TC307 Sporing af hvaler i Afrika

Transkript

1 Har du nogensinde drejet din teodolit mod havet og tænkt, det må ku bruges til noget? På verdensplan er der flere havbiologier der gør det dagligt, og som del af sit PhD-studie i Sydafrika anvender Katja Vinding Petersen en Leica TC307 sponsoreret af Leica, Danmark til at spore hvalerne og delfiner i havområdet ved Dyer Island. Forskningsområdet ligger 2 timers kørsel fra Cape Town i det velkendte hotspot for hvidhajer ved Gansbaai. Foruden den store hvidhaj findes der også et væld af hval- og delfinearter, samt æselpingviner og pelssøløver. Ud for sydspidsen af Sydafrika mødes den kolde benguelastrøm fra Atlanterhavet med den varme agulhasstrøm fra det Indiske Ocean. Det giver ophav til et usædvanligt rigt maritimt liv, som tiltrækker og brødføder et væld af havpattedyr. Her ligger Dyer Island som er en beskyttet ø og et vigtigt fuglereservat. Området er også specielt kendt for sin høje koncentration af hvidhajer som tiltrækkes af den lokale koloni af Afrikansk pelssøløve. Området er kåret som et af de 20 vigtigste bevarelsesområder for havpattedyr i verden, og ikke mindst er stedet berømt for sin høje koncentration af store hvaler (i særdeleshed sydlig rethval og pukkelhval) såvel som delfiner. Imidlertid er der aldrig blevet foretaget en grundig undersøgelse af forekomsten af hvaler og delfiner i området. Katjas PhD-projekt er det første studie nogensinde, der kortlægger bestandene af hvaler og delfiner langs sydspidsen af Sydafrika igennem en kombination af de nyeste videnskabelige moniteringsmetoder, deriblandt

2 teodolitsporing, akustiske undersøgelser, satellitmærkning og fotoidentifikation. Titlen på projektet er: e Udbredelse, habitatanvendelse og adfærd hos hvaler i The Greater Dyer Island område, Western Cape, Sydafrika. Det maritime liv ud for Sydafrika er under stærk menneskelig påvirkning. I studieområdet vil denne påvirkning blive betydeligt større, hvis et planlagt atomkraftværk bliver opført på kysten. Udover at have en stor forskningsmæssig interesse vil kortlægningen af forekomsten af hvaler og delfiner kunne udgøre en essentiel grundsten i udarbejdelsen af en naturbevarelsesplan for dette unikke havområde, der endnu ikke er officielt beskyttet. Katja Vinding Petersen er indskrevet som PhD-studerende på Pretoria Universitet i Sydafrika, et af landets førende universiteter. Pretoria Universitetet udmærker sig ved at være det universitet i hele Afrika, hvor man finder de største kapaciteter indenfor havpattedyrforskning. PhD-studerende i Sydafrika forventes i mange tilfælde, selv at skulle skaffe sponsorater og specieludstyr. Leica Danmark fandt forskningsprojektet i Sydafrika så interessant, at de har hjulpet Katja med en teodolit og teknisk support -og på grund af denne støtte, er moniteringen af hvalerne og delfinerne opstartet i år. Projektet udføres desuden i tæt samarbejde med den lokale naturbevarelsesorganisation Dyer Island Conservation Trust (DICT; som yder vigtig logistisk bistand i form af adgang til forskningsskibe og kontorfaciliteter. Katja kom til Sydafrika første gang i 2006, da hun var ombord på Galathea 3- ekspeditionen. Hun afmønstrede i Cape Town og brugte det meste af sine 3 ugers ferie på at hjælpe til på en hvalsafaribåd. Efter at hun afsluttede sine biologistudier

3 på Københavns Universitet i 2007 med speciale i havpattedyr og lyd, vendte hun tilbage til Sydafrika og det er i dag den selvsamme båd og naturbevarelsesorganisation (DICT) som Katja samarbejder med om sit PhD-projekt. Der er primært 6 hvalarter som anvender området ofte; Sydlig rethval (Eubalaena australis), pukkelhval (Megaptera novaeangliae), Bryde s hval (Balaenoptera edeni), pukkeldelfiner (Sousa chinensis), almindelig delfin (Delphinus delphis) og øresvin (Tursiops aduncus). Der er blevet observeret spækhuggere samt Heaviside s delfin i området, men det er yderst sjældne gæster. Teodolitsporing Siden august 2011 er hvalerne og delfinerne langs den Sydafrikanske kyst i området Greater Dyer Island blev sporet med en teodolit. Ved hjælp af triangulering er det muligt at bestemme dyrenes position i havet. To nærliggende bjergtoppe anvendes som referencepunkter og ud fra de målte horisontale- og vertikale vinkler omregnes dyrenes aktuelle positioner til længde- og breddegrader. Disse data plottes efterfølgende i ArcMap og dermed opnås sammenhængende spor af de observerede dyrs færden. For at opnå en præcis lokalisering af dyrene, er det vigtigt at landstationen er placeret så højt over havets overflade og så tæt på kysten som muligt. Observatøren skal foruden at bestemme dyrenes position også aflæse adfærd og artsbestemme dyrene. Hver gang der foretages en aflæsning med teodolitten fokuseres der så vidt muligt på midten af dyrets krop, når dyret er nede i en dønning, samt ved overgangen mellem dyret og havoverfladen. På nuværende tidspunkt er der 2 velfungerende landbaserede stationer, hvorfra dyrene spores: Vandtårn ved Pearly Beach Den lokale kommune Overstrand Municipality har givet adgang til et højt vandtårn tæt på stranden. Tårnet er 38.5m over havets overflade, hvilket gør det ideelt som platform for observationerne. Inden tårnet rigtig kunne tages i brug skulle det modificeres lidt. Først og fremmest blev der

4 bygget en piedestal af mursten og cement på toppen af vandtårnet som teodolitten kan stilles på vha. en malkeskammel. Desuden var det nødvendigt at få en professionel bjergklatre til at sikre selve opstigningen inde i tårnet. I Sydafrika er der ikke de samme regulativer som i Danmark, så der findes kun 2 lange åbne jern stiger og hvis man mister grebet er det bare ærgerligt! Efter kyndig vejledning er der nu investeret i klatreseler samt opsat sikkerhedsreb. Vandtårnet ved Pearly Beach, 38.5meter over havets overflade. Herfra spores hvaler og delfiner ved hjælp af teodolit. En privat sommerhusterrasse i bugten ved Pearly P Beach Sydafrikanere er generelt meget interesserede i naturbevarelse, og der er stor opbakning fra det lokale samfund omkring projektet. Derfor har det ikke været noget problemer at få adgang til forskellige sommerhus terrasser. Den største udfordring var at vælge den rigtige! På nuværende tidspunkt anvendes en sommerhusterrasse som ligger lige ved bugten ved Pearly Beach. Det er det bedste sted på nuværende tidspunkt, men det er ikke helt højt nok. Derfor vil der i fremtiden blive bygget to observationstårne på højere punkter ved kysten. Når teamet er ude og spore hvalerne, starter de inden solen står op, så de er klar en halv time efter solopgang. Teamet består normalt af 2-3 personer. Først udføres en vejrrapport, hvor data indsamles om: vindretning, vindstyrke, sigtbarheden, tåge, højden af dønningerne, tidevandshøjden og målingerne af hvor langt væk fra horisonten det er muligt at spore blåsten af en hval. Det tager i alt 5-7 minutter.

5 Teamet scanner derefter med kikkerter hele det synlige havområde for at tælle samtlige hvaler, delfiner og skibe. Afhængig af observationerne af dyrene tages der en beslutning om hvilke dyr, der skal spores med teodolitten ud fra følgende prioriteringsliste: 1. Delfiner af alle arter 2. Sydlige rethval med kalv 3. Sydlige rethval i parringsgruppe (Surface Active Group (SAG)) 4. Enlige sydlige rethvaler 5. Pukkelhvaler eller Bryde s hvaler. Det er ofte muligt at spore flere grupper eller individer på samme tid. Det afhænger af adfærden og aktivitetsniveauet hos dyrene. En parringsgruppe bliver ofte i samme område i flere timer, og derfor kan de let spores sideløbende med en gruppe delfiner eller en sydligrethvalko med sin kalv. Hver time foretages endnu en vejrrapport og området scannes igen. Teamet forsætter hele dagen indtil en halv time før solnedgang eller hvis vejret ændrer sig og vinden f.eks. tager til. Teodolitsporing af hvaler og delfiner. Katja Vinding Petersen i gang med at bestemme én af de to nærliggende bjergtoppe, som anvendes som referencepunkt.

6 Kombinationen ionen af flere metoder TC307 Teodolitsporing er et stærkt redskab, men når vinden fra Antarktis rammer den Sydafrikanske kyst kan bølgerne være så store, at dyrene ikke kan ses, og det er samtidig fysisk umuligt at stå på toppen af vandtårnet eller når natten falder på, er det ikke muligt at anvende teodoliten. Planen er at montere akustiske lyttestationer på havbunden, som kan optage hvalerne og delfinernes lyde. I dagtimerne når det er muligt at anvende teodolitsporingen, er det muligt at bestemme antallet af dyr i nærheden af lyttestationen og ved at kombinere lydoptagelserne med teodolitobservationerne, er det ambitionen at kunne bestemme hvor ofte og hvor mange hvaler og delfiner der er i området. Udfordringen er - at ikke alle hvaler og delfiner producerer lyde konstant og specielt mødre med kalve er ofte meget stille. I november 2011 vil en lyttestation af mærket Loggerhead blive monteret på havbunden som del af et pilotforsøg. Lyttestationen vil blive moniteret af dykkere, som er tilknyttet et lokalt miljøcenter, som allerede har undervandsstationer, der indsamler data om salinitet, temperatur og strømforhold. Danmarks Miljøundersøgelser er involveret i pilotforsøget og stiller en Loggerhead samt en teknikker til rådighed. Resultaterne fra dette forsøg vil danne basis for den fremtidige akustiske sporing af dyrene. Foruden teodolitsporing og lydoptagelserne analyserer Katja også data som er indsamlet på hvalsafaribåden siden Det er et omfattende datasæt, som indeholder vigtige oplysninger om f.eks.: art, antal, adfærd og position. Desuden findes der et stort arkiv af fotos, som kan anvendes til at genkende enkelte individer. Delfinerne og Bryde s hvalerne kan genkendes på mærker i rygfinnen, pukkelhvalerne kendes på formen af halefinnen og de sydlige rethvaler genkendes på de vorteagtige udvækster på hovedet, kaldet calosities og som består af ruerer som vokser på hvalens hårde hud. På den måde er det muligt at finde ud af, om de samme individer anvender området.

7 TC307 En fjerde teknik som vil blive anvendt, er sporing vha. satellitmærkning. Wildlife computers som står bag udviklingen af satellitmærker til vilde dyr har sponsoreret 3 satellitmærker til projektet som skal anvendes til pukkeldelfiner. Denne truede dyreart findes kystnær og bevæger sig sjældent længere end 20 km fra kysten og derfor er den meget udsat for menneskelige påvirkninger. I forskningsområdet er der indtil videre identificeret 36 individer, hvoraf 18 anvender områder jævnligt. Pukkeldelfiner er meget sky og kommer sjældent tæt på både. De lever normalt i små grupper, bestående af 2 til 5 individer. Grupper på op til 25 er observeret langs Sydafrikas kyst, men det er utrolig sjældent. I forskningsområdet observeres pukkeldelfinerne hele året rundt, men kun i få dage om måneden. Dyrene observeres primært i færd med fouragering eller socialisering, ved et område tæt på en flodudmunding, hvor der findes multer (en fiskeart). Vejen frem I de kommende 3 år vil Katja monitere hvalerne og delfinerne vha. teodolitsporing, akustiskmonitering og satellitsporing. Resultaterne fra PhD-afhandlingen vil blive anvendt til naturbevarelse af området. Fokus er, at kunne udpege sensitive tidsperioder samt kystområder, som har kritisk betydning for hvalerne og delfinerne.

8 Projektet er afhængigt af frivillige hjælpere, som både deltager i teodolitsporingen i felten samt oparbejdning og analyse af; data, lydoptagelser og arkivdata fra hvalsafaribåden. Frivillige fra hele verden deltager og får erfaring med feltarbejde og databehandling, som de senere hen kan anvende i deres egne studier. Frivillige betaler deres egen kost og logi samt flybillet og de skal minimum deltage i 1 måned. Følg projektet på: Frivillige hjælpere og donationer er velkomne. Kontakt Katja på: katja@whalewatchsa.com Tak Speciel tak til: Rikke Pedersen, Leica Geosystems A/S, Danmark Support. Flemming Lopdrup, Leica Geosystems A/S, Danmark. Brian Lund, Landinspektør. Tak til andre sponsorer og samarbejdspartnere: Wilderness Wildlife Foundation Dyer Island Conservation Trust PADI Foundation Knud Højgaards Fond Wildlife computers Overstrand municipality Cape Nature

9 Faktuelle oplysninger om Sydlige rethvaler: Arten er fredet over hele verden. I 2001 anslog Den Internationale Hvalkommission, at der var på den sydlige halvkugle. Bestanden stiger for tiden med anslået 7 procent årligt. Bestanden er delt i tre populationer, der hvert år fra juni til december søger imod 3 forskellige kyster: Australiens, Argentinas og Sydafrikas. Hvalerne bliver gamle over 100 år, skønner man, selv om det er svært at vurdere alderen på bardehvalerne. På tandhvalerne kan man se antallet af leveår ved at skære tænderne igennem og tælle årringene (som på træstammer). Det er en voldsom affære, når de sydlige rethvaler parrer sig. Nogle gange har man registreret, at der er helt op til 15 hanner om en hun. Hunnerne er drægtige et helt år og opholder sig alene, indtil fødslen er overstået. Derefter opfostrer de ungen et års tid og bruger tid på at komme til kræfter. Så fra deres niende år, hvor de er kønsmodne, får hunnerne en unge cirka hvert tredje år og op mod 30 i deres levetid. Når hvalerne ikke er ved den Sydafrikanske kyst, befinder de sig i Sydhavet, tæt på de sub-antartiske øer. Her filtrerer de havet for Krill og opbygger deres fedtdepoter. De kan have op til 30 cm tykt spæklag. Nogle få hvaler foretager ikke den længe migration, men overvintrer ved Sydafrikas nordvest-kyst, hvor de fouragerer.