Affaldsbekendtgørelsen

Transkript

1 Høringssvar fra KL over udkast til bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om affaldsdatasystemet samt bekendtgørelse om affaldsregisteret og registrering heri og om godkendelse af indsamlingsvirkso mhed. KL har modtaget ovennævnte udkast i faglig høring. Vi skal på den baggrund udtale følgende, idet der tages forbehold for den politiske behandling af sagen. Affaldsbekendtgørelsen Generelle bemærkninger Det er positivt at der med bekendtgørelsen lægges op til mere brugervenlighed, og at man søger at øge tilgængeligheden af bekendtgørelsen bl.a. ved at udskille bestemmelserne om affaldsdatasystemet og affaldsregisteret. Brugervenligheden kan dog øges endnu mere, hvis høringsudkastet og den endelig bekendtgørelse fremgår med kapitel og bilagsoversigt i starten af b e- kendtgørelsen. Den 27. november 2012 Jnr K04 Sagsid Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /11 Behov for bedre overgangsbestemmelser Vi skal anbefale, at ændre overgangsbestemmelserne, så kommunerne reelt får mulighed for at leve op til den nye regulering. Det er ikke er praktisk muligt for kommunalbestyrelsen, at ændre og vedtage nye regulativer samt fastsætte gebyrer inden den 1. januar Dette forhold, at bekendtgørelsen udsendes med en meget kort frist til implementering, er også påpeget i de to tidligere høringssvar til bekendtgørelsen i 2010 og Fortsat udfordringer med gebyrregler Der er fortsat udfordringer med gebyrreglerne for kommunerne som opleves administrativt tunge. Der mangler en afklaring fra Miljøstyrelsen i for-

2 hold til EU-retten med opkrævning af gebyr via BBR for brug af ordningen for dagrenovationslignende affald ved erhverv. Som vi skrev i vores høringssvar til miljøbeskyttelsesloven af 23. august 2012 vil adgang til genbrugsstationerne på tværs af kommunegrænserne løse visse praktiske problemer for virksomheder, der genererer affald udenfor sin hjemkommune, idet disse virksomheder ikke længere skal køre så langt for at komme af med affaldet. Vi påpegede samtidig, at ændringerne efter KL s opfattelse giver kommunerne betydelige udfordringer af såvel administrativ som økonomisk karakter. Betænkeligheder går på, at der åbnes op for at shoppe mellem genbrugspladsordninger. Dette vil i KL s øjne medføre, at nogle genbrugspladser kan blive særdeles hårdt belastet, mens andre ikke kan få deres omkostninger dækket og dermed vil være nødsaget til gebyrforhøjelser og i sidste ende muligvis lukning. KL har tidligere peget på denne problemstilling i brev af 8. december 2011 indeholdende det økonomiske høringssvar vedr. den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen (MST ). KL påpegede i den forbindelse, at der fra statslig side bør tages initiativ til at sikre, at den ovenfor og i brevet af 8. december 2011 beskrevne situation ikke opstår, idet det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, fordi det på sigt kan medføre betydelige økonomiske udfordringer for en række kommuners ordninger. Dertil kommer, at det kan være problematisk for de virksomheder, der har behov for at benytte en lokal genbrugsplads, såfremt denne må lukkes som følge af et vigende indtægtsgrundlag pga. shopping. Finansiering af affaldsforebyggelse ønskes For at kommunerne får mulighed for at følge op på det nationale og internationale fokus på affaldsforebyggelse, som bl.a. ses ved at nationalstaterne fremover er forpligtet til af lave planer for forebyggelse, bør affaldsforeby g- gelse også indgå øverst i det kommunale affaldshierarki ( 12). Samtidigt bør det også være muligt at finansiere affaldsforebyggende tiltag, jf. 52. Kapitel 2 Definitioner I nogle kommuner indsamles forskellige affaldstyper (f.eks. plast, glas, m e- tal) som en samlet fraktion i en separat beholder. Indholdet sorteres efterfølgende og genanvendes/nyttiggøres. Denne "kildeopdeling" åbner bekendtgørelsen ikke mulighed for i dag, hvor der er krav om kildesortering. Det vil være hensigtsmæssigt at indføre et begreb, som lovliggør denne indsamlingsmodel. 2

3 Trods forsøg på at gøre bekendtgørelsen mere overskuelig virker definitionerne af genanvendelse, materialenyttiggørelse og anden endelig materialenyttiggørelse stadig uklare ( 3, nr. 29, 30 og 45), og i yderste konsekvens sættes lighedstegn mellem genanvendelse, materialenyttiggørelse og oparbejdning af materialer til brændsel. Det virker ikke hensigtsmæssigt og definitionerne bør formuleres, så det tydeligt fremgår tydeligt, at oparbejdning til forbrænding ikke er en del af materialenyttiggørelsen. Desuden er der to definitioner på Anden endelig materialenyttiggørelse (nr. 9 og nr. 45). Det er vigtigt, at den rette definition bibeholdes, at den nye tekst ikke kommer til at indgå, som den ser ud i høringsudgaven. I definitionen på anden materialenyttiggørelse i nr. 45 står der, at det omfatter omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel. Dette strider stærkt imod 66 og i det hele taget hele kap. 10. Kapitel 7 Kommunale affaldsordninger Haveaffald fremgår som en del af definitionen på husholdningsaffald, og på den baggrund kan man overveje, om der ikke i ordningskapitlet bør stå, at kommuner har pligt til at etablere en ordning for haveaffald. Derudover savnes stadig i kapitlet muligheder for at erhverv må benytte kommunens ordninger for genanvendeligt affald i et omfang, der svarer til husholdningernes brug. 40, stk. 4. Det må være en fejl i stk. 4, når der står at det alene er tilladt for virksomheder i kommunen at aflevere emballeret affald på genbrugspladserne hvis det er emballeret i klare sække. Denne paragraf bør omformuleres, så kravet om, at affald skal være emballeret i klare sække, også kommer til at gælde for andre end virksomheder i kommunen. Kravet bør gælde alle virksomheder, der benytter genbrugspladsen både kommunale virksomheder, virksomheder i kommunen, virksomheder fra andre kommuner og udenlandske virksomheder. Det fremgår af 40 stk. 5, at der stadig gælder en grænse på 200 kg farligt affald om året som kan afleveres på genbrugspladsen pr. p-nummer. Hvordan skal det sikres, at virksomhederne nu ikke afleverer mere, når de kan køre i flere kommuner? Kommunerne har ikke fælles systemer som de kan kigge i på tværs af kommunegrænserne. Kapitel 8 - Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer Efter nogle års erfaring er det stadig tydeligt, at det er uhensigtsmæssigt med de mange fritagelsesmuligheder. Den optimale løsning vil være helt at 3

4 afskaffe bilag 7 og 8, hvilket bør indgå i evalueringen af ordning for genbrugspladser. 57 Der er en trykfejl i stk. 3, hvor der henvises til stk. 3. Det skal i stedet være en henvisning til stk , stk. 1. Kommunen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder med branchekoder, som fremgår af bilag 7, hvor virksomheden på p-nummeradressen har 0-1 ansatte. Dette bør ændres til 0 ansatte, da virksomheder, hvor der er ansatte, ikke kan undgå at producere affald og dermed bør betale administrationsgebyr. I stk. 1 står fortsat "i opgørelsen af antal ansatte tæller ejeren af virksomheden med, hvis ejeren udfører arbejde for virksomheden". Dette er helt umuligt for kommunen at vurdere og kan kun kontrolleres ved en direkte kontakt til virksomheden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og alt for ressourcekrævende. De data, der skal anvendes skal kunne trækkes direkte i en database, og dette stemmer ikke overens med, hvordan antal ansatte er opgjort i CVR. 59, stk. 3 Miljøstyrelsen bør sikre, at en liste over virksomheder med en lønsum under kr. bliver tilgængelig for kommunerne. 59, stk. 4 Denne fritagelsesmulighed bør helt fjernes fra bekendtgørelsen. Det giver unødvendig stor administration. Der bør ikke være mulighed for fritagelse. 59 stk. 5 Det bør præciseres, hvorvidt der kan opkræves gebyr efter 59, stk. 5 ved virksomheder, der ikke er hjemhørende i kommunen og udenlandske virksomheder, der tilmelder sig ordningen med genbrugspladsen. 4

5 Kapitel 10 - Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse 65 Vi foreslår, at det tydeliggøres, at materialernes i emballerede fødevarer (både det organiske og emballagen skal genanvendes) og virksomhederne kan vælge at overdrage emballerede fødevarer til et anlæg eller selv vælge at skille fødevaren for emballage. 66 I 66 skal organisk affald tilføjes som en af de fraktioner, hvor væsentlige dele af det kildesorterede organiske affald skal frasorteres til genanvendelse til jordbrugsformål. Derudover er det ikke hensigtsmæssigt at den nye definition af Anden endelig materialenyttiggørelse giver mulighed for at oparbejde fx papir til brændsel. Sidst i paragraffen står, at de genanvendelige affaldsfraktioner der nævnes, kan anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. I 3 er der to forskellige definitioner af anden endelig materialenyttiggørelse, i 9) og i 45). I 45) defineres begrebet som omforarbejdning til materialer der skal anvendes til brændsel eller til opfyldsoperationer. Skal det forstås som at de genanvendelige fraktioner, der nævnes i 66, gerne må omforarbejdes og forbrændes? Det er uhensigtsmæssigt at der er to definitioner på samme begreb. 67 stk. 3 Det virker underligt, at virksomheder ikke må opbevare genanvendeligt affald i mere end 1 år (bortset fra det organiske) ( 67, stk. 3) og meget svært for kommunerne at håndhæve. Kapitel 15 - Den nationale regulativdatabase 83 Gebyret for regulativdatabasen indbringer årligt Miljøstyrelsen over kr. fra kommunerne. For dette beløb bør Miljøstyrelsen kunne levere et lettere tilgængeligt og mere fleksibelt system, end det er tilfældet med den nationale regulativdatabase NStar i dag. Kapitel 19 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 89 og 90 5

6 Det virker lidt underligt, at kommunerne skal benytte gebyrstrukturen beskrevet i 89 stk. 2 i en overgangsperiode såfremt kommunen ikke når at få implementeret ændringerne i regulativet inden 1. januar Vi foreslår at der i stedet åbnes op for at gebyrerne for 2012 eller allerede besluttede gebyrer for 2013, videreføres i 2013 indtil regulativet er på plads. I samme paragraf skal henvisningen til 39 rettes til giver ikke mening og det må være en fejl at den stadig er med i bekendtgørelsen. Sproglige rettelser i øvrigt Generelt trænger sproget stadig til lidt finpudsning, fx i 15, pkt. 1, hvor der tales om erhvervsaffald fra virksomheder. Sproglig ensretning: I kapitel 9 er Borgere og virksomheder ændret til affaldsproducenter og affaldsindehavere. I kapitel 10 ( 63) tales om A f- faldsproducerende virksomheder, som vel med fordel kunne være affaldsproducenter og i kapitel 11 anvendes igen virksomheder ( 69 og 71-74), som vel er analogt med affaldsproducenter og affaldsindehavere Affaldsdatabekendtgørelsen Der er nedsat en myndighedsgruppe for Affaldsdatasystem og Affaldsregister. I denne gruppe er der blevet diskuteret mange forbedringer til affaldsdatasystemet - disse forbedringer fremgår ikke af udkastet til bekendtgørelsen af affaldsdatasystemet. Umiddelbart ser der ud til, at der ikke er sket mange tekstændringer i udkastet, men at affaldsdatadelen blot er taget ud af affaldsbekendtgørelsen. Fremadrettede ændringer af affaldsdatabekendtgørelsen bør koordineres med de punkter, myndighedsgruppen har påpeget. Generelt om kvalitetssikring af data Kommunerne bør kunne forvente, at de data de modtager fra systemet i et stort omfang er kvalitetssikret, når data bliver tilgængelige for kommunerne. I betragtning af de vanskeligheder der har været med indberetningerne hidtil virker det urealistisk indenfor en overskuelig årrække at opnå valide data på EAK-niveau. I stedet bør systemet fokusere på at få de korrekte data på Indberetningstypeniveau. Generelt ser kommune frem til at kunne udtrække data af god kvalitet fra affaldsdatasystemet.. Kapitel 5 Indberetning af data om affald 5 I 5 stk. 3 står: For affald, der stammer fra kommunale indsamlingsordninger og fra husholdninger, herunder affald fra genbrugspladser, skal anlæg 6

7 og virksomheder, jf. stk. 1, som indberetter disse data, ved indberetning angive P-nummer for den kommunale institution, der forestår ordningen. Miljøstyrelsen bør se nærmere på definitionen af P-nummer, som er følgende ifølge Det centrale virksomhedsregister: Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt ét såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer) for hver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra. P-nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Da virksomheden tildeles et P-nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed, kan der således være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer. En produktionsenhed er en adresse, der ejes af en virksomhed; en adresse, hvor virksomheden udfører aktiviteter. Som det fremgår af definitionen, så er et P-nummer altid tilknyttet den adresse, hvor der udføres en aktivitet og ikke en ordning, som det et skrevet i 5 stk. 3. På baggrund af definitionen på et P-nummer bør Miljøstyrelsen ændre teksten i 5 stk. 3 eventuel oprette et specielt nummer, som virksomhederne kan bruge til disse aktiviteter. 7 Der mangler en klar dato for, hvornår Miljøstyrelsen har kvalitetssikret data og betragter dem som endelige. Man kan evt. overveje at sætte kommunernes adgang til data til 1. maj, og så forvente, at Miljøstyrelsen inden da har lavet rettelserne i systemet. Det er således uklart, hvem der har ansvaret, når en virksomhed ikke indberetter korrekt. Ifølge 7 kan kommunerne rette i data og orientere virksomheden; men ofte vil kommunen ikke kunne tilføje det korrekte tal; men bare konstatere at indberetningerne ikke stemmer (fx ikke indberettet noget husholdningsaffald). Det anbefales at kommunerne i sådanne tilfælde kan rette henvendelse til sekretariatet i Miljøstyrelsen, som derefter kan tage dialogen med virkso m- heden, eftersom det kan være en generel fejl i forhold til flere kommuner eller teknisk (system-til-system indberetning). Det bør være virksomheden selv, der retter i affaldsdata på opfordring/i dialog med kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen. Hvis de, der indberetter data, selv retter fejl, så undgås der fremadrettede fejl. Desuden kan de, der indberetter data, altid forstå dataene bedre. Desuden kan spredte rettelser gennemført af kommunalbestyrelsen og Miljøstyrelsen medføre uoverskuelige fejl i affaldsdataene. Derfor lad dem, der indberetter, selv rette deres fejl! 7

8 7 stk. 2: Hvornår vil dataene være tilgængeligt, når der må rettes i dem frem til den 30. november? Der skal bruges valide data i forbindelse med blandt andet det grønne regnskab, som har deadline den 1. april (altså otte måneder tidligere!). Kapitel 4 Gebyrfinansiering af Affaldsdatasystemet 8 Der er fortsat tale om temmelig højt gebyr. Gebyret medfører, at fx Aalborg Kommune skal betale mere end kr. pr år til affaldsdatasystemet. Det er en meget høj årlig udgift, og højere end det beløb kommunen tidligere brugte på selv at indsamle valide affaldsdata. På landsplan må det årligt indbringe i størrelsesordenen 8 mio. kr. Med den store sum forventer kommunerne et system af høj kvalitet, der fungerer og kan levere pålidelige og valide data på producentniveau. Det er utilfredsstillende, at systemet og Miljøstyrelsen ikke har kunnet levere valide data for 2010, og at kommunerne derfor må leve med et "hul" i kortlægningen. Man kan frygte, at "hullet" bliver endnu større, da det fortsat kræver et temmelig stort arbejde, hvis data for 2011 skal blive valide. Affaldsregisterbekendtgørelsen 2, pkt. 7 Der er 2 definitioner på anden endelig materialenyttiggørelse i affaldsbekendtgørelsen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. 2, pkt. 18 Definitionen Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse findes ikke i den kommende affaldsbekendtgørelse. Det er tydeligvis en fejl, at der er kommet en definition nr. 45, på anden endelig nyttiggørelse, da der allerede eksisterer en definition på dette b e- greb, nemlig nr. 9 (og da nr. 45 er placeret forkert alfabetisk). Men det er meget vigtigt, at den rette definition bibeholdes, at den nye tekst ikke kommer til at indgå, som den ser ud i høringsudgaven. I definitionen på anden materialenyttiggørelse i nr. 45 står der, at det omfatter omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel. Dette strider stærkt imod 66 og i det hele taget hele kap. 10. Det er forhåbentlig ikke intentionerne, at nyttiggørelse som brændsel skal sidestilles med nyttiggørelse ved genanvendelse o. lign! 8

9 Kapitel 5 Når en indsamlingsvirksomhed godkendes bør det overvejes, om man kan stille nogle krav for at få lov til at indsamle en given fraktion. Fx har mange indsamlingsvirksomheder angivet at de transporterer madaffald, jf. 15, pkt. 3 uden reelt at være interesseret i at transportere denne fraktion og heller ikke være interesseret i, at tilbyde virksomhederne de rette værktøjer til at indsamle fraktionen, fx madaffald. 22 Det fremgår af paragraffen, at registrering som indsamlingsvirksomhed kan slettes hvis bekendtgørelsen ikke overholdes. Det bør defineres, hvad der menes med grov forsømmelse i forbindelse med aktiviteterne. Når nu virksomhederne gennemgår en uddannelse for at få et indsamlerbevis bør man forvente, at de kan rådgive om reglerne for kildesortering, og hvis indsamlingsvirksomheden undlader at gøre dette eller indsamler noget affald, som kunne være blevet kildesorteret og genanvendt, bør Miljøstyrelsen kunne tilbagekalde deres godkendelse. Burde bestemmelsen ikke også gælde for transportører, forhandlere og mæglere. Vi er klar over, at det er indsamlingsvirksomhederne som overtager ansvaret, det gør en transportør ikke, men det er bare ikke altid sådan det foregår i praksis. 26 I 26 strafbestemmelserne vil vi gerne have en strafbestemmelse ind for transportører som ikke kører til godkendt anlæg. De bør selvom de ikke har det overordnede ansvar, være reglerne bevidst så de kan rådgive deres kunder. Kommunerne ser sager hvor transportørerne reelt overtager ansvaret selvom de er registreret som transportører. Andet Der bør udarbejdes en bedre brugerflade til Affaldsregisteret. For en almindelig virksomhed, som fx gerne selv vil aflevere sit elektronikaffald på et forbehandlingsanlæg er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for det at via affaldsregisteret finde et forbehandlingsanlæg. Det skyldes, at der ikke i søgningerne kan skelnes mellem virksomheder der indsamler og virksomheder, der både indsamler og forbehandler affald. For brugervenlighedens skyld bør det derfor være muligt let at fremsøge steder, som modtager anlægget. Mange virksomheder ville desuden vælge at søge under genanvendelsesanlæg eftersom de ikke nødvendigvis skelner mellem oparbejdning 9

10 og genanvendelse, men bare har en hovedinteresse i at finde et sted, som kan modtage affaldet. Derudover er de affaldsfraktioner, man kan søge på i registeret ikke nødvendigvis de mest logiske for virksomhederne. Der er mange restauranter, der har behov for indsamler til friturefedt; men friturefedt er ikke én af affaldsfraktionerne, der kan fremsøges. Det er generelt lidt uklart, hvem der skal sikre, at en virksomhed står opført i registeret. Hvis en kommune opdager, at en virksomhed udenfor kommunen indsamler eller forbehandler affald fra egen kommune, men ikke er registreret i Affaldsregisteret, skal kommunen så tage kontakt til virksomheden, Miljøstyrelsen eller virksomhedens beliggenhedskommune? Restproduktbekendtgørelsen Ud over ovenstående bemærkninger, skal KL gøre Miljøstyrelsen opmærksom på, at vi fortsat finder, at det vil være et problem, hvis det fastholdes, at 14 i restproduktbekendtgørelsen ophæves. Indførelsen af reglerne om identifikation af PCB i bygninger og regler om anmeldelse af affald fra renovering eller nedrivning af bygninger overflødiggør på ingen måde anmeldebestemmelsen i 14 i restproduktbekendtgørelsen. Hvis det var sådan, at de behandlingsanlæg som oparbejder byggeaffald til fri anvendelse, udelukkende modtog kildesorteret byggeaffald fra renoveringer og nedrivninger, som nu bliver omfattet af de nye regler, så ville 14 i restproduktbekendtgørelsen kunne ophæves uden problemer. Men anlæggene modtager ud over det kildesorterede affald store mængder usorteret byggeaffald og byggeaffald som er deponiaffald, samt usorteret byggeaffald fra genbrugspladserne. Dette affald indgår sammen med de rene fraktioner, i anlæggenes produktion af genbrugsballast, som anlæggene hidtil har anmeldt efter 14, selv om dette produkt typisk ikke opfylder vilkårene i restproduktbekendtgørelsen til frit at kunne anvendes uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Med en ophævelse af 14 afskæres kommunerne fra at kunne føre kontrol med, om det byggeaffald, som anvendes uden tilladelse, rent faktisk opfy l- der betingelse i restproduktbekendtgørelsens 11, stk. 1 om at være sorteret og uforurenet byggeaffald. Kontrollen vil ikke på samme effektive måde gennemføres ved det almindelige miljøtilsyn med sorteringsanlægget, da det næppe vil være i strid med 10

11 anlæggenes miljøgodkendelse, at de oparbejder genbrugsmaterialer, som ikke opfylder kravene til fri anvendelse. Sorteringsanlægget må gerne lave genbrugsballast, men det kan ikke anvendes uden tilladelse efter Miljøb e- skyttelseslovens 19, så det er først, når produktet fraføres anlægget med henblik på anvendelse, at det er muligt at forholde sig til, om affaldet opfylder kravene til fri anvendelse, eller om der skal meddeles en tilladelse efter 19, og uden anmeldelserne er vi som sagt afskåret fra at føre denne kontrol. Med venlig hilsen Anders Christiansen 11