Værdiforringelsestest af goodwill

Transkript

1 Kandidatafhandling CMA august 2007 Værdiforringelsestest af goodwill Kandidatafhandlingen er afleveret den 16. august 2007 af: Martin Wiborg Serup (160778) Michael Emanuel Rasmussen (190377) Vejleder: Henrik Lønne Censor: Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Institut Fuglesangs Allé 8210 Aarhus V

2 Summary in English Summary in English Impairment of goodwill The capitalization of goodwill and the subsequent impairment test consist of a great deal of estimates. Typically they are especially sensitive towards changes in the involved factors of which the impairment test is based. In many companies goodwill is a significant part of the balance sheet total, and therefore the demands regarding both the amount and the quality of the information in the annual reports has become greater. Goodwill is a complex and often significant size which is difficult to specify. This is why there is a great need for information to be able to understand and evaluate the potential impairment of goodwill. In this thesis we have examined how different companies have dealt with the problems regarding impairment tests of goodwill. Furthermore, we will identify just how the companies give information about impairment tests of goodwill. We will also illuminate to which extent the information in IAS 36 meets with the level of information needed by the users. The above written is further specified in the main question below: Does the usage of IAS 36 in connection with impairment test of goodwill give a true and fair presentation of goodwill, and is the level of information in the selected Danish annual reports enough to cover the demands for information in the regulation of the law as well as the users need for information? In connection with impairment tests we feel that the IAS 36 gives a true and fair presentation of goodwill. However, in our opinion, its demand for details regarding information is not high enough, and it does not cover the information level for the user. In our opinion, the lack of demand for information means that the Danish annual reports do

3 Summary in English not present enough information to meet with the users information level demand. There is lack of information in CGU s, impairment indicators, sensitivity, and significance. In our opinion, the number of CGUs is often too low compared with the size of the companies in question. Whether it is because the information is a business secret, or it is an attempt to minimize the work load and information level in the annual report shall be left unsaid, but as a user of the accounts you should, as a minimum, be able to obtain a more detailed description of the determination of the CGU levels. The indicators for impairment are often described in an indirect manner in the statement from the management. It can be quite difficult to clearly identify these indicators. Therefore we want there to be guidelines for where in the annual reports this particular information is given. It is only in one of the selected annual reports that we find information about the sensitivity of their value-in-use calculation. The information regarding sensitivity is scarce in the rest of the reviewed annual reports. We would like there to be a tightening of the IAS 36 so that the companies would be forced to give more thorough information about the possible sensitivity of their impairment tests. Due to the sensitivity of the calculations we do not feel that there is any reason to use the term significance. The reason behind this is that an insignificant write down can give the impression of wrong assumptions. Because of this, it is important that the user always gets information about goodwill making it possible to form an opinion about the company s impairment test. The conclusion of this thesis is that we feel that IAS 36, in connection with impairment tests, gives a true and fair presentation of goodwill. The information level in the selected and reviewed annual reports is, in our opinion, sufficient enough to cover the demands made about informational needs in IAS 36. Where the satisfaction of the users informational needs is concerned, we feel that there is room for improvement. Even though the reviewed annual reports give information about significant factors, it is our

4 Summary in English opinion that there is a lack of information regarding a few significant factors, namely; level of CGUs, sensitivity, presentation, and significance. Because of this it is our opinion that the users need for information is not being met to its fullest. Putting it into perspective In 2006 The Danish Securities Council stated that there would be great focus on impairment, which would mean an increased need for information in the annual reports. It would also mean a greater demand on companies for documentation of the mediation of goodwill. A positive result of this new focus will, in our opinion, be an increased standardization of information in the annual reports, because the companies will be imposed with greater demands as well as documentation for information in the annual reports. This way it will increase the information level for the user. As is evident in this thesis the accounts side of impairment of goodwill and information here of, is quite a complex and challenging area. It is in constant motion and there is nothing that points towards an end to this. Even though it has been said that there will be no new international accounting standards until 2009, it is still our hope that the elaboration of an interpretation of IAS 36 will be considered; especially regarding the interpretation of the demands for information. It is our belief that an interpretation of IAS 36 will help minimize the amount of misinterpretations and circumventions of the demands. Furthermore, it will contribute to a greater standardization among companies. As we have reviewed the selected annual reports it is our opinion that the Danish companies have done a good job implementing IFRS and IAS 36. As we discuss in this thesis, there is a lack of information in some annual reports. It is our opinion that this lack of information is a question of misinterpretation, and therefore not a matter of not meeting the demands of IAS 36. The implementation has meant a greater continuity, and an increase in the level of information. However we still feel that there is room for improvement. One of the biggest

5 Summary in English problems concerning the implementation, not only in Denmark, is that the annual reports are very much characterized by the country they have been created in. The accountants are certainly challenged by the fact that impairment of goodwill is such a complex and challenging area. The fact that the accountants documentation is no longer only based on verified historical facts, but also on estimates. This requires a greater focus on other professional skills for the accountant.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Problembeskrivelse Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og modelvalg Afhandlingens struktur Definitioner m.v. 9 2 Goodwill et praktisk fundament Definition Lovgrundlaget Førstegangsindregning af goodwill Amortisering af goodwill Nedskrivning af goodwill Delkonklusion 22 3 Nedskrivningsprocessen ifølge IAS Formål med IAS 36 samt anvendelsesområde Indledende fase, herunder identifikation af mulig værdiforringelse Måling af genindvindingsværdi og regnskabsmæssig værdi af en CGU Indregning og tilbageførsel af tab ved værdiforringelse af goodwill Værdiforringelsestest kontra afskrivning Delkonklusion 61 4 Præsentation i årsrapporter Oplysninger jævnfør IAS Sammenholdelse af problemstillinger og oplysningskrav Delkonklusion 75 5 Gennemgang af årsrapporter Årsrapporten for Danisco A/S for 2005/ Årsrapporten for Carlsberg A/S for Årsrapporten for DSV A/S for Årsrapporten for ISS A/S for Årsrapporten for TDC A/S for Opsamling på gennemgang af årsrapporter Delkonklusion Konklusion Perspektivering 133

7 Indholdsfortegnelse 8 Litteraturliste Bøger Artikler Love og vejledninger Hjemmesider Årsrapporter Bilag Oversigt over bilag Bilag 1 definitioner mv Bilag 2 - Eksempel på værdiforringelsestest Bilag 3 Beregninger til eksempel Bilag 4 Fold-ud-bilag over afhandlingens struktur 156

8 Indledning 1 Problembeskrivelse 1.1 Indledning Globaliseringen, som man har set de sidste år, har også gjort sit indtog inden for den regnskabsmæssige verden. Globaliseringen har skabt et behov for at ensrette regnskabsaflæggelsen på tværs af landegrænser, så der kan opnås en kontinuitet og sammenlignelighed mellem virksomhederne, uden hensyntagen til, hvilke lande de pågældende virksomheder har hjemsted i. I Danmark har ovenstående blandet andet betydet, at vi ved vedtagelsen af årsregnskabsloven 2001 (ÅRL), har fået en lovgivning, som i høj grad er en afspejling af de internationale regler og med forventede opdatering af ÅRL i 2008 vil ensartetheden forventelig være mere tydelig. Endvidere er det i EU vedtaget, at alle børsnoterede selskaber fra og med 1. januar 2005 skal aflægge koncernregnskab efter IASB's standarder, som er godkendt af EU. I Danmark har man derudover besluttet, at børsnoterede moderselskaber ligeledes skal aflægge regnskaber efter IASB, hvilket dog kan udskydes til 1. januar Virksomheder bliver handlet til værdier, der væsentligt overstiger virksomhedens børskurser og regnskabsmæssige indre værdier. Virksomhedernes faktiske værdier er således ikke afspejlet tilstrækkeligt i årsrapporterne. Forskellene skyldes i mange tilfælde manglende indregning af immaterielle aktiver, herunder goodwill som residualværdi, samt måling af aktiver til lavere værdi end dagsværdi. Efter vedtagelsen af ÅRL har der været stor fokus på den regnskabsmæssige behandling af goodwill, da der nu er øget krav til indregning og måling af immaterielle og materielle aktiver, herunder goodwill som residualværdi, som opstår i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Formålet med de nye regler er, at mindske omfanget af goodwill, men at øge omfanget samt kvaliteten af oplysningerne i den eksterne årsrapport, da goodwill er en svær og kompleks størrelse at konkretisere. Indregning af goodwill og den efterfølgende 1

9 Problemformulering værdiforringelsestest indeholder derfor større elementer af skøn, og er typisk meget følsom over for ændringer i de enkelte faktorer, som beregningen baseres på. Formålet med denne afhandling er at belyse, hvordan udvalgte danske selskaber behandler problemstillinger relateret til værdiforringelsestest af goodwill. Herunder vil der især blive lagt vægt på at identificere, hvordan selskaberne oplyser om værdiforringelsestesten af goodwill, og i hvilket omfang oplysningskravene og informationsbehovene opfyldes. 1.2 Problemformulering På baggrund af indledningen er følgende problemstilling og problemformulering formuleret gennem opstilling af hovedspørgsmål og underspørgsmål, som knytter sig til hovedspørgsmålet. Afhandlingen analyserer problemstillinger omkring regnskabsbrugerens behov for oplysninger vedrørende værdiforringelsestest af goodwill i danske årsrapporter. Nærværende problemstilling belyses i afhandlingen ved besvarelse af følgende hovedspørgsmål: Giver anvendelse af IAS 36 i forbindelse med værdiforringelsestest af goodwill, et retvisende billede af goodwill, og vurderes oplysningsniveauet i udvalgte danske årsrapporter tilstrækkeligt til at afdække oplysningskravene i lovreguleringen samt regnskabsbrugernes informationsbehov? Afhandlingens problemstilling belyses med følgende underspørgsmål: Hvorledes bør goodwill grundlæggende behandles i såvel Årsregnskabsloven som internationale regnskabsstandarder? Indledningsvist gennemgås ÅRL og IFRS overordnet med henblik på at opnå en forståelse af de grundlæggende principper vedrørende goodwill, samt for at få indblik i, om der er 2

10 Problemformulering forhold i de to regelsæt, der strider mod hinanden. Afsnittet fokuserer hovedsageligt på førstegangsindregning af goodwill. Er der problemstillinger ved nedskrivningsprocessen af goodwill i henhold til IAS 36, herunder giver anvendelsen af IAS 36 et retvisende billede af goodwill? For at kunne afdække, om der er problemstillinger ved nedskrivningsprocessen ifølge IAS 36, er det nødvendigt at have en forståelse for metodikken ved værdiforringelsestest. Via eksempler vurderer vi de centrale elementer i værdiforringelsestesten og identificerer problemstillinger, risici og følsomhed ved testen, som regnskabsbrugeren bør være bekendt med. Herudover diskuterer vi nedskrivning kontra afskrivning samt valg af værdiansættelsesmodel i IAS 36, for at konkludere hvorvidt anvendelsen af IAS 36 giver et retvisende billede af goodwill. Er de væsentlige problemstillinger omfattet af oplysningskravene i IAS 36, herunder opfyldes regnskabsbrugernes informationsbehov? Her har vi fokus på oplysningskrav, som vedrører de centrale elementer i værdiforringelsestesten, hvor vi har identificeret særlige problemstillinger og risici. Ovenstående omfatter en vurdering af, om oplysningskravene i IAS 36 opfylder regnskabsbrugers behov for oplysninger, for at kunne forstå og vurdere risici og usikkerheder ved den foretagne værdiforringelsestest. Hvordan håndterer udvalgte danske virksomheder oplysningskravene i IAS 36? Formålet med ovenstående spørgsmål er gennem casestudier at få en praktisk tilgang til oplysningskravene ved at gennemgå udvalgte danske årsrapporter og identificere, hvorledes de har håndteret oplysningskravene samt regnskabsbrugernes behov i deres årsrapporter. 3

11 Afgrænsning 1.3 Afgrænsning Som det fremgår af problemformuleringen, vil afhandlingen behandle såvel ÅRL som de internationale regnskabsstandarder for goodwill. Med internationale regnskabsstandarder menes IFRS, herunder IAS, som danske børsnoterede selskaber er påkrævet at følge. Afhandlingen vil ikke beskæftige sig med de amerikanske regler eller med lokale regelsæt i andre lande. Behandlingen af Årsregnskabsloven i kapitel 2 er alene foretaget for at give læser indblik i de forskelle, der er i forhold til IAS 36, og illustrere de højere oplysningskrav der stilles i IAS 36. Analysen af danske årsrapporter vil tage udgangspunkt i børsnoterede selskaber og derfor reglerne i IAS 36. IAS 36 henviser flere steder til andre relevante standarder. Disse standarder bliver som udgangspunkt ikke beskrevet eller analyseret i nærværende afhandling. På områder hvor det anses for relevant, bliver de pågældende standarder dog inddraget i nødvendigt omfang. I afhandlingen er det alene reglerne for goodwill, der behandles. Særregler omkring negativ goodwill (badwill) vil derfor ikke være omfattet af afhandlingen (driftsførsel i stedet for passivering). Regnskabsreguleringer vedrørende goodwill er kompleks og detaljeret. Da formålet med den teoretiske gennemgang er at give læseren et kendskab til gældende regler på området med henblik på at kunne vurdere tilstrækkeligheden af de afgivne oplysninger i de danske årsrapporter, er det ikke en fuldstændig og udtømmende gennemgang af de eksisterende regelsæt. Det forudsættes, at gængse termer og definitioner er kendte af læseren. Problemstillinger vedrørende en "før eller efter skat diskonteringsrente" behandles i afhandlingen, da det vurderes at være et centralt element i udarbejdelsen af værdiforringelsestest. Den skattemæssige behandling af goodwill og dertil hørende 4

12 Afgrænsning udskudte skat vil ikke blive behandlet, ligesom de skattemæssige konsekvenser af værdiforringelse af goodwill m.v. heller ikke vil blive gennemgået. Endvidere bliver de juridiske aspekter vedrørende erhvervelse af goodwill m.v. ikke behandlet, da afhandlingen har fokus på den regnskabsmæssige behandling. Ved udarbejdelse af eksempler på udførelse af værdiforringelsestest med fokus på de centrale elementer, opstiller vi en række forudsætninger, således at eksemplerne ikke bliver for omfattende i forhold til afhandlingens problemstilling og omfang. Derudover skal forudsætningerne sikre, at eksemplerne omfatter generelle og mest almindelige situationer. I relation til udarbejdelsen af eksempler på udførsel af værdiforringelsestest, indeholder afhandlingen ikke en dybere gennemgang af finansieringsteorien der ligger bag de gængse modeller. Der fokuseres i stedet på de enkelte modellers anvendelighed, forudsætninger og problemstillinger i relation til værdiforringelsestest af goodwill. I afhandlingen fokuserer vi på de enkelte selskabers udvidede krav til registreringer, som er en forudsætning for, at værdiforringelsestesten kan udarbejdes. Det forudsættes, at selskaber der aflægger årsrapporter efter IFRS, etablerer tilstrækkelige registreringsprocedurer herfor. Der er i afhandlingen som udgangspunkt antaget en bred regnskabsbruger-synsvinkel, og der foretages derfor ikke en detaljeret gennemgang af de forskellige regnskabsbrugeres informationsbehov til trods for, at der er forskel på de enkelte interessenters oplysningsbehov samt deres forståelse for regnskabs- og opgørelsesprincipper. Fokus vil ligge på hensynet til de ejerorienterede interessenter. Ved gennemgangen af udvalgte årsrapporter er det udelukkende oplysningsniveauet vedrørende nedskrivninger og værdiforringelsestest, der vurderes. Afhandlingen tager ikke stilling til, hvorvidt årsrapporterne samlet set giver et retvisende billede, herunder de afgivne revisionspåtegninger. 5

13 Metode og modelvalg Materiale og årsrapporter offentliggjort efter den 26. juli 2007 er ikke indarbejdet i afhandlingen. 1.4 Metode og modelvalg Formålet med afsnittet er at give læseren en forståelse for de metoder og modeller, som er anvendt til besvarelse af afhandlingens overordnede problemstilling. Der er taget udgangspunkt i den syntetiske metode 1 ved formulering af problemstillingen, da metoden efter vores mening giver en god struktur i afhandlingen og et bedre indblik i emnet. Den syntetiske metode tager udgangspunkt i, at et hovedspørgsmål formuleres og opdeles i yderligere underspørgsmål. Ved at besvare underspørgsmålene dannes grundlag for besvarelse af hovedspørgsmålet. I relation til afhandlingens struktur medfører det, at forklaringerne kommer først og besvarelserne sidst. Ved udarbejdelse af afhandlingen anlægges der som udgangspunkt en deskriptiv synsvinkel 1, da problemformuleringen i nærværende afhandling tager udgangspunkt i forholdene, "som de er". Synsvinklen er valgt, da vi analyserer og beskriver oplysningskravene i lovreguleringen for efterfølgende at vurdere oplysningsniveauet ved værdiforringelsestest af goodwill i praksis. Det vil i afhandlingen forekomme, at der anlægges en normativ synsvinkel 1. Denne synsvinkel tager udgangspunkt i forholdene, "som de bør være" efter vores mening. Den normative synsvinkel inddrages hovedsagligt i forbindelse med den praktiske del af afhandlingen, hvor oplysningsniveauet ved værdiforringelsestest af goodwill i udvalgte danske årsrapporter vurderes. Det skal understreges, at brugen af den ene synsvinkel ikke udelukker den anden. Begge synsvinkler må dog ikke anvendes samtidig. 1 Kilde: Den Skinbarlige virkelighed, side 23 6

14 Metode og modelvalg Udvælgelse af årsrapporter I nærværende afhandling inddrages en analyse af danske årsrapporter, der er aflagt efter IFRS. Formålet med analysen er at undersøge, i hvilket omfang oplysningskravene i lovreguleringen ved værdiforringelsestest af goodwill og regnskabsbrugernes informationsbehov opfyldes. En repræsentativ stikprøve vil bedst kunne opnås ved en statistisk metode ved udvælgelse af virksomheders årsrapporter. Vi har i afhandlingen ikke anvendt en statistisk metode, da den ikke med sikkerhed vil resultere i årsrapporter, hvori der er indregnet goodwill og udarbejdet dertil hørende værdiforringelsestest. På baggrund heraf har vi foretaget en simpel udvælgelse blandt selskaber noteret på Københavns Fondsbørs og andre store danske klasse C-virksomheder (som aflægger årsrapport efter IFRS, selvom der ikke er krav herom). De årsrapporter, hvori vi har identificeret væsentlig goodwill og eventuelle nedskrivninger, har vi foretaget en subjektiv vurdering om, hvorvidt indholdet var tilstrækkeligt som grundlag for afhandlingen. Målet har været at have fire til fem årsrapporter til gennemgang. Udover de udvalgte årsrapporter vil nogle af de øvrige årsrapporter løbende blive inddraget i afhandlingen som eksempler. Disse årsrapporter er udvalgt på baggrund af relevans i forhold til de pågældende problemstillinger, som de enkelte afsnit behandler. Årsrapporterne er udvalgt på baggrund af deres respektive oplysningsniveau, det vil sige årsrapporter med både højt og lavt oplysningsniveau er udvalgt. Årsrapporter der er gennemgået, men udelukkende anvendt som inspiration ved udarbejdelse af afhandlingen, er opsummeret i bilagsmaterialet. 7

15 Afhandlingens struktur 1.5 Afhandlingens struktur Afhandlingens struktur er illustreret i bilag 4. Dette bilag er udarbejdet som et folde-udbilag, så det igennem læsningen af nærværende afhandling kan fremgå til højre for afhandlingen. Dette skal være med til at give læseren et overblik over afhandlingen, samt hvor i forløbet læseren befinder sig i analysen af afhandlingens problemstilling. Som det fremgår af problemformuleringen i kapitel 1, vil vi vurdere, om anvendelsen af IAS 36 i forbindelse med værdiforringelsestest af goodwill, giver et retvisende billede af goodwill, samt om oplysningsniveauet ved værdiforringelsestest af goodwill i udvalgte danske årsrapporter er tilstrækkeligt til at afdække oplysningskravene i lovgivningen og regnskabsbrugernes informationsbehov. For at give læseren det fornødne fundament til dette, vil vi i kapitel 2 foretage en introduktion til, hvorledes goodwill grundlæggende bør behandles, jævnfør såvel ÅRL som internationale regnskabsstandarder. Ydermere vil vi give et indblik i, om der er forhold i de to regelsæt, der strider mod hinanden. For at kunne afdække, om anvendelsen af IAS 36 i forbindelse med værdiforringelsestest af goodwill giver et retvisende billede af goodwill samt opfylder regnskabsbrugernes informationsbehov, er det nødvendigt at have en forståelse for metodikken ved værdiforringelsestest af goodwill, herunder de centrale dele i testen, hvorfor denne, samt vurdering af problemstillinger, risici og følsomhed, vil blive gennemgået i kapitel 3. I kapitel 4 vil de identificerede problemstillinger, risici og følsomhed i kapitel 3 blive gennemgået i relation til oplysningskravene i IAS 36. Dette omfatter en vurdering af, om oplysningskravene i IAS 36 opfylder regnskabsbrugernes informationsbehov. Formålet med kapitel 5 er, på baggrund af de forrige kapitler, at gennemgå udvalgte danske årsrapporter med fokus på oplysninger vedrørende værdiforringelsestest af goodwill. Indholdet af årsrapporterne bliver analyseret og diskuteret i det omfang, det skønnes nødvendigt. Sidst i kapitlet vil der foretages en opsamling på gennemgangen samt en samlet vurdering. 8

16 Definitioner m.v. Afhandlingen afrundes i kapitel 6 med en samlet konklusion på afhandlingens problemstillinger stillet i kapitel 1. I kapitel 7 giver vi en perspektivering, hvor vi behandler den seneste udvikling inden for emnet, og giver en vurdering af den fremtidige udvikling. 1.6 Definitioner m.v. I afhandlingen bliver der i videst muligt omfang anvendt forkortelser. For at lette tilgangen til afhandlingen for læser, har vi i bilag 1 redegjort for de anvendte forkortelser samt de mest anvendte begreber i afhandlingen. 9

17 Definition 2 Goodwill et praktisk fundament Formålet med nærværende kapitel er at give læseren en kort introduktion til begrebet goodwill samt et indblik i lovgrundlaget, den påkrævede opgørelse samt den efterfølgende måling, jævnfør såvel ÅRL som IFRS. Kapitlet skal således give en introduktion til goodwillbegrebet samt et overblik over forhold i de to regelsæt, der strider mod hinanden. 2.1 Definition Goodwill er et udtryk man kender fra dagligdagen, hvor det blandt andet bliver brugt, hvis man har en gratis tjeneste til gode. Den daglige opfattelse kan ikke oversættes analogt til det økonomiske begreb, men der er en vis sammenhæng. I den økonomiske forstand vil goodwill være udtryk for den merværdi, eller overnormale indtjeningsevne, et selskabs samlede aktiver har i forhold til værdien af enkeltaktiverne og repræsenterer selskabets værdi af knowhow, synergieffekter og lignende. Goodwill kan blandt andet opstå ved et selskabs bevidste handlinger og investeringer, men der vil ikke være garanti for, at de afholdte omkostninger modsvarer den oparbejdede goodwill, hvorfor det kan være vanskeligt at indregne. Derudover kan goodwill opstå som følge af udviklingen i det marked, selskabet opererer i. Her vil selskabet ikke have afholdt omkostninger, og det er igen svært at kvantificere størrelsen af goodwill. Der er ingen tvivl om, at internt oparbejdet goodwill repræsenterer væsentlige aktiver i et selskab, og såfremt det var muligt at kvantificere dette, burde indregnes i selskabets årsregnskab. Men netop problematikken omkring hvorvidt internt oparbejdet goodwill kan kvantificeres og måles på en pålidelig og objektiv måde, gør, at man regnskabsmæssigt ikke kan aktivere internt oparbejdet goodwill. Goodwill kommer derfor først til udtryk i årsrapporten som følge af tilkøbt goodwill, hvorfor den gængse definition på goodwill er udtrykt som en residualværdi: 10

18 Lovgrundlaget "Goodwill er forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien af nettoaktiverne." En lignende definition finder vi i den internationale regnskabsstandard IAS 36, afsnit 81: "Goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, udgør en betaling fra den overtagende virksomhed i forventning om fremtidige økonomiske fordele fra aktiver, som ikke kan identificeres individuelt og indregnes separat." 2.2 Lovgrundlaget Den danske begrebsramme er forankret i IASB's begrebsramme, hvorfor der principielt kun er mindre forskelle. ÅRL er dog en rammelov, hvilket vil sige, at den alene definerer rammerne for indregning og oplysning. Der er derfor en vis mulighed for fortolkning af bestemmelserne i ÅRL, hvilket kan gå ud over sammenligneligheden. Det er her der er en forskel på ÅRL og IFRS, da kvalitetskravene i begrebsrammerne er forskellige: Årsregnskabsloven 2 IASB 3 Figur 2.1: Kvalitetshierarki Relevans Pålidelighed Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed IASB er bygget op omkring en række standarder, som er udarbejdet af fagfolk, hvilket betyder, at sammenlignelighed er større, da man ikke kan afvige fra disse standarder. 2 Kilde: ÅRL 12, stk. 3 3 Kilde: IASB's begrebsramme afsnit

19 Førstegangsindregning af goodwill ÅRL er opbygget som en byggeklodsmodel, hvor der er flere krav til indregning og oplysning, des større selskabet er. Som oplyst i indledningen har EU vedtaget, at børsnoterede selskaber skal aflægge deres årsrapporter efter reglerne i IFRS, hvilket blot tilføjer en klods i forhold til den danske model. I de efterfølgende afsnit uddyber vi, hvorledes goodwill indregnes og efterfølgende måles, i såvel ÅRL som IFRS, for at belyse forskellene på den regnskabsmæssige behandling. 2.3 Førstegangsindregning af goodwill Jævnfør ÅRL 33 kan selskaber ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver, hvilket omfatter goodwill. Dette betyder, at goodwill alene kan indregnes ved virksomhedssammenslutninger. Her finder bestemmelserne i ÅRL 121 anvendelse, som definerer, at overtagelsesmetoden er hovedreglen. Sammenlægningsmetoden kan alene anvendes i særlige tilfælde, herunder ved sammenlægning af to selskaber der i forvejen er omfattet af et koncernforhold. I IFRS anvendes den samme adskillelse: 4 "Denne standard finder ikke anvendelse på: (a) virksomhedssammenslutninger, hvor separate virksomheder etablerer et joint venture, (b) virksomhedssammenslutninger, der omfatter virksomheder under samme bestemmende indflydelse, (c) virksomhedssammenslutninger, der omfatter to eller flere gensidige virksomheder, (d) virksomhedssammenslutninger, hvor separate virksomheder sammensluttes for at etablere en regnskabsaflæggende enhed, udelukkende på baggrund af en kontrakt, uden opnåelse af en ejerandel. 4 Kilde: IFRS

20 Førstegangsindregning af goodwill Ydermere slår IFRS fast, at alle virksomhedssammenslutninger omfattet af IFRS 3 regnskabsmæssigt skal anvende overtagelsesmetoden. 5 For nærværende afhandling er det ligeledes overtagelsesmetoden der er interessant, da det er i denne forbindelse der kan indregnes goodwill. Ved sammenlægningsmetoden foretages blot en sammenlægning af ensartede regnskabsposter, som om virksomhederne havde været sammensluttet fra begyndelsen af regnskabsåret. Som udgangspunkt er der, jævnfør ovenstående, god samhørighed mellem ÅRL og IFRS, og vi beskriver i det næste afsnit overtagelsesmetoden nærmere, og hvorledes goodwill opstår som følge heraf Overtagelsesmetoden Ved anvendelse af overtagelsesmetoden ved virksomhedssammenslutninger skal man igennem følgende 5 trin: 6 Identifikation af overtagende og overtagen virksomhed Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet Kostpris Opgørelse af identificerbare aktiver og forpligtelser Goodwill eller negativ goodwill Identifikation af overtagende og overtagen virksomhed Disse 5 trin er gældende for både ÅRL og IFRS. Identifikation af hvilken virksomhed der er den overtagende, og hvilken virksomhed der er blevet overtaget, er essentiel i forhold til at vurdere, hvilket virksomheds aktiver og forpligtelser der skal omvurderes. I ÅRL er 5 Kilde: IFRS

21 Førstegangsindregning af goodwill det ikke præcist beskrevet, hvorledes denne identifikation skal foretages, men det er praksis i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at det juridiske setup er afgørende for denne vurdering. 7 I IFRS 3, afsnit er der en mere udførlig beskrivelse af, hvorledes der foretages identifikation af den overtagende virksomhed. Her er det de praktiske omstændigheder, der er afgørende og ikke de juridiske. Dette betyder i praksis, at der kan foretages en såkaldt omvendt overtagelse, blandt andet i de tilfælde, hvor den tilkøbte virksomhed opnår den bestemmende indflydelse efter sammenlægningen. Som følge af denne forskel kan der være stor forskel ved opgørelsen af goodwillbeløbet mellem ÅRL og IFRS. Vi mener, i tråd med IFRS, at der bør fokuseres på substansen af virksomhedssammenslutningen og ikke det juridiske. Dette vil efter vores mening mindske omgåelsesmulighederne, så det ikke er muligt at lave juridiske proformamodeller. Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet I ÅRL 122, stk. 1 fremgår det, at der skal indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet. Dette kan defineres som datoen, hvor kontrollen over den købte virksomhed effektiv overgår fra sælger til køber. 8 Den praktiske opfattelse er, i lighed med IFRS 3, afsnit 25. Der er ikke forskel på behandlingsmetoderne i ÅRL og IFRS og der lægges vægt på den reelle risikoovergang. Sker denne først i flere etaper, som f.eks. ved successive aktiekøb, vil der være flere overtagelsestidspunkter, og der skal opgøres goodwill for hvert tidspunkt. 6 Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, side108 7 Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, side108 8 Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, side109 14

22 Førstegangsindregning af goodwill Kostpris Ved fastlæggelse af kostpris lægger ÅRL og IFRS sig ligeledes op ad hinanden. Kostprisen kan opgøres til købsvederlaget tillagt salgsomkostninger i tilknytning hertil. Såfremt købsvederlaget ikke udgøres af kontanter, skal dagsværdien heraf opgøres og anvendes som kostpris. Er der indgået aftale om efterfølgende regulering af kostprisen, som følge af fremtidige begivenheder, skal dette kun indregnes, såfremt det kan opgøres pålideligt. 9 Kan reguleringen ikke opgøres pålideligt, skal den først indregnes på det tidspunkt, den kan opgøres pålideligt, som en regulering til kostprisen og typisk en tilsvarende regulering af goodwillbeløbet. Opgørelse af identificerbare aktiver og forpligtelser På overtagelsestidspunktet skal den overtagende virksomhed fordele den samlede kostpris for virksomhedssammenslutningen på de overtagende identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser, jævnfør følgende kriterier: 10 I tilfælde af et aktiv, som ikke er et immaterielt aktiv, er det sandsynligt, at eventuelle tilknyttede fremtidige økonomiske fordele vil tilgå den overtagende virksomhed, og dagsværdien kan måles pålideligt. I tilfælde af en forpligtelse, som ikke er en eventualforpligtelse, er det sandsynligt, at der kræves et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer ved indfrielsen af forpligtelsen, og dagsværdien kan måles pålideligt. I tilfælde af et immaterielt aktiv eller en eventualforpligtelse kan dagsværdien måles pålideligt. Det skal understreges, at man ved anvendelsen af kriterierne ikke blot skal overveje allerede indregnede aktiver og forpligtelser, men alle aktiver og forpligtelser som den overtagne virksomhed råder over på overtagelsestidspunktet Kilde: IFRS Kilde: IFRS

23 Førstegangsindregning af goodwill For aktiver og forpligtelser ud over immaterielle aktiver vil det dog typisk være de eksisterende aktiver og forpligtelser der medtages. Disse skal dog revurderes til dagsværdi. Såfremt der er indgået kontraktlig forpligtelse over for medarbejdere eller leverandører, som medfører en ekstraordinær betaling ved en virksomhedssammenslutning, skal der hensættes til dette i den overtagne virksomhed. Der kan dog ikke hensættes til nødvendige/vurderede omkostninger til omstrukturering som følge af virksomhedssammenslutningen, da disse omkostninger først er en reel forpligtelse, når virksomhedssammenslutningen er gennemført. 12 Det sidste kriterium vedrører indregning af immaterielle aktiver og eventualforpligtelser. Immaterielle aktiver skal indregnes, såfremt de opfylder definitionen i IAS 38. Her lægges vægt på at få identificeret så mange immaterielle aktiver (som kan måles pålideligt) som muligt, og adskille disse fra goodwill. Eventualforpligtelser skal også indregnes efter bedst mulig skøn, hvilket betyder, at der skal indregnes den sandsynlighed for at forpligtelsen indtræffer. Eksempelvis skal der, hvis der er 20% sandsynlighed for at en retssag tabes med en bod på 100 tkr., indregnes 20 tkr. Aktiver eller forpligtelser som ikke bliver identificeret på overtagelsestidspunktet eller som bliver opgjort til en forkert dagsværdi, skal jævnfør IFRS inden for et år fra overtagelsesdagen korrigeres, hvilket tilsvarende vil korrigere goodwillbeløbet. Ifølge ÅRL kan reguleringen foretages til og med det efterfølgende regnskabsår. Opdages fejlen på et senere tidspunkt, skal korrektionen indregnes i resultatopgørelsen, og vil således ikke påvirke goodwillbeløbet. 11 Kilde: IFRS Kilde: IFRS

24 Amortisering af goodwill Goodwill eller negativ goodwill Goodwill skal ved virksomhedssammenslutning indregnes til kostpris, hvilket svarer til det samlede købsvederlag fratrukket dagsværdien af de identificerede nettoaktiver. 13 I tilfælde af, at nettoaktivernes dagsværdi overstiger det samlede købsvederlag, skal der foretages en ny vurdering af nettoaktiverne og af kostprisen. Overstiger nettoaktiverne stadig den samlede købspris, skal det overskydende beløb indregnes som en gevinst i resultatopgørelsen Amortisering af goodwill I forrige afsnit er beskrevet, hvorledes goodwill ved første indregning måles til kostpris i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. I dette og det følgende afsnit beskriver vi reglerne for den efterfølgende behandling af goodwill Dansk regnskabsregulering I relation til amortisering eller afskrivning af goodwill er reglerne i ÅRL ikke særligt detaljeret. Dette skyldes, at den danske lov, som nævnt tidligere, er en rammelov. Der er dog hjælp at hente i form af regnskabsvejledninger og bemærkninger til ÅRL. Afskrivning af goodwill er som udgangspunkt omfattet af to paragraffer i ÅRL. I henhold til ÅRL 43 skal immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill, afskrives systematisk over deres brugstid. Formålet med den systematiske afskrivning af goodwill er at indregne omkostninger, der modsvarer den merindtægt der opnås ved at være i besiddelse af goodwill. 15 Dette er i tråd med årsregnskabslovens grundlæggende krav om periodisering og matching. 13 Kilde: IFRS Kilde: IFRS Kilde: Årsregnskabsloven med bemærkninger til lovforslag og vedtagne ændringsforslag, side

25 Amortisering af goodwill Af ÅRL 43, stk. 2 fremgår det, at der ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget skal tages højde for en eventuel restværdi ved udløbet af brugstiden. Dette vil dog i praksis ikke være relevant for goodwill, da det ikke umiddelbart kan afhændes separat, men alene i tilknytning til øvrige aktiver. I ÅRL 43, stk. 3 er der fastsat en øvre grænse for afskrivningsperioden, hvilket er 20 år. Denne grænse er fastsat ud fra synspunktet om, at de færreste selskaber har mulighed for at vurdere udviklingen efter 20 år. Der er dog principiel mulighed for en længere afskrivningsperiode med henvisning til det retvisende billede i ÅRL 11, stk Den anden paragraf i ÅRL, som omtaler afskrivning af goodwill, er ÅRL 53, stk. 2 litra b, som fastsætter, at såfremt der anvendes en længere afskrivningsperiode end 5 år, skal der redegøres for dette konkret og fyldestgørende. Afskrivningsmetoden De to paragraffer er meget overordnede, og det fremgår ikke direkte, hvilken afskrivningsmetode man skal anvende, og hvordan brugstiden skal fastsættes. For at få yderligere hjælp kan der derfor hentes inspiration i regnskabsvejledningerne. 17 "Amortiseringsmetoden skal fastlægges således, at den bedst muligt afspejler det mønster, hvorefter de økonomiske fordele, der knytter sig til goodwillen, forventes opnået " Ovenstående kan ses som en gengivelse af matching-princippet. Traditionelt anvendes der 4 afskrivningsmetoder: 16 Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, side Kilde: Regnskabsvejledning nr. 18, afsnit 65 omkring virksomhedssammenslutninger 18

26 Amortisering af goodwill Den lineære metode Afskrivningsgrundlaget fordeles med lige store beløb over den forventede brugstid. Den progressive metode Afskrivningen er stigende over tid. Der afskrives en større del jo tættere man kommer på udløbet af brugstiden. Den degressive metode Afskrivningen er faldende over tid. Der afskrives en større del ved akkvisitionen af goodwill. Saldometoden Skattemæssig metode. Der afskrives en fast procentdel af restbeløbet i slutningen af året. Som udgangspunkt skal den lineære metode anvendes. 18 " Den lineære metode skal anvendes, medmindre det kan godtgøres, at en anden metode bedre udtrykker det mønster, hvorefter de økonomiske fordele forventes opnået." Da goodwill, som nævnt i indledningen, er svær at konkretisere, kan det være svært at vurdere, hvornår den bidrager med økonomiske fordele i en given periode, og i hvilket omfang. Dog kan saldometoden afvises, da denne ikke anses for at være systematisk. 19 Umiddelbart kunne der være flere tilfælde, hvor en anden afskrivningsmetode end den lineære vil være relevant, men hvis man bladrer i danske årsrapporter, som aflægger årsrapport efter ÅRL, opdager man, at de anvender den lineære afskrivning. Dette skyldes formentligt, at denne metode er den nemmeste at håndtere. Afskrivningsperioden Som ved fastsættelse af afskrivningsmetoden kan det være svært at fastsætte afskrivningsperioden, igen fordi goodwill ikke er en håndgribelig størrelse. Det er som udgangspunkt selskaberne selv, der bestemmer brugstiden. Inspiration til fastsættelse af levetiden kan findes i regnskabsvejledning 18, afsnit 69, hvor der er opstillet 8 faktorer: 18 Kilde: Regnskabsvejledning nr. 18, afsnit 65 omkring virksomhedssammenslutninger 19 Kilde: Årsregnskabsloven med bemærkninger til lovforslag og vedtagne ændringsforslag, side

27 Amortisering af goodwill a) Karakteren af og den forventede levetid for den overtagne virksomhed. b) Stabiliteten og den forventede levetid for branchen. c) Karakteren af goodwill og typiske livscykler i lignende virksomheder. d) Effekten af produktukurans, efterspørgselsændringer og andre økonomiske faktorer i den overtagne virksomhed. e) Den forventede ansættelsesperiode for nøglemedarbejdere eller vigtige medarbejdergrupper, samt om virksomheden vil kunne ledes effektivt af en anden ledelse. f) Størrelsen af omkostninger eller investeringer, der må afholdes for at opnå de forventede økonomiske fordele samt den overtagende virksomheds muligheder for at honorere disse krav. g) Forventede tiltag fra konkurrenter eller potentielle konkurrenter. h) Lovgivningsmæssige forhold og kontraktmæssige forpligtelser, som har indvirkning på levetiden. Disse faktorer læner sig op af de faktorer, som er nævnt vedrørende brugstiden på immaterielle aktiver i IAS For at kunne anvende faktorerne til at vurdere brugstiden af goodwill, er det vigtigt at få identificeret hvad goodwillen vedrører. Fastsættelsen af brugstiden skal foretages ved erhvervelsen, og såfremt den skal ændres, er dette kategoriseret som ændring af regnskabsmæssigt skøn og skal behandles efter disse regler International regnskabsregulering Det er netop omkring afskrivninger der er den største forskel mellem dansk lovgivning og IFRS. Goodwill skal ifølge ÅRL løbende afskrives, hvorimod IFRS fastslår følgende: 21 "Goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, skal ikke afskrives " 20 Kilde: IAS Kilde: IFRS

28 Nedskrivning af goodwill Dette giver naturligvis en væsentlig forskel mellem ÅRL og IFRS, da et goodwillbeløb i ÅRL kan være fuldt afskrevet, imens det ifølge IFRS stadig står til kostpris. I forhold til IFRS skal man i stedet foretage en årlig værdiforringelsestest: 22 " I stedet skal den overtagende virksomhed teste goodwillen for værdiforringelse årligt eller oftere, hvis begivenheder eller ændrede forhold indikerer, at goodwillen muligvis er værdiforringet, i overensstemmelse med IAS 36 Værdiforringelse af aktiver." Denne problemstilling anses for væsentlig, især i forbindelse med kriteriet om det retvisende billede. I et senere afsnit diskuterer vi derfor afskrivninger kontra nedskrivninger. 2.5 Nedskrivning af goodwill Ved indførsel af IFRS i Europa er der kommet stor fokus på nedskrivning af goodwill og herunder værdiforringelsestest. I den danske lovregulering er der også krav om nedskrivning af goodwill: 23 "Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi." ÅRL fastlægger igen alene de overordnede rammer for nedskrivning af goodwill, og der er ingen danske regnskabsvejledninger på området. For hjælp til beregning af genindvindingsværdi og udførsel af værdiforringelsestest må man i stedet søge vejledning i IAS 36, som omhandler værdiforringelse af aktiver. I næste kapitel gennemgås reglerne heri og vi diskuterer problemstillinger ved udarbejdelsen af værdiforringelsestesten. 22 Kilde: IFRS Kilde: ÅRL 42, stk. 1 21

29 Delkonklusion, Overordnet teori - Goodwill 2.6 Delkonklusion Formålet med dette kapitel var at besvare det første underspørgsmål i problemformuleringen: Hvorledes bør goodwill grundlæggende behandles i såvel Årsregnskabsloven som internationale regnskabsstandarder? Dette var for at give et overordnet indblik i måling og behandlingen af goodwill, jævnfør ÅRL og IFRS, samt at undersøge, om der er forhold i de to regelsæt, der strider mod hinanden. Ved gennemgangen blev det fastslået, at det kun er tilkøbt goodwill der kan aktiveres, hvorfor goodwill alene kan opstå ved virksomhedssammenslutninger, hvor overtagelsesmetoden anvendes. I de fleste tilfælde vil den positive goodwill blive indregnet med samme kostpris i de to regelsæt. I den efterfølgende måling er der dog en forskel mellem behandlingen, jævnfør ÅRL og IFRS. Jævnfør ÅRL skal der nedskrives til en lavere genindvindingsværdi, hvilket er i tråd med IFRS. Forskellen mellem ÅRL og IFRS er, at goodwill i henhold til ÅRL afskrives løbende, som udgangspunkt over maksimalt 20 år, hvor man i IFRS ikke afskriver løbende. I IFRS vil man konstatere større udsving i de enkelte regnskabsår, da goodwillen ikke nedskrives løbende, men i større bidder, når der konstateres nedskrivningsbehov. Afhandlingen vil i et senere kapitel diskutere dette i forhold til det retvisende billede af et regnskab. På trods af ovennævnte forskelle mellem de to regelsæt mener vi ikke, at de overordnet ligger langt fra hinanden kravene i IFRS vurderes som værende strammere og mere detaljeret. Resten af afhandlingen vil tage udgangspunkt i IAS

30 Delkonklusion, Overordnet teori - Goodwill Nedenstående sorte "æg" (figur 2.2) skal symbolisere goodwillbegrebet og vil gennem afhandlingens delkonklusioner blive udfyldt. Figur 2.2: Goodwillbegreb Kilde: Egen tilretning 23

31 Formål med IAS 36 samt anvendelsesområde 3 Nedskrivningsprocessen ifølge IAS 36 For at kunne afdække, om anvendelse af IAS 36 i forbindelse med værdiforringelsestest af goodwill giver et retvisende billede af goodwill samt regnskabsbrugernes informationsbehov, er det nødvendigt at have en forståelse for metodikken ved værdiforringelsestest af goodwill, herunder de centrale dele i testen, hvorfor denne, samt vurdering af problemstillinger, risici og følsomhed, bliver gennemgået i nærværende kapitel. Oplysningskravene i relation til IAS 36 behandles i kapitel Formål med IAS samt anvendelsesområde Formålet med IAS 36 er, jævnfør standarden: "...at foreskrive de procedurer, som virksomheder skal anvende for at sikre, at aktiver ikke indregnes til mere end deres genindvindingsværdi... Regnskabsmæssige værdi Den laveste værdi Genindvindingsværdi Figur 3.1: Den laveste værdi 26...Et aktiv er indregnet til mere end genindvindingsværdi, hvis dets regnskabsmæssige værdi overstiger det beløb, der kan genindvindes ved anvendelse (nytteværdi (forfatters eget notat)) eller salg (nettosalgsværdi (forfatters eget notat)) af aktivet 25 Kilde: IAS Kilde: Egen tilretning 24

32 Formål med IAS 36 samt anvendelsesområde Regnskabsmæssige værdi Den laveste værdi Den højeste værdi Genindvindingsværdi Nettosalgsværdi Nytteværdi Figur 3.2: Den højeste værdi 27 Den ene har ikke forrang for den anden, hvorfor virksomheden skal vælge den højeste....hvis dette er tilfældet, betegnes aktivet som værdiforringet, og standarden kræver, at virksomheden indregner et tab ved værdiforringelse Ovenstående første 3 dele af IAS 36.1 behandles i nærværende kapitel og eventuelle problemstillinger, risici samt følsomhed herved diskuteres. Standarden specificerer således, og den foreskriver hvilke oplysninger, der skal gives." Sidste del af IAS 36.1, som vedrører oplysninger, bliver behandlet i kapitel 4. I IAS 36.2 er der en negativ opremsning af aktiver, hvor IAS 36 ikke finder anvendelse i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse af aktiver. Ud fra denne negative opremsning kan det konkluderes, at den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse af goodwill er omfattet af IAS Kilde: Egen tilretning 25

33 Indledende fase, herunder identifikation af mulig værdiforringelse 3.2 Indledende fase, herunder identifikation af mulig værdiforringelse Goodwill kan ikke værdiforringelsestestes separat, da det repræsenterer ressourcer, der ikke skaber selvstændige indgående pengestrømme. Goodwill kan ikke identificeres/kvantificeres pålideligt, hvorfor goodwill skal allokeres til de respektive CGU'er, som forventes at nyde godt at de merværdier, der er betalt for 28. Herefter laves der en samlet værdiforringelsestest for både CGU'en og den dertil allokerede goodwill (hvis aktuelt, er der foretaget særskilt værdiforringelsestest af de enkelte CGU'er i den pågældende gruppe af CGU'er, hvortil der er allokeret goodwill 29 ). Det indledende skridt i en værdiforringelsestest af goodwill er derfor opdeling af en virksomhed i CGU'ere, herunder allokering af goodwill til de respektive CGU'er allokeringen skal ske til det lavest mulige niveau af CGU'er i den pågældende virksomhed, hvor goodwillen overvåges til interne ledelsesformål og må ikke være større end et segment, som er baseret enten på virksomhedens primære eller sekundære segment opgjort i overensstemmelse med IAS 14 Præsentation af segmentoplysninger. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange CGU'er en virksomhed skal opdeles i. Består en koncern f.eks. af 3 forskellige divisioner inden for hver sin branche med hver sine kunder og med hver sin organisation, således at den ene division kan sælges uden nogen påvirkning på den øvrige forretning, har virksomheden med stor sandsynlighed 3 forskellige CGU'er. Når de indgående pengestrømme ikke længere er uafhængige af hinanden, må aktiverne vurderes på et højere niveau i virksomheden. Det er ikke umuligt/usandsynligt, at hele virksomheden er én CGU. Allokeringen skal, hvis goodwill er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, ske på overtagelsestidspunktet, og må ikke ske vilkårligt, goodwill kan i stedet henføres til flere 28 Kilde: IAS Kilde: IAS

34 Indledende fase, herunder identifikation af mulig værdiforringelse CGU'er på en gang 30. Allokeringen af goodwill skal ydermere være afsluttet ved udgangen af året efter overtagelsesåret. Ovenstående medfører, at goodwill bliver testet for værdiforringelse på et niveau, som afspejler den måde, hvorpå en virksomhed leder sine aktiviteter, og som naturligt ville være forbundet med goodwillen. Det er derfor normalt ikke nødvendigt at udvikle yderligere rapporteringssystemer. Hvis en virksomhed afhænder en aktivitet, som indgår i en større enhed, hvor der er allokeret goodwill til, skal en forholdsmæssig andel af den allokerede goodwill medtages i den afhændede aktivitets regnskabsmæssige værdi ved opgørelse af gevinst/tab ved afhændelse 31. Sælges eksempelvis en CGU'er, som indtil salgstidspunktet har indgået i en gruppe af CGU'er (4 stk.), hvortil der har været allokeret 1 mio. kr. i goodwill, skal ¼ af goodwillen, 250 tkr., indgå i opgørelsen af CGU'ens gevinst/tab ved afhændelsen, og derved er den tilbageværende goodwill's regnskabsmæssige værdi 750 tkr. Goodwill skal altid være allokeret til det laveste niveau af CGU'er, også i forbindelse med afhændelse eller ændring i sammensætning af CGU'er, hvortil der er allokeret goodwill 32. Der er ingen operationelle anvisninger på, hvordan en CGU afgrænses, men der skal så vidt muligt være kontinuitet i de anvendte CGU'ere fra år til år. Værdiforringelsestest af aktiver, som udgør en CGU'er, hvortil der er allokeret goodwill, skal først testes enkeltvis og herefter for selve CGU'en. Ligeledes gælder det, at der først foretages værdiforringelsestest for de enkelte CGU'er, der indgår i en gruppe af CGU'er, hvortil der er allokeret goodwill. Derefter laves værdiforringelsestest for gruppen af CGU'er Kilde: IAS Kilde: IAS Kilde: IAS Kilde: IAS