Læreruddannelsens, lærer- og elevfaglige teknologiforståelser

Transkript

1 Læreruddannelsens, lærer- og elevfaglige teknologiforståelser Danmarks Læringsfestival Vinkler på fremtidens læreruddannelse Ph.d., Docent FoU-miljøet Digitalisering i Skolen (DiS) mikh@phmetropol.dk 2. Marts 2017

2 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Arbejdet med at gøre lærerfaglig teknologiforståelse til en del af lærernes grundfaglighed (altså ikke ét modul!!) Side 2

3 Den tilbagevendende dobbelte udfordring Gentagne undersøgelser peger på at lærere har svært ved at håndtere it didaktisk og fagligt hensigtsmæssigt i grundskolen Og undersøgelser viser ligeledes at læreruddannelserne finder det svært at håndtere it didaktisk og fagligt hensigtsmæssigt. Fx ICILS, Fablab@schools og ANN-THÉRÈSE ARSTORP. Læreruddannelsen før og nu med et særligt blik på teknologi (2012): Slide 3

4 Forandrede betingelser for professionel læring Hænger blandt andet sammen med et tiltagende fokus på nye teknologier og virtuelle arbejdssteder (Reconceptualising Professional Learning af Fenwick og Nerland, 2014) Slide 4

5 Teknologiforståelse - John Dakers et al. (2014) Finde nye måder at konceptualisere og håndtere teknologi Bidrage aktivt til den samfundsmæssige forandring ved bl.a. at være kontinuerligt teknologikritisk Aldrig tage teknologi for givet (New Frontiers in Technological Literacy af Dakers et al.) Slide 5

6 Det professionelle læringsfelt Teknologiforståelse - professionelle Teknologiforståelse borgere (fx eleverne) Slide 6

7 Teknologiforståelse i uddannelse - to hovedtraditioner 1.Uddannelsesteknologi / it og læring (educational technology): teknologi som uddannelsesredskab/medie/miljø [tradition] 2.Teknologiuddannelse / teknologistudier (technucation/digital dannelse/technological literacy): udvikling af kompetencer til at håndtere teknologi teknologisk dannelse [det nyere] Slide 7

8 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer (ikke) et krystalkugle oplæg Fremtidens lærerprofession, læreruddannelse, samfundsmæssige nydannelser & 21. århundredes læringskompetencer og undervisning Den 4. industrielle revolution det skabende menneske og samfund Side 8

9 Dannelse (Drotner, 2016) dannelse andet og mere end en bestemt gruppes normer for god smag og gode manerer. Dannelse er at kunne udtrykke og forstå sig selv i relation til andre og at kunne handle i forhold til det bredere samfund. Dannelse kan derfor også udvikles mange steder og omfatte forskellige aktiviteter, der aktiverer krop, følelser, erkendelse og praksis. En af dannelsestankens pionerer, Wilhelm von Humboldt ( ), mente, at dannelse var meget mere end besiddelse af viden. Den var først og fremmest dannelse af mennesker til samfundsborgere med socialt ansvar (cit. i Kemp 2015: 18). Se: Slide 9

10 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Teknology, Uddannelse og Samfund Reproduktion Re-konstruktion Innovation og kreativitet Uddannelse 1.0 Uddannelse 2.0 Uddannelse 3.0 Industriel Viden Innov. og kreativitet

11 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer SKOLE Pædagogik, Didaktik og Læring 1.0, 2.0 og 3.0 Side 11

12 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Kreativitet!!! as technology progresses creative skills will become more important, meaning that places that have specialised in creative work will most likely be the main beneficiaries of the digital age. Side 12

13 Ledelse af den kreative/innovative skole to spor Undervisningsfokus Motiveret af at skabe uddannelse der er (mere) interessant, relevant, udfordrende og dynamisk Kreativ udvikling af undervisningsformer Uddannelsesfokus Drevet af et ønske om at sikre at unge mennesker der forlader uddannelse kan bidrage til den kreative økonomi og videnssamfundet Uddannelse for kreativitet med fokus på kreativ læring Sefton-Green, Thomsom, Jones og Bresler, 2011 The Routledge International Handbook of Creative Learning Slide 13

14 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Læring med teknologi Side 14

15 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Nye måder at undervise på Side 15

16 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Innovation af både pædagogik, fag og begreber relateret til it og digitale medier Technology, we claim, raises questions about the basic whats, hows and whys of the subject related to the traditions and knowledge regimes historically and geographically embedded in the three Scandinavian countries. (p. 6) Elf, N., Hanghøj, T., Skaar, H. & Erixon, P. (2015). Technology in L1. L1-Educational Studies in Language and Literature. Special issue guest edited by S. Penne & l. Krogh, Paradoxes and negotiations in Scandinavian L1 research in languages, literatures and literacies, 15 (1), p Side 16

17 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Nye læringsbegreber Side 17

18 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Side 18

19 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Side 19

20 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Side 20

21 Samfundsudfordringer følge med og definere strømmen Innovative læringsmiljøer, der også bidrager til at skabe innovative, kreative og teknologiforstående lærere og elever/studerende Medieproducerende og ikke kun mediekonsumerende elever/studerende Kritisk udforskende, undrende og undersøgende elever/studerende Uddannelse for alle med it og digitale medier Innovative partnerskaber og systemudvikling ministerium, kommuner, private virksomheder, UC er og Universiteter Spredning af uddannelsesinnovationer, der også bidrager til at skabe innovative og kreative elever/studerende Mikala

22 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Side 22

23 2007 Nu som ekspliciteret del af lærernes grundfaglighed og faglighed. National vejledning til anvendelse af it i læreruddannelsen: I denne vejledning omtales it som et funktionelt redskab og et værktøj, der kan anvendes til: Informationssøgning (kritisk, undersøgende og reflekteret indsamling af informationer/viden) Kommunikation (fx konferencesystemer/intranet/blogs/sms/mail, chat, præsentation, sociale delingstjenester) Produktion og redigering (fx web/blogs/wikis/video/lyd/digitalfoto, præsentation). Fagspecifikke værktøjer (fx praktiske værktøjer knyttet til fag/fagområder, it-baserede læremidler) Digitale læringsværktøjer (fx logbøger/portfolio/evaluerings- og spørgeskema-software/blogs/lyd- og videodokumentation, it-baserede læremidler) Slide 23

24 Fortsat It- og mediepædagogik er et overordnet nøglebegreb i forbindelse med udvikling af brede medie- og informationskompetencer, der sætter den studerende i stand til at kommunikere, søge informationer og bruge medier i forskellige sammenhænge It- og mediepædagogik forstås som et dynamisk begreb, der til stadighed reflekterer over forskellige sammenhænge, hvori it og medier indgår. Dvs. viden om: it- og mediesocialisering (uformel læring) it- og medieundervisning om og med it og medier (formel læring) undervisningsmedier (læringsværktøjer, programmer og læringsplatforme). Slide 24

25 de studerende skal opnå it- og mediepædagogiske håndværksmæssige færdigheder og kompetencer til at anvende, herunder selv at kunne producere digitale produkter. De skal kunne analysere og vurdere de sammenhænge som it og medier indgår i, såvel som konkrete digitale produkter (Undervisningsministeriet, 2007) (ibid.) Der skelnes mellem (og formuleres en progression fra): 1. Personlig brug og hverdagskompetence (Hverdagens uformelle miljøer) 2. Læreruddannelsens kompetenceprofil (Læreruddannelsens læringsmiljø) 3. Professionsbrug og professionskompetenceprofil (Folkeskolens professionsmiljø) Slide 25

26 Ibid. Slide 26

27 Læreruddannelsen i 2013 It som del af lærernes grundfaglighed Indgår som tema i lærernes undervisningskendskab Kompetencemål for it i alle fag (fagspecifik anvendelse af it) Ingen vejledning?! Slide 27

28 Metropols Læreruddannelse Vi arbejder med at gøre lærerfaglig teknologiforståelse til en del af lærernes grundfaglighed (altså ikke ét modul!!) Teknologiforståelse som kulturteknik Fx Norge: Læsning, skrivning, mundtlighed, matematik og digitale kompetencer Slide 28

29 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Forsknings- og udviklingsmiljøet Digitalisering i Skolen (DiS) DiS har fokus på samspillet mellem it, pædagogik, didaktik, læring og fag 21. århundredes læringskompetencer og -miljøer Elever og lærere i centrum Tre fokusområder: 1. Kreativitet, it og digitale medier 2. Digital dannelse, teknologiforståelse og digitalt medborgerskab 3. Udvikling og spredning af it-didaktiske innovationer og interventioner Side 29

30 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Planer for digital læring Side 30

31 Folkeskolereform Slide 31

32 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Elevernes It- og mediekompetencer Side 32

33 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer It og medier i fag (eksempler) Dansk: it og kommunikation Engelsk: tekst og medier Samfundsfag: medier og politik, informationssøgning Billedkunst: Digitale billeder Matematik: visuel kommunikation, digitale værktøjer (mundtlig og visuel kommunikation), hjælpemidler, digitale medier Naturfag: Teknologi og ressourcer Geografi: digitale simuleringer Fysik/kemi: Produktion og teknologi, programmering Tysk: tekst og medier Jf. fælles mål Side 33

34 VM18 Lærerfaglig teknologiforståelse Slide 34

35 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer VM18 - areas Children Materials/res ources/techn ology Teachers and pupils Learning and assessment Innovation and digital learning environments Cyber ethics Information, data and media literacies Digital learning and selfdevelopment Digital responsibility Professional Digital competence Digital creation and innovation Communication, collaboration and participation Pedagogical competence VM18 themes Children, media and learning cultures Participatory cultures, creative learning and digital citizenship New roles of teachers and pupils in school Designing for new forms of learning and assessment Assessment of digital learning resources and ICT-supported designs for learning

36 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer It og 21. århundredes læringskompetencer og læringsmiljøer? Side 36

37 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Side 37

38 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Se: Side 38

39 FoU-miljøet Digitale læringsressourcer Se: Side 39

40 Tendens: Ekstra kursustilbud Projekt i VIA25: Projektmodul på læreruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0, hvor medieproduktion i danskfaget er behandlet og udviklet med de studerende (Asmussen, 2012) Projekt på VIA om it-støttede undervisnings- og læringsformer, der havde som delformål at ruste de studerende til deres kommende professionspraksis (Asmussen, 2012). I UCN26 tilbydes alle studerende et pædagogisk IT-diplom i løbet af deres studietid (University College Nordjylland, 2011). Dette er placeret udenfor fagene og tilbydes således som et ekstra tilbud der kan styrke din underviserprofil igennem arbejdet med praksisrelateret it og for at imødekomme et stigende ønske om læreres pædagogiske it kompetencer (University College Nordjylland, 2011). ANN-THÉRÈSE ARSTORP. Læreruddannelsen før og nu med et særligt blik på teknologi (2012): Slide 40

41 Fortsat I UCC27 arbejdes med MedieGuider (læreruddannelsen Zahle) og TechTutorer (læreruddannelsen Blaagaard/KDAS), som er studerende der uddannes til at undervise andre studerende i anvendelsen af it i undervisningen. Heller ikke disse tiltag er integrerede i fagene på læreruddannelsen, men er ekstra tilbud til de studerende udover den almindelige undervisning. Særlig Future Classroom Teacher. På Institut for Skole og læring, Metropol har man et Pædagogisk MedieCenter, som tilbyder kurser i anvendelsen af it i undervisningen, og derudover deltager de ansatte i PMC også i den almindelige undervisning i fagene, idet de underviser som gæstelærere i det pågældende fag (interviews med medarbejdere i PMC, 2012). Metropol har også Coding Pirates og VM18 Lærerfaglig Teknologiforståelse OG planer for digital læring koblet til alle moduler Systematik? Slide 41

42 Og tilbage står spørgsmålene.. Hvordan udvikles professionsuddannelsesdidaktik med systematisk fokus på it didaktisk og fagligt - på langs og på tværs - i læreruddannelsen? Hvordan udvikles arbejdet med såvel lærer- som elevfaglig teknologiforståelse - på langs og på tværs - i læreruddannelsen? Hvordan sikres bedre sammenhænge mellem fokus på it - didaktisk og fagligt - i læreruddannelsens og i skolens læringsmiljøer? Slide 42

43 Behov for differentierede begreber om teknologiforståelse Læreruddannelsen skal både arbejde med læreruddannelsesfaglige (LuF), lærerfaglige (LF) og elevfaglige (EF) teknologiforståelser: It som de lærerstuderendes læringsmedie og væsentlig del af studiemiljøet i læreruddannelsen (LuF) It-pædagogisk anvendelse af it i læreruddannelsens undervisningsaktiviteter (LuF) It som led i fokus på fremtidens læreres egen digitale dannelse (LF) It som væsentligt element som fremtidens lærere skal kunne introducere som elevernes læringsmedie og væsentlig del af elevers studiemiljø. (LF og EF) It-pædagogisk anvendelse i skolens undervisningsaktiviteter både som uddannelsesteknologi og som led i fokus på elevernes teknologiuddannelse (LF og EF) Slide 43

44 27. januar