Videbæk Kommune. Spildevandsplan Dyrvigsvej 9 Klostermarken Videbæk 8800 Viborg

Transkript

1 Videbæk Kommune Spildevandsplan Kunde Rådgiver Videbæk Kommune Hedeselskabet Miljøområdet Miljø og Energi A/S Dyrvigsvej 9 Klostermarken Videbæk 8800 Viborg Tlf Tlf Fax Fax raadhus@videbaekkom.dk me-vib@hedeselskabet.dk Sag nr Kontakt Peter Vennevold Projektleder Peter Poulsen ppo@ Kvalitetssikring Peter Graves Madsen pgm@ Revision nr. 3 Udgivet Forside: Egeris Mølleå ved Egeris by. Det oprindelige stemmeværk for møllen i Egeris er ændret til et stryg med mulighed for fiskepassage. Udledningen af renset spildevand fra Videbæk by og mejerierne i Sønderup og Videbæk sker via en afløbsledning langs Egeris Mølleå til Vorgod Å, som har meget større vandføring end Egeris Mølleå.

2 Indholdsfortegnelse 1 Formål 5 2 Indledning 7 3 Sammendrag Kloak Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Investeringer Renseanlæg Udbygning Investeringer Regnvandsbetingede udløb Målsætninger i recipienter Tiltag i planperioden Investeringer Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Investeringer Samlet budget 11 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Udtræden af kloakforsyning Kommuneplan Vandforsyningsforhold 15 5 Visioner og overordnede målsætninger 16 6 Recipienter Overholdelse af målsætninger Vandløb Søer Kildetyper Samlet belastning fra regnvandsbetingede udløb Samlet belastning fra renseanlæg Sammenligning af udledninger 20 7 Kloakfornyelse Målsætning Kloakfornyelse 22 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

3 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnvandsbetingede udløb Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Udtræden af kloakforsyningen Renseanlæg status og plan Videbæk Renseanlæg Egeris Renseanlæg Fiskbæk Renseanlæg Fjelstervang Renseanlæg Grønbjerg Renseanlæg Rimmerhus Renseanlæg Spjald Renseanlæg Troldhede Renseanlæg Vorgod Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Videbæk Brejning Kirkeby Egeris Fiskbæk Fjelstervang Grønbjerg Herborg Opsund Rimmerhus Spjald Troldhede Trøstrup Vorgod - Barde Vorgod Østerby 37 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Sommerhusområder Særlige forhold Dimensionering af kloakken Offentlige og private anlæg 44 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

4 10.3 Tilslutningsret og -pligt Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Straf Revision af planen Økonomi for kloakforsyningen Driftsudgifter for kloakforsyningen Anlægsudgifter for kloakforsyningen Indtægter for kloakforsyningen Samlet budget for kloakforsyningen Finansiering Økonomi 50 Bilagsfortegnelse Tekst- og skemabilag: Nr. Emne Farve 1 Forklaring til skemaer for oplande, udløb og renseanlæg Grønne 2 Skema for oplande (status og plan) Gule 3 Skema for udløb (status og plan) Blå 4 Skema for renseanlæg (status og plan) Rosa Kortbilag: Nr. Emne Mål - Signaturplan - 0 Oversigtskort 1: Videbæk 1 : Brejning Kirkeby 1 : Egeris 1 : Fiskbæk 1 : Fjelstervang 1 : Grønbjerg 1 : Herborg 1 : Opsund 1 : Rimmerhus 1 : Spjald 1 : Troldhede 1 : Trøstrup 1 : Vorgod - Barde 1 : Vorgod Østerby 1 : Afløbsforhold i det åbne land 1: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

5 1 Formål Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Videbæk Kommune. Derfor har Byrådet udarbejdet Spildevandsplan Der er overensstemmelser mellem de i regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens fremtidige minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger. Derfor har det ikke været nødvendigt at indhente amtsrådets kommentarer før offentliggørelsen. I perioden fra den 24. januar 2005 til den 22. marts 2005 offentliggjorde kommunen et forslag til spildevandsplan. Kommunen modtog én skriftlig henvendelse, som var fra amtet. Henvendelsen havde forskellige indsigelser til spildevandsplanen. Indsigelserne er drøftet på et møde med amtet den 3. maj 2005, hvor resultatet af mødet er ført til referat og indarbejdet i spildevandsplanen. Amtets væsentligste indsigelser var: Amtets indsigelse Kommunens holdning Kommunen bør forholde sig til renseanlæggenes betydning for manglende overholdelse af målsætningen i de vandløb, som der udledes til. Kommunen har ingen planer om at rense bedre end kravene i tilladelserne. Kommunen vil i 2006 udarbejde en strategiplan, der skal belyse det fremtidige investeringsbehov, herunder om det er en fordel med yderligere centralisering af rensningen af spildevandet. Amtet ønsker en prioritering af tiltagene på de regnbetingede udløb. Kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke opstille en troværdig prioritering af tiltagene på de regnbetingede udløb. Prioriteringen afhænger meget af kloakfornyelsesplanlægningen, som vil fastlægge helbredstilstanden af kloakken. Dette kan f.eks. betyde, at fælleskloakken med fordel kan separeres, at nogle overløbsbygværker med fordel kan samles som ét osv. Tabel 1.1 Amtets væsentligste indsigelser og kommunens holdning til disse Spildevandsplanen er endelig vedtaget i Byrådet den 9. august Vedtagelsen er offentliggjort i Videbæk Avis den 27. december Den vedtagne spildevandsplan er sendt til amtsrådet samtidigt. Den vedtagne spildevandsplan er tilgængelig via kommunens hjemmeside Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

6 I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det har været hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Kommunen har benyttet Hedeselskabet Miljø og Energi A/S som rådgiver. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

7 2 Indledning Spildevandsplan for Videbæk Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel de eksisterende anlæg som de planlagte anlæg i forbindelse med byudvikling. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden til og med år 2012 samt den forventede økonomi i perspektiv perioden Spildevandsplanen erstatter den hidtil gældende spildevandsplan Indtil år 2005 har kommunen arbejdet med en udbygning af kloakken og udvidelse af Videbæk Renseanlæg samt renovering af kommunens øvrige renseanlæg. I denne planperiode vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fortsat fornyelse af kloakken for at forvalte kloakkens værdier bedst muligt. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse således, at udledningen af spildevand ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Anlæggelse af bassiner på de regnvandsbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udløbene ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Spildevandsplanen skal opfylde Kommuneplan, Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Dette betyder, at der er visse punkter i spildevandsplanen, der ikke kan ændres. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet med edb-værktøjer, som gør, at kort- og skemabilag samt tekst udveksler data gennem en database. I denne er oplysninger om de enkelte oplande og udløbs funktioner m.m. registreret. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

8 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen, som er: Kloak Renseanlæg Regnvandsbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet budget 3.1 Kloak I Videbæk Kommune er der ca fastboende indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca. 743 ha i Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 360 ha og separatkloakerede oplande ca. 384 ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af hovedparten af kommunens offentlige kloakledninger og TV-inspektion på en del af disse Etablering af nye kloakoplande I planperioden forventes det kloakerede opland i kommunen øget fra 743,5 ha i 2005 til maksimalt 900,1 ha i år 2012, hvilket indebærer en mulig tilvækst på 156,6 ha. I nye byområder skal spilde- og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. I dette tilfælde skal det også undersøges, om det er muligt at nedsive/infiltrere overfladevand fra veje. Kloakering med fællessystem vil ikke forekomme Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. på ubebyggede grunde eller ved byfornyelse, skal tag- og overfladevand hvis muligt nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning Investeringer Der er ikke specielt afsat et beløb i forbindelse med etablering af nye kloakoplande, da udgiften forventes at blive finansieret gennem tilslutningsbidraget. Beregningerne i forbindelse med opgørelse af de fysiske aktiver viser, at der årligt skal investeres ca. 4,8 mio. kr. Dette betyder, at kloakken skal have en gennemsnitlig levetid på ca. 85 år. En længere levetid kan ikke forventes. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

9 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de kommunale renseanlæg, som er angivet i efterfølgende tabel 3.1. Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Videbæk MBNDK Vorgod Å Egeris MBNK 250 Vorgod Å Fiskbæk MBNDK 200 Fiskbæk Bæk Fjelstervang MBNK 350 Feldbæk Grønbjerg MBNDK Pøhl Bæk Rimmerhus MBNK 200 Rimmerhus Bæk Spjald MBNDK Randbæk Troldhede MBNDK Pårup Bæk Vorgod MBNDK Vorgod Å I alt M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk Tabel 3.1 Offentlige renseanlæg For den spredte bebyggelse afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb eller søer Udbygning Der er ingen planlagte udbygninger af renseanlæggene, da belastningen ikke forventes ændret udover kapaciteten. Fjelstervang Renseanlæg nedlægges, da det ikke fungerer tilfredsstillende. Spildevandet transporteres til Vorgod Renseanlæg, hvor der er kapacitet til dette. Slam fra alle kommunens renseanlæg transporteres til Videbæk Renseanlæg, hvor det afvandes. Det fælleskommunale renovationsselskab ESØ 90 I/S administrerer efterfølgende bortskaffelsen af slammet, som p.t. er udbringning på landbrugsjord Investeringer Der vil i perioden blive investeret ca. 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en strategiplan for kommunens renseanlæg. Denne skal beskrive det fremtidige investeringsbehov på renseanlæggene, herunder om det er en fordel med en yderligere centralisering af rensningen. Økonomien skal i givet fald finansieres gennem besparelser i driften af anlæggene. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

10 3.3 Regnvandsbetingede udløb I hele kommunen er der følgende offentlige udløb fra de kloakerede områder: Udløbstype Fælleskloak, overløb uden bassin Fælleskloak, overløb med bassin Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin Overløb/udløb i alt Tabel 3.2 Regnvandsbetingede udløb til vandløb Antal 29 stk. 9 stk. 34 stk. 8 stk. 80 stk. Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at Ringkjøbing Amt meddeler udledningstilladelse, dvs. at amtet skal godkende udledningssted og -mængder. I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnvandsbetinget udløb. De nødoverløb der ikke er medtaget er de, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt. Hvis der er problemer med en pumpestation, giver den automatiske overvågning besked om problemet. Kommunen foretager omgående nødvendig handling til løsning af problemet Målsætninger i recipienter I kommunen er der mange attraktive vandområder med høj målsætning. Desværre er målsætningen i mange vandløb ikke overholdt. Årsagen til dette er primært vandløbenes fysiske forhold, påvirkningen fra regnvandsbetingede udledninger af spildevand og/eller renseanlæg samt spildevand fra ejendomme i det åbne land Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til kommunens vandløb fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 24 stk. bassiner samt 7 stk. sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 19 stk. bassiner, hvoraf 11 stk. er såkaldte kombibassiner. I forbindelse med etablering af bassiner på fælleskloakken nedlægges der 11 stk. overløbsbygværker. Alle planlagte regnvandsbetingede udløb skal etableres efter retningslinierne for Ringkjøbing Amt Investeringer Etablering af foranstaltninger på de regnvandsbetingede udløb har en samlet investering på ca. 21,4 mio. kr. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

11 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Regionplanen har i Videbæk Kommune udpeget de recipienter, hvor målsætningen ikke er overholdt pga. spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Der er opstillet en tidsplan for gennemførelse af forbedret rensning i oplandene til de udpegede recipienter. Tidsplanen er vist i tabel 9.3 i afsnit 9. Den viser, hvornår kommunen senest vil give påbud om forbedret rensning, hvis afløbsforholdene ikke er i orden. Sammen med påbuddet skal kommunen tilbyde at etablere forbedret rensning. Hvis ejeren ønsker at modtage tilbuddet, skal ejeren betale tilslutningsbidrag, som forfalder ved kontraktens indgåelse, og årlig vandafledningsbidrag som opkræves fra anlægget tages i brug. Det forventes, at hovedparten af ejendommene skal forbedre rensningen ved en individuel løsning Investeringer Det forventes, at ejere af ejendomme med de individuelle løsninger selv vil stå for dette. Derfor vil der ingen investeringer være for kommunen. 3.5 Samlet budget Af efterfølgende tabeller fremgår de planlagte anlægsudgifter, driftsudgifter og forventede indtægter i de enkelte år i perioden samt for perspektiv perioden Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Prisniveau er primo Anlægsudgifter I alt Undersøgelse/planlægning af kloakken 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1,3 4,8 Kloakfornyelse 1,0 2,0 3,0 4,0 4,8 4,8 4,8 38,4 62,8 Ledning Fjelstervang - Vorgod 3,6 3,6 Bassiner på regnvandsbetingede udløb 1,0 1,0 1,5 1,5 1,5 2,0 2,0 10,9 21,4 Ledning Opsund - Videbæk 1,3 1,3 Strategiplan for renseanlæg 0,5 0,5 Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 3,6 3,0 3,5 5,0 6,0 6,8 7,3 8,6 50,6 94,4 Tabel 3.3 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2005 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

12 Driftsudgifter I alt Administration 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 3,2 6,4 Drift af kloak og bygværker 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 11,2 22,4 Renseanlæg 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 50,4 100,8 Statsafgift 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 2,4 4,8 Samlede driftsudgifter [mio. kr.] 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 67,2 134,4 Tabel 3.4 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2005 Indtægter I alt Vandafledningsbidrag - variable 7,4 8,5 9,6 10,8 11,9 13,1 14,2 15,3 122,7 213,4 Vandafledningsbidrag - fast 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 10,7 21,4 Vandafledningsbidrag - ARINCO 1, ,3 Afvandingsbidrag fra veje 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 0,12 1,0 1,9 Samlede indtægter [mio. kr.] 10,1 10,0 11,1 12,2 13,4 14,5 15,7 16,8 134,3 238,0 Tabel 3.5 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2005 Bortset fra udgifter til byggemodning, finansieres drift og investeringer primært gennem en indtjening på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Udgifter og indtægter til byggemodning er ikke medtaget, da de forudsættes at være ens. Indtjeningen på vandafledningsbidrag er i år 2005 på 12,90 kr. pr. m³ og et fast bidrag på 388 kr./år. Begge beløb er ekskl. moms. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at stige ca. 2,0 kr. pr. år, som derudover skal prisreguleres svarende til inflationen. Det forudsættes, at statsafgiften på spildevand ikke strammes, at der ikke sker et fald i vandforbruget eller væsentlige stramninger til udledningerne fra renseanlæggene til vandmiljøet. Saldoen i kloakfonden viser pr et underskud på ca. -3,7 mio. kr. Trods den markante forventede stigning i vandafledningsbidraget forventes saldoen i kloakfonden ultimo 2012 at vise et underskud på ca. -14,4 mio. kr. Fastholdes vandafledningsafgiften i perioden til 26,90 kr. ekskl. moms, vil saldoen i kloakfonden ultimo 2020 vise et underskud på ca. -1,0 mio. kr. Kloakforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for det enkelte anlæg eller inden for det enkelte år. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

13 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak samt, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 personenheder. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august Bekendtgørelser: Spildevandsafgift (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. De seneste ændringer af Miljøbeskyttelsesloven og Lov om betalingsregler, indeholder en række nye krav til kommunernes spildevandsplanlægning. Ændringerne angår hovedsagelig nye regler omkring ind- og udtræden af kloakforsyning, samt et nyt lovgrundlag for spildevandsforhold i det åbne land. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

14 4.2 Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af Byrådet under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og byråd, at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af hele tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er ikke planlagt hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for nogle grundejere. De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for Videbæk Kommunes kloakforsyning. 4.3 Kommuneplan Byrådet har den 10. december 1997 vedtaget Videbæk Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Videbæk Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens planer for byudvikling. Byområder med lokalplan er således medtaget i planen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2012, men med udgangspunkt i kommuneplanen og rammebestemmelserne udlægges i byerne følgende oplandsudvidelser: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

15 By Status [ha] Plan [ha] Udvidelse [ha] Videbæk 338,0 390,7 52,7 Brejning Kirkeby 12,6 12,6 - Egeris 13,2 13,2 - Fiskbæk 12,3 12,8 0,5 Fjelstervang 33,7 43,1 9,4 Grønbjerg 40,4 48,4 8,0 Herborg 20,0 24,5 4,5 Opsund 2,4 2,4 - Rimmerhus 8,1 10,3 2,2 Spjald 107,5 131,4 23,9 Troldhede 68,6 98,9 30,3 Trøstrup 8,6 9,1 0,5 Vorgod - Barde 76,8 101,4 24,6 Vorgod Østerby 1,3 1,3 - Sum 743,5 900,1 156,6 Tabel 4.1 Eksisterende og planlagte kloakerede arealer 4.4 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Ringkjøbing Amts Regionplan I sådanne områder må nedsivning af spildevand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Vandforsyningen i Videbæk Kommune består af 12 private vandværker. Herudover er der et antal mindre vandværker, private boringer og brønde. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbundsforhold og hensynet til grundvandsressourcerne er i orden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

16 5 Visioner og overordnede målsætninger Kommunen har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Visioner kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service, spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres. Overordnede målsætninger spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Videbæk Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. mængden af forurenende stoffer i spildevandet skal reduceres. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed, grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand, skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres, udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbsrestaurering og naturgenopretning, grundvand skal forhindres i at trænge ind i kloakken og blive forurenet ved opblanding med spildevandet, renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

17 6 Recipienter Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller en fjord, der modtager opspædet spilde- og/eller regnvand fra et afløbssystem. I Videbæk Kommune er der mange attraktive vandløb. 6.1 Overholdelse af målsætninger Oplysningerne er baseret på amtets tilsyn med vandløbene, som amtet udfører mindst én gang over en 4-årig periode Vandløb I tabel 6.1 er i alfabetisk orden vist de vandløb i kommunen, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Amtet har foretaget vandløbsbedømmelserne i Vandløb Målsætning Årsag Abild Å B2 4,5 Afløb fra Kirsebærmosen C 4,5 Alle Bæk B1(F) 5 Blindbæk C 1,4 Brejninggård Bæk B1 3,4 Brejninggård Bæk B1 2,3 Bæk N for Herborg C 1,4 Bæk V for Troldhede B1(F) - Egeris Mølleå B2 3,5 Feldbæk B1 5 Feldbæk B1 5 Feldbæk (Fjelstervang Bæk) C 4 Feldbæk (Fjelstervang Bæk) D 1,3,4 Fiskbækkær Bæk B3(F) 4,5 Haunstrup Bæk C 5 Herborg Bæk B2 2,3 Holmgård Mosegrøft B3(F) 4,5 Hover Å B2 3,4,5 Karlsmose Bæk B3 8 Kærgård Å (Pøhlbæk) B1 3,4 Mølsted Bæk B2 4,5 Nr. Vium Bæk/Fiskbækkær Bæk B2 4,5 Nørrebæk C 8 Pårup Bæk B2 4,5 Randbæk B2 3 Rimmerhus Bæk B1 5 Skærbæk A (B1) 5 Tilløb til Bæk v/lilleby B0 4 Tilløb til Nr. Vium Bæk fra Fiskbækgård B3 1,4 Vandløb ved Fruergård C 1,5 Videbæk C 3,4,5 Tabel 6.1 Vandløb i Videbæk Kommune, hvor målsætningen ikke er opfyldt Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

18 I den efterfølgende tabel 6.2 er angivet forklaring til kolonnen Årsag. Årsag Beskrivelse 1 Spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. Sidstnævnte omfatter gårdbidrag og bidraget ved uhensigtsmæssig gylleudbringning 2 Spildevand fra dambrug 3 Spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger 4 Dårlig fysiske forhold 5 Okker 6 Manglende vandføring 7 Andet (f.eks. søpåvirket, forgiftning, dårlige passageforhold m.v.) 8 Årsag ukendt Tabel 6.2 Årsager til at målsætningen ikke overholdes i de angivne recipienter i tabel 6.1 En væsentlig årsag til at målsætningen ikke er overholdt, er spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger, som er årsagen i 4 vandløb. En anden væsentlig årsag til at målsætningen ikke er overholdt er, at vandløbenes fysiske forhold ikke er tilstrækkelige. Dette er årsagen i 17 af vandløbene. Kommunen er opmærksom på dette og har derfor gennem de senere år forbedret de fysiske forhold i vandløbene. Da de fleste vandløb er kommunale eller private er kommunen vandløbsmyndighed, hvorfor det er kommunens vedligeholdelse, tilsyn med vandløbene og vandløbsrestaurering, der skal forbedres. Tabel 6.1 viser, at der er 9 vandløb, hvor årsagen til manglende overholdelse af målsætningen sandsynligvis skyldes spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udløb. Når forbedring af rensningen ved de udpegede ejendomme i det åbne land er tilendebragt samt udbygning af bassiner m.v. på de regnvandsbetingede udløb, vil disse forhold ikke være til hinder for overholdelse af recipienternes målsætninger Søer Der er ingen målsatte søer i kommunen. 6.2 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Regnvandsbetingede udløb Renseanlæg Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

19 Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer Udyrkede arealer Atmosfærisk deposition Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er den dominerende kilde. Dette er nærmere beskrevet i Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr Den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til de danske kystvande er angivet i efterfølgende tabel. Kilde Kvælstof Fosfor [%] [%] Dyrkede arealer Naturlig baggrundsbidrag Punktkilder 5 28 Tabel 6.3 Samlet tilførsel til danske farvande i Samlet belastning fra regnvandsbetingede udløb I den efterfølgende tabel er vist den årlige belastning af de enkelte recipienter fra regnvandsbetingede udløb. Recipientnavn Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen COD N P Volumen COD N P Brejninggård Bæk 12% Egeris Mølleå 3% Feldbæk 5% Fiskbæk Bæk 1% Grøft til Pøhl Bæk 0% Grøft til Vorgod Å 6% Herborg Bæk 11% Lergrav ved Trøstrup 1% Pøhl Bæk 1% Pårup Bæk 5% Randbæk 3% Rimmerhus Bæk 0% Sandbækken 15% Tilløb til Videbæk Bæk 9% Videbæk Bæk 18% Vonå 0% Vorgod Å 11% Kommunen i alt 100% Tabel 6.4 Middelbelastning fra regnvandsbetingede udløb fordelt på de enkelte recipienter Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

20 I tabel 6.4 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til de samlede udledte/aflastede volumen i status. Denne viser, at de 5 største udledninger i status sker til Videbæk Bæk, Sandbækken, Brejninggård Bæk, Vorgod Å og Herborg Bæk. Disse belastes samlet med ca. 67% af kommunens samlede udledning fra regnvandsbetingede udløb. Ud fra tabel 6.4 kan det beregnes, at de årlige mængder fra regnvandsbetingede udløb vokser i plan. Vandmængderne stiger med ca. 13%, svarende til stigningen af det kloakerede areal. Stofmængderne falder derimod gennemsnitlig med ca. 22%. Dette skyldes, at der sker en rensning af vandet fra de regnvandsbetingede udløb ved anlæggelse af bassiner. 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledte mængder fra kommunens renseanlæg. Renseanlæg Årlig udledning fra renseanlæg i 2003 Andel Volumen COD N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Videbæk 57% Egeris 1% Fiskbæk 1% Fjelstervang 9% Grønbjerg 9% Rimmerhus 1% Spjald 12% Troldhede 5% Vorgod 5% I alt 100% Tabel 6.5 Samlet belastning fra renseanlæg i 2003 fordelt på de enkelte renseanlæg Tabel 6.5 viser naturligvis, at Videbæk Renseanlæg udleder den største mængde, da der er tilsluttet mest spildevand til dette. 6.5 Sammenligning af udledninger Summerne fra tabel 6.4 og 6.5 er opstillet i følgende tabel. Det skal bemærkes, at data fra de regnvandsbetingede udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er fra år Kilde Volumen COD N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnvandsbetingede udløb % % % % Renseanlæg % % % % Kommunen i alt % % % % Tabel 6.6 Middelbelastningen fra regnvandsbetingede udløb og fra renseanlæg i 2003 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

21 Tabel 6.6 viser, at renseanlæg udleder den største mængde vand og kvælstof, mens mængderne af COD og P fra renseanlæg og regnbetingede udløb er af samme størrelsesorden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

22 7 Kloakfornyelse 7.1 Målsætning For at forvalte kloakkens værdier bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Dermed kan problemerne udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for høje. Serviceniveauet kan sammenfattes i følgende overordnede målsætning for kloakken: Det er Videbæk Kommunes målsætning at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Videbæk Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Opnåelse af Regionplanens målsætning for recipienternes vandkvalitet søges fremmet ved begrænsning af indholdet af forurenende stoffer ved kilden samt ved effektiv rensning før udledning. Desuden søges grundvandskvaliteten sikret ved, løbende fornyelse af kloakken for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener pga. sammenbrud af ledninger eller overbelastning af kloaksystemet (f.eks. vand i kældre) skal minimeres. 7.2 Kloakfornyelse Videbæk Kommune påbegyndte i 1990 erne udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner. Genanskaffelsesværdien af kloakken er beregnet i forbindelse med opgørelse af kommunens fysiske aktiver. Genanskaffelsesværdien for kloakken er ca. 410 mio. kr. og renseanlæggene ca. 80 mio. kr. I den efterfølgende tabel er angivet ledningslængderne baseret på kommunens digitale data. Kloak Længde [km] Fælleskloak 62 Separatkloak - spildevand 32 Separatkloak - regnvand 37 Trykledninger 14 I alt 145 Tabel 7.1 Længde af kloakledninger Beregningerne i forbindelse med opgørelse af de fysiske aktiver viser, at der årligt skal investeres ca. 4,8 mio. kr. Dette betyder, at kloakken skal have en gennemsnitlig levetid på ca. 85 år. En længere levetid kan ikke forventes. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

23 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt regn- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse, herunder landbrug. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Videbæk Kommune forestår Byrådet anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat spildevandsanlæg, når anlægget ikke er optaget i spildevandsplanen som offentligt. Et privat spildevandsanlæg anlægges og drives af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spilde- og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spilde- og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Videbæk Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter for forholdene i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Videbæk Kommune er p.t. ca Der forventes en tilvækst i indbyggertallet på ca. 140 til ca indbyggere i år Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

24 Der er udlagt områder på i alt 156,6 ha til nye bydele i planperioden. Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 0 og detaljeret af kortbilagene 1 til 14 samt af tabel 4.1 i afsnit 4.3. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data Regnvandsbetingede udløb Ringkjøbing Amt har administrative retningslinier for dimensionering og udformning af bassiner på de regnvandsbetingede udløb, som er anvendt. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placeringen bliver ændret. Fælleskloak: Den væsentligste forurening fra fælleskloakkens overløbsbygværker er en æstetisk forurening med papir o.l., aflastning af organisk stof og e-coli bakterier. Nedbrydning af organisk stof kan give anledning til iltsvind og fiskedød. Hvor der sker aflastning til højt målsatte vandløb kan bassiner ofte med fordel etableres som kombibassiner. Et kombibassin består af to sammenhængende bassiner. Det ene bassin er et sparebassin (ofte lukket bassin), hvorfra vandet tømmes tilbage til kloakken efter nedbør. Fra sparebassinet er der aflastning til et større åbent recipientbassin. Gennem en neddrosling af afløbet tømmes recipientbassinet med en vandføring svarende til en naturlig afstrømning fra det åbne land. Fordelene ved et kombibassin, udover af beskytte recipienten, er bl.a., at den meget langvarige hydrauliske spidsbelastning af renseanlæg undgås. Separatkloak: Udløb fra separatkloak giver primært skadelige effekter i form af erosion, aflejring og evt. oversvømmelser i/ved vandløb. For at modvirke disse ulemper, skal der etableres recipientbassiner, således at der ikke sker en væsentlig ændring af de naturlige afstrømningsforhold i vandløbet. Alle bassiner skal udformes, så de fungerer som sand- og oliefang eller olieudskiller. Dvs., at de skal have et dykket og aflukkeligt afløb, der er let at afspærre. Herved kan uønskede udslip til recipienten formindskes og i mange tilfælde forhindres. I de tilfælde, hvor der ikke er problemer med erosion (f.eks. udledning til store vandløb), er det tilstrækkeligt med sand- og oliefang. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

25 8.1.4 Udledning af renset spildevand I Videbæk Kommune er der følgende kommunale renseanlæg med kapacitet større end eller lig 30 p.e.: Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Videbæk MBNDK Vorgod Å Egeris MBNK 250 Vorgod Å Fiskbæk MBNDK 200 Fiskbæk Bæk Fjelstervang MBNK 350 Feldbæk Grønbjerg MBNDK Pøhl Bæk Rimmerhus MBNK 200 Rimmerhus Bæk Spjald MBNDK Randbæk Troldhede MBNDK Pårup Bæk Vorgod MBNDK Vorgod Å I alt M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation, K = kemisk Tabel 8.1 Offentlige renseanlæg I kommunen er der følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. : Renseanlæg Type Kapacitet [p.e.] Recipient Arla Foods, Danmark Protein MBNDK Vorgod Å Arla Foods, Nr. Vium Mejeri MBNDKS Vorgod Å Arla Foods, Arinco MBNDK Vorgod Å Arla Foods, Troldhede MBNDKS Von Å Fjelstervang Farveri BNDKS Rimmerhus Bæk Jyllands Park Zoo Pileanlæg med nedsivning Fælles anlæg Røjkumvej Nedsivning - - Fælles anlæg Skråvejen Nedsivning - - M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation. K = kemisk, S = Sandfilter Tabel 8.2 Private renseanlæg over 30 p.e Slambehandling Slam fra alle kommunens renseanlæg transporteres til Videbæk Renseanlæg. Efter afvanding af slammet her, administrerer det fælleskommunale renovationsselskab ESØ 90 I/S bortskaffelsen af slammet, som p.t. er udbringning på landbrugsjord. Planlagte forhold Ingen. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

26 8.1.6 Tømningsordning Tømning af private bundfældningstanke udenfor kloakeret opland, foregår i dag på frivillig basis. Slam kan leveres frit på Videbæk Renseanlæg, som har modtagefaciliteter for dette. Hvis tømningen ikke foregår regelmæssigt, kan der f.eks. ske en uhensigtsmæssig forurening af vandløbene, som i værste fald er årsag til, at målsætningen ikke kan overholdes. Der indføres en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke fra 2005, som kommer til at gælde for hele kommunen. Det vil sandsynligvis reducere forureningen af nogle vandløb, således at målsætningen for disse vil blive overholdt Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor kommunen vil drøfte med grundejeren, om denne vil være interesseret i at nedsive regnvandet og dermed udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Udtræden kan kun ske efter frivillig aftale mellem grundejer og kommune. Grundejeren kan få et nærmere aftalt beløb for sin udtræden, som fastsættes af Byrådet. 8.2 Renseanlæg status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger Videbæk Renseanlæg Eksisterende belastninger Videbæk Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Videbæk, Herborg, Trøstrup, Laugesens Have A/S og sanitært spildevand fra mejerierne i Sønderup. Fra virksomheden ARINCO i Videbæk by modtages sanitært spildevand samt en del af virksomhedens procesvand. Planlagte ændringer og belastninger Der planlægges en udvidelse af kloakoplandene i Videbæk, og der planlægges en transportledning fra Opsund til Videbæk. Samlet i planperioden forventes belastningen at falde, da rensningen af procesvand fra virksomheden ARINCO forventes at ophøre ultimo Der vil fortsat ske en rensning af virksomhedens sanitære spildevand. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

27 8.2.2 Egeris Renseanlæg Eksisterende belastninger Egeris Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 250 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Egeris og Nr. Vium. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen Fiskbæk Renseanlæg Eksisterende belastninger Fiskbæk Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 200 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fiskbæk. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen Fjelstervang Renseanlæg Eksisterende belastninger Fjelstervang Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk materiale. Anlæggets kapacitet er på 350 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fjelstervang. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Anlægget planlægges nedlagt i 2005 og spildevandet transporteres til Vorgod Renseanlæg Grønbjerg Renseanlæg Eksisterende belastninger Grønbjerg Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Grønbjerg og Ørnhøj i Trehøje Kommune. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen Rimmerhus Renseanlæg Eksisterende belastninger Rimmerhus Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, kvælstof og fosfor. Anlæggets kapacitet er på 200 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Rimmerhus. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

28 8.2.7 Spjald Renseanlæg Eksisterende belastninger Spjald Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Spjald og Brejning Kirkeby. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen Troldhede Renseanlæg Eksisterende belastninger Troldhede Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Troldhede. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Ingen Vorgod Renseanlæg Eksisterende belastninger Vorgod Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, fosfor og kvælstof. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Vorgod, Barde og Vorgod Østerby. Slammet fra anlægget transporteres til Videbæk Renseanlæg. Planlagte ændringer og belastninger Det er planlagt, at spildevandet fra Fjelstervang transporteres hertil i Der er kapacitet til dette allerede nu. 8.3 Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med Videbæk først og de øvrige i alfabetisk orden ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Planlagte afløbsforhold Recipientbelastning Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

29 8.3.1 Videbæk Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Videbæk består af primært af separatkloak og nogen fælleskloak. Se kortbilag 1. Spildevandet renses på Videbæk Renseanlæg, som via lang ledning har afløb til Vorgod Å Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 81,0 256,9 337, Tabel 8.3 Oplande og spildevandsbelastning - Videbæk Planlagte afløbsforhold Kloakken er planlagt udvidet med 52,7 ha. Udvidelsen skal fortrinsvis ske i den nord- og sydøstlige del samt i den nordvestlige del af Videbæk til både bolig og erhverv. Se kortbilag 1. Recipientbelastning Efterfølgende tabel 8.4 viser de 34 regnvandsbetingede udløb i Videbæk by: Recipient Antal overløbsbygværker Antal regnvandsudløb Udløb på fælleskloak fra separatkloak I alt Uden bassin Med bassin Uden bassin Med bassin Herborg Bæk Sandbækken Videbæk Bæk Tilløb til Videbæk Bæk I alt Tabel 8.4 Regnvandsbetingede udløb fordelt på type og recipient - Videbæk [stk.] Amtet har konstateret, at målsætningen i Videbæk Bæk og Herborg Bæk ikke er overholdt pga. spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger. De nævnte vandløb i tabel 8.4 munder ud i Egeris Mølleå. Amtet har konstateret, at målsætningen i Egeris Mølleå ikke er overholdt bl.a. pga. regnvandsbetingede udløb. Tiltag: På separatkloakken skal der anlægges 11 stk. bassiner samt 1 stk. sand- og oliefang. På fælleskloakken skal der anlægges 3 stk. bassiner samtidig med, at der skal nedlægges 11 stk. overløbsbygværker. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

30 8.3.2 Brejning Kirkeby Eksisterende afløbsforhold Hele byen består af fælleskloak. Regnvandet fra Brejninggaard Skole ledes ikke til offentlig kloak. Se kortbilag 2. Spildevandet renses på Spjald Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 9,7 2,9 12, Tabel 8.5 Oplande og spildevandsbelastning Brejning Kirkeby Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning Der er ét regnvandsbetinget udløb fra Brejning Kirkeby. Dette er forsynet med et rørbassin for at beskytte Brejninggård Bæk. Tiltag: Ingen Egeris Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Egeris består primært af fælleskloak og nogen separatkloak. Se kortbilag 3. Spildevandet renses på Egeris Renseanlæg, som har udløb til Vorgod Å. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 11,1 2,1 13, Tabel 8.6 Oplande og spildevandsbelastning - Egeris I de kloakerede arealer indgår ejendomme i Nr. Vium, men ikke mejerierne i Sønderup, da det er privat kloak. Fra mejerierne afledes kun sanitært spildevand til offentlig kloak. Planlagte afløbsforhold Ingen. Recipientbelastning Der er tre regnvandsbetingede udløb fra Egeris. Der er ét udløb fra både fælles- og separatkloakken til Egeris Mølleå. Udløbet fra separatkloakken er forsynet med et vådt bassin inden udløbet Egeris Mølleå. Det andet udløb fra fælleskloakken er til Vorgod Å. Dette er forsynet med en hvirvelseparator. Der aflastes til renseanlæggets lagune inden udløb i Vorgod Å. Derudover er der tre private udløb. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr