Udsætningsplan for Brede Å Distrikt 29 - vandsystem 9. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Brede Å Distrikt 29 - vandsystem 9 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Brede Å vandsystemet. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 23. august til den 17. september 2004 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra medlemmer af Lystfiskerforeningen Brede Å. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Sønderjyllands Amt har været behjælpelig med oplysninger vedrørende vandløbsbedømmelser, forureningstilstand og vandløbsnavne m.m. Endvidere har Lystfiskerforeningen Brede Å været behjælpelig med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Lystfiskerforeningen Brede Å. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. I teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet, refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 79 stationer. På 32 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 47 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater I denne undersøgelse er der fundet naturligt produceret yngel på 38% af de befiskede stationer, hvilket er på samme niveau som i 1996, hvor andelen var 36%. Ældre ørred findes nu på 66% af de befiskede stationer, hvilket også er på niveau med forekomsten i 1996, hvor andelen var 63%. I denne gennemgang af Brede Å-systemet er antallet af befiskede stationer mindre end i 1996, hvilket skyldes at der faldt meget nedbør, og der samtidig var stor grødevækst som opstuvede vandløbene. Dette gjorde at vanddybden på flere stationer umuliggjorde vadefiskeri. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der kun sket en begrænset fremgang i antallet af stationer med ½-års ørred (naturlig yngel) gennem de seneste 2 perioder. Andelen af stationer med ældre ørred har fra været ganske konstant. Ørredtætheden på de befiskede stationer er dog forøget i forhold til 1996, hvor den gennemsnitlige bestandstæthed for begge aldersgrupper var 5 stk./100 m 2. I denne undersøgelse er gennemsnitstætheden for yngel steget til 12 stk./100 m 2, og for ældre ørred 9 stk./100 m 2. Selv om der er tale om en lille fremgang i ørredtætheden er der generelt alt for få ørreder på de undersøgte strækninger. Ganske mange steder er der, trods egnede forhold lange strækninger, hvor ørredbestanden er helt i bund. Der er kun en tilfredsstillende tæthed af ørred på 9 ud af de 47 elfiskede stationer (19%) i denne undersøgelse. Det er svært at sige præcist hvad årsagen til dette er, men generelt er der mangel på gydeområder, hvilket skyldes at der især i de forskellige tilløb er en ganske stor sandvandring. Mange tilløb er lige kanaler, som mangler fysisk variation i form af skjul, sten og grusbund. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte 2

3 strækninger, så der skabes fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydegrus. Generelt er der ikke de store problemer med passageforholdene i Brede Å. Det eneste sted, hvor der blev fundet dårlig passage er i tilløbet til Smedebæk (st.62), hvor rørunderføringen under Branderupvej er vanskelig passabel. Vedligeholdelse Det er ligeledes afgørende at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensning ikke fjerner skjul, sten og gydebund. Under udarbejdningen af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse i Kløjing Bæk (st.28-29), Vollum Bæk (st.32-36), Nørring Bæk (st.41), Nørring Bæk (st.43), Røgelstrøm (st.46-47), Friskær Bæk (st.53), Smedebæk (st.58), tilløb til Smedebæk (st.62), Havnebæk (st.68) samt Kisbæk (st.70). Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for både fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet, og øge vandløbenes selvrensende effekt. Udlægning af gydegrus og sten anbefales i Fiskbæk (st.3-6), Lebæk (st.22), Skallebæk (st.24), Kisbæk (st.39), Røgelstrøm (st.45), Febro Bæk (st.49), Smedebæk (st.58 og 60), Kirkebækken (st.63-64), Havnebæk (st.65) og Kisbæk (st.71). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at de dimensioneres rigtigt, og at det løbende kontrolleres om der er behov for at de tømmes. Da der er en del sandvandring i flere af vandløbene kan der evt. etableres sandfang i følgende vandløb: Fiskbæk nedstrøms st.7, Skallebæk opstrøms st.24, Kisbæk opstrøms st.39, Nørring Bæk opstrøms st.42, Røgelstrøm opstrøms st.45 og i Havnebæk opstrøms st.65. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning, vil vandstanden typisk stige og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse grødevæksten. Store dele af vandløbene i denne udsætningsplan har stor vanddybde pga. opstuvningseffekt fra kraftig grødevækst, hvilket ikke er optimalt for ørredyngel, der foretrækker lavt vand og jævn-frisk strøm. Tilgroning blev registreret i Fiskbæk (st.3-5 og 7-9), Lobæk (st.10), Skallebæk (st.24-26), Kløjing Bæk (st.28), Vollum Bæk (st.32 og 34-36), samt i Nørring Bæk (st.43). På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 3

4 Øvrige udsætningsplaner i distrikt 29: Udsætningsplan for Ribe Å, vandsystem 2, 2003 Udsætningsplan for Brøns Å, vandsystem 8, 2005 Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Varde Å og Vidå, distrikt 28, vandsystem 2-8, distrikt 29, vandsystem 0-7, samt distrikt 30, vandsystem 2-3,

5 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Brede Å (Fiskbæk) (1-2) (Fiskbæk) (3-6) (Fiskbæk) (7-9) Brede Å (Lobæk) (10-12) Den øvre del af hovedløbet benævnes Fiskbæk, og har sit udspring nord for Agerskov. Vandet er stillestående og bunden blød/sandet. Denne strækning er ikke egnet for ørred. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 2-10 cm. De fysiske forhold bedres gradvist ned forbi Toftlund. Fiskbæk er dog stadig en lige kanal, men med skjul under brinker samt områder med gydegrus. Vandløbet er restaureret for år tilbage, men nu stuver grøden vandstanden, så strømmen nedsættes. Skånsom grødeslåning og udlægning af sten og grus vil give en bedre ørredbiotop. Der er nu god selvreproduktion ved Geestrupvej og Tøndervej. Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.: 2,6 m, dybde: cm. Flere steder på den lange strækning fra Tøndervej til Roost Bro er der etableret gydebanker. Nedstrøms Rømetvej (st.7) findes en naturlig udposning på vandløbet, som kunne udvides til et sandfang. Der er generelt rimelige fysiske forhold på denne del af Fiskbæk, og her burde yngel og ældre ørred forekomme i pæne tætheder. Der blev elfisket over flere gydebanker, men trods store årlige udsætninger af 1-års ørred var hele strækningen så godt som fisketom, hvilket også var tilfældet ved undersøgelsen i Ifølge lokale oplysninger har der været et udslip af kartoffelvand i foråret, hvilket muligvis kan forklare den manglende ørredbestand. Lgd.: ca. 7,4 km, gbr.: 3,6 m, dybde: cm. Herefter bliver Fiskbæk til Lobæk. Strækningen fra Nørre Løgum til Løgumgårde er reguleret, og her tiltager vandløbet i bredde og dybde. Bunden består overvejende af sand med enkelte grusede partier og forholdene er især egnede for 700 stk. 1-års stk. 1-års 5

6 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Brede Å (Lobæk) (10-12) fortsat Brede Å (13-19) Tilløb til Fiskbæk fra Hyrup Hede (20) Lebæk (21-22) ældre ørred. Ved Tøndervej viste elfiskeriet igen en strækning uden ørred. Det videre forløb ud mod udløbet var pga. opstuvning og meget nedbør for dybt til vadefiskeri. Lgd.: ca. 9,2 km, gbr.: 5,7 m, dybde: 60-? cm. Den egentlige Brede Å strækker sig fra Løgumgårde og ud til udløbet. Strækningen omkring Løgumkloster er ført tilbage i sit gamle bugtede løb, men elfiskeri på denne strækning var desværre ikke muligt pga. stor dybde. Fra Bredebro løber åen igen som en bred kanal. Mundingsudsætningerne kan deles, så der udsættes fra Randerupvej og Ballum Sluse. Lgd.: ca. 25,4 km, gbr.: 11,2 m. Mundingsudsætning: Tilløb til Brede Å, højre side Ved sidste undersøgelse var dette lille vandløb totalt tilgroet og blødbundet. Stationen er flyttet 500 m opstrøms, hvor der findes jævn strøm og grusede partier. Her forekommer der nu en lille bestand af naturlig yngel, der suppleres med udsætning. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 2-20 cm. Den øverste del af Lebæk er en stillestående og blødbundet kanal. Strækningen omkring Lebæk Bro er et fint lille yngelvand med god strøm og områder med gydebund. Her er der sket en betydelig fremgang i ørredbestanden, og årets yngel forekommer i et rimeligt antal. Udlægning af sten vil give flere skjul og en større variation i vandløbet. Ingen udsætning. Lgd.: ca.1,8 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2-20 cm stk.1-års 750 stk..p&t stk. P&T stk. 500 stk. yngel 6

7 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Skallebæk (23-24) (25-26) Rørbæk (27) Kløjing Bæk (28-29) Skallebæk udspringer i et moseområde syd for Højrup. Vandløbet er her en blødbundet sandet kanal med brunt mosevand. Ved Allerupvej er der stor opstuvning pga. voldsom grødevækst. De etablerede gydebanker er sandet til, og derfor bør man etablere sandfang. Hvis der samtidig sker en nænsom regulering af grøden, vil dette give en lavere vandstand og øget strømhastighed. Det er muligt at køre grus ud på den stenede strækning opstrøms Allerupvej, da der er mangel på gydeområder. Ørredbestanden består af ældre ørred, som formodentlig stammer fra udsætninger. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 2,1 m, dybde: cm. Ved Skallebæk Bro og videre nedstrøms er vandløbet fortsat meget tilgroet, især af vandpest. Der er grus under sandbunden, og vandstanden er meget høj pga. opstuvning. Ørredbestanden er gået tilbage og er nu meget lav. Den nederste station vest for Humlehave har lignende forhold, men her er der en højere tæthed af yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm. Rørbæk er et lille reguleret vandløb med sandbund og enkelte gruspartier. Skjul findes udelukkende under nedhængende kantvegetation. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Fra udspringet i den østlige ende af Lovrup Skov til udløb i Fiskbæk/Lobæk er de fysiske forhold ringe. Den øvre del er totalt tilgroet og området ved Arrildvej er, som ved sidste undersøgelse, hårdhændet opgravet. Ikke ørredvand under de nuværende forhold. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm. 700 stk. ½-års stk. ½-års 600 stk. ½-års 7

8 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Kløjing Bæk fra Nørre Mose (30) Øbjerg Bæk (31) Vollum Bæk (32-34) (35-36) Tilløb til Vollum Bæk fra Vester Terp (37) Svagtstrømmende og sandet kanal uden nogen form for skjul. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,9 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5 cm. Bækken er en nedgravet og okkerbelastet kanal, der er fuldstændig tilgroet af pindsvineknop. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 20 cm. Den øverste del af vandløbet, fra Vester Terp og ned mod Vollum Bro, er en kedelig kanal med ringe fald og blød/sandet bund. Ved Fælledvej/Drengstedvej (st.34) er bækken helt tilgroet og uden strøm. Trods årlige udsætninger af 3000 stk. yngel blev der ikke registreret ørred på denne stationen. Ikke udsætningsvand med nuværende forhold. Lgd.: ca. 5,8 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-70 cm. Ved Vollum Bro forbedres forholdene noget. Der er enkelte områder med grus, men vandløbet er siden sidste undersøgelse i 1996 udvidet fra en bredde på 1 m til 2,4 m. Ved Tønder/Ribevejen er der jævn strøm, men også her er der mangel på skjul og gydeområder. For at få en selvreproducerende ørredbestand i Vollum Bæk er det nødvendigt at etablere sandfang og efterfølgende udlægge af sten og grus. Yngeludsætningerne har ikke skabt en ørredbestand, og i den efterfølgende periode forsøges med udsætning af ½-års fisk. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 2,1 m, dybde: cm. Selv efter meget nedbør er vandføringen minimal. Der forekommer sikkert sommerudtørring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 3-7 cm stk. ½-års 8

9 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kisbæk (38-39) Lovrup Bæk (40) Nørring Bæk (Fæbro Bæk) (41-43) Døstrup Bæk (44) Røgelstrøm (45) Fra udspring i den sydlige del af Råbjerg Plantage til Drengsted er Kisbæk en okkerbelastet blødbundet kanal. Strækningen er tilgroet og vandføringen minimal. Nedstrøms Drengsted er der sket så stor forbedring af de fysiske forhold, at der forsøges med udsætning af ½-års ørred. Der er jævn-god strøm og områder med grusbund. Det er muligt at etablere sandfang og udlægge sten og grus. Lgd.: ca. 10,9 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Dette lille vandløb vedligeholdes nu skånsomt, og de fysiske forhold er egnede som ørredvand. Vandføringen skønnes dog at være for ubetydelig til at rumme en ørredbestand. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2-10 cm. Udspringer i moseområdet ved Lovrup Skov. Vandløbet fremstår som en sandet kanal uden fysisk variation. Som ved sidste undersøgelse er ørredbestanden meget lille, og der blev kun fanget en enkelt ørred. Omkring Genforeningsvej (st.43) er bækken meget tilgroet af vandpest. For at skabe en selvreproducerende ørredbestand vil det kræve en mere skånsom vedligeholdelse, etablering af sandfang samt egnede gydeområder. Lgd.: ca. 7,9 km, gbr.: 2,8 m, dybde: cm. Kedelig blødbundet kanal. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,9 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer vest for Lovrup Skov og er gennem hele forløbet en reguleret kanal med jævn strøm. På den øverste station ved Tevringvej, er der områder med grusbund og den miljøvenlige vedligeholdelse har gjort at kanalen er ved finde tilbage i et naturligt leje stk. ½-års stk. 1-års 9

10 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Røgelstrøm (45) fortsat Sandfang og etablering af gydeområder vil kunne øge den naturlige yngelproduktion betydeligt. Lgd.: ca. 5,1 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm stk. ½-års (46-47) Fra Vinum Enge og videre nedstrøms er der mangel på skjul og gydeområder pga. hård vedligeholdelse. Bunden består udelukkende af sand, og der blev blot fanget en ældre ørred. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 3,3 m, dybde: cm stk. 1-års Tilløb til Brede Å, venstre side Febro Bæk (48-49) Friskær Bæk (50-51) (52-53) Denne lille bæk er et fint gydevand med sten og grusbund, afløst af sandede partier. Vandløbet anvendes som gydevand, og både yngel og ældre ørred optræder i ganske pæne tætheder. Der er dog en del sandvandring og ved Tøndervej (st.49) kan de fysiske forhold forbedres med sten og grus. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,9 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-40 cm. Den øvre del af bækken, fra udspringet i Friskær Skov til Roostlund, har et naturligt forløb og er et ganske fint yngel og gydevand. Der er desværre en del okkerpåvirkning omkring den øverste station, hvilket kan være årsagen til at der her kun forekommer ældre ørred. Ved Roostlund er vandløbet mindre okkerpåvirket, og her findes en fin bestand af både yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5-40 cm. Fra Roostvej og nedstrøms bliver forholdene gradvist dårligere, men der findes stadig områder med gydebund. Ørredbestanden består af enkelte ældre ørred. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm stk. yngel stk. ½-års 10

11 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Friskær Bæk fra Roost (54) Tilløb til Friskær Bæk nord for Revslund (55) Smedebæk (56-57) (58-61) Tilløb til Smedebæk vest for Agerskov (62) Lille okkerbelastet blødbundet grøft, som er tilgroet med pindsvineknop. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 20 cm. Totalt tilgroet og blødbundet kanal med ganske lille vandføring. Ikke ørredvand Lgd.: ca. 0,4 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5 cm. Smedebæk udspringer i Kirkemose øst for Agerskov. Ørredbestanden er også i dette vandløb langt mindre end det optimale. Strækningen ned til Agerskov har ringe fysiske forhold. Der optræder brunalger og vandløbet virker forurenet. Ikke ørredvand Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 2-5 cm. Den resterende del af vandløbet har jævn-god strøm og er et ganske fint ørredvand. Ved Agerskov Rensningsanlæg er Smedebæk dog unødig hårdhændet vedligeholdt og noget okkerpåvirket. Nænsom vedligeholdelse og udlægning af sten og grus vil her kunne give naturlig selvreproduktion. I stryget ved Branderup Gl. Mølle er der nu en god bestand af yngel og ældre ørred, men trods egnede forhold ved Revslund er her udelukkende ældre ørred. Der kan evt. tilføres sten og grus. Den nedre del har gode forhold for ældre ørred. Lgd.: ca.12,4 km, gbr.: 2,7 m, dybde: cm. De fysiske forhold er dårligere end ved sidste undersøgelse. Vandløbet er okkerbelastet, dybt nedgravet og har stor sandvandring. Trods dette er der naturlig yngel og ældre ørred i pæne tætheder. Der er dårlige passageforhold ved rørunderføringen under Branderupvej (st.62). Ingen udsætning. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,0 m, dybde: (90) cm stk. ½-års stk. 1-års 11

12 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kirkebækken (63-64) Havnebæk (65-66) (67-68) Kisbæk (69-70) Kirkebækken er et flot lille skovvandløb med stort fald og stenet bund. Yngel burde forekomme i store mængder, men bestanden er overvejende ældre ørred. Antallet af skjul bør øges ved udlægning af sten. Der er nu afkom fra naturlig gydning på stationen i Branderup. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 3-20 cm. Hele vandløbet er nænsomt oprenset på nær den sidste del før udløb i Lobæk. Strækningen ned til Branderupvej er en sandet kanal med ganske lidt grus på den nye station ved Kvindelund (st.65). Ørredbestanden er ganske beskeden. Det vil give et fysisk mere varieret ørredvand med etablering af sandfang og efterfølgende restaurering med sten og grus. Der er etableret okkersø øverst i vandløbet. Lgd.: ca. 8,5 km, gbr.: 2,6 m, dybde: cm. Omkring Løjtvedvej er der ganske stort fald og områder med gydebund. Den nederste del, før udløbet i Lobæk, har sandbund og stor sandvandring. Tætheden af yngel og ældre ørred er meget lille. Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. Fra udspringet ved Mellerup til Kisbækvej (st.70) er vandløbet en sandet kanal med enkelte gruspartier. På denne strækning blev der ikke konstateret ørred trods årlige yngeludsætninger. Der forsøges nu med udsætning af ½-års ørred. Ved Kisbæk er der brune og grønne trådalger, og længere opstrøms er vandløbet tilvokset og har svag strøm. Lgd.: ca. 12,5 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 5-25 cm stk. yngel stk. ½-års stk. 1-års stk. 1-års stk. ½-års 12

13 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kisbæk (71) Skibelund Bæk (72-73) (74-75) Løgumkloster Bæk (76) Tilløb til Brede Å fra Røgel Hede (77) Stationen på Løgumklostervej er flyttet ned på det restaurerede stykke ved vejen Mølleparken (st.71). Her er der nærmest ideelle forhold for alle størrelser af ørred, men også her er der skuffende få fisk. Strømmen er frisk, og der er utallige skjul i brinker, grøde og ved sten. Bunden består af sten, og der mangler muligvis gydegrus. Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 3,3 m, dybde: (110) cm. Den øvre del ved Gravlund Mark sommerudtørrer. Okkerpåvirkningen er reduceret ganske betydeligt, og der er sket en forbedring af de fysiske forhold omkring Skibelund Bro (st.73). Vedligeholdelsen er skånsom, hvilket har frembragt strækninger med sten og grusbund. Området er nu egnet for ørred. Lgd.: ca. 6,3 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Området ved Dravedvej (st.74) var lige oprenset og fremstod som en sandet kanal med blød bund. Strækningen ned gennem Løgumkloster kaldes Slotsbækken. Her er forholdene dårligere end ved undersøgelsen i 1996 og ved Slotsgade er vedligeholdelsen hård, og bunden meget blød. Der blev ikke registreret ørred i vandløbet. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 3,1 m, dybde: cm. Løgumkloster Bæk er en blødbundet, okkerbelastet kanal uden fald. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm. Okkerbelastet kanal med stor sandvandring. Udtørrer i tørkeperioder. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,4 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. 950 stk. 1-års 800 stk. ½-års 500 stk. 1-års 13

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Vesterlund Bæk (78) Hørmøls (79) Den øverste del kaldes Østerlund Bæk. Vandløbet er en stillestående blødbundet kanal. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 3,0 m, dybde: 80 cm. Okkerbelastet kanal med svag strøm. Afvander et utal af små grøfter. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 12,7 km, gbr.: 5,0 m, dybde: cm. 14

15 III. Udsætningsmateriale På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for Brede Å vandsystemet kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put &Take stk stk stk stk stk. Put & Take er efter egen økonomi. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. Udsætningsmaterialets fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Put & Take fisk foretages i juni-august Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Store Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet af disse udsætninger er meget begrænset. Resultaterne viser, at fiskene mere eller mindre forsvinder indenfor 3 måneder efter udsætning. Der er således konstateret en forhøjet dødelighed på denne gruppe fisk, og derved er det kun en ringe andel, som indgår i fiskeriet. Såfremt man ønsker at udsætte mindre fisk end 30 cm kan mængden øges, i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 15

16 Put &Take Udsætningsplanen angiver den mængde Put & Take bækørreder (større end 30 cm), som kan udsættes direkte eller omkring de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevaredirektoratet, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, februar 2005 Hans-Jørn A. Christensen 16

17 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 20 Tilløb til Fiskbæk fra Hyrup Hede 300 Markoverkørsel bag Hyrup Vestermarksvej nr Friskær Bæk 500 Friskærvej Kirkebækken 700 Tingvej Kirkebækken 300 Branderupvej I alt St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½- års 24 Skallebæk 300 Allerupvej Skallebæk 700 Skallebæk Bro (Stenagervej) Skallebæk 600 Grusvej vest for Humlehave Rørbæk 500 Rømøvej Vollum Bæk 800 Vollum Bro Vollum Bæk 500 Landevejen Kisbæk 700 Landevejen Røgelstrøm 900 Tevringvej Friskær Bæk 1200 Roostvej Friskær Bæk 600 Tohedevej Smedebæk 500 Branderupvej Smedebæk 1500 Løgumklostervej Havnebæk 800 Kvindelundvej

18 69 Kisbæk 900 Kisbjergvej Kisbæk 900 Kisbækvej Skibelund Bæk 400 Krusåvej I alt St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal 1-års 3 Fiskbæk Haverbækvej Fiskbæk Bovvej Fiskbæk Rømetvej Fiskbæk Roost Bro Lobæk Tøndervej Nørring Bæk Lovrupvej Nørring Bæk Indkørsel ved Landevejen Fæbro Bæk Genforeningsvej Røgelstrøm Landevejen Røgelstrøm Randerupvej Smedebæk Tohedevej Havnebæk Branderupvej Havnebæk Løjtvedvej Havnebæk Bjerndrupvej Kisbæk Mølleparken Skibelund Bæk Dravedvej Skibelund Bæk (Slotsbækken) Slotsgade 200 I alt

19 St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning 18 Brede Å Randerupvej BredeÅ Ballum Sluse Kro I alt St. nr. Vandløbsnavn Udsætningslokalitet Antal Put & Take udsætning 11 Lobæk Lemmosevej Lobæk Spang ved Ulstrup Gårde Brede Å Amagervej Brede Å Bredebrovej Brede Å Tøndervej Brede Å Ellum Bro Brede Å Brede Bro Brede Å Randerupvej I alt

20 Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater Vandsystem: Brede Å DISTR/ STAT- KORT UTM- GNS ARE-ØRRED YNGEL ÆLDRE ÅL(obs) ANDRE FISKEARTER VANDS. NR BLAD KOOR. BRD AL BIOTOP antal/100m2 antal/100m III ikke befisket III ikke befisket III ½-1: pigh III ½ : III : pigh.Bæklamp III ½-1 : II : Bæklamp II : II : Grundl.Stal II : Grundl.Strømskal II :3 ikke befisket II :2.5 ikke befisket II :2.5 ikke befisket II :2.5 ikke befisket II :3 ikke befisket II :3 ikke befisket II :2.5 ikke befisket II :2.5 ikke befisket II :2.5 ikke befisket III Y-½ : pigh.Bæklamp III ikke befisket III Y : pigh I : Gedde(14cm) II ½-1 : pigh II ½-1 : pigh II ½-1 : pigh.Strømskal II ½-1 : II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ½ : II ikke befisket II ½ : II ½ : II ikke befisket II ikke befisket II Y-½ : II ikke befisket II : II : II : Gedde(24cm) II Skal.Bæklamp II ½-1 : pigh.Bæklamp II : Skrub II : Abor.Strømskal.Skal III Y-½ : Bæklamp III ½ : Bæklamp III Y-½ : II Y : Bæklamp II ½ : Gedde(25cm) II ½ : II ikke befisket

21 DISTR/ STAT- KORT UTM- GNS ARE-ØRRED YNGEL ÆLDRE ÅL(obs) ANDRE FISKEARTER VANDS. NR BLAD KOOR. BRD AL BIOTOP antal/100m2 antal/100m II ikke befisket III ikke befisket III ikke befisket III ½ : III ½-1 : II ½-1 : II :3 ikke befisket II ½ : II Y : II Y : Gedde(11cm) III ½ : II : Gedde(14cm) II : Stal II : Strømsk.Skal.Stal.Grundl II Y-½ : pigh II ½ : pigh.Grundl II : Grundl.Gedde(10+15cm) II ikke befisket II ½ : pigh.Grundl II : Grundl.Gedde(13cm) II :1 ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket