Klima, energi og miljø

Transkript

1 Klima, energi og miljø Maj

2 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, maj 2011 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, ltom@regionsjaelland.dk Anette Moss, anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 400 eksemplarer 2

3 Vækst og udvikling indenfor den sjællandske cleantechsektor Klima, miljø og energi er det område, hvor Vækstforum Sjælland har haft sit største fokus. Siden 2007 har det været et centralt indsatsområde, som for alvor blev prioriteret i forbindelse med at København var vært ved FN s klimatopmøde i december Allerede ved topmødet, kunne der præsenteres en bred vifte af initiativer, som også har betydet at Vækstforum Sjælland lige siden, har været det af landets vækstfora, som har prioriterert flest midler til udvikling indenfor klima, energi og miljø. Analyser har vist at cleantech-området er forbundet med stor værditilvækst og samme analyser og har også bekræftet følgende: Danske virksomheder har i mange år været blandt verdens førende indenfor vind, biomasse og energieffektivisering, men det globale fokus på klima og energi har øget konkurrencen i den øvrige del af verden. Sjælland besidder et særligt potentiale og har en række virksomheder, som formår at gøre sig gældende indenfor den forholdsvist nye vækstøkonomi. Med både de nationale og EU s klimamål forventes der en jobvækst indenfor cleantech på 3,5 % årligt frem mod 2020 Region Sjælland står særligt stærkt indenfor fremstillingsvirksomheder indenfor cleantechindustrien. I denne udgave af Ajour vil Vækstforum primært ved brug af statistik, belyse den regionale erhvervsudvikling indenfor energi og miljøvirksomheder - eller det der i dag kaldes cleantech. En nærmere begrebsmæssig definition af Cleantech vil blive præsenteret på side 2. Da cleantechbegrebet stadig er en forholds ny betegnelse for energi og miljøvirksomheder, så er der endnu ikke foretaget opgørelser på denne sektor i de traditionelle brancheopgørelser hos fx Danmarks statistik. I belysningen af cleantechsektoren i Region Sjælland vil der derfor særligt blive gjort brug af eksisterende analyser, som er foretaget af Beskæftigelsesregionen i projektet Job & Kompetencer i Øresundsregionen samt af Copenhagen Cleantech Cluster. Desuden har Væksthus Sjælland bidraget med input fra deres aktuelle Vækstindeks. Endelig vil der være en opfølgning på Vækstforums egen indsats indenfor temaet, hvor den store indsats vil blive præsenteret i form af tal og figurer. Afslutningsvis vil Ajour give en kort status for arbejdet i det regionale ekspertpanel for innovation, som Vækstforum Sjælland nedsatte tilbage i

4 1. Den sjællandske erhvervsstruktur indenfor cleantech I Region Sjælland er der identificeret 126 forskellige virksomheder, som arbejder indenfor cleantech-sektoren. I hele Østdanmark er der identificeret 522 virksomheder med beskæftigelse inden for ét eller flere cleantechområder. I figur 1.1 vises et samlet overblik over fordelingen af de Figur 1.1 danske cleantech virksomheder. Det skal her nævnes at der ikke er foretaget nogen individuelle opgørelser for de tre vestdanske regioner. Samlet omfatter cleantechfeltet i Danmark cleantechvirksomheder, som i alt repræsenterer medarbejdere (2007), hvilket svarer til omkring 9 % af den samlede private sektor. Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010 samt Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2011 Identificeringen af de Sjællandske virksomheder bygger på en manuel screening, som er foretaget af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess. De identificerede virksomheder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de er blevet bedt om at forholde sig til deres prædikat, som Cleantech virksomhed og svare på hvilke udfordringer og muligheder de ser for virksomheden. En del af de opgørelser, som Ajour her viser på Cleantech er hentet fra denne virksomhedsundersøgelse, som blev udarbejdet i Hvad er cleantech? Cleantech som begreb er opstået i USA, men sidestilles oftest med begreber som miljøteknik, grønne erhverv eller klimaindustri og er til stadighed genstand for fortolkninger blandt organisationer og myndigheder. Til brug i denne Ajour er der opstillet en definition, som bygger på virksomhedstyper, som arbejder indenfor enten energi eller miljø. Mere præcist dækker begrebet over aktiviteter, der udvikler, fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, der bidrager til at: Producere vedvarende energi eller bæredygtige materialer Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt Begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder Reducerer forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning. 4

5 Cleantech virksomhederne i Region Sjælland er forholdsvist jævnt fordelt over det meste i regionen, der er dog en mindre tendens til en koncentration i og omkring Roskilde og Køge. Her skal dog nævnes at der er i forvejen er en lidt større andel af virksomheder i Roskilde, sammenlignet med regionen generelt. Figur 1.2 Kortet viser placeringen af de regionale cleantechvirksomheder Kilde: Væksthus Sjælland efter oplysninger fra Copenhagen Cleantech Cluster. Væksthus Sjælland har foretaget en særlig udpegning af de regionale cleantechvirskomheder, på baggrund af den opgørelse, som vises i figur

6 I Region Sjælland er det fremstillingsvirksomheder, som udgør den største andel af den regionale cleantechsektor. I alt 31 % af regionens cleantechvirksomheder er således fremstillingsvirksomheder, som blandt andet omfatter de store producenter inden for vedvarende energi og produktionen af biofuel. Mindst andel er indenfor byggefagene, som blot udgør 4 %. Disse omfatter bl.a. de store entreprenørfirmaer. Figur 1.3 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010 Cleantech-sektoren kan som udgangspunkt inddeles i to cleantech-typer: Miljø og Energi. Virksomheder kan operere inden for et eller flere af de opsatte områder og typer. Fx er vindmølleproducenter hyppigt også involveret i opsætning af intelligente elnet. Rådgiverne på spildevandsområdet har også hyppigt aktiviteter på andre miljøområder. Nedenstående figur viser, at 55 % af virksomhederne opererer inden for flere af de opsatte cleantech-kategorier. Mindre end halvdelen, 45 %, opererer inden for én kategori. Figur 1.4 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster

7 Ser man nærmere på virksomhedernes konkrete forretningsområder under henholdsvis miljø og energivirksomheder, så ses det i figur 1.5 at der er flest virksomheder som arbejder med effektivisering af energiforbrug. Samtidig viser figuren at virksomhederne inden for de fire miljøområder (grønne bjælker) udgør mellem 16 og 31 % af virksomhederne. Til gengæld er der en meget større spredning mellem de fire energikategorier (blå bjælker)). Kategorierne grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energiforbrug udgør langt den største del af kategorierne med aktiviteter hos henholdsvis 39 % og 45 % af alle cleantech-virksomheder. Virksomhederne kan være aktive i flere forskellige kategorier. Figur 1.5 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster

8 Spredningen af cleantech-virksomhederne følger meget den generelle virksomhedsspredning. Langt de fleste af virksohederne kan betegnes som værende små og mellemstore, med mindre end 250 ansatte. Dette er især tilfældet for Region Sjælland, hvor der stort set ikke er nogen forskel. Figur 1.6 Kilde: Projekt Job & Kompetencer i Øresundsregionen, 2010 Figuren viser, at der er en række virksomheder, der har større operationer uden for cleantech. Der er eksempelvis 39 cleantechvirksomheder der har over 500 medarbejdere, men hvis man kun tæller cleantechansatte, så daler dette tal til 12. Generelt kan det siges, at jo færre medarbejdere der er i cleantechvirksomhederne, desto større er andelen, der alene arbejder med cleantech. Cleantechvirksomheder med over 500 ansatte inden og uden for cleantech er overvejende placeret i Region Hovedstaden. Af disse er der kun en fjerdedel, som også har over 500 job alene inden for cleantech. Samme tendens, dog i mindre grad, gør sig gældende inden for virksomheder mellem 250 og 500 ansatte. 8

9 2. Beskæftigelse indenfor den sjællandske cleantechsektor En interessant faktor ved cleantechsektoren er, at den inden for relativt få år forventes at være én af de mest jobskabende sektorer. I figur 2.1 ses en opgørelse over cleantechjobs, foretaget af projektet Job og Kompetencer i Øresundsregionen i Figuren viser at der findes omkring Figur 2.1 jobs i den sjællandske cleantech-sektor. Antallet for Region Hovedstaden er på Der er ikke foretaget nogen opgørelser for hele landet eller nogle af de øvrige danske regioner. Kilde: Projekt Job & Kompetencer i Øresundsregionen, 2010 I forhold til de seneste tre års høje vækst inden for cleantech-området, så er beskæftigelsen i dag stagneret inden for alle erhvervsområder og ligger i dag på samme niveau som de øvrige østdanske virksomheder. 50 % af virksomhederne har færre end 10 ansatte inden for deres cleantech-områder. I dag er 24 % af cleantech-virksomhederne placeret i Region Sjælland, disse udgør dog imidlertid blot 10 % af arbejdspladserne. Cleantech-virksomhederne i Region Sjælland har altså betydeligt færre ansatte end virksomhederne i Region Hovedstaden. På landsplan udgør Region Sjællands cleantechvirksomheder 10 %. 9

10 Figur 2.2 viser, at særligt erhvervsområdet energi og vand, som blandt andet tæller energiselskaberne, mistede pusten i 2008, med et fald i beskæftigelsen på 7 %. I 2009 blev dette fald dog vendt til en vækst på 1,7 %. Cleantech-virksomhederne inden for hovederhvervsgrupperne bygge- og anlæg og fremstilling, oplevede et stabil beskæftigelsesniveau uden vækst. De private serviceerhverv, herunder særligt ingeniør og arkitektbrancherne, faldt fra en meget høj beskæftigelsesvækst i 2007 og 2008 på over 14 %, til en fuldstændig stagnation i Der er ikke foretaget separate opgørelser for Region Sjælland. Figur 2.2 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010 Figur 2.3 En opgørelse foretaget på energi og miljø erhverv, viser at Region Sjælland har oplevet den næststørste tilvækst af arbejdspladser, kun overgået af Region Nordjylland (Figur 2.3). Det skal her bemærkes at opgørelsesmetoden på energi- og miljøvirksomhederne er ikke den sammen, som er brugt i forhold til opgørelse på cleantechsektoren. Cleantechsektoren bygger på en vurdering af de enkelte virksomheder fra Erhvervsprofilen estatistik. 10

11 Det fremgår af figur 2.4 at i alt er af Østdanmarks 1,3 mio. beskæftigede arbejder direkte med cleantechaktiviteter, svarende til 2,3 % af beskæftigelsen i Østdanmark. Tallet varierer fra tidligere opgørelser, da der her foretaget en lidt bredere screening af cleantech-virksomheder. Op imod to tredjedele af cleantechmedarbejderne er ansat i enten fremstillingsindustrien eller inden for de private serviceerhverv. 32 % af cleantecharbejdspladserne er inden for fremstillingsindustrien. Af de som er beskæftiget inden for fremstilling, arbejder 43 % inden for udvikling af maskiner og udstyr og 27 % med fremstilling af mineral og kemisk industri. Figur 2.4 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster

12 Figur 2.5 viser, at de to mest almindelige arbejdspladser er inden for energi nemlig grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energiforbruget. Begge områder udgør ca. 19 % af cleantecharbejdsstyrken, efterfulgt af området affald og genbrug med 14 %. Selvom hele 24 % af cleantechvirksomhederne er placeret i Region Sjælland, så udgør de kun 10 % af arbejdspladserne (se figur 2.1). Cleantechvirksomhederne i Region Sjælland har altså betydeligt færre ansatte end virksomhederne i Region Hovedstaden. Figur 2.5 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010 Copenhagen Cleantech Cluster er resultatet af et samarbejde mellem Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden. Der er tale om det til dato største og mest ambitiøse offentligt initierede danske cleantech-initiativ. 12

13 I opgørelser udarbejdet af DI i samarbejde Copenhagen Cleantech Cluster, sættes beskæftigelsen indenfor cleantech sektoren lidt i perspektiv i forhold til resten af industrien. Således viser figur 2.6 at der i perioden fra 2000 og frem til 2007 var en vækst på 11 % indenfor den del af cleantechsektoren, som arbejder med energiteknologier og udstyr. I samme periode, oplevede samlede del af industrien til gengæld en forholdsvist markant nedgang i beskæftigelsen. Figur 2.6 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster / DI opgørelsen er foretaget for hele landet Cleantechsektoren er ikke kun en vigtig brik i forhold til fremtidens beskæftigelsesmuligheder, den spiller også en vigtig rolle i forhold til at skabe bedre indtjeningsmuligheder og skabe øget eksport. I figur 2.7 er foretaget en opgørelse af eksportudviklingen på energiteknologier og energiudstyr sammenlignet med den samlede danske vareeksport. Figuren viser at der i perioden skete en vækst på i alt 162 % indenfor cleantechsektoren. Dette svarede til i alt 11 % af landets samlede eksport i Figur 2.7 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster / DI opgørelsen er foretaget for hele landet 13

14 3. Uddannelses og kompetenceforhold indenfor cleantech Uddannelsesbaggrunden blandt de ansatte i cleantechfeltet varierer forholdsvis meget når man sammenligner Region Sjælland med Region Hovedstaden. Region Sjælland har den største gruppe erhvervsuddannede, på 30 %, her er Region Hovedstaden nede på blot 10 % inden for cleantech. Det er dog samtidig også interessant at se, at der i Region Sjælland er 25 %, som er ufaglærte indenfor cleantech-området, hvor Figur 3.1 det til gengæld er på 32 % i Region Hovedstaden. Til gengæld består 37 % af Region Hovedstaden cleantecharbejdspladser af medarbejdere der har en lang videregående uddannelse. Her er andelen på 21 % i Region Sjælland. Dette er dog stadig væsentlig mere end det generelle beskæftigelsesbillede, hvor blot 5 % af medarbejdere i Region Sjællands virksomheder, har en lang videregående uddannelse. Kilde: Job og Kompetence i Øresundsregionen Det høje antal længerevarende videregående uddannelser i Region Hovedstaden kan sandsynligvis forklares ved det relative antal af administrative hovedkontorer. Normalt er det folk i ledende stillinger og videreuddannelse, der arbejder på hovedkontoret. 51 % af Region Hovedstadens ansatte inden for cleantech har ifølge undersøgelsen, som er bestilt af projektet Job og Kompetence i Øresundsregionen, en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I Region Sjælland ses samme store forskel - 36 % inden for cleantech i forhold til 21 % generelt. 14

15 Eksempel på særlige cleantech-komptencer: Biobrændstof og Biomasse Til at illustrere hvad der kan forstås ved cleantech-kompetencer så præsenteres her en kort beskrivelse af de kompetencer, der konkret forventes at blive behov for indenfor biobrændstof og biomasse. Én af Region Sjællands cleantech-styrker. Kompetencemæssigt er der en del overlap mellem produktion af biobrændstof og biomasse. Udvindingen af biomasseenergi har traditionelt været en stor del af den danske satsning på grøn energi. Over 13 % af den vedvarende energi er skabt gennem udvindingen af halm, husdyrgødning og forbrænding af afgrøder. Området har traditionelt rekrutteret medarbejdere inden for forbrændingsteknologi, maskinteknologi og metalarbejder til udarbejdelse af forbrændingsanlæg og kedler. Op igennem det sidste årti er udviklingen af bioethanol og andre ikke-fossile brændstoffer vokset sig større jobmæssigt. De efterspørger delvist samme kompetencer inden for processering af bioforgasning, kompostering og forædling af organiske restressourcer. Området kræver derfor også kompetencer inden for landbrug, biologi samt medarbejdere så som agronomer og hortonomer. Der er i de seneste år kommet fokus på kompetencer inden for bioteknologi, da der i stigende grad arbejdes med enzymbehandling og sukker-omdannelsesprocesser. (Job & Kompetencer i Øresundsregionen, 2010). De 522 østdanske cleantechvirksomheder, er blevet bedt om at forholde sig til deres ansættelsessituation for foråret Resultatet, ses i i figur 3.2, som viser at op imod 32 % af cleantechfeltets virksomheder har ansat medarbejdere i perioden. Det svarer til niveauet i resten af erhvervslivet her havde man 34 % af virksomhederne ansat medarbejdere. 62 % af clenatechvirksomhederne i Østdanmark havde ikke søgt nye medarbejdere Figur 3.2 Kilde: Projekt Job & Kompetencer i Øresundsregionen (der er ikke foretaget opgørelser for hele Danmark eller nogle af de øvrige danske regioner). Udover de medarbejdere, hvis jobprofiler er klimarelaterede og kan beregnes i årsværk, så er der betydeligt flere medarbejdere, som i deres daglige arbejde påvirkes af, at der politisk arbejdes på at reducere Co2 udledningen og parallelt omstille til energikilder. Deres arbejdsområde kan ikke i sig selv siges at bidrage til klimaindsatsen, men deres arbejde kræver imidlertid, at de skal optræne nye kompetencer til at nedsætte energiforbruget ved fx at benytte cleantechprodukter i deres daglige arbejde. Det drejer sig blandt andet om håndværkere, der har tillært sig at arbejde med nye energivenlige materialer, og chauffører der skal kunne betjene nye køretøjer. Der handler også om økonomimedarbejdere, der har en mindre opgave med at udføre grønne regnskaber, og ingeniører, der skal indarbejde klimahensyn i den industrielle fremstilling. 15

16 Figur 3.3 viser hvor mange medarbejdere, der efterspørges af hele cleantechfeltet, fordelt på overordnede uddannelsesretninger. Figuren præsenterer et meget optimistisk syn på beskæftigelsesudviklingen. Summen af de efterspurgte medarbejdere svarer ifølge figuren således til en vækst på 25 % over 2 år af de i alt beskæftigede medarbejdere. Figur 3.3 Efterspørgsel efter medarbejdere i cleantechfelter over de kommende år, beregnet på baggrund af virksomhedernes udsagn gennem spørgeskema Kilde: Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2011 Klimamål er afgørende for klimajobs Et af gørende parametre for, hvordan at udviklingen i de kommende år vil blive i den danske cleantech-sektor er hvorvidt de politiske målsætninger skal indfries. Både strammere mål og omstillingen til andre energiformer skaber en ny efterspørgsel efter energiløsninger. Det er udviklingen og fremstillingen af disse nye cleantechløsninger i form af mere energieffektive teknologier og nye energiproduktionsmetoder, der særligt skaber grundlaget for en ny low carbonøkonomi. I dag er regeringens målsætning om, at der i 2020 skal være en reduktion af Co2 udledningen på 20 % og samtidig at 20 % af energien skal komme fra andet end de fossile energikilder. 16

17 I lyset af de politiske målsætninger og tilhørende lovgivninger, så kan man i figur 3.4, se hvordan der i de Co2 udledende sektorer er en forventning om, at lovgivningen vil foranledige ændringer indenfor de forskellige uddannelsesretninger i virksomhedernes medarbejdersammensætning. Figuren viser et billede af, at det især er i de ufaglærte stillinger, at man kan forvente ændringer. Her ses et billede af, at Region Sjællands virksomheder forventer at klimalovgivningen vil berøre næsten 60 % af de ufaglærte stillinger. Dette er markant flere end for Region Hovedstaden, hvor man forventer at mindre 40 % af de ufaglærte stillinger vil blive berørt. Figur 3.4 Uddannelsesbaggrund for de medarbejdere, som arbejder i de CO2-udledende sektorer og hvis kompetencer i dag er berørt af klimalovgivningen. Kilde: Projekt Job & Kompetencer i Øresundsregionen Cleantech virksomheder versus jobs i de CO2-udledende sektorer Det er vigtigt at holde sig for øje, hvordan medarbejderne i de CO2-udledende sektorer fordeler sig på uddannelsesgrupper. Der skelnes mellem de job som eksisterer på grund af energi- og klimalovgivningen og så i bredere omfang de medarbejdere, der berøres i lidt eller nogen grad af energi- og klimalovgivningen. Inden for den førstnævnte gruppe af job der er oprettet og eksisterer på grund af energi- og klimalovgivningen, har spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende interviews vist, at det er vanskeligt at beregne antallet af forskellige uddannelsesgrupper. De forholdsvis få ansatte medarbejdere med en energi- og klimaprofil der befinder sig i hver virksomhed, spreder sig tilfældigt på uddannelsesgrupperne. Virksomhederne fortæller, at det ikke er entydigt medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund der har placeret dem, hvor de sidder i dag. Det er snarere det engagement som den enkelt medarbejder har udvist og virksomhedens historiske forløb, der har haft betydning. En stor del af disse medarbejderes kompetencer inden for energi- og klimaindsatsen er opøvet gennem intern oplæring og kurser. 17

18 4. Forsknings- og vidensinstitutioner indenfor klima og energi Region Sjælland huser en række forsknings- og vidensinstitutioner, som samarbejder med virksomheder i cleantechsektoren. Copenhagen Cleantech Cluster har i 2010 foretaget en opgørelse af alle danske vidensmiljøer, som har foretaget samarbejde med en clenatechvirksomhed det seneste år. I tabel 4.1 vises et udsnit af de institutioner, som har størst relevans for Region Sjælland. Det er institutioner, som direkte er lokaliseret i regionen eller som har eller har haft et samarbejde med Vækstforum Sjælland. Figur 4.1 Antal cleantechvirksomheder der samarbejder med videns og forskningsinstitutioner Århus Universitet / Forskningscenter Flakkebjerg 6 RISØ DTU 30 RUC 8 Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) 9 Teknologisk Institut (GTS) 41 DELTA 12 Alexandra instituttet (GTS) Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2010 Teknologisk Institut, som er et GTS institut (Godkendt Teknologisk Service), er det GTS institut, som har flest virksomhedssamarbejder indenfor cleantech. I forhold til universiteterne er det Risø DTU, som flest virksomheder peger på som de hyppigste samarbejdspartnere. 18

19 5. Prognoser for cleantech i Region Sjælland Som det allerede er blevet præsenteret, så har Danmark særligt gunstige potentialer for at udvikle nye typer af erhverv og jobs indenfor klima, energi og miljø. I figur 5.1 kan det således også ses, at Danmark i 2008 havde en forholdsvis suveræn førerposition i forhold til salg af cleantech-produkter sat i forhold til BNP. Figur 5.1 Salg af cleantech i forhold til BNP, 2008 Danmark Brasilien Tyskland Spanien Finland Kina Østrig Belgien Korea Israel Japan Frankrig Indien Irland Tawian Slovakiet Holland Grækenland USA England Sverige Tyrkiet Ungarn Polen Norge 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster, 2010 På trods af det seneste års stagnation, så forventer cleantech-virksomhederne en vækst i beskæftigelsen på gennemsnitligt 9 % årligt over de kommende to år. Alene inden for de private serviceerhverv, hvor ingeniørrådgiver-branchen hører, forventes en årlig vækst på over 15 % 19

20 Der er store forventninger til at den globale cleantech-økonomi vil udvikle sig hastigt i de kommende år. I en analyse af de cleantech markedet, så har Copenhagen Cleantech Clusters regnet sig frem til, at det globale cleantech-marked vil blive end fordoblet frem mod 2020 (figur 5.2). Figur 5.2 Kilde: Copenhagen Cleantech Cluster En af fremtidens nye energiproducenter? Vækstforum Sjælland har investeret 2,4 mio. kr. i Floating Power Plant A/S, som har udviklet et kombineret bølge- og vindkraftanlæg, som testes i vandet ud for Nakskov. Foto: Floating Power Plant A/S. 20

21 Set i det lys, så er de østdanske cleantechvirksomheder også blevet bedt om at forholde sig, hvordan deres produktion vil ændre sig i henhold til, at de nuværende klimamålsætninger skal indfries (figur 5.3). Her forventer 19 % af virksomhederne i Østdanmark i høj eller meget høj grad at udvide sin produktion i forhold til i dag, på baggrund af de kommende års implementering af klimamålsætningerne. Modsat så forventer 4 % af virksomhederne at skulle reducere deres produktion. Dette vil muligvis kunne forklares ved at de, som parallelt med deres klimarelaterede produktion taber terræn på et forretningsområde, der påvirkes negativt ved stramme klimamål. I denne gruppe findes fx cleantechproducenter som energi- og petroleumindustrien, som har oprettet klimavenlige alternativer som en sideproduktion. Figur 5.3 Kilde: Projekt Job & Kompetencer i Øresundsregionen De fossilfrie målsætninger vil i større omfang betyde, at nogle virksomheder vil reducere deres produktion. Det resultat ligger i forlængelsen at en gruppe af cleantechproducenter i realiteten er en sideproduktion til en større CO2- udledende produktion. 21

22 I figur 5.4 ses en prognose for antallet af Cleantech-arbejdspladser frem mod Billedet er forholdsvist klart, og viser at der både i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil kunne forventes en stigning i antallet af cleantech-ansatte. Der er konkret tale om en årlige jobvækst på 3,0 %, hvilket er pænt over jobprognoserne for Østdanmark som helhed på 0,6 %. Figur 5.4 Estimat baseret på survey juni 2010, samt registreaflæsninger. Kilde: Job og Kompetence Sammenlignes ovenstående med den generelle tendens indenfor hele beskæftigelsen, så bekræftes billedet af cleantech som en vækstbranche. Ifølge beregninger i projektet Job og kompetencer i Øresundsregionen er der udsigt til nye job i alle sektorer i de kommende ti år. Væksten forventes at være størst i Region Hovedstaden med ca job. I Region Sjælland forventes et decideret fald i antallet af job på op imod Selv om disse tal dækker over både fald og stigninger i forskellige erhvervsgrupper, så synes prognosen for cleantechbeskæftigelsen at bekræfte billedet af cleantech som en vækstbranche. 22

23 6. Vækstforums hidtidige klima- og energiindsats Der er siden 2007 bevilget næsten 200 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og EU s strukturfonde til klima- og energiprojekter i Region Sjælland. Midlerne har været med til at generere mere end 30 projekter med en samlet finansiering på ca. 300 mio. kr. Figur 6.1 Figur 6.1 viser antallet af klima- og energiprojekter, som er igangsat de enkelte år. Årene angiver projekternes start. Figuren viser at der siden 2007 har været en årlig prioritering indenfor temaet og at denne prioritering fortsætter i Således har Vækstforum allerede investeret i 6 initiativer, som er igangsat i Kilde: Egne beregninger I Vækstforums strategi for er der et fortsat stort fokus på at udvikle regionens klima- og energivirksomheder. Strategien læner sig op ad de målsætninger, som Region Sjælland har erklæret i den regionale klimastrategi. Samtidig er det Vækstforums ønske at støtte op om udviklingen af nye grønne energiteknologier og aktiviteter, som bidrager til at reducere energiforbrug og miljøbelastning. 23

24 Regionens 17 kommuner besluttede op mod det internationale klimatopmøde i 2009, at udpege tre kommuner, som særlige klimakommuner. Kommunerne er udpeget i henhold til deres igangværende aktiviteter og potentialer indenfor klima-, og energiområdet. De tre kommuner er Lolland, Roskilde og Kalundborg. I Lolland kommune, har man særligt erfaringer med at udvikle test- og demonstrationsfaciliteter indenfor energi og miljø. I Roskilde, er der først og fremmest en bred forsknings- og vidensbaseret infrastruktur, som bl.a. omfatter Risø-DTU og Roskilde Universitet. Og i Kalundborg har man stor erfaring med hele arbejdet i den regionale industrielle symbiose samt udvikling af 2. genrations bioethanol. Figur 6.2 viser antallet af initiativer, som Vækstforum i perioden har støttet i de tre kommuner. Figur 6.2 Kilde: Egne beregninger Vækstforum og Region Sjælland og de tre klimakommuner deltog i Bright green udstillingen i Forum i forbindelse med FN s Klimatopmøde, december

25 I alt har Vækstforum siden 2007 investeret for 225 mio. kr. i de regionale klima- og energiinitiativer. Diagrammet i figur 6.3 viser, at der er bevilliget flest midler fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Her er der bevilliget knap 120 mio. kr. (regionale erhvervsudviklingsmidler) til de klimaorienterede erhvervsinitiativer siden Det skal her næven, at opgørelsen også omfatter de samarbejdskontrakter, som indeholder klima- og energiindsatser. Konkret er opgørelsen baseret på de 4-årige reservationer ( ) der er givet til fire aktører: Risø-DTU, Invest In Denmark, Roskilde Universitet (RUCinnovation) og Copenhagen Capacity. Figur 6.3 Kilde: Egne beregninger Opgørelsen, som er foretaget i figur 6.4 viser, at der er bevilliget flest midler til initiativer, som udspringer af regionale institutioner eller virksomheder. I dette beløb skal dog medtages, at der er bevilliget knap 50 mio. kr. til initiativet, Copenhagen Cleantech Cluster, som gennemføres af organisationen, Copenhagen Capacity. Kilde: Egne beregninger Ud over de nævnte projekter, har Vækstforum også fokus på klima og energi gennem Partnerskabsftalen mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen. Aftalen sætter fokus på udviklingen af nye grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre hele Danmark til et grønt testlaboratorium i et tæt samspil mellem erhvervsliv og stærke regionale forsknings- og uddannelsesmiljøer. 25

26 7. Arbejdet i det regionale ekspertpanel for innovation Vækstforum Sjælland har i 2007 etableret ekspertpanel for innovation. Panelet skal bl.a. inspirere vækstforums inden for innovationsområdet. Panelets møder følger Vækstforums temaer. Dele af panelets opsamling fra besøgene bringes i det efterfølgende Ajour. Ekspertpanelet for innovation tog på deres sidste møde fat på vækstforums tema: internationalisering i regionens virksomheder, og i den forbindelse mødtes panelet i Korsør hos virksomheden LeanVent Aps. LeanVent er en nystartet virksomhed fra 2008, som producerer miljørigtige ventilationsspjæld. LeanVent er en spin-out fra virksomheden FlexValve, som i mange år har været ejet og drevet af Peter S. Antonsen. LeanVent blev en realitet efter Fonden CAT Invest Zealand skød penge i projektet sammen med en anden investor samt LeanVents modervirksomhed FlexValve. CAT Invest Zealand har fra starten spillet en vigtig rolle, både i forhold til forretnings- som produktudvikling. Kapitaltilførslen betyd, at det var muligt at færdigudvikle ideen om det miljørigtige ventilationsspjæld. Ekspertpanelet fremhæver følgende forhold, som afgørende for LeanVents positive udvikling i et internationaliseringsperspektiv: Fra ide til drift i samarbejde med investeringsvirksomhed, som tilbyder viden, processer og kapital inden for samme organisation Adgang til risikovillig kapital til afklaring af forretningspotentiale og etablering Strategi sigtet mod globalt marked/internationalisering fra starten. LeanVent, et eksempel på en ny cleantech-virskomhed i Region Sjælland 26

27 For at styrke internationaliseringen i Region Sjælland foreslår ekspertpanelet: En platform, som er katalysator og effektiv samlingspunkt for virksomheder, aktører og kapital for effektiv og målrettet internationalisering Platformen skal synliggøre den regionale rådgivningsservice, som fremmer internationaliseringen af de sjællandske virksomheder. Rådgivningen skal rettes mod tilbud og støtte til internationaliserings- og eksportaktiviteter. Herudover kan rådgivningsservicen huse erfaringsudveksling blandt virksomheder samt fremme samarbejdet blandt virksomhederne. Bevidstgør virksomhederne om mulighederne for en målrettet og individuel erfaringsbaseret hjælp til vækst igennem forretningsudvikling og internationalisering Lav regionale kollektive eksportfremstød, hvor virksomhederne samles og udarbejder fælles produktkataloger til fremtidige kunder og samarbejdspartnere i de lande, som fremstødene er rettet mod. Kollektive eksportfremstød giver mulighed for at blive modtaget mere seriøst, skabe store indsatser og et bredt besøgsprogram. Sats på totalentrepriser med komplette produkter igennem samarbejde mellem virksomheder og evt. offentlige institutioner. Ofte efterspørger store internationale kunder ikke blot en enkelt aktivitet, men en totalløsning, som en hel by med bygninger, infrastruktur, energiløsninger etc. 27