Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol."

Transkript

1 Danmarks Dilemma: Politik, jura og diplomati i slipstrømmen på den danske aftale om styrket grænsekontrol. Thomas Gammeltoft-Hansen og Julie Herschend Christoffersen Indledning Regeringens aftale om styrket grænsekontrol ved de danske grænser indenfor Schengen-området har den sidste måned trukket overskrifter både herhjemme og i udlandet. Herhjemme har der hersket forvirring om aftalens egentlige formål er hensigten at stoppe ulovlig indvandring eller at forhindre smugling af varer og stjålne genstande? I resten af Europa har aftalen fået især Tyskland til at fordømme det danske tiltag som usolidarisk og undergravende for bevægelsesfriheden. Og i EU har Kommissionen sået alvorlig tvivl om lovligheden af kontrollen i forhold til Schengen-reglerne og understreget, at man er parat til at anlægge en sag mod Danmark ved EU-Domstolen, hvis grænsekontrollen bliver gennemført, som der lægges op til i aftalen fra maj Den danske aftale om grænsekontrol rejser en række spørgsmål. For det første om behovet for at indføre mere kontrol har Danmark et særligt problem, der nødvendiggør ensidig genindførelse af kontrol, og er den form for grænsekontrol overhovedet effektiv til at bekæmpe transnational kriminalitet anno 2011? Dertil kommer den juridiske vurdering er den danske aftale i strid med EUreglerne, og hvad er konsekvenserne i givet fald for Danmark? Sidst, men ikke mindst, er det allerede nu tydeligt, at aftalen har politiske konsekvenser for Danmark i forhold til resten af Europa spørgsmålet er kun, hvor vidtrækkende de bliver. Med et forestående dansk EU-formandskab, stadigt udestående spørgsmål om eventuel afskaffelse af de danske forbehold, der stammer helt tilbage fra Maastricht-traktaten, og en voksende bekymring over Schengen-anarki i resten af Europa rammer den danske aftale flere internationale nervepunkter, der kan komme til at påvirke Danmarks position og muligheder for at øve indflydelse i EU lang tid fremover. Danmark står hermed overfor et valg, hvor det kan blive svært måske umuligt samtidig at fastholde en væsentlig forskellig indenrigs- og udenrigspolitisk diskurs om den samme aftale. Grænsekontrol en analog løsning på et digitalt problem? Hvad er formålet med genindførelsen af grænsekontrol ved Øresundsforbindelsen og den dansk-tyske grænse? Læser man den fem sider lange aftale imellem regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) er begrundelsen klar: Der har de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark ikke mindst berigelseskriminalitet begået af udenlandske bander, ind- og udsmugling af narkotika, våben, personer og større pengebeløb samt unddragelse af dansk skat ved brug af udenlandsk arbejdskraft. Dog henviser aftalen ikke til nogen specifik kilde eller statistik for denne påstand. Til gengæld peger analyser på, at der i hele Europa generelt er sket en internationalisering af den grovere kriminalitet. Narkosmugling, cyberkriminalitet og menneskesmugling er i dag blandt de mest lukrative former for 1

2 kriminalitet. 1 Derudover viser europæiske analyser, at tobaks- og alkoholsmugling, falskmøntneri og børneporno, i stigende grad er organiseret i internationale netværk. 2 Men netop fordi denne kriminalitet er grænseoverskridende, er der ikke meget, der tyder på, at Danmark står alene eller er udsat for et særligt pres på dette punkt. Det rejser det næste spørgsmål. Er ensidig genindførelse af grænse- og toldkontrol overhovedet effektivt til at imødegå disse udfordringer? Der er næppe nogen tvivl om, at opsætning af permanente kontrolanlæg, nyt skanningsudstyr og væsentligt flere toldere og en styrket politiindsats på de danske grænser vil have en effekt i forhold til at anholde flere smuglere og ulovlige indvandrere. Mere usikkert er det, hvorvidt denne form for kontrol væsentligt vil begrænse disse former for kriminalitet som sådan. Visse former for grænseoverskridende kriminalitet, som f.eks. internetsvindel og cyberkriminalitet, foregår uden at forbryderne fysisk bevæger sig over grænserne, og de kan derfor ikke bekæmpes med traditionel grænsekontrol. I takt med, at kriminaliteten er blevet mere organiseret, er politimyndighederne endvidere i stigende grad gået væk fra kontrol langs den fysiske grænse til fordel for en mere dynamisk kontrol, der finder sted både før og efter det enkelte Schengen-lands grænser. Endelig er internationalt politisamarbejde blevet afgørende for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvor bagmænd, aftagere og kurerer ofte befinder sig i forskellige lande. I EU anvendes ofte fælles aktioner, hvor myndighederne slår til mod alle dele af det kriminelle netværk samtidig; i forbindelse med f.eks. narkosmugling kræver dette netop, at den enkelte smugler ikke pågribes ved grænsen, men først når sendingen afleveres til aftagerne. Det er således tvivlsomt, om en genindførelse af traditionel grænsekontrol overhovedet vil være effektiv i forhold til at bekæmpe det erklærede problem med grænseoverskridende kriminalitet. Dette har været klart fra starten. I et svar til Folketingets Retsudvalg af 30. marts i år skriver Justitsministeriet: En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet. 3 Er dansk grænsekontrol i strid med Schengen-reglerne? Det andet store spørgsmål i forbindelse med den planlagte grænsekontrol har været, hvorvidt Danmark kunne gennemføre sådanne tiltag uden at komme i strid med de regler, der ligger til grund for Schengen-samarbejdet. Den danske regering har fastholdt, at aftalen holder sig indenfor rammerne af EU-reglerne. Europakommissionen er dog langt fra overbevist. 13. maj i år skrev Kommissionens formand, José Manuel Barosso, således direkte til Statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der efter Kommissionens opfattelse hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt den danske aftale kan gennemføres uden at komme i strid med Schengen-reglerne, samt at Kommissionen vil tage alle nødvendige skridt 1 DIIS, De Danske Forbehold over for den Europæiske Union: Udviklingen siden 2000, Dansk Institut for Internationale Studier, 2008, 144ff; Europol, Organised crime threat assessment Europol, Organised crime threat assessment Retsudvalget , REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål Marts

3 for at sikre reglernes overholdelse. 4 Det sidste må forstås som en trussel om et eventuelt sagsanlæg mod Danmark ved EU-Domstolen, der har det endelige ord i forhold til fortolkning af EU-reglerne. Allerede på baggrund af den eksisterende aftale, er der dog flere bekymringer i forhold til EU-retten. Artikel 20 i Schengen-grænsekodekset fastslår, at de indre grænser i Schengen-området skal kunne passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol. I forhold til denne hovedregel gælder dog visse undtagelser. For det første kan et land genindføre grænsekontrol i situationer, hvor der er tale om en trussel mod den offentlige orden eller nationale sikkerhed. Denne regel har primært været brugt i forbindelse med afholdelse af internationale sportsstævner eller topmøder som for eksempel det danske klimatopmøde, hvor det var nødvendigt midlertidigt at genindføre kontrol af sikkerhedsmæssige hensyn. At Danmark skulle kunne gøre brug af denne regel er derfor ikke sandsynligt. Desuden skal denne form for kontrol tidsmæssigt begrænses, så der kan ikke være tale om en permanent kontrol, sådan som den danske aftale lægger op til. Den anden undtagelse er mere generel og giver Schengen-lande ret til at gennemføre almindelige toldog politibeføjelser i grænseområder på linje med tilsvarende kontrol andre steder i landet. For at undgå at lande bruger denne regel til at gennemføre grænsekontrol ad bagvejen, er det imidlertid en forudsætning, at denne form for kontrol ikke har grænsekontrol som underliggende formål. Den skal yderligere i sin udformning og gennemførelse klart adskille sig fra systematisk grænsekontrol, som det foregår ved de ydre grænser. EU-Domstolen slog sidste år fast, at medlemsstater, der vælger at gennemføre sådan kontrol, har et positivt ansvar for at sikre, at disse krav også er opfyldt i praksis. 5 Det første spørgsmål, som den danske aftale om genindførelse af grænsekontrol giver anledning til, er således, hvad formålet med den danske grænsekontrol er. Som nævnt ovenfor er hensigten med den danske aftale at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og Danmark har overfor resten af EU forsøgt at understrege, at den danske grænsekontrol udelukkende er en toldkontrol, der primært retter sig mod ulovlig ind- og udførelse af varer som f.eks. smuglergods eller tyvekoster. Hvis Danmark kan underbygge dette med politioplysninger og statistikker, der viser, at der er særligt behov for dette, bør der ikke være uoverensstemmelse med Schengen-reglerne. Man har fra dansk side udsendt en engelsk forklaring af grænseaftalen, der netop lægger vægt på disse punkter. Imidlertid fremgår det udtrykkeligt af såvel den danske aftaletekst som af den politiske debat, at formålet tillige er bekæmpelse af ulovlig indvandring, arbejdstagere, der arbejder sort og kriminelle bander. For det andet kan man allerede nu stille spørgsmålstegn ved, om den danske grænsekontrol i tilstrækkelig grad adskiller sig fra systematisk grænsekontrol, som det forudsættes af Schengenreglerne. Ved afklaringen af dette spørgsmål er hyppighed og intensitet afgørende; der må som udgangspunkt kun udføres stikprøvekontrol, og intensiteten af denne kontrol skal stå i forhold til konkrete og faktuelle politiefterretninger. Hvis kontrollen er mere intensiv i området omkring den danske grænse, påhviler det derudover de danske myndigheder at påvise, at dette område udgør en særlig risikozone sammenholdt med resten af landet. I et internt notat stiller Kommissionens juridiske tjeneste sig tvivlende overfor, hvorvidt de anførte 4 Brev fra José Emmanuel Barosso til statsminister Lars Løkke Rasmussen, Bruxelles, PRES - Ares (2011), 13. Maj Aziz Melki og Sélim Abdeli v. France. EU-Domstolen, forenede sager C-188/10 og C-189/10, dom af 22. juni 2010, præmis

4 forudsætninger er opfyldt i den danske aftale. Kontrollens permanente karakter, etablering af fysiske toldanlæg, bomme, overvågningsudstyr og skannere kan netop fortolkes som systematisk kontrol. Hertil kommer, at Grænsekodekset specifikt forbyder hastighedsbegrænsninger og hindringer for en smidig afvikling af trafikken ved grænserne mellem Schengen-landene, og det står ikke klart, hvordan dette vil kunne undgås, hvis Danmark etablerer grænsebomme og fysiske kontrolanlæg. Om den danske aftale strider mod Schengen-reglerne eller ej, afhænger dog ikke af den politiske aftale men af den faktiske gennemførsel af grænsekontrollen. Man kan således godt forestille sig, at ovenstående konflikt kan nedtones, hvis de danske myndigheder ender med kun at kontrollere få personer så kontrollen reelt ikke er permanent og hvis de fysiske anlæg primært har en symbolsk værdi og ikke medfører bilkøer ved grænseovergangene. Dette skal dog skrives direkte ind i de danske regler. I juni 2010 fastslog EU-Domstolen i sagen Melki og Abdeli mod Frankrig, at der skal være detaljerede begrænsninger for politi- eller toldmyndighedernes kompetence for at kontrol er i overensstemmelse med Grænsekodeksets artikel 20 og For Danmark betyder det, at uanset hvordan myndighederne selv forvalter grænsekontrollen, skal det endelige lovgrundlag indeholde klare regler, der sætter grænser for, hvor hyppigt og intensivt myndighederne må kontrollere personer. Det diplomatiske spil om grænsekontrollen Uanset udfaldet af de juridiske spørgsmål kan det næppe undgås, at regeringens grænseaftale får politiske konsekvenser for Danmark i forhold til resten af EU. Dette har indtil videre været tydeligst i forhold til Tyskland, der i skarpe vendinger har kritiseret den danske aftale. Dertil kommer Europakommissionen, der med kommissionsformand Barossos brev til den danske statsminister, gjorde klart, at man vil imødegå en dansk udfordring af Schengen-reglerne med alle tænkelige midler. Fra dansk side har man efterfølgende afholdt et særligt pressemøde for udenlandske journalister samt udsendt en mere nedtonet engelsk udlægning af grænseaftalen, der fastholder at den danske kontrol vil blive gennemført indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Hvorvidt dette er tilstrækkeligt til at håndtere, hvad der tegner til at blive en voksende diplomatisk krise, er dog langt fra sikkert. Den kraftige internationale reaktion skal ses i sammenhæng med tre forhold, hvor den danske grænseaftale måske uforvarende rammer direkte ned i det europæiske centralnervesystem. For det første er det europæiske samarbejde generelt udfordret. Finanskrisen har svækket tilliden til Euroen. Schengen-samarbejdet er allerede under pres fra anden side i form af ulovlig indvandring, der har skabt bekymring om, hvorvidt alle lande kan varetage kontrollen ved de ydre grænser. Nationalistisk sindede partier i flere medlemsstater har foreslået genindførsel af national kontrol. Italien og Frankrig lancerede for nyligt et forslag om ændring af Schengen-reglerne, så det skal være muligt midlertidigt at ekskludere lande, der ikke kan håndtere indvandringspresset fra den fri bevægelighed i Schengenområdet. Samtidig er Schengen-samarbejdet og den personlige bevægelsesfrihed en af de mest håndgribelige succeshistorier i det europæiske samarbejde. Derfor reagerer mange medlemsstater og EU-institutionerne voldsomt for at forsvare, hvad de betragter som, en af de største milepæle for den europæiske integration. For det andet har der længe hersket et vist nationalt frirum til at fortolke Schengen-aftalens 6 Aziz Melki og Sélim Abdeli v. France. EU-Domstolen, forenede sager C-188/10 og C-189/10, dom af 22. juni 2010, præmis

5 undtagelsesregler om intern grænsekontrol. Særligt efter indlemmelsen af de østeuropæiske lande i Schengen-samarbejdet har flere medlemsstater ensidigt indført forskellige former for kontrol ved de indre grænser til stor irritation for både landene i øst og Europakommissionen. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-Domstolen dog blevet tillagt fuld kompetence i sager vedrørende Schengen. Der er derfor i dag en udvidet mulighed for at slå ned på, hvad der kan blive opfattet som Schengen-anarki. Den udvikling er allerede startet med den ovenfor omtalte dom i Melki og Abdelisagen fra sidste år, men Danmark kan tilsvarende risikere en sag ved EU-Domstolen for at statuere et eksempel. Det er i den sammenhæng vigtigt at fremhæve, at selv hvis andre medlemsstater har indført en kontrol, der i større eller mindre omfang svarer til den påtænkte danske, så vil det ikke fritage Danmark for ansvar for overtrædelse; at også andre medlemsstater skulle være på kant med reglerne er ikke i sig selv et argument, som kan begrunde frifindelse for EU-Domstolen. Endelig deltager Danmark på grund af retsforbeholdet i Schengen-samarbejdet på særlige vilkår. Da Schengen-konventionen og de tilhørende regler i 1999 med Amsterdam-traktaten overgik fra at være en selvstændig konvention og til at blive en del af EU-samarbejdet, lykkedes det Danmark at få indført en særlig protokol, der betyder at Danmark kan tilslutte sig alle nye Schengen-regler på mellemstatsligt grundlag. Danmark har således ikke stemmeret i forbindelse med vedtagelse af nye Schengen-regler, og Danmark skal i praksis tilslutte sig alle nye retsakter, hvis man vil undgå at blive smidt ud af hele Schengen-samarbejdet. Blandt de øvrige EU-medlemsstater er de danske EU-forbehold i forvejen et ømfindtligt spørgsmål Andre EU-lande har svært ved at forstå, at Danmark skulle have et særligt problem i forhold til for eksempel asylpolitik og familiesammenføring sammenholdt med alle de øvrige medlemsstater. De fire forbehold blev oprindeligt forklaret som en midlertidig løsning efter folkeafstemningen om tiltrædelse til unionstraktaten i Forbeholdene indebar, at Danmark fik lov til at fortsætte sit EU-medlemskab på særlige vilkår. Den danske grænseaftale og den dermed følgende eventuelle udfordring af Schengen-reglerne kan derfor blive opfattet som en usolidarisk og forkælet reaktion fra et land, som i forvejen nyder godt af en særbehandling. Diplomati beskrives ofte som et spil på to niveauer, hvor et lands regering står med den dobbelte udfordring både at skabe forståelse og løsninger i det nationale politiske system og samtidig at kunne varetage landets interesser, samarbejde og omdømme i internationale sammenhænge. 7 I forhold til EU og særligt forbeholdsområderne har Danmark længe forsøgt at spille dette spil ved at fremstå som den solide forhandlingspartner. Danmark har været god til at skabe kompromisser blandt de andre medlemsstater, og det har minimeret omkostningerne ved formelt at stå udenfor den politiske beslutningsproces, sådan som forbeholdene ellers forudsætter. 8 I forhold til grænseaftalen må Danmark imidlertid indtil videre siges at have tabt dette spil. Problemet er måske især, at der i dag trods alt findes en europæisk offentlighed, hvor det er blevet særdeles svært at opretholde et skarpt skel mellem en ren indenrigspolitisk debat og en tilsvarende europæisk diskurs. Det lader ikke til, at man fra dansk side har været opmærksom på, i hvilket omfang resten af EU har fulgt den danske debat. I stedet virker den danske udfordring af Schengen-samarbejdet dobbelt, fordi man internt ikke synes at have taget hensyn til den generelle EU-debat og til den danske særposition i forhold til retsforbeholdet, og fordi man eksternt ikke har kunnet undgå, at de andre medlemsstater er blevet provokeret af den danske 7 Robert Putnam (1988) Diplomacy and Domestic Politics: The Logic of Two-Level Games. International Organization 42, Thomas Gammeltoft-Hansen og Rebecca Adler-Nissen (2008) Det Retlige Forbehold: et forbehold ude af kontrol? Økonomi og Politik 81:3,

6 politiske debat. Om dette kommer til at påvirke Danmarks position i forhold til EU mere generelt er for tidligt at sige. Der er dog næppe tvivl om, at der er grænser for tålmodigheden både blandt de øvrige medlemsstater og i EU-institutionerne Danmark løber således en risiko for endnu en gang og i stadigt højere grad at blive stemplet som EU-politisk problembarn. Danmarks handlerum I spillet om den danske grænsekontrol tyder meget på, at det er umuligt at få både de indenrigspolitiske og de udenrigspolitiske hensyn til at gå op i en højere enhed. I de kommende måneder har Danmark grundlæggende to muligheder: man kan enten vælge at stå ved den aftale om grænsekontrol, der blev præsenteret i maj 2011, eller man kan vælge at bøje af og i samarbejde med Kommissionen sikre, at den danske grænsekontrol ligger indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Vælger Danmark at gennemføre grænsekontrollen på baggrund af den eksisterende aftaletekst, kan dette sende et indenrigspolitisk signal om, at man ikke vil lade sig kue af EU og nabolande, når det gælder en klassisk suverænitetsproblematik som grænsekontrol. Internationalt vil dette til gengæld have omkostninger for Danmark. Juridisk må det forventes, at Kommissionen vil se dette som en udfordring af Schengen-reglerne. Det kan i sidste ende betyde, at spørgsmålet bliver indbragt for EU-Domstolen, hvor Danmark vil stå med en svær sag. Derudover kan det komme til at koste politisk i forhold til Danmarks rolle i EU. Fordi hele Schengen-samarbejdet bygger på gensidig tillid, kan den danske aftale nemt blive opfattet som et mistillidsvotum både til de andre landes kontrol med de ydre grænser og til Schengen-projektet som sådan. Endelig kan grænseaftalen risikere at rive op i gamle sår i forhold til de danske forbehold, og det kan få konsekvenser for Danmarks evne til at lede vigtige diskussioner under det kommende danske formandskab. Alternativt kan Danmark i større eller mindre omfang vælge at bøje af og aktivt sikre, at den endelige implementering af grænsekontrollen ligger indenfor rammerne af Schengen-reglerne. Kommissionsformand Barosso har allerede opfordret Danmark til at indgå i en dialog med Kommissionens juridiske tjeneste med henblik på at sikre, at den endelige grænsekontrol ikke kommer i konflikt med EU-retten. Derudover har man dansk side tilsyneladende allerede fraveget, at kontrollen er egentlig permanent og i stedet accepteret, at de udstationerede toldere kun er aktive i et mere begrænset tidsrum. Hvis man accepterer Kommissionens krav kan den juridiske konflikt på EU-niveau formentlig undgås. Politisk vil de danske diplomater derudover kunne arbejde målrettet på at forsøge at reetablere Danmarks omdømme som et land, der på trods af sit retsforbehold deltager fuldt og konstruktivt i Schengen-samarbejdet. Indenrigspolitisk vil dette til gengæld betyde, at regeringen i forhold til den hidtidige debat skal sælge grænsekontrollen som en væsentligt mere begrænset indsats, hvor danske toldere og grænseanlæg i sidste ende formentligt får mere symbolsk end faktisk betydning. 6

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. april 2014 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl. 15.44 sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl. 20.16 ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK NOTAT SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske udlændingepolitik

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Schengensamarbejdet. - en del af EU

Schengensamarbejdet. - en del af EU Schengensamarbejdet - en del af EU Forord Schengen-samarbejdet blev en del af EU den 1. maj 1999, da Amsterdam-traktaten trådte i kraft. Samtidig fik Europa-Kommissionen ret til at foreslå ny lovgivning

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.5.2004 KOM(2004) 391 endelig 2004/0127 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Europol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet

Europol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet Europol-exit skader kampen mod organiseret kriminalitet Kontakt: Analytiker, Marc Bærentzen +45 50 54 75 74 mtb@thinkeuropa.dk RESUME Organiserede kriminelle omsætter for mere end 4.800 milliarder kroner

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet

Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet Responsum Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet Professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen 1. Baggrund Færøerne ønsker at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

Notat om forlig om Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af 11. maj 2011 som revideret den 10. juni 2011

Notat om forlig om Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af 11. maj 2011 som revideret den 10. juni 2011 Notat om forlig om Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af 11. maj 2011 som revideret den 10. juni 2011 Af Gerd Battrup, Institut for Grænseregionsforskning, Sønderborg Regeringen indgik

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF

En aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender FORELØBIG 2004/0141(CNS) 8.11.2004 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender

istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender istockphoto/m. Boncina Fri bevægelighed i Europa: Schengenområdet Indre Anliggender 1 Schengenområdet pr. 19.12.2011 EU-lande, der er med i Schengenområdet IS EU-lande, der ikke er med i Schengenområdet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen NOTITS. om den politimæssige indsats i Christiania

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen NOTITS. om den politimæssige indsats i Christiania Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: Kontor: Sags r.: Dok.: 11. marts 2003 Politikontoret LË'J 20879 I NOTITS om den politimæssige indsats i Christiania 1. politidirektøren i København har

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Danmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv

Danmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv NOTAT Danmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Regeringen bør allerede tidligt i efteråret 2014 udskrive en folkeafstem-

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 118 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 9. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-165-0615 Dok.: CAA20416 G R U N D N O

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere