KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Charlottehøj dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Charlottehøj dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Viborgvej. Charlottehøj dagtilbud består af 1 vuggestuer, 1 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 127 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 139 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 26,6% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 2,8% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Charlottehøj dagtilbud Høgevej 25 B Tlf.: Dagtilbudsleder: Lis Lykkelund Togsverd llt@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Charlottehøj Dagtilbud består af følgende afdelinger: Vuggestue Charlottehøj med 39 børn, Paludan Müllers Vej 185, 8200 Aarhus N Børnehaven Charlottehøj med 40/46 børn, Bornholmsvej 9, 8210 Aarhus V Børnehuset Deruda med 39 vuggestue børn og 40/50 børnehavebørn, Høgevej 25 A, 8210 Aarhus V Børnehuset Tusindben med 46 vuggestuebørn og 50/59 børnehavebørn.højlyngen 1-3, 8210 Aarhus V Dagtilbudsleder og Hk har kontor i DTL huset, Høgeveej 25 B, 8210 Aarhus V Charlottehøj dagtilbud ligger i et lokalområde bestående af parcelhuskvaterer, villaer og socialt boligbyggeri. Denne demografiske mangfoldighed afspejler sig i vores børnegrupper.lokalområdet har 3 skoler: Møllevangsskolen, Hasle skole og Katrinebjerg skolen. Charlottehøj dagtilbud er tilknyttet Hasle skoledistrikt og samarbejder i distriktet med sundhedsplejen, Hasle dagtilbud, Hasle skoles børnehaveklasser og SFO til fordel for børneperspektivet fra 0-18 år. I nærmiljøet ligger en byggelegeplads med dyr, boldbaner, havekoloni, bibliotek og naturområdet Vestervang, som ofte er mål for vores ture. ligger desuden centralt for busser til by, skov og strand. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Forældreinddragelse, herunder sukkerpolitik. 2. Personaletrivsel. Hvad er en attraktiv arbejdsplads for os? 3. Nedbringelse af sygefravær blandt personalet. 4. Overgang til skolen således, at procenten for frit skolevalg bliver højere. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1.Vi har afholdt forældremøde om forældreinddragelse med cand pæd.pæd. psyk Bente Bro, som oplægsholder og tovholder i workshops, hvor vi var inddelt i afdelinger. Der blev indsamlet mange udsagn til dialogpunkter, som vi efterfølgende tog op i bestyrelsen og i forældrerådene. Dette gav også personalet en pejling på,hvor vi skulle sætte ind. Vi valgte i fælleskab at sætte fokus på den daglige dialog ved aflevering og afhentning af børnene. Sukkerpolitik:Vi har stadig fokus på pjecen med forslag til mad ved festlige lejligheder 2.På fælles p-lørdag lavede trivselsambassadørerne fra Videncenter for sundhed og trivsel anerkendende procesøvelser med personalegruppen.i afdelingerne er der spillet trivselsspil, lavet trivselsspørgerunder og handleplaner med det mål at formulere, hvad er en attraktiv arbejdsplads er for os og hvad skal der til under de eksisterende vilkår. 3.Med afsæt i vores sundhedsfremmepolitik og sygesamtaler har vi motiveret til at handle og drage omsorg individuelt. Efter 3 måneder har vi afholdt en opfølgende samtale og dermed fulgt op på vores aftaler fra sygesamtalerne. I børnehuset Deruda`har en hygiejnekonsulent givet vejledning i og repeteret hygiejneregler. 4. For at understøtte overgangen fra børnehave til børnehaveklasse/sfo har vi samarbejdet om et overgangsskema, som giver en samlet vurdering af barnets kompetencer. Dette skema er udfyldt i samarbejde med forældrene. Samtidig har sprogvejlederne og sprogpædagogerne haft fokus på i hvilke sproglige kategorier børnene scorede lavt i RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at vores samarbejde er lykkedes med en bedre dialog og inddragelse ved aflevering og afhentning. Forældrene er generelt tilfredse med samarbejdet. Som de næste ønsker forældrene mere inddragelse i børnenes læring og udvikling samt mere tid til det enkelte barn. Sukkerpolitikken har virket, da vi kan se, at børnehaveklassebørnene i ikke er overvægtige.vi har også fokus på sunde madpakker. 2. Vi har forbedret vores personaletrivsel med en bedre ballance i samarbejdet og personaletrivselsundersøgelsen viser, at vi har arbejdet os lidt frem mod at blive en attraktiv arbejdsplads. Vores indsats med fokus på tydelig ledelse og inddragelse af MED udvalg, tillidspersoner og arbejdsmiljørepræsentanterne har medvirket til det forbedrede resultat. 3. Vores langtidsfravær er desværre steget pga. afklaring af flexjobs, fysiske og psykiske sygdomme. Disse er i løbet af efteråret blevet løst til gavn for medarbejdere og arbejdsplads. Det hyppige sygefravær er faldet, så vores sygefraværspolitik med sygesamtaler og daglig interesse og fokus på hygiejne har givet det forbedrede resultat. 4. De screenede børn scorede højere i sproglig niveau i end i 2010, desværre uden at flere børn procentvis har fået frit skolevalg. Overgangskemaerne er blevet brugt til klassedannelse og til at tilrettelægge børnenes læring og udvikling i børnehaveklasserne. I SFO gav det pejlemærker for pædagogikken. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At alle medarbejdere prioriterer og har ansvar for et respektfuldt, orienterende og inddragende forældresamarbejde. Det pædagogiske personale har den daglige kontakt med forældrene ved modtagelse og afhentning af børnene. Her er der mulighed for orientering om barnets trivsel. Forældreråd: I forældrerådene bliver repræsentanterne inddraget i kostordning, aktiviteter og traditioner for børnene og i forældrearrangementer samt orienteret om det daglige pædagogiske arbejde. Forældrerådet indstiller forslag til bestyrelsen og er høringsorgan for bestyrelsen. Bestyrelsessamarbejde:Her arbejdes med principper for budget, rammepolitik for sundhedsfremme, spørgsmål og indstillinger fra forældrerådene. Der skrives høringssvar og orienteres om vore pædagogiske tiltag gennem den lokale udviklingsplan.fra september vil bestyrelsen fortsat arbejde med at sikre et godt forældresamarbejde, hvor forventningerne afstemmes efter resultatet og med fokus på forældreinddragelse. Bestyrelsen har arbejdet med en sukkerpolitik, som er resulteret i en folder om mad ved festlige lejligheder. Når barnet starter i vuggestue kan der være behov for/ tilbydes overgangsmøde, hvor også sundhedsplejersken kan deltage. Forældrene tilbydes status- og udviklingssamtaler ved overgang til børnehave og ved skole og SFO start. Samtalerne baseres på en forståelse af, at medarbejdere og forældre i fællesskab skaber det optimale grundlag for trivsel, læring og udvikling for barnet. Dagsordenen/ indholdet på mødet er aftalt på forhånd, og der indgås aftaler for fremtidig handleplan for barnets udvikling indenfor de 6 læringstemaer, som den pædagogiske læreplan indeholder. Ved overgang fra børnehave til skole er der på baggrund af statusudviklingsmaterialet udviklet et skema, som udfyldes på overgangsmødet mellem forældre, pædagoger og skole. Dette skema evalueres efter 3 måneder i samarbejde mellem pædagogerne og skolen. Effekt :At vi sikrer at forældrene bliver inddraget, har medbestemmelse og tager ansvar for deres barns udvikling. At samarbejdet omkring barnet prioriteres i gensidig, forpligtende og ansvarlig respekt for barnets trivsel, udvikling og læring. Som resultat ser vi, at... Større samklang mellem forældre og Dagtilbud sikrer børnenes trivsel, læring og udvikling. At forældrene er aktive deltagere i dagligdagen, forældrerådet og bestyrelsen. I forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelsens resultat vil vi sætte yderligere fokus på forældreinddragelse herunder ganske særligt fokus på børnenes læring, udvikling og plads til forskellighed. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 56,0% 73,0% 77,0% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 53,0% 61,0% 55,4% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,8% 84,9%...deres barns trivsel ,0% 77,4%...pladsen til forskellighed ,6% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,8% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, giver vi plads til, at børnene får tid til at øve sig. Vi har særligt fokus på, at børnene lærer at indgå i et fællesskab, og at de har venskaber. Det er vigtigt, børnene introducres til bøger og IT, og at de lærer at bruge sproget til at forhandle med. At de lærer at være rummelige og ikke mobbe deres kammerater. At børnene er gode til at lege og tilegner sig sproglig legehabitus. Som resultat ser vi, at... At børnene er skoleparate At børnene bliver robuste og mestrer at indgå i skolemiljøet, er gode til at lege og kan lide at lære. At børnene er i stand til at samarbejde. At børnene er nysgerrige og eksperimenterende. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene hører til i børnegruppen, fællesskabet og har gode relationer til børn og voks At mange børn har brug for at blive guidet i deres legerelationer. 2. At børnene trygt kan give udtryk for deres følelser. Når vi ser, hører og respekterer børnene, bidrager vi til at de får den fornødne tid til at udtrykke sig sprogligt. Vi taler med børnene, og er undersøgende i forhold til deres udtryk. Det er vigtigt at børnene tilegner sig et nuanceret sprog som gør dem i stand til at løse eventuelle konflikter. At sproget åbner døre og er vigtigt i alle sammenhænge. 3. At børn skal være nysgerrige og undre sig. Når vi observerer børnene, finder vi ud af, hvad de interesserer sig for og følger deres retning. Vi giver os tid til at være i børnehøjde. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 63,0% 65,9% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 71,0% 74,0% 73,7% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At børnene udvikler generelle sprogfærdigheder og at de opdager at sproget åbner døre Det er forsat et vigtigt fokuspunkt da vi stadig arbejder hen imod målet om at alle børn opnår frit skolevalg. 2. At børnene udvikler et situationsuafhængigt sprog og kan forhandle med sproget. Når børnene får støtte til sprogligt at indgå i legerelationer får de adgang til fællesskabet og udvikler en sproglig legehabitus. 3. At lege og eksperimentere med sproget. at børnene lærer at digte historier og sange, når vi feks er sammen ved spisebordet, i rundkredsen, på legepladsen eller har Musikunik projekt. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 80% 15% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnene får en forståelse af sig selv i en kulturel sammmenhæng og bliver medskabe De tre vigtigste mål for vores arbejde med kultur og kreativitet er samtidig pejlemærke for dagtilbuddets æstetiske børnemiljø. Vi har faste daglige rutiner omkring måltider, rundkreds/morgensamlinger. Dette gør børnene medvirkende til at skabe kulturel sammenhæng i dagtilbuddets hverdagsliv med vores traditioner og samværsformer. Vi fejrer højtider og markerer mærkedage og samtidig vil vi gerne være nysgerrige på forskellige ståsteder og traditioner. 2. At børnene lærer at udtrykke sig gennem leg,sang, maleri og teater. Vi støtter børnene i at skabe kultur med andre børn i et uformelt børnerum, og ved at vi tilbyder børnene forskellige kulturredskaber og kulturrelle udtryksformer. 3. At børnene tilbydes en dannelsesorienteret kultur, så de oplever sig som inkluderede. Vi prioriterer at læse og synge med børnene. Vi går i børneteater og bruger byens kulturliv, så børnene oplever sig som en del af en større sammenhæng. Børnene bliver dannelsesorienterede kulturelt gennem de gode rollemodeller,som pædagogerne repræsenterer. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 74,0% 78,8% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At børnene oplever at naturen er et alsidigt legerum. Vi viser børnene, at naturen kan bruges som et rum, hvor leg, bevægelse og fantasi kan udfolde sig. 2. At børnene oplever glæden ved og udvikler respekt for naturen. Når vi er på legepladsen og på tur i nærområdet, kan vi følge med i vejrfænomener og finde snegle, orme og insekter. Her igennem får børnene forståelse for naturen og naturfænomener. Det er vigtigt at børnene lærer at omgåes naturen respektfuldt, og med omtanke. 3. At børnene udvikler nysgerrighed for naturen og dens muligheder. Det er vigtigt at vi støtter børnene i at eksperimentere og konstruere ved hjælp af forskellige naturmaterialer og teknikker. Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i livet selv opsøger naturoplevelser. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At vi skaber et børnemiljø, hvor børnes sundhed er i højsædet for deres trivsel. At børnenes måltider er alsidige og sunde. At de spiser sund mad hver dag. Vi har fokus på krop og bevægelse. Børnene skal bevæge sig dagligt. Som resultat ser vi, at... At færre børn er overvægtige. At de er glade for at bevæge sig, og kan følge fysisk med i gruppen. Dermed får de en bedre koncentrationsevne. Vi etablerer motorikfremmende bevægelsesrum. At børnene kan koncentrere sig og føle sig som en del af fællesskabet. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børn er glade for at bevæge sig i et højt aktivitets niveau. Vores indsats tager udgangspunkt i barnets naturlige bevægelser. At børnene er glade for at bevæge sig, at de løber og leger, gerne i et højt aktivitetsniveau. 2. At færre børn er overvægtige og kan følge fysisk med i gruppen. Vi etablerer bevægelsesfremmende læringsrum. Vi har fokus på den lille gruppe børn, som ikke uden en særlig pædagogisk indsats, tager initiativ til bevægelse. Dermed får de bedre koncentrationsevne. 3. At børnene lærer at koncentrere sig og mestre fysiske færdigheder. Vi viser børnene, hvordan vores legeplads kan bruges til bevægelse og motiverer til det. Vi tilrettelægger særlige aktiviteter for børnene fx terrænløb, hoppe, spille bold og klatre. 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 6,3% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 6,3% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,8% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At børnene kan vente på tur og udsætte egne behov. At børnene lærer at håndtere konflikter, kan rumme andre og hjælpe og trøste hinanden. Rummelighed betyder, at der skal være plads til alle børn og unge; at alle børn skal indgå i forpligtigende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til selv at rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur, etnicitet, og hvad enten man har særlige eller mere almindelige behov og forudsætninger. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn er forskellige, og alle børn har forskellige behov og ressourcer. Vi skal, som personale, via vores egen faglige tilgang medvirke til at børnene udviser gensidig respekt, og kan rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. At vi er et dagtilbud, som har rummelighed som vision, betyder, at vi synes, forskellighed er berigende: Ved at være sammen med nogen, som ikke ligner én selv og samtidig opleve, at man kan noget sammen, det skaber rummelighed. Inklusion er et andet ord for rummelighed at være inkluderet, betyder i børneperspektivet: At være med. Ud fra dette børneperspektiv arbejder vi med inklusion: Vi skaber rammer, så alle børn kan være med, etablerer relationer og legefællesskaber mellem børnene. Et inklusionsperspektiv har således primært fokus på de rammer for samvær og de læringsmiljøer, vi som professionelle skaber i vores dagtilbud for alle børn. Det er disse faktorer, som langt hen ad vejen er afgørende for, om børn oplever sig inkluderet. Som resultat ser vi, at... At børnene udvikler rummelighed og tålmodighed. bidrager med et inkluderende børnemiljø. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børn i vores dagtilbud udvikler evnen til at indgå i relationer og venskaber. Pædagogerne er rollemodeller, tilrettelægger pædagogikken og er ansvarlige for det psykiske børnemiljø. Vi støtter og fremmer børnenes samvær. Det er forsat et indsatsområde, hvor vi arbejder henimod et mobbefrit børnemiljø. 2. Børnene skal være gode til at lege. I legen lærer børnene sociale spilleregler, samarbejde, sprog og motorik. Vi støtter børnene i at udvikle legesprog og samarbejdskompetencer. 3. At børnene lærer at hjælpe og trøste hinanden. Udvikler rummelighed og tålmodighed, og lærer at håndtere konflikter og afvisninger. Pædagogerne går foran, ved siden af og bagved samt viser børnene, hvordan man er en god kammerat. Vi anerkender børnenes følelser. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,3% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 71,0% 78,0% 81,8% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 82,0% 75,0% 65,2% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Indsatsområder for kvalitetsrapporten, bestyrelsen Charlottehøj Følgende indsatsområder fra tidligere kvalitetsrapport vil fortsat eksistere:. Sproglig udvikling. Forældresamarbejde De ovenstående indsatsområder vil desuden indgå i de nye, som er følgende:. Begrænsning af mobning og anerkendelse af forskellighed.. Forbedring af et positivt udviklings- og læringsmiljø. (Herunder sproglig udvikling). Øget inddragelse af og information til forældre om pasningstilbuddets beslutninger. (Herunder forældresamarbejde) De følgende indsatsområder vil alle tage udgangspunkt i forældres medansvar for et positivt børnemiljø: Begrænsning af mobning og anerkendelse af forskellighed: Indsatsområdet opstår på baggrund af kvalitetsrapportens lave tilfredshed i henhold til begrænsning af mobning og plads til forskellighed. Bestyrelsen vil imødekomme de ovenstående tiltag ved at øge fokus på forældrenes ansvar for et positivt børnemiljø. Der vil blive udarbejdet en pjece, hvori der indgår informationer om mobning, drillerier og konflikter. I denne indgår også informationer vedrørende forældres medansvar for at begrænse mobning og om, hvorfor positive relationer til andre forældre og børn er vigtige. Forbedring af udvikling og læring: Kvalitetsrapporten fremhæver, at forældre ikke oplever, at de er tilstrækkeligt inddraget i spørgsmål vedrørende deres barns læring og udvikling. For at imødekomme dette vil bestyrelsen sætte fokus på, hvorledes forældre selv kan være medvirkende til at blive inddraget i deres barns udvikling og læring. Igennem øget information til forældrene, om de forskellige pædagogiske aktiviteter, vil vi i bestyrelsen opfordre forældrene til selv at følge op på de givne pædagogiske aktiviteter og derigennem styrke deres barns læring og udvikling. Øget inddragelse af og information til forældre om pasningstilbuddets beslutninger: For at opnå en øget inddragelse af forældrene, i pasningstilbuddets beslutninger, vil vi i de enkelte forældreråd være opmærksomme på at udsende nyhedsbreve eller referater fra forældrerådsmøderne. Afsluttende kommentar: Flere af spørgsmålene i spørgeskemaet opleves som fagrelaterede. Det er derfor op til den enkelte forælders pædagogisk faglige viden, at klarlægge spørgsmålet, hvilket kan være vanskeligt. Eksempelvis er spørgsmålet om kreativitet og fantasi meget abstrakt og udefineret. Det vil sige, om det er af mængden af hjembragte tegninger og malerier, eller kvaliteten af disse. Såfremt et sådant spørgsmål indgår i undersøgelsen, kræver det en klar definition af begreberne før spørgsmålet stilles. Flere af spørgsmålene krydser hinanden, hvilket i dette tilfælde har givet forskellige resultater. Det er derfor vanskeligt, at arbejde ud fra besvarelserne, da der udtrykkes forskellige holdninger afhængig af, hvor i undersøgelsen der er blevet spurgt ind til det.