Voksen-barn interaktioner. Ole Henrik Hansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksen-barn interaktioner. Ole Henrik Hansen"

Transkript

1 Voksen-barn interaktioner Ole Henrik Hansen

2 At forstå barnet Hermeneutik Det er øjnene der ser At se og forstå verden gennem sine fordomme At få flyttet sin for-forståelse (den hermeneutiske cirkel) Man kan kun opnå den samme erfaring én gang

3 At forstå barnet gennem sin faglighed

4

5 Step stones Lev Vygotsky NUZ Vygotsky Holzman Completion Jerome Bruner Stilladsering LÆRING? eller UDVIKLING?

6 Barnet bliver til i relationen Læring udvikling og trivsel Det, der knytter os sammen i relationen, det der skaber relationen, er emotioner (bl.a. Hansen, 2014; Tomasello, 2009) Det formidles non-verbalt via barnets evne til Delt intentionalitet

7

8

9

10

11 Den autentiske pædagog Både omsorgsgiver og barn næres af samhørigheden Rammen er er absolut emotionel intensitet Samspillet er drevet af en optagethed af det, den anden er optaget af - en dialektisk proces

12

13 Læring kan beskrives som: Overskridelse og tilblivelse Den tidslige oplevelse, som barnet oplever i sin aktivitet, overskrider det nuværende, i den forstand at fænomenet samtidig opleves som en tilblivelse. En tilblivelse der uundgåeligt udspringer af det der gik forud. Det er i dette tidsligt meget korte moment, at fremtiden bliver foregrebet og fortiden omskrevet

14 Nordisk forskning Et udpluk af nordiske studier (Bae, 2009; Emilson, 2008; Gjems, 2006; Hansen, 2013; Ødegaard, 2007), betoner perspektiver på det pædagogisk planlagte samvær, der rummer stimulerende dialog og intersubjektivitet, som grundlag for børns udvikling

15 Nordisk forskning Gjems (2006) understreger betydningen af, at pædagogerne er empatiske, responderer relevant og skaber en støttende kommunikation. Dialog ses som en måde at konstruere identitet på og en måde at opdage på, at andre måske har andre opfattelser, som kommer til syne gennem deres respons på fortællingen

16 Nordisk forskning Baes studier (2009) viser, hvordan gensidige dialoger kan foregå. Det gælder både for de børn, der deltager i fortællingen, og for dem, der indtager en lyttende-observerende position. Bae påpeger, at en lyttende deltagerposition rummer læringsmuligheder også for de voksne, som herigennem kan få indblik i børnenes kompetencer.

17 Nordisk forskning Emilson (2008) undersøger, hvordan voksnes rammesætning giver større eller mindre mulighed for, at børn kan deltage på deres egne præmisser. Det konkluderes, at det er vigtigt, at den voksne er følelsesmæssigt til stede, støttende og responsiv.

18 Nordisk forskning Hansen (2013) betoner pædagogens evne til at etablere intime zoner af fælles opmærksomhed; pædagogen, der sætter sig på gulvet og kropsligt inviterer barnet og ikke mindst er nysgerrig på barnets intentionalitet; den engagerede pædagog, der via sit engagement formår at motivere barnet og guide det i en lærings og udviklingssammenhæng og den passionerede pædagog, der glemmer andre ting i hendes liv, når hun møder barnet og det pædagogiske arbejde og i et og alt prioriterer barnet.

19 International forskning Det, der knytter os sammen, er emotioner. Barnets læring sker i relationen fx evnen til empati, der udvikles i relationen med et empatisk menneske, der responderer relevant og i nu et. Evnen til opmærksomhed og nærvær, kommunikation og sprog udvikles ved at møde opmærksomhed og nærvær (Tomasello, 2015).

20 Hvad er det mennesket kan? Biologisk disposition for deling af intentioner Kommunikativ tolkning af andres udtryk Kommunikation af emotioner Omsorg Læring Opdragelse

21

22 Venskab og emotioner Antagelsen er, at venskabet er som at lytte til musik man holder af. I musik får vi en oplevelse, der er mere end øjnene kan se eller ørerne kan høre. Noget der får liv dybt inde i os. Det er en oplevelse i nuet. En sindsbevægelse. Men der kan også være noget genkendeligt ved musikken. Et ekko af en sindsbevægelse, der var behagelig, som vi genkalder os, når vi lytter til musikken. Tankerne om musikken er en skygge af noget større, et ubehjælpsomt ekko, en hvisken.

23 Shared intentionality At deleintentioner Altruisme Kollektiv intentionalitet

24 Kollektiv intentionalitet (Hansen, 2016)

25 At dele intentionalitet med ord og berøring (Hansen, 2016)

26 Og som med musik, skal man ikke tænke over dem for at forstå dem. Det vil næppe være muligt. De er ikke nødvendigvis rationelle. Vi lytter til musik, og vi drømmer og mærker noget rart. Musikken giver os mening

27 10 årige om deres barnehage tid. Hvad var det bedste? Sofie fordi vi altid havde det sjovt. Han hedder Nick. Han var min bedste ven i hele verden. Han var også min første ven. Mine bedste venner de hjalp mig hver gang jeg var trist, så hjalp de mig med at blive glad. ( ) De stod ved min side og var søde de var nogle af de bedste i mit liv og jeg elskede dem så højt, som man kunne. Jeg var glad, når de var i nærheden af mig. Victor, og vi blev så bedste venner og legede meget sammen. Jeg var hans krammebamse. De hed Fanny og Iben. Fordi de er søde og super sjove og jeg kan stole på dem. Gustav var en rigtig god ven for han var altid med på mine ideer. Lasse hjalp mig med at få ideer. Daniel er stadig min bedste ven, han er rigtig god til at udvikle mine ideer. (Broström, 2015)

28 Jeg er fordi vi er At aflæse og imitere barnets intentioner kropsligt viser sig at have stor betydning for barnets symbolske forståelse. En evne, der udvikles i zoner af fælles opmærksomhed, fælles aflæsning og respons og affektiv afstemning. Barnets medfødte evne til intersubjektivitet og til affektiv afstemning er således medvirkende til at barnet udvikler fornemmelse af selv. Det ser og udvikler så at sige konturerne af sit gryende selv i den affektive respons, det erfarer fra andre subjekter i dets omgivelser. (Hansen,2013)

29 Sammenhængen mellem udviklingstrin og udtryksform Kernerelatering = mimik Intersubjektiv relatering = gestik Stern (2000/2006, pp ) fremhæver treforhold, som gælder, når barnet skal dele sin indre verden med en anden altså tre forhold, der betegner intersubjektivitet: 1. Deling af opmærksomhed (vi ser efter det samme). 2. Deling af intention (vi vil det samme). 3. Deling af affekter (vi føler det samme)

30 Forholdet mellem arv og miljø Det sociale DNA

31 Det sociale DNA Barnets trang til samarbejde og samhørighed indebærer ageren i en social verden, at det finder sted i forskellige meningsfulde sociale sammenhænge.

32

33 Kvalitet i dagtilbud Der er signifikant forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø de ønsker at lære børnene noget. (Taggart et al.) Effective Pre-School, Primary & Secondary Education (EPPSE)

34 Menneskesyn Menneskesyn, opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund. Livsanskuelse: Religion Politisk Biologisk Dualismen (Descartes) udgjorde et særligt menneskesyn (kristent?) Socialisme udgjorde et andet (politisk) Darwinismen udgjorde et tredje (biologisk)

35 Børnekonventionens menneskesyn Børns grundlæggende rettigheder (fx.: mad, sundhed og et sted at bo) Børns ret til læring og udvikling (fx.: skolegang, fritid, leg og information) Børns ret til beskyttelse (mod fx.: krig, vold, misbrug og udnyttelse) Børns ret til medbestemmelse (som fx. : indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed)

36 Barneperspektivet

37 Børneperspektiv Med børneperspektivet bevæger vi os i børnenes nærhed og kommer tæt pa deres hverdagsliv. Na r vi er i nærheden, kan vi fa indblik i deres oplevelser og ma der at have med livet at gøre pa. Vi fa r mulig- hed for at se, hvad der kan være godt, irriterende, fascinerende, ligegyldigt, problematisk, svært, uoverskueligt, fantastisk, na r man er barn. (Reimer m fl 2000 s 11; kursiveringer D.S.)

38 38

39 39

40 Atmosfære Hvordan er atmosfæren i dagtilbuddet: Stemmeleje (støjniveau), bliver børnene forberedt på det som skal ske, gråd-niveau, respektfult sprog, skæld ud, glæde ved at være i dagtilbuddet (smil/latter).

41 Organisering det pædagogiske grundlag for relationsarbejdet Planlægning af det pædagogiske arbejde. Er planlægningen synlig for alle (opslag), ved alle hvad de skal på hvilke tidspunkter og med hvilke børn? Ved de hvorfor de skal det? Er arbejdet knyttet til læreplanerne? Opdeling af børn og efter hvilke kriterier alder, køn, funktionsniveau? Hvordan starter en aktivitet, f.eks. måltid/påklædning/leg: hvad siger/gør personalet (f.eks. giver de gode beskeder), hvad gør børnene (f.eks. må de vente)? I hvilken grad er personalet hvor børnene er (eller går de til og fra)? Hvordan slutter en aktivitet?

42 Interaktioner og intersubjektive episoder Åbne/lukkede dialoger, er interaktionerne voksen- eller børneinitierede, er de opdragende, støttende, udfordrende?

43 Empatisk niveau Mærker de voksne børnenes emotioner og handler de på dem? (er det forskel på leg, planlagte aktiviteter og rutinesituationer?)

44 Støtte til læring Er der en bevidst støtte for børnenes planlagte og ikke planlagte læreprocesser? Bygger personalet på og udvider børnenes initiativ/aktivitet, giver de forklaringer, viser de entusiasme? Bruger de et rigt sprog i det daglige samspillet, beskriver de egne og børns handlinger, repeterer de og udvider det som børnene sier, introduceres og forklares nye ord/begreber?

45 Støtte til barn-barn samspil Er børns samspil en bevidst del af det pædagogiske arbejde? støtter de voksne disse samspil (både i leg og i rutinesituationer)?

46 Den taktfulde pædagogiske medarbejder Den taktfulde pædagogiske medarbejder er: Sensitiv, intuitiv, engageret, empatisk, forstår barnets perspektiv og dets intentioner på barnets betingelser, begriber konteksten og agerer intuitivt på en sådan måde, at barnet føler sig udfordret, at den taktfulde forsker formår at åbne barnekulturen. (Van Manen)

47 Pædagogisk takt Tact shows itself as holding back (Sometimes the best action is nonaction). Tact shows itself as openness to the child's experience (Always ask first: What is this experience like for the child?). Tact shows itself as attuned to subjectivity (Try to treat the other as a subject rather than an object). Tact shows itself as improvisational gift (To teach is to improvise). (Van Manen)

48 Pædagogisk takt skabes gennem Tact is mediated through speech (Tact creates a positive speech climate). Tact is mediated through silence (Silence speaks). Tact is mediated through the eyes (When mouth and eyes contradict each other, the child tends to believe the eyes). Tact is mediated through gesture (We meet each other first through body and gesture). Tact is mediated through atmosphere (For human beings everything has atmosphere). Tact is mediated through example (We cannot help but be examples to the younger generation) (van Manen, 1991, pp ).

49 Relationen mellem voksen og barn den negative Interaktioner hvor pædagogen via høj grad af kontrol dominerer interaktionen, sa barnets intention ikke fastholdes -> Problem med at udvikle gensidige dialoger. Interaktioner hvor pædagogen flytter fokus fra barnets intention, til testning af denne -> En tendens til lukkede spørgsma l. Interaktioner hvor omsorgsgiverens fokus rettes mod at vurdere barnets svar; svarer det til ex. det institutionelle diskursive perspektiv, eller omsorgsgiverens opfattelse > Evaluering af alle udsagn. Interaktioner hvor barnets ma de, at føle og tænke pa, amputeres i mødet med den voksnes manglende indlevelse -> Følelsesmæssig neutralitet eller distance. (Berit Bae)

50 Relationen mellem voksen og barn den gode Ligeværd At give barnet en stemme Barnets selv, dets identitet udvikles i relationen Subjektgørende omsorg 1) den emotionelle dialog hvor den voksne spontant følger barnets initiativ (affektiv afstemning) 2) den meningsskabende og udvidende dialog Pædagogen er medrejsende i barnets opdagelse af sin livsverden den voksne benævner det, han ser, og følger barnets 'opdagelsesrejse' 3) den afgrænsede dialog Pædagogen støtter, leder og giver barnet hjælp til at komme videre. Ikke negativ fordømmende hjælp, men positiv konstruktiv hjælp. (Broström, 2004)

51 Hvordan skabes tilknytning mellem voksen og barn? Omsorgsgiverens evne til: Hvor meget tid tilknytningspersonen bruger pa omsorg for barnet Kvaliteten af den omsorg, der ydes Lydhørhed (sensitivity-insensitivity to baby's signals and communication) Accept (acceptance-rejection) Samarbejde (cooperation-interference) Psykisk tilgængelighed (psychological accessibility-ignoring) Hvor stor emotionel investering i barnet, de voksne hver især foretager Sociale koder Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid i barnets liv (selvom hvert møde er kort, er det vigtigt). (Ainsworth; Cassidy; i Hansen, 2013)

52 Hvordan sikres din psykiske tilgængelighed? Psykisk tilgængelighed (psychological accessibility-ignoring) The inaccessible or ignoring mother (...) does not even notice her baby (...) The accessible mother (...) seems able to attend to her baby's signals and communications, despite distraction by other demands on her attention.

53 Delt intentionalitet»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). At forstå andres og ens egne mentale tilstande (motiver, emotioner, ønsker og behov) Adskiller os fra alle andre dyr

54 Hvad rummer fælles opmærksomhed? Deling af opmærksomhed (vi ser efter det samme). Deling af intention (vi vil det samme). Deling af affekter (vi føler det samme) (Hansen, 2013)

55 Hvad skal der til for at skabe Fælles opmærksomhed? 1.Omsorgsgiveren skal kunne aflæse barnets følelsesmæssige tilstand via dets adfærd. 2. Omsorgsgiveren ma være i stand til at udføre en adfærd, som er andet og mere end en følelsesmæssig imitation af barnet, men som korresponderer med barnets ydre adfærd og indre affekter. 3. Barnet ma være i stand til at læse den korresponderende voksenrespons som et svar, der har med barnets oprindelige følelsesoplevelse at gøre.

56 Hvad er relationer Relationer mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne antages at være vigtige betingelser for børns deltagelse i aktiviteter i dagtilbuddet. Relationer betragtes derfor som en væsentlig del af dagtilbuddets læringsmiljø (Bruner, 1999; Bråten & Trevarthen, 2007; Hansen, 2014a, 2015a, 2015d; Stern, 2004; Vygotsky, 1978).

57 Hvad består en relation af? Intersubjektivitet (relationen) i interaktioner (handlinger) Menneskelig medfødt trang til samhørighed Trang til omsorg barn/voksen Trang til beskyttelse barn/voksen Kultur sker i kulturen og formidler kultur (overførsel) (fx Bruner, Tomasello, Vygotsky, Trevarthen)

58 Fælles opmærksomhed Sprog og andre internaliserede kompetencer og færdigheder opstår deling af intentioner i zoner af fælles opmærksomhed, og afhængigt af barnets alder delt på forskellig vis: Mimisk, gestisk, med affektivt ladede sproglyde eller rigtige ord eller alle udtryksformer i spil samtidigt. Processen der formidler intentioner mellem afsender og modtager, barnets og den voksnes stemme er ladet med emotionel mening og betydning, når de kommunikerer enten i ord eller via sprogtone, mimik eller gestik. Pointen er at barnets stemme rummer et affektivt intentionelt indhold (Stern, 2014, p. 210). Omsorgsgiveren kan høre på barnets sprogtone, om han er glad, forventningsfuld, ærgerlig, bange, vred etc.. Stemmeprosodien tænkes som udtryk for omsorgsgiverens umiddelbare emotionelle respons, der refererer til hendes neurale emotionssystem.

59 Sammenhængen mellem Barnesyn Relationsarbejde Pædagogisk kultur Vanetænkning

Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet

Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Højkvalitets dag:lbud En :ng er hvad kvalitet kan være? En

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

Dagins'tu'onen og de små børn

Dagins'tu'onen og de små børn Dagins'tu'onen og de små børn SUNDHEDSPLEJENS INDSATSER I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN OG DERES FAMILIER - OG I DAGINSTITUTIONER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Ole Henrik Hansen Ins'tut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som

Læs mere

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström

Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuebørn er i dag

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage

Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Lone Svinth, adjunkt, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU, AU Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsdidaktik. Ole Henrik Hansen

Dagtilbudsdidaktik. Ole Henrik Hansen Dagtilbud Dagtilbudsdidaktik Ole Henrik Hansen I dagtilbudspædagogik tænkes sammenhængen mellem kvalitet og pædagogisk planlægning som et afgørende udgangspunkt. Disse to elementer er gensidigt afhængige

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Tilsyn med private børnepassere

Tilsyn med private børnepassere Tilsyn med private børnepassere Overordnet formålsbestemmelse for alle tilbud efter dagtilbudsloven 1. Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids-

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Intensionen er ikke at skabe et pædagogisk glansbillede Intensionen er at sætte fokus på den glæde og de stjernestunder der allerede er i praksis Er ikke problemfornægtende,

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

Emotionel relatering og modtagelse

Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 Udarbejdet juni 2016 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet Bachelorprojekt Af: Majken Laurien Mondrup, 11S1, studienr.: 98493

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER

RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER Når samspillet med unge fremmer trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt Oplæg v. Louise Klinge Produktionsskolernes årsmøde d. 19.4.18 kl. 13.30-14.15

Læs mere

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje Værdier for arbejdet i Hjørring Kommunale Dagpleje Det er værdifuldt at: Børnene oplever de nære relationer i et hjemligt miljø Børnene oplever omsorg og tryghed i dagplejen Dagplejen har fokus på barnets

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere