Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol."

Transkript

1 Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol. Thomas Gammeltoft-Hansen og Julie Herschend Christoffersen Indledning Regeringens aftale om styrket grænsekontrol ved de danske grænser indenfor Schengen-området har den sidste måned trukket overskrifter både herhjemme og i udlandet. Herhjemme har der hersket forvirring om aftalens egentlige formål er hensigten at stoppe ulovlig indvandring eller at forhindre smugling af varer og stjålne genstande? I resten af Europa har aftalen fået især Tyskland til at fordømme det danske tiltag som usolidarisk og undergravende for bevægelsesfriheden. Og i EU har Kommissionen sået alvorlig tvivl om lovligheden af kontrollen i forhold til Schengen-reglerne og understreget, at man er parat til at anlægge en sag mod Danmark ved EU-Domstolen, hvis grænsekontrollen bliver gennemført, som der lægges op til i aftalen fra maj Den danske aftale om grænsekontrol rejser en række spørgsmål. For det første om behovet for at indføre mere kontrol har Danmark et særligt problem, der nødvendiggør ensidig genindførelse af kontrol, og er den form for grænsekontrol overhovedet effektiv til at bekæmpe transnational kriminalitet anno 2011? Dertil kommer den juridiske vurdering er den danske aftale i strid med EUreglerne, og hvad er konsekvenserne i givet fald for Danmark? Sidst, men ikke mindst, er det allerede nu tydeligt, at aftalen har politiske konsekvenser for Danmark i forhold til resten af Europa spørgsmålet er kun, hvor vidtrækkende de bliver. Med et forestående dansk EU-formandskab, stadigt udestående spørgsmål om eventuel afskaffelse af de danske forbehold, der stammer helt tilbage fra Maastricht-traktaten, og en voksende bekymring over Schengen-anarki i resten af Europa rammer den danske aftale flere internationale nervepunkter, der kan komme til at påvirke Danmarks position og muligheder for at øve indflydelse i EU lang tid fremover. Danmark står hermed overfor et valg, hvor det kan blive svært måske umuligt samtidig at fastholde en væsentlig forskellig indenrigs- og udenrigspolitisk diskurs om den samme aftale. Grænsekontrol en analog løsning på et digitalt problem? Hvad er formålet med genindførelsen af grænsekontrol ved Øresundsforbindelsen og den dansk-tyske grænse? Læser man den fem sider lange aftale imellem regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) er begrundelsen klar: Der har de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark ikke mindst berigelseskriminalitet begået af udenlandske bander, ind- og udsmugling af narkotika, våben, personer og større pengebeløb samt unddragelse af dansk skat ved brug af udenlandsk arbejdskraft. Dog henviser aftalen ikke til nogen specifik kilde eller statistik for denne påstand. Til gengæld peger analyser på, at der i hele Europa generelt er sket en internationalisering af den grovere kriminalitet. Narkosmugling, cyberkriminalitet og menneskesmugling er i dag blandt de mest lukrative former for 1

2 kriminalitet. 1 Derudover viser europæiske analyser, at tobaks- og alkoholsmugling, falskmøntneri og børneporno, i stigende grad er organiseret i internationale netværk. 2 Men netop fordi denne kriminalitet er grænseoverskridende, er der ikke meget, der tyder på, at Danmark står alene eller er udsat for et særligt pres på dette punkt. Det rejser det næste spørgsmål. Er ensidig genindførelse af grænse- og toldkontrol overhovedet effektivt til at imødegå disse udfordringer? Der er næppe nogen tvivl om, at opsætning af permanente kontrolanlæg, nyt skanningsudstyr og væsentligt flere toldere og en styrket politiindsats på de danske grænser vil have en effekt i forhold til at anholde flere smuglere og ulovlige indvandrere. Mere usikkert er det, hvorvidt denne form for kontrol væsentligt vil begrænse disse former for kriminalitet som sådan. Visse former for grænseoverskridende kriminalitet, som f.eks. internetsvindel og cyberkriminalitet, foregår uden at forbryderne fysisk bevæger sig over grænserne, og de kan derfor ikke bekæmpes med traditionel grænsekontrol. I takt med, at kriminaliteten er blevet mere organiseret, er politimyndighederne endvidere i stigende grad gået væk fra kontrol langs den fysiske grænse til fordel for en mere dynamisk kontrol, der finder sted både før og efter det enkelte Schengen-lands grænser. Endelig er internationalt politisamarbejde blevet afgørende for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvor bagmænd, aftagere og kurerer ofte befinder sig i forskellige lande. I EU anvendes ofte fælles aktioner, hvor myndighederne slår til mod alle dele af det kriminelle netværk samtidig; i forbindelse med f.eks. narkosmugling kræver dette netop, at den enkelte smugler ikke pågribes ved grænsen, men først når sendingen afleveres til aftagerne. Det er således tvivlsomt, om en genindførelse af traditionel grænsekontrol overhovedet vil være effektiv i forhold til at bekæmpe det erklærede problem med grænseoverskridende kriminalitet. Dette har været klart fra starten. I et svar til Folketingets Retsudvalg af 30. marts i år skriver Justitsministeriet: En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet. 3 Er dansk grænsekontrol i strid med Schengen-reglerne? Det andet store spørgsmål i forbindelse med den planlagte grænsekontrol har været, hvorvidt Danmark kunne gennemføre sådanne tiltag uden at komme i strid med de regler, der ligger til grund for Schengen-samarbejdet. Den danske regering har fastholdt, at aftalen holder sig indenfor rammerne af EU-reglerne. Europakommissionen er dog langt fra overbevist. 13. maj i år skrev Kommissionens formand, José Manuel Barosso, således direkte til Statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der efter Kommissionens opfattelse hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt den danske aftale kan gennemføres uden at komme i strid med Schengen-reglerne, samt at Kommissionen vil tage alle nødvendige skridt 1 DIIS, De Danske Forbehold over for den Europæiske Union: Udviklingen siden 2000, Dansk Institut for Internationale Studier, 2008, 144ff; Europol, Organised crime threat assessment Europol, Organised crime threat assessment Retsudvalget , REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål Marts

3 for at sikre reglernes overholdelse. 4 Det sidste må forstås som en trussel om et eventuelt sagsanlæg mod Danmark ved EU-Domstolen, der har det endelige ord i forhold til fortolkning af EU-reglerne. Allerede på baggrund af den eksisterende aftale, er der dog flere bekymringer i forhold til EU-retten. Artikel 20 i Schengen-grænsekodekset fastslår, at de indre grænser i Schengen-området skal kunne passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol. I forhold til denne hovedregel gælder dog visse undtagelser. For det første kan et land genindføre grænsekontrol i situationer, hvor der er tale om en trussel mod den offentlige orden eller nationale sikkerhed. Denne regel har primært været brugt i forbindelse med afholdelse af internationale sportsstævner eller topmøder som for eksempel det danske klimatopmøde, hvor det var nødvendigt midlertidigt at genindføre kontrol af sikkerhedsmæssige hensyn. At Danmark skulle kunne gøre brug af denne regel er derfor ikke sandsynligt. Desuden skal denne form for kontrol tidsmæssigt begrænses, så der kan ikke være tale om en permanent kontrol, sådan som den danske aftale lægger op til. Den anden undtagelse er mere generel og giver Schengen-lande ret til at gennemføre almindelige toldog politibeføjelser i grænseområder på linje med tilsvarende kontrol andre steder i landet. For at undgå at lande bruger denne regel til at gennemføre grænsekontrol ad bagvejen, er det imidlertid en forudsætning, at denne form for kontrol ikke har grænsekontrol som underliggende formål. Den skal yderligere i sin udformning og gennemførelse klart adskille sig fra systematisk grænsekontrol, som det foregår ved de ydre grænser. EU-Domstolen slog sidste år fast, at medlemsstater, der vælger at gennemføre sådan kontrol, har et positivt ansvar for at sikre, at disse krav også er opfyldt i praksis. 5 Det første spørgsmål, som den danske aftale om genindførelse af grænsekontrol giver anledning til, er således, hvad formålet med den danske grænsekontrol er. Som nævnt ovenfor er hensigten med den danske aftale at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og Danmark har overfor resten af EU forsøgt at understrege, at den danske grænsekontrol udelukkende er en toldkontrol, der primært retter sig mod ulovlig ind- og udførelse af varer som f.eks. smuglergods eller tyvekoster. Hvis Danmark kan underbygge dette med politioplysninger og statistikker, der viser, at der er særligt behov for dette, bør der ikke være uoverensstemmelse med Schengen-reglerne. Man har fra dansk side udsendt en engelsk forklaring af grænseaftalen, der netop lægger vægt på disse punkter. Imidlertid fremgår det udtrykkeligt af såvel den danske aftaletekst som af den politiske debat, at formålet tillige er bekæmpelse af ulovlig indvandring, arbejdstagere, der arbejder sort og kriminelle bander. For det andet kan man allerede nu stille spørgsmålstegn ved, om den danske grænsekontrol i tilstrækkelig grad adskiller sig fra systematisk grænsekontrol, som det forudsættes af Schengenreglerne. Ved afklaringen af dette spørgsmål er hyppighed og intensitet afgørende; der må som udgangspunkt kun udføres stikprøvekontrol, og intensiteten af denne kontrol skal stå i forhold til konkrete og faktuelle politiefterretninger. Hvis kontrollen er mere intensiv i området omkring den danske grænse, påhviler det derudover de danske myndigheder at påvise, at dette område udgør en særlig risikozone sammenholdt med resten af landet. I et internt notat stiller Kommissionens juridiske tjeneste sig tvivlende overfor, hvorvidt de anførte 4 Brev fra José Emmanuel Barosso til statsminister Lars Løkke Rasmussen, Bruxelles, PRES - Ares (2011), 13. Maj Aziz Melki og Sélim Abdeli v. France. EU-Domstolen, forenede sager C-188/10 og C-189/10, dom af 22. juni 2010, præmis

4 forudsætninger er opfyldt i den danske aftale. Kontrollens permanente karakter, etablering af fysiske toldanlæg, bomme, overvågningsudstyr og skannere kan netop fortolkes som systematisk kontrol. Hertil kommer, at Grænsekodekset specifikt forbyder hastighedsbegrænsninger og hindringer for en smidig afvikling af trafikken ved grænserne mellem Schengen-landene, og det står ikke klart, hvordan dette vil kunne undgås, hvis Danmark etablerer grænsebomme og fysiske kontrolanlæg. Om den danske aftale strider mod Schengen-reglerne eller ej, afhænger dog ikke af den politiske aftale men af den faktiske gennemførsel af grænsekontrollen. Man kan således godt forestille sig, at ovenstående konflikt kan nedtones, hvis de danske myndigheder ender med kun at kontrollere få personer så kontrollen reelt ikke er permanent og hvis de fysiske anlæg primært har en symbolsk værdi og ikke medfører bilkøer ved grænseovergangene. Dette skal dog skrives direkte ind i de danske regler. I juni 2010 fastslog EU-Domstolen i sagen Melki og Abdeli mod Frankrig, at der skal være detaljerede begrænsninger for politi- eller toldmyndighedernes kompetence for at kontrol er i overensstemmelse med Grænsekodeksets artikel 20 og For Danmark betyder det, at uanset hvordan myndighederne selv forvalter grænsekontrollen, skal det endelige lovgrundlag indeholde klare regler, der sætter grænser for, hvor hyppigt og intensivt myndighederne må kontrollere personer. Det diplomatiske spil om grænsekontrollen Uanset udfaldet af de juridiske spørgsmål kan det næppe undgås, at regeringens grænseaftale får politiske konsekvenser for Danmark i forhold til resten af EU. Dette har indtil videre været tydeligst i forhold til Tyskland, der i skarpe vendinger har kritiseret den danske aftale. Dertil kommer Europakommissionen, der med kommissionsformand Barossos brev til den danske statsminister, gjorde klart, at man vil imødegå en dansk udfordring af Schengen-reglerne med alle tænkelige midler. Fra dansk side har man efterfølgende afholdt et særligt pressemøde for udenlandske journalister samt udsendt en mere nedtonet engelsk udlægning af grænseaftalen, der fastholder at den danske kontrol vil blive gennemført indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Hvorvidt dette er tilstrækkeligt til at håndtere, hvad der tegner til at blive en voksende diplomatisk krise, er dog langt fra sikkert. Den kraftige internationale reaktion skal ses i sammenhæng med tre forhold, hvor den danske grænseaftale måske uforvarende rammer direkte ned i det europæiske centralnervesystem. For det første er det europæiske samarbejde generelt udfordret. Finanskrisen har svækket tilliden til Euroen. Schengen-samarbejdet er allerede under pres fra anden side i form af ulovlig indvandring, der har skabt bekymring om, hvorvidt alle lande kan varetage kontrollen ved de ydre grænser. Nationalistisk sindede partier i flere medlemsstater har foreslået genindførsel af national kontrol. Italien og Frankrig lancerede for nyligt et forslag om ændring af Schengen-reglerne, så det skal være muligt midlertidigt at ekskludere lande, der ikke kan håndtere indvandringspresset fra den fri bevægelighed i Schengenområdet. Samtidig er Schengen-samarbejdet og den personlige bevægelsesfrihed en af de mest håndgribelige succeshistorier i det europæiske samarbejde. Derfor reagerer mange medlemsstater og EU-institutionerne voldsomt for at forsvare, hvad de betragter som, en af de største milepæle for den europæiske integration. For det andet har der længe hersket et vist nationalt frirum til at fortolke Schengen-aftalens 6 Aziz Melki og Sélim Abdeli v. France. EU-Domstolen, forenede sager C-188/10 og C-189/10, dom af 22. juni 2010, præmis

5 undtagelsesregler om intern grænsekontrol. Særligt efter indlemmelsen af de østeuropæiske lande i Schengen-samarbejdet har flere medlemsstater ensidigt indført forskellige former for kontrol ved de indre grænser til stor irritation for både landene i øst og Europakommissionen. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-Domstolen dog blevet tillagt fuld kompetence i sager vedrørende Schengen. Der er derfor i dag en udvidet mulighed for at slå ned på, hvad der kan blive opfattet som Schengen-anarki. Den udvikling er allerede startet med den ovenfor omtalte dom i Melki og Abdelisagen fra sidste år, men Danmark kan tilsvarende risikere en sag ved EU-Domstolen for at statuere et eksempel. Det er i den sammenhæng vigtigt at fremhæve, at selv hvis andre medlemsstater har indført en kontrol, der i større eller mindre omfang svarer til den påtænkte danske, så vil det ikke fritage Danmark for ansvar for overtrædelse; at også andre medlemsstater skulle være på kant med reglerne er ikke i sig selv et argument, som kan begrunde frifindelse for EU-Domstolen. Endelig deltager Danmark på grund af retsforbeholdet i Schengen-samarbejdet på særlige vilkår. Da Schengen-konventionen og de tilhørende regler i 1999 med Amsterdam-traktaten overgik fra at være en selvstændig konvention og til at blive en del af EU-samarbejdet, lykkedes det Danmark at få indført en særlig protokol, der betyder at Danmark kan tilslutte sig alle nye Schengen-regler på mellemstatsligt grundlag. Danmark har således ikke stemmeret i forbindelse med vedtagelse af nye Schengen-regler, og Danmark skal i praksis tilslutte sig alle nye retsakter, hvis man vil undgå at blive smidt ud af hele Schengen-samarbejdet. Blandt de øvrige EU-medlemsstater er de danske EU-forbehold i forvejen et ømfindtligt spørgsmål Andre EU-lande har svært ved at forstå, at Danmark skulle have et særligt problem i forhold til for eksempel asylpolitik og familiesammenføring sammenholdt med alle de øvrige medlemsstater. De fire forbehold blev oprindeligt forklaret som en midlertidig løsning efter folkeafstemningen om tiltrædelse til unionstraktaten i Forbeholdene indebar, at Danmark fik lov til at fortsætte sit EU-medlemskab på særlige vilkår. Den danske grænseaftale og den dermed følgende eventuelle udfordring af Schengen-reglerne kan derfor blive opfattet som en usolidarisk og forkælet reaktion fra et land, som i forvejen nyder godt af en særbehandling. Diplomati beskrives ofte som et spil på to niveauer, hvor et lands regering står med den dobbelte udfordring både at skabe forståelse og løsninger i det nationale politiske system og samtidig at kunne varetage landets interesser, samarbejde og omdømme i internationale sammenhænge. 7 I forhold til EU og særligt forbeholdsområderne har Danmark længe forsøgt at spille dette spil ved at fremstå som den solide forhandlingspartner. Danmark har været god til at skabe kompromisser blandt de andre medlemsstater, og det har minimeret omkostningerne ved formelt at stå udenfor den politiske beslutningsproces, sådan som forbeholdene ellers forudsætter. 8 I forhold til grænseaftalen må Danmark imidlertid indtil videre siges at have tabt dette spil. Problemet er måske især, at der i dag trods alt findes en europæisk offentlighed, hvor det er blevet særdeles svært at opretholde et skarpt skel mellem en ren indenrigspolitisk debat og en tilsvarende europæisk diskurs. Det lader ikke til, at man fra dansk side har været opmærksom på, i hvilket omfang resten af EU har fulgt den danske debat. I stedet virker den danske udfordring af Schengen-samarbejdet dobbelt, fordi man internt ikke synes at have taget hensyn til den generelle EU-debat og til den danske særposition i forhold til retsforbeholdet, og fordi man eksternt ikke har kunnet undgå, at de andre medlemsstater er blevet provokeret af den danske 7 Robert Putnam (1988) Diplomacy and Domestic Politics: The Logic of Two-Level Games. International Organization 42, Thomas Gammeltoft-Hansen og Rebecca Adler-Nissen (2008) Det Retlige Forbehold: et forbehold ude af kontrol? Økonomi og Politik 81:3,

6 politiske debat. Om dette kommer til at påvirke Danmarks position i forhold til EU mere generelt er for tidligt at sige. Der er dog næppe tvivl om, at der er grænser for tålmodigheden både blandt de øvrige medlemsstater og i EU-institutionerne Danmark løber således en risiko for endnu en gang og i stadigt højere grad at blive stemplet som EU-politisk problembarn. Danmarks handlerum I spillet om den danske grænsekontrol tyder meget på, at det er umuligt at få både de indenrigspolitiske og de udenrigspolitiske hensyn til at gå op i en højere enhed. I de kommende måneder har Danmark grundlæggende to muligheder: man kan enten vælge at stå ved den aftale om grænsekontrol, der blev præsenteret i maj 2011, eller man kan vælge at bøje af og i samarbejde med Kommissionen sikre, at den danske grænsekontrol ligger indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Vælger Danmark at gennemføre grænsekontrollen på baggrund af den eksisterende aftaletekst, kan dette sende et indenrigspolitisk signal om, at man ikke vil lade sig kue af EU og nabolande, når det gælder en klassisk suverænitetsproblematik som grænsekontrol. Internationalt vil dette til gengæld have omkostninger for Danmark. Juridisk må det forventes, at Kommissionen vil se dette som en udfordring af Schengen-reglerne. Det kan i sidste ende betyde, at spørgsmålet bliver indbragt for EU-Domstolen, hvor Danmark vil stå med en svær sag. Derudover kan det komme til at koste politisk i forhold til Danmarks rolle i EU. Fordi hele Schengen-samarbejdet bygger på gensidig tillid, kan den danske aftale nemt blive opfattet som et mistillidsvotum både til de andre landes kontrol med de ydre grænser og til Schengen-projektet som sådan. Endelig kan grænseaftalen risikere at rive op i gamle sår i forhold til de danske forbehold, og det kan få konsekvenser for Danmarks evne til at lede vigtige diskussioner under det kommende danske formandskab. Alternativt kan Danmark i større eller mindre omfang vælge at bøje af og aktivt sikre, at den endelige implementering af grænsekontrollen ligger indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Kommissionsformand Barosso har allerede opfordret Danmark til at indgå i en dialog med Kommissionens juridiske tjeneste med henblik på at sikre, at den endelige grænsekontrol ikke kommer i konflikt med EU-retten. Derudover har man dansk side tilsyneladende allerede fraveget, at kontrollen er egentlig permanent og i stedet accepteret, at de udstationerede toldere kun er aktive i et mere begrænset tidsrum. Hvis man accepterer Kommissionens krav kan den juridiske konflikt på EU-niveau formentlig undgås. Politisk vil de danske diplomater derudover kunne arbejde målrettet på at forsøge at reetablere Danmarks omdømme som et land, der på trods af sit retsforbehold deltager fuldt og konstruktivt i Schengen-samarbejdet. Indenrigspolitisk vil dette til gengæld betyde, at regeringen i forhold til den hidtidige debat skal sælge grænsekontrollen som en væsentligt mere begrænset indsats, hvor danske toldere og grænseanlæg i sidste ende formentligt får mere symbolsk end faktisk betydning. 6

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11

Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. juni 2011 af Morten Bødskov (S), Nick Hækkerup (S), Ole Sohn (SF), Jesper Petersen (SF), Morten Østergaard (RV) og Christian H. Hansen (UFG)

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. april 2014 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl. 15.44 sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl. 20.16 ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande

Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande 2007/2 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. december 2007 af Morten Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mia Falkenberg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande

Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande 2007/2 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. december 2007 af Morten Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mia Falkenberg (DF),

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 DA Schengen Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER 2 POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE 2 De indre grænser 2 De ydre grænser 3

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776)

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776) Om DIIS, mandat og metode OM (DIIS): DIIS blev oprettet som en selvejende og uafhængig forskningsinstitution ved lov af 29. maj 2002. Instituttets aktiviteter startede 1. januar 2003. DIIS er en selvstændig

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Notat SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 Dagsordenspunkt 17 Migrationskrisen - Status over situationen

Læs mere

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK NOTAT SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske udlændingepolitik

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Bilag 6 Oversigt over Schengen-relaterede retsakter Retsakt Kategori Hjemmel Forordninger 1. (EF) nr. 1988/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2016 (OR. en) 9935/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 9. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9061/16 Vedr.:

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) UDKAST Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses?

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses? til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål T, U og V fra medlemmer af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) og Mattias Tesfaye (S). 2. februar 2016, kl. 15-17. Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Der skal slås hårdt ned

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Spørgsmål om Schengen

Spørgsmål om Schengen Spørgsmål om Schengen Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 148 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato:

Læs mere

Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning

Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 15.12.2015 COM(2015) 670 final 2015/0307 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015

Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt Udlændingeafdelingen Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 2 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 16. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 6. juni 2013 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Morten Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2013-399-0064

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere