Vestre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Retsudvalget L 22 Blag 1 Offentlgt Vestre Landsret Præsdenten Justtsmnsteret Cvlafdelngen Procesretskontoret Slotsholmsgade København K J,nr 40A-VL Den 06/ Justtsmnsteret har ved brev af 16. september 2015 (Sagsnr ) anmodet landsretten om en udtalelse om et udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalsenng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.). I den anlednng skal jeg meddele, at landsretten kke har bemærknnger tl udkastet. Denne udtalelse sendes efter anmodnng tl ocesretskontorer1jm.dk. Med venlg hlsen B arne Chrstensen smdkostervej Vrg Tlf

2 - Østre Landsret Præsdenten Justtsmnsteret Cvlafdelngen Slotsholmsgade København K Den 05/ J.nr. 40A-0L40-15 Int cr Sendt pr. mal tl procesretskontoretjm.dk Justtsmnsteret har ved brev af 4. september 2015 (Sagsnr ) anmodet om eventuelle bemærknnger tl hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af domsdatabase m.v.). Efter drøftelse på plenannøde den 2. oktober 2015 kan jeg meddele, at udkastet kke gver lands retten anlednng tl bemærknnger. Med venlg hjn.. 3aYCarlen Bredgade 59,1260 Knbenbavn K Tlf Hjemmesde wwwocs1rebndsreldk

3 Fra: Bgler, Jeane Sølager Sendt: 1. oktober :20 Tl: fprocesretskontoret (951s16) Emne: Sagsnr Ved e-mal af 16. september 2015 (sagsnr ) har Justtsmnsteret anmodet om bemærknnger tl et udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, mjv.). I den anlednng kan jeg oplyse, at udkastet kke gver Rgsadvokaten anlednng tl bemærknnger. Med venlg hlsen Jeane Sølager Bgler Vcestatsadvokat Ic Rgsadvokaten Kva ltetsafdelngen Frederksholms Kanal København K Telefon:

4 Ældre Sagen Justtsmnsteret 1. oktober 2015 S L Ang. hørng om dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, mv. Ældre Sagen takker for mulgheden for at afgve hørngssvar, men vl dog bemærke, at det er en meget kort forlængelse al frsten, der er gvet som følge af fejlen fra mnste rets sde. Lovforslaget er først modtaget hørng den 22. september 2015, altså 6 dage efter hørngsbrevet er dateret, hvlket gver en hørngsfrst på 9 dage alt. Ældre Sagen har følgende bemærknnger tl lovforslaget: Pflotperode: Ved ndførelse af et dgtalt system, som for eksempel en sagsportal, er det helt afgø rende, at løsnngen er tlgængelg og brugervenlg, så den kan bruges af både profess onelle og prvatpersoner. En plotperode, hvor systemet tages gradvst brug, er derfor en god dé, særlgt hvs de erfarnger, der fås denne perode fx om systemets brugervenlghed, bruges konstruktvt tl at gøre systemet endnu mere brugervenlgt. I plotperoden er det også vgtgt, at der ndhentes erfarnger med, om der gves tl strækkelg hjælp og vejlednng tl dem, der henvender sg for at få hjælp tl at bruge systemet eller ønsker en frtagelse. FrtageIse De nyeste tal fra Danmarks Statstks undersøgelse om It-anvendelse befolknngen 2015 vser, at der forsat er ca personer mellem år, der aldrg har været på nternettet. Antaget man, at befolknngen over 89 år er dgtale samme grad som dem mellem år, er der omkrng personer over 65 år, der aldrg har væ ret på nettet. BLa. derfor er Ældre Sagen optaget al dgtalserngen af kommunkato nen mellem borgerne og det offentlge samt konsekvenserne heraf for borgere, der kke har de fornødne dgtale kompetencer. Ældre Sagen Nørregade København Tlf.: Fax aeldresagen@aetdresagen.dk IC. Gavebelob tl Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Gro Protektor: Hendes Majestæt Dronnng Margrethe II

5 Derfor er det postvt, at der lovforslaget tages højde for, at der er nogle borgere, for hvem det kke er mulgt at kommunkere dgtalt, og at der forsat er mulghed for en analog løsnng eller hjælp fra personalet retten tl at anvende sagsportalen. Det fremgår af lovforslaget, at det er en konkret vurderng, om en borger kan blve frtaget for at bruge den dgtale sagsportal. Ældre Sagen har flere sammenhænge argumenteret for, at det skal være mulgt at få en generel frtagelse, således at hvs man er frtaget for at anvende Dgtal Post, så skal man også have mulghed for at va retage øvrg kommunkaton med det offentlge på en anden måde end dgtalt Det ønsker v fortsat, men det lægges der desværre kke op tl dette lovforslag. Dog er det postvt, at en frtagelse for Dgtal Post er en faktor, der kan tale for en frtagelse for at bruge sagsportalen, lgesom frtagelsesvurderngen skal ske ud fra borgerens egen be skrvelse af st funktonsnveau, Partsrepræsentaton: Det fremgår af lovbemærknngerne, at den dgtale sagsportal forudsætter anvendelse af personnummer og NemID, og at en part, som har en partsrepræsentant, der er stand tl at behandle sagen dgtalt, kke vl kunne frtages for kravet om brug af sagsportalen. Dette må forudsætte, at der selve den teknske løsnng er mulghed for at lade sg repræsentere på anden måde end ved at bruge eget NemID. Ældre Sagen har mange år efterspurgt mulgheder for at lade sg repræsentere dgtalt på de områder, der er blevet gjort oblgatorsk dgtale den fællesoffentlge dgtalse rngsstrateg Det er kke mulgt på alle områder, hvorfor man stedet hen vses tl at bruge almndelg brevpost, telefon og personlgt fremmøde. Dog har det vst sg, at mange mal løsnng. stedet lader den, der hjælper, låne ens NemID, hvlket kke er en opt Det er vgtgt, at der gves en god vejlednng om mulgheden for at blve frtaget, få hjælp af rettens personale tl at bruge sagsportalen eller lade sg repræsentere. Forkyndelse: Det fremgår af lovbemærknngerne, at det gældende krav om forkyndelse af stævnng og ankestævnng fastholdes, hvlket Ældre Sagen synes er postvt. Ældre Sagen har fået henvendelser fra medlemmer, der har overset Dgtal Post om ndkaldelse tl blsyn. Det har fået den alvorlge konsekvens, at de va almndelg paprpost er blevet oplyst om, at de har fået 2 bøder kr. på grund af et (utlsgtet) manglende syn. Det vl kunne få endnu mere alvorlge konsekvenser at overse en un derretnng om processkrdt va sagsportalen fx om dato for domsforhandlng. Derfor er det meget vgtgt, at der forbndelse med forkyndelse af stævnng gves en klar nfor maton om brugen af sagsportalen, mulghederne for hjælp og for at blve frtaget for kravet, samt mulge konsekvenser af at overse vgtg nformaton. Domsdatabase: Formålet med at etablere en domsdatabase er blandt andet at skabe mere åbenhed og øget ndsgt domstolenes afgørelser for både borgere og mere professonelle brugere Sde 2 af 3

6 såsom Folketnget, advokater mv. Det støtter Ældre Sagen, dog under forudsætnng af, at der sker en tlstrækkelg skrng af de mange personfølsomme oplysnnger, der vl være at fnde rålageret, Det er postvt, at der sagerne tl domsdatabasen skal anlægges et forsgtghedsprncp. forbndelse med anonymserng af Ven ;agen Sde 3 af 3

7 Fra: Trneke Borch Jacobsen Sendt: 1. oktober :47 Tl: Procesretskontoret (951s16) Cc: Majbrtt Chrstensen Emne: Sagsnr Hørng om ændrng af retsplejeloven Justtsmnsteret Att. Cecle Maarbjerg Qust Bjarke Gano Sagsnr Hørng om ændrng af retsplejeloven Der henvses tl hørngsskrvelse af 16. september 2015, og vedhæftede udkast tl ændrnger RPL, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter. De forelagte udkast gver kke anlednng tl bemærknnger fra Realkredtforenngens sde, udover at v gerne vl benytte lejlgheden tl at udtrykke tlfredshed med at der nu sættes gang oprettelsen af et domsregster. Med venlg hlsen Trneke Borch Jacobsen tbj@realkredtforenngen.dk Fnanssektorens Hus Realkredtforenngen Amalegade København K Telefon fax makärealkredtforenngen.dk

8 - Fra: Stg Bertelsen [Stg. poltforbundet.dkj Sendt: 1. oktober :50 Tl: Procesretskontoret (951516) Cc: Dorte H. Larsen Emne: Hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter, JM j.nr Justtsmnsteret har ved brev af 16. september 2015 sendt det ovenfor anførte udkast tl lovforslag hørng. Poltforbundet har på det forelggende udkastet. henset tl den korte svarfrst umddelbart kke bemærknnger tl På forbundets vegne - og med venlg hlsen Stg Bertelsen Sekretaratschef HO, Andersens Boulevard 38 DK-1553 København V Tlf -p Mobl E-rnal!joljforouoet,dk

9 PROCES BEVILLING 8 NÆVNET Justtsmnsteret Slotsholmsgade København K J. nr Den 1. oktober 2015 Deres j.nr Hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) Justtsmnsteret har ved brev af 16. september 2015 tl Procesbevllngsnævnet sendt nævnte lovforslag hørng. I den anlednng skal Procesbevllngsnævnet udtale følgende: Procesbevllngsnævnet kan overordnet tlslutte sg lovforslaget og ntentonerne med dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, som er tdssvarende og tjener tl at mødekomme såvel reffernes som brugernes ønsker og behov for en optmeret kommunkaton va en dgtal plafform, som sagsportalen vl være. Domstolsstyrelsen sendte ved brev af 13. august 2014 tl bla. Procesbevllngsnævnet projektet om udvklng af Den dgtale retsproces hørng. Procesbevllngsnævnet afgav st hørngssvar den 23. september V gav dengang udtryk for, at Procesbevllngsnævnet ndtager en central rolle retssystemet, og at det derfor også bør overvejes, hvorledes Procesbevllngsnævnet nærmere kunne ndtænkes relaton tl sagsportalen landsret og fra landsret tl Højesteret. grænsefladen mellem appel fra byret tl Ved efterfølgende møder mellem Domstolsstyrelsen og Procesbevllngsnævnet blev det over for nævnet tlkendegvet, at det som følge af projektets økonbmske og tdsmæssge ramme kke vlle være mulgt første generaton af processen at udvkle en særlg portaladgang for Procesbevllngsnævnet, men at slutmålet er, at nævnet på et tdspunkt skal ntegreres på portalen. Styrelsen tlkendegav desuden, at man vlle sørge for ved den første mplementerng at skre den nødvendge adgang tl at modtage akter og eventuel andre nødvendge oplysnnger va en dgtal løsnng for Procesbevllngsnævnet tl brug for behandlng af alle ansøgnnger om appeltlladelse tl landsretten og tl Højesteret cvle sager. St Kongensgade 1-3,2. sal København K. - Tlf E-m al: postprocesbevlngsnaevnet.dk -

10 PROCES BEVILLINGS NÆVNET Det fremgår da også af de generelle bemærknnger tl lovforslaget, sde 11, at bl.a. Procesbevllngsnævnet kke er omfattet af det nye dgtale system, lgesom det vdere fremgår sde 26, at ansøgnnger tl Procesbevllngsnævnet kke kan ndleveres over domstolenes sagsportal, men skal ndleveres som hdtl. Det fremgår således kke af lovforslaget og bemærknngerne hertl, hvorledes der øvrgt skal forholdes vedrørende Procesbevllngsnævnets tlgang tl akter og alle øvrge relevante oplysnnger og data. Procesbevllngsnævnet afventer fortsat en tlbagemeldng fra Domstolsstyrelsen om, hvlke tltag der vl blve værksat med henblk på at skre Procesbevllngsnævnets adgang tl at modtage akter og alle øvrge relevante data og oplysnnger fra sagsportalen tl brug for behandlng af ansøgnnger om appeltlladelse tl landsretten og tl Højesteret. Procesbevllngsnævnet har noteret sg, at lovforslaget ndeholder to nye regler om appelbegrænsnng og dermed Procesbevllngsnævnets kompetence forslagets 1, nr. 3, forslag tl affattelse af retsplejelovens 148 a, stk. 4, 2. pkt., og forslagets 4, stk. 5, 2. pkt. Procesbevllngsnævnet vl få et yderlgere formentlg mndre antal sager nævnets afdelng for appeltlladelser som følge af de to foreslåede regler. Det fremgår af begge bestemmelsers ordlyd, at afgørelsen kan kke uden Procesbevllngsnævnets tlladelse ndbrnges for højere ret. I de specelle bemærknnger tl den første bestemmelse er der som hjemmel henvst tl retsplejelovens 389 a, mens spørgsmålet slet kke er omtalt de specelle bemærknnger tl den anden bestemmelse. De foreslåede to nye bestemmelser om appelbegrænsnng synes at omfatte både byretternes, Søog Handelsrettens og mulgt også vsse tlfælde landsrettens afgørelser. Den første bestemmelse angår afgørelser før sagens anlæg, mens den anden bestemmelse vedrører afgørelser efter sagens anlæg. Når det som her er angvet lovteksten, at appel kræver Procesbevllngsnævnets tlladelse, bør bestemmelserne om appelbegrænsnng selve lovteksten formuleres og opbygges tråd med alle øvrge hjemler for Procesbevllngsnævnets kompetence tl at meddele appeltlladelse, således at krterer for meddelelse af appeltlladelse og ansøgnngsfrst er angvet ordlyden. Henvsnngen tl 389 a de specelle bemærknnger tl den første bestemmelse forekommer desuden kke at være den korrekte eller tlstrækkelge hjemmel henset tl, at der efter 148 a, stk. 4, 2. pkt., er tale om afgørelser før sagens anlæg, at afgørelserne udover af byrefterne kan træffes af både Sø- og Handelsretten og landsretten, at anvendelsesområdet øvrgt er forskellgt også sammenhæng med bemyndgelsesbestemmelsen 148 a, stk. 8, og at de omhandlede krterer St. Kongensgade 1-3,2.sal København K. - Tlf E-m ali: postprocesbevllngsnaevnetdk -

11 PROCES BEVILLING S NÆVNET kke forekommer at være relevante at anvende ved bedømmelse af, om der skal meddeles tlladelse efter 148 a, stk. 4, 2. pkt. Desuden bør bestemmelsen 148 a, stk. 4, 1. pkt., sammenholdt med 2. pkt., præcseres, således at det fremgår, hvlke typer afgørelser der kræver Procesbevllngsnævnets tlladelse, nemlg både afgørelser om, at en bruger frtages, og afgørelser om, at en bruger kke frtages, jf. herved også præcserngen de specelle bemærknnger. De omhandlede regler om appelbegrænsnng bør således gvet fald udformes sådan, at hjemmelsgrundlaget fremgår af selve lovteksten. Det bemærkes øvrgt, at der nævnets afdelng for appeltlladelser er en gennemsntlg sagsbehandlngstd på ca. 10 uger. Procesbevllngsnævnet domsdatabase. har kke bemærknnger tl de foreslåede nye regler om etablerng af en Hvs der er spørgsmål Hanne Kjærulff. tl dette, er Justtsmnsteret velkommen tl at kontakte sekretaratschef Med venlg hlsen Henrk Waaben Formand Hanne Kjærulff Sekretaratschef St. Kongensgade 1-3,2.sal København K. - Tt E-ma: postprocesbevngsnaevnet.dk -

12 DEN DANSKE DOMMERFORENING Justtsmnsteret Cvlafdelngen Stotsholmsgade København K Sendt pr mal tl rqçesretskontoreuamdk Dato 1. oktober2015 Justtsmnsteret harved mal af 24. august 2015 (sagsnr ) amnodet Dommerforenngen om eventuelle bemærknnger tl hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng afretsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) Dommerforenngen er repræsenteret såvel arbejdsgruppen og styregruppen under Domstolsstyretsen forbndelse med dgtalserngen af den cvle retspleje. En landsdommer har været formand for og repræsentanter for Dommerforenngen medlemmer af den arbejdsgruppe, hvs arbejde danner grundlaget for lovforslaget om en domsdastabase. Forslagene, der mulggør, at den cvle retspleje kan overgå tl dgtal behandlng ved domstolene, og at der oprettes en domsdatabase, gver kke Dommerforenngen anlednng tl bemærknnger. Dog skal Dommerforenngen understrege vgtgheden af, at der fremover skres en tlstrækkelg, særsklt bevllng tl domsdatabasen, det domstolenes almndelge drftsbevllng kke kan rumme udgfterne tl drften af en domsdatabase. Med venljg hlsen Mkae $jöberg Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 6$ mkaelsjoberg@oestrelandsret.dk

13 HØJESTERET Justtsmnsteret AtL: Henrk Hjort Elmqust Sendt pr. mal tl: procesretskontoretjm.dk Den 1. oktober2015 J.nr. HR mt I brev af 24, august 2015 har Justtsmnsteret anmodet om en udtalelse vedrørende et udkast tl lovforslag om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtal serng af retsproeessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.). Højesteret har følgende bemærknnger tl dele af lovudkastet, som særlgt angår Højesteret: Ifølge bemærknngerne tl lovudkastet forventes der at blve behov for, at retterne gver borgere mulghed for at tlgå deres sager fra en computer retsbygnngen og for at få deres dokumenter scannet og ndlæst på sagen, og retterne skal den forbndelse yde den nødvendge hjælp og vejled nng. Hertl bemærkes, at stort set alle de sager ved Højesteret, som er omfattet af lovudkastet, er parterne repræsenteret af advokater. Højesteret foreslår derfor, at det blver ndskrevet bemærk nngerne tl lovforslaget, at der Højesteret kke skal opstlles computer og scanner tl brugerne, og at Højesteret alene vejleder telefonsk. Højesteret vl efter lovudkastet fortsat kunne bestemme, at ekstrakt skal ndleveres på papr et be stemt antal. I lovudkastet forudsættes det endvdere, at Højesterets nuværende regler om ekstrakter vl kunne vdereføres. Højesteret ønsker, at det også efter en lovændrng overensstemmelse med lovudkastet skal være mulgt at opretholde den nuværende ordnng, hvorefter Højesteret modtager påstandsdokumenter, materalesamlng, tdsplan og den ndankede dom på papr et bestemt antal. Materalesamlnger har ofte stor betydnng de prncpelle sager, som behandles Højesteret. Som anført bemærknngerne tl lovudkastet kan det erfarngsmæssgt være vanskelgt at tlgå komplce rede og omfangsrge sager på en computerskærm, hvlket også gælder materalesamlnger. Prns Jørgens Gård $ København K Tlf.: fax:

14 -2- Af bemærknngerne tl lovudkastet fremgår det udtrykkelgt, at Den Særlge Klageret kke er om fattet af den oblgatorske anvendelse af sagsportalen. Efter retsplejelovens 49, stk. 8, kan Den Særlge Klagerets afgørelser dommerklagesager ndbrnges for Højesteret ved anke eller kære. Der bør, eventuelt bemærknngerne, tages udtrykkelg stllng tl, om sådanne appelsager skal les sagsportalen eller som hdtl paprform. behand Lovudkastet ndeholder en række forholdsvs brede bemyndgelser tl Domstolsstyrelsen, herunder en bemyndgelse tl at fastsætte nærmere regler om anvendelse af sagsportalen. Højesteret foreslår, at det lovteksten eller bemærknngerne tlføjes, at reglerne fastsættes efter forhandlng med terne. ret Med venlg hlsen

15 Fra: Sendt: Tl: Cc: Emne: Justtsmnsteret, Krsten Fly Mallng :09 (951s16) Henrk Dam; Bjarne Graabech Sørensen; Karen Heebøll; Jørgen Schou; Annette Schmdt; Lone Wchmann; journal malbox HØrng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af borgerlge sager, af en m.v.) Procesretskontoret september fprocesretskontoret oprettelse domsdatabase, retsprocessen Justtsmnsterets sagsnr Syddansk Unverstets j.nr. 15/ SDU har ngen bemærknnger tl ovenstående udkast. På rektors vegne 3ørgen Schou Sekretaratschef, Rektorsekretaratet Tlf, Mobl Fax E-mal Web htto:// Adr. Campusvej 55, 5230 Odense M j@çjç Campusvej Odense M. T f

16 Sø- og Handelsretten Retspræsdenten Justtsmnsteret Slotsholmsgade København K 30. september 2015 procesretskontoretjm.dk Horng over udkast tl forslag om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyretsen og lov om retsafgfter (Dgtatserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, mv.) Ved e- mal af 24. august 2015 har Justtsmnsteret bedt om Sø- og Handesrettens bemærk nnger tl ovennævnte lovforslag. Sø- og Handelsretten har kke generelle bemærknnger tl lovforslaget, men bemærker særlgt om forslagets 1 4$a (etablerng af en dgtal portal tl behandlng al cvle sager), at retten kan tlslutte sg, at også sagsbehandlngen ved Sø- og Handelsretten dgtalseres. Det er dog en ufravgelg forudsætnng for Sø- og Handesreftens tlslutnng tl lovforslagets 148a, at sagsportalen ndrettes således, at sagsøgere cvle sager og forbudssager som det frste egentlge sagsskrdt fr lejlghed tl at vælge mellem sagsanlæg den stedlgt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret sager, som er omfattede afretsplejeloven 225 og 15, stk.2, nr. -3. Retsplejelovens systematk forudsætter, at sagsøger som det første forholder sg tl den saglge kompetence. Er den saglgt kompetente ret en byret, skal sagsøger herefter forholde sg tl byret tens stedlge kompetence. Denne problemstllng opstår kke sager, hvor Sø- og Handelsretten har den saglge kompetence, det Sø- og Handelsretten har Landsdækkende stedlg kompetence. Amalegade 35,2. sal København K. Emal: post@shretdk Tlf

17 -2- Justtsmnsterets opmærksomhed henledes endvdere på, at Sø- og Handelsretten har enekom petence tl at behandle de retsplejelovens 225, stk. 1, og 15, stk. 2, nr. 2 og 3 omhandlede sager om EF-varemærker og Ef-desgn samt sager om overtrædelse af fællesskabsretten for så vdt angår udbud offshore-sektoren. Såfremt portalen ndrettes, således at sådanne sager kan anlægges ved byret - eller automatsk henvses tl en byret vl dette repræsentere et åbenbart brud på fællesskabsretten, det det herved bemærkes, at fællesskabsrettens effektvtetsprncp betyder, at natonale regler (eller et lovhjemlet oblgatorsk system som JFS Cvl) kke må gøre udøvelsen af de rettgheder, der flyder af fællesskabsretten, uforholdsmæssgt vanskelg. Herudover har Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens 15, stk. 2, enekompetence tl at be handle sager om begrænsnngsfonde, og sager om skade forvoldt af bunkerole samt vsse andre sager efter sølovens kaptel 9a- 12 og endelg enekompetence efter patentlovens 50 og brugs modellovens 46 tl at udstede tvangslcenser, og det vl være et brud på såvel retsplejeloven som natonal specallovgvnng, såfremt portalen mulggør, at dsse sager kan anlægges ved by ret. for så vdt angår de sager, som er omhandlet retsplejelovens 225, stk. 2, og 15, stk. 2, nr. 1, er såvel Sø- og Handelsretten som byretteme kompetente. Sø- og Handelsrettens kompetence er dog prmær forhold tl byrettemes, det enhver part kan kræve, at en ved byret anlagt sag hen vses tl Sø- og Handelsretten. Dette understøtter synspunktet om, at det for brugerne er helt af gørende, at valget af saglg kompetence portalen sker før valget af stedlg kompetence, og på en sådan måde, at byretteme kke ndbandes sagsbehandlngen, når sagsøger ønsker sagen anlagt ved Sø- og Handelsretten. for så vdt angår retsplejelovens regler om stedlg kompetence går Sø- og Handelsretten ud fra, at portalen ndrettes således, at de sager, der er omhandlet retsplejelovens 15, stk. 2, nr. 5, kke kan anlægges ved andre retter end Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten skal anmode om, at de betragtnnger om 14$a, der er ndeholdt dette hørngssvar, kommer tl udtryk lovforslagets bemærknnger. retspræsdent Amalegade 35,2. sal, t256 Knbenhavn K. Emal: post@shret.dk TIL

18 TEKNIQ N5TACCATøRRNS ORGANtSATION Justtsmnsteret TEKNIQ Proceskontoret Paul Bergses Vej Glostrup Telefon Telefax telcnq@teknq.dk wwwteknqdk E-mal: proceskontoret@m.dk 29. september 2015 Vedr.: Hørng b sagsnr. RefPMS , udkast tl ændrng af Retspleepms@teknq.dk Dr TEKNIQ har med tak modtaget Justtsmnsterets hørngsskrvelse af den 16. september 2015 om ændrnger tl Retsplejeloven. Det fremgår af lovforslagets nr. 6, at den nugætdende 153, stk. 1, op hæves, og stedet ndsættes følgende formulerng: Sde 1/2 I borgerlge sager skal stævnng og ankestævnng forkyndes. øvrge processuelle meddelelser, processkrfter og andre do kumenter skal gøres tlgængelge for sagens patter på dom stolenes sagsportal, jf. 148 a, stk. 1, medmndre andet er bestemt ved lov, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For parter omfattet af 148 b, stk. 2, skal processuel le meddelelser forkyndes, medmndre andet er bestemt ved lov. I henhold tl den nugældende Forbrugerklageloven, jf. lbkg. nr , 4, skal Forbrugerklagenævnets og godkendte, prvate klage- eller anke nævns afgørelser forkyndes for den erhvervsdrvende, hvs forbrugeren har fået helt eller delvs medhold, samt at den erhvervsdrvende skal forbn delse med forkyndelsen have oplysnng om ndholdet af afgørelsen, jf. 4 a-4 c. Forkyndelsen af afgøreteen skal ske om I retsplejelovens kaptel 17. overensstemmelse med reglerne her TKNJQ m Co a ejdsver- o CshocrgerdsC&too med ekrdske sodatorsvksonsoder som nmdemmm

19 TEKNIQ INTALCATøRERN5 ORGANSATON Ëorbrugerklageloven ændres pt. den 1. oktober 2015; men det har kke en ndhodsmæssg betydnng jf. det kommende kaptel 8. forhold tl kravet om forkyndelse af afgørelser, Ref PMS. Dr TEKNIQ fnder, at lovforslaget tl 153 med formulerngen, at... stævnng og ankestævnng.. skal forkyndes, mens alle øvrge processuelle med delelser og dokumenter skal gøres tlgængelge for sagens parter p dom- stolenes sagsportal, kan skabe en tvvl om, hvorvdt en ankenævnskendel se skal sdestlles med øvrge processuelle meddelelser og dokumenter, der alene gøres tlgængelge, eller om ankenævnskendelser skal holdes ude fra retternes sagsportal, ford man skal følge sdste led 153, stk. 1, jf. 148 a. lovforslagets, jf. Sde 2/2 148 a anfører, at straffesager, fogedsager, tnglys nng, en række skftesager kæresager med vdere, jf. forslagets kommen Kommentarerne tl tarer p. 26 f., kke er omfattet af sagsportalen. Men det er kke klart an ført, at forkyndelse af ankenævnsafgørelser også skal holdes ude fra sagsportalen. Dette ønskes præcseret kommentarerne. Det er af afgørende betydnng for TEKNIQ, at de pågældende ankenævns afgørelser overensstemmelse med den gældende prakss blot kan frem sendes tl de respektve byretter med anmodnng om forkyndelse ved en stævnngsmand for den erhvervsdrvende, jf. Rpl. 155, og således at ds se ankenævnskendelser kke sdestlles med processuelle meddelelser, der blot er tlgængelge. I øvrgt gver forslaget kke anlednng tl kommentarer. Menecke-Søes TEKMQ er en arbejdsgver- og branheorgansaton med teknske hstaflatonsvrksomheder som medlemmer

20 DANSKE ADVOKATER Justtsmnsteret Slotsholmsgadc København K pf0çkqfllqtçtjzft,flk 29. september 2015 Vedrørende: Udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retspro cessen borgerlge sager, oprettelse af domsdatabase m.v.).. Indlednng Justtsmnsteret har den 24. august 2015 Cj.nr ) sendt udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en doms database, m.v.) hørng. Lovforslaget går ud påat ndføre hjemmel tl at stlle krav om, at retten og parterne borgerlge retssager gradvst fra begyndelsen af 2016 skal anvende et dgtalt sagsbe handlngssystem (en sagsportal på nternettet) ved anlæggelse og behandlng af rets sager. Det foreslås endvdere med lovforslaget, at der gennemføres de lovændrnger, som er nødvendge for at oprette en dgtal domsdatabase med det formål at gøre domme offentlgt tlgængelge og grats for enhver. Udkastet har været behandlet en række af Danske Advokaters fagudvalg. Nedenfor under pkt. 2 er der nogle overordnede bemærknnger. I fortsættelse heraf ndeholder pkt. 3 Danske Advokaters bemærknnger tl de enkelte bestemmelser. Danske Advokaters bemærknnger vedrørende domsdatabasen er gengvet under pkt Overordnede bemærknnger Danske Advokater har overordnet set tlsluttet sg målsætnngen om, at domstolene og domstolenes brugere får mulghed for at behandle cvle sager dgtalt.

21 Domstolsstyrelsen har forlængelse af Danmarks Domstoles dgtalserngsstrateg for værksat projektet Den dgtale retsproces Cvl, der har tl formål at gve domstolene og domstolenes brugere mulghed for at behandle alle cvle sager dgtalt. Danske Advokater har været og er fortsat dalog med Domstolsstyrelsen om projek tet Den dgtale Retsproces - Cvl. Der er den forbndelse peget på vgtgheden af, at man har et klart slutbrugerperspektv, så det skres, at de dgtale løsnnger kan håndteres på en hensgtsmæssg måde for både domstolene og brugerne, så alle par ter vl opleve fordele ved et nyt dgtalt system. Sdste år besluttede Domstolsstyrelsens bestyrelse, at der skal etableres en domsda tabase. Derfor nedsatte styrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med konkrete anbefalnger tl sådan en database. Arbejdsgruppen afsluttede st arbejde foråret år med en rapport. Under arbejdet med rapport og anbefalnger har arbejdsgruppen modtaget bdrag fra en meget bredt sammensat referencegruppe, herunder med del tagelse af Danske Advokater, der er kommet med forslag og ønsker tl den kommen de domsdatabase. Domsdatabasen skal splle sammen med de nye sagsbehandlngs systemer. Danske Advokater har gennem længere td haft et ønske om etablerng af en domsda tabase, og det har været sat hjt på den poltske dagsorden fra vores sde. På den baggrund er Danske Advokater grundlæggende af den opfattelse, at forslage ne om at ndføre en sagsportal og en domsdatabase er postve og hensgtsmæssge. 3. Bemærknnger tl de enkelte bestemmelser vedrørende sagsportalen Ad 1, nr.3( 148 a) Det foreslås, at alle borgerlge retssager og sager om optagelse af bevs vedrørende borgerlge krav skal anlægges og behandles på en dgtal sagsportal. Danske Advokater bemærker, at man forudsætter, at ndgangen tl sagsportalen nd rettes teknsk, så der tages behørgt højde for den måde, retsplejelovens regler om saglg kompetence er ndrettet på, jf. retsplejelovens 225 og 15, stk. 2, nr Forslaget tl bestemmelsen retsplejelovens 148 a, stk. 8, ndeholder en bemynd gelsesbestemmelse, hvorefterjusttsmnsteren kan fastsætte regler om, at betalngs påkrav, jf. kaptel a, kære af afgørelser, som træffes al Tnglysnngsretten og fo gedretten, og kære al afgørelser, som træffes af skfteretten andre sager end de, der efter dødsbosldftelovens 98, ægtefællesltftelovens 2, stk. 4, og konkurslovens 243 behandles efter den borgerlge retspleje, skal ndleveres og behandles på dom stolenes sagsportal. Det fremgår af bemærknngerne tl bestemmelsen, at bemynd gelsen forudsættes anvendt, når det teknske og praktske grundlag for at nddrage dsse sager på domstolenes sagsportal er tl stede. Efter Danske Advokaters opfattelse bør det overvejes at fastsætte sådanne regler ved lov og kke ved en bekendtgørelse. 215

22 Ad 1, nr.4( 14$b) Hvs retten en sag har truffet afgørelse om, at en part er frtaget for at anvende domstolens sagsportal, bør det efter Danske Advokaters opfattelse også være retten, som sender processkrfter m.v. tl den pågældende part. Det er kke hensgtsmæssgt, at den foreslåede affattelse af 148 b, stk. 2, ndeholder en hjemmel tl, at retten den enkelte sag kan pålægge andre parter sagen at sende processkrfter m.v. tl en part, som er frtaget for at anvende domstolens sagsportal. En sådan hjemmel vl kunne medføre, at det nogle retssager vl være retten, som skal sende processkrfter m.v. tl den part, som er frtaget for at anvende domstolens sagsportal, mens det andre sager vl være parterne, som skal sende processkrfter m.v. tl den pågældende part. Det vl navnlg for advokater, som ofte på samme td behandler flere retssager og ved flere retter, være uhensgtsmæssgt, hvs det nogle af sagerne vl være retten, som skal sende processkrfter m.v. tl den part, som er frtaget for at anvende domstolens sagsportal, mens det andre sager vl være parterne, som skal sende processkrfter m.v. tl den pågældende part. Ad 1, nr. $( 197) I bemærknngerne tl forslaget tl ændrng af 197, stk. 1, er det anført, at retten vl kunne gve en skønsmand adgang tl anmodnngen om syn og skøn og skønstemaet på sagsportalen. Danske Advokater går ud fra, at dette blot er nogle af de dokumenter på sagsporta len, som retten skal kunne gve skønsmanden adgang tl, det skønsmandens adgang tl dokumenter på sagsportalen må omfatte alle de dokumenter, som vl være rele vante for skønsmanden. Ad 1,.11 ( 348) I bemærknngerne tl forslaget tl ændrng af 348, stk. 2, nr.3, er det anført, at den korte beskrvelse af sagen, som sagsøger henhold tl lovforslaget skal anføre stæv nngen, vl lette rettens umddelbare tlgang tl den dgtale sag og kan blve genan vendt og ndfettet rettens produkter, f.eks. forbndelse med udeblvelsesdom, erkendelsesdom, proceduredom og retslster. Den korte beskrvelse af sagen vl også blve anvendt forbndelse med overførelse af domme tl domsdatabasen. Hvs den korte beskrvelse af sagen skal anvendes tl dsse formål, er det afvæsentlg betydnng, at retten løbende under hensyntagen tl sagsagtes beskrvelse afsagen og de processkrfter m.v., der blver fremlagt efter fremlæggelsen af stævnngen tlretter den korte beskrvelse af sagen på sagsportalen, jf. også bemærknngerne lovforslaget tl nyaffattelse af 148 a. Ad 1, nr.21 og 22( 257 og 360) Danske Advokater er eng, at det er hensgtsmæssgt også af mljømæssge årsa ger, jf. pkt. 6 under de almndelge bemærknnger tl lovforslaget lgesom sagens øvrge dokumenter skal sendes tl sagsportalen. at ekstrakten 3)5

23 Dermod er det uhensgtsmæssgt, at retten enkelte sager skal kunne bestemme, at ekstrakten tllge skal sendes tl retten paprform, jf. forslaget tl nyaffattelse af stk.5. Dette vl således medføre, at en advokat ten tl sagsportalen, mens advokaten tl retten paprform. nogle sager alene skal fremsende ekatrak andre sager tllge skal fremsende ekstrakten At undgå uhensgtsmæssgheden ved en sådan ordnng må veje tungere end hensynet tl, at retterne kke skal afholde udgfterne tl at udskrve ekstrakten retten undtagelsesvst selv ønsker at få udskrevet ekstrakten paprform. de sager, hvor Hertl kommer, at hensynet tl, at retterne kke skal afholde udgfterne tl at udskrve ekstrakten ten de sager, hvor retten selv undtagelsesvst ønsker at få udskrevet ekstrak paprform, efter Danske Advokaters opfattelse kke berettger, at det skal tllæg ges udeblvelsesvrknng, hvs en part, som rettdgt har fremsendt ekstrakten tl sagsportalen, kke samtdgt har fremsendt ekstrakten tl retten som det er anført forslaget tl ændrng af 360, stk. 5. paprform, således Hvs retten skal kunne bestemme, at ekstrakten tllge skal sendes tl retten paprform, bør en manglende overholdelse heraf kke kunne tllægges udeblvelsesvrk nng, hvs parten reudgt har fremsendt ekstrakten tl sagsportalen. Ad, nr.31 og 33 ( 385 og 386) Der henvses tl bemærknngerne oven for tl 1, nr.21 og 22. Ad 1, ( 385) Det foreslås at ndføre en bemyndgelse, som gælder for både Højesteret og for landsretterne, tl, at retspræsdenten efter forhandlng med Advokatrådet kan fastsætte regler om udformnng af ekstrakter. Det bemærkes, at det forudsættes, at Danske Advokater som brancheforenng for advokatvrksomhederne også vl blve nddraget sådanne forhandlnger. Det vl efter Danske Advokaters opfattelse være naturlgt og rgtgt, at delle fremgår afretspleje lovens bestemmelse herom. Ad 4 (krafttræden) Det fremgår aflovudkastets, stk. 1, at loven træder kraft den. januar Endvdere fremgår det af bemærmngerne tl den foreslåede bestemmelse, at dom stolenes sagsportal tages brug successvt af landets domstole. I en plotperode, som vl løbe fra prmo 2016, vl sagsbehandlngssystemet alene være brug ved Retten Horsens og Vestre Landsret. Efter denne potperode vl sagsbehandlngssystemet følge bemærknngerne forventelgt løbet af nogle måneder være udbredt tl landets øvrge domstole. Det forventes, at alle landets domstole vl være stand tl at behand le sager dgtak fra omkrng den. januar Det ndebærer, at det ndtl da kun vl være mulgt på domstolenes sagsportal at anlægge og behandle sager ved de retter, der har taget det dgtale sagsbehandlngssystem brug. 415

24 Danske Advokater er eng, at det er hensgtsmæssgt, at sagsportalsystemet ndled nngsvst en plotperode alene vl være brug ved to retter, og at det er hensgts mæssgt, at dette sker ved både en byret og en landsret. Danske Advokater er også ud fra en mplementerngstanke eng, at der er en række hensyn, der taler for en sådan løbende mplementerng ved retterne. Den efterføl gende successve mplementerng ved de øvrge retter, der vl ndebære, at sagsporta len en p.t. uvs perode anvendes ved nogle retter og kke ved andre retter, vl dog kunne rejse nogle spørgsmål. Det fremgår den forbndelse af den foreslåede bestemmelse 349, stk., at det skal medføre afvsnng, hvs stævnng kke fremsendes tl sagsportalen, men blot fremsendes tt retten. I bemærknngerne tl denne bestemmelse er det anført, at mu lgheden for medfør af bestemmelsen 349, stk. 2, at gve sagssøgeren en frst for at anlægge sagen på sagsportalen med den vrknng, at sagen relaton tl forældelse m.m. anses for at være anlagt allerede, da stævnngen blev fremsendt tl retten uden anvendelse af sagsportalen, normalt kke bør kunne anvendes, hvs sagsøgeren er repræsenteret af advokat. Den foreslåede successve mplementerng vl navnlg medføre et behov for, at der overgangsperoden fra retternes sde gøres en særlg nformatonsndsats, lgesom der efter Danske Advokaters opfattelse bør tages højde for dette f.eks. ved retternes admnstraton af bestemmelsen 349, stk. 2. Danske Advokater ndgår gerne en tæt dalog med Domstolsstyrelsen om den kom munkaton, som skal forberede brugerne af systemet på at bruge den nye sagsportal. 4. Særlgt om domsdatabascn Som anført ovenfor hlser Danske Advokater etablerngen af en domsdatabase vel kommen. Særlgt med hensyn tl de foreslåede bestemmelser om domsdatabasen bemærkes, at det efter Danske Advokaters opfattelse vlle have været naturlgt og hensgtsmæssgt, at også hvert fald vsse kendelser havde været medtaget den kommende domsda tabase. Danske Advokater foreslår på den baggrund, at domsdatabasen på sgt kommer tl tllge at ndeholde kendelser et vst omfang. adm. drektør 5,5

25 Fra: Steffen Phlblad Sendt: 28. september :36 Tl: Procesretskontoret (951s16) Emne: K Hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter Voldgftsnsttuttet har modtaget ovennævnte udkast tl hørng og skal den anlednng bemærke følgende: I henhold tl voldgftsloven har domstolene nogle support- og kontrolfunktoner forhold voldgftsrettens afgørelser. Det drejer sg bl.a. om anmodnnger efter voldgftslovens 13, stk. 3, stk. 1,2. pkt., 16, stk. 3,2. pkt., 27, stk. I nternatonale voldgftssager, der foregår her tlknytnng tl Danmark (eller EU). Der bør kke 1, og 34, stk. 3. tl voldgftsprocessen og 1. pkt., 14, landet, medvrker ofte partsrepræsentanter, som kke har nogen sådanne sager, som f.eks. va de ovennævnte bestemmelser voldgftsloven ndbrnges for danske domstole, stlles krav om anvendelsen af den dgtale sagsportal, det de anførte partsrepræsentanter sædvanlgvs kke vl have mulghed for at tlgå portalen. Insttuttet skal den anlednng opfordre tl, at nternatonale voldgftssager omtales lovforslagets bemærknnger som et eksempel på en sagskategor, der normalt ndeholder sådanne særlge forhold, som ndebærer, at sagen kke skal behandles på sagsportalen. Med venlg hlsen / Yours sncerely, Steffen PIHLBLAD Kronprnsessegade 28, 3rd Floor DK-1306 Copenhagen K CVR Tel. + Drect Moble E-mal offlce@dansharbtraton.dk Web. Ths e-mal may contan confdental and/or prvleged nformaton. are not the ntended recpent tor have receved ths e-mal you If n If you are error) please notfy the sender mmedately and destroy ths e-mal. flot the ntended recpent, you must not forward ths message or any attachment or dscose the contents to any other person.

26 Fra: Sven Petersen Sendt: 25. september :08 Tl: Procesretskontoret f951s16); Ncola Holm Larsen Cc: Lotte Holmstrup Emne: Hørng over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven m.v. (Deres sagsnr ) Tak for det fremsendte hørngsmaterale Generelle bemærknnger Dansk Erhverv kan tlslutte sg ntatvet og v har noteret os, at lovforslaget følge Justtsmnsteret kke ser ud tl at have økonomske eller admnstratve konsekvenser for erhvervslvet. Specfkke bemærknnger Det er et hovedanlggende for Dansk Erhverv, at Sø og Handelsretten bevares som en velftmgerende domstol for erhvervslvet. Dette kan kun skres ved, at retten har et vst flow af sager. V skal derfor kke undlade at gøre opmærksom på, at v er bekymrede for, hvordan lovforslagets 148.a kommer tl at udmønte sg prakss. Det er af afgørende betydnng, at den lovforslaget omhandlede portal sn opbygnng afspejler at Sø- og Handelsretten er enekompetent rets og forbudssager om EU varemærker og EU desgn. Det er endvdere yderst vgtgt, at ndgangen tl portalen reflekterer, at sagsøgere cvle sager og forbudssager, når portalen åbner, præsenteres for et reelt og frt valg mellem sagsanlæg den stedlgt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret de sager, som er omfattet af retsplejelovens 225 og de forbudssager som efter retsplejelovens 15, stk. 2, nr. 1-3 kan anlægges Sø- og Handelsretten således at systemet er helt neutralt forhold tl byretternes og Sø- og Handelsrettens alternatve kompetencer. Dsse betragtnnger bør afspejles lovforslagets bemærknnger. Med venlg hlsen Sven Petersen Erhvervsjurdsk fagchef advokat, LLM MOBIL: DIREKTE: NSKERHVERVDK Dansk Erhverv er erhvervsorgansaton og arbejdsgverforenng for fremtdens erhverv, V repræsenterer vrksomheder og 100 brancheorgansatoner nden for handel, rådgvnng, oplevelse, transport og servce. DANSK ERHVERV BØRSEN

27 DK-1217 KØBENHAVN K CVR NR WWWDANSKERHVERV.DK INF0ØpANSKERHVERv,DK

28 Fra: Sara Elben Hertg Sendt: 24. september :56 Tl: Justtsmnsteret Emne: Vedr. Lovforslag om ændrng af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgfter, sagsnr (Nanoq - ID nr.: ) Vedhæftede fler: Hørngsbrev, Grønland.pdf; Lovforslag.pdf Tl rette vedkommende Departementet for Natur, Mljø og Justtsområdet har modtaget anmodnngen om bemærknnger tl hørng af lovforslag om ændrng af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgfter. Departementet for Natur, Mljø og Justtsområdet har ngen bemærknnger tl forslaget, men vl opfordre tl, at Grønland tænkes nd projekter som dsse. lnussarnersumk lnuulluaqqusllunga Med venlg hlsen Best regards Sara Elben Hertg Fuldmægtg Fuldmægtg Head of Secton Pnngorttamut Avatangsnut Inatssnllu Atuutstsnermut Naalakkersusoqarfk Departementet for Natur, Mljø og Justtsområdet Mnstry of Nature, Envronment and Justce P.O. Box Nuuk Oq./TeL: saehnanog.gl Tl: Offcel post tl Departementet for Mljø og Natur (EjANrano.l Fra: Troels Holm Vestergaard Ttel: Hørng vedr. Lovforslag om ædrng af retsplejeloven, Domstolsstyrelsen og retsafgfter E-malttel: Vs: Lovforslag - hørngsbrev Sendt: :35:12

29 Advokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDET Justtsmnsteret KRONPRINSESSEOADE 2 Slotsholmsgade København K pçretskontoretm4k 1306 ICØBENHAVN IC TLF DATO 23 september 2015 SAGSNR IDNR Honng - over udkast tl forslag tl lov om ændrng af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgfter (Dgtalserng af retsprocessen borgerlge sager, oprettelse af en domsdatabase, mv) Ved e-mal af 24. august 2015 har Justtsmnsteret anmodet om Advokatrådets bemærknnger tl ovennævnte udkast. Advokatrådet har følgende bemærknnger: Lovforslaget har dels tl formål at ndføre hjemmel tl at stlle krav om, at retten og parterne borgerlge retssager gradvst fra begyndelsen af 2016 skal anvende en sagsportal på ntemettet ved anlæggelse og behandlng af retssageme. Dette skal ske for at effektvsere behandlngen af sager den borgerlge retspleje ved at skre en bedre ressourceudnyttelse samtdg med, at parterne og øvrge aktører sagerne oplever en bedre servce. Desuden har lovforslaget tl formål at gennemføre de ændrnger, der er nødvendge for at oprette en dgtal domsdatabase med det formål, grats, at gøre domme offentlgt tlgængelge for enhver. Etablerngen af domsdatabasen forudsættes at skabe mere åbenhed og øget ndsgt domstolenes afgørelser for både borgere og mere professonelle brugere. Advokatrådet hlser generelt forslagene velkomne med følgende supplerende bemærknnger 1. Dgtalsenng Sf retsprocessea Baseret på de forelggende erfarnger fra andre områder, som er blevet dgtalseret, skulle en dgtalserng af retsprocessen føre tl en enklere, hurtgere og bllgere behandlng af borgerlge sager. Advokatrådet støtter derfor generelt en dgtalserng af retsprocessen. samfun&jadvokatsamftadetdk www,advokatsamfundet.dk

30 Advokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDW] 11. Meddelelse af domme og kendelser tl parterne I medfr af lovforslagets pkt 9 foreslås retsplejelovens 219, stk 6, ændret, således at retten skal gøre domme og kendelser tlgængelge for parterne på domstolenes sagsportal. Advokatrådet støtter generelt dette, men fnder det særdeles vgtgt, at domme og kendelser gøres tlgængelge for sagens parter og dsses advokater på sagsportalen straks efter deres afsgelse. Hvs kke de er det, vl det kunne komme parterne tl skade, det en forsnkelse kan have alvorlge følger, hvs en part ønsker at anke en dom eller kære en kendelse. Anke eller kære forudsætter, at parten får tlstrækkelg td tl at gennemgå afgørelsens præmsser for at kunne afgøre, om parten fnder det fordelagtgt at anke eller kære afgørelsen. Endvdere mener Advokatrådet, at tlfælde, hvor sagsportalen måtte være ude af drft, bør retterne straks fremsende afgørelsen dgtalt tl parterne, på samme vs som det på nuværende tdspunkt gøres efter 219, stk. 6, således at modtagelsen heraf kke blver unødgt forsnket Se- og Randesreftens kompetence Det forudsættes, at ndgangen tl portalen ndrettes på en sådan måde, at sagsøgere cvle sager og forbudssager som det første sagsskrdt fr et valg mellem sagsanlæg den stedlgt kompetente byret og den landsdækkende Sø- og Handelsret de sager, som er omfattet af retsplejelovens 225, og de forbudssager som efter retsplejelovens Lovforslagets bemærknnger tl 15, stk. 2, nr. 1-3, kan anlægges Sø- og Handelsretten. 14$ a bør tage højde herfor. 13. Anvendelsen af 148, stk. 6 Advokatrådet fnder det desuden nødvendgt, at der skres en lempelg admnstraton af den foreslåede bestemmelse retsplejelovens 14$ a, stk. 6, hvorefter retspræsdenten ved særlge forhold kan beslutte, at rettens sager en nærmere afgrænset perode kke skal behandles på sagsportalen. Det er afgørende, at det vl være mulgt at ndsende og modtage processkrfter mv. samme omfang som normalt forbndelse med systemnedbrud Frtagelse for anvendelse af sagsportalen og vejlednng Advokatrådet mener tlsvarende, at der bør skres en lempelg admnstraton af den retsplejelovens 142 a, stk, 4, hvorefter retten under foreslåede bestemmelse særlge forhold kan frtage en part fra at anvende sagsportalen. Det er afgørende, at ngen afskæres fra adgang tl domstolene, og det må derfor være påkrævet, at der sker en konkret vurderng hvert enkelt tlfælde, navnlg forhold tl selvmødende. samfrnd@advokatsamfundct.dk www,advokatsamfundet.dk 2

31 Advokatrådet ADVOKATr SAMFUNDE I forlængelse heraf er det vgtgt, at domstolene yder en omfangsrg og forståelg vejlednng for de borgere, der har brug for det, herunder dem, som konkret kke kan frtages for anvendelse afsagsportalen Tlpasnng af sagsportalen tl alle akterer Advokatrådet har ydermere en generel betænkelghed ved lovforslaget, det en dgtalserng af retsprocessen kke bør gøre retsprocessen mere admnstratv byrdeflld for de andre aktører ved domstolene end domstolene selv. En øget admnstratv byrde på særlgt advokatsektoren vl medføre sagsomkostnnger. Det er derfor ud fra en retsskkerhedsmæssg betragtnng vgtgt, at sagsportalen kke er mere admnstratvt byrdefyld (tdskrævende) end det nuværende system. På denne baggrund mener Advokatrådet, at såfremt systemet blver udformet komplekst, ford det skal favne stort set samtlge sagstyper, vl det være bedre, såfremt systemet undlader at omfavne de mere sjældne og ncheprægede sagstyper, hvs dette kan nedsætte systemets komplekstet. Advokatrådet fmder det således bedre, hvs nogle af de mndre typske sagstyper undtages medfør af en bestemmelse svarende tl den foreslåede bestemmelse retsplejelovens 148 a, stk Anvendelse af frgjorte ressourcer Sluttelgt er det ud fra en retsskkerhedsmæssg betragtnng helt afgørende for Advokatrådet, at de ressourcer, der forventes at måtte blve frgjort ved en dgtalserng af retsprocessen, forblver domstolssystemet og dermed kke allokeres tl andre dele af den offentlge sektor. 2. Oprettelse af en domsdatabase Der er efter Advokatrådets opfattelse mange retsskkerhedsmæssge fordele forbundet mcd en offentlgt tlgængelg domsdatabase. En domsdatabase vl både medføre, at alle vl være bedre stand tl at orentere sg, hvad der er gældende ret, og dermed hvordan deres retsstllng er, samt bdrage tl en bedre processuel lgestllng, da alle vl have samme adgang tl relevant retsprakss uanset økonomske mdler. Baseret på dette, og på de postve erfarnger med oprettelse af domsdatabaser man har ndhestet bl.a. Fnland, Norge, Sverge og Tyskland, støtter Advokatrådet generelt forslaget om oprettelse af en domsdatabase. Advokatrådet kan dog være tvvlende overfor, om der er tlført tlstrækkelge med ressourcer tl opgaven. Advokatrådet fnder, at man med fordel kunne klargøre, hvlke domme der skal ndgå databasen. Det fremgår af de specelle bemærknnger tl den foreslåede bestemmelse domstolsstyrelseslovens 9 a, at domsdatabasen første omgang skal ndeholde alle borgerlge domme fra... Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt Sø og Handelsretten, uanset sagstypen, nklusv underlggende byretsdomme. samfundadvokatsamfundct dk 3

32 Advokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDE9 Desuden offentlggøres byretsdornme borgerlge sager, hvor der kke ankes... På denne baggrund forekommer det således, at samtlge domme sædvanlge borgerlge sager skal offentlggøres, hvorfor det vrker besynderlgt, at man de specelle bemærknnger taler om begrænsnnger, hvlke borgerlge domme der første omgang skal offentlggøres.. Det er for Advokatrådet afgørende, at domsdatabasen kke blver uoverskuelg eller besværlg at anvende hverken for advokater eller den brede befolknng. Hvs det blver alt for besværlgt at orentere sg databasen, mens det på samme td fra domstolenes sde forventes, at man har gjort det, rskerer domsdatabasen kke at forbedre, men dermod forværre retsskkerheden. På baggrund af den ovennævnte, meget brede, afgrænsnng, forekommer frygten herfor reel, da mængden af domme vl være meget stor. Det er denne forbndelse også vgtgt, at der konkret tages stllng tl den enkelte doms såkaldte metadata, således at de afspejler de væsentlgste aspekter af dommene, og dermed gør søgeflnktonen optmal. Endelg bemærkes, at Advokatrådet gerne havde set, at også kendelser og beslutnnger en eller anden udstræknng ndgk domsdatabasen, og radet håber, at det nden for en kortere årrække blver mulgt. Advokatrådet v øvrgt gerne ndgå en fortsat dalog med domstolene om udvklngen afdomsdatabasen. Med z // /I-L L-- Torben jensen samfund@advokatsamftndctdk wwwadvokatsamfundetdk 4