Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr

Transkript

1 Projektkompetence, 2011/2012, Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr Gymnasiefremmede elever teknologi B Projektkompetence A. Udgangssituation og problemstillinger Konstateringer angående de gymnasiefremmedes vanskeligheder på jeres skole som udgangspunkt for projektet. Hvilke problemer er det, I vil forsøge at løse? Vi har tidligere arbejdet sammen i et FOU-projekt omkring gymnasiefremmede elever i faget teknologi B 1. I dette tidligere projekt så vi nogle udfordringer i faget, som vi opfattede som specielt aktuelle for de gymnasiefremmede elever og vi fremkom med forskellige forslag til udvikling af undervisningen, som kunne tilgodese de gymnasiefremmede elevers læringsproces i teknologi B. Og det er - i det aktuelle projekt - nogle af de tidligere forslag til udvikling af undervisningen vi gerne har ville afprøve og evaluere på. De problematikker, vi vil søge at løse med dette projekt er primært, at dels det faglige indhold i teknologi B kan forekomme meget abstrakt for (også) de gymnasiefremmede elever, samt at selve projektarbejdsformen kan opleves som meget svær at håndtere. Fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikke gymnasiefremmede i projektklasserne? Hvordan er det afdækket? Særlige erfaringer med afdækningen, som andre kan have glæde af at kende? Fordelingen af gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede elever er afdækket via et spørgeskema, som er uddelt til i alt ca. 150 elever på 1. årgang på henholdsvis CPH West og EUC Vest. Bearbejdning af resultaterne fra spørgeskemaet viser først og fremmest, at der ikke er signifikante forskelle på de svar, som eleverne fra hhv. CPH West og EUC Vest giver. Det elevgrundlag, som vi arbejder med på de to skoler, er med andre ord meget ensartet hvilket måske skyldes HTX uddannelses særligt anvendelsesorienterede og naturvidenskabelige profil. Omkring fordelingen mellem gymnasiefremmede og gymnasievante elever viser spørgeskema undersøgelsen, at det på begge skoler er ca. 33% af eleverne, som er gymnasiefremmede (jf. det samlede projekts definition 2 ). Interessant nok viser spørgeskemaet dog også, at omkring 95% af det samlede antal eleverne på de to skoler har en eller flere i deres nærmeste omgangskreds (det være 1 De vil gerne ha den, men de vil ikke ta den FOU projekt om gymnasiefremmede elever i faget teknologi på HTXuddannelsen. 2 Når gymnasiet er en fremmed verden p.24 1

2 sig venner, fætre/ kusiner, onkel/tante) med en studentereksamen og at over 50% af det samlede antal elever har enten en mor, en far eller en søskende, som har en akademisk uddannelse. Dette kunne tyde på, at en ganske stor del af de gymnasiefremmede elever, som går på HTX, alligevel i en eller anden form gennem deres nærmeste omgangskreds og/eller familie - har kendskab til de koder og den kultur, som præger gymnasiet og den akademiske verden. Når der er så stort et spring i procentandelen mellem de gymnasiefremmede elever ( ca. 33 %) og de elever, hvis nærmeste familie har en akademisk baggrund ( ca. 50 %) kan forklaringen være, at der for forældres og/eller søskendes vedkommende kan være tale om, at har taget enten studenterkursus eller et adgangskursus og derefter læst videre på fx teknikumingeniøruddannelsen (jf. HTX uddannelsens særlige profil). Da vores projekt tager udgangspunkt i faget teknologi B, hvor projektarbejdsformen er altdominerende og det er vores oplevelse som faglærere, at netop denne arbejdsform volder eleverne vanskeligheder, har vi også i spørgeskemaundersøgelsen spurgt eleverne om, hvad de synes om den problem- og projektorienterede undervisning (som alle elever jo allerede har erfaringer med fra folkeskolens 9 klasse). Bearbejdningen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. 80% af eleverne har rigtig gode eller gode erfaringer fra folkeskolen med denne arbejdsform. Undersøgelsen viser også, at det de finder sværest ved projektarbejdsformen er 1. få gruppearbejdet til at fungere og 2. få struktureret tiden optimalt. Endelig har vi i undersøgelsen ønsket at få svar på, hvad det er, eleverne finder sværest ved overgangen fra folkeskole til gymnasiet. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser, at det, som allerflest elever har sværest ved, er hhv. lærens formidling af stoffet ( ca. 30 %) og det at kunne gennemskue, hvad det er, de bliver bedømt på (ca. 40 %). 3 B. Idéer bag projektet Hovedidéer hovedtanker bag projektet? Formålet med projektet har son ovenfor nævnt været at afdække hvilke problemer, eleverne har med specielt projektarbejde og projektarbejdsformen. Herudover har vi ville udarbejde, afprøve og evaluere kortere undervisningsforløb med tydelige mål og flere hands on øvelser hvor der inddrages konkrete produkter, målinger og fysiske test. Formålet hermed at gøre fagets indhold, fagets metoder og fagets terminologi mere konkret og mindre abstrakt for eleverne. De iværksatte tiltag i oversigtsform og/eller planer for arbejdet. Projektet har været planlagt og gennemført således, at EUC Vest har afprøvet flere kortere undervisningsforløb/øvelser, som har været udarbejdet af CPH West. Undervisningsforløbene/ øvelserne har i første omgang været afprøvet CPH West og derefter ud fra de erfaringer der er gjort her blevet tilpasset af de to skoler i fællesskab inden afprøvningen på EUC Vest. Forløbenes mål og indhold har været tilrettelagt, så de faglige mål og kernestoffet fremgik meget tydeligt af øvelsesvejledningerne. Der har - som ovenfor nævnt - desuden været lagt vægt på, at 3 Andre interessante ting, som nogle elever nævner som svært ved overgangen fra folkeskolen til gymnasiet er: det at sidde stille og lytte i lang tid, at anvende nye it programmer og lektierne 2

3 undervisningsforløbene/øvelserne også skulle indeholde hands on /øvelser for på den måde at gøre fagets metoder og fagtermer mere konkrete. De undervisningsforløb/øvelser, som har været afprøvet er: a. Pølsebakken (kernestof: idéudvikling og dokumentation), b. LCA Calulator (kernestof: miljøvurdering) og c. Produktionsformer (kernestof: enkeltstyk-, serier- og masseproduktion) og d. Tidsplan - puslespillet (kernestof: projektstyring) I forhold til den oprindelige plan (se nedenfor) blev vi på grund af den overordnede planlægning af undervisningen desværre nødt til at undlade at få afprøvet undervisningsforløbene/øvelserne i 1. problemformulering <-> konklusion og 2. teknologianalyse og teknologivurdering på EUC Vest. Omvendt er der i projektperioden blevet afprøvet et undervisningsforløb/øvelse omkring tidsplaner, som er udarbejdet af EUC Vest. Forløbet/øvelsen fremgår ikke af den oprindelige plan, men er blevet afprøvet på begge skoler og indgår derfor i nedenstående evaluering. Den oprindelige plan: Tid Ansvarlig Aktivitet Uge 43 CPH WEST Udarbejdelse af spørgeskema med SAMF-lærere og afsendelse til EUC Vest Uge 44 CPH Afprøvning af spørgeskema WEST EUC Vest Uge 45 Begge Bearbejdning af resultater Uge 46 Begge (møde) Udarbejdelse af konkrete projektforløb (inkl. faglige mål, selvevaluering med karakter i fht. faglige mål ( Hvad kan jeg? ) Pølsebakken Miljøvurdering Produktionsformer Problemformulering <-> konklusion Teknologianalyse og teknologivurdering 1-? EUC Vest Afprøvning af projektforløb Uge 46 EUC Vest Udarbejdelse af materiale til projektstyring (klar til uge 46) Uge 1-? Begge Afprøvning af projektstyringsmaterialet CPH WEST Ca. uge 21 Begge Afprøvning af alternative afleveringsformer Uge 22 Begge Afrapportering Udarbejdelse af materiale til alternative afleveringsformer Evaluering af de forløb som er blevet afprøvet: 1. Produktudvikling og dokumentation: Pølsebakken 3

4 EUC Vest: forløbet er gennemført og afsluttet på en hyttetur med eleverne. De fysiske rammer (hyttetur uden stort konferencerum) sammenholdt med elevernes manglende seriøsitet udmøntede sig i, at forløbet ikke blev så godt som forventet. Næste gang skal forløbet afvikles på EUC Vest og sælges bedre til eleverne. CPH West: forløbet er gennemført og afsluttet i løbet af elevernes første 3 uger på skolen. Forløbet blev bedre end forventet. Socialt set var det med til at ryste eleverne og alle tre årgange sammen. Samtidig har eleverne fået en god referenceramme for, hvad der helt konkret menes med produktudvikling og dokumentation af samme. Projektet gentages med de nye 1.g-klasser. 2. Projektstyring: Tidsplan puslespillet EUC Vest: forløbet er afprøvet - og her med succes. Forløbet gav eleverne en god forståelse for de aktiviteter, som de skal holde styr på i den problem- og projektorienterede undervisningsform. Rent fysisk var det godt at kunne sidde og diskutere, sortere og holde orden i brikkerne til tidsplanen. Projektet gentages med de nye 1. års elever. CPH West: forløbet er afprøvet også her med sucess. Forløbet har givet eleverne en mere konkret/visuel/fysisk forståelse for vigtigheden af planlægningen i den problem- og projektorienterede undervisningsform. For mange elever var det en ah-ha oplevelse at opdage, hvor mange aktiviteter, der rent faktisk skal afvikles i starten af et projektforløb og hvor megen tid, der skal sættes af til selve produktudviklingen. Næste gang skal redskaberne til forløbet udformes af mere robuste materialer. Ligeledes skal vejledningen til hvordan eleverne skal arbejde dynamisk med deres brikker/planlægning og hvordan eleverne skal strukturere deres tidsplan ud fra de tre akser tydeliggøres. Projektet gentages med de nye 1. års elever. 3. Miljøvurdering: LCA Calculator EUC Vest: forløbet er afprøvet - med stor succes. Eleverne var meget glade for den hands-on - måde at gribe tingene an på, som forløbet lægger op til. Eleverne synes, det var et spændende projekt og det har været en øjenåbner for dele af LCA-tankegangen. Forløbet skal dog tidsmæssigt flyttes i forhold til undervisningen, men det kunne ikke lade sig gøre anderledes her pga. den overordnede planlægning af undervisningen. Mht. bedømmelse og elevernes forståelse herfor, så er dette blevet evalueret med eleverne i sidst nævnte forløb. Der blev under udlevering af forløbet lagt vægt på bl.a. bedømmelseskriterierne. Eleverne har herefter haft en bedre forståelse for, at bedømmelseskriterierne har været i spil under hele deres arbejde i forløbet og eleverne har dermed opnået lidt bedre resultater end forventet. Med hensyn til de alternative afleveringsformer, så blev de også afprøvet i dette forløb. Eleverne blev bedt om at aflevere en powerpoint med tilhørende fremlæggelse. Den alternative undervisningsform virkede til at motiverede eleverne, idet de ikke skulle skrive en hel rapport, men kun aflevere en powerpoint. Da præsentation er en væsentlig del af kernestoffet og de faglige mål i teknologi B, skønnes det at eleverne havde stor gavn af forløbet. Desuden var det tydeligt, at eleverne var stolte af at vise resten af klassen egne billeder af de forskellige produkter, som de havde anvendt i forløbet og deres screen dumps fra den elektroniske platform (LCA Calculator). Det virkede som om eleverne havde en anderledes slags ejerskab over forløbet, var mere 4

5 motiverede og at det kernestof, som blev gennemgået via øvelsen, er lettere for eleverne at huske bagefter. Og så havde eleverne det tillige sjovt. Projektet gentages med 2. års eleverne. CPH West: forløbet er afprøvet med sucess. Også her var eleverne glade for hands on tilgangen og har fået en god forståelse for LCA tankegangen. Fremover skal der dog arbejdes med produkter, som er sværere/nemmere at skille ad og samle igen (mediering af sværhedsgraden i opgaveløsningen) og med tydeliggørelsen af bedømmelseskriterierne. Projektet gentages med 1. års eleverne. 4. Produktionsformer: Enkeltstyks-, serie- og masseproduktion EUC Vest: har afprøvet forløbet i 3. g-klasserne i teknologi med succes. Igen var det hands on - tilgangen, som eleverne syntes var sjov og konkret i forbindelse med tilegnelsen af kernestoffet. Der blev dog ikke anvendt Lego-biler som i det oprindeligt planlagte forløb pga. økonomien. I stedet blev anvendt papirfoldning, hvilket også sagtens kunne bruges i forbindelse med kernestoffet (enkeltstyks-, serie- og masseproduktion og tilhørende problemer med flaskehalse, fejl, kompleksitet mv.). Eleverne fik via power point gennemgang og øvelsen en god fornemmelse for de forskellige produktionsformer. Projektet gentages med de kommende klasser. Vanskeligheder, som det viste sig særligt vigtigt at føre noget ved? Hvorfor? Vanskeligheder ved projektet var, at det var svært at få kolleger til at bruge tid på spørgeskemaet omkring gymnasiefremmede elever, da Ingrid Christensen ikke selv havde 1. års elever under projektet og kollegerne fandt egen undervisning vigtigere. I bearbejdningen af spørgeskemaet, var der også problemer omkring selve udformningen af nogle af de spørgsmål, vi gerne ville have eleverne til at svare på. Vi ønskede b.la. at få eleverne til at prioritere hvilke forskellige undervisningsformer, de selv mente de fik størst udbytte af. Prioriteringsreglerne var desværre ikke klart nok udformet og vi er derfor blevet nødt til at udelade at lade svarene på dette ene spørgsmål indgå i vores bearbejdning. Det er dog vores tydlige fornemmelse at langt størsteparten af vores elever foretrækker de arbejdsformer, hvor de kan arbejde flere sammen om at løse opgaven (gruppearbejde, pararbejde og projektarbejde). Tidsmæssigt har øvelserne på EUC Vest ligget for sent i forhold til den oprindelige undervisningsplan, og nogle af forløbene har derfor virket lidt kunstigt placeret for eleverne. Eleverne har dog alligevel udvist forståelse, iver og gå på mod med undervisningsforløbene/ øvelserne nok primært fordi de har virket anderledes og sjovere end den mere traditionelle undervisningsform. I forbindelse med elevernes mundtlige evaluering af forløbene har eleverne da også tilkendegivet, at tidspunktet for afholdelsen af undervisningsforløbene/øvelserne burde have være tænkt ind på en anden måde i den overordnede undervisningsplan. Forløbene kan efterfølgende sagtens tænkes ind i den samlede undervisningsplan og tilrettelægges, så de kommer på de rigtige tidspunkter i forbindelse med progressionen i undervisningen. 5

6 Var der både aktiviteter indenfor den ordinære undervisningsramme, og aktiviteter uden for den almindelige undervisning? På EUC Vest er pølsebakken afprøvet på en hyttetur (altså udenfor den ordinære undervisningsramme), hvilket ikke var optimalt. På CPH West er pølsebakkeforløbet afholdt indenfor den ordinære undervisningsramme men afsluttet udenfor den ordinære undervisningsramme. Afslutningen på forløbet blev afholdt udendørs i den fælles skolegård med konkurrence, tilskuere og efterfølgende socialt arrangement for alle tre årgange. Eleverne syntes, at det var et sjovt forløb dels på grund af konkurrencemomentet men også det, at der var tilskuere, præmier og efterfølgende socialt arrangement har været fremhævet som noget positivt. De øvrige 3 forløb er på begge skoler afholdt i den ordinære undervisningsramme. Problemer af mere organisatorisk art ved planlægning af projektet? På EUC Vest har man ikke oplevet organisatoriske problemer ved planlægningen af projektet. På CPH West har det ved afprøvning af forløbene været problematisk, at der ved sygdom i faggruppen har været forskydninger i forløbenes kontinuitet og sammenhæng for den samlede årgang, idet undervisningen i teknologi B på CPH West er planlagt således at alle 1 g klasser gennemgår det samme stof og de samme øvelser på den samme dag og på det samme tidspunkt. Begge skolers projektansvarlige har oplevet det som meget tidskrævende at få fundet frem til og indkøbt materialer til f.eks. LCA Calculator forløbet. Samtidig er den efterfølgende administration og pakning af materialerne et stort arbejde og vi har begge erfaret, at det at planlægge mere konkrete hands on øvelser med eleverne bestemt ikke betyder mindre forberedelse tværtimod. På EUC Vest har der været problemer med overlevering (og motivation af enkelte kolleger) i forbindelse med forløb Pølsebakken. Øvrige forløb har været afholdt af Ingrid Christensen i egne klasser (2. og 3. g-klasser) og i en parallelklasse med en samarbejdsvillig kollega, hvilket ikke har givet problemer. I forbindelse med overleveringen af forløbene har det været svært at få alle detaljer i forløbene og dette FOU-projekt med, da kollegerne enten var uden for skolen (på fx hyttetur) og desuden ikke har været med i detail planlægningen af forløbene - med deraf følgende manglende ansvarsfølelse overfor afholdelse og evaluering af forløbene (for nogle af lærernes vedkommende). Hvis projektet er inspireret af mere teoretiske tanker f.eks. pædagogiske og didaktiske tanker, kan man indskrive det. Men det er ikke et krav med teoretisk forankring i rapporteringen Forløbene har været planlagt som udprægede hands on øvelser og ud fra en idé om at tilgodese primært induktive læringsprocesser. Pædagogisk set har der været ønske om at afprøve en anderledes tilgang til fagets kernestof, som tilgodeser en anden form for læring end den mere traditionelle undervisning. Ved at inddrage andre mere utraditionelle undervisningsmaterialer (som fx spil, papirfoldningsteknikker, almindelige dagligdags produkter og lego biler) har vi søgt at tilgodese andre læringsprocesser og at konkretisere det abstrakte. 6

7 Hvis projektet har brugt konsulenter og/eller elektroniske læringsplatforme, må det meget gerne noteres. Vi har i projektet anvendt it programmet LCA Calculator. LCA Calculator er et meget visuelt, open source, on-line beregningsprogram til miljøvurdering af produkter. Programmet har været med til tydeliggøre for eleverne, at specielt transportfasen udgør en væsentlig del af miljøbelastningen ved produkter. Der har ikke været nogle eksterne konsulenter tilknyttet projektet. C. Resultater og mulighed for, at andre kan have glæde af erfaringerne i projektet. Evaluering af projektets resultater hvad har vi gjort? Teknologi B er på mange måder er et dannelsesfag, som skal dygtiggøre eleverne i dén videnskabelige metodik og systematik, der kendetegner de videregående uddannelser. Samtidig er store dele af fagets indhold (hvor fx projektarbejdsformen og elevernes egen processuelle læring er i fokus og udgør en del af de faglige mål) af en sådan karakter, at det ikke er muligt at evaluere projektets umiddelbare resultater i forhold elevernes læring af fagets stof på en systematisk og statistisk måde i form af fx multible choice tests eller sammenligning af karaktergennemsnit. Vi har derfor i selve evalueringen valgt - efter afslutningen af de forskellige forløb at snakke med eleverne om, hvordan de har oplevet forløbene og hvad de selv mener de har lært ud fra kernestoffet og de faglige mål. Derudover har vi snakket med vores fagkollegaer omkring hvordan de - som undervisere - har oplevet elevernes læring og engagement under og efter forløbenes afholdelse. Generelt set har eleverne på begge skoler svaret, at de har været meget glade for hands on forløbene, da forløbene opleves som konkrete, knap så abstrakte, mindre kedelige og gør det hele nemmere at forstå. En kollega på EUC Vest har udtalt, at LCA Calculator forløbet har været det bedste undervisningsforløb, som han har været med til. Og teknologi faggruppen på CPH West har besluttet at gentage alle forløb med de nye 1 g elever her i Konstaterede ændringer i de gymnasiefremmedes deltagelse, udbytte eller andet som følge af udviklingsprojektet? Teknologilærernes oplevelse af 1 g klassernes faglige niveau på CPH West efter afprøvning af forløbene (sammen med en ny planlægning af undervisningen på 1 år primært inspireret af projektet) er generelt set at: 1. Elevernes faglige niveau er blevet hævet i forhold til tidligere år 2. Eleverne har generelt set en større forståelse for fagets metoder og faglige terminologi og kan huske det, de har lært på 1 år - også efter sommerferien 3. Eleverne har en mere positiv indgang til faget det opleves ikke i samme grad som før som tørt og kedeligt/nu holder jeg fri. 4. Alle 1. års elever nu har godt kendskab til hele fagets kernestof og kan arbejde med at fordybe sig og lære på et højere taksonomisk niveau på 2 år 7

8 Begge projektansvarlige mener, at både de gymnasiefremmede og de gymnasievante elever har fået stort udbytte af den anderledes undervisningsform. Det er desuden Pernille Stuer Lauridsens fornemmelse, at fortrinsvis de gymnasiefremmede elever efter projektets gennemførsel er blevet mindre forvirrede omkring, hvad de skal kunne og hvordan de skal angribe faget metodik. Eleverne har fået en bedre forståelse for at strukturere et projektforløb både hvad angår selve indholdet (det logisk-videnskabelige) og formen (hvad gør man, hvornår gør man det, og hvordan får man gruppearbejdet til at fungere). Generelt set er det Ingrid Christensens fornemmelse, at de gymnasiefremmede elevers deltagelse har været uden større tøven, da oplæggene (kortere og mere konkrete end tidligere) har været lettere at forstå og forholde sig til for disse elever. Selve undervisningsformen med øvelserne har tillige været en øjenåbner for det faglige stof og det faglige begreber for denne elevgruppe. Faktorer, der har støttet eller hæmmet processen af projektet? Det kan være faktorer i klassen, på skolen, i rammerne for undervisningen (f.eks. læreplaner) mm. Læreplanen i teknologi er så bred, at det heldigvis - har været muligt at afprøve de nye forløb uden at underviserne på de to skoler har følt, at de ikke kan nå undervisningsplan og kernestoffet. Dette har i høj grad har været til støtte for projektet. At forløbene har været udformet som kortere undervisningsforløb/øvelser på 4-6 lektioner har bevirket, at det i forhold til den almindelige planlægning af elevernes projektforløb - har taget ekstra tid at gennemgå og medtage øvelserne. Dog har undervisningsforløbene/øvelserne også bevirket, at elevernes arbejde med kernestoffet i de efterfølgende projekter ikke har været så tidskrævende, da eleverne så at sige allerede har øvet sig og derfor har haft en hurtigere og lettere tilgang til anvendelse af stoffet i de efterfølgende projekter. Derved er tiden til dels sparet og øvelsernes tidsmæssige efterslæb kan næsten indhentes igen. Har lærere/fag, som ikke har deltaget i udviklingsprojektet, oplevet ændringer i de gymnasiefremmede elevers udbytte i deres undervisning? På CPH West og EUC Vest er der i faggruppen for teknologi B generelt stor tilfredshed med de afprøvede forløb. Underviserne har oplevet, at eleverne har tilegnet sig kernestoffet på en måde, så det er blevet mere spændende og lettere at huske bagefter for eleverne. Hvordan har de ikke gymnasiefremmede elever oplevet udviklingsprojektet? Har det haft betydning for disse elevgrupper? Der er som ovenfor skitseret ikke blevet gennemført en samlet afsluttende evalueringsrunde med eleverne, hvor man kan se, hvad de har fået ud af forløbene i forhold til om de har været gymnasiefremmede eller ej. Det skyldes dels 1. at en del elever ikke har villet skrive navne på de uddelte spørgeskemaer, dels 2. at vi ikke haft tid til afsluttende evalueringer efter hvert enkelt forløb på grund af vores undervisningsplanlægning. Det er dog vores klare fornemmelse at de ikke-gymnasiefremmede elever på både EUC Vest og CPH West har opfattet øvelserne som en naturlig del af undervisningen og har syntes, at det har 8

9 været sjovt og lærerigt at deltage. De ikke-gymnasiefremmede elever har også kunnet hjælpe de gymnasiefremmede i de projektgrupper, der blev dannet til øvelserne. Begge grupper af elever har således haft gavn af øvelserne. Justeringer næste gang, man vil gennemføre forløbet? De ændringer, som bør ske ved de enkelte forløb, er beskrevet ovenfor. Derudover kunne være interessant på en eller anden måde at måle elevernes udbytte af de nye undervisningsforløb/øvelser. Det er dog kolossalt kompliceret svært for ikke at sige umuligt - at finde frem til, hvilke variabler, der er bestemmende for, hvilke elever, der har gavn af hvad; både i forhold til projektarbejdsformen, det faglige indhold i teknologi B og selve læringsprocessen Men en metode til at teste elevernes færdigheder kunne være, at man udarbejdede en test, som kunne afspejle elevernes faglige standpunkt og evt. sammenligne resultaterne fra testen med en klasse, som ikke havde gennemgået de samme undervisningsforløb/øvelser. Vi er dog klar over, at to klasser ikke kan sammenlignes, så resultaterne af sådan en test måtte alligevel skulle tages med meget store forbehold. Anbefalinger og erfaringer til andre lærere, som ønsker at lave et lignende udviklingsprojekt? Den erfaring vi har gjort os gennem projektet er, at undervisningsforløb/øvelser skal gøres mere enkle i deres sprog, de skal have tydelige mål, de skal eksplicit forklare eleverne, hvad det er, de bedømmes på og så skal de have hands on øvelser. Det sidste kræver dog enorm detailplanlægning og en meget stram sekventiering af undervisningen Selvom undervisningsforløbene/øvelserne er relativt korte, er det vigtigt, at de indtænkes fra starten af i den overordnede undervisningsplan for at eleverne får det optimale udbytte og progressionen fremgår tydeligt og logisk. Hvordan kan man følge op på projektet og sprede jeres erfaringer på jeres skole? F.eks. ved at projektet bliver gentaget og/eller udbygget af andre kolleger? Erfaringerne fra projektet kan man på EUC Vest sprede på en af de pædagogiske dage, som afholdes flere gange årligt for alle undervisere, og hvor der arbejdes med pædagogiske tiltag på skolen. Der findes tillige et pædagogisk råd på skolen, som også kunne vende erfaringerne på deres møder og derudfra sprede dette videre til lærergruppen til inspiration for øvrige undervisere. Erfaringerne fra projektet er på CPH West er løbende blevet diskuteret i teknologi B faggruppen. Som nævnt ovenfor er det på både EUC Vest og CPH West planlagt, at alle forløb skal gentages i indeværende skoleår med ovennævnte justeringer. 9