LOKK ÅRSSTATISTIK 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKK ÅRSSTATISTIK 2002"

Transkript

1 LOKK ÅRSSTATISTIK 2002 formidlingscentret for socialt arbejde

2 Udarbejdet af Formidlingscentret for socialt Arbejde 2003 af Konsulent Pernille Tanggaard Andersen Formidlingscentret for socialt Arbejde, 2003 Formidlingscentret for socialt Arbejde Sp. Kirkevej Esbjerg Tlf.: Fax: Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte Den 1. juli 2003 er Formidlingscentret for socialt Arbejde blevet en del af det nyoprettede Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC Socialt Udsatte). Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet, der oprettes ved at sammenlægge Formidlingscentret for socialt Arbejde, PRO-Centret, Støttecentret mod Incest, Videnscenter om Alkohol og Formidlingscenter Storkøbenhavn. Der oprettes en hovedafdeling i Suhmsgade i København og en afdeling i Esbjerg. De faglige aktiviteter i Formidlingscentret for socialt Arbejde videreføres uændret i VFC Socialt Udsattes afdeling i Esbjerg.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til LOKK årsstatistik Oplysninger om organisatoriske forhold Krisecentrenes institutionsform og finansieringsform Oplysninger om opholdsbetaling Krisecentrenes kapacitet Ressourcer og personalefordeling Henvendelser til krisecentrene Henvendelsens art Ophold og opholdslængde på krisecentrene Kvindernes baggrund Aldersfordeling Nationalitet og fødeland Kvindernes civilstand Kvindernes forsørgelsesgrundlag Børn på krisecentrene Voldens karakter Anmeldelse af volden Efterværn og fraflytning Når kvinden bliver bedt om at flytte Udflytningsform efter opholdet på krisecentret Brugerinddragelse og demokrati på krisecentrene Afsluttende bemærkninger Datamateriale / tabeller Formidlingscentret for socialt Arbejde 1

4 1. Indledning til LOKK årsstatistik 2002 Oplysningerne i denne rapport bygger på 35 kvindekrisecentre 1, samt specifikke data om 1935 kvinder og 1901 børn, der har boet på krisecentre i løbet af Denne undersøgelse udføres af Formidlingscentret for socialt arbejde i Esbjerg for Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK). Undersøgelsen og rapporteringen er finansieret af Socialministeriet. Oplysningerne er indsamlet via en løbende spørgeskemaundersøgelse, hvor krisecentrenes medarbejdere udfylder et enkeltsidet spørgeskema ved hver henvendelse og et længere skema ved senere indflytning på krisecentret. Hertil kommer et oplysningsskema, som krisecentrene udfylder ved årets udgang. Dette skema indeholder oplysninger om det enkelte krisecenters virksomhed og organisatoriske forhold. Såvel spørgeskemaerne om kvinderne som oplysningsskemaer scannes og bearbejdes statistisk på Formidlingscentret. Formidlingscentret har i samarbejde med LOKK`s statistikgruppe udarbejdet skemaer og manualer, og konsulent på Formidlingscentret Pernille Tanggaard Andersen har i samarbejde med EDB- medarbejder Henning Jensen analyseret data. I opgørelsen over det samlede antal indflytninger kan den enkelte kvinde optræde flere gange, idet problemet har været, at kvinderne ikke registreres under personnummer eller navn, men blot registreres anonymt i det statistiske program. Konsekvensen heraf er, at kvinder, der har boet flere gange på et krisecenter, også tæller med flere gange i statistikken. I forbindelse med undersøgelsen af kapacitet på danske krisecentre har krisecentrene registreret kvindernes cpr. nr. i sidste halvdel af Selve indholdsdelen afviger ikke nævneværdigt fra tidligere årsstatistikker. Rapporten her beskæftiger sig med spørgsmål om krisecentrenes organisatoriske forhold og om de kvinder og børn, der bor på krisecentrene. Det er centralt at sige, at rapporten dels giver et øjebliksbillede af krisecentrenes situation, og dels giver et generelt billede frem for at arbejde i dybden med forskellighederne mellem centrene. Rapporten er delt op i en indholdsdel og en tabeldel. Rapportens design gør det muligt at læse hver del særskilt og giver samtidig mulighed for at dykke ned i tabellerne, hvorfra data er bearbejdet. Vi håber, rapporten vil informere og tilgodese nogle af de mange spørgsmål, der kontinuerligt stilles til dette interessante område. Vi ønsker god læselyst. 1 Oplysningerne bygger på tre skemaer (jævnfør ovenstående). I analyserne af indflytninger og de generelle oplysninger om krisecentrene deltager 35 krisecentre. I analyserne af henvendelser deltager 33 krisecentre. 2 Formidlingscentret for socialt Arbejde

5 2. Oplysninger om organisatoriske forhold 2.1. Krisecentrenes institutionsform og finansieringsform Oplysningerne om krisecentrenes institutionsform, som forefindes i tabel 7, omfatter i alt 35 krisecentre. Ud af de 35 krisecentre har 32 centre aftaler med offentlige myndigheder om driften. Der er 13 krisecentre, som har en driftsoverenskomst efter SEL 94. Det betyder, at disse krisecentre er selvejende institutioner eller foreninger, hvor amtet betaler hele driften. Der er 13 centre der har en driftsaftale efter 94, hvilket betyder, at krisecentret er en selvejende institution eller forening, hvor amtet betaler dele af driften. Endelig er der seks krisecentre, som er amtsinstitutioner under Servicelovens 94. Disse seks centre har ikke en selvstændig bestyrelse, og organisationsplaceringen henhører direkte under amtet. Som nævnt ovenstående er der tre krisecentre, som ikke har økonomiske aftaler med offentlige myndigheder. Et krisecenter angives som en selvejende institution eller forening uden driftsoverenskomst efter SEL 94. Et andet krisecenter er en selvejende institution, der drives af en privat fond. Et tredje krisecenter fungerer som en selvejende forening med en ulønnet bestyrelse. På de 35 krisecentre er finansieringsformens fordeling således: 13 krisecentre får finansieret hele driften gennem overenskomst med amtet. I 13 tilfælde er det dele af driften, der finansieres gennem amtet, og i fire tilfælde er der tale om en anden finansieringsform. Den anden finansieringsform kan bestå i egen indtjening via fonde, puljer og donationer osv. Yderligere er der indgået forskellige aftaler med nogle af de kommuner, hvor krisecentrene er placeret. Aftalerne dækker primært over, at kommunen betaler husleje og forbrugsudgifter for krisecentret. I årets løb har hovedparten af krisecentrene ændret finansieringsform i forhold til oplysningerne fra I denne sammenhæng vil to krisecentre blive inddraget for at vise ændringernes karakter. Et krisecenter blev i 2002 truet med lukning, driften har indtil videre været finansieret af amtet. Opsigelsen af krisecentret blev dog omstødt på grund af massivt pres fra lokalbefolkningen. På et andet krisecenter har amtet opsagt driftsoverenskomsten med centret pr. 31/ , centret går dermed en usikker fremtid i møde. Formidlingscentret for socialt Arbejde 3

6 De store ændringer i oplysningerne om finansieringsformer afspejler, at krisecentrenes økonomiske grundlag ofte bliver revideret, hvilket skaber en løbende usikkerhed. Nogle af ændringer i finansieringsformen må dog ses i sammenhæng med, at KRIB-midlerne er ved at være opbrugt flere steder, og det betyder ofte nye aftaler med Amterne. Flere Amter har dog lagt op til besparelser på krisecenterområdet Oplysninger om opholdsbetaling I tabellerne 8 og 9 vises hvad henholdsvis kvinden og hjemkommunen betaler for opholdet på krisecentret. Såvel kommunernes som kvindernes betaling for ophold og kost er meget forskellig fra det ene krisecenter til det andet. Under arbejdet med oplysningerne har der været stor inkonsistens i tallene. Dette hænger dels sammen med, at der er et utal af forskellige ordninger på krisecentrene og dels sammen med, at spørgsmålene om opholds- og kostbetaling kan misforstås i spørgeskemaet 2. På de centre, hvor kvinden selv betaler for ophold og kost, svinger priserne pr. dag mellem 40 og 200 kroner. Opholdsprisen for et barn svinger mellem 20 og 200 kroner 3. På flere af krisecentrene betaler kvinden i det omfang, hun kan, for opholdet med eventuelle børn, til gengæld er kosten gratis. Det vil sige, kosten er inkluderet i opholdsprisen. I forhold til hjemkommunens betaling er der syv krisecentre, der har oplyst, at hjemkommunen betaler (jævnfør Tabel 9). Her svinger priserne mellem 57 og 450 kroner for en kvinde og et barn med ophold og kost. I de tilfælde, hvor kvinden er i arbejde, vurderer hjemkommunerne, om der skal finde en egenbetaling sted. Det betyder, at der foretages en økonomisk beregning, der afgør, om hjemkommunen skal betale en del af eller hele opholdet. 2 Under analysearbejdet blev vi gjort opmærksom på, at spørgsmålene om opholdsbetaling ofte kunne misforstås. Specielt for de 42 % af kvinderne, der er på kontanthjælp i 2002 (se figur 2). Kontanthjælpen modtager de af hjemkommunen, og dermed er kommunen jo indirekte med til at betale opholdet. Yderligere er opholdsbetaling forskelligt i forhold til kvindens situation. I de situationer, hvor kvinden har lønarbejde og husleje andet sted medtænkes det i forhold til opholdsbetalingen. Dette gælder blandt andet for Hillerød, Hjørring, Køge og Røntofte krisecenter. 3 Tallene illustrerer kun et overslag og viser ikke de mange forskellige særordninger, som krisecentrene har. For eksempelvis Sønderborg krisecenter gælder forskellige priser alt efter, om kvinden er fra de Sønderjyske Kommuner eller ej. Er kvinden indenfor de Sønderjyske Kommuner, er der en samlet pris for kost og ophold med et barn på 226,- kroner. Såfremt kvinden kommer fra vestegnens eller udenfor Sønderjyllands Amt, er der en samlet pris for ophold og kost med et barn på 491, - kroner. Denne prisdifferentiering er forlangt af Sønderjyllands Amt, da de ikke ønsker at betale for kvinder der kommer uden for Amtets grænser. 4 Formidlingscentret for socialt Arbejde

7 3. Krisecentrenes kapacitet 3.1. Ressourcer og Personalefordeling Flere og flere krisecentre får en lønnet leder. I 2002 har 34 krisecentre en lønnet leder, mens et center ikke har (se tabel 10). I en sammenligning med de foregående år, ses hvordan antallet af lønnede ledere er støt stigende fra 29 i 2000 til 32 i 2001 til 34 krisecentre i Ses der på fuldtidsstillinger, er der sket en stigning i forhold til 2001, hvor der var 150 ansatte på fuldtid. I år er tallet steget til 166 personer ansat i fuldtidsstillinger. De ekstra stillinger er fordelt således; der er ansat 11 pædagoger/ socialpædagoger, en psykolog, to kontoruddannede, en med en anden uddannelse og fire uuddannede 4. Antallet af deltidsstillinger (tabel 12) ligger stabilt i forhold til 2001 og udgør i stillinger. Deltidsstillingerne fordeler sig i hovedtræk over 19 kontoruddannede, 15 uuddannede, 10 personer som er i jobtræning, otte personer med anden uddannelse, syv pædagoger/socialpædagoger og fem pædagoger ansat til børnene. Der er ansat en socialrådgiver på deltid, men ingen psykologer er ansat på deltid. I 2001 var der, jævnfør tabel 13, 1456 antal frivillige medarbejdere på krisecentrene. I 2002 oplyses det, at antallet er Antallet af frivillige medarbejdere virker dermed umiddelbart stabilt. Men sammenlignes oplysningerne fra 2001 og 2002 er der visse ændringer. Der er sket et fald i antallet af frivillige vagter, som i 2002 omfatter 23 færre end i Til gengæld er andelen af passive vagter steget med 16 personer. Tallenes udsving viser, at frivillige medarbejdere kommer og går. Den jævne udskiftning, i gruppen af frivillige vagter, betyder, at krisecentrene bruger flere og flere ressourcer på at oplære frivillige medarbejdere. Samtidig forlanger nogle Amter et bestemt antal frivillige vagter ved krisecentrene før der bliver indgået driftsoverenskomst. Dette lægger et yderligere pres på krisecentrenes evne til at rekruttere og fastholde de frivillige medarbejdere. Oplysningerne fra 2002 bekræfter dog tendensen fra de tre foregående år, at antallet af aktive frivillige medarbejdere på krisecentrene er faldende 5. 4 De ekstra stillinger giver en samlet sum på 19, men i en sammenligning af tallene med 2001, er der ansat to personer mindre indenfor andre områder. Det betyder, at den samlede sum kommer til at udgøre en stigning på 17 fuldtidsstillinger i Se LOKK årsstatistik 2001, 2000, Formidlingscentret for socialt Arbejde 5

8 På syv af krisecentrene i undersøgelsen har man ikke frivillige medarbejdere, og denne ordning har både fordele og ulemper. Fordelene ved at have ansatte medarbejdere kan være, at der er en professionel stab, der skaber kontinuitet og står for krisecentrets daglige drift. Ulempen kan være, at der mangler frivillige medarbejdere til at stå for aktiviteter og tiltag, der ikke direkte har med den daglige drift at gøre Henvendelser til krisecentrene Undersøgelsen om henvendelser omfatter oplysninger fra 33 krisecentre fordelt over hele landet. I 2002 oplyses, at der har været 9420 henvendelser med forespørgsler fordelt på de 33 krisecentre 6. Af de 9420 henvendelser er godt 15 % en personlig henvendelse som det ses i tabel 15. Det vil sige en henvendelse, hvor kvinden selv møder op for at anmode om at flytte ind på krisecentret, få rådgivning eller andre former for støtte. Figur 1. Henvendelsernes karakter 15% 2% Ubesvaret Telefonisk Personligt 83% De resterende 7759 henvendelser, 83 %, sker via telefonen, og disse henvendelser kommer fra kvinden selv, familie, venner, politiet, sagsbehandler eller andre, der har relation til kvinden. 6 Alle henvendelser sker anonymt. I år har LOKK dog besluttet, at alle henvendelser og indflytninger skal registreres under den enkelte kvindes cpr. nummer i sidste halvdel af Men der er modstand overfor at registrere den enkelte kvinde på flere krisecentre, og derfor er en del af spørgeskemaerne fortsat anonyme. 6 Formidlingscentret for socialt Arbejde

9 Ud fra tallene om henvendelser er det interessant at se på spørgsmålet om kapacitet. På de 35 krisecentre, der er med i undersøgelsen, er der 251 pladser til kvinder og 281 pladser til børn. Det betyder, at de 35 krisecentre i undersøgelsen har en kapacitet på 532 pladser 7. Der er dog store regionale forskelle i relation til den amtslige krisecenterkapacitet. En endnu ikke publiceret undersøgelse af kapaciteten på danske krisecentre viser antallet af krisecenterpladser per kvinde over 18 år. Tabel 1. Krisecenterpladser pr kvinder 18 år Amt Antal pladser Københavns Kommune 0.33 Bornholms Amt 0.23 Storstrøms Amt 0.17 Frederiksborg Amt 0.16 Vejle Amt 0.16 Sønderjyllands Amt 0.15 Nordjyllands Amt 0.12 Viborg Amt 0.12 Roskilde Amt 0.11 Københavns Amt 0.09 Århus Amt 0.09 Ringkøbing Amt 0.08 Vestsjællands Amt 0.08 Ribe Amt 0.06 Fyns Amt 0.05 Frederiksberg Kommune 0.00 Kilde: Undersøgelse af kapaciteten på danske krisecentre. Formidlingscentret for Socialt Arbejde, udkommer i sommeren Tabellen giver en oversigt over de regionale forskelle og viser, at Københavns Kommune har den højeste andel af krisecentre (0.33), Fyns Amt (0.05) og Frederiksberg Kommune (0.00) har den laveste andel. Som det fremgår af tallene, er der ikke etableret et krisecenter i Frederiksberg Kommune Henvendelsens art I tabel 17 ses på henvendelsens art. I 2002 er der 5706 kvinder, der har henvendt sig om ledig plads, i 3682 situationer har kvinderne henvendt sig for at få rådgivning, og for 758 kvinders vedkommende har henvendelsen drejet sig om andet for eksempel efterværn eller information. 7 Antallet af pladser kan godt være større, idet krisecentrene i Lyngby og Frederikssund ikke har særskilt opgørelse af pladser til børn. Se endvidere Undersøgelse af kapaciteten på danske krisecentre, der udkommer sommeren 2003 fra Formidlingscentret for Socialt Arbejde. Formidlingscentret for socialt Arbejde 7

10 I forhold til den andel, som henvender sig om ledig plads, er det et problem, at flere krisecentre har pladsmangel. Ses der på afvisningsgrunden pladsmangel, viser en endnu ikke publiceret kapacitetsundersøgelse på krisecenterområdet, at der er en andel af kvinderne, som henvender sig flere steder for at få en ledig plads. Omregnet til procent viser rapporten, at 56 % af kvinderne kun henvender sig et sted, før de får plads, mens 44 % af kvinderne må henvende sig til flere krisecentre, før de får plads 8. Andre afvisningsgrunde fra krisecentrets side kan være manglende ressourcer til kvindens problemer, eksempelvis i tilfælde hvor der er tale om misbrug eller psykisk sygdom. 8 I Undersøgelsen af kapacitet på danske krisecentre vises præcist, hvordan tallene opgøres. Procentsatserne her er gengivet ud fra cases, hvor cpr.nr. er registreret. Foretages samme beregning på de anonyme henvendelser, viser tallene, at 48 % afvises på grund af pladsmangel (jævnfør Undersøgelse af kapacitet på danske krisecentre, udkommer sommeren 2003). 8 Formidlingscentret for socialt Arbejde

11 4. Ophold og opholdslængde på krisecentrene Det samlede tal for indflytninger i 2002 viser, at 1935 kvinder og 1901 børn er flyttet ind på de 35 krisecentre oplysningerne omfatter. Tallene fremgår af tabel 18. Disse havde tilsammen overnatninger fordelt med overnatninger for kvinder og for børn. På de 33 sammenlignelige krisecentre i 2001 og 2002 viser tallene 9, at i 2001 flyttede 2012 kvinder og 1853 børn ind, mod at der i 2002 flyttede 1935 kvinder og 1901 børn ind. Tallene viser, at andelen af indflyttede kvinder og børn er faldet og steget med henholdsvis 77 og 48. Det vil sige, der er flyttet 3 % flere børn ind i 2002 end i 2001, hvorimod antallet af indflyttede kvinder er faldet med 4 %. Sammenlagt har de 1935 kvinder, jævnfør tabel 19, haft overnatninger i 2002, hvilket svarer til at kvindernes gennemsnitlige opholdstid er knap 35 døgn pr. kvinde. I forhold til resultaterne fra 2001 er der ikke nogen ændring, for her havde kvinderne overnatninger og en gennemsnitlig opholdstid på 35 døgn pr. kvinde. Et interessant resultat ud fra de statistiske beregninger er, at den gennemsnitlige opholdstid er 35 døgn, men medianen, det vil sige, hvordan tallene fordeler sig i en normalfordeling, er 10 døgn. På baggrund af tallet for medianen viser oplysningerne, at der er stor forskel på, hvor lang tid den enkelte kvinde opholder sig på krisecentrene. Tabel 20 afspejler, kvindernes opholdslængde opdelt i intervaller. Tallene viser, at over halvdelen af kvinderne opholder sig i et interval mellem 2-30 døgn, men den gennemsnitlige opholdslængde forøges, fordi andre kvinder bor længere tid helt op til et år på krisecentrene. Ved at inddrage den etniske dimension, når det gælder opholdsvarighed viser tallene opsigtsvækkende resultater (jævnfør tabel 21). I statistikken for 2002 er der registreret 773 kvinder, der har andet fødeland end Danmark. Denne gruppe benævnes etniske kvinder videre frem i rapporten. I alt har 773 etniske kvinder haft ophold på et af de 35 krisecentre i 2002, hvilket giver en gennemsnitlig opholdsvarighed på knap 43 døgn. Tabel 2. Gennemsnitlig opholdslængde Dansk baggrund Etnisk baggrund Opholdslængde på krisecenter 30 døgn 43 døgn 9 I oplysningerne fra 2001 var krisecentrene i Kolding og Nykøbing Falster ikke med, derfor er der kun 33 sammenlignelige krisecentre. Formidlingscentret for socialt Arbejde 9

12 Billedet er anderledes for kvinder, hvor fødelandet er Danmark. Her er opholdslængden 30 døgn pr. kvinde. Det vil sige, at etniske kvinder er gennemsnitlig 13 dage længere på krisecentrene end danske kvinder. Resultatet er ikke så overraskende i betragtning af, at de etniske kvinder er dårligere integreret i det danske samfund og har færre fraflytningsmuligheder end gruppen af danske kvinder. Generelt betyder ændringerne i kvindernes etniske baggrund nye krav og andre behov, hvilket ofte kræver flere ressourcer på det enkelte krisecenter. 10 Formidlingscentret for socialt Arbejde

13 5. Kvindernes baggrund 5.1. Aldersfordeling I det følgende ses på kvindernes alder, nationalitet, status, civilstand og forsørgelsesgrundlag. Når det gælder kvindernes alder er spørgeskemaet opdelt i kategorier med hver ti års intervaller, begyndende med 18 år og afsluttende med 60 år og derover. Figur 3. Kvindernes aldersfordeling 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Under 20 år år år år år Over 60 år Ubesvaret / ved ikke 5% 0% Tallene viser, at kvinder i alderen år samt kvinder i alderen år udgør knap 2/3 dele af de indflyttede kvinder. Andelen af kvinder i alderen år og over 60 år er faldet i sammenligning med 2001, men generelt er der ikke sket de store ændringer i sammenligning med sidste år. Som i 2001 kan det bemærkes, at når aldersfordelingen sammenlignes mellem danske og etniske kvinder, viser det sig, at mens 29 % af de danske kvinder befinder sig mellem 20 og 29 år, er 43 % af de etniske kvinder i samme aldersgruppe. Tabel 3. Aldersfordeling i forhold til etnisk baggrund < 20 år år år år år > 60 år Født i DK 4,1% 29,4% 39,5% 18,8% 6,5% 1,6% Ikke født i DK 7,8% 43,2% 34,3% 11,0% 2,9% 0,8% Total 5,6% 35,2% 37,3% 15,5% 5,0% 1,3% Forskelle i etnisk baggrund synes således at vise sig i kvindernes aldersfordeling. Formidlingscentret for socialt Arbejde 11

14 5.2. Nationalitet og fødeland Alle krisecentre registrerer den indflyttede kvindes nationalitet og fødeland 10. I 2002 viser tallene fra samtlige 35 krisecentre, der deltager i undersøgelsen, at 1295 af kvinderne har status af danske statsborgere, svarende til 67 %, mens 572 er registreret som ikke danske, svarende til 30 % 11. I en nærmere opgørelse over etniske kvinders fødeland ses det af tabel 24, at 772 af kvinderne har andet fødeland end Danmark. Oplysningerne viser, at kvinderne hovedsageligt kommer fra Norden, EU, Mellemøsten, men tallene viser samtidig, at kvindernes fødeland er fordelt over 86 lande. For kvinder med anden status end dansk statsborgerskab er fordelingen i tabel 25, at halvdelen (52 %) er familiesammenførte, 15 % er flygtninge, 14 % indvandrere og 4 % er asylansøgere. I oplysningerne fra krisecentrene er der hele 15 %, som er kategoriseret under svarmuligheden ved ikke, og det hænger sammen med, at det i praksis ofte kan være svært at gennemskue, hvilken gruppe den enkelte kvinde med anden etnisk baggrund hører ind under. Derfor er der en usikkerhed i tallene og sammenhængene mellem nationalitet, fødeland og status Kvindernes civilstand Af de 1935 kvinder oplyser hver anden kvinde, det vil sige 1027, at hun er gift eller samlevende med en mand og har børn. Der er 297 kvinder, som er enlige med børn og 198 kvinder, som er enlige uden børn. Det vil sige, for ¼ af kvinderne fortsætter volden fra en truende og opsøgende part, selvom de er enlige. Disse tal fremgår af tabel 26. Ses der på kvindernes civilstand er hver anden kvinde, der kommer til krisecentrene samboende med en mand og har børn Kvindernes forsørgelsesgrundlag Når kvinderne kommer til krisecentrene bliver de spurgt om, hvilken stilling de har, og hvilket forsørgelsesgrundlag de har. Oplysningerne om forsørgelsesgrundlag viser følgende: 10 I forhold til oplysninger om nationalitet er der en forholdsvis stor fejlmargin. Oplysningerne viser, at 572 kvinder er registreret som ikke danske under spørgsmålet om nationalitet, og under oplysningerne om fødeland er 772 af kvinderne registeret som havende et andet fødeland end dansk. Oplysningerne om fødeland stemmer bedre overens med tidligere oplysninger (jævnfør afsnit punkt 4), og på den baggrund har vi primært valgt at fokusere på kvindernes fødeland i analysearbejdet. 11 At det samlede procenttal ikke giver 100 % hænger sammen med, at en andel af kvinderne er placeret under svarkategorien ved ikke. 12 Formidlingscentret for socialt Arbejde

15 Figur 2. Kvindernes forsørgelsesgrundlag 9% 6% 8% 6% 18% 5% 6% Uoplyst/ved ikke I arbejde Dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælpsmodtager Under uddannelse Pensionist Andet 42% Ud af de 1935 kvinder, der flytter ind på krisecentrene, er 42 % kontanthjælpsmodtagere, 18 % er i arbejde, 9 % er pensionister, 6 % er på dagpenge, 6 % er under uddannelse og 5 % er på sygedagpenge. I alt er der 6 % af kvinderne, hvor forsørgelsesgrundlag ikke er registreret, og 6 % som forsørger sig på andre måder end ovenstående. Sammenlignes tallene om forsørgelsesgrundlag med oplysningerne fra 2001 er der sket en stigning på 9 % i andelen af kvinder, som er ledige på indflytningstidspunktet. Andelen af kvinder, som er i arbejde på indflytningstidspunktet, er faldet med 1 %. Tallene over status som pensionist og under uddannelse viser stort set den samme fordeling som i Samlet set er hele 62 % af kvinderne på overførselsindkomst, og af denne gruppe udgør kontanthjælpsmodtagere 42 %. Tallene afspejler derved, at der er en social slagside, når indflytninger og forsørgelsesgrundlag analyseres Børn på krisecentrene Opgørelsen over, hvor mange børn de 1935 kvinder havde med på krisecentrene, viser, at i 2002 er 1901 børn flyttet ind på de 35 krisecentre, denne undersøgelse omfatter. Sammenlignes andelen af børn med statikken fra 2001 er antallet af børn, der opholder sig på krisecentrene, steget med 48 børn (3 %). Børnenes alder er fordelt i intervaller fra under 1 til 16 år. Formidlingscentret for socialt Arbejde 13

16 Figur 3. Børnenes aldersfordeling 35% 30% 25% 20% 15% 10% Under over 16 5% 0% Antallet af børn falder, når de bliver over 16 år, svarende til 6 %. At der sker et fald i andelen af børn over 16 år er ikke så overraskende set i lyset af påbegyndelse af arbejde, uddannelse og tidspunkt for at flytte hjemmefra. Knap en tredjedel af børnene, 655, er i alderen fra 3-6 år (31 %) og 20 % af børnene er i alderen 7-10 år 12. I undersøgelsen 5230 børn på krisecenter en deskriptiv undersøgelse sammenholdes kønsfordelingen med børnenes aldersfordeling. Undersøgelsen viser, at fordelingen af piger og drenge er nogenlunde jævnt ind til de 12 år. I den ældste gruppe af børn er der færre drenge blandt de indflyttede børn, hvilket har flere forklaringer. En af forklaringerne er, at nogle krisecentre har en maksimum aldersgrænse for drenge på 12 år. En anden forklaring på forskellen i kønsfordelingen i den ældste aldersgruppe er, at en del drenge ikke befinder sig godt i krisecentrenes kvindemiljøer. Generelt gælder, at børnenes tarv er en af de højt prioriterede indsatser, som det enkelte krisecenter varetager. Tabellerne om personale og ressourcefordeling (tabellerne 10-13) viser, hvordan krisecentrene i stigende grad har ansat pædagoger til at tage sig af børnene. Børnepædagogernes overordnede arbejde består ofte i, at børnene under opholdet får tilbudt støtte til at tackle deres oplevelser med vold i familien. 12 Oplysningerne i spørgeskemaet viser ikke, om børnene har opholdt sig en eller flere gange på krisecentret, men der er yderligere oplysninger at hente i bogen 5230 Børn på krisecenter en deskriptiv undersøgelse Formidlingscentret for Socialt Arbejde. 14 Formidlingscentret for socialt Arbejde

17 6. Voldens karakter På spørgsmålet om kvinden har været udsat for vold, oplyses det, at ud af den samlede gruppe på 1935 har 1756 kvinder været udsat for vold 13. Ses der på gruppen af kvinder, der har været udsat for vold, er der i 1566 tilfælde tale om en voldsperson og i 153 tilfælde tale om flere voldspersoner (tabel 31). I de tilfælde, hvor der er tale om en voldsudøver er hovedparten (1515) nuværende ægtefælle/samlever eller tidligere ægtefælle/samlever. I 57 tilfælde er voldsudøveren et familiemedlem, og i 67 tilfælde er der tale om andre (tabel 30). Ses der på voldsudøverens status, i de tilfælde der er tale om en voldsudøver, er 1119 personer danske statsborgere, 144 er indvandrere, 149 er flygtninge, 53 er familiesammenførte og 33 er asylansøgere. I 163 tilfælde er der tvivl om voldsudøverens status (tabel 32). Billedet af voldsudøverens status i tilfælde, hvor der er flere voldsudøvere, er stort set det samme. Den største andel, hele 50 % eller 269, er danske statsborgere, 78 er indvandrere, 52 er flygtninge, 35 er familiesammenførte og 16 er asylansøgere (tabel 33). Ved at sammenligne statistikken om den voldsudøvende mands status med de tidligere år viser tallene, at der ikke er de store ændringer. Der er sket en lille stigning i antallet af danske statsborgere og et fald i andelen af flygtninge, som udøver vold. Tabel 4. Voldsudøverens nationale status Danske statsborgere 66 % 64 % 67 % Indvandrer 11 % 9 % 9 % Flygtning 10 % 11 % 9 % Asylansøger 1 % 2 % 2 % Familiesammenført 4 % 5 % 3 % Ved ikke / ubesvaret 8 % 9 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % I de tilfælde, hvor der er tale om flere voldsudøvere, viser tallene en forskel i forhold til national baggrund. Ses der samlet på gruppen af kvinder med dansk baggrund, er 94 % af kvinderne udsat for vold, fra en voldsudøver og i 5 % tilfælde er der flere voldsudøvere. For kvinder med etnisk baggrund er der i 84 % af tilfældene tale om en voldsudøver og i 14 % af tilfældene tale om flere voldsudøvere For den resterende gruppe af kvinder er det uoplyst, hvad der er sket. 14 Svarkategorien ved- ikke angiver de resterende procent op til 100. Formidlingscentret for socialt Arbejde 15

18 Oplysninger om hvilke voldsformer, kvinderne har været udsat for, viser også en forskel i relation til etnisk baggrund. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er i højere grad udsat for både psykisk og fysisk vold (se tabel 35). Til gengæld er kvinder med en dansk baggrund i højere grad udsat for vold, hvor der samtidig sker materiel vold. Generelt viser oplysningerne fra alle krisecentre, at 48 % af alle kvinder har været udsat for både fysisk og psykisk vold. I 13 % af tilfældene er der udelukkende tale om psykisk vold og hele 18 % af kvinderne har oplevet trusler om vold. 194 af de indflyttede kvinder, det vil sige 7 %, har oplevet materiel vold, for eksempel smadret indbo og 147 af kvinder, det vil sige 5 %, har oplevet brug af våben eller genstande (tabel 35). 64 eller 2 % af alle indflyttede kvinder oplyser, at de har været udsat for voldtægt. Sammenlignes oplysningerne om voldens karakter mellem 2001 og 2002 er volden i form af fysisk vold, voldtægt og trusler om vold steget med 7 % af de indflyttede kvinder i 2002 oplyser, at de både har været udsat for fysisk og psykisk vold mod 1223 i Ses der på hvilke initiativer krisecentrene har i forhold til den voldsudøvende part, viser tabel 37, at 12 af de 35 krisecentre tilbyder en eller anden form for hjælp og støtte. Der er 22 af centrene, hvor der ikke er en indsats, og et center, som ikke har oplyst nærmere Anmeldelse af volden På baggrund af oplysningerne fra krisecentrene er der 1556 kvinder svarende til 80 % af alle kvinder i 2002, der har svaret på, om de har anmeldt volden. I 345 tilfælde er volden anmeldt, det svarer til 22 %, og i 1059 tilfælde er volden ikke anmeldt, det svarer til 68 %. Figur 4. Anmeldelse af volden 10% 22% Ja Nej Ved ikke 68% 16 Formidlingscentret for socialt Arbejde

19 Sammenlignes disse tal med 2001, viser det sig, at andelen af de kvinder, som anmelder volden, er stabilt. I 2001 var der 23 % af kvinderne der anmeldte volden. I 2002 er tallet 22 %. Spørgsmålet er så, hvor stor en procent af de resterende 1059 kvinder, der agter at anmelde volden senere? Her viser oplysningerne, at kun 10 % af denne gruppe kvinder vil anmelde volden. Tabel 5. Andel af kvinder, der senere agter at anmelde volden Ja 10 % Nej 63 % Ved ikke 27 % Total 100 % Et andet spørgsmål i denne sammenhæng er, om kvinden tidligere har været udsat for vold. I Spørgeskemaet spørges der, om kvinden i tidligere parforhold/ægteskab har været udsat for vold. Her viser oplysningerne, at knap ¼ (24 %) af kvinderne i tidligere forhold har været udsat for vold. Tallene bekræfter dermed et voldsmønster, og at voldscirklen kan være svær at bryde. Formidlingscentret for socialt Arbejde 17

20 7. Efterværn og fraflytning 30 krisecentre oplyser, jævnfør tabel 38, at de har etableret tilbud om efterværn, som betyder en støtte og hjælp til kvinderne og børnene efter deres udflytning. Der er fem af krisecentrene, som ikke har nogen former for efterværn. Efterværn er en forebyggende indsats, der kan hjælpe kvinderne til et bedre liv efter opholdet på krisecentret, og det ville være hensigtsmæssigt, at dette tilbud blev en integreret del af den enkelte kvindes opholdsplan 15. Et andet vigtigt område, som kort blev berørt ovenstående, er om det enkelte krisecenter har initiativer, der er rettet mod den voldsudøvende part. Her viser oplysningerne fra 2002 følgende: På 12 krisecentre er der oprettet initiativer mod den voldsudøvende part. Initiativerne sker i form af samtale med kvinden og manden, henvisning til psykolog, terapeut eller hjælp til anden rådgivning, samt støtte til samvær med eventuelle børn. Her stiller nogle krisecentre, eksempelvis Vejle krisecenter, lokaler til rådighed, når manden skal være sammen med sine børn. Enkelte steder, som i Aalborg Kommune og under Nordjyllands Amt, er der oprettet en manderådgivning. Manderådgivningen i Aalborg er en institution, der arbejder med en forebyggende indsats. Nordjyllands Amt har hidtil prioriteret at fokusere på mændene i håb om at bryde volden i hjemmene. Spørgsmålet er, om Manderådgivningen får lov at fortsætte sit arbejde, idet institutionen er sat på Nordjyllands Amts sparekatalog til nedlæggelse i Udover Manderådgivningen er der i 2003 etableret projekt Dialog mod vold (DMV) i København. Dialog mod vold er et behandlingstilbud til voldelige mænd og deres familier. Yderligere foregår der i tre amter 16 et udviklingsprojekt, Vold i familien (VIF), som blandt andet indeholder etablering af et tilbud til voldsudøvende mænd på Askovgården i København. Disse to projekter er finansieret af Socialministeriet. På 22 af krisecentrene i undersøgelsen er indsatsen overfor den voldsudøvende part ikke implementeret, og derved bliver indsatsen på disse centre mere en beskyttelse af kvinden end en forebyggende indsats for at bryde voldscirklen Når kvinden bliver bedt om at flytte Af de 1935 kvinder, der opholdt sig på de 35 krisecentre blev 254 kvinder bedt om at flytte. Det svarer til 1 %. Der er forskellige begrundelser og årsager til, at den enkelte kvinde blev bedt om at flytte. 63 af kvinderne blev bedt om at flytte, 15 Se LOKK årsstatistik fra 2001 for nærmere diskussion af disse betragtninger. 16 De deltagende amter er Ribe, Roskilde og Århus. 17 At bryde voldscirklen er en af de fire overordnede formål, som hører under den første handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder, jævnfør ligestillingsministeriet Formidlingscentret for socialt Arbejde

21 fordi de gentagne gange havde overtrådt krisecentres regler. I 58 tilfælde blev kvinden bedt om at flytte, fordi hun havde en bolig hun kunne flytte ind i, og i 17 tilfælde fordi kvinden havde modsat sig krisecentrets anbefaling om behandling. Ifølge oplysningerne var der andre grunde til udflytningen i 167 tilfælde. Andre grunde dækker over behov for andet tilbud, manglende opholdstilladelse og overbelægning Udflytningsform efter opholdet på Krisecentret Ses der mere generelt på, hvor kvinderne flytter hen, når de forlader krisecentrene viser tallene i tabel 41, følgende fordelingen i af kvinderne flyttede tilbage til ægtefælle eller samlever. 385 af kvinderne flytter efter opholdet på krisecentret i ny bolig. 172 af kvinderne flyttede hjem til tidligere bolig, hvor hun før boede som enlig, og 168 af kvinderne flyttede tilbage til deres egen bolig, som ægtefælle eller samlever er fraflyttet. Andre igen, 192, flyttede ind hos familie og venner. Endelig er 132 af kvinderne flyttet til andre krisecentre, og 23 bliver i 2002 flyttet til familiebehandlingsinstitution. Ses der på udflytningsform i relation til danske og etniske kvinder tegner der sig følgende billede: Tabel 6. Udflytningsform Danske kvinder Etniske kvinder Tilbage til ægtefælle/samlever 20 % 23 % Tidligere bolig, men ægtefælle/samlever flyttet 10 % 7 % Tidligere bolig 11 % 6 % Ny bolig 20 % 14 % Andet krisecenter 5 % 9 % Familiebehandlingsinstitution 1 % 1 % Venner og veninder 6 % 7 % Ved ikke / uoplyst 10 % 9 % Andet 7 % 11 % Oversigt over hvor kvinderne flytter hen efter ophold på krisecenter. N for danske kvinder = N for etniske kvinder = 773. Tabel 6 viser, at der ikke er den store forskel mellem gruppen af danske og etniske kvinder, når det gælder udflytningsform fra krisecentret. Der er en større andel af kvinder med etnisk baggrund, der flytter tilbage til ægtefælle/samlever. Samtidig er der en større procentdel af de danske kvinder, der flytter videre til ny bolig, end det gælder for gruppen af etniske kvinder. Formidlingscentret for socialt Arbejde 19

22 8. Brugerinddragelse og demokrati på krisecentrene Som de tidligere år skal krisecentrene i 2002 svare på, om de afholder beboermøder uden deltagelse af ansatte/frivillige medarbejdere, eller om der afholdes beboermøder med deltagelse af ansatte samt svare på, hvordan det ser ud med beboerindflydelsen (tabel 42). På to krisecentre oplyses, at der afholdes beboermøder uden deltagelse af ansatte, og på 33 af krisecentrene afholdes der beboermøder med de ansattes eller frivillige medarbejderes tilstedeværelse. I forhold til oplysninger om beboerindflydelse viser tallene, at kvinderne stort set altid har indflydelse på eget sagsforløb, fritidsaktiviteter, kostplan og de daglige aktiviteter på krisecentrene. Af svarene fremgår det, at lidt under en tredjedel har indflydelse på indretning af krisecentrene. På et krisecenter har kvinderne også indflydelse på ansættelse af personale og budgetplanlægning. Oplysningerne om brugerinddragelse viser således, at kvinderne har forholdsvis stor indflydelse på hverdagen under deres ophold på krisecentrene. Det vil sige, der er et udbredt nærdemokrati i dagligdagen på krisecentrene. Der er dog ikke etableret beboerråd på krisecentrene, og i den henseende er der, sammenlignet med andre 94 boformer, fortsat demokratiske udfordringer. 20 Formidlingscentret for socialt Arbejde

23 9. Afsluttende bemærkninger Årsstatistikken for 2002 viser med stor tydelighed, at der er behov for krisecentrenes indsats. Desværre tiltager volden i styrke, og i 2002 har 1935 kvinder og 1901 børn søgt beskyttelse og ophold på krisecentre landet over. Årsstatistikken for 2002 viser ikke de store ændringer i forhold til de foregående år, men i denne afsluttende del vil de mest tydelige problematikker blive nævnt. Denne årsstatistik og undersøgelsen af kapaciteten på danske krisecentre stiller skarpt på behovet for krisecentrenes indsats. Årsstatistikken beskriver voldens omfang, kvindernes baggrund og krisecentrenes organisatoriske forhold. Undersøgelsen af kapaciteten på danske krisecentre afdækker kapacitetsproblemer. Et af de mere opsigtsvækkende resultater er, at hele 44 % af kvinderne må henvende sig flere steder før, de får en plads på et krisecenter. Disse tal retter fokus på behov for flere pladser på krisecentrene. Generelt gælder, at krisecentrenes økonomi fortsat er præget af usikkerhed. Det hænger dels sammen med, at KRIB-midlerne er opbrugt og flere centre står over for at skulle forhandle om fremtidens drift med Amterne. Det hænger også sammen med, at hovedparten af krisecentrenes drift følger den offentlige sektors regulering, hvor der amtspolitisk lægges op til besparelser og sammenlægninger. Krisecentrene befinder sig i et skisma mellem Folketingets ønske om at løfte kvaliteten på krisecenterområdet og amternes manglende vilje til at føre visionerne ud i praksis. Undersøgelserne dokumenterer dog vigtigheden af økonomisk støtte til at udbygge eller bibeholde antallet af krisecentre frem for at nedlægge. En anden problematik, som krisecentrene står over for, er, at etniske kvinder i langt større antal kommer til krisecentrene. Gruppen af etniske kvinder er udover at være voldsramte ofte mangelfuldt integreret i det danske samfund og har ofte sprogvanskeligheder. På krisecentrene i København og Århus er andelen af kvinder med anden etnisk baggrund større end andelen af kvinder med dansk baggrund. Etniske kvinder fylder meget på nogle af disse centre, hvilket afføder nye problemstillinger og indebærer, at krisecentrenes indsats i højere grad skal tilpasses den enkelte kvindes specifikke behov. Denne problematik stiller krisecentrene overfor nye og store udfordringer. Endelig peger resultaterne i LOKK årsstatistik på, at ¼ af kvinderne på krisecentrene tidligere har været udsat for vold. Dermed tegner oplysningerne et billede af et voldsmønster, som krisecentrenes indsats ikke kan bryde alene. Formidlingscentret for socialt Arbejde 21

24 10. Datamateriale / tabeller På de følgende sider gengives benyttede tabeller og datamateriale, som har dannet baggrund for rapportens analyser og konklusioner. Tabel 7. Institutionsform...24 Tabel 8. Kvindernes betaling for ophold og kost...25 Tabel 9. Hjemkommunens betaling for ophold og kost...26 Tabel 10. Lønnet leder på krisecentret...27 Tabel 11. Fuldtidsstillinger på krisecentrene...28 Tabel 12. Deltidsstillinger på krisecentrene...29 Tabel 13. Frivillige medarbejdere på krisecentrene...30 Tabel 14. Antallet af henvendelser...31 Tabel 15. Henvendelsens karakter...32 Tabel 16. Antal pladser på krisecentrene...33 Tabel 17. Henvendelsens art...34 Tabel 18. Antal kvinder og børn på krisecentrene i Tabel 19. Overnatninger på krisecentrene...36 Tabel 20. Kvindernes opholdslængde inddelt i intervaller...37 Tabel 21. Gennemsnitlig opholdslængde i forhold til etnisk baggrund...38 Tabel 22. Kvindernes aldersfordeling...39 Tabel 23. Kvinderne født i Danmark...40 Tabel 24. Kvindens fødeland hvis ikke født i Danmark...41 Tabel 25. Kvindernes nationale status hvis ikke født i Danmark...42 Tabel 26. Kvindernes civilstand...43 Tabel 27. Kvindernes forsørgelsesgrundlag...44 Tabel 28. Børnenes alder...45 Tabel 29. Antal voldsudøvere...46 Tabel 30. Hvis én voldsudøver hvem så?...47 Tabel 31. Hvis flere voldsudøvere hvem så?...48 Tabel 32. Voldsudøverens nationale status hvis én voldsudøver...49 Tabel 33. Voldsudøvernes nationale status hvis flere voldsudøvere...50 Tabel 34. Hvilke former for vold har kvinden været udsat for? Formidlingscentret for socialt Arbejde

25 Tabel 35. Voldsformer i forhold til etnisk baggrund Tabel 36. Anmeldelse af volden Tabel 37. Initiativer rettet mod den voldudøvende part Tabel 38. Tilbud om efterværn Tabel 39. Blev kvinden bedt om at flytte? Tabel 40. Årsagen til at kvinden blev bedt om at flytte Tabel 41. Hvor flytter kvinden hen? Tabel 42. Afholdes der beboermøder? Tabel 43. Økonomisk støtte modtaget i Formidlingscentret for socialt Arbejde 23

26 Tabel 7. Institutionsform Anden institutionsform Selvejende institution eller forening uden driftaftale/ overemskomst efter Servicelovens 94 Selvejende institution eller forening med driftsoverenskomst efter Servicelovens 94 (amtet betaler hele driften) Selvejende institution eller forening med driftsaftale efter Servicelovens 94 (amtet betaler dele af driften) Amtsinstitution efter Servicelovens 94 (institutioner uden selvstændig bestyrelse) Esbjerg Fredericia Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Danner 18 Køge Lyngby Nørresundby Odense Randers Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Sønderborg 19 Thisted Vejle Viborg Aabenraa Århus Boligfondens Jagtvej Hobro Frederikshavn Nakskov Frederikssund Nykøbing F. Total Danner Krisecenter drives af en fond: Den selvejende institution Dannerhuset. Krisecenteret har derved en anden finansieringsform bestående af fonde, puljer, støttekredse og gaver. 19 Sønderborg Krisecenter er en selvejende forening med ulønnet bestyrelse. 24 Formidlingscentret for socialt Arbejde

27 Tabel 8. Kvindernes betaling for ophold og kost Kvindens betaling for børns kost Kvindens betaling for kost Kvindens betaling for børns ophold Kvindens betaling for ophold Esbjerg 60,00 25,00 60,00 25,00 Fredericia 70,00 40,00 0,00 0,00 Frederiksværk 200,00 200,00 0,00 0,00 Haderslev 0,00 0,00 80,00 50,00 Røntofte 200,00 200,00 40,00 30,00 Herning 0,00 0,00 56,00 28,00 Hillerød 200,00 200,00 0,00 0,00 Hjørring 50,00 0,00 46,00 30,00 Holstebro 0,00 0,00 56,00 28,00 Horsens 70,00 40,00 0,00 0,00 Kalundborg 100,00 50,00 0,00 0,00 Kolding 70,00 40,00 0,00 0,00 Danner 0,00 0,00 0,00 0,00 Køge 0,00 0,00 0,00 0,00 Lyngby 65,00 0,00 0,00 0,00 Nørresundby 50,00 0,00 46,00 30,00 Odense 0,00 0,00 50,00 25,00 Randers 60,00 0,00 53,00 19,00 Ringsted 0,00 0,00 0,00 0,00 Roskilde 60,00 0,00 65,00 32,50 Rønne 60,00 0,00 40,00 25,00 Silkeborg 58,00 0,00 60,00 19,00 Sønderborg 125,00 10,00 50,00 41,00 Thisted 40,00 30,00 0,00 0,00 Vejle 70,00 40,00 0,00 0,00 Viborg 0,00 0,00 40,00 20,00 Aabenraa 80,00 40,00 0,00 0,00 Århus 62,00 0,00 53,00 19,00 Boligfondens 65,00 0,00 0,00 0,00 Jagtvej 69,00 20,00 0,00 0,00 Hobro 50,00 0,00 55,00 30,00 Frederikshavn 50,00 0,00 55,00 30,00 Nakskov 60,00 0,00 20,00 20,00 Frederikssund 0,00 0,00 0,00 0,00 Nykøbing F. 80,00 20,00 0,00 0,00 Formidlingscentret for socialt Arbejde 25

28 Tabel 9. Hjemkommunens betaling for ophold og kost Hjemkommunens betaling for børns kost Hjemkommunens betaling for kost Hjemkommunens betaling for børns ophold Hjemkommunens betaling for ophold Esbjerg 0,00 0,00 0,00 0,00 Fredericia 0,00 0,00 0,00 0,00 Frederiksværk 0,00 0,00 0,00 0,00 Haderslev 0,00 0,00 0,00 0,00 Røntofte 0,00 0,00 0,00 0,00 Herning 0,00 0,00 0,00 0,00 Hillerød 0,00 0,00 0,00 0,00 Hjørring 0,00 0,00 0,00 0,00 Holstebro 0,00 0,00 0,00 0,00 Horsens 0,00 0,00 0,00 0,00 Kalundborg 0,00 0,00 0,00 0,00 Kolding 0,00 0,00 0,00 0,00 Danner 300,00 150,00 0,00 0,00 Køge 60,00 0,00 65,00 30,00 Lyngby 0,00 0,00 0,00 0,00 Nørresundby 0,00 0,00 0,00 0,00 Odense 0,00 0,00 0,00 0,00 Randers 0,00 0,00 0,00 0,00 Ringsted 57,00 0,00 0,00 0,00 Roskilde 0,00 0,00 0,00 0,00 Rønne 0,00 0,00 0,00 0,00 Silkeborg 0,00 0,00 0,00 0,00 Sønderborg 0,00 0,00 0,00 0,00 Thisted 40,00 30,00 0,00 0,00 Vejle 0,00 0,00 0,00 0,00 Viborg 0,00 0,00 0,00 0,00 Aabenraa 0,00 0,00 0,00 0,00 Århus 0,00 0,00 0,00 0,00 Boligfondens 65,00 0,00 0,00 0,00 Jagtvej 0,00 0,00 0,00 0,00 Hobro 0,00 0,00 0,00 0,00 Frederikshavn 0,00 0,00 0,00 0,00 Nakskov 0,00 0,00 0,00 0,00 Frederikssund 200,00 200,00 0,00 0,00 Nykøbing F. 80,00 20,00 0,00 0,00 26 Formidlingscentret for socialt Arbejde

29 Tabel 10. Lønnet leder på krisecentret Ja Nej Esbjerg Fredericia Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Danner Køge Lyngby Nørresundby Odense Randers Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Viborg Aabenraa Århus Boligfondens Jagtvej Hobro Frederikshavn Nakskov Frederikssund Nykøbing F. Total 34 1 Formidlingscentret for socialt Arbejde 27

30 Tabel 11. Fuldtidsstillinger på krisecentrene Total Jobtræning / puljejob / flexjob Uuddannede Andre uddannede Kontoruddannede Psykologer Sygepleje- / sundhedspersonale Pædagoger / socialpædagoger Socialrådgivere Pædagoger til børnene Esbjerg Fredericia Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Danner Køge Lyngby Nørresundby Odense Randers Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Viborg Aabenraa Århus Boligfondens Jagtvej Hobro Frederikshavn Nakskov Frederikssund Nykøbing F Total Sønderborg krisecenter har en økonomisk rådgiver ansat 200 timer årligt. 28 Formidlingscentret for socialt Arbejde

31 Tabel 12. Deltidsstillinger på krisecentrene Total Jobtræning / puljejob / flexjob Uuddannede Andre uddannede Kontoruddannede Psykologer Sygepleje- / sundhedspersonale Pædagoger / socialpædagoger Socialrådgivere Pædagoger til børnene Esbjerg Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hjørring Holstebro Kolding Danner Lyngby Nørresundby Odense Randers Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Viborg Århus Boligfondens Jagtvej Hobro Frederikshavn Frederikssund Nykøbing F Total Formidlingscentret for socialt Arbejde 29

32 Tabel 13. Frivillige medarbejdere på krisecentrene Total Passive frivillige Andre aktive frivillige Aktive vagter Esbjerg Fredericia Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Danner Køge Nørresundby Randers Ringsted Rønne Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Aabenraa Hobro Frederikshavn Nakskov Frederikssund Nykøbing F Total Formidlingscentret for socialt Arbejde

Henvendelser vedr. årsstatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK

Henvendelser vedr. årsstatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK LOKK ÅRSSTATISTIK 2003 Copyright: VFC Socialt Udsatte 2004/ LOKK Teksten kan frit citeres med tydelig kildenangivelse Sissel Lea Nielsen LOKK s Årsstatistik 2003 Henvendelser vedr. årsstatistikkens indhold

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre

Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre Hanne Lilholt Behrens Copyright: VFC Socialt Udsatte 2004 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Hanne Lilholt Behrens Undersøgelse af kapaciteten

Læs mere

Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Suhmsgade 3, st København K. Kampmannsgade 4

Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Suhmsgade 3, st København K. Kampmannsgade 4 LOKK ÅRSSTATISTIK 2004 VFC Socialt Udsatte og LOKK, 2005 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Henvendelse vedr. årsstatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK Vibeke Lybecker

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017 Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob April 2017 Antal personer i reformens målgrupper Antal fuldtidspersoner på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208 Aalborg Kommune Flytteanalyse COWI A/S Maren Turis Gade 2 9 Aalborg Udgivelsesdato 1228 1 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling i Aalborg Kommune. Type 22 23 24 25 26 27 22-27 28 Bestand 19.671 19.96

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014 Experians RKI-analyse 2014 Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Analyse Personer Vækst person Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere