Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: 2. udgave, 1. oplag, februar I forhold til 1. udgave er der sket ændringer i oversigten over forebyggelsescentre. ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Definition af selvmordsforsøg 7 2. Gentagelse af selvmordsforsøg, tidsfaktor og antal? 9 3. Selvmord efter selvmordsforsøg, tidsfaktor og antal? Kendetegn for gentagne selvmordsforsøg Litteraturliste Hvor henvender man sig? 23

4

5 Forord Selvmordsforsøg er på mange måder en farlig og grænseoverskridende handling. Forsøget kan forvolde fysisk skade, men kan også rykke ved personlige grænser, som gør det nemmere at foretage endnu en selvskadende handling. Den følgende handling kan i værste fald resultere i et selvmord. Selvmordsforsøg har op gennem 90 erne været et stigende problem, især blandt helt unge piger. De nyeste tal fra Center for Selvmordsforskning (2003) viser, at selvmordsforsøg også er et stigende problem for kvinder i aldersgruppen 20 til 29 år. Der kan være flere årsager hertil, blandt andet kan det tænkes, at det er en adfærd, som de unge kvinder har tillært sig tidligere, og som de fastholder i deres voksenliv. Hvis det forholder sig således, er det foruroligende, da en følgevirkning kan være flere selvmord i fremtiden. Det er derfor vigtigt at have indsigt i de faktorer, som påvirker mennesker til at gentage deres forsøg. Med udgangspunkt i faktorerne, vil det måske være muligt at forebygge gentagelsen af selvmordsforsøg og dermed også selvmord. Dette er nummer 17 i rækken af faktahæfter, som er udarbejdet af Center for Selvmordsforskning og vil omhandle problemstillingen: Gentagelse af selvmordsforsøg og selvmord efter selvmordsforsøg. Hæftet vil forsøge at belyse hvor stor en andel, som gentager deres selvmordsforsøg, og hvor mange af selvmordsforsøgerne, der på et senere tidspunkt dør som følge af selvmord. Hæftet vil endvidere redegøre for forskellige faktorer, som menes at påvirke overlevelsen eller gentagelsen af selvmordsforsøg. November 2005 Erik Christiansen 5

6

7 1. Definition af selvmordsforsøg Der er mange begreber, som anvendes om selvskadende adfærd. Begreberne dækker over flere former for selvskade, hvor det umiddelbart kan være svært at se forskellen. Selvmordsforskere fra forskellige dele af verden har tradition for at anvende forskellige begreber i deres arbejde. Dette vanskeliggør en sammenligning af undersøgelser, da det ikke altid er samme type af selvskade som analyseres. Parasuicidium, selvmordsforsøg og bevidst selvskade (deliberate self harm på engelsk) er alle begreber, som i dag anvendes i litteraturen, og som dækker over flere former for selvskadende adfærd. Begrebet selvmordsforsøg forudsættes det, at personen har en hensigt (intention) med handlingen. Hensigten er ikke nødvendigvis at dø, men kan være et ønske om at få fred for en stund, et råb om hjælp eller lignende. Den umiddelbare forståelse af begrebet selvmordsforsøg er et mislykket selvmord, hvilket ikke nødvendigvis er korrekt. Det er tilstrækkeligt, at handlingen er skadevoldende, hvis andre ikke griber ind. Mindre skader som ikke er livstruende, eller handlinger som ikke forvolder skade, kan derfor også være selvmordsforsøg. Selvskade dækker over handlinger som er skadevoldende, men hvor der ikke nødvendigvis er en hensigt. Den manglende hensigt gør at selvskade ikke er relateret til selvmord på samme måde som selvmordsforsøg. Dette skyldes, at der i definitionen af selvmord indgår en hensigt; flugt fra en situation som er ubærlig for individet, hvorimod, selvskade ikke nødvendigvis har en hensigt. Som et modspil til begreberne selvmordsforsøg opstod begrebet parasuicidium. Dette skulle beskrive hændelser, som lignede 7

8 selvmord, men alligevel anderledes, da der ikke nødvendigvis er en dødsintention. Begrebet har aldrig vundet indpas i praksis og bruges ofte som et synonym for selvmordsforsøg. Selvmordsforsøg kan i nogle tilfælde tolkes som mislykkede selvmord og i andre tilfælde snarere som et ønske om at ændre en ubærlig situation eller tilstand. Selvmord og selvmordsforsøg er altså ikke nødvendigvis det samme. Vi ser det også i forskellen på folk, som har selvmordsforsøg og folk, som begår selvmord. Selvmordere er oftest karakteriserede ved at være mænd og ældre, hvorimod selvmordsforsøgere er kvinder og yngre. Dette bevidner, at motivationen og dynamikken for de to forskellige handlinger ikke altid er den samme. Registreringen af selvmordsforsøg i Fyns Amt, som optages i Register for Selvmordsforsøg, sker efter WHO s definition af selvmordsforsøg (Christiansen E., Jensen BF. 2004). Selvskade En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretog sig én eller flere af følgende ting: tog initiativ til handling (fx snitte sig selv, springe fra højde), med den hensigt at skade sig selv indtog et stof udover den foreskrevne eller generelt anbefalede terapeutiske dosis indtog et afslappende (recreational) eller ulovligt stof, som en handling, personen anså for at ville være selvskadende indtog et ikke indtageligt objekt eller stof Definition Selvmordsforsøg (WHO) En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. 8

9 2. Gentagelse af selvmordsforsøg, tidsfaktor og antal På baggrund af data fra Register for Selvmordsforsøg udregnes for hvert år selvmordsforsøgsraten for Fyns Amt. Raten angiver hvor mange selvmordsforsøg, der sker i løbet af et år pr indbyggere over 15 år, i Fyns Amt. De nyeste tal fra Center for Selvmordsforskning viser, at raten er 220,9 pr kvinder, og 140,3 pr mænd, over 15 år. Kvinder udfører altså oftere selvmordsforsøg end mænd, og unge oftere end ældre. Det modsatte gør sig gældende for selvmord, hvor det oftere er mænd end kvinder, og ældre end unge, der dør på grund af selvmord. Selvmordsforsøgsraten kan alternativt opgøres som antal personer der forsøger selvmord hvert år. Der vil her være tale om en selvmordsforsøgsrate på personniveau, og ikke en rate på hændelsesniveau. Selvmordsforsøgsraten på personniveau for Fyns Amt i 2003 er for kvinder 168,2 og for mænd 109,2. Selvmordsforsøgsraten på personniveau er altså ca. 23 % lavere, end raten på hændelsesniveau. Da der er forskel på de to rater, vil der være personer, som har flere end ét forsøg i løbet af året. Gentagelse af selvmordsforsøg eller selvskade kendetegner selvmordsadfærd. Blandt de selvmordsforsøg som hver dag finder sted i Danmark, er der sandsynligvis flere gentagere end første gangsforsøgere. Adskillige studier har undersøgt hvor stor en andel af selvmordsforsøgerne, der har mere end et forsøg, og hvor hurtigt de gentager deres forsøg. 9

10 Vanemæssig selvskadende adfærd Vi vil her skelne mellem to grupper: selvmordsforsøgere og personer med vanemæssig selvskadende adfærd, der også kaldes selvmutilering. Gruppen er kendetegnet ved gentagen selvskade uden selvmordshensigt. Selvmutilering kan være at skære sig selv i armen, brænde sig med cigaretter på kroppen eller på anden måde beskadige kroppen. Adfærden findes typisk hos piger og starter tidligt i livet. Den gentages ofte og kan blive kronisk, og der opstår et afhængighedsforhold til adfærden. Formålet med adfærden er at få afløb for en indre psykisk smerte, frustration eller vrede, som den unge har svært ved at bearbejde eller placere på rette sted. Adfærden kan dække over en psykisk sygdom og det kan ende med at personen får en psykiatrisk diagnose. Den unge kan endvidere udvikle et misbrug. Et studie viser, at over halvdelen af folk med selvmutilation er misbrugere af stoffer, alkohol eller andet, samt at dødeligheden for denne gruppe er høj. Gruppen med vanemæssig selvskadende adfærd indgår ofte som en delpopulation af den gruppe der analyseres i studier af selvmordsadfærd. Dette skyldes, at det i praksis kan være svært at adskille folk med vanemæssig adfærd fra folk uden vanemæssig adfærd. En konsekvens af dette kan blive uklare resultater, med hensyn til at skelne mellem de to former for selvskadende adfærd. Jeg vil ikke omtale gruppen med vanemæssig selvskadende adfærd yderligere, men derimod fokusere på folk med selvskadende handlinger, hvor der ikke er tale om en vanemæssig adfærd. Denne adfærd og disse personer vil i større grad kunne relateres til selvmordsproblematikken. Gentagelse af selvmordsforsøg Selv om en stor del af selvmorderne dør som en følge af deres første forsøg, så viser flere undersøgelser, at mellem 33 % og 66 % mindst en gang tidligere har haft et selvmordsforsøg. Flere 10

11 faktorer er medbestemmende for, om en person gentager sit forsøg. Her spiller kønnet og alderen ind men også fysisk/psykisk sygdom, døds ønske, samt andre sociale eller befolkningsmæssige faktorer. Blandt andet viser et dansk studie af selvmordsforsøgere med fysisk sygdom, at 42 % har gentaget deres selvmordsforsøg inden for en periode på 1 år (E. Stenager 1994). Jeg vil senere komme ind på hvilke faktorer, der fremmer eller beskytter mod gentagende selvmordsadfærd. På de næste sider vises en tabel over flere studier, med angivelse af hvor stor en andel af personer med selvmordsforsøg, der gentager deres forsøg inden for henholdsvis 1 år, 2 til 5 år og efter mere end 5 år. Bagerst i hæftet er en litteraturliste over de studier, der er medtaget i tabellen. Det ses, at der er stor spredning i andelen, der gentager deres selvmordsforsøg samt, at jo kortere studieopfølgningstiden er, jo mindre er andelen der gentager deres forsøg. Der er en undtagelse i Stenagers studie af folk med fysisk sygdom, hvor gentagelsesprocenten er høj (42,0 %), det første år. Bille Brahes studie viser, at ca. 30 % gentager deres selvmordsforsøg inden for en periode på 2 år. Dette niveau stemmer meget godt overens med Center for Selvmordsforsknings viden om selvmordsforsøg i Danmark. Center for Selvmordsforskning indgår i et internationalt forskningssamarbejde, som blandt andet omfatter registrering og analyse af selvmordsforsøg. Registreringen sker i flere europæiske lande, og data samles centralt. På baggrund af registreringen har man skønnet at andelen, som gentager deres forsøg mindst én gang inden for et år, er 30 %. Endvidere har 54 % tidligere haft et forsøg og 17 % har to eller flere forsøg i løbet at ét år. 11

12 Tabel 1. Selvmordsforsøg efter tidligere selvmordsforsøg Reference Land Antal Detaljer Studieopfølgnings Under 1 år: Spirito et al, 1992 Stenager et al, 1994 Sakinofsky 1998 Mellem 1 og 5 år: Bille Brahe et Jessen, 1994 Goldacre et Hawton, 1985 Hepple et Quinton, 1997 Cooper Jayne et al, 2005 Over 5 år: Johnsson Fridell et al, 1996 Hall et al, 1998 USA 130 Danmark 72 Canada 228 Danmark 773 England England 95 England Sverige 75 Skotland Unge hvor 35 % har haft et forsøg tidligere. Midaldrende med fysisk sygdom. Mange med mere end ét tidligere selvmordsforsøg. Gennemsnitsalder 30 år. Ca. halvdelen har haft flere end ét forsøg. Unge mellem 12 og 20 år. Ældre over 65. Flest kvinder. Selvskade. Kontakt til skadestue. Over halvdelen har tidligere haft et forsøg. Flest kvinder. Flest kvinder. Gennemsnitsalder 30 år. Registerstudie. tid Gentager forsøget 3 mdr. 10,0 % 1 år 42,0 % 1 år 28,5 % Ca. 2 år 30,0 % Ca. 3 år 9,5 % Ca. 3,5 år 20,0 % 4 år 15,5 % 5,0 år 42,5 % 13,0 år 31,6 %

13 3. Selvmord efter selvmordsforsøg, tidsfaktor og antal Selvmordsraten har været faldende gennem de sidste 20 og var i 2001 halveret i forhold til niveauet i starten af 80 erne, hvor raten var på det højeste niveau siden Raten var i 2001 på 16,7 pr og var ca. 2,5 gange højere for mænd, end for kvinder. Risikoen for at dø af selvmord er højst i forbindelse med første forsøg, i forhold til de efterfølgende forsøg. I et studie fra Finland, hvor man analyserede selvmord, fandt man at ca. halvdelen havde ikke forsøgt selvmord tidligere, en femtedel havde forsøgt én gang tidligere, en tiendedel to gange tidligere og resten havde forsøgt mere end to gange tidligere. Konklusionen er blandt andet, at en stor andel af selvmorderne ikke tidligere har forsøgt selvmord. Det er altså ikke tilstrækkeligt at bruge tidligere selvmordsforsøg som indikator for et senere selvmord, selvom tidligere selvmordsforsøg placerer personerne i forhøjet selvmordsrisiko. Tabel 2 angiver studier, efter samme princip som tabel 1, men hvor fokus ligger på selvmord efter selvmordsforsøg. Der er tilføjet lidt flere studier til tabellen, end i tabel 1. E. Stenagers (1994) studie af personer med fysisk sygdom viser, at forekomsten af selvmord i denne gruppe sker hurtigt efter et selvmordsforsøg og hurtigere end i de andre studier. Ud fra tabellen kan vi læse at jo længere studieopfølgningstiden er, jo større andel begår selvmord. Endvidere viser litteraturen om studierne, at selvmord oftest sker blandt de ældste selvmordsforsøgere. På baggrund af tabellen kan vi forvente, at ca. 10 % er døde som følge af selvmord, efter 10 år. I studiet af 13

14 Nordström et al (1995) fandt de, at selvmord skete to gange så hyppigt blandt mænd som blandt kvinder, på trods af at personerne i de to grupper i gennemsnit var lige gamle. Endvidere var selvmordsrisikoen ens for mænd i alle aldersgrupper men ikke for kvinderne, hvor det var de ældste som havde den højeste risiko. 14

15 Tabel 2. Selvmord efter tidligere selvmordsforsøg Reference Land Antal Detaljer Studieopfølgningstid Selvmord Under 1 år: Spirito et al 1992 Stenager et al, 1994 Sakinofsky, 1998 Mellem 1 og 5 år: Bille Brahe et Jessen 1994 Goldacre et Hawton, 1985 Hepple et Quinton, 1997 Cooper Jayne et al, 2005 Over 5 år: Johnsson Fridell et al, 1996 Hall et al, 1998 Nordentoft et al, 1993 Hawton et Fagg, 1988 Nordström et al, 1995 USA 130 Danmark 72 Canada 228 Danmark 773 England England 95 England Sverige 75 Skotland Danmark 974 England Sverige Unge hvor 35 % har haft et forsøg tidligere. Midaldrende med fysisk sygdom. Mange med mere end ét tidligere selvmordsforsøg. Gennemsnitsalder 30 år. Ca. halvdelen har haft flere end ét forsøg. Unge mellem 12 og 20 år. Ældre over 65. Flest kvinder. Selvskade. Kontakt til skadestue. Over halvdelen har tidligere haft et forsøg. Flest kvinder. Flest kvinder. Gennemsnitsalder 30 år. Registerstudie. Afgiftningscenter. Indlagte. Flest kvinder. Mange kvinder. Flest mellem år. Mænd og kvinder lige gamle. 3 mdr. 0 % 1 år 9,7 % 1 år 1,8 % Ca. 2 år 3,0 % Ca. 3 år 0,2 % Ca. 3,5 år 7,4 % 4 år 0,8 % 5,0 år 13,3 % 13,0 år 2,6 % 10,0 år 10,6 % 8,3 år 2,2 % 5,0 år 6,0 %

16 4. Kendetegn for gentagne selvmordsforsøg Nogle personer har kun ét selvmordsforsøg gennem hele deres liv, andre har flere. Nogle dør i deres første forsøg og andre har flere forsøg, før de dør af selvmord. Hvis det er muligt at identificere de faktorer, som gør at mennesker forsøger selvmord gentagende gange og tilrettelægge behandlingen derefter, da vil man kunne forebygge en del selvmord og selvmordsforsøg. Vi så i afsnit 2 og 3, at ældre i større grad end yngre begår selvmord efter et selvmordsforsøg. Alderen er altså en vigtig faktor, hvis man forsøger at forudsige, hvem der gentager et forsøg. Også andre faktorer som køn, anvendt metode, døds ønske samt sociale faktorer spiller ind. Dette afsnit vil forsøge at belyse faktorer, som menes at have indflydelse på, om personer forsøger selvmord flere gange eller ej. Faktorer som forøger risikoen for gentagne selvmordsforsøg I et fransk studie af Batt et al (1998) blev gentagne selvmordsforsøg analyseret i en opfølgningsperiode på 6 måneder. De fandt, at personer, som gentog deres forsøg i større grad var samboende, kroniske alkoholikere og ikke under uddannelse end dem, som ikke gentog deres forsøg i løbet af opfølgningsperioden. Et engelsk studie af Owens et al (1994) af 992 personer med selvforgiftning viste, at de som gentog deres forsøg inden for et år var karakteriserede ved oftere, end de som ikke gentog forsøget, at have anvendt flere forskellige præparater under forsøget, at have større grad af kontakt til psykiatrien, ikke at være i betalt arbejde samt at have haft flere tidligere forsøg. 16

17 Stewart et al (2001) fandt i et canadisk studie af 246 unge selvmordsforsøgere, at gentagerne i større grad end ikkegentagerne, havde været anbragt hos plejefamilier eller på institution, tidligere havde haft behov for psykiatrisk konsultation, var misbrugere, var mellem 15 og 19 år og oftere havde humørsvingninger. Opfølgningsperioden var 1 år og 55 gentog deres selvmordsforsøg. Der var ingen selvmord i perioden. I Norge analyserede Hjelmeland et al (1996) personer, som havde forsøgt selvmord gange i perioden 1988 til Det var muligt at interviewe 71 % af personerne og blandt disse var gentagerne, i større grad end ikke gentagerne, ugifte, arbejdsløse eller misbrugere. De havde i større grad flyttet i løbet af det seneste år, kontaktet sundhedssystemet i løbet af den sidste måned, eller havde været udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Endvidere var de i større grad kriminelle og havde psykiske problemer. Et studie af Morton (1993) af mænd i alderen 16 til 64 år, som var økonomiske aktive og som boede i Edinburgh i Skotland viste, at gentagerne i større grad end ikke gentagerne var psykisk syge (depression undtaget), havde alkoholproblemer, var arbejdsløse og havde flere tidligere selvmordsforsøg. Der indgik personer i studiet og man analyserede perioden 1984 til indlagte personer med selvmordsforsøg blev analyseret af Petrie et al. (1992). 74 % var kvinder og 67 var indlagt med deres første forsøg, resten havde tidligere forsøgt selvmord. 11 % gentog deres forsøg inden for en periode på 6 måneder. 2 % begik selvmord i opfølgningsperioden. Blandt dem, som gentog deres forsøg, var der en overvægt af personer med manglende følelse af sammenhæng i deres liv, og som tidligere havde haft selvmordsforsøg, boede alene og var arbejdsløse. 17

18 Faktorer som påvirker selvmord efter tidligere selvmordsforsøg Suokas et al (2001) analyserede finner med selvforgiftning, med hensyn til selvmord i en opfølgningsperiode på 14 år. De fandt, at selvmorderne i større grad end ikke selvmorderne var mænd, havde flere tidligere forsøg, havde somatiske lidelser, et stort døds ønske under første forsøg, samt oftere havde haft behov for psykiatrisk behandling. 68 (6,7 %) personer var døde af selvmord i løbet af opfølgningsperioden. Cooper et al (2005) analyserede selvmord efter selvskade i et 4 års opfølgningsstudie. De undersøgte individer og fandt at selvmord efter selvskade i højere grad fandtes hos personer med alkohol misbrug, fysisk sygdom, tidligere psykiatrisk behandling, boede alene, havde anvendt stik/skær som metode og havde dækket over sin selvskadende handling. 60 (0,75 %) personer døde som følge af selvmord i opfølgningsperioden. Aldersmedianen var 30 år og der var en overvægt af kvinder i gruppen (57 %). 15,5 % gentog deres selvskade i løbet af opfølgningsperioden. Synopsis En sammenfatning af ovenstående viser, at folk med fysisk eller psykisk sygdom, tidligere selvmordsforsøg eller selvskade, alkoholmisbrug eller andet misbrug, eller som er arbejdsløse eller enlige og som har anvendt en voldsom metode, er i forhøjet risiko for at gentage deres forsøg. Der kan også være andre faktorer, som påvirker risikoen, men da disse kan være sjældne kan de være svære at fange op i et opfølgningsstudie. Ud fra de nævnte kendetegn kan det være svært at forudsige gentagelse af selvmordsforsøg på individniveau. Mange af faktorerne er også kendetegn for andre problemstillinger end selvmordsadfærd, så som psykisk sygdom. Selvmord er en sjælden hændelse, omkring 1 ud af personer pr. år, 18

19 hvilket er med til at gøre det svært at forudsige, hvem der vil dø af selvmord. Et selvmordsforsøg placerer personen i en umiddelbar forhøjet risiko for selvmord og er måske den bedste prædiktor for gentagne selvmordsforsøg eller selvmord. Dog vil det være mere hensigtsmæssigt, hvis man havde gode prædiktorer for den første selvskadende handling eller selvmordsforsøg. Sådanne kendetegn for første selvskadende handling er svære at finde, og derfor er det nok mest hensigtsmæssigt, hvis selvmordsadfærd forebygges ved strategier på befolkningsniveau og ikke på individniveau. Forebyggelse på befolkningsniveau udelukker ikke forebyggelse på individniveau. 19

20 5. Litteraturliste Batt A. et al. (1998). Repetition of parasuicide: Risk factors in general hospital referred patients. Journal of Mental Health, 7, Bille Brahe U. and Jessen G. (1994) Repeated suicidal behaviour: a two year follow up. Crisis, 15:77 82 Cooper J. et al. (2005) Suicide after Deliberate Self Harm: A 4 Year Cohort Study. American Journal of Psychiatry, 162: Goldacre M. and Hawton K. (1985) Repetition of self poisoning and subsequent death in adolescents who take overdoses. British journal of Psychiatry, 146: Hall D.J. et al. (1998) Thirteen year follow up of deliberate selfharm, using linked data. British Journal of Psychiatry, 172: Hawton K and Fagg J. (1988) Suicide, and other causes of death, following attempted suicide. British Journal of Psychiatry, 152: Hepple J. and Quinton C. (1997) One hundred cases of attempted suicide in the elderly. British Journal of Psychiatry, 171:42 46 Hjelmeland H. and Polit C. (1996). Repetition of parasuicide: a predictive study. Suicide & Life Threatening Behavior, 26, Johnsson Fridell E. et al. (1996) A 5 year follow up study of suicide attempts. Acta psychiatrica Scandinavica, 93:

21 Morton MJ. (1993). Prediction of repetition of parasuicide: with special reference to unemployment. International Journal of Social Psychiatry, 39, Nordentoft M. et al. (1993) High mortality by natural and unnatural causes: a 10 year follow up study of patients admitted to a poisoning treatment centre after suicide attempts. British Medical Journal, 306: Nordström P. et al. (1995) Survival analysis of suicide risk after attempted suicide. Acta Psychiatrica Scandinavics, 91: Owens D. et al. (1994). Outcome of deliberate self poisoning: An examination of risk factors for repetition. British Journal of Psychiatry, 165, Petrie K. and Brook R. (1992). Sense of coherence, self esteem, depression and hopelessness as correlates of reattempting suicide. British Journal of Clinical Psychology, 31, Sakinofsky I. (1998) Persistent non fatal suicidality. Paper presented at the 7 th European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour, Gent Spirito A. et al (1992) Adolescent suicide attempts: outcomes of follow up. American Journal of Orthopschiatry, 62: Stenager E. et al (1994) Attempted suicide, depression and psysical diseases: a 1 year follow up study. Psychotherapy and Psychosomatics, 61:65 73 Stewart S. et al. (2001). Suicidal children and adolescents with first emergency room presentations: predictors of six month 21

22 outcome. Journal of American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 40, Suokas J. et al. (2001). Long term risk factors for suicide mortality after attempted suicide findings of a 14 year followup study. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104,

23 6. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie Venner Kolleger Skolesundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne Ungerådgivningen (BUR) Gratis kommunal rådgivning, jf. Lov om social service, kap. 3 Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

24 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon

25 Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 25

26 De seneste faktahæfter i serien: 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 3 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 13 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Faktaserien Nr. 15 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5

Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 INDHOLD Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2 Om rapporten 3 Uddrag 3 Anmeldelser - hele landet og regionalt 5 Køns- og aldersfordeling i de anmeldte sager 6 Fordelingen af anmeldelser på behandlingssteder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD BO ANDERSEN EJDESGAARD, IBEN STEPHENSEN, BØRGE F. JENSEN, LILIAN ZØLLNER, VAGN MØRCH SØRENSEN, VIBEKE B. LASSEN OG SUSANNE MOUAZZENE UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD 2009 CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne Ungetelefonen 2004 1 Årsopgørelse for Børne- Ungetelefonen 2004 Opgørelsen af henvendelserne til Børne- Ungetelefonen i 2004 viser, at børn og unge i alle aldre ringer til Børne-

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING 2005 1. Indledning 1 Center for Selvmordsforskning er en selvejende institution under Socialministeriet. Centret, som er landsdækkende, blev dannet

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere