Fa fuldt udbytte af din bibellæsning SIDE 7. Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord SIDE 12. Forvis jer om de mere vigtige ting SIDE 22

Transkript

1 15. APRIL STUDIEARTIKLER JUNI Fa fuldt udbytte af din bibellæsning SIDE 7 SANGE: 114, JUNI Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord SIDE 12 SANGE: 37, JUNI Forvis jer om de mere vigtige ting SIDE 22 SANGE: 70, JUNI Giv ikke tabt SIDE 27 SANGE: 129, 63

2 STUDIEARTIKLER ˇ Fa fuldt udbytte af din bibellæsning ˇ Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord Paulus skrev at Guds ord er levende og virkende. (Hebr. 4:12) Men Guds inspirerede ord vil kun virke i vores liv hvis vi studerer det og lever efter det. Disse artikler peger pa en effektiv bibelstudiemetode og viser hvordan vi kan lade visdommen fra Gud pavirke vores tjeneste og vores personlige liv. NEPAL FORSIDE: I de fleste menigheder mødes brødrene klokken 7.30 om morgenen, hvis ikke før, for at forkynde. De udnytter enhver lejlighed til at forkynde for folk pa gaden ˇ Forvis jer om de mere vigtige ting ˇ Giv ikke tabt BEFOLKNING Vi har det privilegium at tilhøre Guds universelle organisation. Men hvordan kan vi samarbejde helt og fuldt med den i dag? Hvad vil hjælpe os til at holde trit med Jehovas organisation og ikke give tabt? Det vil disse artikler forklare. FORKYNDERE BIBELSTUDIER I de sidste fem ar har den arlige vækst i antallet af forkyndere i Nepal gennemsnitlig været pa 14 procent ØVRIGE ARTIKLER FORKYNDERE BIBELSTUDIER 3 De mødte villigt frem i Mexico ars heltidstjeneste ved polarcirklen Vidste du det? Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervis ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny VerdenOversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab April 15, 2013 Vol. 134, No. 8 Semimonthly DANISH The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

3 DE MØDTE VILLIGT FREM i Mexico DET er skønt at se at flere og flere unge Jehovas Vidner forenkler deres livsstil for at kunne gøre mere i tjenesten. (Matt. 6:22) Hvilke ændringer foretager de? Hvilke udfordringer møder de? Lad os se hvad nogle der for tiden tjener i Mexico, har at fortælle. VI M ATTE GØRE EN FORANDRING Dustin og Jassa fra USA blev gift i januar Kort efter var det muligt for dem at fa opfyldt en drøm de længe havde haft at eje en sejlbad og bo pa den aret rundt. De res bad la fortøjet i nærheden af Astoria i Oregon, en malerisk by omgivet af skovklædte bakker og sneklædte tinder, ikke langt fra Stillehavet. Uanset hvor man sa hen, siger Dustin, var der den mest betagende udsigt! Det unge par følte at de levede et enkelt liv i tillid til Jehova. De tænkte: Vores hjem er trods alt kun en 26 fods bad, vi har deltidsarbejde, er tilsluttet en fremmedsproget menighed og er indimellem hjælpepionerer. Men efter et stykke tid gik det op for dem at de narrede sig selv. I stedet for at støtte menigheden var vi for det meste optaget af at vedlige holde vores bad, fortæller Dustin. Hvis vi virkelig ville sætte Jehova først i vores liv, matte vi gøre en forandring. Dustin og Jassa 15. APRIL

4 Jassa tilføjer: Før vi blev gift, boede jeg i Mexico, hvor jeg hørte til en engelsk menighed. Jeg var glad for at tjene der og ville rigtig gerne tilbage. For at fa et endnu stærkere ønske om at tjene i udlandet begyndte Dustin og Jassa at læse livsberetninger om brødre og søstre der var flyttet til lande hvor markerne var klar til høst. (Joh. 4:35) Vi ville gerne opleve den samme glæde, siger Dustin. Da parret via nogle venner i Mexico hørte om en nyoprettet gruppe der havde brug forhjælp,trafdederesbeslutning.desagdederes arbejde op, solgte deres sejlbad og flyttede til Mexico. DET BEDSTE VI NOGEN SINDE HAR GJORT Dustin og Jassa slog sig ned i byen Tecom an stadigtætp a Stillehavet, men omkring 4300 kilometer syd for Astoria. Den kølige brise og udsigten til bjergene er nu afløst af gloende hede og citrontræer sa langt øjet rækker, siger Dustin. Til at begynde med kunne parret ikke finde arbejde.dadeikkehavderetmangepenge,spiste de ris og bønner to gange om dagen, uge efter uge. Men da det næsten ikke var til at holde ud længere, fortæller Jassa, begyndte vores bibelstudieelever at forære os mangoer, bananer, papajaer og selvfølgelig poser fulde af citroner! Senere blev Dustin og Jassa ansat af en online sprogskole med base i Taiwan. De penge dette job giver dem, dækker nu rigeligt deres daglige behov. Hvordan har Dustin og Jassa det med deres nye livsstil? At vi flyttede hertil, er det bedste vi nogen sinde har gjort, siger de. Vores forhold til Jehova og til hinanden er blevet stærkere end vi havde forestillet os var muligt. Hver dag gør vi sa mange ting sammen gar i forkyndelsen, taler om hvordan vi kan hjælpe vores bibelstudieelever, forbereder os til møderne. Vi er ogsafrifor det pres vi følte tidligere. De tilføjer: Nu forstar vi noget der ikke helt var gaet op for os før, nemlig hvad der ligger i løftet i Salme 34:8: Smag og se at Jehova er god. TUSINDER AF VILLIGE ARBEJDERE HVAD MOTIVERER DEM? Over 2900 gifte og ugifte brødre og søstre mange i tyverne og trediverne er flyttet til omrader i Mexico hvor der stadig er et stort behov for forkyndere. Hvorfor har de taget denne udfordring op? Da en gruppe af dem fik stillet det spørgsmal, pegede de patrevigtigegrunde. Hvilke? (1) Amelia og Levi, (2) Racquel og Phillip, (3) Essly, (4) Leticia og Hermilo, (5) Ver onica, (6) Adam og Jennifer 4 VAGTT ARNET

5 6 4 De ønskede at vise deres kærlighed til Jehova og deres medmennesker. Leticia blev døbt da hun var 18. Hun siger: Da jeg indviede mig til Jehova, forstod jeg at jeg nu matte tjene ham af hele mit hjerte og hele min sjæl. For at vise Jehova at jeg elskede ham af et helt hjerte, ønskede jeg at bruge mere tid og energi i tjenesten for ham. (Mark. 12:30) Hermilo, der nu er gift med Leticia, var først i tyverne da han flyttede til et sted hvor der var behov for flere forkyndere. Han siger: Det gik op for mig at det at hjælpe andre til at fa dækket deres andelige behov ville være den bedste made at vise næstekærlighed pa. (Mark. 12:31) Det fik Hermilo til at forlade den velstaende by Monterrey, hvor han arbejdede i en bank og havde en høj levestandard, for at flytte til en lille by. De ønskede at opna ægte og varig glæde. Kort ef ter sin dab rejste Leticia sammen med en erfaren pionersøster til en fjerntliggende by, hvor de for kyndte i en maned. Leticia fortæller: Jeg blev meget overrasket. Det gjorde mig bare sa glad at se hvor godt folk tog imod budskabet om Riget. Da maneden var gaet, sagde jeg til mig selv: Det er lige det jeg vil med mit liv! Ogsa Essly, en søster der nu er først i tyverne, følte sig tiltruk15. APRIL ket af denne form for tjeneste pa grund af den glæde hun sa hos andre. Mens hun gik i highschool, mødte hun en del entusiastiske forkyndere der tjente hvor behovet var større. Hun si ger: Nar jeg sa disse brødres og søstres glade ansigter, gav det mig lyst til at leve ligesom dem. Mange søstre har reageret pa samme made som Essly. Faktisk er der i Mexico over 680 ugifte søstre der tjener hvor behovet er større. Et flot ek sempel for bade unge og ældre! De ønskede at fa et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Da Essly var færdig med highschool, fik hun tilbudt et stipendium til universitetet. Nogle af hendes venner opfordrede hende til at tage imod det og leve et normalt liv tage en universitetsgrad, gøre karriere, købe en bil og have tid til at rejse. Men hun fulgte ikke deres rad. Hun siger: Flere af mine venner i menigheden satsede pa disse ting, og jeg kunne se at det ikke læn gere var andelige mal de prioriterede højest. Jeg lagde ogsa mærke til hvor frustrerede de blev ef terhanden som de engagerede sig mere og mere i denne verden. Jeg ønskede at tjene Jehova helt og fuldt mens jeg var ung. Essly tog nogle supplerende kurser som gjorde det muligt for hende at finde et arbejde og 5

6 forsørge sig selv som pioner, og sa flyttede hun til et omrade hvor der er stort behov for forkyndere. Hun tog endda den udfordring op at lære de indianske sprog otom ıogtlapanekisk.nu,efterat have forkyndt tre ar i fjerntliggende omrader, siger hun: Det har været meget tilfredsstillende og virkelig givet mig indhold i livet at tjene hvor behovet er større. Men først og fremmest har det givet mig et nærmere forhold til Jehova. Phillip og Racquel, et ægtepar fra USA der er først i trediverne, siger det samme: Verden ændrer sig hurtigt, og mange føler at de mangler stabilitet i deres liv. Men at tjene et sted hvor der stadig er mange der lytter til Bibelens budskab, giver virkelig livet mening. Det er meget tilfredsstillende! UDFORDRINGER HVORDANMANKLARERDEM Selvfølgelig er der udfordringer ved at tjene et sted hvor behovet for forkyndere er større. En af disse udfordringer er at forsørge sig selv. For at kunne det ma man være villig til at tilpasse sig de lokale forhold. Ver onica, en erfaren pioner, fortæller: Et af de steder jeg har været, solgte jeg fastfood som det ikke kostede ret meget at lave. Et andet sted solgte jeg tøj og klippede folks har. I øjeblikket gør jeg rent hos en familie, og jeg holder ogsa kurser for nybagte forældre hvor de lærer at kommunikere med deres børn. At tilpasse sig en anden kultur og anderledes skikke kan være en særlig stor udfordring nar man lever blandt en indfødt befolkning i et isoleret omrade. Det erfarede Phillip og Racquel da de tjente i et nahuatl-sproget distrikt. Kulturforskellen var enorm, siger Phillip. Hvad hjalp dem til at tilpasse sig? Vi fokuserede pa de positive ting vi sa hos nahuatl-folket deres tætte familieband, deres hjertelighed over for hinanden og deres store gavmildhed. Racquel tilføjer: Vi lærte meget af at bo d er og af at tjene sammen med vores brødre og søstre i dette indianersamfund. HVORDAN MAN FORBEREDER SIG Hvis du kunne tænke dig at tjene i et isoleret omrade hvor der er brug for hjælp, hvad kan du da allerede nu gøre for at forberede dig? Radet fra brødre og søstre der har erfaring i denne form for tjeneste, lyder: Inden du flytter, madubegynde at forenkle din livsstil og lære at være tilfreds. (Fil. 4:11, 12) Er der andet du kan gøre? Leticia fortæller: Jeg undgik jobtyper hvor jeg skulle binde mig for en længere periode. Jeg ville gerne nar som helst kunne flytte hen hvor der var et behov. Hermilo siger: Jeg lærte at lave mad og at vaske og stryge mit tøj. Ver onica fortæller: Da jeg boede hjemme sammen med mine forældre og søskende, hjalp jeg til med at gøre rent, og jeg lærte at tilberede billige og nærende maltider. Jeg lærte ogsaatspare. Levi og Amelia, dererfrausaogharværetgifti otte ar, fortæller at specifikke bønner var en del af deres forberedelse til at tjene i Mexico. Levi siger: Vi regnede ud hvor mange penge der skulle til for at vi kunne være i udlandet i et ar, og bad derefter Jehova om at hjælpe os til at tjene præcis det beløb. Inden for nogle maneder lykkedes det dem at spare det beløb op som de havde nævntideresbøn,ogdeflyttedeudentøven.levi siger: Jehova havde besvaret vores specifikke anmodning, sanum atte vi gøre vores del. Amelia tilføjer: Vi troede at vi kun kunne blive et ar, men nu har vi været her i syv ar, og vi har ingen planer om at rejse! Her mærker vi Jehovas hjælp pa nærmeste hold. Hver eneste dag ser vi beviser pa hans godhed. OgsaforAdam og Jennifer, et ægtepar fra USA der tjener i det engelske distrikt i Mexico, var bøn af afgørende betydning. Deres anbefaling er: Vent ikke pa de helt perfekte omstændigheder. Nævn dit ønske om at tjene i udlandet i dine bønner, og vis Jehova at du mener det alvorligt. Sørg for at forenkle dit liv, skriv til afdelingskontoret i det land hvor du gerne vil tjene, beregn omkostningerne og tag saspringet! Hvis du gør det, venter der dig et spændende og andeligt rigt liv. Artiklen Kan du komme over til Makedonien? i Tjenesten for Riget for august 2011 indeholder yderligere oplysninger. 6 VAGTT ARNET

7 F AFULDT UDBYTTE AF DIN BIBELLÆSNING Jeg glæder mig jo over Guds lov. ROM.7:22. TÆNK OVER DISSE PUNKTER Hvordan vil det gavne dig at læse dæmpet? Hvordan kan du opbygge et forrad af bibelske tanker som du kan bruge nar du skal hjælpe andre? Hvordan beskytter bibellæsning dig? HVER eneste morgen takker jeg Jehova fordi han hjælper mig til at forsta Bibelen. Den ældre søster der sagde dette, har læst hele Bibelen igennem over 40 gange, og hun har ikke tænkt sig at stoppe. En ung søster skrev at bibellæsning har hjulpet hende til at forstaatjehovaervirkelig,ogdethargivet hende et nært forhold til ham. Hun siger: Jeg har aldrig været lykkeligere end jeg er nu! 2 Apostelen Peter tilskyndede alle til at hige efter ordets uforfalskede mælk. (1 Pet. 2:2) Nar man studerer Bibelen og lever efter det man lærer, har man en ren samvittighed og et meningsfyldt liv. Man knytter varige venskaber med andre der elsker og tjener den sande Gud. Alt dette er gode grunde til at glæde sig over Guds lov. (Rom. 7:22) Men man kan fa endnu mere ud af at studere Bibelen. Hvad for eksempel? 3 Jo mere du lærer om Jehova og hans søn, jo større kærlighed vil du fa til dem og til dine medmennesker. Fordi du har nøjagtig kundskab, ved du at Gud vil redde lydige mennesker nar han inden længe tilintetgør denne onde verden. Du har gode nyheder at fortælle folk i dit distrikt, og der er ingen tvivl om at Jehova vil velsigne dig nar du lærer andre om de ting du selv har læst i Guds ord. REFLEKTER OVER DET DU LÆSER 4 Jehova ønsker ikke at hans tjenere haster igennem hans ord. Til Josua sagde han: Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet idendagognat. (Jos.1:8;Sl.1:2)Betyder det at man skal læse hele Bibelen, fra Første 1-3. Hvordan gavner det os at læse i Bibelen og leve efter det vi lærer? 4. Hvad vil det sige at læse dæmpet i Bibelen? 7

8 Mosebog til Abenbaringen, med hviskende stemme? Nej. Det betyder at man skal læse langsomt nok til at kunne meditere. Nar du læser dæmpet i Bibelen, kan du hæfte dig ved passager derersærligbrugbareogopmuntrende for dig i den situation du befinder dig i lige nu. Læs sadanne sætninger, vers eller beretninger langsomt, og form eventuelt ordene med tungen og læberne. Sa vil det du læser, ramme dig lige i hjertekulen.hvorforerdetvigtigt?fordidu vil føle dig stærkt motiveret til at leve efter Guds vejledning nar du far fat i meningen med den. 5 Vivilhavesærligstortudbytteafat læse dæmpet nar vi kommer til bibelbøger vi ikke kender sagodt.trescena- rier kan illustrere det. Forestil dig først en ung broder der i sin personlige bibellæsning er naet til Hoseas Bog. I kapitel 4 stopper han op efter dæmpet at have læst vers 11 til 13. (Læs Hoseas 4:11-13). Hvorfor? Disse vers fanger hans opmærksomhed fordi han i den senere tid har kæmpet for at modstaumo- ralske fristelser i skolen. Han reflekterer over versene og tænker: Jehova lægger mærke til de forkerte ting vi gør, selv nar vi er alene. Jeg vil ikke sare ham. Broderen træffer en fast beslutning om at holde sig moralsk ren. 6 I et andet scenarie læser en søster i Joels Bog og kommer til kapitel 2, vers 13. (Læs Joel 2:13). Mens hun dæmpet læser verset, reflekterer hun over hvordanhunkanefterlignejehova,derer nadig og barmhjertig, sen til vrede og rig pa loyal hengivenhed. Hun erkender at hun har en tendens til at være sar Giv eksempler p a hvordan det at læse dæmpet i Guds ord kan hjælpe os til at (a) holde os moralsk rene; (b) tale pænt til andre; (c) opbygge tillid til Jehova, selv i krisetider. kastisk og vrisse ad sin mand og andre, og beslutter at gøre noget ved det. 7 Forestil dig et tredje scenarie: En broder har mistet sit job og er bekymret for hvordan han skal forsørge sin kone og sine børn. I Nahum 1:7 læser han dæmpet at Jehova kender dem der søger tilflugt hos ham, og er som en beskyttende fæstning pa trængselens dag. Den tanke trøster og beroliger ham. Han fornemmer Jehovas kærlige omsorg og holder op med at bekymre sig unødigt. Sastandserhanopvedvers15. (Læs Nahum 1:15). Vores broder indser at han ved at forkynde den gode nyhed trods krisetider tydeligt viser Jehova at han betragter ham som sin fæstning. Selvfølgelig vil han blive ved med at lede efter et arbejde, men nu føler han sig ogsa stærkt motiveret til at støtte menighedens tjenestearrangementer i løbet af ugen. 8 De tankevækkende vers vi lige har set pa, er fra bibelbøger som nogle synes er svære at forsta. Men nar du læser Hoseas, Joels og Nahums bøger med etønskeomatlærenoget,vilduogs a finde andre vers som du har lyst til at læse dæmpet. Forestil dig al den visdom og trøst der ligger og venter padig i disse profeters bøger! Og hvad med resten af Bibelen? Guds ord er som en uudtømmelig diamantmine. Fas a meget ud af den som muligt! Ja, læs hele Bibelen igennem med det mal at finde diamanter, ord fra Gud der kan trøste og vejlede dig. FA FAT I MENINGEN 9 Det er vigtigt at du daglig læser et stykke i Bibelen, men du maogs asikre 8. Fortæl om en diamant du har fundet i din bibellæsning. 9. Hvordan kan vi fastørreforst aelse af Guds vilje? 8 VAGTT ARNET

9 ER DIN UNDERVISNING UP TO DATE? Vivilgerneholdeosuptodatemeddennyesteforst aelse sa vi kan give andre nøjagtig kundskab ud fra Bibelen. Hvordan vil du for eksempel besvare følgende spørgsmal? Apollos fik hjælp til at opdatere sin undervisning ˇ Hvem hentydede Jesus til med udtrykket denne generation i Mattæus 24:34? Vagttarnet, 15. april 2010, side ˇ Hvornar skilles farene fra gederne som beskrevet i Mattæus 25:32? Vagttarnet, 15. oktober 1995, side ˇ Hvornar vil mennesker besvime pagrundaffrygtog det de venter der kommer over den beboede jord, som beskrevet i Lukas 21:26? Vagttarnet, 15. februar 1994, side Nar vi supplerer daglig bibellæsning med grundigt personligt studium, vil vi kunne hjælpe andre til at forsta de sandheder Jehova lidt efter lidt kaster lys over. Ordsp. 4:18. dig at du forstar det du læser. Brug flittigt de publikationer Jehovas organisation har udgivet, til at finde baggrundsoplysninger om de personer, steder og begivenheder du læser om. Og hvis du støder pa et bibelsk princip som du er i tvivl om hvordan du skal efterleve, kan du vende tankerne med en ældste eller en anden moden kristen. For at illustrere hvor vigtigt det er at fastørrefor- staelse, vil vi nu se pa en kristen fra det første arhundrede der fik hjælp til netop dette. Hans navn var Apollos. 10 Apollos var jødekristen. Han var godt kendt med Skrifterne og brændende i anden. Bogen Apostelgerninger siger om ham: Han [gav] sig til med 10, 11. (a) Hvordan blev Apollos hjulpet til bedre at kunne forkynde den gode nyhed? (b) Hvad kan vi lære af beretningen om Apollos?(Serammen Erdinundervisningupto date? ) nøjagtighed at tale om og undervise i det der havde med Jesus at gøre, skønt han kun var kendt med Johannes dab. Uden selv at være klar over det havde Apollos undervist i en for længst outdated forstaelse af daben. Men da det kristne ægtepar Akvila og Priskilla havde hørt ham tale i Efesus, forklarede de Guds vej nøjere for ham. (Apg. 18:24-26) Hvordan hjalp det Apollos? 11 Efter at have forkyndt i Efesus tog Apollos videre til Achaia. Da han kom dertil,varhanenstorhjælpfordem der ved Guds ufortjente godhed havde faet tro, for grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og paviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias. (Apg. 18:27, 28) Nu hvor Apollos havde faet opdateret sin forstaelse af den kristne dabs betydning, kunne han virkelig hjælpe de nye disciple til at gøre fremskridt. Hvad kan vi lære af denne 15. APRIL

10 beretning? Ligesom Apollos gør vi en indsats for at forsta det vi læser i Guds ord.menhvisenerfarentrosfællegiver os et forslag der kan hjælpe os til at blive bedre til at undervise, bør vi ydmygt og taknemmeligt tage imod det. Hvis vi gør det, vil vi blive dygtigere til at undervise. BRUG DET DU LÆRER, TIL AT HJÆLPE ANDRE 12 Ligesom Priskilla, Akvila og Apollos kan vi være en velsignelse for andre. Hvordan har du det nar dine opmuntrende ord hjælper en interesseret til at overvinde noget der har hindret ham i at gøre andelige fremskridt? Og hvis du er ældste, hvordan har du det san ar en trosfælle takker dig for et bibelsk rad der har hjulpet ham eller hende igennem en svær tid? Der er altid stor glæde og tilfredsstillelse ved ud fra Bibelen at hjælpe andre til at gøre forandringer i deres liv. Menhvordankanmangribe det an? 13 Hvad ang havde mange af israelitterne p ar sand og falsk tilbedelse aelias tid et ben i hver lejr. Elias gav folket et rad som du maske kan bruge hvis du skal hjælpe en ubeslutsom bibelstudieelev der ikke gør andelige fremskridt. (Læs 1Kongebog18:21). Situationen kunne ogsa være den at en interesseret frygter for hvordan hans familie eller venner vil reagere pa at han studerer Bibelen. Sa kan du maske styrke ham i hans beslutning om at tjene Jehova ved at ræsonnere over Esajas 51:12, 13. Læs. Vi bruger selvfølgelig ikke den bibelske vejledning til at presse eller fordømme nogen. Vi bør være lige sat almodige og venlige over for dem vi studerer Bibelen med, som Jehova er over for os. Sl. 103:8. 12, 13. Hvordan kan vi ved at bruge Bibelen taktfuldt hjælpe en bibelstudieelev til at gøre fremskridt? 14 Bibelen indeholder et hav af ord der kan opmuntre, vejlede og styrke dens læsere. Men maske tænker du: Hvordan kan jeg have skriftsteder parat nar jeg skal bruge dem? Læs i Bibelen og mediter over Guds tanker hver dag. Det vil hjælpe dig til at opbygge et forrad af inspirerede udtalelser som Jehovas and kan hjælpe dig til at huske nar du har behov for dem. Mark. 13:11; læs Johannes 14: Ligesom kong Salomon ma du bede om visdom til at klare dine teokratiske forpligtelser. (2 Krøn. 1:7-10) Efterlign profeterne, der flittigt granskede og forskede i Guds ord for at fanøjag- tigkundskabomjehovaoghansvilje. (1 Pet. 1:10-12) Apostelen Paulus tilskyndede Timoteus til at hente næring fra troens og den gode læres ord. (1 Tim. 4:6) Hvis du gør det, vil du være godt rustet til at hjælpe andre andeligt. Og samtidig styrker du din egen tro. BIBELLÆSNING EN BESKYTTELSE 16 Jøderne i den makedoniske by Berøa havde for vane at studere grundigt, de undersøgte daglig Skrifterne. Da Paulus forkyndte den gode nyhed for disse jøder, sammenholdt de det han sagde, med det de allerede vidste ud fra Skrifterne. Resultatet var at mange blev overbevist om at han forkyndte sandheden, og de fik tro. (Apg. 17:10-12) Dag- Hvad skal du gøre hvis du kan huske nøgleordene i en passage men ikke bibelbog, kapitel og vers? Hvis du slar ordene op i ordlisten bag i Bibelen, i Watchtower Library eller i Den Store Bibelordbog, vil du sikkert finde skriftstedet. 14. Hvordan vil du kunne huske bestemte bibelske tanker nar du skal hjælpe andre? 15. Hvadvilhjælpedigtilatf aendybereforstaelse af Guds ord? 16. (a) Hvordan gavnede det jøderne i Berøa at de daglig undersøgte Skrifterne? (b) Hvorfor er daglig bibellæsning sa vigtig for os? 10 VAGTT ARNET

11 lig bibellæsning kan altsahjælpeostil at opbygge en stærk tro pajehova.ens a- dan tro, den sikre forventning om ting der habes pa, er af vital betydning hvis vi skal opna livet i Guds nye verden. Hebr.11:1. 17 Det var med god grund Paulus skrev: Vi som hører dagen til, lad os være ædru og have troens og kærlighedens brystharnisk paogsomhjelmfrel- seshabet. (1 Thess. 5:8) Før i tiden be- skyttede en soldat sit hjerte ved at bære et brystharnisk. En kristen ma ogs a gøre noget for at beskytte sit symbolske hjerte. Hvad sker der nar en tjener for Jehova forener stærk tro pagudsløf- ter med kærlighed til Gud og sine med- mennesker? Faktisk tager han et andeligt brystharnisk paderbeskytterham mod at miste Guds godkendelse. 18 Paulus nævnte ogsa en hjelm, frelseshabet. Hvis en soldat pa Bibelens tid ikke beskyttede sit hoved, kunne det koste ham livet. Men med en god hjelm kunne han overleve slag mod hovedet og undga at komme alvorligt til skade. Nar vi studerer Guds ord, styrker det vores hab, og vi bliver overbevist om at Jehova kan frelse os. Et sadant stærkt hab hjælper os til at modstafrafaldneogde- res tomme snak, der ellers kunne brede sig som koldbrand. (2 Tim. 2:16-19) Vores hab giver os ogsastyrketilatsigenej til dem der vil have os til at gøre noget Jehova fordømmer. DET VIL REDDE DIT LIV 19 Jo nærmere vi kommer afslutningen pa denne verden, jo mere mavistole 17, 18. (a) Hvordan kan en kristens stærke tro og kærlighed beskytte hans symbolske hjerte? (b) Hvordan beskytter habet os mod fare? 19, 20. Hvorfor værdsætter vi Guds ord, og hvordan viser vi det? (Se rammen Jehova giver mig lige det jeg har brug for ). JEHOVA GIVER MIG LIGE DET JEG HAR BRUG FOR En ung søster skrev: Af alle Jehovas kærlige pamindelser er det tilskyndelserne til daglig bibellæsning der har betydet mest for mig. Jeg gik i gang med at læse Bibelen i mit sidste ar pahigh- school, og det tog mig omkring to ar at læse den. I Jehovas ord fandt jeg i den periode alt det jeg behøvede for at finde ud af hvad jeg ville med mit liv. Nu er jeg ved at læse Bibelen igennem igen, men jeg støder konstant pa ting jeg ikke har lagt mærke til før. Det er lige sa spændende at læse Bibelen nu som første gang hvis ikke mere! Det er helt utroligt at Jehova hele tiden giver mig lige det jeg har brug for. pajehovasord.der ad Bibelen indeholder, hjælper os til at fabugtmedd arlige vaner og til at styre vores syndige tilbøjeligheder. Dens trøst og opmuntring hjælper os til at klare de prøver Satan og hans verden udsætter os for. Og nar vi følger den vejledning Jehova giver os i sit ord, hjælper det os til at blive palivets vej. 20 Husk at Guds vilje er at alle slags mennesker skal frelses. Det indbefatter Jehovas tjenere og dem der villigt lytter til deres forkyndelse og lader sig undervise. Imidlertid ma alle der ønsker at blive frelst, tilegne sig nøjagtig kundskab om sandheden. (1 Tim. 2:4) Der er altsa en direkte forbindelse mellem det at overleve de sidste dage og det at læse i Bibelen og følge dens inspirerede vejledning. Ja, daglig bibellæsning viser at vi sætter Jehovas dyrebare sandhedsord højt. Joh. 17: APRIL

12 HJÆLP DIG SELV OG ANDRE VED AT BRUGE GUDS ORD Jeg regner alle dine bestemmelser om alting for rigtige. SL. 119:128. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan kan du bruge Skrifterne effektivt nar du underviser andre? Hvad mente Paulus med udtrykket reformering? Hvad ligger der i at ældste og forældre skal optugte i retfærdighed? NAR de ældste skal vurdere om en bibelstudieelev er kvalificeret til at blive forkynder, spørger de sig selv: Viser eleven ved sine udtalelser at han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord? For en der gerne vil være forkynder ja, for alle Guds tjenere masva- ret være et klart og tydeligt ja. Hvorfor? Nar vi har fuld tillid til Bibelen og bliver dygtige til at bruge den i forkyndelsen, vil vi kunne hjælpe andre til at lære Jehova at kende og blive frelst. 2 Apostelen Paulus understregede vigtigheden af at kende Guds ord da han skrev til Timoteus: Bliv idetduharlærtogerblevetoverbevistom. Det Paulus hentydede til, var de bibelske sandheder der havde faet Timoteus til at tro pa den gode nyhed. Disse sandheder har ogsa styrket vores tro og kan gøre os vise til frelse. (2 Tim. 3:14, 15) Vi bruger ofte Paulus næste ord til at vise andre at Bibelen stammer fra Gud, men vi kan ogsaselvf astorgavnafordene i Andet Timoteusbrev 3:16. (Læs). Nar vi nærlæser verset, vil det styrke vores tillid til at alle de ting Jehova lærer os, er rigtige. Sl. 119:128. GAVNLIG TIL UNDERVISNING 3 Jesus sagde til jøderne at han ville sende profeter, vismænd og offentlige lærere til dem. (Matt. 23:34)Meddisseudtrykhenvistehantilsinedisciple, som han havde oplært i at undervise ud fra Skrifterne. Papinsedagen ar 33 holdt en af disse Se Organiseret til at gøre Jehovas vilje, side Hvorfor mavihavefuldtillidtilgudsord? 2. Hvorforskalvi bliveidetviharlært? 3-5. (a) Hvordan reagerede den store folkemængde der hørte Peters tale pa Pinsedagen, og hvorfor? (b) Hvorfor tog mange i Thessalonika imod sandheden? (c) Hvad gør indtryk padem vi forkynder for i dag? 12 VAGTT ARNET

13 offentlige lærere, apostelen Peter, et foredrag for en stor folkemængde i Jerusalem, og i den forbindelse citerede han adskillige passager fra De Hebraiske Skrifter. Da de tilstedeværende hørte Peters udlægning af disse skriftsteder, stak det dem i hjertet. De ændrede sind, og omkring tre tusind søgte Guds tilgivelse og blev kristne. Apg. 2: En anden offentlig lærer, apostelen Paulus, bragte den gode nyhed ud til omrader langt fra Jerusalem. For eksempel forkyndte han for nogle der tilbad i en synagoge i den makedoniske by Thessalonika. Pa tre sabbatter ræsonnerede [Paulus] med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis matte lide og opsta fra de døde. Hvad blev resultatet? Nogle af [jøderne] blev overbevist, og det samme blev en stor mængde af grækerne. Apg. 17: Den made Guds tjenere bruger Bibelen pa i dag, gør indtryk pamange. En mand i Schweiz fik besøg af to af vores søstre, og efter at den ene havde læst et skriftsted for ham, spurgte han: Hvem repræsenterer I? Søsteren svarede: Min makker og jeg er Jehovas Vidner. Han sagde: Det burde jeg have regnet ud. Hvem andre end Jehovas Vidner ville komme til min dør for at læse op fra Bibelen? 6 Hvordan kan vi bruge Bibelen bedst muligt i vores undervisning? Hvis du har det privilegium at undervise menigheden fra talerstolen, sasørgforathen- vise til specifikke skriftsteder. I stedet for bare at fortælle hvad der star i nøgleskriftstederne, eller læse dem op fra en 6, 7. (a) Hvordan kan de der underviser i menigheden, bruge Bibelen bedst muligt? (b) Hvorfor er det sa vigtigt at bruge Bibelen effektivt nar vi leder bibelstudier? udskrift eller en elektronisk enhed sa sla op i Bibelen og læs fra den, og tilskynd de tilstedeværende til at gøre det samme. Tag dig ogsatidtilatforklare versene paenm ade der hjælper tilhørerne til at komme nærmere til Jehova. Frem for at bruge komplicerede illustrationer eller oplevelser der kun har underholdningsværdi, sabrugtidenp a at uddybe Guds ord. 7 Hvad skal vi passe pan ar vi leder bibelstudier? At vi ikke kommer til at ga let hen over skriftstedshenvisningerne i studiematerialet. Vi ma tilskynde eleven til at læse de anførte skriftsteder og hjælpe ham til at forstadem.hvor- dan? Ikke ved at holde forelæsninger for eleven, men ved at tilskynde ham til at give udtryk for sine tanker. I stedet for at fortælle ham hvad han skal tro, eller hvad han skal gøre, kan vi stille gennemtænkte spørgsmal der vil hjælpe ham til at na frem til de rigtige konklusioner. GAVNLIG...TILRETLEDNING 8 Ofte betragter vi retledning som noget de ældste skal tage sig af. Og ja, tilsynsmændene i menigheden har ansvaret for at retlede dem der øver synd. (1 Tim. 5:20; Tit. 1:13) Men det er ogsa vigtigt at vi retleder os selv. Paulus var en eksemplarisk kristen der tjente Gud med en ren samvittighed. (2 Tim. 1:3) Alligevel skrev han: I mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov. Et kig pa sammenhængen vil hjælpe os til at forstahvilkenkamp Paulus matte kæmpe for at styre sin syndige natur. Læs Romerne 7: Nar Jesus underviste andre, spurgte han ofte: Hvad mener I? Og saventedehanp aetsvar. Matt. 18:12; 21:28; 22: Hvilken indre kamp m atte Paulus kæmpe? 15. APRIL

14 9 Hvilke svagheder matte Paulus bekæmpe? Det nævner han ikke specifikt, men til Timoteus skrev han at han havdeværet etuforskammetmenneske. (1 Tim. 1:13) Inden sin omvendelse havde Paulus hadet de kristne dybt og inderligt. Han beskrev ærligt sine følelser med ordene: Jeg rasede i den grad imod dem. (Apg. 26:11) Paulus lærte at styre sit temperament, men indimellem ma det have været en kamp for ham at beherske sine ord og følelser. (Apg. 15:36-39) Hvad hjalp ham? 10 IetafsinebrevetildekristneiKorinth beskrev Paulus hvad han gjorde for at retlede sig selv. (Læs 1 Korinther 9:26, 27). Med velanbragte andelige slag bekæmpede han sin ufuldkomne menneskelige natur. Der er ingen tvivl om at han søgte vejledning i Skrifterne, bad Jehova om hjælp til at følge den og arbejdede malrettet paatgørefremskridt. Vi kan lære meget af hans eksempel da vi ogsa kæmper med ufuldkomne tilbøjeligheder. 11 Vi maaldrigbarelæneostilbage. Istedetskalvi blivevedmedatprøve os selv for at sikre os at vi vandrer pa sandhedens vej. (2 Kor. 13:5) Nar vi læser skriftsteder som Kolossenserbrevet 3:5-10, kunne vi spørge os selv: Arbejder jeg ihærdigt paatf a bugt med mine syndige tilbøjeligheder, eller slækker jeg pa min moral? Nar jeg bruger internettet og der popper en umoralsk hjemmeside op, sørger jeg sa for straks at komme væk Paulus breve indeholder mange tilskyndelser til at overvinde syndige tilbøjeligheder. (Rom. 6:12; Gal. 5:16-18) Det er logisk at mene at han selv fulgte den vejledning han gav andre. Rom. 2:21. 9, 10. (a) Hvilke svagheder matte Paulus ma- ske slas med? (b) Hvad gjorde Paulus uden tvivl for at bekæmpe sine svagheder? 11. Hvordan kan vi blive ved med at prøve os selv for at se om vi vandrer pa sandhedens vej? fra den, eller opsøger jeg ligefrem den slags? Hvis vi tænker over hvordan vi personligt kan følge vejledningen i Guds ord, vil det hjælpe os til at holde os vagne og være ædru. 1 Thess. 5:6-8. GAVNLIG...TILREFORMERING 12 Det græske ord der er oversat med reformering, betyder at bringe pa rette vej, at berigtige, at rade bod pa og indeholder tanken om at rette eller korrigere noget. Det kan være nødvendigt at korrigereandresopfattelsehvisdemisforstar noget man siger eller gør. For eksempel var de jødiske ledere utilfredse med at Jesus var venlig over for skatteopkrævere og syndere. Men Jesus sagdetildem: Derasketrængerikke til læge, men det gør de syge. Gader- for hen og lær hvad dette betyder: Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer. (Matt. 9:11-13) Talmodigt og venligt korrigerede Jesus folks opfattelse af Gud. De ydmyge lærte derved Jehova at kende som en barmhjertig og nadig Gud, sen til vrede og rig paloyalhengi- venhed og sandhed. (2 Mos. 34:6) Guds søn reformerede folks tankegang, og det hjalp mange til at fatrop adengode nyhed. 13 Jesu eksempel viser hvordan vi skal gribe det an nar vi skal hjælpe andre. Hvis man bliver opbragt over noget, kunne man blive fristet til hardt og kontant at sige: Der er vist noget vi lige skal have talt om. Men det ville ikke harmonere med anden i Andet Timoteusbrev 3:16. Hele Skriften giver os paingen maderettilatgiveandredetglattelag. Ligesom sværdhug kan skarp kritik forarsage stor smerte, og den fører sjældent noget godt med sig. Ordsp. 12:18. 12, 13. (a) Hvad ligger der i ordet reformering, og hvad kan vi lære af Jesus? (b) Hvad ma vi undgan ar vi skal korrigere andre? 14 VAGTT ARNET

15 Hvis forældre kærligt reformerer deres børns tankegang ud fra Bibelen, hjælper de dem til at undgamangesorger (Se paragraf 15) 14 Hvordan kan vi saværet almodige og venlige nar vi hjælper andre til at reformere deres tankegang? Forestil dig at et ægtepar beder en ældste om hjælp til ikke at skændes hele tiden. Hvad vil ældstebroderen gøre? Uden at tage parti kan han ræsonnere med parret og minde demombibelskeprincipper,somforeksempel dem der er nævnt i kapitel 3 i bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. I samtalens løb vil det maske gaop for manden og hustruen hvilken vejledning de hver især skal blive bedre til at følge. Efter et stykke tid vil ældstebroderen spørge til hvordan det gar, og tilbyde mere hjælp hvis der er behov for det. 15 Hvordan kan forældre reformere deres børns tankegang og derved styrke (a) Hvordan kan ældste hjælpe andre til at reformere deres tankegang? (b) Hvorfor er det sa vigtigt at forældre reformerer deres børns tankegang ved hjælp af Bibelen? dem andeligt? Forestil dig at du gerne vil hjælpe din teenagedatter til at undgaet tvivlsomt venskab. Først madufindeud af hvordan tingene virkelig forholder sig. Hvis din bekymring er berettiget, kan du tage en snak med hende, maske ud fra de bibelske principper der nævnes i Unge spørger Svar der duer, bind 2. I dagene derefter kan du bruge ekstra tid sammen med hende. Læg mærke til hvordan hendes humør er nar hun er med i forkyndelsen eller er sammen med familien. Hvis du er talmodigogvenlig, vil din datter tydeligt mærke at du elsker hende og interesserer dig for hende. Hun vil sikkert blive motiveret til at følge dine rad og undga en kurs der kunne vise sig at være katastrofal. 16 Pa samme talmodige og venlige facon kan vi opmuntre nogle der er bekymrede pagrundafd arligt helbred, er modløse fordi de har mistet deres 15. APRIL

16 arbejde, eller har vanskeligt ved at forsta bestemte bibelske lærepunkter. Nar vi bruger Guds ords reformerende kraft, vildetværetilstorgavnforosalle. GAVNLIG...TIL OPTUGTELSE I RETFÆRDIGHED 17 Ingen tugt [synes] i øjeblikket at være til glæde, men til sorg, siger Bibelen. Men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed. (Hebr. 12:11) De fleste der er vokset op i sandheden, kan godt se at de har haft gavn af den optugtelse deres forældre har givet dem. Og tugten fra Jehova, givet af de ældste, hjælper os til at blive pa livets vej. Ordsp. 4: Hvordan kan man optugte andre sa det bliver til gavn for dem? Ved at følge Jehovas vejledning og tugte i retfærdighed. (2 Tim. 3:16) Det betyder at man ma lade sig lede af bibelske principper. Et af dem findes i Ordsprogene 18:13: Narnogensvarerførhanhø- rer hvad sagen drejer sig om, bliver det til darskab og ydmygelse for ham. Nar ældste skal tale med en der er anklaget for at have begaet en alvorlig synd, skal de altsa omhyggeligt efterforske sagen og finde frem til alle kendsgerninger. (5 Mos. 13:14) Først da kan de optugte i retfærdighed. 19 Guds ord siger desuden at ældste skal tugte andre med mildhed. (Læs 2 Timoteus 2:24-26). Det er sandt at en der synder, kan bringe skam over Jehova og skade uskyldige. Men det vil 17. Hvorfor bør vi taknemmeligt tage imod tugt? 18, 19. (a) Hvorfor er det utrolig vigtigt at følge princippet i Ordsprogene 18:13 hvis man skal tugte andre? (b) Hvad bliver ofte resultatet nar ældste behandler overtrædere mildt og kærligt? virke stik imod hensigten hvis en ældste der vejleder vedkommende, bliver vred. Hvis ældste efterligner Guds venlighed, er der langt større sandsynlighed for at de vil kunne hjælpe en overtræder til at angre og ændre sind. Rom. 2:4. 20 Forældre ma følge Bibelens principper for at kunne opdrage deres børn i Jehovas tugt og formaning. (Ef. 6:4) For eksempel bør en far ikke straffe sin søn før han har tjekket hvordan tingene virkelig forholder sig. Og vrede der fører til vold, hører ikke hjemme i kristne familier. Jehova er meget medfølende og barmhjertig, og forældre mabestræbe sig for at efterligne ham. Jak. 5:11. EN DYREBAR GAVE FRA JEHOVA 21 En gudfrygtig mand satte engang ord pa hvorfor han elskede Jehovas lov. (Læs Salme 119:97-104). Ved at studere den opnaede han visdom, indsigt og forstand. Ved at holde dens bestemmelser undgik han de falske stier der havde ført andre i ulykke. Det gav ham stor tilfredshed og glæde at studere Skrifterne. Han var besluttet pa at adlyde Gud, hvis bud havde hjulpet ham til at fas agodt et liv. 22 Sætter du pris pa hele Skriften? Bibelenstyrkerdintrop aatgudvil gennemføre sin hensigt. Dens inspirerede vejledning beskytter dig mod syndens dødbringende virkning. Og nar du er dygtig til at bruge den i din undervisning, vil du kunne hjælpe andre til at slaindp a livets vej og blive paden. Lad os i tjenesten for vores vise og kærlige Gud, Jehova, gøre god brug af hele Skriften! 20. Hvilke principper skal forældre følge i opdragelsen af deres børn? 21, 22. Hvilket udtryk fra Salme 119: beskriver bedst dine følelser for Jehovas ord? 16 VAGTT ARNET

17 LIVSBERETNING 50 ars heltidstjeneste ved polarcirklen Po Sodankyla l c ar irk le n Pello Kuusamo FORTALT AF AILI OG ANNIKKI MATTILA Kemi Oulu Det er let nok for dig at være pioner. Begge dine forældre er i sandheden, og de kan støtte dig, sagde vi til vores veninde der var i heltidstjenesten. Nej, hør nu! Vi har da alle den samme Far, svarede hun. Hendes svar mindede os om noget vigtigt: Vores himmelske Far tager sig af sine tjenere og styrker dem. At det passer, kan vores livsberetning bekræfte. Annikki og Aili i deres nuværende distrikt Kalajoki FINL AND HELSINKI

18 Fra venstre: Matti (far), Tauno, Saimi, Maria Emilia (mor), Vain o (baby), Aili og Annikki i 1935 Fra venstre: Eeva Kallio, Saimi Mattila-Syrjal a, Aili, Annikki og Saara Noponen i 1949 VI ER født ind i en bondefamilie i det nordlige Pohjanmaa i Finland, og vi var ti børn. Vi voksede op i skyggen af Anden Verdenskrig. Selvom vi boede hundreder af kilometer fra frontlinjerne, gjorde krigens rædsler et dybt indtryk pa os. Da de nærliggende byer Oulu og Kalajoki blev bombet, sa vi nattehimmelen blive lyst op af et rødt skær. Vores forældre lærte os børn at vi skulle gemme os sasnartvis akrigsflynærme sig. Da vores ældste bror, Tauno, fortalte os om en paradisisk jord uden uretfærdighed, rørte det derfor vores hjerter. Tauno var 14 da han lærte sandheden fra Bibelen at kende gennem bøger udgivet af Bibelstudenterne. Da Anden Verdenskrig brød ud, nægtede han pa grund af sin bibeloplærte samvittighed at udføre militærtjeneste og blev sendt i fængsel. Der blev han udsat for en brutal behandling. Men det styrkede kun hans beslutning om at tjene Jehova, og efter sin løsladelse var han endnu mere nidkær i tjenesten. Vores brors gode eksempel opmuntrede os til at komme til Jehovas Vidners møder i en af nabolandsbyerne. Vi overværede ogsa stævner, selvom vi matte gøre en stor indsats for at spare op til rejsen. Vi syede tøj for naboerne, dyrkede løg og plukkede blabær og tyttebær. Da vi havde mange pligter hjemme pag arden, kunne vi som regel ikke tage til stævne samtidig, sa vi skiftedes. De sandheder vi lærte om Jehova og hans hensigt, fik os til at elske ham endnu mere, og vi besluttede at vie vores liv til ham. I 1947 symboliserede vi begge vores indvielse ved daben (Annikki var 15, og Aili var 17). Vores søster Saimi blev døbt samme ar. Vi studerede ogsa Bibelen med vores søster Linnea, der allerede var gift. Hun og hendes familie blev ogsajeho- vas Vidner. Efter at vi var blevet døbt, besluttede vi at vi fra tid til anden ville være feriepionerer (eller hjælpepionerer). VI BEGYNDER I HELTIDSTJENESTEN I 1955 flyttede vi længere nordpa, til byen Kemi. Selvom vi begge havde fuldtidsarbejde, ønskede vi at blive pionerer men var bange for at vi ikke kunne forsørge os selv. Vi tænkte at vi først skulle spare nogle penge op. Det var padet tidspunkt vi havde samtalen med pionersøsteren der blev omtalt i indledningen. Hun hjalp os til at se at vores egne midler og den støtte vores familiekangiveos,ikkeerafgørendeforomvi kan være i heltidstjenesten. Det vigtigste er at vi stoler pa vores himmelske Far. Pa det tidspunkt havde vi sparet nok op til at kunne klare os i to maneder. I maj 1957 meldte vi os derfor med bævende hjerter til to mane- ders pionertjeneste i Pello i Lapland, nord for 18 VAGTT ARNET

19 Busrejse til stævne i Kuopio i Fra venstre: Annikki, Aili, Eeva Kallio Kaisu Reikko og Aili i forkyndelsen Efter 50 ars pionertjeneste har vi stadig vores opsparing! polarcirklen. Efter to maneder havde vi stadig hele vores opsparing, savimeldteostilatvære pionerer i to maneder mere. Da de to maneder var gaet, havde vi stadig alle pengene. Nu var vi sikre pa at Jehova ville tage sig af os. Efter 50 ars pionertjeneste har vi stadig vores opsparing! Nar vi ser tilbage, føler vi at Jehova tog os i handen og sagde: Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe jer. Es. 41:13. I 1958 anbefalede vores kredstilsynsmand at vi flyttede længere nordpa i Lapland, til Sodankyla, for at tjene som specialpionerer. Padettids- punkt var der kun et Jehovas vidne i omradet. Det var en søster, der havde lært sandheden at kende pa en ret interessant made. Hendes søn havde været pa en klasseudflugt til Helsinki. Da klassen gik gennem byen, gav en ældre søster et nummer af Vagttarnet til drengen, der gik bagerst, og bad ham om at give det til sin mor. Det gjorde drengen, og da moderen læste det, forstod hun straks at hun havde fundet sandheden. Vi lejede et værelse oven paetsavværk.der holdt vi møder. Til at begynde med var vi kun os selv, den lokale søster og hendes datter. Vi læste studiematerialet sammen. Senere kom en mand der havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner, for at arbejde pasavværket.hanoghans familie begyndte at komme sammen med vores gruppe. Med tiden blev bade han og konen døbt. Nu havde vi en broder til at lede møderne. Flere mænd fra savværket begyndte at overvære møderne og tog imod sandheden. Et par ar senere var vores gruppe blevet sa stor at der kunne dannes en menighed. UDFORDRINGER Vi matte tilbagelægge lange afstande for at forkynde. Om sommeren naede vi ud til folk i vores distrikt til fods, pa cykel eller i robad. Især varvigladeforvorescykler.vicykledeogs an ar vi skulle til stævne og pa besøg hos vores forældre, som boede flere hundrede kilometer væk. Om vinteren tog vi tidligt om morgenen en bus ud til en landsby i omradet og gik safrahustil hus. Nar vi var færdige med en landsby, gik vi videre til den næste. Sneen var dyb, og vejene var ikke altid ryddet. Vi fulgte ofte sporene fra hestetrukne slæder. Nogle gange dækkede sneen alle spor, og i det tidlige forar var sneen sav ad og tung at det var svært at komme frem. 15. APRIL

20 Sammen i forkyndelsen p a en kold vinterdag Nogle af dem vi har studeret med Den bidende kulde og snemængderne lærte os at klæde os varmt pa. Vi gik med uldne strømpebukser og to eller tre par sokker i langskaftede støvler. Men støvlerne blev tit fyldt med sne. Nar vi kom til en trappe op til et hus, tog vi dem af og rystede sneen ud af dem. Sømmene pavores lange vinterfrakker blev vade nar vi vadede gennem sneen. Nar det blev koldere, blev sømmene stive som metal. En kvinde vi besøgte, sagde: I ma have en meget stærk tro nar I frivilligt har vovet jer ud i sadan et vejr! Vi havde gaet over 11 kilometer for at na frem til hendes hus. Pa grund af de lange afstande overnattede vi ofte hos de lokale. Nar det var ved at blive sent,begyndteviatspørgeomlogifornatten. Folk boede meget beskedent, men de var venlige og gæstfri, og de tilbød os ikke kun husly men ogsa mad. Ofte var vores seng et rensdyrskind, et elgskind eller endda et bjørneskind. Enkelte gange oplevede vi en smule luksus. For eksempel viste en kvinde der boede i et stort hus, os ovenpa til et gæsteværelse hvor en smuk seng med friske, hvide blondelagner stod og ventede pa os. Mange gange drøftede vi Bibelen med folkene i huset til langt ud pa aftenen. Et sted sov værtsparret i den ene ende af værelset, mens vi sov i den anden. Vores bibelske samtale med dem fortsatte i nattens mulm og mørke, helt frem til daggry. Hele natten skiftedes manden og konen til at stille spørgsmal. GODE RESULTATER Lapland er et barsk men smukt omrade, og hver arstid har sin charme. Men i vores øjne var de mennesker der ønskede at lære om Jehova, endnu smukkere. Nogle af dem vi forkyndte for, var skovhuggere der var kommet til skovhuggerlejre i Lapland. Somme tider var der snesevis af mænd samlet i en hytte nar vi to smasøstre gjorde vores entr e. Disse stovte mænd tog med glæde imod Bibelens budskab og den litteratur vi tilbød dem. Vihavdemangespændendeoplevelser.Da bussen en dag var kørt fra os fordi uret pabus- stationen var fem minutter foran, besluttede vi at tage en bus til en anden landsby. Det var et omrade hvor vi aldrig havde forkyndt før. I det første hus mødte vi en ung kvinde der sagde: Na der er I, piger. Jeg regnede ogsa med at I ville komme. Vi havde studeret med hendes søster. Den unge kvinde havde bedt sin søster om at arrangere at vi kom pa besøg netop denne dag. Men den besked havde vi ikke faet. Vi begyndte at studere med bade hende og hendes slægtninge der boede lige i nærheden. Ikke længe efter slog vi disse studier sammen til et, hvor der 20 VAGTT ARNET

21 hver gang var omkring 12 til stede. Siden da er mange i denne familie blevet Jehovas Vidner. I 1965 blev vi bedt om at flytte til vores nuværende menighed i Kuusamo, lige syd for polarcirklen. Dengang bestod menigheden kun af nogle fa forkyndere. Til at begynde med virkede distriktet temmelig vanskeligt. Folk var meget religiøse og fulde af fordomme mod os. Mange havde dog respekt for Bibelen, og det gjorde at vi kunne fa samtaler. Vi prøvede at komme ind pa livet af folk, og efter et par ar var det blevet lettere at oprette bibelstudier. STADIG AKTIVE FORKYNDERE I dag har vi ikke længere kræfter til at gaifor- kyndelsen fra morgen til aften, men vi er stadig i tjenesten næsten hver eneste dag. Det blev lettere for os at udbrede den gode nyhed til folk i vores vidtstrakte distrikt da Aili, tilskyndet af vores nevø, i 1987 tog kørekort i en alder af 56 ar. Det var ogsaenhjælpforosdaderblevbygget en ny rigssal og vi fik lov at flytte ind i en tilhørende lejlighed. Den vækst vi har været vidne til, giver os stor glæde. Da vi i sin tid begyndte i heltidstjenesten i det nordlige Finland, var der kun fa, spredte forkyndere i dette enorme omrade. Nu er der sa mange menigheder at de udgør en hel kreds. Ved stævnerne er det af og til sket at nogle er kommet hen og har præsenteret sig for os og har spurgt om vi kunne huske dem. Ofte viser det sig at viharledtetbibelstudiumidereshjemdade var børn. Den sæd der blev saet for flere ar eller endda artier siden, har baret frugt! 1 Kor. 3:6. I 2008 havde vi været specialpionerer i 50 ar. VitakkerJehovaforatviharkunnetopmuntre hinanden til at holde ud i hans skønne gerning. Vi har levet et enkelt liv, men vi har aldrig manglet noget. (Sl. 23:1) De bekymringer vi havde inden vi begyndte som pionerer, viste sig at være helt ubegrundede! Igennem alle disse ar har Jehova styrket os som lovet i Esajas 41:10: Jeg vil støtte jer. Ja, jeg vil hjælpe jer. Ja, jeg vil holde jer fast med min retfærdigheds højre hand. Vi elsker at gaitjenesten, selv nar det regner