AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III
|
|
- Olivia Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Capacent 9. november 2009
2
3 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode Dataindsamling Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed Anvendelse af de nye nedgravede containere Tilfredshed alt i alt med den nye affaldsordning Er den nye affaldsordning bedre eller dårligere end den tidligere ordning? Design og renlighed Hvad har betydning for den samlede tilfredshed? Sammenhæng mellem betydning og tilfredshed Almindelig blandet affald Glasaffald og brugte batterier Papiraffald Information om den nye renovationsløsning Storskrald Tilfredshed med storskraldordningen Viden om storskraldordningen Information om storskrald Kommentar og forslag 51
4 1. Indledning Nye nedgravede affaldscontainere Tidligere undersøgelser Undersøgelsens formål Sammenligning med de tidligere undersøgelser 509 telefoninterviews Læsevejledning I januar 2008 begyndte AffaldVarme Århus at indføre en ny renovationsløsning. Løsningen består i, at nedgravede affaldscontainere erstatter de såkaldte affaldsøer og skraldespande på fortovet. I første omgang blev de nye affaldscontainere nedgravet på Frederiksbjerg. Efterfølgende er der også blevet nedgravet affaldscontainere på Trøjborg, i Ø-gadekvarteret og i Mølleengen. Capacent udførte for AffaldVarme Århus i maj 2008 en undersøgelse af 501 beboere på Frederiksbjergs tilfredshed og erfaringer med den nye ordning. I november 2008 foretog Capacent en opfølgende undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af kunder i alle de nævnte områder, dvs. Frederiksbjerg, Trøjborg, Ø-gadekvarteret samt Mølleengen, er blevet interviewet med henblik på at afdække kundernes tilfredshed samt erfaringer med den nye renovationsløsning. I oktober 2009 har Capacent lavet en opfølgende undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af kunder i alle de nævnte områder, dvs. Frederiksbjerg, Trøjborg, Ø-gadekvarteret samt Mølleengen, er blevet interviewet med henblik på at afdække kundernes tilfredshed samt erfaringer med den nye renovationsløsning. I denne rapport præsenteres først og fremmest resultaterne fra undersøgelsen i oktober 2009, men mange steder, hvor det er relevant, sammenlignes der med resultaterne fra de foregående undersøgelser. Denne rapport er baseret på 509 telefoniske interviews med beboere i de nævnte områder. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode henvises til afsnit 2. Umiddelbart efter redegørelsen for undersøgelsens metode i afsnit 2, følger en kort sammenfatning af de væsentligste resultater i afsnit 3. Afsnit 4 redegør for beboernes overordnede tilfredshed med den nye renovationsløsning. Dernæst gennemgås i afsnit 5-7 resultaterne vedrørende de specifikke affaldscontainere til henholdsvis almindelig blandet affald, glas og batterier samt papir. Afsnit 8 handler om den information, beboerne har modtaget om ordningen. Afsnit 9 om områdets storskraldordning. Afsnit 10 opsummere nogle af de forlag brugerne er kommet med. Denne rapport må kun citeres med følgende kildeangivelse: Capacent for AffaldVarme Århus. 1
5 2. Metode 509 interviews i perioden 2.1 Dataindsamling Denne rapport er udarbejdet på baggrund af i alt 509 interviews gennemført i oktober 2009, heraf 428 telefoniske interview og 81 web interview. Stikprøven til telefoninterview er dannet ved en statistisk tilfældig udvælgelse blandt alle tilgængelige telefonnumre i de relevante områder i Århus, hvor de nye nedgravede affaldscontainere var taget i brug på dataindsamlingstidspunktet. Der er kun foretaget interview med personer på 18 år eller derover. I husstande med flere personer interviewes den person på 18 år eller derover, der senest har haft fødselsdag. Udvælgelsesmetoden sikrer, at resultaterne af undersøgelsen er repræsentative for befolkningen i området. Der er foretaget en stratificeret udvælgelse af respondenter for at sikre, at procentdelen af respondenter bosat inden for hver af de tre etaper svarer til områdets faktiske procentdel af befolkningen i området. Tabellen nedenfor viser, hvornår de nedgravede containere er taget i brug inden for hver etape, antal nedgravede containere inden for området samt hvor mange respondenter bosat inden for hver etape, der har deltaget i undersøgelsen. Tabel 2.1. Område Antal respondenter* Frederiksbjerg 261 Mølleengen 70 Trøjborg 116 Ø-gadekvarteret 62 * Note: Antal respondenter før vejning Tabel 2.2 viser respondenternes fordeling med hensyn til køn og alder i forhold til den faktiske fordeling for hele befolkningen i det relevante område. Kun personer på 18 år og derover er medregnet i tabellen 2
6 Tabel 2.2. Køn Alder Pct. af respondenterne før vejning Kvinder Mænd Pct. i befolkningen år 13 % 27 % år 18 % 12 % år 10 % 7 % 60 år og derover 6 % 7 % år 17 % 23 % år 18 % 13 % år 10 % 6 % 60 år og derover 8 % 5 % For at korrigere for denne skævhed er der foretaget en matriceopvejning med hensyn til køn og alder, så datamaterialet svarer til den faktiske fordeling i befolkningen. Vejningen er foretaget selvstændigt for hvert af de fire områder. 2.2 Analysemetoder Frekvensfordelinger og krydstabuleringer Denne rapport viser først og fremmest frekvensfordelinger og krydstabuleringer. Med mindre andet er angivet, vises resultaterne som procentandele, dvs. i procent af de personer, der har svaret på det pågældende spørgsmål. I nogle tilfælde summerer procenttallene i tabellerne ikke til 100 %, hvilket skyldes, at respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar på det pågældende spørgsmål. Ikke alle krydstabuleringer er vist i rapporten. De krydstabeller som er udvalgt viser væsentlige forskelle mellem grupperne. Multipel regressionsanalyse Gap-analyse I afsnit 4.5 analyseres, hvilke faktorer, der har betydning for den overordnede tilfredshed. Dette gøres ved hjælp af en såkaldt lineær multipel regressionsanalyse, der undersøger den statistiske sammenhæng mellem to variable, når der samtidig tages højde for betydningen af de øvrige variable. Modellen reduceres, så der kun indgår statistisk signifikante variable 1 i den endelige model. Afsnit 4.6 viser en såkaldt gap-analyse, der undersøger sammenhængen mellem, hvor tilfredse respondenterne er med et bestemt forhold og hvor stor betydning graden af tilfredshed med netop dette forhold, har for den overordnede tilfredshed med den nye affaldsordning. Betydningen estimeres statistisk ved hjælp af regressionskoefficienterne fra ovennævnte regressionsanalyse. 1 Der anvendes et 95 %-signifikansniveau. 3
7 3. Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af i alt 509 interviews gennemført i perioden uge oktober 2009 med personer på 18 år og derover bosat i enten Frederiksbjerg, Mølleengen, Trøjborg eller Øgadekvarteret i Århus. Generel større tilfredshed i forhold til tidligere undersøgelser Flere beboere har gjort erfaringer med den nye affaldsløsning Kendskab og anvendelse Tilfredshed alt i alt er øget Den nye ordning er bedre Æstetik og renlighed I maj og november 2008 gennemførtes lignende undersøgelser. Når undersøgelsen fra 2009 sammenlignes med de forrige er det generelle billede, at tilfredsheden med de nye nedgravede containere er højere i denne undersøgelse end tilfældet var ved både undersøgelsen maj 2008 og november Der er således grobund for at konkludere at tilfredsheden øges over tid. Undersøgelsen har ligeledes vist at flere beboere har gjort erfaringer med den nye affaldsløsning. Især er flere begyndt at benytte containere til glas og batteri. I november 2008 var andel 69 %, i oktober 2009 er andel derimod 79 %. 89 % af beboerne har bemærket, at der er kommet nye nedgravede affaldscontainere. Heraf anvender 84 % de nye containere til almindelig blandet affald, 84 % anvender de nedgravede papircontainere, mens 79 % anvender de nedgravede containere til glas og batterier. Endelig benytter 5 % ingen af de nye containere. Undersøgelsen viser, at langt flertallet af beboerne er tilfredse med den nye affaldsordning. 93 % er alt i alt enten meget tilfredse eller tilfredse, mens blot 2 % er utilfredse eller meget utilfredse med den nye affaldsordning. Dette er således en fremgang siden målingen i november 2008, trods en ligeledes høj målt tilfreds på 85 %. 85 % af beboere mener, at den nye affaldsordning er bedre end den tidligere ordning, hvorimod dem som bedst kan lide den gamle ordning kun udgør 3 %. De mest anvendte begrundelse for, at den nye ordning er bedst, er, at de nye affaldscontainere er pænere, mere hygiejniske samt nemmere at betjene. Omvendt er den mest anvendte begrundelser for, at den tidligere ordning var bedst, at der var kortere afstand til containeren tidligere. 89 % af beboerne mener, at de nye containere har et flot design, 77 % mener, at området omkring containerne er rent og indbydende, 87 %, at ord- 4
8 ningen medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by, 60 % mener at der er mindre affald ved siden af de nedgravede containere i forhold til tidligere og endeligt mener 67 % at containerne tømmes ofte. Containere til blandet affald Renlighed og æstetik har betydning for den samlede tilfredshed Containere til papir, glas og batterier Få problemer med overfyldning Information om den nye ordning Storskrald Det der først og fremmest har betydning for, om brugerne er tilfredse med den nye affaldsordning, er deres oplevelse af de nedgravede containere til almindeligt blandet affald. Dette skyldes formentlig, at det er den type af affaldscontainer, de fleste beboere oftest benytter. 97 % af brugerne er tilfredse med containerne til blandet affald. Det forhold der især har betydning for graden af tilfredshed, er afstanden til containeren. 92 % af brugerne er tilfredse med afstanden til en container til blandet affald. Udover graden af tilfredshed med de nedgravede containere til blandet affald, har to andre faktorer også betydning for, om brugerne samlet set er tilfredse med den nye ordning. Det er hvorvidt man mener, at den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by, samt at man mener at affaldscontainerne er rene og indbydende. Disse to forhold har dog væsentlig mindre betydning end tilfredsheden med de nedgravede containere til almindelig blandet affald.. Tilfredsheden med de andre containere er også meget stor. Således er 93 % af brugerne er tilfredse med de nedgravede papircontainere, mens 95 % af brugerne er tilfredse med containerne til glas og batterier. Kun meget få beboere oplever ofte, at containeren til enten blandet affald, glas, batterier eller papir er overfyldt. Af de beboere, som har fået information, så har 52 % læst om ordningen i det husstandsomdelte materiale, 24 % har bemærket skilte i byrummet med information om den nye affaldsordning, mens 14 % har modtaget information om ordningen via medierne. 24 % af alle beboere har hverken hørt eller læst om de nye nedgravede containere. Endelig har vi spurgt beboerne, om der kendskab til og tilfredshed med områdets storskraldordning. 62 % af beboerne er tilfredse med storskraldordningen. 70 % véd, hvor de skal henvende sig for at få afhentet storskrald, og 58 % mener, at storskraldordningen er nem at bruge. Selvom flertallet af beboerne altså er tilfredse med storskraldordningen, er graden af tilfredshed med storskraldordningen dog væsentlig lavere end tilfredsheden med den nye affaldsordning til dagrenovation, papir, glas og batterier. Derudover har 59 % hørt eller set information AffaldVarme Århus storskraldordning, i langt de fleste tilfælde fra husstandsomdelt materiale. 5
9 4. Den generelle tilfredshed Dette afsnit beskriver den generelle tilfredshed med den nye affaldsordning blandt beboerne, herunder om de synes, at den nye ordning er bedre eller dårligere end den tidligere affaldsordning, og hvad de synes om design og renlighed af de nye containere og området omkring dem. 89 % af beboerne har bemærket de nedgravede affaldscontainere Alle spørgsmål i afsnittet er kun blevet stillet til personer, der har bemærket, at der er kommet nye nedgravede affaldscontainere i det område hvor de er bosat. Som det fremgår af tabel 4.1, drejer det sig om 89 % af respondenterne. Ca. 11 % af beboerne i området har altså endnu ikke bemærket den nye affaldsordning. I forhold til de forrige undersøgelser i maj og november 2008, er der en lille nedgang af personer som har bemærket de nye nedgravede affaldscontainere. Tabel 4.1 Har du bemærket, at der er kommet nye nedgravede affaldscontainere i Midtbyen? Oktober Maj November 2009 Ja 93 % 93 % 89 % Nej 7 % 7 % 11 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Anvendelse af de nye nedgravede containere Tabel 4.2 viser, hvor stor en procentdel af beboerne i hhv. maj og november 2008 undersøgelserne sammenlignet med undersøgelsen fra oktober 2009, der anvender de forskellige typer af nedgravede affaldscontainere. 84 % anvender de nye containere til blandet affald Det ses, at 84 % af beboerne anvender de nye containere til almindeligt blandet affald, også kaldet dagrenovation eller restaffald. 84 % anvender de 6
10 nedgravede papircontainere, mens 79 % anvender de nedgravede containere til glas og batterier. Endelig angiver 5 % at de ikke benytter de nye containere. Fortsat øget anvendelse af de nye containere Tabel 4.2 Undersøgelsen fra november 2008 viste en klar fremgang af anvendelse af de nye nedgravede containere i forhold til undersøgelsen i maj Undersøgelsen fra oktober 2009 viser at denne udvikling er fortsat på samtlige typer af nedgraverede affaldscontainere. Hvilke af følgende af de nye nedgravede containere benytter du? Alm. blandet affald (dagrenovation, restaffald) Maj November Oktober % 80 % 84 % Glas og batterier 32 % 69 % 79 % Papir 65 % 78 % 84 % Ingen af de ovenstående 21 % 5 % 5 % Total* 191 % 232 % 252 % Antal besvarelser * Procenttallene summerer ikke til 100 %, da respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. De beboere, der anvender de nye nedgravede affaldscontainere til almindeligt blandet affald, er blevet spurgt, hvor de tidligere afleverede deres affald. 71 % afleverede deres affald i en skraldespand eller container i gården eller kælderen, 16 % afleverede det i en skraldespand på fortovet og 9 % afleverede det ved en såkaldt affaldsø (også kendt som de grønne bure ). Tallene er således stort set identiske med undersøgelsen fra november 2008 (jf. tabel 4.3). Tabel 4.3 Hvor afleverede du dit almindelige blandede affald (dagrenovation, restaffald), før de nye nedgravede containere blev stillet op? November Oktober 2009 Ved en såkaldt affaldsø ("de grønne bure") 10 % 9 % I en skraldespand eller container i gården eller kælderen 71 % 71 % I en skraldespand på fortovet 17 % 16 % Andet 2 % 3 % Ved ikke - 1 % Total 100 % 100 Antal besvarelser* * Kun respondenter, der har svaret, at de anvender de nye nedgravede containere til almindeligt blandet affald, er blevet stillet dette spørgsmål. 7
11 Fortsat en del beboere, der anvender en skraldespand eller container i gården eller kælderen Tabel 4.4 Som i undersøgelsen fra november 2008 blev de beboere, der ikke anvender de nye nedgravede affaldscontainere til almindeligt blandet affald spurgt, hvor de i stedet afleverer deres daglige affald. Dette drejer sig om i alt 73 respondenter svarende til ca. 16 % (mod ca. 20 % i november 2008 undersøgelsen). For langt de flestes vedkommende, nemlig 84 %, er dette i en skraldespand eller container i gården eller kælderen. 3 % afleverer affald i en skraldespand på fortovet og 12 % svarer, at de anvender andre løsninger. I forbindelse med hensigten om at skraldepande på fortovet helt skal erstattes af den nye løsning, kan vi se en lille nedgang af andelen fra november 2008 til oktober af beboer som anvende skraldespand på fortovet. Dette er således et skridt i den rigtige retning. Til gengæld har 12 % svaret andet mod 10 % i november Hvor afleverer du dit almindelige blandede affald (dagrenovation, restaffald)? I en skraldespand eller container i gården eller kælderen November Oktober % 84 % I en skraldespand på fortovet 7 % 3 % Andet 10 % 12 % Véd ikke 1 % 1 % Total 100 % 100 % Antal besvarelser* * Kun respondenter, der har svaret, at de ikke anvender de nye nedgravede containere til almindeligt blandet affald, er blevet stillet dette spørgsmål. 4.2 Tilfredshed alt i alt med den nye affaldsordning 92 % er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse Øget tilfredshed i forhold til forrige undersøgelser Stort set alle svarende til 92 % er alt i alt enten meget tilfredse eller tilfredse med den nye renovationsløsning med nedgravede affaldscontainere. Dette kan sammenholdes med tallene fra maj 2008 og november 2008, som lå på henholdsvis 74 % og 85 %. Kun 2 % af beboerne er enten utilfredse eller meget utilfredse med den nye affaldsordning. 4 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens de resterende 3 % svarer véd ikke på spørgsmålet. Tilfredsheden med de nedgravede containere er således øget og utilfredshed er mindsket i forhold til de forrige undersøgelser jf. tabel 4.5. Dette er således endnu en indikator på at beboernes tilfredshed øges over tid. 8
12 Tabel 4.5 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere i dit boligområde? Oktober Maj November 2009 Meget tilfreds 41 % 56 % 59 % Tilfreds 33 % 29 % 33 % Hverken tilfreds eller utilfreds 11 % 7 % 4 % Utilfreds 5 % 4 % 1 % Meget utilfreds 2 % 1 % 1 % Ved ikke 9 % 3 % 2 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Det er interessant, at undersøge om der er forskel i den generelle tilfredshed afhængigt af hvor respondenterne er bosat i Århus. Personer bosat i Ø- gadekvarteret og Mølleengen er mest tilfredse Nedenstående figur viser tilfredsheden fordelt på hvor respondenterne er bosat i Århus. Af denne fremgår det at personer bosat i Ø-gadekvarteret og Mølleengen er de mest tilfredse, med henholdsvis 98 % og 97 % tilfredse beboer. Både Trøjborg og Frederiksbjerg næsten lige mange tilfredse beboer, her er tallet 93 %. Figur 4.1 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere i Midtbyen? Mølleengen (n=61) Øgadekvarteret (n=58) Trøjborg (n=113) Frederiksbjerg (n=212) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Det fremgår af figur 4.2, at et stort flertal i alle aldersgrupper er tilfreds eller meget tilfreds med den nye renovationsløsning. Der er en lille tendens til at desto yngre desto mere tilfreds er man. Omvendt er den ældste aldersgruppe, den grupper med flest meget tilfredse beboer. 9
13 Figur 4.2 Hvor tilfreds er du alt i alt med de nye nedgravede containere? år (n=186) år (n=155) år (n=77) 60 år og derover (n=81) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Køn, om der er børn i husstanden, boligform, samt antal voksne i husstanden har ingen betydning 85 % synes, at den nye ordning er bedre end den tidligere For hver én person som bedst kunne lide den gamle ordning, er der 28 som bedst kan lide den nye ordning Da der ikke er væsentlige forskelle på graden af tilfredshed mellem mænd og kvinder, personer i husstande med og uden børn, personer bosat i henholdsvis ejer-, leje- og andelsbolig, hvorvidt beboerne er i beskæftigelse eller ej, eller antal voksne i husstanden, er graden af tilfredshed fordelt på disse variable ikke vist. 4.3 Er den nye affaldsordning bedre eller dårligere end den tidligere ordning? Den positive udvikling i forhold til den generelle tilfredshed med den nye affaldsordning, gengives ligeledes når man undersøger hvorvidt borgerne synes den nye affaldsordning med nedgravede containere er bedre end den tidligere affaldsordning, jf. tabel 4.6. Således mener 85 % af beboere at den nye affaldsordning er bedre, hvorimod andelen i maj 2008 og november 2008 henholdsvis lå på 64 % og 77 %. Der er således stor tilslutning om at den nye ordning er bedst. I kontrast hertil mener kun 3 % at den gamle ordning var bedst. Endelig er der 9 % som mener, at den nye og den gamle ordning er lige gode, mens de resterende 4 % ikke ved, hvilken ordning, de synes bedst om. Der er flere beboer, som bedre kan lide den nye ordning sammenholdt med færre som bedre kan lide den gamle ordning end forefundet i undersøgelsen fra november 2008 er naturligvis også med til at forbedre ratioen af mange beboer som bedst kan lide den nye ordning per beboer som bedst kan lide den gamle ordning. I maj 2008 lå denne ratio på 1 til 8 personer, som steg til ca. 1 til 13 personer i november Denne ratio er nu steget markant i den nye undersøgelse fra oktober 2009, hvor der for 1 person som bedst kunne lide den gamle ordning, er ca. 28 som bedst kan lide den nye ordning. 10
14 Tabel 4.6 Synes du, at den nye affaldsordning med nedgravede containere er bedre eller dårligere end den tidligere affaldsordning, eller er de to ordninger lige gode? Maj November Oktober 2009 Den nye ordning er bedst 64 % 77 % 85 % Den gamle ordning er bedst 8 % 6 % 3 % De to ordninger er lige gode 15 % 14 % 9 % Ved ikke 13 % 3 % 4 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Sammenhæng mellem grad af tilfredshed og om den nye ordning er bedre end den tidligere Ikke overraskende er der klar sammenhæng mellem på den ene side graden af tilfredshed med den nye affaldsordning og på den anden side, om man synes, den nye ordning er bedre end den tidligere. Blandt de, der synes, at den nye ordning er bedst, er ikke mindre end 97 % tilfreds eller meget tilfreds med den nye ordning. Blandt de, der synes, at den tidligere ordning var bedst, er 27 % tilfreds eller meget tilfreds. Figur 4.3 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere? Den nye ordning er bedst (n=384) De begge lide gode (n=39) Den gamle ordning var bedst (n=11) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Nedenfor er respondenternes begrundelser for, at henholdsvis den nye ordning (tabel 4.7) og den gamle ordning (tabel 4.8) er/var bedst, angivet. Den nye ordning er pænere og har forbedret hygiejnen Den mest anvendte begrundelse for, at den nye ordning er bedst, er, at de nye affaldscontainere er pænere. Dernæst har næsten 50 % nævnt forbedret hygiejne. Også relativt mange personer har svaret, at den nye ordning er bedst, fordi den fylder mindre samt er lettere at betjene. Til gengæld har relativt få personer, der synes, at den nye ordning er bedst, sagt at dette skyldes kortere afstand til en container, om end der er flere der giver denne begrundelse i forhold til undersøgelserne i november og maj Respondenterne er også blevet bedt om at udpege, hvad der især er godt ved den nye løsning. Her det igen hygiejnen, æstetikken samt at containerne er nemme at betjeningen, som nævnes i langt overvejende del af svarene. 11
15 Tabel 4.7 Hvorfor er den nye affaldsordning bedre? Maj November Oktober 2009 Kortere afstand til container 7 % 19 % 23 % Lettere at bruge/betjene 16 % 27 % 33 % Fylder mindre 30 % 32 % 36 % Mere plads til stort affald 15 % 23 % 24 % Pænere 65 % 60 % 65 % Mindre risiko for at få fingrene i klemme Bedre hygiejne (mindre synligt affald, færre lugtgener) 1 % 4 % 3 % % Det er fremtidens system % Andet 30 % 10 % 9 % Total* 165 % 227 % 255 % Antal besvarelser** Noter: * Procenttallene summerer ikke til 100 %, da respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. ** Kun respondenter, der har svaret, at den nye ordning er bedst, er blevet stillet dette spørgsmål. Kortere afstand til container ved den gamle ordning Omvendt er den i særklasse mest anvendte begrundelse for, at den tidligere ordning var bedst, at der var kortere afstand til containeren tidligere samt at den var lettere at anvende. Således har hele 84 % de respondenterne der bedst kunne lide den gamle ordningen nævnt afstanden, som hæmskoen ved den nye affaldsordning. Da der kun er få (12 respondenter) som bedre kunne lide den gamle ordning, skal resultaterne tages med forbehold. I det åbne spørgsmål, om hvad der er især er mindre godt ved den nye affaldsordning er det ligeledes afstanden, som er det fremhævende kritikpunkt. 12
16 Tabel 4.8 Hvorfor var den gamle affaldsordning bedre? Maj November Oktober 2009 Kortere afstand til container 50 % 47 % 84 % Lettere at bruge/betjene 14 % 41 % 17 % Fylder mindre / bedre parkeringsmuligheder 14 % 16 % 12 % Mere plads til stort affald 14 % 22 % 6 % Pænere 3 % 6 % 0 % Mindre risiko for at få fingrene i klemme Afhentning af affald er blevet mere besværligt 0 % 4 % 24 % % 11 % Andet 36 % 15 % 34 % Total* 131 % 159 % 189 % Antal besvarelser** Noter: * Procenttallene summerer ikke til 100 %, da respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar. ** Kun respondenter, der har svaret, at den gamle ordning var bedst, er blevet stillet dette spørgsmål. 4.4 Design og renlighed Som i de tidligere undersøgelser er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor enig eller uenig, de er i fire udsagn om, hvorvidt de nye affaldscontainere og området omkring dem er pænt og rent. I tillæg til disse udsagn er respondenterne yderligere blevet spurgt til dels hvorvidt de synes at affaldscontainerne tømmes ofte og dels om de synes det er problematisk at der er forsvundet parkeringspladser, hvor de nye nedgravede containere er placeret. 89 % mener, at de nye containere har et flot design 89 % af beboerne er helt eller delvist enige i, at de nedgravede affaldscontainere har et flot design. Kun 3 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. Dette er næsten fuldstændig identisk med undersøgelsen fra november
17 Tabel 4.9 De nedgravede affaldscontainere har et flot design (udseende)? Maj November Oktober 2009 Enig 67 % 72 % 72 % Delvis enig 19 % 18 % 17 % Hverken enig eller uenig 8 % 7 % 7 % Delvis uenig 1 % 0 % 2 % Uenig 3 % 3 % 1 % Ved ikke 2 %?? 1 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser % mener, at ordningen gør Århus til en renere og kønnere by Tabel % af beboerne er helt eller delvist enige i, at den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by, hvorimod 5 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. Set i forhold til november 2008 er der er således tale om en lille stigning set i for, hvor andel af beboerne som var helt eller delvist enige i, at den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by udgjorde 81 %. Den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by. Maj November Oktober 2009 Enig 52 % 63 % 69 % Delvis enig 19 % 18 % 18 % Hverken enig eller uenig 12 % 9 % 6 % Delvis uenig 5 % 3 % 2 % Uenig 10 % 5 % 3 % Ved ikke 3 % 2 % 2 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser % mener, at området omkring containerne er rent og indbydende 77 % af beboerne helt eller delvist enige i, at området omkring de nye nedgravede affaldscontainere er rent og indbydende, mens 10 % er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 14
18 Tabel 4.11 Området omkring de nye nedgravede affaldscontainere er rent og indbydende Maj November Oktober 2009 Enig 63 % 61 % 49 % Delvis enig 19 % 22 % 28 % Hverken enig eller uenig 5 % 7 % 8 % Delvis uenig 4 % 4 % 6 % Uenig 7 % 5 % 7 % Ved ikke 2 % 1 % 1 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser % er enige eller delvis enige i at de nye nedgravede affaldscontainere tømmes ofte Tabel 4.12 I modsætning til de forrige undersøgelser er respondenterne ligeledes blevet spurgt om hvorvidt de er enige i at affaldscontainere tømmes ofte, hvortil 2/3 tilkendegav at de er enige eller delvis enige i at affaldscontainere tømmes ofte. 6 % svarende delvis uenig eller uenige og 6 % svarende hverken enig eller uenige. En anseelig andel svarende til 21 % svarende ved ikke De nye nedgravede affaldscontainere tømmes ofte Oktober 2009 Enig 50 % Delvis enig 17 % Hverken enig eller uenig 6 % Delvis uenig 4 % Uenig 2 % Ved ikke 21 % Total 100 % Antal besvarelser % mener der er mindre affald ved de nedgravede containere Tabel 4.12 viser at 60 % af respondenter mener, at der mindre affald ved siden af de nye nedgravede affaldscontainere i forhold til den gamle løsning. 21 % af respondenterne er uenige en denne påstand, og 14 % har svaret hverken enig eller uenig. Det er dog værd at bemærk at ved målingen i november 2008, mente 71 % af respondenterne, at der er mindre affald ved siden af de nye nedgravede affaldscontainere i forhold før den nye ordning. Der kan således måles en mærkbar nedgang, som AffaldVarme Århus bør tage til efterretning. 15
19 Tabel 4.13 Der er mindre affald ved siden af de nye nedgravede affaldscontainere i forhold til den gamle løsning? November Oktober 2009 Enig 58 % 44 % Delvis enig 13 % 16 % Hverken enig eller uenig 10 % 14 % Delvis uenig 5 % 5 % Uenig 10 % 16 % Ved ikke 4 % 4 % Total 100 % 100 % Antal besvarelser % finder det slet ikke problematisk, at der er forsvundet parkeringspladser Tabel 4.14 I forvejen stor mangel på parkeringspladser Endelig er respondenterne spurgt til hvorvidt de finder det problematisk at der er forsvundet parkeringspladser, hvor de nye nedgravede containere er placeret. Umiddelbart synes respondenterne at være splittet i forhold til dette spørgsmål, således har 50 % har svaret slet ikke, mens 38 % har svaret enten i høj grad eller i nogen grad. Endelig har 11 % svaret i mindre grad og 1 % har svaret ved ikke. Finder du det problematisk, at der er forsvundet parkeringspladser, hvor de nye nedgravede containere er placeret? Oktober 2009 I høj grad 19 % I nogen grad 19 % I mindre grad 11 % Slet ikke 50 % Ved ikke 1 % Total 100 % Antal besvarelser 454 I forhold til dette nævner respondenter selv at det mest problematiske ved de forsvundne parkeringspladser ikke overraskende er tab af parkeringsplads. Rigtig mange af respondenterne understreger at der i forvejen er mangel på parkeringspladser. Samlet set kan det således konkluderes, at et forholdsvis stort flertal af områdets beboere mener, at den nye renovationsløsning er både pæn og ren. Endvidere kan det ses, at tallene generelt ligger højere i oktober 2009 undersøgelsen i forhold til de tidligere undersøgelser. Nedenstående figurer viser sammenhængen mellem respondenternes syn på de netop gennemgåede udsagn om design og renlighed og respondenternes 16
20 Området omkring de nye nedgravede affaldscontainere er rent og indbydende Den nye affaldsløsninge medvirker til at gøre Århus til renere og kønnere by De nedgtravede affaldscontainere har et flot design AffaldVarme Århus samlede tilfreds. Figurerne viser helt tydeligt at design- og renlighedsparametrene har betydning for den overordnede tilfredshed. Figur 4.4 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere? Enig - helt/delvist (n=399) Hverken/eller (n=30) Uenig - helt/delvist (n=13) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Figur 4.5 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordnnig med de nedgravede containere? Enig - helt/delvist (n=387) Hverken/eller (n=26) Uenig - helt/delvist (n=23) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Figur 4.6 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere? Enig - helt/delvist (n=346) Hverken/eller (n=36) Uenig - helt/delvist (n=60) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 17
21 Der er mindre affald ved siden af de nye affaldscontainere i forhold til den gamle løsning De nye affaldscontainere tømmes ofte AffaldVarme Århus Figur 4.7 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere? Enig - helt/delvist (n=301) Hverken/eller (n=27) Uenig - helt/delvist (n=29) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Figur 4.8 Hvor tilfreds er du alt i alt med den nye affaldsordning med de nedgravede containere? Enig - helt/delvist (n=269) Hverken/eller (n=65) Uenig - helt/delvist (n=95) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 4.5 Hvad har betydning for den samlede tilfredshed? Driveranalyse For at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om beboerne alt i alt er tilfredse med den nye affaldsordning med nedgravede containere, er der foretaget en såkaldt driveranalyse (se afsnit 2.2 for en beskrivelse af metoden). Figur 4.8 viser alle de faktorer, der indgår i forklaringsmodellen. De fem øverste faktorer har en statistisk signifikant betydning for graden af tilfredshed alt i alt, hvilket er markeret med en sort pil. Sammenhængens styrke er angivet ved en såkaldt beta-koefficient (B). B kan variere fra minus én til plus én, hvor en høj værdi betyder, at der er en stor statistisk sammenhæng. Er værdien derimod tæt ved nul, er der ingen sammenhæng. Tilfredsheden med containere til alm. blandet affald har størst betydning Ifølge modellen er det graden af tilfredshed med de nedgravede containere til almindelig blandet affald, der har den suverænt største betydning for, om man alt i alt er tilfreds med den nye renovationsløsning. Denne konklusion fremkom også ved undersøgelsen i november Dette hænger formentlig sammen med, at de fleste beboere anvender containerne til almindelig blandet affald oftere end fx containerne til papir, glas og batterier. Derfor 18
22 har en god løsning i forhold til det daglige affald størst betydning for brugerne. Renlighed og æstetik har også betydning for den samlede tilfredshed Tilfredshed med papircontainere har ingen eller lille betydning for den samlede tilfredshed To andre faktorer har også betydning for den samlede tilfredshed, nemlig om man mener, at den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by samt at man er enig i at området omkring de nye containere er rent og indbydende. De to forhold har dog væsentlig mindre betydning end tilfredsheden med de nedgravede containere til almindelig blandet affald. Endelig viser figuren, at hverken graden af tilfredshed med de nedgravede containere til papir, tilfredsheden med containere til batterier og glas, om der er mindre affald ved siden af containere, om man synes affaldscontainerne har et flot design samt det at man synes at containerne tømmes ofte, har nogen signifikant betydning for den samlede tilfredshed, når der er taget højde for betydningen af de øvrige faktorer. Resultaterne adskiller sig dermed en smule fra den første undersøgelse, men den væsentligste faktor er dog den samme, nemlig at tilfredsheden med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald har størst betydning for den samlede tilfredshed. Endvidere er det tydeligt at æstetik og hygiejne har stor betydning for den samlede tilfredshed. Figur 4.9 Tilfreds med containere til almindelig blandet affald Medvirker til at gøre Århus til en kønnere og renere by Området omkring de nye nedgravede affaldscontainere er rent og indbydende B=0,157 B=0,175 B=0,373 De nedgravede affaldscontainere har et flot design Tilfredshed alt i alt De nye nedgravede affaldscontainere tømmes ofte Der mindre affald ved siden af de nye nedgravede affaldscontainere Tilfredshed med containere til papir Tilfredshed med containere til glas og batterier Note: De insignifikante faktorer markeret med en stiplet pil er ekskluderet af den endelige model, dvs. at beta-koefficienterne (B) er estimeret på baggrund af en 19
23 endelig model med kun tre uafhængige variable. Den endelige model er estimeret på baggrund af 370 besvarelser. Se afsnit 2.2 for en beskrivelse af analysemetoden. 4.6 Sammenhæng mellem betydning og tilfredshed I afsnit 4.5 blev forskellige faktorers betydning for graden af tilfredshed alt i alt estimeret. Analysen viste, at én faktor har meget stor betydning for den samlede tilfredshed, nemlig hvor tilfreds man er med de nedgravede containere til almindelig blandet affald. To andre faktorer har nogen betydning, nemlig om man mener at den nye affaldsløsning medvirker til at gøre Århus til en renere og kønnere by samt at der rent og indbydende ved affaldscontainerne. De øvrige faktorer har ingen eller kun meget lille betydning for den samlede tilfredshed. Figur 4.10 viser sammenhængen mellem faktorernes betydning for tilfredsheden alt i alt og hvor tilfredse beboerne er med de samme faktorer. Graden af tilfredshed er beregnet som et gennemsnit af alle besvarelser, hvor nedenstående pointskala er anvendt: Tabel 4.15 Point Tilfredshed Enig / uenig 1 Meget utilfreds Enig 2 Utilfreds Delvist enig 3 Hverken tilfreds eller utilfreds Hverken enig eller uenig 4 Tilfreds Delvist uenig 5 Meget tilfreds Uenig Indgår ikke Véd ikke Véd ikke Figur ,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 Containere til glas og batterier Containere til almindeligt blandet affald Containere til papir Renere og kønnere by Rent og indbydende 20
24 Stor tilfredshed med de fleste forhold Stor tilfredshed med containere til alm. blandet affald - hvilket har stor betydning Æstetik og renlighed Det fremgår, at langt flertallet af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med langt de fleste forhold. Der er derfor kun lille variation i den gennemsnitlige grad af tilfredshed med de forskellige faktorer. Mindre synligt affald er den faktor der scorer lavest, men har samtidig ingen eller lille betydning for tilfredshed Det er meget vigtigt for beboernes samlede tilfredshed med den nye affaldsordnings, at tilfredsheden med de nedgravede containere til almindelig blandet affald er høj, hvilket også er tilfældet. For at øge den samlede tilfredshed endnu mere fra det i forvejen høje niveau, tyder analysen på, at man primært skal fokusere på at optimere containerne til almindelig blandet affald (se afsnit 5). Et andet fokusområde er at holde området omkring de nye nedgravede affaldscontainere rent og indbydende. Det er med andre ord vigtigt fortsat at fokusere på æstetik og renlighed af områderne omkring containerne og deres bidrag til at gøre Århus til en renere og kønnere by, da disse faktorer også har betydning for den samlede tilfredshed. 21
25 5. Almindelig blandet affald Dette afsnit beskriver den specifikke tilfredshed blandt beboerne med de nye nedgravede containere til almindeligt blandet affald, også kaldet dagrenovation eller restaffald. Med undtagelse af det første spørgsmål om, hvor ofte man går ud med skraldespanden, er alle spørgsmål i afsnittet kun blevet stillet til de personer, der har svaret, at de benytter de nedgravede containere til almindeligt blandet affald. Som det fremgår af tabel 4.2 drejer det sig om 84 % af respondenterne. Tabel 6.1 Hvor ofte går du eller en anden person i husstanden typisk ud med almindeligt blandet affald i en affaldscontainer? Oktober 2009 Flere gange dagligt 6 % Ca. én gang dagligt 38 % Flere gange om ugen 52 % Ca. én gang om ugen 3 % Ca. 1-2 gange om måneden 0 % Sjældnere 0 % Aldrig 1 % Ved ikke 0 % Total 100 % Antal besvarelser
26 Hvor tilfreds er du med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald? AffaldVarme Århus 97 % af brugerne er tilfredse med containerne til blandet affald Stort set samtlige respondenterne er tilfredse med containerne til almindeligt blandet affald. 97 % af de, der benytter de nedgravede containere til almindelig blandet affald, er tilfredse eller meget tilfredse med de nye containere til blandet affald. Kun 1 % er utilfreds eller meget utilfreds. Tilfredsheden med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald bekræfter dermed den ligeledes høje målte tilfredse fra november 2008, hvor 93 % af respondenterne enten var meget tilfredse eller tilfredse. Tabel 5.1 Hvor tilfreds er du med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald? Maj November Oktober 2009 Meget tilfreds 57 % 63 % 62 % Tilfreds 33 % 31 % 35 % Hverken tilfreds eller utilfreds 5 % 2 % 3 % Utilfreds 3 % 1 % 1 % Meget utilfreds 1 % 1 % 0 % Ved ikke 1 % 1 % 1 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Tilfredshed med containere til blandet affald har stor betydning for den samlede tilfredshed med ordningen Graden af tilfredshed med de nedgravede containere til almindelig blandet affald har, som tidligere vist meget stor betydning for, om man samlet set er tilfreds med den nye affaldsordning. Blandt de, der er tilfredse med containerne til almindeligt affald, er 98 % også alt i alt tilfredse med ordningen. Den meget stærke sammenhæng mellem graden af tilfredshed med containerne til almindeligt blandet affald og ordningen alt i alt, skyldes formentlig, at det er containerne til almindeligt blandet affald, de fleste beboere benytter hyppigst og dermed også den, der er vigtigst. Figur 5.1 Hvor tilfreds er du alt i alt med de nedgravede containere? Meget tilfreds/tilfreds (n=366) Hverken tilfreds eller utilfreds (n=10) Meget utilfreds/utilfreds (n=3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 23
27 Moderate forskelle mellem områderne Det er interessant, at undersøge hvorvidt der er forskel i tilfredsheden områderne imellem. Figur 5.2. viser at der kun er tale om moderate forskelle, og at tilfredsheden mht. de nedgravede containere til almindeligt blandet affald generelt er stor. Sammenlignes resultaterne med målingen fra november, kan vi blandt andet se at tilfredsheden i Ø-gade-kvarteret er gået frem, således at der næsten ikke er nogen utilfredse respondenter. For Mølleengen og Frederiksbjerg gør det sig gældende at antallet af tilfredse beboer er nogenlunde det samme. Trøjborg er der kommet flere meget tilfredse beboere. Figur 5.2 Hvor tilfreds er du med den nedgravede containere til almindeligt blandet affald? Samlet, Oktober 2009 (n=374) Samlet, november 2008 (n=374) Ø-gadekvarteret 2009 (n=62) Ø-gadekvarteret 2008 (n=62) Mølleengen 2009 (n=74) Mølleengen 2008 (n=74) Trøjborg 2009 (n=88) Trøjborg 2008 (n=88) Frederiksbjerg 2009 (n=150) Frederiksbjerg 2008 (n=150) Frederiksbjerg, maj 2008 (n=335) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Alder, køn, beskæftigelse, personer i husstanden samt boligform har ingen betydning Analyser viser samtidig at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem graden af tilfredshed med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald og boligform, alder, køn, beskæftigelse eller antal voksne og børn i husstanden. 92 % er tilfredse med afstanden til en container til almindeligt blandet affald Nedenstående tabel 5.2 viser, at afstanden til en nedgravet affaldscontainer til almindeligt blandet affald, ikke er noget problem for langt de fleste beboere. 93 % har således svaret enten meget tilfreds eller tilfreds, hvorimod kun 3 % har svaret utilfreds og ingen har svaret meget utilfreds. De resterende 4 % har svaret hverken tilfreds eller utilfreds. Sammenlignes det med de forrige undersøgelser ses igen den samme tendens, til at tilfredsheden øges over tid. F.eks. var 10 % af respondenterne utilfredse eller meget utilfredse med afstanden til den nedgravede container, de benytter til almindeligt blandet affald i november 2008, mens 86 % var tilfredse eller meget tilfredse med afstanden i samme undersøgelse. 24
28 Tabel 5.2 Hvor tilfreds er du med afstanden fra dit hjem til en nedgravet affaldscontainer til almindeligt blandet affald? Oktober Maj November 2009 Meget tilfreds 51 % 61 % 63 % Tilfreds 31 % 25 % 29 % Hverken tilfreds eller utilfreds 7 % 4 % 4 % Utilfreds 8 % 8 % 3 % Meget utilfreds 3 % 2 % 0 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Afstanden har betydning for tilfredsheden Ikke overraskende viser tilfredsheden med afstanden til containeren til almindeligt affald sig at have en stor indflydelse på, hvor tilfredse brugerne er med containerne. Dette illustreres ved at blandt dem som er tilfredse med afstanden til containere, er ingen utilfredse med de nedgravede containere til almindelig bladet affald. Afstanden til containere har ikke afgørende betydning for den overordnet tilfredshed, således er 85 % af dem som er utilfredse med afstanden, generelt tilfredse med containere til almindeligt blandet affald. Figur 5.3 Hvor tilfreds er du med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald? Meget Utilfreds/Utilfreds med afstand (n=13) Hverken tilfreds eller utilfreds med afstand (n=15) Meget tilfreds/tilfreds med afstand (n=352) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Når vi ser på, hvorvidt brugerne føler, at de nedgravede containere til blandet affald er hygiejniske og bliver tømt tilstrækkeligt ofte, tegner der sig som i de foregående undersøgelser et positivt billede. 13 % oplever ofte, at containeren er overfyldt 82 % af brugerne af de nedgravede containere til almindeligt blandet affald er helt eller delvist uenige i, at containerne til almindeligt blandet affald ofte er overfyldte, når de kommer for at aflevere affald. 13 % er helt eller delvist enige i påstanden om, at containerne ofte er overfyldte. 25
29 De nedgravede containere er ofte overfyldte når jeg skal aflevere mit affald AffaldVarme Århus I forhold til undersøgelserne fra maj og november 2008, viser resultaterne fra oktober 2009, selvom de generelt tegner et positivt billede, en nedgang blandt respondenter som er uenige i at de nedgravede containere til almindeligt blandet affald ofte er overfyldte, når de skal aflevere affald. Dette bør AffaldVarme Århus tage til underretning. Tabel 5.3 De nedgravede containere til almindeligt blandet affald er ofte overfyldt, når jeg skal aflevere mit affald Oktober Maj November 2009 Enig 2 % 4 % 5 % Delvis enig 4 % 5 % 8 % Hverken enig eller uenig 3 % 2 % 4 % Delvis uenig 6 % 7 % 11 % Uenig 82 % 81 % 71 % Ved ikke 3 % 2 % 0 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser Figur 5.3 viser sammenhængen mellem, dem som mener at affaldscontainere tømmes ofte og dem som mener at containere ofte er overfyldte. Ikke overraskende viser figuren at de respondenter som mener at containerne ofte er overfyldte, har en langt større tilbøjelighed til at være uenige i at affaldscontainere tømmes ofte. Figur 5.4 De nye nedgravede affaldscontainere tømmes ofte? Enig - helt/delvist (n=49) Hverken/eller (n=17) Uenig - helt/delvist (n=254) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uenig - helt/delvist Hverken/eller Enig - helt/delvist Det tyder dog ikke på at overfyldte containere har indflydelse på tilfredsheden til containere til almindeligt blandet affald. Figur 5.5 illustrerer således at 94 % af de, der er enige i at containerne ofte er overfyldte, er til trods herfor tilfredse eller meget tilfredse med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald. Dette er kun lidt mindre end de 98 % af de respondenter, der er uenige i, at containerne ofte er overfyldte. 26
30 De nedgravede containere er ofte overfyldte når jeg skal aflevere mit affald AffaldVarme Århus Figur 5.5 Hvor tilfreds er du med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald? Enig - helt/delvist (n=51) Hverken/eller (n=16) Uenig - helt/delvist (n=310) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 21 % oplever ofte, at indkastet er snavset og uhygiejnisk Tabel 5.4 Nedenstående tabel 5.4 viser, at 69 % er helt eller delvist uenige i, at indkastet til de nedgravede containere til almindeligt blandet affald ofte er snavset og uhygiejnisk, mens 21 % er helt eller delvist enige. Som i de foregående undersøgelser oplever flertallet ikke at indkastet til de nedgravede containere til almindeligt blandet affald er ofte snavset og uhygiejnisk, men der kan der dog konstateres et lille tilbagefald i forhold til såvel undersøgelsen i maj og november 2008, hvor andelen lå på henholdsvis 81 % og 79 %. Indkastet til de nedgravede containere til almindeligt blandet affald er ofte snavset og uhygiejnisk Oktober Maj November 2009 Enig 5 % 4 % 9 % Delvis enig 6 % 9 % 13 % Hverken enig eller uenig 4 % 7 % 8 % Delvis uenig 10 % 8 % 10 % Uenig 71 % 71 % 59 % Ved ikke 4 % 1 % 0 % Total 100 % 100 % 100 % Antal besvarelser % er uenige i at der er mange luftgener for bundet med containerne Tabel 5.5. viser endnu et udsagn vedrørende hygiejnen omkring de nedgravede containere til almindelig blandet affald, nærmere bestemt vedrørende lugtgener i forbundet med containerne. Langt størstedelen svarende til 87 % er enten delvis uenige eller uenige i, at der er mange lugtgener forbundet med de nye nedgravede containere. Resultaterne adskiller sig ikke væsentlig fra undersøgelsen i november
31 Indkastet til de nedgravede containere er ofte snavset og uhygiejnisk AffaldVarme Århus Tabel 5.5 Der er mange lugtgener forbundet med de nye nedgravede containere November Oktober 2009 Enig 2 % 4 % Delvis enig 3 % 4 % Hverken enig eller uenig 4 % 3 % Delvis uenig 5 % 8 % Uenig 76 % 79 % Ved ikke 10 % 2 % Total 100 % 100 % Antal besvarelser Nedenstående figurer viser tilfredsheden med de nedgravede containere til almindelig blandet affald set i forhold til, hvor tilfredse brugerne er med hygiejnen. Der er kun en ganske svag tendens til, at de beboere, der mener, at indkastet ofte er snavset og uhygiejnisk, er mere utilfredse end de, der er uenige i udsagnet. Det lader altså til, at mange er tilfredse med affaldsordningen, selvom de oplever, at indkastet til containeren er snavset og uhygiejnisk. Figur 5.6 Hvor tilfreds er du med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald? Enig - helt/delvist (n=82) Hverken/eller (n=31) Uenig - helt/delvist (n=263) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ligeledes er 87 % af de, der er enige i at der er mange lugtgener forbundet med de nye containere, tilfredse eller meget tilfredse med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald Hygiejnen har kun en lille betydning for den samlede tilfredshed med containere til blandet affald Hvorvidt der er oplevede lugtgener har således større effekt på den samlede tilfredshed med de nedgravede containere til almindeligt blandet affald end indkastets hygiejniske tilstand, om end hygiejnen generelt spiller en mindre rolle i forhold til den samlede tilfredshed. 28
Undersøgelse vedrørende nedgravede affaldscontainere 2011
Undersøgelse vedrørende nedgravede affaldscontainere 2011 AARHUS 2011 Rapport VERSION 1.0 Fredag d. 29. april 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Metode... 5 2.1 Dataindsamling... 5 3. Sammenfatning af
Læs mereRen By-kampagnen 2012
Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereAffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling
Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereEVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008
EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4
Læs mereBorgerpanelsundersøgelse
Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereIndhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39
1 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 6 3 Tilfredshed Side 8 4 Affaldssortering Side 27 5 Konklusion Side 39 2 1 Formål, metode og fordeling I dette afsnit
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereKære beboer i Snebærhaven
Kære beboer i Snebærhaven Her er som lovet en sammenfatning af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne i forbindelse med projektet med de nedgravede containere, og svar på en række problemstillinger,
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereEvaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune
Evaluering af Materielgården 2016 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Konklusion 3. Snerydning, saltning og asfalt 4. Fejning, bekæmpelse
Læs mereGladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.
Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSammendrag August 2011
Sammendrag August 2011 METODE OG OMFANG Der er i perioden oktober 2010-maj 2011 gennemført i alt 531 telefoniske interviews med borgere i Frederiksberg Kommune. Interviews er fordelt på tre faser: Fase
Læs mereNEDGRAVEDE AFFALDSLØSNINGER I BYMIDTEN RAPPORTERING AF EVALUERINGENS ANDEN DEL: TILFREDSHED MED AFFALDSSYSTEMET
NEDGRAVEDE AFFALDSLØSNINGER I BYMIDTEN RAPPORTERING AF EVALUERINGENS ANDEN DEL: TILFREDSHED MED AFFALDSSYSTEMET BORGERMØDE 21. NOVEMBER 2016 Side 1 UDGANGSPUNKT OG FORLØB JANUAR-FEBRUAR 2013 90 interviews
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereKUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September
KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik
Læs mereRen By-kampagnen 2011
Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereAnalyse om organisk affald Randers NØ Randers Kommune 2016
Analyse om organisk affald Randers NØ Randers Kommune 2016 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 5 3 Affald generelt Side 7 4 Organisk affald Side 14 5 Konklusion
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereGladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark
Læs mereJeppe Kofoed. Rapport Capacent Epinion 30. marts 2008
DR Jeppe Kofoed Rapport Capacent Epinion 30. marts 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5 4 Krydstabuleringer med køn...9 5 Krydstabuleringer
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015
t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 76% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereAffaldsanalyse Thisted Kommune 2018
Affaldsanalyse Thisted Kommune 2018 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 6 3 Affaldssortering og tilfredshed Side 8 4 2017 versus 2018 Side 38 2 1 Formål,
Læs mereLæsere af Socialrådgiveren
Rundspørge til Læsere af Socialrådgiveren Rundspørge foretaget i perioden 3.-24. maj 2011 724 har gennemført besvarelsen Konglomeratet. Klosterport 4E, 4. sal. 8000 Århus C. Tlf. 36968719. Mobil 28877819.
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være straffrit, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereGreve Kommune. Borgerservicepolitik og kanalstrategi
Greve Kommune Borgerservicepolitik og kanalstrategi Tabelrapport Capacent Epinion 4. juli 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent Epinion...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenstabeller...6
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereSvinekød og svinetransporter
DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN NORDDJURS KOMMUNE 20. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereUndersøgelse om danskernes mobilvaner
t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...
Læs mereDenne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8
3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion
Læs mereUndersøgelser af Borgerservice
Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereHerning Kommune. Notat i forbindelse med EVALUERING AF MAD TIL HJEMMEBOENDE PENSIONISTER
g INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Herning Kommune Evaluering af mad til hjemmeboende Herning Kommune Notat i forbindelse med EVALUERING AF MAD TIL HJEMMEBOENDE PENSIONISTER December 2016 WWW.BDO.DK INDLEVELSE
Læs mereIrakiske asylansøgere
DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereLyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010
Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet,
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereAnalyse om organisk affald Randers SØ Randers Kommune 2016
Analyse om organisk affald Randers SØ Randers Kommune 2016 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 5 3 Affald generelt Side 7 4 Organisk affald Side 14 5 Konklusion
Læs mereDANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder
DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereAnalyse om organisk affald Randers SV Randers Kommune 2016
Analyse om organisk affald Randers SV Randers Kommune 2016 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 5 3 Affald generelt Side 7 4 Organisk affald Side 14 5 Konklusion
Læs mereBrugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan
Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan Rekvireret af: Ikast-Brande Kommune Udfærdiget af: JHN Processor v. Jacob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen Efteråret 2013 Spinderigade 11E I
Læs mereRegeringens kvalitetsform
DR Regeringens kvalitetsform Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens
Læs mereDanmarks første kvindelige statsminister
DR Danmarks første kvindelige statsminister Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3
Læs mereSpørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29.
t Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio 29. nov 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA
Læs mereAffaldsforsøget. Bedre sortering i større samlede bebyggelser. Tabeller til grafer. Bilag 4 til delrapport 3 om Beboernes holdninger og vaner FORSØG
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Tabeller til grafer Bilag 4 til delrapport 3 om Beboernes holdninger og vaner TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Bilag
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereKære beboer i Herstedøster
Kære beboer i Herstedøster Her er som lovet en sammenfatning af besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne i forbindelse med papcontainerprojektet, og svar på en række spørgsmål, der er blevet stillet.
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereEvaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018
BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år
Læs mereAnalyse om organisk affald Spentrup Fårup - Mariager Randers Kommune 2017
Analyse om organisk affald Spentrup Fårup - Mariager Randers Kommune 2017 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 5 3 Affald generelt Side 7 4 Organisk affald
Læs mere