Baggrundsrapport Bugtkilen

Transkript

1 F Baggrundsrapport Bugtkilen Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

2 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner i 2014, som led i dialogprojekt om konkret udformning af to nye grønne kiler i hovedstadsområdet. Rapporten bygger på følgende publikationer Fingerplan 2013 Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune Udviklingsprogram Grøn Blå Strategi, Roskilde Kommune, december 2012 Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje- Taastrup Kommune Kommuneplan 2013 for Køge Kommune Kommuneplan for Solrød Kommune Greve Kommuneplan Landskabsanalyse og Grøn Blå Struktur, Greve og Solrød kommuner, august 2011 Forsidefoto: COLOURBOX ISBN: Miljøministeriet juli 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indhold 1. Bugtkilen realmæssige forudsætninger for afgrænsningen... Byudvikling og infrastruktur Landskab og kulturmiljøer Natur og landbrug Klimatilpasning Særlige rekreative områder og forbindelser

4 1. Bugtkilen Bugtkilen er beliggende vest for Køgefingeren i Greve og Solrød kommuner samt for en lille dels vedkommende i Køge Kommune. Kilen udløber i nord ved Greve landsby som en forlængelse af den eksisterende grønne kile, og strækker sig sydpå langs byfingeren mod øst og transportkorridoren mod vest, og slutter ved Lille Skensved i Køge Kommune. Bugtkilen danner en 1,5-2 km bred grøn korridor mellem de store infrastrukturanlæg, der løber langs byfingeren og transportkorridoren, der er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Bugtkilen udgør en sikring af muligheden for udvikling af et stort sammenhængende fritidslandskab med attraktive rekreative muligheder langs de tæt befolkede områder i den næsten udbyggede byfinger ikke mindst på langt sigt. Godt borgere er beboende i eller indenfor en kilometer fra kilen. Herudover vil kilen, som del af den overordnede grønne struktur i hovedstaden, på sigt kunne fungere som fritidslandskab for hele hovedstadens befolkning, der eksempelvis kan nå kilen via Køge-bugt-motorvejen eller en af de 4. grønne ring/ Den Grønne Kile Bugtkilens beliggenhed Den Grønne Kile/ Hedeland rido r Greve landsby Tran s por tkor Tune Karlslunde Kystkile Karlstrup Havdrup an Tr sp t or ko id rr or Solrød landsby Jersie landsby Kystkile Lille Skensved Køgefingeren 2 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 Køgefingeren Kystkile

5 mange S-togs stationer på Køge-linjen. Bugtkilen udgør en forlængelse af den grønne kile, der sidst blev forlænget af HUR med regionplan 2005, og skaber en sammenhængende grøn forbindelse mellem de eksisterende kystkiler langs Køge Bugt. Via den 4. grønne ring knyttes bugtkilen til blandt andet Hedeland på grænsen mellem Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommuner. Bugtkilens afgrænsning Bugtkilens afgræsning følger hovedsageligt eksisterende administrative afgræsninger i form af kommuneplanrammer og Fingerplanens udpegninger af det ydre storbyområde (byfinger), de nuværende grønne kiler og transportkorridoren. Visse steder følger afgrænsningen den kommende København-Ringstedbane, mens kilens sydlige grænse følger åbeskyttelseslinjen langs Skensved Å. Hvor det er muligt følger kilen matrikelskel. Landskabet i Bugtkilen fremstår som et overordnet set fladt, enkelt og åbent landbrugslandskab, gennemskåret af en række moser, åer og ådale der snor sig vest-østgående gennem bugtkilen og byfingeren ud til kysten. De udpegede bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer og naturområder indenfor kilen samler sig omkring disse ådale i særligt to oplevelsesrige delområder området omkring Jersie Mose og Skensved Å på grænsen mellem Solrød og Køge kommune samt området omkring Karlstrup med blandt andet Karlstrup Den Grønne Kile/ beskyttelsesområder Bugtkilens hovedstruktur Skov Beskyttelsesområder Kystkile/ fredet område Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Kystkile Beskyttelsesområder Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

6 Mose på grænsen mellem Solrød og Greve kommuner. De kulturhistoriske spor fra både oldtiden og nyere tid indenfor og i nærheden af Bugtkilen er talrige med særligt fine repræsentanter ved blandt andet Tunestillingen, en samlet række gravhøje og landsbyer med tydelige udskiftningsmønstre. De oplevelsesrige delområder danner, sammen med de rige kulturmiljøer og eksisterende rekreative tilbud, fundamentet for Bugtkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Herudover skal Bugtkilen ses i nær sammenhæng med resten af den regionale grønne struktur, hvor Hedeland og kystkilerne med forbindelse til kysten langs Køge-Bugt udgør særlige støttepunkter. Grøn Blå Struktur Særligt i Solrød og Greve kommuner er der et øget pres på landskabet i form af kommende store infrastrukturprojekter og byudvikling. Der er derfor et konkret behov for at beskytte landskabet. Greve og Solrød kommuner udarbejdede i 2011 en fælles landskabsanalyse, der indeholder en kortlægning af kommunernes landskabsområder og beskriver en samlet Grøn Blå struktur for de to kommuner. Landskabsanalysen og forslaget til en Grøn Blå Struktur er inputgivende til kommunernes planlægning og landzoneadministration, men ikke en egentlig plan for den fysiske udvikling i kommunerne. Den Grøn Blå Struktur sætter fokus på de vigtigste landskaber, naturområder, samspillet mellem by og land og den rekreative tilgængelighed. Struktur består af et samlet net af grønne og blå kiler, der følger de mest markante landskabstræk herunder kystlinjen, byfingeren samt de grønne landskabskiler. Nøgleordene i Grøn Blå Struktur er landskabelig og naturmæssig sammenhæng samt rekreativ tilgængelighed, hvilket i høj grad understøtter de grønne kilers formål og målene for den regionale rekreative struktur generelt. Indenfor strukturen er der særlige potentialer for at styrke de rekreative og naturmæssige sammenhænge. Ligeledes er det indenfor den Grøn Blå Struktur, at man finder de mest oplevelsesrige landskaber. Med strukturen er det muligt mere strategisk at planlægge for nye indsatser for natur, landskab og friluftsliv for at opnå synergi mellem de forskellige tiltag. Den Grøn Blå Struktur er et værdifuldt redskab i den fremtidige videreudvikling af de oplevelsesrige delområder og konkrete rekreative friluftsområder i Bugtkilen. Overordnede målsætninger for den Grøn Blå Struktur (Input til planlægningen) De landskabelige sammenhænge og økologiske forbindelser skal formidles og styrkes. De rekreative forbindelser mellem kysten og det åbne land skal styrkes. lle kiler skal indeholde en rekreativ hovedforbindelse. Naturen skal have plads til at udvikle sig i kilerne. Grænsefladerne mellem byen og kysten og byen og det åbne land skal styrkes. De kulturhistoriske værdier i landskabet skal synliggøres samt evt. formidles. 4 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

7 Grøn Blå Struktur LILLE VEJLEÅDLEN OLSBÆK KILEN RØRMOSE KILEN RMSØDLEN SOLRØD BÆK SKENSVED Å KILEN KYSTKILEN BYBÅNDET DE GRØNNE LNDSKBSKILER Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

8 2. realmæssige forudsætninger for afgrænsningen Byudvikling og infrastruktur De grønne kiler skal jf. Fingerplan 2013 forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse, og skal friholdes for bebyggelse samt anlæg til bymæssige fritidsformål. Områderne må ikke inddrages til byzone. For ikke at skabe usikkerhed om mulighederne i de eksisterende sammenhængende bysamfund, er disse udgået af Bugtkilen i forbindelse med revideringen af Fingerplanens principielle afgrænsning. Overgangen mellem byen og det åbne land præges af flere store tekniske anlæg som motorvejen med støjvoldsanlæg og erhvervs og industriområder. Langs motorvejen er den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted under opførsel, og dette anlæg er med til at understrege den store barriere mellem byfingeren og det åbne land. De store infrastrukturanlæg udgør ikke kun en visuel og støjmæssig barriere. Ikke mindst rent fysisk begrænses de rekreative muligheder og spredning af dyr og planter af motorvej og jernbane. God tilgængelighed har stor betydning for, hvordan og hvor ofte et rekreativt areal bliver benyttet. Planlægningen for de konkrete rekreative arealer og forbindelser må derfor i vid udstrækning tage udgangspunkt i de passager, der etableres under eller over motorvej og jernbane. Konkrete områder Kilerne er principielt afgrænsede i Fingerplan Der er foretaget nedenstående præciseringer af Bugtkilens afgrænsning:. Byerne/landsbyerne Greve, Solrød og Jersie er beliggende i byzone og fremstår hver for sig som samlede bymæssige bebyggelser, afgrænset med kommuneplanrammer. Byerne udgår derfor med forslag til den reviderede afgrænsning af bugtkilen. B. Perspektivområde ved Karlslunde, udlagt i Fingerplan 13, udgår af kilen. C. Mellem den kommende Købehavn-Ringstedbane, Køgebugt-motorvejen, Solrød Byvej og Åsvej i Solrød Kommune, opstår et indeklemt areal. Efter Solrød Kommunes ønske, udgår arealet med forslag til den reviderede afgrænsning af bugtkilen. realet fastholdes i det øvrige hovedstadsområde. 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

9 B C Det ydre storbyområde (Byfinger) Det ydre storbyområde (landområde) Eksisterende grønne kiler, kystkiler Principiel afgrænsning, Fingerplan 13 Forslag til revideret afgrænsning, juni 2014 Eksisterende grønne kiler, ydre kiler Passage over/under motorvej og jernbane Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

10 Landskab og kulturmiljøer De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves; en kombination af blandt andet terræn, beplantning og kulturelle spor- herunder bygninger og andre anlæg. Kulturmiljøerne er en del af landskabet, som geografisk afgrænsede områder, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Landskabet i Bugtkilen er karakteriseret ved den åbne, svagt bølgede landbrugsslette, præget af mange store landsbyer, fritliggende gårde og husmandssteder. Området er skovfattigt, og den grønne struktur udgøres fortrinsvis af levende hegn og småbevoksninger. De udpegede landskabelige værdier og kulturmiljøerne i Bugtkilen er tæt forbundet, idet de udpegede kulturmiljøer primært knytter sig til de landskabelige strukturer i en række fint bevarede ejerlav. Store dele af det åbne land i Solrød Kommune, og store områder i Greve Kommune er udpeget til enten bevaringsværdigt kulturmiljø eller område med kulturhistoriske interesser. De oplevelsesrige landskaber er af stor rekreativ værdi, og er som udgangspunkt meget robuste overfor selv et højt brugertryk. Til gengæld er de landskabelige interesseområder med deres kulturhistoriske spor sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Hedeboegnens landskab er med dets flade, skovløse karakter især sårbart overfor anlæg, der rager op over de karakteristiske landsbyer og kirker og forstyrrer egnens landbrugspræg. Bymæssig bebyggelse, større erhvervsbebyggelse, større fritidsanlæg og tekniske anlæg samt store skilte og belysningsanlæg virker visuelt dominerende og medvirker til at ændre landskabsbilledet. Landsbyerne med omgivelser er især sårbare over for ændringer i bebyggelsesstruktur og vejføringer samt ændringer i beplantningsmønstret, herunder skovplantninger. Da ny skov kan være i konflikt med det flade Hedelandskab, er store dele af Bugtkilen udpeget til område, hvor skovrejsning er uønsket. Kun to områder indenfor bugtkilen er omvendt udpeget til skovrejsningsområde. Særligt bynær skov kan have stor rekreativ værdi og være med til både at beskytte grundvandet og understøtte udviklingen af nye naturområder og øget biodiversitet. Konkrete projekter for etablering af ny skov i de udpegede skovrejsningsområder kan derfor udgøre værdifulde skridt på vejen til at imødekomme en række overordnede statslige interesser og kommunale mål, samt tilgængelighed til attraktive friluftsområder for borgerne i Solrød og Greve kommuner. Greve skov udgør et sådan konkret projekt. Konkrete områder Ejerlavene omkring Snoldelev-Hatrup, Gl. Havdrup og Jersie fremstår med deres samlede bebyggelser og store, åbne markflader, kulturmiljøer med meget fint bevarede udskiftningsmønstre.. Ramsødalen er et sammenhængende tunnelsdalsforløb, der løber fra Roskilde Kommune i vest på grænsen mellem Greve og Solrød til kysten i øst. Tunneldalsforløbet fremstår mest markant i den østlige del af området, men kan opfattes på hele strækningen i kraft af flere mindre og større lavbundsarealer. Dalforløbet indeholder således flere moseområder, herunder Karlslunde-Karlstrup Moser og Snoldelev-Havdrup Moser, som er de største moseområder i området. B. Fløjterup og Tune Landboskole, en bevaret folkehøjskole fra andelstiden, er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. C. Otte fritliggende gravhøje udgør særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet. D. Skovrejsningsområde mellem Karlslunde- og Greve Landsby. Ca. 235 ha af skovrejsningsområdet er omfattet af en samarbejdsaftale mellem Greve Kommune, Naturstyrelsen og HOFOR om etablering af Greve Skov. Formålet med aftalen er at etablere et større offentligt skov- og naturområde, hvor beskyttelsen af grundvandet og områdets rekreative værdier prioriteres højt til gavn for borgernes friluftsliv og sundhed. 8 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

11 B D C Særlige landsbyer Bevaringsværdige kulturmiljøer Bevaringsværdige landskaber Skovrejsning ønsket Eksisterende skov Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter beskyttelsen af de landskabelige værdier og de bevaringsværdige kulturmiljøer. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer giver betydelige oplevelser, der ikke er sårbare overfor menneskelig færdsel. I disse områder kan der planlægges for et relativt hårdt brugstryk, og der kan etableres rekreative anlæg og stier, så længe landskabets eksisterende strukturer respekteres. Konkret etablering af skov i udpegede skovrejsningsområder bør tilskyndes. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

12 Natur og landbrug I Greve og Solrød kommuner er det åbne land domineret af landbrug, karakteriseret ved intensivt dyrkede marker og relativ lidt natur. Stort set hele det åbne land i de to kommuner er da også udpeget som værende særligt værdifulde landbrugsområder. Naturen er i de fleste af disse områder begrænset til smalle linjer af enge og krat langs vandløb, mergelgrave, levende hegn, diger, gravhøje og vildremiser beliggende i og imellem dyrkningsfladerne. Landbrugslandskabet bliver dog opbrudt af en række områder med væsentlige naturværdier. Særligt moseområderne i tunneldalen Ramsødalen og langs Skenveds Ås nedre forløb rummer store naturværdier, ligesom de tidligere råstofindvindingsområder i Greve og Solrød kommuner danner særlige levevilkår for flora og fauna. De oplevelsesrige landskaber med varieret natur og stor artsrigdom har stor rekreativ værdi og udgør således vigtige støttepunkter i den fremtidige udvikling af Bugtkilen. Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er dog sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse. Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. De forskellige planteog dyrearter stiller desuden meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Beskyttelsesområdets sårbarhed afhænger således af prioriteringen af hvilke arter og naturtyper, der ønskes bevaret. I Bugtkilen er mange af naturværdierne knyttet til enten åer eller moser. Disse områder er alle del af større vandsystemer, og der skal derfor være opmærksomhed på hele vandets kredsløb i forbindelse med planlægning for konkrete rekreative områder, klimatilpasningstiltag og naturgenopretning. Også landbruget skal der tages hensyn til ved planlægning af tiltag i det åbne land. På trods af landbrugets betydelige udbredelse i Greve og Solrød kommuner, er landbruget presset af de øvrige arealinteresser og stadig flere brug bliver nu drevet på fritidsbasis. Ved planlægning af naturområder, klimatilpasningstiltag, friluftsaktiviteter mv. i Bugtkilen bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold, investeringsniveau og størrelse, således at forholdene ikke forringes unødigt, men evt. søges forbedret. Jordfordeling kan medvirke til, at bedrifter bevares uden opsplittende barrierer. Konkrete områder. Det store moseområde Karlslunde-Karlstrup Mose som udgør en del af Ramsødalen og er beliggende omkring kommunegrænsen mellem Greve og Solrød kommuner. Moseområdet indeholder tilgroede partier med pilekrat i vekslen med afgræssede enge. Længere inde i Ramsødalen ligger Snoldelev-Havdrup Mose som en ø i landbrugslandet. Mosen var indtil 1980 erne en af områdets mest betydningsfulde fuglelokaliteter, men mosens betydning som ynglelokalitet har i en årrække været kraftigt reduceret på grund af forurening, tilgroning og opdyrkning. I de senere år er der sket en mærkbar forbedring af fuglelivet i mosen som følge af plejetiltag, og der er registreret en række nye fuglearter. B. Jersie Mose ligger ved Skensved Å i den sydlige del af Solrød Kommune, og selvom motorvejen skærer igennem området, rummer mosen spændende natur. Øst for Køge Bugt Motorvejen findes de vigtigste botaniske lokaliteter med artsrig vegetation og flere sjældne arter. C. Karlstrup Kalkgrav giver særlige levevilkår for flora og fauna. Området fremstår som et spændende geologisk landskab med et højt naturindhold. På de blottede råjordsfronter opleves der et rigt fugle- og planteliv. Karlstrup Kalkgrav er botanisk meget spændende, da den indeholder meget tørre kalkskrænter og oversvømmede arealer. D. Det tidligere råstofområde nu rekreative område - Hedeland er kendetegnet ved et stort og varieret udbud af natur. De gravede områder er kendetegnet ved næringsfattig lav vegetation. Der er nu flere end 350 arter vilde planter. Blandt andet er der 6 orkidéarter, som findes på de lave fugtige områder. Den store artsrigdom af vild flora betyder, at mange truede sommerfuglearter har fundet et tiltrængt åndehul i Hedeland. 10 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

13 D C B Økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder (inkl. Natura 2000 områder) Fredede områder Beskyttede vandløb Biogasanlæg Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter både beskyttelsen af de udpegede naturområder og den fortsatte landbrugsdrift. Der skal dog være opmærksomhed på, at landbrugets forhold ikke forringes i forbindelse med planlægning for konkrete rekreative tilbud og forbindelser, ligesom der bør være opmærksomhed på sårbare dyr og planters levesteder ved planlægning af færdselsmuligheder i det åbne land. Vandets kredsløb udgør desuden en vigtig rolle i bevaringen og udviklingen af naturen. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

14 Klimatilpasning Klimaet i bugtkilen, såvel som globalt, er under forandring. Klimaforandringerne ses blandt andet ved øget nedbør og som følge heraf overfyldte kloakker, vandløb, veje og kældre. I området omkring Køge Bugt antages årsnedbøren at stige med 9-16 %, og at vinterregnen øges med %. Man regner med, at den totale mængde regn om sommeren bliver mindre, men at der oftere kommer skybrud, og at de bliver kraftigere. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har udarbejdet en rapport, der udpeger, hvor der i Danmark er risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde i ekstreme tilfælde. Køge Bugt er udpeget som ét ud af ti områder i landet, der vil blive ramt hårdt af oversvømmelser, hvis det bliver udsat for ekstrem stormflod eller monsterregn også kaldet 100 års-hændelser. Generelt forventes vandstanden i bugten at stige ca. en halv meter over de næste 100 år. Store dele af byfingeren ligger relativt lavt og gennemskæres af flere vandløb, hvor igennem havet kan løbe tilbage til byen, dvs., stuve op, og i værste fald oversvømme lavtliggende områder nær ved disse vandløb. det område, der oplever problemer med vand nogle gange ligger løsningen uden for det givne geografiske område. Håndtering af vand skal derfor tænkes ind i en bredere kontekst end blot det aktuelle areal og kræver ofte tæt samarbejde mellem mange parter. Greve, Solrød og Køge kommuner har alle udarbejdet klimatilpasningsplaner, der blandt andet vurderer risikoen for oversvømmelser og sammenholder dette med de værdier, der risikerer at blive påvirket. På baggrund af dette er der udpeget og prioriteret en række områder, der bør være genstand for klimatilpasningstiltag. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter etableringen af klimatilpasningstiltag, når de rekreative og naturmæssige forhold som udgangspunkt, og i videst muligt omfang, samtidig styrkes. Konkrete klimatilpasningstiltag indenfor Bugtkilen, kan udgøre støttepunkter for den videre udvikling af kilen. Da vand bevæger sig, er det ikke altid, at et eventuelt problem med vand skal findes inden for 12 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

15 Lavbundsareal Beskyttede vandløb Områder med oversvømmelsesrisiko (10-års hændelser) Prioriterede klimatilpasningsområder/projekter Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

16 Særlige rekreative områder og forbindelser Kysten langs Køge Bugt spiller den største rekreative rolle i byfingeren. Bugtkilen kan blive et attraktivt supplement til kysten, både for de lokale borgere og for resten af hovedstadens. Dette kræver dog opmærksomhed på de naturmæssige-, landskabelige- og kulturhistoriske interesser i landskabet, og at kommunerne understøtter udviklingen af kilen med både konkret planlægning og målrettet administration. Bugtkilen er i afsnittet om friluftsanlæg i Kommuneplan 13 for både Greve og Solrød kommuner udpeget som zone 2 mulighed for frilftsanlæg/ større friluftsanlæg kan måske placeres. For zone 2 gælder det overordnet set, at naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde, golfbaner, rideanlæg og lignende kan anlægges under forudsætning af, at de øvrige værdier i det åbne land ikke forringes, herunder landbrugsmæssige- landskabelige-, naturmæssige- og kulturhistoriske værdier. Retningslinjerne stemmer godt overens med Fingerplanens bestemmelser for planlægning af fritidsanlæg i de ydre grønne kiler. Fokus for planlægning og administration i de grønne kiler skal være muligheden for rekreation og friluftsliv for den almene befolkning. Store dele af Fingerplanens grønne kiler er belastet med trafikstøj, dvs. støj fra motorveje, jernbaner og flytrafik. Særligt er området langs netop Køgefingeren støjplaget især som følge af Køgebugtmotorvejen. København-Ringstedbanen, der er under opførsel, vil blot føje yderligere støj til området. De store trafikanlæg er nødvendige for, at hovedstadsområdet kan fungere som storby, men trafikstøj kan i sagens natur forringe den rekreative oplevelse af de grønne kiler og deres udnyttelse til friluftsliv. Støj kan være både visuel og auditiv og bliver oplevet meget forskelligt afhængig af konteksten. Støjen er et vilkår og i den videre planlægning af kilen, skal der derfor være opmærksomhed på udvikling af konkrete rekreative områder, der kan tilbyde enten ro, eller oplevelser der så at sige reducerer støjen til en ubetydelig del af det bagvedliggende lydbillede. Konkrete områder Hedebostien ( fra Fjord til Bugt ). Greve, Roskilde og Solrød kommuner har i samarbejde dannet en partnerskabsgruppe, der arbejder for at etablere en regional, rekreativ sti mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord gennem Hedeboegnen (Hedebostien). Stien udgør den sydlige del af den gennemgående regionale sti i den 4. grønne ring. I forbindelse med Hedebostien skal der etableres en række fokusområder, der hver især fremhæver en særlig fortælling. Fortællingerne vil spænde over en variation af både natur- og kulturhistoriske fortællinger fra den helt gamle geohistorie med dannelsen af de millioner år gamle kalkprofiler i Karlstrup Kalkbrud til landskabsdannelsen siden istiden med afsnøring af fjordarmen og landhævning. Endvidere fortælles nyere kulturhistorie med bevarede anlæg fra Tunestillingen fra 1. Verdenskrig i det åbne land.. Kystkilerne udgør særligt oplevelsesrige delområder og er tilgængelige for gående på primitive stier. B. Karlstrup Kalkgrav rummer både værdifuld natur og store rekreative kvaliteter. Der er sti for gående hele vejen rundt langs søen og en mindre sti på kalkgravens overkant. C. Golfbane ved Karlstrup. Opsummering Bestemmelserne i Fingerplan 2013 knyttet til de ydre grønne kiler er helt sammenfaldende med sikring og udvikling af de eksisterende rekreative områder og forbindelser, der udgør fundamentet for den videre udvikling af kilen. 14 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

17 C B Naturbeskyttelsesområder Eksisterende grønne kiler Eksisterende skov Fredede områder Overordnede eksisterende og planlagte rekreative stier Tunestillingen Støjpåvirket område langs jernbane og motorvej Hedebostien principiel linjeføring Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

18 Fingerplan 2013 udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. I Fingerplan 2013 er to nye grønne kiler afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Samtidig inviteres berørte kommuner til at deltage i et samarbejdsprojekt om den konkrete udformning af kilerne. F Baggrundsrapporten er udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om forlængelse af de grønne kiler Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø