University College-akkreditering. CVU Vest - opfølgningsrapport

Transkript

1 University College-akkreditering CVU Vest - opfølgningsrapport

2

3 University College-akkreditering CVU Vest 2006 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4

5 Indhold University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. 1 Indledning Formål Organisering af akkrediteringen Vurderingsgrundlag Krav til dokumentation Vurdering Vægtning af kriterier Vurderingssystem Læsevejledning 7 Indstilling efter opfølgning 9 2 Vision og strategier 15 3 Organisation og ledelse 17 4 Uddannelse 21 5 Kvalitetssikring og -udvikling 26 6 Undervisere og lærerkræfter 30 7 Forskningstilknytning 33 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 35 9 Videncenter Samarbejde og partnerskaber Økonomi 42

6

7 1 Indledning Denne rapport er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College til CVU Vest. CVU Vest ansøgte første gang om titlen som University College i maj EVA indstillede til Undervisningsministeriet at CVU Vest blev godkendt med forbehold til betegnelsen University College. Denne indstilling blev fulgt af Undervisningsministeriet i december Rapporten indeholder en vurdering af om CVU Vest opfylder kriterierne for University College efter at have indsendt supplerende dokumentation i maj 2006, og dermed af om CVU Vest kan overgå fra at være godkendt med forbehold til at være godkendt til titlen University College. I teksten er den nyindsendte dokumentation og EVA s vurdering af opfølgningsmaterialet (begrundelserne) markeret med sort skrift. Tidligere dokumentation og vurdering (begrundelser) er markeret med gråt. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. University College-akkreditering 3

8 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. University College-akkreditering 4

9 Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? University College-akkreditering 5

10 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier University College-akkreditering 6

11 godkendelse (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 7

12 University College-akkreditering 8

13 Indstilling EVA indstiller at CVU Vest godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Vest: opfylder 15 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 43 ud af 64 kriterier har 8 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 5.1: Dokumentationen viser tankerne bag planerne om at oprette en kvalitetssikringsenhed, men ikke operationelle planer. Der mangler dokumentation for strategiske overvejelser om kvalitetsarbejdets organisering eller retningslinjer for kvalitetsarbejdet på CVU et. Kriterium 5.4: Der mangler dokumentation for koordination og systematik i de decentrale evalueringstiltag og inddragelse af interne og eksterne interessenter. Til gengæld dokumenteres planer for etableringen af en evalueringsenhed, men dog ikke hvordan evalueringsenheden skal sikre systematikken i kvalitetssikringen. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 6.5: Dokumentationen viser en efteruddannelsespraksis som tager hensyn til CVU ets nuværende og fremtidige opgaver. Men der mangler dokumentation for en kompetenceudviklingspolitik på CVU-niveau som sigter mod systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, og som er kendt i organisationen. Kriterium 9.6: Dokumentationen viser hvordan hele CVU et opfattes som et videncenter hvor kompetenceenhedernes organisering sikrer at viden formidles horisontalt og vertikalt. Der mangler derimod eksempler på integrering af videncenterprojekter i undervisningen. Kriterium 10.2: Dokumentationen viser at CVU et indgår i samarbejde på de regionalt, nationalt og internationalt niveau, men der mangler dokumentation for strategiske overvejelser om samarbejdet. Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 4.13: Dokumentationen viser initiativ til fælles vejledningsaktiviteter i form af fælles åbent hus for hele CVU et. Men der mangler dokumentation for flere initiativer på CVU-niveau for at forhindre frafald. Desuden dokumenteres det ikke at frafaldet registreres, eller at der gennemføres systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene for at modvirke frafald. Kriterium 4.14: Dokumentationen viser beskæftigelsesniveauet generelt i Ribe Amt og ikke specifikt for egne dimittender fra CVU Vest. Der mangler dokumentationen for at CVU et har ydet selvstændige indsatser for at følge dimittenderne efter endt uddannelse. Kriterium 5.2: Dokumentationen viser tankerne bag planerne om at oprette en kvalitetssikringsenhed, men ingen mål eller procedurer for kvalitetsvurderinger. Desuden viser dokumentationen ikke koordination af de decentrale tiltag. Der mangler dokumentation for operationelle, evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvalitetssikringsaktiviteterne. University College-akkreditering 9

14 Kriterium 5.3: Da der endnu ikke er opstillet operationelle, evaluerbare mål, er det ikke muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Kriterium 5.5: Dokumentationen viser at der følges op på tidligere akkrediteringer, men der er ikke tilstrækkelig bredde i dokumentationen til at vise at viden systematisk omsættes til handlinger med henblik på at forbedre og udvikle kvaliteten af aktiviteterne. Kriterium 5.7: Der mangler dokumentation for både systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemet. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 2.5: Dokumentationen viser at visionen løbende justeres i kraft af formuleringen af nye visioner og vurderingen af vision og strategi i et bredt ledelsesforum. Dokumentationen viser derimod ikke at revisionen sker systematisk og løbende, fx vurdering af vision og strategier på baggrund af en målopfyldelsesvurdering. Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at der er igangsat et ledelsesudviklingsprogram under ledelse af et eksternt konsulentfirma. Programmet sigter dog mere mod vision- og strategiudvikling end direkte ledelsesudvikling. Desuden mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller i form af tidsog handleplan. Kriterium 3.6: Dokumentationen viser at organisationsdiagrammet er tilgængeligt på internettet, og stillingsbeskrivelserne er behandlet i bestyrelse og SU-institutionen. Dokumentationen viser tilgængelighed, men der mangler dokumentation for bredde i kommunikationen i forhold til at tydeliggøre opgave- og ansvarsfordeling i organisationen. Kriterium 4.5: Dokumentationen viser kontakt til relevante parter i form af de formelle råd og uformelle kontakter i form af erfaringsnetværk og udviklingsopgaver. Der mangler imidlertid dokumentation for en samlet og systematisk indsats i forhold til afdækning af arbejdsmarkedets behov, fx dokumenteret via referater som viser dialog om kompetencebehov. Kriterium 4.9: Dokumentationen viser kun ét eksempel på at der eksperimenteres i praksis med nye undervisningsformer. Desuden mangler der dokumentation for aktiviteter som går på tværs af uddannelser, fx projektmetode eller nye eksamensformer. Kriterium 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætningen af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset samlet set har baggrund i/tilknytning til professionen. Derimod mangler der dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Kriterium 6.3: Dokumentationen viser at underviserne opnår tilknytning til forskningsverdenen i kraft af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner og igangværende ph.d.-forløb. Der mangler dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik som viser hvordan CVU et sikrer lærerkorpsets tilknytning til forskningsverdenen. Kriterium 6.4: Dokumentationen viser at lærerkorpset deltager i udviklingsarbejde gennem kompetenceenheder og udviklingsprojekter. Men der mangler dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller politik for undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Kriterium 10.3: Dokumentationen viser at den internationale dimension er højt prioriteret på CVU et, og at der eksisterer en strategi for organisering af det internationale område, herunder arbejdsdeling mellem CVU-niveau og institutionsniveau. Der foreligger dog ikke en strategi for CVU ets internationale profilering. Bemærkning til kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af CVU Vests selvevalueringsmateriale stort set lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være: skriftlig, gyldig, entydig og præcis. University College-akkreditering 10

15 Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. Dokumentationen har i visse tilfælde været tvetydig og uklar. Dette skyldes dels at inddelingen i A, B og C-dokumentation ikke har fungeret efter hensigten, dels en tendens til overdokumentation. Endelig bør teksterne i selvevalueringsrapporten i højere grad beskrive hvad den valgte dokumentation viser. University College-akkreditering 11

16 Indstilling efter opfølgning Efter at have vurderet den supplerende dokumentation som CVU Vest har indsendt som led i sin opfølgning på den tidligere akkreditering, indstiller EVA at CVU Vest godkendes til at få tildelt betegnelsen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Vest: opfylder 19 ud af de 20 centrale kriterier opfylder i alt 56 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt, og som CVU et er forpligtet til at følge op på ifølge opfølgningsbekendtgørelsen. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.4: Kvalitetssikringsstrategien og oprettelsen af enheden for Evaluering, Kvalitetsudvikling og Dokumentation (EKD) viser at der er igangsat et arbejde for at fremme systematikken i kvalitetssikringen. Der savnes dog dokumentation for hvordan denne tilgang til kvalitetssikring skal udfoldes i kvalitetssikringsværktøjer og aktiviteter herunder inddragelse af eksterne og interne interessenter. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 2.5: Dokumentationen viser at visionen løbende justeres via formuleringen af et nyt visionspapir og via revidering af ledelsens arbejdsplan. Der er derimod ikke dokumentation for at revideringen af strategien på systematisk vis tager udgangspunkt i en opfølgning på den eksisterende strategi. Det understreges af diskussionen i bestyrelsen og på Hovborgkonferencen. 3.5: Dokumentationen viser at der er igangsat et ledelsesudviklingsprogram under ledelse af et eksternt konsulentfirma. Programmet sigter dog mere mod visions- og strategiudvikling end direkte ledelsesudvikling. Desuden fremgår det af ledelsens arbejdsplan at der gennemføres et lederudviklingsprogram for den samlede ledergruppe under vejledning af en ekstern konsulent som et led i Undervisningsministeriets ULI-projekt. Der savnes dog dokumentation for at det fælles lederudviklingsprogram sigter mod at styrke den samlede ledelse frem for individuel personlig udvikling af lederne. 4.13: Dokumentationen viser at der er etableret et fælles uddannelseskontor som bl.a. har til opgave at udarbejde en fælles frafaldsstrategi. Desuden dokumenteres flere fælles vejledningsaktiviteter bl.a. fælles åbent hus og udarbejdelse af et skema til fælles registrering af frafald. Det er dog for tidligt i forløbet at vurdere udfaldet af aktiviteterne, og hvordan den fælles frafaldsstrategi vil hjælpe til at modvirke frafald. 4.14: Dokumentationen viser at uddannelseskontoret med bestyrelsens godkendelse og i samarbejde med EKD forbereder en dimittendundersøgelse for hele CVU Vest med start i januar : Dokumentationen viser at der opereres med mål på to niveauer; overordnet niveau (budget, mål for brug af eksterne midler mv.) og uddannelsesniveau. Kvalitetssikringsstrategien indeholder overordnede kvalitetsmål for professionsuddannelserne som skal udmøntes i kvalitetsmål for de respektive uddannelser. Det er EKD s arbejde at koordinere de decentrale tiltag til kvalitetssikring og dermed også målformuleringen. Dokumentationen viser således flere operationelle, evaluerbare mål, University College-akkreditering 12

17 men der foreligger endnu ikke dokumentation for koordinering og systematisering af kvalitetsmål for uddannelserne. 5.3: Dokumentationen viser flere eksempler på hvordan det dokumenteres om institutionen lever op til målene. Der savnes dog koordination og systematik i målformuleringen, og dermed også i dokumentationen for hvorvidt CVU et lever op til målene. 5.5: Dokumentationen viser eksempler på at viden og data bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten af aktiviteterne, men der er ikke tilstrækkelig bredde i dokumentationen til at vise at viden systematisk omsættes til handlinger med henblik på at forbedre og udvikle kvaliteten af aktiviteterne. Desuden savnes der dokumentation for hvordan kvalitetssikringsstrategien fremadrettet vil sikre at viden og data systematisk omsættes til handlinger. Bemærkning til kvaliteten af vurderingsgrundlaget Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering - CVU Vests selvevalueringsmateriale - helt overvejende lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende, indgår i vurderingen af om kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 13

18 University College-akkreditering 14

19 2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Sammenlægningsredegørelse CVU Vest: Perspektiver år 2005 Vision 2010 for CVU Vest Ledelsens arbejdsplan Begrundelse: Dokumentationen viser en formuleret strategi som beskriver CVU ets overordnede identitet som CVU. Desuden dokumenteres processen for udarbejdelsen af strategien. Vision 2010 er endnu ikke vedtaget, men viser de første resultater af den samlede rektorgruppes arbejde i forhold til formuleringen af en strategi. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Opfølgning af sammenlægningsredegørelse Ledelsens arbejdsplan Ankerhus: Lederudviklingsprogram. Begrundelse: Dokumentationen viser at strategien er udmøntet i delstrategier og målsætninger for de forskellige ledelsesniveauer. Desuden dokumenteres processen for udmøntningen af vision og strategi i form af en SWOT-analyse af strategien og en såkaldt syre-test af Vision Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? Diverse referater fra bestyrelsesmøder og HSU Stemningsreferat fra temadag i HSU Orientering fra rektor til medarbejdere Intern Kommunikation. Begrundelse: Dokumentationen viser at medarbejdere via HSU har været inddraget i udmøntningen af vision og strategi. Desuden indeholder dokumentationen eksempler på information til hele organisationen i form af rektors orientering til samtlige medarbejdere og udviklingsafdelingens interne blad, som bl.a. orienterer om kommende organisatoriske tiltag på 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentligt strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 15

20 CVU-niveau. Det dokumenteres dermed at CVU ets vision, strategier og politikker er kommunikeret i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Organisationsdiagram for CVU Vest Skematisk oversigt over videncenter CVU Vest Opfølgning af sammenlægningsredegørelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at det samlende organ i CVU Vest er rektor og den samlede rektorgruppe. Udviklingsafdelingen har ansvaret for udmøntningen af flere strategier på CVU-niveau, herunder tværgående udviklings- og forskningsprojekter, kvalitetssikring, internationalt samarbejde, udvikling af nye uddannelser og intern kompetenceafklaring. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Kriteriet er delvist opfyldt. Vision 2010 for CVU Vest Ankerhus: Ledelsesudviklingsprogram Ledelseskonference på Koldingfjord Bilag 1: Referat fra møde i CVU Vest bestyrelse 14. december Pkt. 6 Drøftelse af vision 2010 Bilag 4: Vision og Strategi 2010 Bilag 6: Hovborg-konferencen januar Rektor opsummerer Bilag 7: Den strategiske tandrensning og ledelsens arbejdsplan Bilag 8: Bilag til ledelsens arbejdsplan Begrundelse: Dokumentationen viser at visionen løbende justeres i kraft af formuleringen af nye visioner og vurderingen af vision og strategi i et bredt ledelsesforum. Dokumentationen viser derimod ikke at revisionen sker systematisk og løbende, fx vurdering af vision og strategier på baggrund af en målopfyldelsesvurdering. Begrundelse: Dokumentationen viser at visionen løbende justeres via formuleringen af et nyt visionspapir og via revidering af ledelsens arbejdsplan. Der er derimod ikke dokumentation for at revideringen af strategien på systematisk vis tager udgangspunkt i en opfølgning på den eksisterende strategi. Det understreges af diskussionen i bestyrelsen og på Hovborgkonferencen. University College-akkreditering 16

21 3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? Vedtægter for CVU Vest Stillingsbeskrivelser for lederstillinger i CVU Vest Organisationsdiagram Referat af ledelsesmøde Referat fra møde i CVU Vests rektorkollegium 8. februar 2005 Referat fra møde i Rektorkollegiet CVU Vest 18. maj Begrundelse: Dokumentationen viser sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt. Dokumentationen viser at rektor er brobygger mellem centrale og decentrale interesser i organisationen. Studierektorerne har ansvaret for den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af grunduddannelserne under ansvar over for bestyrelse, rektor og studiebestyrelserne. Den horisontale sammenhæng sikres via et tværgående ledelsesfora bestående af rektor, studierektorer, udviklingschef og uddannelseschef. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Organisationsdiagram for CVU Vest Skematisk oversigt over videncenter CVU Vest Opfølgning af sammenlægningsredegørelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at det samlende organ i CVU Vest er rektor og den samlede rektorgruppe. Udviklingsafdelingen har ansvaret for udmøntningen af flere strategier på CVU-niveau, herunder tværgående udviklings- og forskningsprojekter, kvalitetssikring, internationalt samarbejde, udvikling af nye grunduddannelser og intern kompetenceafklaring. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Forretningsorden for bestyrelse ved CVU Vest Vedtægter for CVU Vest. Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelsen og studiebestyrelserne i kraft af vedtægter og forretningsorden. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? University College-akkreditering 17

22 Organisationsdiagram for CVU Vest Skematisk oversigt over videncenter CVU Vest Opfølgning af sammenlægningsredegørelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at det samlende organ i CVU Vest er rektor og den samlede rektorgruppe. Udviklingsafdelingen har ansvaret for udmøntningen af flere strategier på CVU-niveau, herunder tværgående udviklings- og forskningsprojekter, kvalitetssikring, internationalt samarbejde, udvikling af nye uddannelser og intern kompetenceafklaring. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. Ankerhus: Ledelsesudviklingsprogram ULI-kurser 2.5 Bilag 8: Bilag til ledelsens arbejdsplan Bilag 2a Studierektor Kim Larsen (pædagoguddannelsen). Bilag til ansøgning om optagelse på MPM på SDU. 3.5 Bilag 2b CVU rektor Tyge Skovgaard Christensen. Eksamensbevis MPM 3.5 Bilag 2c Studierektor Anette Maagaard 3.5 Bilag 2d Leder af Uddannelseskontoret Marianne Keldorff. DM-kursus. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er igangsat et ledelsesudviklingsprogram under ledelse af et eksternt konsulentfirma. Programmet sigter dog mere mod vision- og strategiudvikling end direkte ledelsesudvikling. Desuden mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller i form af tids- og handleplan. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er igangsat et ledelsesudviklingsprogram under ledelse af et eksternt konsulentfirma. Programmet sigter dog mere mod visions- og strategiudvikling end direkte ledelsesudvikling. Desuden fremgår det af ledelsens arbejdsplan at der gennemføres et lederudviklingsprogram for den samlede ledergruppe under vejledning af en ekstern konsulent som et led i Undervisningsministeriets ULI-projekt. Der savnes dog dokumentation for at det fælles lederudviklingsprogram sigter mod at styrke den samlede ledelse frem for individuel personlig udvikling af lederne. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Organisationsdiagram fra internettet Stillingsbeskrivelser for lederstillinger i CVU Vest 3.6 Bilag 1. Skærmdump fra intranettet (180206), der viser tilgængeligheden af beskrivelserne af ledelsens arbejdsopgaver 3.6 Bilag 2. Skærmdump fra intranettet (180206), der viser adgang til information om arbejdet i bestyrelsen og diverse udvalg. Begrundelse: Dokumentationen viser at organisationsdiagrammet er tilgængeligt på Internettet, og stillingsbeskrivelserne er behandlet i bestyrelse og SU-institutionen. Dokumentationen viser tilgængelighed, men der mangler dokumentation for bredde i kommunikationen i forhold til at tydeliggøre opgave- og ansvarsfordeling i organisationen. University College-akkreditering 18

23 Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er kommunikeret via internettet og intranettet, og at stillingsbeskrivelserne er behandlet i bestyrelse og samarbejdsudvalg. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? Diverse skærmdumps (evalueringer, karakterresultater mv.) Referater fra bestyrelsesmøder Budgetredegørelse Intern Kommunikation CVU Vest: Viden om. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af interne blade og Internettet og på ekstern kommunikation i form af årsrapporter, evalueringer og karakterresultater. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Vedtægter for CVU Vest Forretningsorden for studiebestyrelser Fællesråd Intern Kommunikation. Begrundelse: Dokumentationen viser at både medarbejdere og studerende inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? CVU Vest s fællesadministration Kommissorium for arbejdsgruppe om tværgående studieadministrative funktioner i CVU Vest Organisationsdiagram for CVU Vest. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er oprettet fælles administration for sekretariat, it, bygningsservice og drift, økonomi og personale, og dermed at der er skabt sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning. University College-akkreditering 19

24 University College-akkreditering 20

25 4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Sammenlægningsredegørelse CVU Vest: Perspektiver år 2005 Vejen til CVU Vest. Begrundelse: Dokumentationen viser visioner for CVU ets uddannelsesmæssige profil med særlig fokus på de tværgående elementer i professionsprofilen. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Udbud af uddannelser og kurser på CVU Vests hjemmeside. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udbyder professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for CVU ets fagområder og efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 2 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Behovsanalyser fra et udvalg af uddannelser Kvartalsredegørelse fra Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets uddannelser og kurser er funderet i regionens behov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser. Det sker bl.a. ved at udarbejde behovsanalyser. 2 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 21

26 Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Vedtægter for CVU Vest Efter- og videreuddannelsesudvalg Projekt netværksopbygning (socialrådgiveruddannelsen) 4.5 Bilag 1.1 Referat af møde i det eksterne uddannelsesudvalg (sund/soc) Bilag 1.2. Referat af møde i det interne uddannelsesudvalg (sund/soc) Bilag 1.3. Notat om visionsoplæg og ny sundhedslov Bilag 2. Dokument, der viser, hvordan det Nationale Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) systematisk søger at afdække arbejdsmarkedets behov 4.5 Bilag 3. CVU Rektor Tyge Skovgaard Christensens placering i det Regionale Vækstforum 4.5 Bilag 4. Beskrivelse af opgavevaretagelse i uddannelseskontoret (bilaget anvendes også i forbindelse med 4.13 og 4.14). Begrundelse: Dokumentationen viser kontakt til relevante parter i form af de formelle råd og uformelle kontakter i form af erfaringsnetværk og udviklingsopgaver. Der mangler imidlertid dokumentation for en samlet og systematisk indsats i forhold til afdækning af arbejdsmarkedets behov, fx dokumenteret via referater som viser dialog om kompetencebehov. Begrundelse: Dokumentationen viser kontakt til relevante parter i form af de formelle råd, rektors repræsentation i eksterne fora og uformelle kontakter i form af erfaringsnetværk og udviklingsopgaver. Referater fra råd og udvalg dokumenterer en samlet og systematisk indsats i forhold til afdækning af arbejdsmarkedets behov. Ligeledes dokumenteres det at det nyoprettede studiekontor har til opgave at varetage systematisk kontakt med den regionale arbejdsformidling og arbejdsmarkedsråd og at igangsætte dimittendundersøgelser. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Udkast til procedure ved oprettelse af fremtidige kompetenceenheder i CVU Vest Kompetenceenhederne og deres aktiviteter august 2004 Skematisk oversigt over videncenter CVU Vest Fordeling af flerårsaftalemidler 2004 Indhold af første dag i tværfagligt forløb mellem pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen mv. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på projekter og arrangementer på tværs af grunduddannelser ved fælles udbud af kurser. Dokumentationen viser hvordan kompetenceenheder sikrer samspil og videndeling mellem grund-, efter- og videreuddannelse horisontalt og vertikalt i form af projekter på tværs af grunduddannelser og via overlap mellem undervisere på de tre uddannelsesniveauer. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Evaluering af kliniske uddannelser (sygeplejerskeuddannelsen) University College-akkreditering 22

27 Praktikvejledning (pædagoguddannelsen). Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har fastsat kvalitative og kvantitative krav til uddannelsers praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? Godkendelse til udbud af tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri Udvikling af akademiuddannelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler nye grunduddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Internetbaseret læreruddannelse på Ribe Statsseminarium Tværfagligt tilvalgsforløb i faget pædagogik Psykologi, social- og sundhedsfag samt KOL 4.9 Bilag 1. Mentorprojektet "MUBA 2" 4.9 Bilag 2. Tværfagligt forløb pædagoguddannelsen og socialrådgiver uddannelsen, Bilag 3/4. Samarbejde mellem CVU Vest og VUC Fredericia i skoleåret Bilag 5. Projekt: Tværfaglig sundhedsfremme indsats for overvægtige børn og deres familier 4.9 Bilag 6. Projekt: "Det er in at være ude! - et udviklingsprojekt om udendørspædagogik og æstetiske læreprocesser" 4.9 Bilag 7. NVIE projekt 1 (a) 4.9 Bilag 8. NVIE projekt 1 (A) 4.9 Bilag 9. Projekt: Synergifelter mellem pædagog- og læreruddannelsen 4.9 Bilag 10. IKT Socialrådgiveruddannelsen: "Det delvise fjernstudium" 4.9 Bilag 11. Projekt LUPIN 4.9 Bilag 12. IKT SiE fjernstudium 4.9 Bilag 13.1 Skærmdump, der viser oversigten 4.9 Bilag 13.2 Skærmdump vedr. 'Digirum' 4.9 Bilag 13.3 Skærmdump vedr. eksamen i 'Digirum' 4.9 Bilag 13.4 Skærmdump og tekst vedr. 'Virtuel Diplom'. Begrundelse: Dokumentationen viser kun ét eksempel på at der eksperimenteres i praksis med nye undervisningsformer. Desuden mangler der dokumentation for aktiviteter som går på tværs af uddannelser, fx projektmetode eller nye eksamensformer. Begrundelse: Dokumentationen viser mange eksempler på at der eksperimenteres med nye undervisningsformer og tilrettelæggelse af undervisning på tværs af uddannelser og uddannelsesniveauer. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 University College-akkreditering 23

28 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Netværksgrupper (socialrådgiveruddannelsen) Fagbeskrivelse for fysioterapiteori- og metode Kompetenceenhederne og deres aktiviteter august Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan praktikkens læringspotentiale udnyttes i undervisningen. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Opgørelse over optagelsestal Statistik over ansøgere. Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. Vejledningsaktiviteter i CVU Vest-regi Eksempler på retningslinjer for studievejledning på decentralt niveau 4.13 Bilag 1. Afrapportering af arbejdet i arbejdsgruppe vedrørende tværgående studieadministrative funktioner i CVU Vest 4.13 Bilag 2. Beskrivelse af opgavevaretagelse i uddannelseskontoret 4.13 Bilag 3. Referat af møde for studievejlederne vedr. en fælles frafaldsstrategi for CVU Vest 27. februar Bilag 4. Udkast til skema til fælles registrering af frafald 4.13 Bilag 5. Baggrunden for etablering af brobygningsforløb fra gymnasiale uddannelser til CVU Vests professionsbacheloruddannelser Begrundelse: Dokumentationen viser initiativ til fælles vejledningsaktiviteter i form af fælles åbent hus for hele CVU et. Men der mangler dokumentation for flere initiativer på CVU-niveau for at forhindre frafald. Desuden dokumenteres det ikke at frafaldet registreres, eller at der gennemføres systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene for at modvirke frafald. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er etableret et fælles uddannelseskontor som bl.a. har til opgave at udarbejde en fælles frafaldsstrategi. Desuden dokumenteres flere fælles vejledningsaktiviteter bl.a. fælles åbent hus og udarbejdelse af et skema til fælles registrering af frafald. Det er dog for tidligt i forløbet at vurdere udfaldet af aktiviteterne, og hvordan den fælles frafaldsstrategi vil hjælpe til at modvirke frafald. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. University College-akkreditering 24

29 Antal ledige dimittender i Ribe Amt (sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, folkeskolelærere, socialrådgivere, pædagoger) EVA: Dimittendundersøgelse (socialrådgiveruddannelsen) 4.14 Bilag 1. Beskrivelse af opgavevaretagelse i uddannelseskontoret 4.14 Bilag 2. Fra lærerstuderende til lærer. En professionsundersøgelse om overgangen fra studium til erhverv. Begrundelse: Dokumentationen viser beskæftigelsesniveauet generelt i Ribe Amt og ikke specifikt for egne dimittender fra CVU Vest. Der mangler dokumentationen for at CVU et har ydet selvstændige indsatser for at følge dimittenderne efter endt uddannelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at uddannelseskontoret med bestyrelsens godkendelse og i samarbejde med enhed for Evaluering, Kvalitetsudvikling og Dokumentation (EKD) forbereder en dimittendundersøgelse for hele CVU Vest med start i januar University College-akkreditering 25

30 5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? Sammenlægningsredegørelse Charter for kompetenceenheden evaluering og dokumentation Skematisk oversigt over videncenter CVU Vest Hoveddokument UC 5.1 og Bilag 3.1 Revideret kommissorium Bilag 3.2 Regulativ Begrundelse: Dokumentationen viser tankerne bag planerne om at oprette en kvalitetssikringsenhed, men ikke operationelle planer. Der mangler dokumentation for strategiske overvejelser om kvalitetsarbejdets organisering eller retningslinjer for kvalitetsarbejdet på CVU et. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret en vision for hvordan det til stadighed kan dokumenteres at CVU Vest opfylder formelle og eksterne krav og forventninger til kvaliteten af uddannelse, udvikling og forskning. CVU Vest har oprettet en kvalitetssikringsenhed Enhed for Evaluering, Kvalitetsudvikling og Dokumentation (EKD) som har til formål at sikre kvalitetsfremme såvel horisontalt som vertikalt med udgangspunkt i seks fokusområder. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Kriteriet er delvist opfyldt. Afrapportering på flerårsaftaler Charter for kompetenceenheden Evaluering og dokumentation Perspektiver på kvalitetsfremme gennem evaluering og dokumentation af udviklingstiltag i CVU Vest Plan for løbende evaluering af undervisning (sygeplejerskeuddannelsen) Hoveddokument 5.2 og og 5.3 Bilag 1. Tekst til CVU Vest budget 2006, med angivelse af fokusområder og mål for alle dele af organisationen. 5.2 og 5.3 Bilag 2.1 Udviklings- og Forskningsafdelingen tekstbidrag til budget og 5.3 Bilag 2.2 UFA ledelsesberetning årsregnskab og 5.3 Bilag 3. Brev fra UVM af 6. januar og 5.3 Bilag 4. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Delrapport for finansåret og 5.3 Bilag 1. Læreruddannelsen: Rapport fra kvalitetssikringsgruppe Ribe Seminarium juni 2005 s og 5.3 Bilag 2.1 Strategi for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelserne til fysioterapeut, ergoterapeut og jordemoder 5.2 og 5.3 Bilag 2.2 Systematisk kvalitetssikring og udvikling på fysioterapeutuddannelsen 5.2 og 5.3 Bilag 3.1 Evaluering RAS (Sygeplejeskolen) University College-akkreditering 26

31 5.2 og 5.3 Bilag 4.1 Evaluering af studieordning Socialrådgiveruddannelsen på CVU Vest og 5.3 Bilag 4.2 Kvalitetssikring og evaluering socialrådgiveruddannelsen 5.2 og 5.3 Bilag 5.1 Evaluering af et projekt på Sløjdhøjskolen: "Det er in at være ude!" 5.2 og 5.3 Bilag 5.2 Evaluering af en uddannelse: Akademiuddannelsen 5.2 og 5.3 Bilag 6.1 NVIE rapport til UVM vedr (se Niveau 1 bilag 4) 5.2 og 5.3 Bilag 6.2 Kriterier og procedurer for kvalitetssikring af NVIEs projekter 5.2 og 5.3 Bilag 6.3 Dokumentation af NVIEs videnproduktion procedure for en dokumenterende praksis 5.2 og 5.3 Bilag 7.1 EKD dok. om kvalitetssikring 5.2 og 5.3 Bilag 7.3 Akademisk formidling handlingsplan (2005) 5.2 og 5.3 Bilag 7.4 Eksempel på publikation: Praksisforskning som videnskabende proces 5.2 og 5.3 Bilag 8.1 Referat af møde i arbejdsgruppen vedr. kvalitetssikring af pædagoguddannelsen (25. september 2005) 5.2 og 5.3 Bilag 8.2 Bilag, der viser, at EKD-enheden (Finn Møller) i 2005 har gennemført en evaluering af "Liniefag & tværfaglige undervisningsforløb på pædagoguddannelsen (4. semester)". Begrundelse: Dokumentationen viser tankerne bag planerne om at oprette en kvalitetssikringsenhed, men ingen mål eller procedurer for kvalitetsvurderinger. Desuden viser dokumentationen ikke koordination af de decentrale tiltag. Der mangler dokumentation for operationelle, evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvalitetssikringsaktiviteterne. Begrundelse: Dokumentationen viser at der opereres med mål på to niveauer; overordnet niveau (budget, mål for brug af eksterne midler mv.) og uddannelsesniveau. Kvalitetssikringsstrategien indeholder overordnede kvalitetsmål for professionsuddannelserne som skal udmøntes i kvalitetsmål for de respektive uddannelser. Det er EKD s arbejde at koordinere de decentrale tiltag til kvalitetssikring og dermed også målformulering. Dokumentationen viser således flere operationelle, evaluerbare mål, men der foreligger endnu ikke dokumentation for koordinering og systematisering af kvalitetsmål for uddannelserne. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. Censorrapporter Projekter med forskningstilknytning Hoveddokument 5.2 og og 5.3 Bilag 1. Tekst til CVU Vest budget 2006, med angivelse af fokusområder og mål for alle dele af organisationen 5.2 og 5.3 Bilag 2.1 Udviklings- og Forskningsafdelingen tekstbidrag til budget og 5.3 Bilag 2.2 UFA ledelsesberetning årsregnskab og 5.3 Bilag 3. Brev fra UVM af 6. januar og 5.3 Bilag 4. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Delrapport for finansåret og 5.3 Bilag 1. Læreruddannelsen: Rapport fra kvalitetssikringsgruppe Ribe Seminarium juni 2005 s og 5.3 Bilag 2.1 Strategi for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelserne til fysioterapeut, ergoterapeut og jordemoder 5.2 og 5.3 Bilag 2.2 Systematisk kvalitetssikring og udvikling på fysioterapeutuddannelsen 5.2 og 5.3 Bilag 3.1 Evaluering RAS (Sygeplejeskolen) 5.2 og 5.3 Bilag 4.1 Evaluering af studieordning Socialrådgiveruddannelsen på CVU Vest og 5.3 Bilag 4.2 Kvalitetssikring og evaluering socialrådgiveruddannelsen 5.2 og 5.3 Bilag 5.1 Evaluering af et projekt på Sløjdhøjskolen: "Det er in at være ude!" University College-akkreditering 27