nordic Study Abroad Conference

Nordic Study Abroad Conference Nordic Study Abroad Conference En introduktion og beskrivelse Hvem er vi? + En non-profit organisation Nordic Study Abroad Conference (NSAC) er et non-profit studenternetværk, som sigter efter at hjælpe

Læs mere

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Min historie og baggrund for at være her i dag! Bibliotekar i 14 år Forlagsredaktør og chef i 8 år FYRET og 51

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

SocialSemantics. Facebook-konkurrencer

SocialSemantics. Facebook-konkurrencer SocialSemantics Facebook-konkurrencer Agenda : Forstå at bruge det her og omsæt det til noget, der spredes på brugernes præmisser - vi er på udebane som virksomheder Hvad vil/kan virksomhederne på facebook?

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den

Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den 24-09-2014. Referencegruppen for aktive borgere var inviteret med til mødet. Gruppearbejde omkring input til kendetegn

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere