Gødskning af frøgræs. Plantenyt nr. 4 den 7. februar Gødskning af frøgræs - Gødskning af vinterraps - Afstandskrav til vandmiljø ved sprøjtning

Transkript

1 Plantenyt nr. 4 den 7. februar Gødskning af frøgræs - Gødskning af vinterraps - Afstandskrav til vandmiljø ved sprøjtning Gødskning af frøgræs Der kan gødskes optimalt, uden at der tages N fra de andre afgrøder i markplanen. Frøgræs kvitterer bedst for kvælstof, hvis der følges op med en passende mængde vækstregulering. Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: kbd@dlsyd.dk Det er vigtigt, at man kender sin sort og dens egenskaber, og hvordan den kvitterer for kvælstof. Tidspunkt og mængde for gødskning. Frømarkerne vil starte væksten ved dagtemperaturer på omkring 5º C. Tidlig gødskning giver de mest renstråede marker og formindsker risikoen for bundgræs ved høst. Der er ikke behov for kvælstof, før væksten begynder, og der er stor forskel på tidspunktet for begyndende vækst for de forskellige græsarter. Kvælstof før væksten begynder og tilførsel på frossen jord øger risikoen for tab af kvælstof ved overfladisk afløb, udvaskning eller fordampning. For at undgå spor i frømarken kan gødskningen udføres på frossen jord, hvilket kan være aktuelt om dage, og dette er især relevant, hvor der anvendes flydende gødning. Flydende gødning udbringes ofte med smallere dækmontering, og trykskaderne er derfor større end ved spredning af granuleret gødning, og fordampningsrisikoen er mindre ved lave temperaturer. I tabel 1 er der angivet tidspunktet for gødskning i de enkelte arter, og i tabel 2 ses de vejledende kvælstofmængder.

2 Tabel 1. De anbefalede tidspunkter for tilførsel af kvælstof til frøgræsser. Tidspunkt Art Alm. rapgræs, Engrapgræs, Hundegræs, Først i marts Rødsvingel, Bakkesvingel og Strandsvingel Midt i marts Hvene Alm. rajgræs, Sidst i marts Hybridrajgræs, Rajsvingel og Engsvingel Hen i april (når afgrøden er sulten, ellers bliver der Ital. Rajgræs og Timothe megen bladvækst!) Kvælstofbehov I tabel 2 ses de vejledende optimale kvælstofmængder til frøgræs. Der kan være stor variation i den optimale kvælstofmængde i den samme art. Det er derfor vigtigt at man kender sin sorts egenskaber, og hvordan den kvitterer for kvælstof. Generelt kvitterer frøgræs bedst for ekstra kvælstof, hvis det bliver kombineret med vækstregulering. Det gælder især for alm. rajgræs, strandsvingel, hundegræs og rødsvingel. I engrapgræs og rødsvingel påvirkes antallet af frøstængler kun lidt ved at tilføre mere N om foråret, da disse græsser danner deres fertile skud om efteråret. Dette har selvfølgelig stor betydning, når der skal gødes på svage marker om kort tid. Gødskningen om foråret påvirker hovedsageligt antallet af frø pr. frøstængel og frøvægten. Tabel 2. De anbefalede mængder for tilførsel til frøgræs i Vejledende økonomisk optimale kvælstofmængder, kg/ha Efterår Forår I alt Alm. rapgræs Engrapgræs, marktype Engrapgræs, plænetype Hundegræs Rødsvingel, fåresvingel Bakkesvingel (stivbladet) Strandsvingel Hvene, alm. og krybende Alm. rajgræs, 1 & 2 års Alm. rajgræs, efterårsudlagt Engsvingel Hybrid rajgræs Hybrid rajgræs, efterårsudlagt Rajsvingel, festulolium Rajsvingel, festulolium, efterårsudl Ital. rajgræs Ital. rajgræs, efterårsudlagt Timothe, knoldrottehale Kvælstofnorm 2016/2017 2

3 Delt gødskning Der er ingen økonomisk fordel ved delt forårsgødskning, og et sent forår medfører, at gødningen i næsten alle marker skal tilføres på en gang. Delt gødskning kommer kun på tale, hvis det er svært at finde markens behov, og nogle områder skal have et højere kvælstofniveau end andre; her kan en delvis eftergødskning være aktuelt. I så fald kan du give basisgødningen ved vækststart og så give ekstra i den del af marken, hvor der er yderligere behov senere (april). Forsøg viser, at der kan være tale om stigning i frøvægt ved delt gødskning, men udbyttemæssigt er der ikke forskel på, om du gøder ad én gang eller deler gødningen. I alm. rajgræs kan forårsgødskningen dog deles med 40 kg N ved begyndende vækst sidst i marts og resten ved begyndende strækning ca. 1. maj Svovl Svovlmangel kan forekomme i frøgræsser, men er dog sjældent aktuelt i vores region. Man kan anvende svovlholdig gødning (NSgødning), så der tilføres en svovlmængde svarende til 10 pct. af den totale tildelte kvælstofmængde på specielt meget lette jorde, og hvor afgrøden er voldsom i vækst (eksempelvis rajgræs), men generelt anbefaler vi det ikke. koldt vejr også i frostvejr. Prisen på urea er ca. 2 kr. billigere per kg N end i fast NS gødning, men kvaliteten af coatningen skal være god, og der tilføres ikke svovl med urea. P og K Frøgræs betaler normalt aldrig for tilførsel af P og K, og bortførslen med frø er relativ lav. Fjernes halmen skal man være opmærksom på den relativt store bortførsel af K. Er der fjernet halm de seneste år både fra korn og græs bør PK gødning tilføres. Der ses flere og flere marker med Pt under 2 og Kt under 8. Det er evt. nu jorden skal gødes op til over behovet og tidlig tilførsel er oplagt på græsfrø. N-prognose Bemærk, at kvælstofprognosen, der normalt offentliggøres i uge 12, har ingen indflydelse på tilførslen af kvælstof til frøgræs. Gylle Handelsgødning kan erstattes med svinegylle og afgasset gylle i de afgrøder, hvor der om foråret skal tilføres forholdsvis store mængder kvælstof. Normalt anbefaler vi ikke gylle til frøgræs om foråret (men det er fremragende om efteråret). Skal der tilføres gylle om foråret, bør der startes op med handelsgødning og følges op med gylle. Effekten af kvælstoffet i gylle svarer til indholdet af NH4-N (lav evt. en analyse). Gylle indeholder 0,3-0,4 kg S pr. ton, men kun en lille del er plantetilgængeligt. Urea Urea kan anvendes, men indholdet af amidkvælstof kan omdannes til ammoniak og herved fordampe. Fordampningen kan ske i 3

4 Gødskning af vinterraps Vinterraps skal gødes om foråret ved begyndende strækning. Dermed kan meget høje planter undgås. Vi anbefaler, at tildele gødningen ad to til tre gange. Raps skal tilføres kg svovl i handelsgødning om foråret, eller som tommelfingerregel 20% af den samlede kvælstoftilførsel. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon Mail: eba@dlsyd.dk Kvælstof En ændring i fremgangsmetoden til gødskning af vinterraps er begyndt at tage til. Tidligere blev der lagt vægt på at afgrøden skulle gødes så tidligt som muligt. Med inspiration fra England er vi nu begyndt på at vurdere om gødskningen skal ske første gang omkring strækning, anden tildeling, når knopperne/blomsteranlæg er synlige, samt en evt. tredje tildeling ved de første gule blomster. Årsagen til at vente med gødskningen er, at kvælstoffet ikke bliver brugt til strækning, men udvikling af blade og blomsteranlæg. Ved at gemme kvælstoffet vil det formentligt være til at undgå de meget høje og høstbesværlige planter som vi har set de senere år. En tredelt gødskning med kg N/ha om foråret kan se ud som i tabel 1. Det er vigtigt at vurdere, hvor kraftige planterne er før genvækst. Ved ikke kraftige planter kan det være en fordel at gøde tidligere. Vær dog opmærksom på den mængde kvælstof, der er tilgængelig på ejendommen, så overgødskning undgås. Tabel 1. Afgrø de Vinterr aps Delt Gødskning 1. tilførsel Strækn ing. 90 kg N 2. tilførsel 3. tilførsel Synlige Begynd blomsteranlæg/ ende knopper. 80 kg blomstri N ng kg N Gylle Ved raps sået på 50 cm. med behov for radrensning i foråret, kan rensningen med fordel foretages inden tildeling af gylle, da radrensningen vil bryde jordoverfladen og øge N-optagelsen. Dog må jorden på ingen måde være fugtig, da fremspiring af ukrudt kan fremmes. Ved udbringning af 1,5 l syre pr m3 i t gylle pr. ha, tilføres der 15 kg S pr. ha, og der er derfor behov for supplerende svovl. Kalium og fosfor Ved første tildeling skal du tilføre svovl, kalium og fosfor. Alt efter fosfor og kaliumbalancen i sædskiftet (halmnedmuldning, salg af halm og JB-tal m.m.) tilføres kg P og kg K. Svovl Vinterraps har et stort svovlbehov og er meget følsom over for svovlmangel. Udvaskningsprofilen for svovl ligner kvælstof. Kvælstofprognosen vil derfor give en indikation på svovlbehovet. Du skal ikke gå på kompromis med svovltilførslen. Vinterraps skal have lettilgængeligt svovl i det tidlige forår. Du skal tilføre en svovlmængde svarende til ca. 20 pct. af kvælstofmængden, minimum kg, mest på let og sandet jord. Svovl tildelt om efteråret tæller ikke med. Hvor der skal tilføres husdyrgødning i foråret, skal du også tilføre svovl med handelsgødning, da der næsten ikke er svovl i husdyrgødning. Behovet for tilførsel af svovl er størst: På sandet og let jord Marker gødet med handelsgødning Marker med høj kvælstof tilførsel Efter en nedbørsrig vinter (følger N- prognosen) Størst risiko for svovlmangel er i korsblomstrede afgrøder, i vintersæd og i stærkt gødet græs. 4

5 Tilførsel af svovl kan sikres ved at tildele afgrøden kg svovlsur ammoniak (NS 21-24) alt efter afgrøde eller udsprøjtning af kg Pioner S 80 pr. ha. Forsuret gylle vil tilføre tilstrækkeligt med svovl til afgrøden. Svage planter Ved svage marker som følge af angreb af gæs eller hjortevildt skal de overlevene planter undersøges. Mangler hovedskudet og er resten af plante stadig i live bør rapsen ved første tildeling, tildeles kg N mere end ikke angrebne marker. Planter har behov for et boost for at kompensere for det manglende hovedskud. Mikronæringsstoffer Planteanalyser har de senere år vist, at bormangel i vinterraps synes mere udbredt end hidtil antaget, men der er ikke generelt opnået merudbytter i forsøgene, selv om planteanalyserne har indikeret bormangel. Det anbefales dog fortsat, at der udtages blade til planteanalyser i det tidlige forår, hvis man har mistanke om bormangel. Bor kan udvaskes fra jorden. Bormangel forekommer mest udbredt i tørre vækstsæsoner, fordi bor optages af rødderne sammen med vand. Vær opmærksom på, at der på lerjorder kan forekomme områder i marken med mere sandet jord, der har et højt reaktionstal. Du må ikke udbringe handels- og husdyrgødning m.m. på frossen jord! Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må der ikke udbringes gylle på frossen jord. Test inden udbringning! Reglerne for udbringning af husdyr- og handelsgødning er skærpet. Men det er tilladt at køre på jord, der er frossen som følge af nattefrost, hvis den er optøet til 15 cm s dybde og tør op i overfladen i løbet af dagen. Hvorvidt jorden er optøet eller ej til 15 cm s dybde kan let kontrolleres ved at stikke eller grave i jorden. Ifølge Vejledningen til husdyrgødningsbekendtgørelsen er det defineret, at: Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. Jorden er snedækket, når mere end 90 pct. af en mark er dækket af sne, men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. I pletter med lettere jord og med et højt reaktionstal (over 7,5) anbefaler vi at du tildeler 1-2 kg bor pr. ha i form af borholdige faste gødninger eller ved udsprøjtning af 5 kg Solubor eller EPSO Microtop pr. ha eller 3-4 liter YaraVita Brassitrel Pro pr. ha, når planterne er cm høje. 5

6 Afstandskrav til vandmiljø ved sprøjtning Når du fører din sprøjtejournal, er det vigtigt, at du på marker, der ligger ud til vandløb, og hvor du anvender midler med afstandskrav til vandmiljøet, nedskriver de behandlede ha, så du på den måde viser, at du har overholdt afstandskravet. Johannes E. N. Thomsen Telefon Mail: Mange pesticider er godkendt med afstandskrav til søer og vandløb. De aktuelle afstandskrav for godkendte midler til landbrugsafgrøder er vist i nedenstående tabel. Afstandskravene er ingen, 2, 5, 10 eller 20 meter for midler til landbrugsafgrøder. Der er forskel på afstandskrav handelsnavne imellem selvom de indeholder samme aktivstof. Så det kan være en fordel at anvende et produkt frem for et andet. F.eks. Ethofol 500 SC (ingen afstandskrav) til roerne frem for Ethosan SC (10 meter). I Plantenyt nr. 36, der udkom den 26. oktober 2016, skrev Bo Secher om nye regler ved afstandskrav til vandløb og søer ved brug af særlige dyser eller teknologi. Afstandskrav Ingen 2 m 5 m 10 m 20m Fungicider Contans Aproach** Aliette WG 80 Barclay Bolt XL Bell Bumper 25 EC Cantus Ceando Efilor Flexity Folpan 500 SC Kumuls S Osiris Osiris Star Proline Xpert Proxanil Ranman Ranman Top Revus Signum WG Switch 62,5 WG Tilt 250 EC Topsin WG Insekticider Ferramol SmartBayt SmartBayt Prof Teppeki Avaunt Plenum 50 WG Acrobat New Amistar Armure Banjo Forte Bell Super Comet Comet Pro Curzate M68 WG Folicur Xpert Juventus 90 Maredo 125 SC Mirador 250 SC Mystic 250 EC Opera Opus Orius 200 EW Proline EC 250 Prosaro EC 250 Riza 200 EC Rubric Shirlan Stereo 312,5 EC Tridex DG Viverda Biscaya OD 240 Kaiso Sorbie Mavrik 2F Prosaro EC 250 Consento Bulldock 025 SC*** Cyperb 100 Cyperb 100 EW Cyperb 100 W Cythrin 500 Fastac 50 3 Karate 2,5 WG Nexide CS Pirimor G 6

7 Herbicider Barclay Gallup - Super 360 Clomate Ethofol 500 SC Focus Ultra Galera Glynova 450 Plus Glyfonava Plus Matrigon 72 SG Nortron SC Roundup Powermax Safari Accurate 20 WG Agil 100 EC Agro-Glyfo Toupar Agros Pro Glyfosat 480 Alliance Ally ST Ally SX Ariane FG S Atlantis OD Barclay Gallup Hi- Aktiv Basagran M75 Belvedere Benta 480 SL Bentazon 480 Betanal Classic Border 100 SC Broadway Callisto Catch Centium 36 CS Clinic 360 SL Clinic Ace Command CS Cossack OD Daneout X-tra Dan-Kvik 360 Ergon Ethosat 500 SC Express Gold SX Express ST Express SX Fighter 480 Finy Foxtrot Glyfonova 360 SL Glyphogan Goliath Goltix SC 700 Harmony Plus ST Harmony Plus SX Helmstar 75 WG Herbasan Hussar Hussar OD Isomexx Jablo Glyfosfat Kalif 360 CS Kemifarm Power Kerb 400 SC Lexus 50 WG LFS Bentazon LFS Glyphosat 360 Lodin 200 EC Flurostar 180 Lodin Starane 180S Tomahawk EC Absolute 5 Adimax Boxer Corzal DFF Dicotex RTU Diflanil 500 SC 2 Diqua Ethosan SC Fidox EC Glyfonova 480 Glyper Harmony SX IT-Diquat Kontakt 320 SC Legacy 500 SC Lintur Mais Ter Mission Othello Quad-Glob 200 SL Reglone Saracen Delta Sempra Activus 40 WG* Activus Super Flight Xtra Sharpen 33 EC Stomp CS Stomp - Pentagon 7

8 Vækstregulering Cerone Medax Top Trimaxx M-750 Metaxon Monitor Mustang forte Nautius NF-M 750 Nuance WG OK-500 Pico 750 WG Primera Super Primus Primus XL Reactor 360 CS Ricorso Roundup 3000 Roundup Bio Roundup Flex Roundup Ultra Saracen Shyfo Starane XL Starane 333 HL SweDane Betasana 2000 SweDane MCPA 750 SweDane Metafol 700 SC Target SC Taifun 360 SL Tombo Topik Troy SL U46 M Caryx CCC 750 Cuadro 25 EC Cycocel 750 Fluxyr 200 EC Moddus M Terpal Terpal C Juventus 90 Trece 750 *) 30 meter i ærter **) 20 meter til vandløb i raps og rybs. I frøgræs (BBCH 31-39) ved dosering op til 0,24 L/ha 10 meter til vandløb og i BBCH ved dosering op til 0,96 L/ha 20 meter til vandmiljø *** 50 meter i frugtavl 2) Ved doseringer op til 0,25 L/ha, må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljø. Ved doseringer op til 0,60 L/ha må ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandløb. 8