Kontrolinstruks for dyr

Transkript

1 Kontrolinstruks for dyr - Slagtepræmie til kvier, tyre og stude & Mærkning og registrering af kvæg, får og geder

2 Kolofon Denne instruks gælder for kontrol året 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Fysisk Jordbrugskontrol, NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet i 2017 Foto: Colourbox Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: mail@naturerhverv.dk ISBN:

3 Indhold Forord... 6 Formål... 6 INFO-sider... 7 Udpegning til kontrol Screeningskontroller Stikprøvekontroller i kvægbesætninger i Generelt om kontroller Hvad skal kontrolleres? Skemaer i VAKS Information til producenten Udsættelse af u-varslet kontrol Udeblivelse fra et aftalt starttidspunkt Hvis producenten nægter kontrol Producenter, som ikke længere har dyr på besætningslisten Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne Varsling af et kontrolbesøg Anden krydsoverensstemmelse (AKO) Svig KVÆG før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen Kvitteringsbrev Besætningslistens indhold For sene indberetninger KVÆG på kontrollen Mærkning og registreringskontrol hvad kontrolleres? Slagtepræmiekontrol hvad kontrolleres? Tjeklisten og bemærkninger Bilagskontrol af slagtepræmieordningen Hvis kontrollen skal udvides Uregistreret besætning Dyrevelfærds problemer KVÆG - Om Øremærker Hvornår og hvordan skal der øremærkes? Aflæsning af øremærker Elektronisk aflæsning af øremærkerne Øremærkning af dyr med iturevne ører Korrekt øremærkning: Ikke korrekt øremærkning: Uidentificerbare dyr Bisonokser Kvæg på naturarealer

4 Kalve på naturpleje arealer KVÆG - Om registrering Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR Registrering - tidsfrister Besætningslisten skal indeholde Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger Samdrift Naboaftale Stikprøvekontrol af slagtepræmier Afgræsningsarealer & fælles græsgange Afgræsning på anden ejendom uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning 25 Flytning af dyr til Fælles græsgang/græsarealer Registrering af afgræsning i CHR FÅR & GEDER før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen Kvitteringsbrev Flyttelistens indhold FÅR & GEDER på kontrollen Hvad skal kontrolleres? Sundhedsdokumenter Registrering i besætningsregisteret Indberetning af flytninger til CHR Tjekliste med 2 sider FÅR & GEDER Om øremærker Hvornår skal der øremærkes? undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage er Øremærkning af slagtelam Øremærkning af dyr med iturevne ører Korrekt øremærkning Ikke korrekt øremærkning sagen skal sendes i høring Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt Stikprøveudtagning FÅR & GEDER om registrering Registrering - tidsfrister Afgræsningsarealer Registrering af afgræsning i CHR Naboaftale EFTER KONTROLLEN kvæg, får og geder Når den fysiske kontrol er afsluttet: Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl Bilag II Bilag II, som dannes i VAKS Captia

5 Høring på stedet Høringssager OK-sager Afslutning af KO kontroller Kvalitetssikring af kontrolresultaterne Udfyldelse af KSK Udtræksårsager VAKS/Captia Oprettelse af sager i VAKS/Captia Retsgrundlag Bilagsoversigt

6 Forord Denne kontrolinstruks er henvendt til de kontrollører, der udfører fysisk kontrol af reglerne for mærkning og registrering, samt slagtepræmie udbetaling. Kontrollerne udføres af NaturErhvervstyrelsen (NAER), på vegne af Fødevarestyrelsen (FVST), ifølge gældende bekendtgørelser, og på grundlag af bestemmelserne i de gældende forordninger, samt denne instruks. Kontrolinstruksen er gældende for kontrol året 2017 (fra 1. januar til 31. december). Instruksen kan derfor indeholde internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor NAER ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, som dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i NAER og FVST. Selvom nærværende instruks er gældende for 2017, kan der dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på NAER s hjemmeside samtidig med, at kontrollørerne modtager ændringerne. Formål Det overordnede formål med kontrollen af henholdsvis mærkning og registrering samt slagtepræmie, er at sikre sporbarhed indenfor produktion af kvæg, får og geder, samt at sikre at producenter af kvier, tyre og stude overholder betingelserne for præmieudbetaling. Formålet med instruksen er, at sikre en korrekt og ensartet kontrol af benævnte ordninger. Nyt for 2017 I denne opdaterede instruks er det forsøgt at forbedre selve strukturen for at opnå et mere effektivt opslagsværktøj. Elektronisk aflæsning af øremærker er ændret til, at vi nu må bruge aflæsninger der er 24 timer gamle (tidligere 12 timer). Der skal aflæses øremærker på får, selvom en producent ikke har et besætningsregister. Der er præciseret procedure omkring for sene indberetninger (kvæg) og flyttelister (får/geder), der altid skal trækkes inden kontrollen påbegyndes og arkiveres i Captia efter kontrollen er afsluttet. Der er nye procedurer vedrørende tidsregistrering i mtid 6

7 INFO-sider Ofte brugte betegnelser i instruksen SP MK KO Slagtepræmiekontrol (kvier, tyre og stude) Mærkning- og registreringskontrol (kvier, tyre og stude, samt KO) Krydsoverensstemmelse (Øremærker, registrering af dyr, samt besætninger) Kontakter i Team Koordination, KO og økologi (KKØ), Fysisk Jordbrugskontrol, NaturErhvervstyrelsen Lærke Johnsen (LAJOHN@naturerhverv.dk) Arb. Mobil: Mette Sinkbæk (msi@naturerhverv.dk) Backup for Lærke Johnsen Arb. Mobil: Kontaktes bl.a. vedrørende: Udvidelse af ekstra kontroller (Slagtepræmiekontrol med Mærkning og registrering eller hvis der konstateres åbenlyse fejl hos en producent, der ikke er udpeget til kontrol) Spørgsmål til instruksen IT problemer med VAKS-online/Captia Annullering af udtagninger, hvor kontrollen ikke skal gennemføres Om producenten søger støtte hos NaturErhvervstyrelsen 7

8 Yderligere information tilgængelig på eller NAER intranet Kontrolinstruks for dyr (denne instruks) KO: Faginstruks Miljø 2017 Miljø, foderhygiejne, Mærkning og registrering Den generelle kontrolinstruks (inkl. De veterinære bestemmelser) Instruks om uregistrerede besætninger Vejledning til VAKS Online Bekendtgørelse om Slagtepræmiekontrollen Bekendtgørelse om KO Landbrug Dyrehold Kontrol af husdyrordninger Se instruksen for kvæg, får og geder (herefter kommer den en lang række af alle instrukser du kan trykke dig ind på) På vores intranet: NaturErhvervstyrelsen - Fagligt - Kontrolinstrukser, Kontrolmeddelelser og kontrolprogrammer - Kontrolinstrukser»Instrukser fra Jordbrugskontrol, Fysisk kontrol CHR- Uregistrerede besætninger Fagligt Hjælp til kontrol, kontrolmeddelelser - Kontrolinstrukser Instrukser fra Jordbrugskontrol, Fysisk kontrol. Den ligger i højre side under VEJLEDNING Tilskud og vejledning Tilskudsguide (i høje side) - Slagtepræmie for kvier, tyre og stude Hvad siger Loven? Landbrug Krydsoverensstemmelser (scroll ned på siden) - Lovgrundlag Kontakter i Fødevarestyrelsen Charlotte Thøgersen, dyrlæge (CTX@fvst.dk) Kontaktes kun hvis du ikke kan få kontakt til NaturErhvervstyrelsen Arb. Mobil: Bl.a. vedrørende: OK-sager med hjemmeslagtninger - sagerne sendes til CTX De 3 afdelinger under Fødevarestyrelsen Veterinærenhed NORD (dækker Midt- og Nordjylland) Samt det meste af Vestjylland, afhængig af hvor langt sydpå bedriften ligger ellers hører bedriften til SYD Veterinærenhed SYD (dækker Syd- og Sønderjylland) Veterinærenhed ØST (dækker Fyn, Sjælland og øerne) 10@fvst.dk 11@fvst.dk 12@fvst.dk Det vil stå på kontrolgrundlaget om en besætning hører til under Nord, Syd eller Øst 8

9 Yderligere information tilgængelig på CHR (bl.a. besætningsliste, flytteliste får/geder) Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder Blanket til ansøgning om dispensation for dyr med beskadigede ører: Skabelon til besætningsregister for får og geder Blanket oversigt Chr.fvst.dk Søg på dispensation øremærker - Den udfyldte blanket sendes via kontaktformularen på styrelsens hjemmeside (den ligger nederst til venstre på siden) eller som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Søg på besætningsregister får Selvbetjening Blanketter Besætningsejer Tidsregistrering i mtid Registrering af arbejdstimer vedrørende kontrol på stedet, transport til og fra, samt forberedelse og afslutning af sagen Registrer alt i forbindelse med Dyrekontroller (generelt) en ren slagtepræmiekontrol her Produktion (1) Kontrol på stedet (203) Mærkning & registrering af får og geder Mærkning & registrering af kvæg Dyrekontroller (Kombineret slagtepræmiekontrol) Krydsoverensstemmelse Tid brugt på MK13 og MK14 registreres her Tid brugt på MK12 registreres her Kombineret MK12 og SP registreres her MK med samfald KO: notér den faktiske tid brugt på MK under 55001/55002/55003/

10 Udpegning til kontrol De udpegede adresser findes i VAKS med opgavekode 5001_17 ved kontrol årets begyndelse. Adresser, der udtages til yderligere kontrol i løbet af kalenderåret, oprettes manuelt af Team KKØ, Fysisk Jordbrugskontrol. De vil have en udtræksårsag som ovennævnte, dog tilføjes et X foran. Fælles for MK og SP er at kontrolpopulationen beror på delvis risiko og tilfældig udpegning. Strategien for udpegning af producenter til slagtepræmiekontrol er ændret for Det vil det kun være producenter, der i 2016 har slagtet mindst 5 dyr, der overføres til VAKS forud for kontrol året. Det betyder at kontrollørerne kan køre kontrollen straks og ikke bekymre sig om hvorvidt producenten når at blive præmieberettiget og at kontrollen dermed tæller med i de 5% kontrol af støtteberettigede ansøgere. Ekstraudpegning af slagtepræmiekontroller (juli/august): Når nye producenter har tilmeldt sig slagtepræmieordningen (i Fællesskema 2017) vil der på ny skulle udtages producenter. Antallet afhænger af omfanget af nye tilmeldinger. Dyreart og udtræksårsager Producenter til kontrol af mærkning- og registrering for kvæg, får og geder. Udvælges af Fødevarestyrelsen og har udtræksårsag MK efterfulgt af et tal for dyreart: 12 (Kvæg) 13 (Får) 14 (Geder) Hvis kontrollen udpeges, i løbet af året, hedder udtræksårsagen: XMK Producenter til kontrol af slagtepræmieordningen udpeges i NAER, Center for Risiko og har udtræksårsag SP. Hvis en mærkningskontrol udvides med slagtepræmie kontrol, hedder udtræksårsagen: XSP Producenter til kontrol af Krydsoverensstemmelse. Udvælges af NaturErhvervstyrelsen, Center for Risiko og har udtræksårsag KO. Der udtages 2 gange om året (vinter og sommer). Bedrifter/Virksomheder hvor der ikke udføres MK kontrol Slagterier, destruktionsanstalter, zoologiske anlæg, handelsmænd og besætninger registreret med naturpleje i CHR skal ikke kontrolleres. Hvis en af disse besætningstyper er udpeget, skal Center for Kontrol orienteres, så adresserne kan blive annulleret. Screeningskontroller Fødevarestyrelsen udpeger løbende screeningskontroller, for at konstatere, om der fysisk befinder sig dyr på bedrifterne. Screeningskontroller efterspørges som oftest på kontroladresser, hvor FVST forgæves har forsøgt at få kontakt til landbruger, hvor posten kommer retur fra landbruger, hvor landbruger står registreret som udrejst, er under konkurs eller lignende. Såfremt der befinder sig dyr på bedrifterne, gennemføres en almindelig mærkning- og registreringskontrol. Screeningskontroller haster normalt ikke, men kan køres, når du har andre kontroller i nærheden. Dog skal kontrollerne være gennemført senest 31. december i kontrol året. Stikprøvekontroller i kvægbesætninger i 2017 Som noget nyt i 2017 vil FVST forsøge at finde et antal kvægbesætninger, der egner sig til stikprøvekontrol. Det vil sige en kontrol hvor der udtages en stikprøve af dyr som kontrolleres, ligesom det allerede nu er muligt blot at kontrollere en stikprøve af dyrene ved en fåre- /gedekontrol. Det kunne fx være meget store malkekvægsbesætninger med elektronisk registrering, hvor der kunne være en tidsmæssig besparelse ved kun at kontrollere en stikprøve 10

11 af dyrene. De konkrete besætninger udvælges i første kvartal af 2017 i samarbejde mellem FVST, NAER og kontrollørerne. Der vil blive givet særligt besked i de tilfælde hvor en kvægkontrol skal køres som en stikprøvekontrol. Kontrollerne har udtræksårsag S foran SMK12 i VAKS. De relevante afdelinger vil blive informeret om disse udpegninger, efterhånden som vi modtager dem. Generelt om kontroller I dette afsnit kan du læse om nogle generelle forhold der gør sig gældende for kontrol med både kvæg, får og geder, specifikt vedrørende varsling og nægtet kontrol. I bilag 4 kan du finde en quick guide manual til brug for kontrollen. Hvad skal kontrolleres? Alle producenter der er udpeget i VAKS skal som udgangspunkt kontrolleres. En producent kan være udpeget på enten CVR-nr. eller Cpr-nr. Alle dyr som producenten ejer under det udpegede CVR/Cpr-nr., skal kontrolleres. Hvis en producent anskaffer sig yderligere besætninger efter vores interne udpegning, skal NAER have besked, da disse besætninger også skal udpeges. I de tilfælde hvor producenten er udpeget på både CVR-nr. og Cpr-nr., er der tale om to juridiske enheder og der vil være oprettet to sager i VAKS. Hvis producenten er udpeget på sit CVR, men også har dyr registeret på sit cpr-nr., så skal dyrene på cpr-nr. ikke kontrolleres, da der så er tale om 2 forskellige juridiske enheder. Hvis der på den udpegede bedrift går dyr, som ikke er ejet af den udpegede producent, skal de som udgangspunkt ikke kontrolleres. Finder kontrolløren åbenlyse fejl på dyrene, så skal NAER have besked, da besætningen muligvis skal udpeges til kontrol. Skemaer i VAKS Der vil på alle sager være: Et ISK (bruges til at trække oplysninger fra CHR, til kontrolgrundlaget) Et KSK pr. CHR-nr. producenten har registreret dyr på Hvis producenten i løbet af året registrerer et eller flere nye CHR-nr., kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol, så de nye CHR-nr. kan udpeges i Forms/BEKO og KSK et kan blive oprettet i VAKS. Når man i VAKS klikker på start kontrol / hent oplysninger i CHR, er det besætnings aktuelle oplysninger der hentes (sådan som producenten har registreret sine dyr den dag, kontrolgrundlaget trækkes) Kun et KSK pr. CHR-nr. pr. producent Såfremt en producent har flere besætninger med samme dyreart registreret på samme ejendom, bliver antallet af dyr og overtrædelser summeret i KSK et, sådan at der gives én samlet karakter for alvor, omfang og varighed på ejendomsniveau. Information til producenten Ved begyndelsen af kontrolbesøget, informerer kontrolløren om hvordan kontrollen vil foregå, samt hvilke bilag der skal gennemgås. Af retssikkerhedsmæssige årsager udleveres også et retssikkerhedsbrev. Brevet beskriver årsagen til besøget og det retslige grundlag. Hygiejneforanstaltningerne ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, er beskrevet i Den generelle kontrolinstruks, dette gælder også sikkerhedsforskrifter ved kontrolarbejde, samt retssikkerhedsbestemmelser 11

12 I tilfælde, hvor der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om sagens eventuelle udfald. Afgørelsen ligger hos Fødevarestyrelsen (MK) eller NaturErhvervstyrelsen (SP & KO) på baggrund af bl.a. kontrolrapporten. Udsættelse af u-varslet kontrol Producenten skal have en god begrundelse for at få udsat en u-varslet kontrol. Tungtvejende grunde kan være sygdom, hospitalsindlæggelse, rejse eller lignende, hvor kontrollen vil belaste borgeren urimeligt. Tandlægebesøg, frisørbesøg, fridag, gæster eller lignende er normalt ikke tungtvejende nok. Hvis producenten ikke har tungtvejende grunde til at opnå udsættelse, skal kontrolløren oplyse om, at landbrugeren er forpligtet til, efter EU-reglerne, at give adgang til kontrollen. Under alle omstændigheder skal en kontrol påbegyndes inden for 48 timer fra den første u-varslede kontakt til producenten. Hvis dyrene afgræsser arealer, der er naturlignende og det ikke er praktisk muligt at samle dyrene inden for 48 timer kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol, der træffer afgørelse om hvorledes sagen håndteres. Udeblivelse fra et aftalt starttidspunkt Det er fortsat 48-timers reglen der gælder, regnet fra første kontakt til producenten. Producenten skal i dette tilfælde kontaktes og informeres om hvilke konsekvenser det kan have for støttemodtagelse, og at dette betragtes som nægtet kontrol. Hvis producenten nægter kontrol Producenten skal have information om, at nægtet kontrol kan få betydning for hele hans landbrugsstøtte. Hvis producenten fortsat nægter kontrol skal: Afdelingslederen have besked med det samme. Afdelingslederen kontakter producenten telefonisk og bekræfter, at det kan få betydning for hans landbrugsstøtte. Hvis producenten indvilliger i, at kontrollen kan gennemføres, genbesøges producenten inden 48 timer fra vores første henvendelse til producenten Varslingsbrevet til nægtet kontrol benyttes, og varslingsdatoen skal være inden 48 timer fra vores første henvendelse til producenten Hvis producenten stadigvæk nægter at lade dig gennemføre kontrollen, skal Fysisk Jordbrugskontrol have besked med det samme. Du skal i disse tilfælde altid forsøge, at få afleveret et varslingsbrev. Du bør altid have et par kopier af brevskabelonerne med, så du kan aflevere brevet på stedet. Hvis producenten ikke er hjemme, skal du lægge brevet i postkassen. Aflevering i postkassen skal dokumenteres ved et foto, som skal arkiveres på Captia sagen. Producenter, som ikke længere har dyr på besætningslisten SP: Som udgangspunkt skal der køres SP kontrol på disse bedrifter, hvis der er slagtet mindst 5 præmieberettigede dyr i kontrol året, også selvom der ikke længere befinder sig levende dyr på bedriften. Der vil i så fald være tale om en bilagskontrol. Dette gælder også selvom CHR-nr. er ophørt. MK: Der skal altid køres en MK kontrol, selvom der er 0 dyr på besætningslisten, så længe besætningen ikke er ophørt i CHR. Kontakt NAER, hvis du er i tvivl. 12

13 Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne Slagtepræmie (SP) Kontrollen kan påbegyndes den 1. januar og skal være gennemført inden 31. december - dog skal minimum 50% af kontrollerne (af kontrolpopulationen fra januar) være gennemført og afrapporteret senest 1. august. Mærkning (MK) Kontrollen kan påbegyndes den 1. januar og skal være gennemført inden 31. december. Samfald med krydsoverensstemmelse (KO) Alle udpegede KO kontroller omfatter alle KO-krav. Kontrollen kan påbegyndes den 1. januar og skal være gennemført inden 31. december. Varsling af et kontrolbesøg I særlige tilfælde må kontrolbesøget anmeldes med op til 48 timer. Husk at anføre årsagen til varslingen i VAKS under fanebladet besøgsdata. Særlige tilfælde Producenten bor på en ikke-landfast ø, som det tager lang tid at komme til/fra Der er mindst to gange kørt forgæves til producenten Varslingsbreve Breve, der bruges både til MK og til SP, ligger som skabeloner i Captia: Kontrol_5001_17_varslingsbrev_flere gange forgæves besøgt Kontrol_5001_17_varslingsbrev_nægtet kontrol Retssikkerhedsbrev 2015_ (om uvarslet kontrol) Manglende registrering efter varsling kan ikke rettes Efter telefonisk kontakt med producenten Efter aflevering af varslingsbrev Efter påbegyndt fysisk kontrol 13

14 Anden krydsoverensstemmelse (AKO) Nogle overtrædelser er KO-belagt. Ved udfyldelse af kontrolrapporten i Vaks, overføres disse automatisk til fanebladet andet KO. Karakteren i alvor beregnes automatisk, men omfang og varighed skal udfyldes manuelt. Et mere udførligt skema over kravene vedr. Alvor, Omfang og Varighed, finder du i bilag 7-8 og ellers henvises i øvrigt til KO instruksen. De 5 KO-krav Krydsoverensstemmelseskrav, mærkning og registrering af kvæg, får og geder: Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker Krav 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger, samt førelse af besætningsregister Krav 2.3 Uregistrerede besætninger Krav 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker Krav 2.5 Indberetning af får og geder og deres flytninger, samt førelse af besætningsregister. Svig Svig er en form for uregelmæssighed. I forbindelse med kontrolbesøg kan kontrolløren støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, han ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Kontrolløren må ikke oplyse tilsagnshaveren om, at vi har en mistanke om svig. Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Center for Erhverv. Denne mail, vedrørende mistanke om svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse tilsagnshaveren om mistanken. Se bilag 6 og også afsnit om svig under punkt 2.4 under generel kontrolinstruks sidst i kontrolinstruksen. 14

15 KVÆG før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen I VAKS dannes et ISK Kontrolgrundlag/tjekliste der indeholder oplysninger om: CVR-nr. eller CPR-nr., adresseoplysninger mm. Oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder producenten ejer, antal dyr der er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m. Veterinære hændelser på andre dyrearter producenten ejer, såfremt der er en bemærkning Hvilken veterinær kontrolenhed producenten tilhører Oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer Om der er Samdrift eller Naboaftale CHR-besætningsliste Tjekliste kvæg arbejdsdokument hvor kreaturerne, der er registreret som aktuelle dyr på bedriften er listet i en arbejdsvenlig version Stikprøvekontrol af SP liste med 10 % af de potentielle slagtedyr producenten har indkøbt de seneste 6 måneder Stikprøvekontrol SP liste med 10 % af de potentielle slagtedyr producenten har slagtet de seneste 6 måneder Oplysninger om ajourført dato for hændelser de seneste 30 dage Oplysninger om bestilte øremærker de seneste 30 dage Kontrolgrundlaget (ISK) bliver automatisk gemt i Captia. Punkterne der er markeret med rødt skal udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget scannes ind på sagen i Captia. Kvitteringsbrev Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives/udleveres til producenten, ved kontrollens afslutning. Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå: hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, SP, KO) hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen hvilke dyr der skal bestilles øremærker til om der skal eftersendes bilag (præciser hvilke bilag) om der efterfølgende sendes høringsbrev om alt blev fundet i orden om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser) Såfremt man på stedet udfylder KSK et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet. Dette brev knyttes automatisk til sagen i Captia, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i Captia umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev. Besætningslistens indhold Listen indeholder CKR-numre for de dyr, som er eller har været på bedriften, i de foregående 12 måneder. Listen skal som udgangspunkt trækkes umiddelbart inden kontrolbesøget, og må max 15

16 være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser mellem udtræknings- og kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten og oplysningerne tjekkes i CHR/Webdyr umiddelbart efter kontrolbesøget. På besætningslisten skal der være følgende oplysninger: Datoer for alle hændelser både ind- og afgange til og fra bedriften (fødsler, dødsfald, slagtninger) Besætningsnummer for indgang/afgang til anden besætning/destruktionsanstalt/slagteri Moderens CKR-nummer for dyr født efter den 1. april 1998 For sene indberetninger Listen trækkes via Dyreregistrering inden kontrollen påbegyndes. En for sen indberetning, er en hændelse der er indberettet til CHR, men mere end 7 kalender dage efter hændelsen. For sene indberetninger er omfattet af KO (krav 2.2). Hvis en producent har mere end 29% for sene indberetninger i perioden fra 1. januar og til kontroltidspunktet, er der tale om en KO overtrædelse. Antallet af hændelser vil fremgå af listen trukket fra Dyreregistrering om for sene indberetninger. Har producenten indberettet hændelser efter at kontrollen er forberedt, kan man under kontrolbesøget bede producenten om, at udskrive en hændelsesliste fra Dyreregistrering eller Webdyr. Oplysningerne kan også tjekkes i Dyreregistrering umiddelbart efter kontrolbesøget. Såfremt producenten indberetter manuelt via staldregistreringsblok, skal du straks efter kontrolbesøget, selv tjekke oplysningerne i Dyreregistrering eller Webdyr og/eller kontakte CHRafdelingen for at tjekke, at de har modtaget indberetningerne. Alle hændelser fra og med 1. januar i kontrol året tæller med i beregningen af for sene indberetninger. Ved flytninger mellem besætninger med samme ejer, og hvor besætningerne ikke er i samdrift, tæller den for sene indberetning kun på den besætning, hvor dyrene fysisk befinder sig. Tæller ikke med som for sen indberetning - Alle hændelser der er sket før 1. januar, tæller ikke med i beregningen, selvom de registreres efter 1. januar. - Hændelser (fødsel, flytning, slagtning mm.) der ikke er registreret inden kontrollen påbegyndes (Det er en manglende indberetning) - Indberetning af flytninger mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller naboaftale, tæller ikke med i beregningen af for sene indberetninger. 16

17 KVÆG på kontrollen Mærkning og registreringskontrol hvad kontrolleres? Samtlige dyr på bedriften beses og markeres tydeligt på tjeklisten. Det kontrolleres at kvæg er korrekt øremærkede, registreret med korrekt køn og at hændelser i besætningen indberettes rettidigt. Detaljerede beskrivelser findes i de øvrige afsnit. Slagtepræmiekontrol hvad kontrolleres? Potentielt præmieberettigede dyr er kvier, tyre og stude, som vil kunne opnå slagtepræmie i kontrol året, bl.a. pga. af alderskrav. På tjeklisten vil der være et tegn, ud for de potentielle slagtedyr. Følgende kontrolleres: 100 % mærknings og registreringskontrol af de potentielt præmieberettigede dyr, producenten ejer på sit CVR/CPR-nr. Indkøbsbilag 10 % af de kvier, tyre og stude, der er indkøbt inden for de seneste 6 måneder Slagteafregninger 10 % af de kvier, tyre og stude, der er slagtet inden for de seneste 6 måneder. Indkøbsbilag for de slagtede dyr, som er indkøbt inden for de seneste 3 år For et potentielt præmieberettiget dyr gælder følgende alderskrav: Kvier, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 16 mdr. på kontroltidspunktet Tyre/stude, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 30 mdr. på kontroltidspunktet Hvis dyret er slagtet i kontrol året, så gælder samme alderskrav, bare på slagtedatoen i stedet for kontroltidspunktet. Tjeklisten og bemærkninger Der markers tydeligt på tjeklisten, når et dyr er aflæst under kontrolbesøget. Alle hændelser (flytning, slagtning, fødsel mm.), der er sket efter kontrollen er startet i VAKS, skal noteres med dato ud for hændelsen på tjeklisten. Dyr, der bliver set under kontrolbesøget, men ikke er på tjeklisten, noteres med hele CKR-nr. og dato for indgang/fødsel. Hvis dyret er på tjeklisten, noteres dato for hændelsen ud for dyrets CKR-nummer. Efter kontrolbesøget tjekkes dato for disse hændelser i CHR/Webdyr. Tjeklisterne skal udfyldes under kontrolbesøget og ligges på sagen i Captia. Bilagskontrol af slagtepræmieordningen Alle kvier, tyre og studer, der 6 måneder forud for kontrolbesøget er afgået til slagtning, skal ligge til grund for den stikprøve, der skal kontrolleres (undtagen hjemmeslagtede dyr). VAKS udvælger selv 10 % af de slagtede dyr til bilagskontrol. For disse dyr gælder det: For dyr der ikke er født i besætningen, skal der kontrolleres indgangsbilag, hvis dyrene er indgået inden for de sidste 3 år. For de dyr som ikke længere befinder sig på bedriften, skal afregningsbilagene kontrolleres. Hvis bilagene ikke er på kontroladressen, kan producenten efterfølgende sende bilaget til afdelingskontoret. 17

18 Hvis der er fejl ved registreringen af ét af de udvalgte dyr, skal alle de slagtede dyr, der er på besætningslisten kontrolleres. Der skal endvidere kontrolleres indgangsbilag på 10 % af alle potentielt præmieberettigede dyr, kvier, tyre og stude, som producenten har indkøbt inden for de seneste 6 måneder. Herunder også dyr der ikke længere er på bedriften, det vil sige dyr der er solgt til levebrug eller døde. Dyr, der er døde og afgået til DAKA, skal ikke indgå i kontrollen, da de ikke er potentielt præmieberettigede. Hvis der mangler CKR-nr. på afregningsbilagene, tjekkes om der er overensstemmelse mellem besætningslisten og afregningsbilagene med hensyn til antal og datoer. Kontrol af indgangsdatoer: Følgende dokumenter kan bruges som dokumentation for indgangsdatoen: Indkøbsbilag Sundhedsdokumenter Kvægpas Salgsfakturaer Anden dokumentation for indgangsdatoen (F.eks. en skriftlig aftale om udstationering mm.). Hvis kontrollen skal udvides I nogle tilfælde skal en ren mærkning og registreringskontrol udvides til med slagtepræmiekontrol og omvendt. Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en Mærknings- og registreringskontrol, skal det være på baggrund af: Dyr, der mangler registrering af ind- og afgang Dyr på fejlliste (under stregen) både handyr og hundyr Dyr, der er registreret med forkert køn/race, o.l. Dyr, der er ældre end 20 dage og som aldrig har været øremærket Du skal ikke udvide en slagtepræmiekontrol, hvis der ikke er andre fejl end: Der mangler registrering af afgræsningsarealer (her informeres producenten blot om reglerne) Der er mere end 30 % for sene indberetninger (her sendes AKO-høring til producenten) Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en ekstra mærkning, ændres udtræksårsagen i VAKS med XMK12. Du skal kontakte Fysisk Jordbrugskontrol. Hvis en mærkning og registreringskontrol udvides med en slagtepræmiekontrol, skal det være på baggrund af: Mærknings og/eller registreringsfejl på et potentielt præmieberettiget dyr (tyr, stud eller kvie). Dette gælder dog ikke, såfremt det vurderes, at producenten ikke vil kunne slagte 5 potentielt præmieberettigede dyr i kontrol året. Der skal arkiveres et notat på sagen i Captia, med en begrundelse for, hvorfor kontrollen ikke udvides med en slagtepræmie kontrol. Hvis en mærkningskontrol skal udvides, ændres udtræksårsagen i VAKS med XSP. Du behøver ikke kontakte Fysisk Jordbrugskontrol. 18

19 Uregistreret besætning Hvis der under kontrollen ses en besætning, med kvæg, svin, får eller geder, som ikke er registreret i CHR, er det en overtrædelse af KO-krav 2.3. Manglende afmelding af en besætning, der er registreret i CHR, er derimod ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Der henvises til instruksen om uregistrerede besætninger, samt KO instruksen. Der er tale om en uregistreret besætning når: Der går dyr på bedriften, hvor ejeren ikke har registreret besætningen med den pågældende dyretype på bedriften. (Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om dyr, der midlertidigt afgræsser arealet og ikke har adgang til staldanlæg på ejendommen) Dyr som er registreret i ét andet CHR-nr. end hvor de går fysisk Dyr som går på et areal med adgang til staldbygninger på en anden ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning med denne dyretype Du gør følgende med en uregistreret besætning: Fastslå dyreart (kvæg, svin, får, geder) Tælle/estimere antal dyr Notere producentens oplysning om etableringstidspunkt for besætningen Notere producentens oplysninger om hvornår dyrene evt. er flyttet til bedriften Umiddelbart efter kontrolbesøget sendes en orientering om kontrolfundet til Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenhed, samt Fysisk Jordbrugskontrol Afgræsning med sammenblanding af klovbærende dyr fra anden ejer: Hvis kreaturer afgræsser arealer med andre klovdyr på det CHR-nummer, hvor dyrene afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreres i både afsender- og modtagerbesætning. Hvis fællesgræsningsarealet ikke er registreret i CHR/dyrene ikke er flyttet til adressen i CHR, er der tale om manglende registrering af afgang fra det CHR-nr. de er registreret i. Det er ikke en uregistreret besætning, hvis dyrene ikke har adgang til staldbygning. Du kan læse mere i bilag 5. Dyrevelfærds problemer Hvis der under kontrollen opleves problemer i relation til dyrevelfærd, følges retningslinjerne beskrevet i bilag 1. 19

20 KVÆG - Om Øremærker Hvornår og hvordan skal der øremærkes? Alle dyr født fra og med den 1. januar 1998 skal være mærket med to øremærker, for at være korrekt øremærket. Alle dyr født fra og med den 1. januar 2011 skal mærkes med et elektronisk øremærke (i venstre øre) og et almindeligt øremærke (i højre øre). Dette elektroniske øremærke er et nationalt krav og har ikke nogen betydning for KO. Alle nyfødte kalve skal være øremærket inden 20 dage efter fødslen, undtagen bisonokser og kalve på naturarealer, hvor Fødevarestyrelsen har givet en dispensation. Kalvene skal dog øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 20 dage. Alle kreaturer skal tælles og der skal aflæses 100 % øremærker. På tjeklisten skal det markeres tydeligt med flueben, hvilke øremærkenumre der er aflæst. Aflæsning af øremærker markér tydeligt på tjeklisten ud for hvert CKR-nr.: -2ø/-1ø hvis dyret har tabt øremærker - ø hvis dyr aldrig har været mærket CKR-nr. skrives, hvis landmanden kender det -Fø hvis dyret er fejlmærket det korrekte CKR-nr. skrives afg hvis dyret mangler afgang skriv dato for afgang - (slagtet, solgt, hjemmeslagtet, o.l.) indg hvis dyret mangler indgang skriv dato for indgang, samt dyrets CKR-nr. (indkøbt, fødsel). I de tilfælde hvor dyrene er meget vilde eller svære at håndtere, kan der gennemføres stikprøvekontrol af øremærkerne for bisonokser på samme vilkår som kreaturer på naturarealer, besætninger med mere end 50 kreaturer. I tilfælde af afvigelse fra de 100 % aflæsning, skal forholdet beskrives i KSK et. Elektronisk aflæsning af øremærkerne Hvis en producent benytter elektronisk aflæsning af øremærkning i forbindelse med malkning, fodring eller lignende, kan oplysningerne benyttes i kontrollen. De øremærker, der er aflæst elektronisk inden for de sidste 24 timer inden kontrolbesøget, behøver ikke at blive aflæst fysisk. Alle dyrene skal dog stadigvæk tælles. Øremærkning af dyr med iturevne ører Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr, pga. iturevne/flængede ører, kan der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan udleveres til producenten under besøget. Har producenten ikke en dispensation under kontrolbesøget, beskrives forholdet i KSK et og producenten skal opfordres til, at søge om dispensation. Sagen sendes ikke i høring. Der skal fortsat bestilles et erstatningsøremærke til dyret, da erstatningsmærket skal følge dyret, når det forlader besætningen. Korrekt øremærkning: At dyret er mærket med ét øremærke (hvis dyret er født før 1. januar 1998) At dyret er mærket med to øremærker (hvis dyret er født i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2010, begge dage inkl.) 20

21 At dyret er mærket med ét elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt øremærke i højre øre (hvis dyret er født efter 31. december 2010) At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 10 dyr mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) - for besætninger med højst 30 dyr At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 15 % af dyrene mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) - for besætninger med mindst 31 dyr Husk at tjekke Dyreregistrering efter kontrolbesøget, for at få bekræftet om øremærkebestillingen er sket, som aftalt under kontrolbesøget. Ikke korrekt øremærkning: Hvis ét eller flere dyr aldrig har været øremærket Hvis ét eller flere dyr er øremærket med forkert øremærkenummer Hvis tidligere modtagne erstatningsøremærker ikke isættes under kontrolbesøget Hvis der er færre end 10 dyr (besætninger højst 30 dyr), der mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Dette er ikke en KO overtrædelse Hvis færre end 15 % af dyrene (for besætninger med mindst 31 dyr) der mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Dette er ikke en KO overtrædelse Hvis flere end 9 dyr mangler erstatningsøremærker (besætninger højst 30 dyr) uanset om der bestilles/isættes mærker på kontroldagen. Dette udløser en KO overtrædelse Hvis flere end 14,9% dyr mangler erstatningsøremærker (besætninger mindst 31 dyr) uanset om der bestilles/isættes mærker på kontroldagen. Dette udløser en KO overtrædelse Hvis der benyttes ikke godkendte øremærker. Dette udløser en KO overtrædelse Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos producenten. I bør altid forsøge, at få landmanden til at isætte modtagne erstatningsøremærker og /eller bestille manglende erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes i Dyreregistreringen. Uidentificerbare dyr Dyr er uidentificerbare hvis de f.eks.: Aldrig har været øremærket og producenten ikke kan fortælle hvilket CKR-nr. dyret har og hvornår det er født Har tabt 2 øremærker og producenten ikke kan fortælle hvilket CKR-nr. dyret har Er mærket med 2 forskellige øremærker og det ikke kan afgøres hvilket der er det korrekte Er mærket med et CKR-nr., som allerede er meldt slagtet/død I bilag 3 finder du en oversigt over forhold vedrørende uidentificerbare dyr/uregistrerede besætninger. Bisonokser Kalve af ren-race bisonokser skal ikke være øremærket, før de er 9 måneder gamle. Hvis kalvene fjernes fra deres mødre inden de er 9 måneder gamle, eller hvis de forlader 21

22 oprindelsesbesætningen inden denne alder, skal de øremærkes (alle andre registreringer af bisonokser følger de generelle regler). Kvæg på naturarealer Følgende gælder besætninger med mere end 50 dyr. Et areal over 40 hektar, hvorpå der ikke er opsat stationært apparatur såsom fanggitre til fastholdelse af kreaturer, betegnes som et naturareal. Området skal samtidigt være af en sådan karakter, at det er vanskeligt på anden måde at samle kreaturerne. I de tilfælde hvor kreaturerne kan optælles, men ikke alle øremærkerne kan aflæses, pga. at kreaturerne befinder sig på et meget stort areal, og antallet af fysisk optalte kreaturer passer med antallet af registrerede kreaturer på besætningslisten og CHR, kan der udtages en stikprøve af, om kreaturerne er korrekt registreret og øremærket. Mindst 10 % (dog minimum 30 dyr) af kreaturerne undersøges for korrekt øremærkning, og det markeres på tjeklisten, hvilke dyr der indgik i stikprøven. Hvis blot ét af de i stikprøven kontrollerede kreaturer ikke overholder reglerne om øremærkning og registrering, skal alle kreaturerne på arealerne kontrolleres. Kalve på naturpleje arealer Øremærkningen af kalve født i besætninger der afgræsser godkendte naturarealer, kan udskydes i op til 6 måneder, hvis der foreligger dispensation fra Fødevarestyrelsen. Hvis dyrene flyttes fra området, skal de øremærkes inden flytningen. Der er kun godkendt meget få naturkalvebesætninger, som alle kontrolleres én gang årligt af Fødevarestyrelsen. 22

23 KVÆG - Om registrering Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR Som udgangspunkt skal alle hændelser på en bedrift kunne dokumenteres og være i henhold til gældende regler og frister. Alle optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning kunne forevises ved et kontrolbesøg. En hændelse er: Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l. Registrering - tidsfrister Besætningsregister: Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 kalenderdage efter hændelsen. Hvis en producent ikke benytter en staldregistreringsblok, skal hændelserne være indberettet til CHR senest på 3. dagen. Indberetning til CHR: Alle hændelser skal være registreret i CHR (Webdyr/ Dyreregistrering) eller indsendt til CHR afdelingen i Skejby senest 7 kalenderdage efter hændelsen. Kontrol af hændelser, der er sket i besætningen, efter kontrolgrundlaget er trukket Hændelser der på kontroltidspunktet er mellem 3-7 dage gamle, tjekkes i besætningsregisteret under kontrolbesøget. Hvis der ikke benyttes besætningsregister, skal hændelsen være registreret i CHR senest på 3. dagen. Hændelser der på kontroltidspunktet er over 7 dage gamle (3 dage, hvis der ikke benyttes besætningsregister) skal efter kontrolbesøget tjekkes i CHR. For at tjekke om en hændelse er registreret før eller efter den fysiske kontrol er påbegyndt, kan dato og klokkeslæt, for hvornår hændelsen er registreret, tjekkes i Webdyr Besætningslisten skal indeholde Der skal altid forefindes en opdateret besætningsliste på bedriften. Alle hændelser i staldregistrerings-blokken og besætningslisten, skal indeholde følgende oplysninger: Alle kreaturer på bedriften En entydig identifikation af dyret i form af et CKR-nr. Dyrets fødselsdato/måned/år Indgangsdato, hvis dyret ikke er født på bedriften Dato for afgang og besætnings nr. for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet Dyrets køn Dyrets race (også en krydsning) Moders CKR-nr., hvis dyret er født efter 1. januar

24 Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger Besætninger, der er omfattet af samdrift eller naboaftale er undtaget fra kravet om registrering af flytninger mellem de besætninger, der indgår i disse. Det betyder at producenten hverken behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR. Producenten skal dog altid kunne gøre rede for, hvor samtlige dyr befinder sig. Samdrift Fødevarestyrelsen kan give dispensation til samdrift, såfremt de besætninger, der skal indgå i samdriften har samme ejer, og der er maksimalt 4 km i fugleflugtslinje fra den ene besætnings staldkoordinater til den anden. Det fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS og CHR, CHR.fvst.dk, hvilke besætningsnumre der er omfattet af samdriften. Naboaftale Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Det fremgår af kontrolgrundlaget og CHR hvilke besætninger, der er omfattet af naboaftalen. Aftalen kan godt være mellem to besætninger med samme ejer. Der kan max være 2 besætninger i en naboaftale. Der er registreret meget få naboaftaler i CHR. Alle producenter, der har dyr gående på disse arealer skal kontrolleres. Hvis en besætning er udpeget til kontrol og det konstateres at besætningen har fået en dispensation skal den anden besætning, der også er omfattet af dispensationen også kontrolleres. Hvis begge besætninger ikke er udpeget til kontrol, kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol, som vil udpege den manglende besætning. Det er kun besætninger med samme ejer, der kan få en samdriftsaftale. Derimod kan der godt være forskellige ejere af de besætninger, der kan få en naboaftale. Stikprøvekontrol af slagtepræmier Disse bilag skal kun benyttes i de kontroller, hvor der gennemføres en slagtepræmiekontrol. Ud for hvert dyr, der er udpeget til stikprøvekontrol, markeres tydeligt, om man har set bilag/afventer bilag, samt hvilke bilag der er kontrolleret under den fysiske kontrol. Dokumenter, der efterfølgende sendes til afdelingskontoret, skannes ind på sagen i Captia. Hvis blot ét af de, i stikprøven, kontrollerede kvæg ikke overholder reglerne om øremærkning og registrering, skal alle kvæg på bedriften kontrolleres. 24

25 Afgræsningsarealer & fælles græsgange Afgræsning på anden ejendom uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning. Ved flytning af kvæg til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom, er det afgørende for registreringen, om dyrene bliver blandet med andre ejeres klovdyr på det CHR-nummer eller græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis kreaturerne ikke blandes med andre ejeres klovdyr, skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR. Producent A flytter kvæg til et areal uden for egen ejendom. Her er der ingen krav om registrering af flytningerne i CHR og heller intet krav om registrering af flytningerne i besætningsregisteret. Dyrene blandes ikke sammen med andre ejeres klovdyr: A Ejendom eller græsningsareal UDEN Sammen blanding med andre ejeres klovdyr Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning Hvis kvæg blandes med andre ejeres klovdyr på det CHR-nr., hvor dyrene afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreringer i både afsender- og modtager besætningen. Producent A flytter kvæg (f.eks. en foldtyr) til producent B s marker, hvor dyrene blandes med andre ejeres klovdyr: A B Sammen blanding med andre ejeres klovdyr Her er der krav om registrering af flytningerne i CHR. Producent A melder dyrene ind i en besætning hos producent B. Hvis producent A af præmiemæssige årsager ønsker at bevare ejerskabet, skal han i CHR være registreret, som ejer af denne besætning. Flytning af dyr til Fælles græsgang/græsarealer Eksempler på fælles græsgange er Saltholm, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og de sønderjyske kurve/marsken. En fælles græsgang, hvor der kommer dyr fra forskellige ejeres besætninger, skal være oprettet i CHR med et CHR nummer. Der skal udpeges en ansvarlig person (en bruger ) for den fælles græsgang, der skal registreres i CHR med CVR/Cpr.nr, navn, adresse og telefonnummer. Ved flytning til græsgangen udstationeres dyrene fra besætningen med kode 50, og indmeldes i græsgangens CHR-nummer. Ved hjemtagning sker indmeldelse i egen besætning med kode 51. I forbindelse med anvendelse af kode 50 og 51 vil det fremgå af CHRlisten, hvilke dyr der er eller har været midlertidig udstationeret. 25

26 Producent A, B og C flytter kreaturer til et fælles græsningsareal: A B C Fællesgræs Producent A, B og C udstationerer deres dyr med kode 50 og tager dem hjem med kode 51. Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der kun kan tilgås via anden ejendoms jord og benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer eller et CHR-nummer. Græsningsarealer skal kun registreres hvis begge disse forhold er opfyldt: 1. Arealet anvendes i mere end 30 dage i træk og 2. Arealet hænger ikke fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det CHR-nummer, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret. Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. Der er alene krav om at registrere arealer/marker, der, bortset fra vejadgang, kun kan tilgås ved, at dyrene passerer over anden ejendoms jord. I Kontrolgrundlaget kan man se om producenten har registreret afgræsningsarealer i CHR. Dyrene, som befinder sig på et sådant afgræsningsareal skal være registreret i hjembesætningen, hvorfra alle flytninger og hændelser i øvrigt registreres. Det er derfor ikke en registreringsfejl på dyrene, når en ejer mangler at registrere et græsningsareal. Hvis der på en kontrol kun konstateres manglende registrering af et eller flere græsningsarealer, bør sagen lukkes som en OK-sag, der dog sendes til Fødevarestyrelsen til orientering. De vil følge op mht. græsningsarealerne. Registrering af afgræsning i CHR Du skal være opmærksom på, at et græsningsareal i nogle tilfælde kan være registreret som et CHR-nummer med brugsart kode 75 afgræsning. Brugsart kode 75 er ikke en besætning og der skal ikke meldes flytninger til og fra. Derfor vil brugsart kode 75 altid have 0 antal dyr og der kan ikke trækkes en besætningsliste. Dyr, der er på disse afgræsninger, skal stå registreret i deres hjembesætning og der er derfor ikke tale om manglende registreringer, når dyrene ikke er meldt ind eller ud til afgræsningsnummeret. Græsningsarealer registreres hovedsageligt af ejeren på landbrugsindberetning.dk, hvor ejeren oplyser markbloknumrene på de arealer, hvor han har dyr gående i mere end 30 dage. At der er oprettet et nummer i CHR til afgræsningen i nogle tilfælde, skyldes at der ikke er registreret noget markbloknummer for arealet/marken. Dyr, der afgræsser arealer med adgang til staldbygning skal være registreret i CHR, der hvor staldbygningen er (omfattet af KO). Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mindre end 30 dage ingen registrering (ikke omfattet af KO). Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mere end 30 dage arealet skal være registreret som et afgræsningsareal i CHR. De fleste græsningsarealer er 26

27 registreret med markbloknummer, men de arealer, der ikke har et markbloknummer får tildelt et CHR nummer med brugsart kode 75 afgræsning. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er registreret afgræsningsarealer (ikke omfattet af KO). Dyr, der afgræsser arealer med anden ejers dyr, skal altid være registreret der hvor dyrene er, uanset om der er adgang til staldbygning eller ej (omfattet af KO). Du kan læse mere om regler for indsættelse af kreaturer på fælles græsgang i bilag 5. FÅR & GEDER før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen I VAKS dannes et ISK Kontrolgrundlag/tjekliste der indeholder oplysninger om: CVR-nr. eller Cpr-nr., adresseoplysninger mm. Oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder producenten ejer, antal dyr der er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m. Veterinære hændelser på andre dyrearter producenten ejer, såfremt der er en bemærkning Hvilken veterinær kontrolenhed producenten tilhører Oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer Om der er en Naboaftale Tjekliste til at notere aflæste øremærkenumre Tjekliste til at notere kontrol af sundhedsdokumenter, optælling af dyr, registreringer i besætningsregisteret og CHR samt oplysninger om hjemmeslagtninger Kontrolgrundlaget (ISK) bliver automatisk gemt i Captia. Punkterne der er markeret med rødt skal udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget scannes ind på sagen i Captia. Man skal manuelt trække og udskrive en flytteliste fra CHR, hvor man kan se indberetninger 3 år tilbage. Link til at trække flyttelisten: Kvitteringsbrev Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives/udleveres til producenten, ved kontrollens afslutning. Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå: hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, KO) hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen hvilke dyr der skal bestilles øremærker til om der skal eftersendes bilag (præciser hvilke bilag) om der efterfølgende sendes høringsbrev om alt blev fundet i orden om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser) Såfremt man på stedet udfylder KSK et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet. Dette brev knyttes automatisk til sagen i Captia, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder 27

28 kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i Captia umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev. Flyttelistens indhold Listen indeholder besætnings-nr. for de besætninger, slagterier, destruktionsanstalt mm., som producenten har registreret flytning af dyr til/fra. Det er på hver linje markeret med fed hvilket besætnings-nr., der har foretaget indberetningen. Listen skal som udgangspunkt trækkes umiddelbart inden kontrolbesøget, og må max være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser mellem udtræknings- og kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten og oplysningerne tjekkes i CHR/Webdyr umiddelbart efter kontrolbesøget. 28

29 FÅR & GEDER på kontrollen Hvad skal kontrolleres? Kontrolløren skal ved kontrolbesøget foretage optælling af 100 % af de får, lam, kid og geder, der er på bedriften. I alle besætninger kontrolleres om alle obligatoriske oplysninger er noteret i besætningsregisteret, at de ind- og afgange, der fremgår af besætningsregisteret er indberettet til CHR og der udføres kontrol af, om dyrene er korrekt øremærket. Desuden kontrolleres sundheds-dokumenterne for alle dyr, der er tilført besætningen inden for de seneste 3 år. Sundhedsdokumenter Der skal kontrolleres sundhedsdokumenter på alle dyr, producenten har indkøbt inden for de seneste 3 år. Det fremgår af Flyttelisten, hvilke indgange der har været i besætningen. Der skal følge sundhedsdokument(er) med til alle levende får/geder, der flyttes til slagtning/levebrug. Der er dog ikke krav om sundhedsdokumenter når dyr flyttes mellem besætninger med samme ejer. Antallet af hjemmeslagtede dyr tjekkes og noteres på tjeklisten. Såfremt oplysningerne ikke fremgår af besætningsregisteret, spørges producenten om antallet. Lam/kid født i producentens egen besætning, må ikke registreres som uidentificerbare, selvom de ikke er øremærkede og ikke er registret på besætningslisten. Producenten kan som regel godt anføre måned og år for fødsel og dernæst øremærke dyrene, og så vil der altså være tale om dyr, der mangler registrering af tilgang, og aldrig har været øremærket korrekt. Registrering i besætningsregisteret Besætningsregistreret skal indeholde oplysninger om: Antal dyr CKR-nr. (eller blot CHR nr. for slagtelam) Udenlandsk identifikations nr. for importerede dyr Fødselsår og måned (for dyr født før 9. juli 2005 blot fødselsår) Køn (og om muligt race) Dato for alle hændelser pr. dyr Ved afgang: CHR-nr. på modtager besætning Ved afgang: Navn for transportørvirksomhed eller navn på den som transporterer dyrene, samt nummerplade Ved tilgang: CHR-nr. på afsender besætning Det er en god ide, hvis kontrolløren medbringer Fødevarestyrelsens skabelon til et besætningsregister og udleverer den til de producenter, der har fejl i registreringerne og/eller mangler et besætningsregister. Besætningsregisteret kan findes her på Fødevarestyrelsens hjemmeside: ngsregister%20til%20får%20og%20geder.pdf Andre registreringssystemer, der indeholder samtlige krævede oplysninger i en ajourført og let tilgængelig form, kan også godkendes som et besætningsregister. 29

30 Registrering af slagtelam i besætningsregisteret skal ske senest på 3. dagen, uanset om der anvendes CKR-nr. eller CHR-nr. Slagtelam, der mærkes med CHR-nr. skal fremgå af besætningsregisteret med køn, fødselsmåned/år (om muligt race). Slagtelam, der mærkes med CKR-nr. skal fremgå i besætningsregisteret med CKR-nr., fødselsmåned/år og køn (om muligt race). Hvis et eller flere slagtelam bliver solgt til levebrug, skal det øremærkes med CKR-nr. Det behøver ikke at blive øremærket med 2 øremærker, før det bliver 12 måneder. Selvom et dyr mangler flere af de obligatoriske oplysninger, som skal være i registeret, tæller det kun som én fejl. Alle registreringsfejl skal dog noteres i KSK et. I de tilfælde hvor der ikke foreligger et besætningsregister, skal alle dyrene tælles. Det skal tjekkes om alle dyrene er korrekt øremærkede, Som noget nyt fra i år, skal vi læse øremærker på får, selvom der ikke er noget besætningsregister. Oplysningerne skal Fødevarestyrelsen bruge til at tjekke besætningsregisteret producenten skal indsende efter kontrollen. Indberetning af flytninger til CHR Alle flytninger til og fra en besætning skal være tastet i Webdyr eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby senest 7 kalender dage efter flytningen. Besætninger, der er omfattet af en naboaftale er undtaget fra kravet om registrering af flytninger mellem de besætninger, der indgår i naboaftalen. I forbindelse med kontrollen sammenholdes besætningsregisteret med de flytninger, der er indberettet til CHR, for at undersøge om producenten overholder kravet om indberetning af flytninger. Det skal kontrolleres om kravet er overholdt for flytninger foretaget fra 1. januar og til kontroltidspunktet. Producentens indberettede flytninger kan ses i Dyreregistrering ved at trække en hændelsesliste for perioden eller ved at fremsøge en flytteliste for besætningen på: Hændelseslisten eller Flyttelisten skal arkiveres på Captia sagen. Tjekliste med 2 sider På den første side noteres: De aflæste øremærker. Husk at tjekke bilag III for se hvor stor stikprøven skal være. På den anden side noteres: Oplysninger om indkøbte får/geder, samt dato for hændelsen, jfr. sundhedsdokumentet og besætningsregisteret Hvor mange dyr, der er ifølge besætningsregisteret, samt hvor mange der er optalt. Er der uoverensstemmelse mellem disse oplysninger, skal sagen i høring Antallet af flytninger fra 1. januar til kontroldato ifølge besætningsregister og CHR, - hvis der er uoverensstemmelse i mellem de to registre, sendes sagen i høring 30

31 Om producenten hjemmeslagter dyr. Hvis ja, noteres hvor mange der er hjemmeslagtet de seneste 12 måneder. Alle OK-sager, hvor producenten hjemmeslagter dyr sendes til Fødevarestyrelsen (Charlotte Thøgersen - CTX). De aflæste CKR-nr. skal noteres på tjeklisten, som er sidste side i kontrolgrundlaget. FÅR & GEDER Om øremærker Hvornår skal der øremærkes? Som hovedregel skal alle nyfødte får og geder mærkes med to øremærker senest 60 dage efter fødslen. Dyrene skal øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 60 dage. 3 undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage er: 1. Slagtelam (1 mærke inden 60 dage) 2. Besætninger med minimum 200 moderdyr og hvor samtlige læmninger sker udendørs (2 mærker inden 4 måneder) 3. Mufloner, der afgræsser ekstensive arealer og har fået dispensation af Fødevarestyrelsen, (2 mærker inden 9 måneder) Øremærkning af slagtelam Lam og kid kan mærkes med kun ét øremærke med påtrykt CHR- eller CKR-nr., hvis de slagtes inden de er 12 måneder gamle. Dyr mærket efter denne såkaldte slagtelamsordning skal slagtes senest når de er 12 måneder gamle, eller mærkes med to øremærker med CKR-nr. Slagtelam skal øremærkes senest 60 dage efter fødslen. Øremærkning af lam og kid i besætninger med mere end 200 moderdyr Øremærkning af lam og kid i besætninger, hvor der pr. 1. april i kontrol året er registreret med mere 200 hundyr, og hvor samtlige læmninger sker udendørs, skal være foretaget senest 4 måneder efter fødslen. Øremærkning af dyr med iturevne ører Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr pga. iturevne/flængede ører, kan der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan udleveres til producenten under besøget. Har producenten ikke denne dispensation under kontrolbesøget, skal dette beskrives i KSK et og producenten skal opfordres til at søge denne dispensation. Sagen sendes ikke i høring. Producenten skal fortsat bestille et erstatningsøremærke til dyret, da erstatningsmærket skal følge med dyret, når det forlader besætningen. På side 31 er der et afsnit om Øremærkning af dyr med iturevne ører. Korrekt øremærkning At dyret er mærket med ét øremærke (dyr født før 9. juli 2005) At dyret er mærket med to øremærker (dyr født efter 9. juli 2005) At dyret er mærket med ét almindeligt øremærke og ét elektronisk øremærke (dyr født efter 9. juli 2005) 31

32 At dyret er mindre end 12 mdr. gammelt og mærket med ét øremærke med påtrykt CHR eller CKR nummer (mærket efter den såkaldte slagtelamsordning) At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 10 dyr mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med højst 30 dyr At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 15 % af dyrene mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med mindst 31 dyr Ikke korrekt øremærkning sagen skal sendes i høring Hvis ét eller flere dyr aldrig har været mærket korrekt Hvis et dyr er mærket med kun ét øremærke (slagtelamsordningen), og dyret er ældre end 12 måneder på kontroltidspunktet Hvis tidligere modtagne erstatningsøremærker ikke isættes under kontrolbesøget Hvis der er færre end 10 dyr (besætninger højst 30 dyr), der mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Dette er ikke en KO overtrædelse Hvis færre end 15 % af dyrene (for besætninger med mindst 31 dyr), mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Dette er ikke en KO overtrædelse Hvis flere end 9 dyr mangler erstatningsøremærker (besætninger højst 30 dyr) uanset om der bestilles/isættes mærker på kontroldagen. Dette udløser en KO overtrædelse Hvis flere end 14,9% dyr mangler erstatningsøremærker (besætninger mindst 31 dyr) uanset om der bestilles/isættes mærker på kontroldagen. Dette udløser en KO overtrædelse Hvis der benyttes ikke godkendte øremærker. Dette udløser en KO overtrædelse Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos producenten. I bør altid forsøge, at få landmanden til at isætte modtagne erstatningsøremærker og /eller bestille manglende erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes i Dyreregistrering. Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt Ifølge EU-reglerne skal får og geder først mærkes senest 6 mdr. efter fødslen. Det betyder at de nationale regler overtrædes hvis dyrene ikke er mærket inden 60 dage/4 måneder, mens der først er tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene ikke er mærket inden 6 måneder. Der gives kun karakterer hvis mærkningsfristen på de 6 mdr. er overskredet eller hvis et dyr mærket efter slagtelamsordningen er ældre end 12 mdr. og fortsat kun er mærket med ét øremærke. For besætninger med mufloner, hvor besætningen har fået dispensation af Fødevarestyrelsen til at forlænge mærkningsfristen, er der tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene mærkes senere end 9 måneder efter fødslen. Alle dyr født før 9. juli 2005 behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke. Stikprøveudtagning Se reglerne for 1. og 2. stikprøveudtagning i: 32

33 Bilag 9: 1. stikprøve skema over minimum antal dyr udtaget i stikprøve Bilag 10: 2. stikprøve - hvis der er fundet fejl i stikprøve 1 Selvom der kun kontrolleres en stikprøve af besætningen, skal alle dyrene i besætningen tælles. Hvis blot ét af dyrene i stikprøven har en mærknings-/registreringsfejl udløser det en 2. stikprøve. Og hvis blot ét af dyrene i den 2. stikprøve har en mærknings-/registreringsfejl udløser det en fuld kontrol. FÅR & GEDER om registrering Registrering - tidsfrister Besætningsregister: Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 kalenderdage efter hændelsen. Hvis en producent ikke benytter en staldregistreringsblok, skal hændelserne være indberettet til CHR senest på 3. dagen. Indberetning til CHR: Alle flytninger skal være registreret i CHR eller indsendt til CHR afdelingen i Skejby senest 7 kalenderdage efter flytningen. Hvad er en hændelse: Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l. Afgræsningsarealer Reglerne er de samme for får og geder som for kvæg. Ved flytning af får og geder til afgræsning på arealer uden for egen ejendom, er det afgørende for registreringen, om dyrene bliver blandet med andre klovdyr på det CHR-nr. eller græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis dyrene ikke blandes med andre klovdyr, dvs. at dyrene ikke lukkes ind i en indhegning med andre klovdyr, så skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR. Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der fra staldanlægget kun kan tilgås via anden ejendom og benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer eller et CHR-nr. I tjeklisten kan man se om producenten har registreret afgræsningsarealer i CHR. Dyrene, som befinder sig på et sådant afgræsningsareal skal være registreret i hjemmebesætningen, hvorfra alle flytninger og hændelser i øvrigt registreres. FVST vil følge op sagen mht. græsningsarealerne. Registrering af afgræsning i CHR Du skal være opmærksom på, at et græsningsareal kan være registreret som et CHR-nr. med brugsart kode 75 afgræsning. 33

34 Brugsart kode 75 er ikke en besætning og der skal ikke meldes flytninger til og fra sådanne steder. Dyr, der er på afgræsning sådanne steder skal stå registreret i besætningsregisteret i deres hjembesætning. Græsningsarealer registreres hovedsageligt af ejeren på landbrugsindberetning.dk, hvor ejeren oplyser markbloknumrene på de arealer, hvor han har dyr gående i mere end 30 dage. At der er oprettet et nummer i CHR til afgræsningen i nogle tilfælde, skyldes at der ikke er registreret noget markbloknummer på stedet. Dyr der afgræsser arealer med adgang til staldbygning skal være registreret i CHR, der hvor staldbygningen er (omfattet af KO). Afgræsninger med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mindre end 30 dage ingen registrering (ikke omfattet af KO). Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mere end 30 dage arealet skal være registreret som et afgræsningsareal i CHR. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er registreret afgræsningsarealer (ikke omfattet af KO). Dyr der afgræsser arealer med anden ejers dyr, skal altid være registreret der hvor dyrene er, uanset om der er adgang til staldbygning eller ej (omfattet af KO). Naboaftale Der er ikke krav om at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR i forbindelse med en naboaftale. Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Dispensationerne fremgår af CHR, hvor man kan se hvilke besætninger, der er omfattet af naboaftalen. Alle producenter, der har dyr gående på arealet/arealerne skal kontrolleres. Hvis en besætning er udpeget til kontrol og det konstateres at besætningen har fået en dispensation skal den anden besætning, der også er omfattet af dispensationen også kontrolleres. Hvis begge besætninger ikke allerede er udpeget til kontrol kontaktes Jordbrugskontrol for at få udpeget den manglende besætning. Dispensationen kan kun omfatte 2 besætninger og besætningerne kan have samme ejer eller forskellige ejere. 34

35 EFTER KONTROLLEN kvæg, får og geder Når den fysiske kontrol er afsluttet: Når den fysiske kontrol afsluttes, afleveres kvitteringsbrev til producenten, der afspejler hvad der blev konstateret under den fysiske kontrol. Hvis der blev konstateret dyr, der havde tabt mærker og der blev givet en frist til bestilling, tjekkes i Dyreregistreringen om fristen er overholdt. Hvis eneste bemærkning til kontrollen er, at der gives frist til bestilling af erstatningsøremærker og det efterfølgende konstateres i Dyreregistreringen, at fristen er overholdt, sendes et OK-brev til producenten. Såfremt der konstateres fejl og/eller mangler, tastes disse ind i de relevante punkter i KSK et. Høringsbrevene skal indeholde oplysninger om alle fejl og mangler, der blev konstateret under kontrolbesøget. Høringsbrevene skal altid sendes i høring hos producenten. Findes der efterfølgende fejl eller foretages der rettelser i KSK et/høringsbrevet, som er sendt/udleveret til producenten ved kontrolbesøget, skal der straks sendes et nyt høringsbrev, med oplysning om, at det sendte høringsbrev erstatter det tidligere fremsendte. Der skal være foretaget en tydelig markering af, hvad der er blevet ændret i forhold til tidligere fremsendte. Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl Der skal sendes en mail til Fødevarestyrelsen, når der konstateres uidentificerbare dyr eller mere end 20 % fejl ved en kontrol. Dog skal der for bedrifter med højest 10 dyr kun sendes bilag II, hvis der er mere end 2 dyr, der ikke opfylder kravene om identificering og registrering. I KSK et, vil der komme en valideringsfejl, hvis: der er uidentificerbare dyr mere end 20 % fejl i besætningen og/eller mindst 2 fejl, ved besætninger med højest 10 dyr I bilag 3 finder du en oversigt over forhold vedrørende uidentificerbare dyr/uregistrerede besætninger. Bilag II Bilag II, som dannes i VAKS og kan dannes både Offline og Online. Bilag II skal indsendes til en af de veterinære kontrolenheder i Fødevarestyrelsen umiddelbart efter kontrollen er afsluttet eller senest dagen efter. Husk at notere i mailen, hvor mange dyr der fysisk befinder sig på bedriften. Det er vigtigt at få sendt bilag II hurtigst muligt, da Fødevarestyrelsen er forpligtet til at lukke disse besætninger ifølge EU-reglerne se bilag 2. Captia Alle kontrollens bilag (kontrolgrundlag, tjeklister, høringssvar mm.) skal journaliseres i Captia. Både fejl- og OK-rapporter. Tjeklisten og alle øvrige arbejdsdokumenter (inkl. billeder) skannes ind på sagen i Captia. Hvis producenten har sendt dokumentation, høringssvar m.m., skannes disse dokumenter også ind på sagen. Såfremt der modtages høringssvar, skal kontrolløren altid give sine bemærkninger hertil, inden sagen sendes til Fødevarestyrelsen/afsluttes i Captia. 35

36 Høring på stedet Gennemgå kontrolresultaterne med producenten og pege på de overtrædelser, der er konstateret Spørge, om producenten har bemærkninger til kontrolresultaterne Notere eventuelle bemærkninger Orientere om muligheden for at klage over afgørelsen Høring på stedet, kan kun ske hvis producenten accepterer det. Producenten kan stadigvæk godt forlange, at få en høringsfrist på op til 14 kalender dage. Høringssager Høringsbrevet kan enten udleveres til producenten ved afslutningen af kontrollen eller fremsendes til producenten. I begge tilfælde er høringsfristen 14 kalender dage. Efter høringsfristens udløb sendes sagens bilag pr. mail til den veterinære kontrolenhed. Mailen gemmes på sagen i Captia og i DCK tastes den dato, hvor sagen er sendt (besøgsdata/videresendt til FVST) og sagen afsluttes i Captia. Oplysninger om frister og høringsprocedurer findes i Den generelle kontrolinstruks. OK-sager Afsluttes i de lokale afdelinger. Afslutning af KO kontroller Her henvises til KO kontrolinstruks Kvalitetssikring af kontrolresultaterne Det er Fysisk Jordbrugskontrol der står for kvalitetssikringen af MK og SP kontroller. Der bliver kvalitetssikret mindst 10% af alle sager der er udtaget til kontrol. Kontrollører skal ikke foretage sig noget og bliver kun informeret efter kvalitetssikringen, hvis der er noget at bemærke. Hvis der under kvalitetssikringen, sendes sager retur til den pågældende kontrollør, skal der i nogle tilfælde sendes en ny høring til den kontrollerede producent. Evt. nyt høringsbrev, o.l., skal også arkiveres på Captia sagen. 36

37 Udfyldelse af KSK Der er en særskilt instruks til udfyldelse af KSK et. Udtræksårsager VAKS/Captia: Mærkning kvæg (MK12) Mærkning får (MK13) Mærkning geder (MK14) Slagtepræmie (SP) Screeningskontroller SMK12 (kvæg), SMK13 (får) og SMK14 (Geder) Ekstra kontrol mærkning og slagtepræmie (f.eks. XMK12 eller XSP) Disse udtræksårsager kombineres efter hvad producenten er udpeget til. F.eks. en producent der er udpeget til MK, SP og KO og har både kvæg, får og geder: MK12_13_14_SP_KO Oprettelse af sager i VAKS/Captia Adresserne udpeges i BEKO Forms og overføres så til VAKS. Der bliver automatisk oprettet en sag i Captia pr. producent Producenten bliver ligeledes automatisk tilknyttet som part på sagen i Captia Kontrolresultaterne skal tastes i VAKS En kontrolsag i Captia skal altid indeholde kontrollørenes navn og afdeling 37

38 Retsgrundlag Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2015/2333 af 14. december 2015 om ændring af gennemførselsforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførselsbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97. Kommissionens forordning (EF) nr. 911 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas og bedriftslister. Kommissionens forordning (EF) nr af 23. juni 2003 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindste krav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) nr. 494 af 27. februar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) nr. 509 af 8. marts 1999 om forlængelse af maksimumfristen for øremærkning af bisonokser. 38

39 Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) Nr. 933/2008 af 23. september 2008 om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår identifikationsmærkning af dyr og flytningsdokumenternes indhold. Kommissionens forordning (EF) Nr. 759/2009 af 19. august 2009 om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder. Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med identifikation og registrering af får og geder med senere ændringer. Rådets forordning (EF) Nr. 1560/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder. Bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om registrering af besætninger i CHR. Bekendtgørelse nr af 1. december 2016 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, med senere ændringer. Lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014 af lov om hold af dyr. Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Bilagsoversigt Alle bilag findes på NAERs intranet under Kontrolportalen Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Dyrevelfærd tilkald af dyrlæge gl. bilag II - orientering til Fødevarestyrelsen Uidentificerede dyr og besætninger Quick guide Regler om kreaturer på fællesgræs Svig Bilag 7 Faginstruks 8 (krav 2.3) 39

40 Bilag 8 Faginstruks 9 (krav ) Bilag 9 Bilag 10 Bilag III - 1 stikprøve får og geder Bilag III - 2 stikprøve får og geder 40

41

42 Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tel mail@naturerhverv.dk