Kortlægning af potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser

Transkript

1 Nyttiggørelse af bygge- & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne Kortlægning af potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser Rapport Marts 2015 Egernvej Frederiksberg Tlf Mail CVR

2 SAMMENFATNING Ressourceoptimering Med henblik på ressourceoptimering og opnåelse af miljømæssige og økonomiske fordele har Region Hovedstaden anmodet om at gennemføre en undersøgelse af mængder, tidsrammer, vilkår, karakter og genanvendelsespotentiale af jord og affald som genereres i regionens kvalitetsfondsbyggerier. Formålet med undersøgelsen er opfølgning af Region Hovedstadens Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling og kobling af genanvendelse af bygge- og anlægsaffald (B&A affald) og overskudsjord fra hospitalsbyggerierne til Region Hovedstadens bæredygtighedsværktøj Bæredygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed. Ressourceoptimering med hensyn til nyttiggørelse af B&A og overskudsjord handler om penge og miljø. Hensigten med nyttiggørelse af B&A affald og jord er forbundet med udfordringerne om, at reducere mængderne af bygge- og anlægsaffald, der genereres på projektet, at spare penge i forbindelse med håndtering, midlertidig deponering og transport af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord, at affaldsledelse bliver en del af den ydelse, projektet får fra både rådgiver og entreprenør, at spare penge og tid ved at saneringsproblematikker er undersøgt og tænkt med ind i projekterne fra start, at få så meget for pengene som muligt i forbindelse med entrepriseudbud ved at kunne opstille præcise ydelsesbeskrivelser og tildelingskriterier, at kunne indfri en del af målet om bæredygtighed i projekterne gennem en konkret nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord. Det skal her fremhæves, at ethvert genanvendelsesprojekt bør hvile på en konkret vurdering af lovmæssige, tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter, samt vurdering af risici som kan vise sig afgørende for, om genanvendelse vil være hensigtsmæssig. Derfor må de potentialer for nyttiggørelse mv. som er påpeget i denne rapport kun betragtes som kvalificerede bud fra og som input til miljøarbejdet i Region Hovedstaden. i

3 Undersøgelsen er gennemført af i perioden juli november 2014 på grundlag af forundersøgelser i og har omfattet : Opdatering af oversigt over materialestrømme på grundlag af kortlægning og status. Kortlægning af eksisterende modtageanlæg, projekter og andre interessenter med behov for substitution af råstoffer og jord. Indhentning af priser på kørsel, råstoffer, aflevering af affald, knusning af brokker samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder med en af Region Hovedstaden udpeget entreprenør. Opstilling af model for strømme af B&A affald, jord og råstoffer for hospitalsprojekterne med angivelse af økonomiske og miljømæssige forudsætninger og estimater. Opdatering af oversigt over materialestrømme Opdatering af oversigt af oktober 2013 over materialestrømme er sket ved indhentning af information fra de syv hospitalsprojekter suppleret med oplysninger fra møder med repræsentanter og rådgivere for de forskellige projekter. Det skal bemærkes, at kortlægning af materialestrømme har været begrænset af usikkerhed og mangel på data. Flere store projekter er ikke så langt fremme i planlægningen, at der foreligger endelige estimater af mængder af B&A affald og overskudsjord. Det gælder specielt for Nyt Hospital og Psykiatri Bispebjerg (HPB), samt opgørelse af behov for jord og råstoffer i projektet for Nyt Hospital Nordsjælland (NHN). Fokus på de store mængder Ligesom forundersøgelsen i 2013 sigter den opdaterede kortlægning og undersøgelse af genanvendelsespotentialet på de store mængder: Beton, tegl og overskudsjord samt til en vis grad asfalt. Der planlægges udførelse af nedrivningsarbejder på Rigshospitalet, Sct. Hans, og Bispebjerg i perioden Nedrivningsarbejderne på Rigshospitalet er så langt fremskredne, at det er for sent at medregne dette affald med i en integreret ressourcelogistik for regionen. Det er desuden usikkert om de nedrivningsarbejder, der planlægges udført på Bispebjerg i kan nå at komme i betragtning. Affald fra nedrivningsprojekterne på Sct. Hans påregnes håndteret lokalt. Herefter er der kun større mængder B&A affald fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg, der er interessante med hensyn til en fælles regional ressourcelogistik. Der er akut behov for afhændelse af store mængder overskudsjord fra Rigshospitalet og Herlev inden maj Der forventes overskudsjord fra Bispebjerg, eventuelt Rigshospitalet og Herlev, som kan tænkes nyttiggjort i Hillerød ved opførelsen af NHN. 1 Region Hovedstaden Nyttiggørelse af bygge- & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Forundersøgelse og forberedelse til seminar. Rapport, oktober ii

4 Med hensyn til affald fra nybyggeri og ombygning bibeholdes estimaterne i forundersøgelsesrapporten af oktober Affald fra nybyggeri og ombygning vurderes ikke umiddelbart at kunne substituere naturlige råstoffer i de nævnte kvalitetsfondsbyggerier. Model for regional nyttiggørelse af genanvendelsespotentialet Vurdering af muligheder og udfordringer går primært på optimering af transport og ressourcestrømme (grus, sten, jord m.v.) dvs. mulig matching som følger: Produktion af rene materialer fra nedrivninger på Bispebjerg kobles om muligt til behovet for naturlige råstoffer ved anlæg af Nyt Hospital Nordsjælland. Overskudsjord fra Rigshospitalet, Bispebjerg, evt. Herlev kobles om muligt til behov for udskiftning af jord og fyld på byggeplads for Nyt Hospital Nordsjælland. På grundlag af konkret prisinformation og beregnede transportafstande er der opstillet økonomiske og miljømæssige modeller for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord (se tabel 1 og kapitel 4). Ressourcepotentiale Den samlede mængde B&A affald er opgjort til ca t fordelt på nedrivning ca t, nybyggeri ca t og renovering/ombygning ca t. Det vurderes, at over 90 % af nedrivningsaffaldet udgøres af fraktionerne tegl, beton og asfalt, som kan genanvendes som grus og sten og substituere naturlige råstoffer. Genanvendelsespotentialet i betonbygninger og infrastruktur konstruktioner vurderes at ligge på 95 % %. Det samlede potentiale for genanvendelse af tegl, beton og asfalt er anslået til t, som angivet i tabel I. Byggeaffaldet fra nybyggeri og renovering/ombygning er en anden type affald med mange forskellige fraktioner, som er vanskeligere at genanvende og nyttiggøre. Det vurderes, at dette genanvendelsespotentiale er meget begrænset og, at det ikke kan nyttiggøres med fordel for regionens sygehusprojekter. Der foreligger konkrete oplysninger om estimerede mængder af overskudsjord fra Rigshospitalet, Herlev, Hvidovre. Det antages umiddelbart, at der vil forekomme store mængder overskudsjord fra Bispebjerg. Det forventes endvidere, at der er behov for udskiftning af betydelige mængder jord (pga. blød bund) og opfyldning i Hillerød, men mængdeopgørelser foreligger ikke pt. COWI, som er rådgiver for NHN, sigter på fuld jordbalance. Som grundlag for en nærmere vurdering af ressourcepotentialet gives i tabel I en kortfattet vurdering af muligheder for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord inden for rammerne af de syv regionale hospitalsprojekter dvs. matching mellem affaldsproduktion og ressourcebehov. iii

5 Matching og ressourceoptimering Forudsætningerne for matching af behov for bortskaffelse af B&A affald og efterspørgsel af B&A råstoffer bunder primært i økonomi og til en hvis grad også i bæredygtighed. Projekt Periode B&A Jord Mulighed for nyttiggørelse År t m 3 RIGSHOSPITALET: Bygning 34, Nedrivningsarbejder er i gang, ingen mulighed for regional matching. Nordfløj skal afhændes jan-feb 2015 resten m 3 HERLEV: Fremskudt anlægsarbejde Sterilcentral, infrastruktur m.v. HVIDOVRE: kan evt. genanvendes i Hillerød. Ingen muligheder for regional matching. Eksterne bortskaffelsesmuligheder er undersøgt.? Mulighed for genanvendelse som substitution for grus i Hillerød. Ny akutmodtagelse Jord afhændes lokalt. BISPEBJERG: Bygning 15, 19B, 13, 14,47,48 Bygning 50, 51, 52, kælder Beton og tegl. Mulighed for genanvendelse som substitution for grus til midlertidig belægninger, arbejdsveje m.v. i Hillerød Beton. Mulighed for genanvendelse som substitution for bundsikring af P-pladser i Hillerød. Rest. bygninger Beton og tegl. Overvejes nærmere, når det bliver aktuelt. Div. infrastruktur Beton og asfalt. Evt. mulighed for substitution af grus i Hillerød ifm. sene anlægsarbejder. P-hus, lab., logistik ? Muligt match med behov for jord i Hillerød Somatik og Psykiatri, ? Muligt match med behov for jord i Hillerød. ombyg. HILLERØD: Nybyggeri ? Størst mulig nyttiggørelse på stedet. Resten søges nyttiggjort eksternt. SCT. HANS: Fire bygninger Beton, tegl og Jord nyttiggøres på stedet eller Infrastruktur m.v lokalt. GLOSTRUP: Nyttiggøres lokalt. N-hus, ombygning, infrastruktur I alt Tabel I. Estimeret råstofpotentiale og skønnede muligheder for nyttiggørelse af B&A råstoffer og overskudsjord. Når vi taler om nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord handler bæredygtighed om følgende parametre, som kan kvantificeres og måles: Minimering af mængder B&A affald og jord. Maksimering af genanvendelse af B&A affald og jord, og substitution af naturlige råstoffer. iv

6 Minimering af energiforbrug, kw eller forbrug af dieselolie. Minimering af CO 2 emission, som er en funktion af energiforbruget. De helt centrale parametre for at kunne bedømme og sammenligne bæredygtigheden med hensyn til optimeret ressourcelogistik og logistikken i traditionel nedrivning er mængder og transportafstande. Dertil kommer en række miljøparametre, som kan have en mere eller mindre direkte indflydelse på ressourcelogistikken og præferencer af alternative løsninger, fx støj, støv, vibrationer, trafik, gener, slid på veje m.v. Der er opstillet scenarier med alternative løsninger for håndtering af B&A affald og jord fra HPB (Bispebjerg) med forskelige muligheder for aflevering af B&A affald og jord og nyttiggørelse under byggeriet af NHN (Nyt Hospital Nordsjælland). Vi ser i det følgende på to modeller for nyttiggørelse af B&A affald fra Bispebjerg: Traditionel ressourcelogistik: Bortskaffelse af B&A affald til eksterne anlæg uden nyttiggørelse i Hillerød, lige som det er sket med B&A affald fra Rigshospitalet ved nedrivningsarbejder i Optimeret ressourcelogistik: Nyttiggørelse af B&A affald i Hillerød (NHN) og substitution af naturlige ressourcer. B&A råstoffer fra HPB Bispebjerg til NHN Hillerød - konkret eksempel Bygning 50, 51, 52 og efterladt kælder til bygning 15 antages at skulle nedrives i , hvor man som planlagt forventes at gå i gang med byggeriet til NHN i Hillerød. Der kan her være mulighed for en tidsmæssig matching af B&A råstoffer med efterspørgsel af sten og grus fra NHN. Figur I. Skitse visende fire scenarier for bortskaffelse og nyttiggørelse af beton fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg, bygning 50, 51 og 52. v

7 Den samlede nedrivningsentreprise skønnes at omfatte ca t B&A affald med et råstofpotentiale på 90 %, svarende til ca t beton. Som et regningsmæssigt eksempel antages i tabel II en samlet mængde ren, letarmeret beton til genanvendelse på t. Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Kr./t Kr. Scenarium, ydelse Kr./t Kr. A. Køge Havn C. Knusning i Kallerup Transport Bispebjerg Køge, 46 km, t Afgift Køge Jorddepot 60, Transport Bispebjerg- Kallerup, 26 km, t 48, , Knusning m.v., Kallerup 68, Bortskaffelse 500 t 60, Levering af t 0/32 Stabilgrus k. II til Hillerød 89, Transport Kallerup Hillerød t 38, Kvalitetssikring, kontrol og prøver I alt I alt B. Nordhavn m.fl. D. Knusning i Hillerød Transport Bispebjerg Selinevej el. Nordhavn t inkl. afgift Levering af t 0/32 Stabilgrus k. II I Hillerød 65, Transport Bispebjerg - Hillerød t Knusning m.v., Hillerød, inkl. anstilling t 89, Bortskaffelse 500 t frasorteret materiale 48, , , Kvalitetssikring, kontrol og prøver, administration m.v. I alt I alt Tabel II. Eksempel på økonomi ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af t bygningsaffald fra Bispebjerg til substitution af t naturlige råstoffer under anlæg af NHN i Hillerød. For eksempel D forudsættes, at der kan opnås tilladelse til opstilling af mobilt knuseanlæg ved NHN. For C og D gælder endvidere, at der skal gennemføres kvalitetssikring af materialerne, som er indregnet i priserne. vi

8 Følgende scenarier for bortskaffelse og genanvendelse af beton fra Bispebjerg, som skitseret på figur I er vurderet: A. Transport til Køge Jorddepot og anvendt som fyld i udvidelse af havneareal, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. B. Transport til Nordhavn eller Selinevej, evt. et helt tredje modtageanlæg, til knusning og videresalg, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. C. Transport til knuseanlæg i Kallerup Grusgrav, transport af knuste materialer til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød. D. Transport til oplagsplads (ressourcecenter) på NHN-arealet i Hillerød, knusning ved anvendelse af lejet anlæg, midlertidig oplagt og genanvendt på stedet. Økonomisk vurdering Økonomien i nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald afhænger af den samlede besparelse af omkostningerne ved bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg og omkostninger ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige råstoffer til opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød fremgår af tabel II. Regneeksemplet i tabel II viser, at scenarium D Knusning og genanvendelse i Hillerød er den billigste løsning, medens C, knusning eksternt er den dyreste løsning. Forskellen mellem de to traditionelle løsninger (A og B) er marginal og valg af løsning vil i praksis afhænge af konkrete forhandlinger. Forskellen mellem traditionel og optimeret ressourcelogistik er ca kr. Heri er medregnet 5 % frasorterede materialer under nyttiggørelsesprocessen. På længere sigt, efter trimning af genanvendelsesprocesserne og den hermed forbundne planlægning og administration m.v. samtidig med at nyttiggørelsen af en større mængde B&A affald, antages at lønsomheden øges. Det gælder såvel for nedrivning af bygningerne 50, 51 og 52 (det konkrete eksempel) som den senere nedrivning af bygning 7 m.fl. i med genanvendelsespotentiale på ca t, hvor der evt. kan åbnes muligheder for genanvendelse af B&A til de sidste anlægsarbejder omkring NHN. Miljømæssig vurdering - bæredygtighed De miljømæssige belastninger omfatter energiforbrug, emissioner af CO 2 og NO x, trafikgener, uheldsrisici, støv, støj og vibrationer. Dertil kommer omkostninger til slid af veje. De dominerende og mest sammenlignelige parametre er transportafstande, mængder, energiforbrug og CO 2 emission. Resultatet af undersøgelserne indikerer, at scenarium A har det største dieselforbrug og CO 2 emission. Herefter følger scenarium C og B, medens D ligger lavest. En sammenfatning over resultaterne og procentvise forskelle i forhold til lavest niveau fremgår af tabel III. vii

9 Scenarium Diesel, l CO 2, kg % forskel CO 2 A. Køge Havn ,5 B. Nordhavn ,2 C. Kallerup ,1 D. Hillerød Tabel III. Resultater af beregninger af dieselforbrug og CO 2 udslip ved de fire scenarier for nyttiggørelse af t betonbrokker fra nedrivning af bygningerne 50, 51 og 52 på Bispebjerg. Overskudsjord fra HPB Bispebjerg til NHN Hillerød konkret eksempel I forbindelse med udgravning til nye bygninger Laboratorie og Logistikbygning start 2015, Ny Somatik og Ny Psykiatri med start i forudses behov for bortskaffelse af overskudsjord. Byggeri af Nyt Hospital Nordsjælland planlægges påbegyndt i Forudsat at NHN har behov for ekstern tilførsel af jord vil det være nærliggende at se på mulighederne for flytning af jord fra Bispebjerg til Hillerød (ultimo 2014 foreligger ikke overblik over evt. jordbehov på NHN og COWI arbejder på en fuldstændig jordbalance). Vi ser på to modeller for flytning af jord fra Bispebjerg til genanvendelse i Hillerød: Traditionel ressourcelogistik: Bortskaffelse af jord til eksterne anlæg uden nyttiggørelse i Hillerød i forbindelse med udskiftning og udgravning af jord. Optimeret ressourcelogistik: Nyttiggørelse af jord i Hillerød i forbindelse med udskiftning af jord, landskabsregulering/klimasikring mv. Det samlede behov for flytning af jord samt kvalitet og typer er ikke kendt ultimo Som et regningsmæssigt eksempel antages en samlet mængde ren jord egnet til indbygning i NHN på t. viii

10 Figur II. Skitse visende fire scenarier for flytning og genanvendelse af overskudsjord fra projekt HPB Bispebjerg. Følgende scenarier for flytning af jord fra Bispebjerg til Hillerød, som skitseret på skitseret på figur II, er vurderet: A. Transport til Køge Jorddepot og anvendt som fyld i udvidelse af havneareal, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. B. Transport til Nordhavn eller et helt tredje modtageanlæg fx aktuelt støjvold-projekt i regionen. Traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. C. Transport til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød, substitution af behov for jord. D. Transport til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød, substitution af behov for jord kombineret med bortkørsel af udskiftet jord på NHN grunden. ix

11 Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Kr./t Kr. Scenarium, ydelse Kr./t Kr. A. Køge Havn C. Hillerød Genbrug Transport Bispebjerg til Køge t 60, Transport Bispebjerg- Hillerød t 48, Afgift 20, Meromkostninger til 20, Mellemdepot, prøver, myndighedsgodkendelser administration m.v. Levering af t 20, genbrugsjord NHN I alt I alt B. Nordhavn D. Hillerød kombineret løsning Transport t 20, Transport Bispebjerg- Hillerød t Afgift 46, Meromkostninger til Mellemdepot, prøver, myndighedsgodkendelser m.v., skønnet Levering af t genbrugsjord 20, Fordel ved kombination med transport /bortskaffelse af udskiftet jord. Nærmere vurdering er påkrævet. 48, , ?? I alt I alt? Tabel IV. Eksempel på samlet ressourceøkonomi ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af t overskudsjord fra Bispebjerg under anlæg af NHN i Hillerød. Økonomisk vurdering Økonomien i flytning og genanvendelse af jord afhænger af den samlede besparelse af omkostningerne ved bortskaffelse af overskudsjord fra Bispebjerg og omkostninger ved substitution af jord fra andre kilder til opførelse af NHN i Hillerød. Pris for levering af jord til NHN vil afhængige af markedsforholdene på det pågældende projekttidspunkt, jord kan i billigste tilfælde leveres omkostningsfrit til NHN, omvendt er der ikke vished for, at der på markedet vil være egnet jord på det tidspunkt, hvor NHN har behov. x

12 Resultaterne i tabel IV viser, at scenarium C er den billigste løsning sammenlignet med A og B. Der er tale om en forskel i forhold til scenarium C på henholdsvis 47 % og 26 %. Miljømæssig vurdering - bæredygtighed Der anvendes samme grundlag for vurdering forbrug af diesel og udledning af CO 2 som tidligere anvendt (tabel III) i beregning af genanvendelsen af B&A affald. Resultatet af undersøgelserne indikerer, at scenarium A har det største dieselforbrug og CO 2 emission. Scenarium C og B ligger som henholdsvis 2 og 3, mens scenarium D ikke kan vurderes. En sammenfatning over resultaterne og procentvise forskelle i forhold til lavest niveau fremgår af tabel V. Scenarium Diesel, l CO 2, kg % forskel CO 2 A. Køge Havn ,8 B. Nordhavn ,7 C. Hillerød Tabel V. Resultater af beregninger af dieselforbrug og CO 2 udslip ved de tre scenarier for fjernelse af overskudsjord fra Bispebjerg til hhv. Køge havn, Nordhavnen og NHN i Hillerød. Konklusioner Med henvisning til Region Hovedstadens bæredygtighedskrav og udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord er de overordnede konklusioner af undersøgelserne sammenfattet i boks på næste side. Teknisk set er det muligt at udnytte ressourcepotentiale for så vidt angår nedknust bygningsaffald til substitution af naturlige råstoffer i et vist omfang. Det gælder bidrag til materialer i bundsikring, bærelag under P-pladser og befæstede arealer samt fyld ved fundamenter, i kabelgrave og render med forsyningsledninger m.v. Tekniske specifikationer og standarder for beton og grusmaterialer rummer muligheder for genanvendte materialer. I Miljøstyrelsens arkiv kan der hentes detaljeret teknisk dokumentation. Anbefalinger 1. Ad. Nedrivningsprojekt Rigshospitalet Indsamling af erfaringer om udtagning af mursten til genbrug, herunder monitering af nedrivningsarbejdet og arbejdsprocesser. 2. Ad Nedrivningsprojekter Bispebjerg Udnyttelse af de forestående nedrivningsprojekter på Bispebjerg i til undersøgelser, erfaringsindsamling og demonstrationsprojekter med sigte på implementering af optimeret ressourcelogistik under de efterfølgende nedrivningsarbejder fra 2017 til xi

13 3. Ad Ressourceoptimering, B&A råstoffer fra HPB til NHN Opgørelse over mængder af byggeaffald, som forventes at fremkommes under de forestående nedrivningsprojekter på Bispebjerg. Opgørelse af behov for sand og grus til befæstelser, midlertidige byggeveje etablering af parkeringspladser, som kan tænkes dækket af B&A råstoffer fra HPB. Undersøgelse af de konkrete muligheder for matching og optimeret ressourcelogistik med hensyn til nyttiggørelse af B&A affald fra HPB. 4. Ad Ressourceoptimering, overskudsjord fra HPB til NHN Klassificering og opgørelse over mængder af overskudsjord, som forventes at fremkomme under de forestående bygge- og anlægsprojekter på Bispebjerg, Opgørelse af behov for ekstern levering af jord og hvilke typer jord og kvaliteter. Undersøgelse af de konkrete muligheder for matching og optimeret ressourcelogistik med hensyn til nyttiggørelse af overskudsjord fra HPB. 5. Ad Bortskaffelse af overskudsjord fra HPB Undersøgelse af de fremtidige muligheder i Region Hovedstaden for at flytte jord fra Bispebjerg og evt. genanvende jorden på NHN i Hillerød. 6. Ad Udbud og kontrahering af entrepriser med nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord Udarbejdelse af rammebetingelser, særlige betingelser (SB) særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) m.v. omhandlende de specifikke forhold relateret til genanvendelsesprocesser. Undersøgelse og vurdering af spørgsmål om ansvar og risiko i forbindelse med genanvendelsesprocesserne. 7. Ad Affaldsledelse Indsats inden for affaldsledelse og minimering af affald under nybygger og ombygning. 8. Ad Information og uddannelse Indsats til fremme af uddannelse, information, erfaringsopsamling og gensidig vidensudveksling mellem de enkelte projekter. xii

14 Økonomisk gevinst. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer og genbrugsjord reduceres udgifter til indkøb af naturlige råstoffer samtidig med, at der spares omkostninger til bortskaffelse af materialer til modtageanlæg, inklusiv reduktion af omkostninger til transport. Populært sagt er der tale om en udpræget win-win case. Den økonomiske gevinst forudsætter kvalitetssikring af materialerne, således at risici for forurenede materialer imødegås. Det er påvist, at der ved genanvendelse af t B&A affald kan opnås en samlet besparelse af størrelsesorden kr. svarende til en prisreduktion på ca. 35 % af omkostningerne ved traditionel bortskaffelse. Ved flytning og genbrug af t overskudsjord er der beregnet en samlet besparelse på kr. svarende til ca. 21 %. Reduktion af miljøbelastninger. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer reduceres det samlede transportbehov og hermed CO 2 og energiforbrug samt slid på veje m.v. Trafikbelastningen på lokalsamfundet reduceres og dermed reduceres også risiko for ulykker. På grundlag af sammenlignende beregninger af fire scenarier for henholdsvis genanvendelse af B&A affald og genbrug af jord kan der opnås besparelser transport (tons kilometer), forbrug af diesel (l) og CO 2 udledning (kg) op til 150 % i forhold til de traditionelle scenarier, afhængig af de valgte modtageanlæg, ca % besparelse i forhold til modtageanlæg i Nordhavn, og ca % i forhold til modtageanlæg i Køge. Realisering af Region Hovedstadens målsætninger for bæredygtighed. Genanvendelse af byggeaffald er koblet til Region Hovedstadens bæredygtighedskriterier. Det er eftervist, at en øget indsats på genanvendelsesområdet med hensyn til byggeaffald og jord vil bidrage stærkt til realisering af Region Hovedstadens strategiske målsætning for bærdygtighed, og dermed fremme den miljøpolitiske politiske profil af de syv kvalitetsfondsbyggerier. Demonstration og trendsætning. Gennemførelse af en overordnet plan for nyttiggørelse af byggeaffald og jord samt optimering af ressourcerne som et demonstrationsprojekt i storformat Fyrtårnsprojekt vil bane vejen for en bedre forståelse af mulighederne for genanvendelse af B&A affald og dermed bidrage til økonomiske og miljømæssige gevinster på længere sigt i såvel Region Hovedstaden som på landsplan. Nedrivningsarbejder på Bispebjerg og nedrivning af fire bygninger på Skt. Hans vurderes som velegnede projekter til demonstrationsformål med hensyn til genbrug af mursten og fremme af kvaliteten i genanvendelsen af B&A affald og overskudsjord, samt fremme af de nødvendige mekanismer for markedsføring af genanvendte produkter (B&A råstoffer) og genbrugsjord. Boks. Udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord med undersøgelsens overordnede konklusioner. xiii

15 Forslag til demonstrationsprojekter Med henvisning til Region Hovedstadens Bæredygtighedsstrategi og Miljøministeriets Ressourceplan for affaldshåndtering foreslås udførelse af demonstrationsprojekter i forbindelse med de forestående nedrivningsprojekter. Formålet med demonstrationsprojekterne skulle i givet fald være, at fremme genanvendelse til nytte og fordel for Region Hovedstaden og de enkelte hospitalsprojekter med hensyn til økonomi og bæredygtighed. 1. Forslag til mindre demonstrationsprojekter Nedrivning af teglstenbygninger og udtagning af hele sten med henblik på rensning og genbrug, herunder udnyttelse af erfaringerne fra nedrivning af bygninger på Rigshospitalet. Genanvendelse af et mindre parti brokker, fx t (10-20 læs) til knusning i Hillerød og nyttiggørelse i prøvestrækning i befæstelse af parkeringsareal i Hillerød (NHN). Demoprojektet skal omhandle undersøgelse af kvalitet, renhed, tekniske specifikationer og styrkeprøvning efter indbygning i prøvestrækning. 2. Nedrivning på Skt. Hans og nyttiggørelse af B&A affald og jord Region Hovedstaden og Copenhagen Cleantech Cluster (CLEAN) har indledningsvis i december 2014 drøftet muligheden for samarbejde om genanvendelse af B&A affald. Hvis det findes hensigtsmæssigt og realiserbart inden for projektrammerne kunne et samarbejdsprojekt evt. baseres på de fire bygninger på Skt. Hans, som forventes at skulle nedrives fra Her vil det være hensigten, at monitere og optimere genanvendelsespotentialet i bygningerne med henblik på nyttiggørelse i et konkret projekt i Roskilde, evt. i samarbejde med Roskilde kommune. 3. Stabilisering af jord til befæstelser for P-pladser m.v. på NHN Vejdirektoratet har udviklet metoder til kalkstabilisering af jord og stabilisering af jord med B&A affald. Det foreslås, at der snarest udføres mindre demonstrations-projekter med henblik på implementering under start af de store projekter med udgravning for ny somatik og ny psykiatri på Bispebjerg samtidig med forberedelse af byggeplads i Hillerød. Desuden henvises til tre demonstrationsprojekter som Region Hovedstaden 2, har foreslået: Forslag 1 Landskabsregulering / Klimasikring af NHN Demonstrationsprojekt for klimasikring gennem landskabsmodellering skal tilgodese både hospitalsprojektet og lokalområdet ved brug af (udefrakommende) overskudsjord. 2 Notat fra Enhed for Klima og Ressourcer, dateret 8. december 2014 xiv

16 Forslag 2 Udnyttelse af stabiliseret overskudsjord i veje og P-arealer På Nyt Hospital Hillerød skal udlægges betydelige arealer til interne veje mv., alene arealet til P-pladser andrager ca m 2. Som underlag for disse arealer skal benyttes betydelige mængder af stabilgrus og/eller genbrugsstabil, med resulterende behov for råstofindvinding og udlæg af arealer til råstofformål. Med baggrund i tekniske behov og krav undersøges det, om det med økonomisk og miljømæssig fordel er muligt, at substituere primære råstoffer med (stabiliseret) overskudsjord f.eks. fra andre hospitalsprojekter. I bekræftende fald etableres udvalgte veje/p-arealer ved brug af stabiliseret overskudsjord og der etableres et overvågningssystem som (i kortere årrække) kan monitere dels evt. sætninger mv., og dels evt. påvirkning af omgivende miljø (jord og grundvand koblet til hydrologisk model). Forslag 3 Sæsonlager for varme (damvarmelagring/thermal hydro storage) Hospitaler bruger generelt store mængder energi, herunder til opvarmning og køling. For Nyt Hospital Hillerød undersøges det, om der med driftsøkonomisk og klimamæssig fordel kan etableres et anlæg til sæsonlagring af varme (overskudsvarme fra køling i hospitalet, solvarme, overskydende vindenergi). Varmelageret kobles evt. til det lokale fjernvarmenet, således at der opnås en optimal driftsøkonomi og forsyningssikkerhed. Varmelageret udformes som en kolossal varmtvandsbeholder (jf. erfaringer fra bestående anlæg i Marstal, Dronninglund og Vojens) i form af et vandbassin omkranset af jordvolde og forsynet med varmeveksler og et flydende, isolerende låg. xv

17 INDHOLD SAMMENFATNING... I Ressourceoptimering... i Ressourcepotentiale... iii Matching og ressourceoptimering... iv Konklusioner... xi Anbefalinger... xi Forslag til demonstrationsprojekter... xiv INDHOLD... XVI 1. INDLEDNING Opfølgning af forundersøgelse Opgave Grundlag, forudsætninger og rammer Gennemførelse Rapport KORTLÆGNING Det Nye Rigshospital Nyt Hospital Herlev Nyt Hospital Hvidovre Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Nyt Hospital Nordsjælland Ny Retspsykiatri Sct. Hans Nyt Hospital Glostrup Sammenfatning af estimerede mængder RESSOURCEPOTENTIALE Opgørelse af ressourcepotentialet Muligheder for nyttiggørelse af B&A ressourcer og jord MATCHING OG RESSOURCEOPTIMERING Modtageanlæg for B&A affald og jord m.v Prisoplysninger Miljødata xvi

18 4.4 B&A affald fra Bispebjerg til Hillerød B&A råstoffer fra Bispebjerg til Hillerød - konkret eksempel Overskudsjord fra Bispebjerg til Hillerød Konkret eksempel Fordeling af omkostninger og risici KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Undersøgelsens resultater Anbefalinger Forslag til demonstrationsprojekter TILLÆG I REFERENCER TILLÆG II DEFINITIONER OG FORKORTELSER TILLÆG III INTRODUKTION TILLÆG IV FRA AFFALD TIL RÅSTOF - BAGGRUNDSNOTAT Fælles værdi Principper for håndtering af B&A affald Principper for håndtering af overskudsjord Fra affald til råstof Risikostyring TILLÆG V OVERSIGT OVER MODTAGEANLÆG TILLÆG VI PRISINFORMATION... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. xvii

19 1. INDLEDNING 1.1 Opfølgning af forundersøgelse I 2013 gennemførte Region Hovedstaden forundersøgelser af mulighederne for nyttiggørelse af bygge- & anlægsaffald (B&A affald) og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. På grundlag af forundersøgelsesrapport 3, oktober 2013, og seminar hos Region Hovedstaden d. 8. november 2013, har i efteråret 2014 gennemført supplerende kortlægning og undersøgelse af mulighederne for nyttiggørelse 4 af B&A affald og overskudsjord fra regionens hospitalsbyggerier. 1.2 Opgave Med henblik på ressourceoptimering og opnåelse af miljømæssige og økonomiske fordele har regionen ønsket, at få klarlagt mængder, tidsramme, vilkår, karakter og genanvendelsespotentiale for jord og affald som genereres i regionens hospitalsbyggerier. I henhold til aftale mellem Region Hovedstaden, Center for Regional udvikling (CRU) og af 2. juli 2014 har opgaven omfattet: Opdatering af foreliggende kortlægning af hospitalsprojekternes overskudsjord samt B&A affald. Konkretisering af potentialet for genanvendelse, herunder økonomiske besparelser. 1.3 Grundlag, forudsætninger og rammer Nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord 3 Region Hovedstaden. Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Forundersøgelse og forberedelse til seminar, rapport af, oktober Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Genanvendelse af B&A affald og jord er en form for nyttiggørelse. (Affaldsbekendtgørelsen, Kap

20 En sammenfatning af udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord i Region Hovedstadens syv hospitalsprojekter opstillet i boks 1, jf. forundersøgelsesrapporten. Økonomisk gevinst. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer og genbrugsjord reduceres udgifter til naturlige råstoffer samtidig med, at der spares omkostninger til bortskaffelse af materialer til modtageanlæg, inklusiv reduktion af omkostninger til transport. Populært sagt er der tale om en udpræget win-win case. Reduktion af miljøbelastninger. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer reduceres det samlede transportbehov og hermed CO 2 og energiforbrug samt slid på veje m.v. Trafikbelastningen på lokalsamfundet reduceres og dermed reduceres også risiko for ulykker. Realisering af Region Hovedstadens målsætninger for bæredygtighed. Genanvendelse af byggeaffald er koblet til en række formål og krav til bæredygtighedskriterier, som præsenteret under Region Hovedstadens rammer i afsnit 1.3. En øget indsats på genanvendelsesområdet med hensyn til byggeaffald og jord vil bidrage stærkt til realisering af Regionens strategiske målsætning for bærdygtighed, og dermed fremme den politiske anseelse af de syv kvalitetsfondsbyggerier. Demonstration og trendsætning. Gennemførelse af en overordnet plan for nyttiggørelse af byggeaffald og jord samt optimering af ressourcerne som et demonstrationsprojekt i storformat Fyrtårnsprojekt vil bane vejen for en bedre forståelse af mulighederne for genanvendelse af B&A affald og dermed bidrage til økonomiske og miljømæssige gevinster på længere sigt i såvel Region Hovedstaden som på landsplan. Boks 1. Udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord. Den fulde udnyttelse af genanvendelsespotentialet forudsætter match mellem produktion af bygningsaffald og overskudsjord og et konkret behov for materialerne. Det gælder således om at få en ressourcekabale til at gå op. Dette kræver en nærmere analyse af de planlagte nedrivnings- og byggeprocesser på hospitalerne, med særlig fokus på projekterne på Rigshospitalet og Bispebjerg. Det fagligt generelle grundlag for undersøgelsen af mulighederne for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord er beskrevet i Tillæg IV Fra affald til råstof baggrundsnotat, som også giver grundlaget for de anvendte modeller i undersøgelsen. Den overordnede barriere for den fulde udnyttelse af genanvendelsespotentialet er af tids- og planlægningsmæssig karakter, idet nedrivningsprodukterne genereres typisk med en tidsmæssig forskydning i forhold til behovet for genanvendelse på stedet. Dvs. at materialerne fra de store nedrivningsarbejder på Rigshospitalet og Bispebjerg kræver plads til midlertidig deponering og nedknusning før en mulig genanvendelse er aktuel. Det er ønskeligt at udnytte mængderne af overskudsjord. Det gælder især overskudsjord fra Det Nye Herlev Hospital, hvor der er et akut behov for bortskaffelse af ca m 3 2

21 afgravet jord. Det er nødvendigt at undersøge mulighederne i Regionen, herunder mulighederne i andre projekter, for at udnytte jorden til fyld eller naturopretning. I den forbindelse vil der antagelig være behov for midlertidige depoter, hvor entreprenører kan aflæsse og hente jord til fordelagtige priser. Der skal i denne forbindelse henvises til indhøstet viden og erfaringer fra projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering 5. Der er således mange udfordringer, som kræver nærmere opmærksomhed, fx Planlægning af nedrivningsarbejder og opgørelse af mængder bygningsaffald og afgravet jord i god tid. Opgørelse af behov for ressourcer samt overvejelser af muligheder for genanvendelse af materialerne på stedet, på et andet hospitalsprojekt eller et helt tredje sted i regionen. Opstilling af rammebetingelser, herunder tekniske specifikationer for kvalitet og renhed af materialerne, for både nedrivningsentreprenører og byggeentreprenører for produktion og udnyttelse af genanvendte ressourcer. Oplysning af alle parter og formidling af viden om, at udnyttelse af genanvendte byggematerialer og ressourceoptimering medfører konkrete besparelser i projektøkonomien. Det afgørende økonomiske incitament ligger i kombinationen af både genanvendelse og substitution af råstoffer samt den hermed forbundne reduktion af transportbehov - og ikke blot særskilte besparelser i affaldshåndteringen og leverancer af naturlige råstoffer. Tilvejebringelse at midlertidige pladser til knusning og mellemdeponering af brokker og knuste materialer. Formidling af viden og erfaringer om affaldshåndtering, genanvendelse og ressourceoptimering mellem parterne i de syv hospitalsprojekter. Håndtering af jordstrømmen kræver en særlig planlægning og faciliteter til deponering af jord i forskellige kvaliteter/forureningsklasser. Der henvises til Region Hovedstadens Råstofplan 2012 og projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Affaldsledelse Ved affaldsledelse forstås generelt økonomisk og miljømæssig optimering af affaldshåndtering i byggeri og anlægsvirksomhed, dvs. minimum produktion og maksimal genanvendelse af B&A affald. Med henvisning til Region Hovedstadens bæredygtigheds- 5 Projekt Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering udføres af Region Hovedstaden i samarbejde med Bygherreforeningen, NIRAS og Grontmij

22 værktøj Bærdygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed opstilles eksempel på formål og krav til affaldsledelse på en byggeplads, som angivet i tabel 1. Formål Krav Organisation, ledelse og ansvar Minimere materialeforbrug. Bygherren udpeger en person, der er ansvarlig for affaldshåndtering. Affaldsindsamling og håndtering skal koordineres På byggepladser med flere entreprenører skal der etableres fælles ordning for indsamling og bortskaffelse af affald. Projektet skal gennemgås for at sikre, at der ikke anvendes unødvendige materialemængder. Gennemgangen skal dokumenteres ved et notat. Muligheden for at få afpassede materialemængder (præfabrikation, tilskårne materialer m.m.) til byggepladsen skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde over for bygherren. Der skal udarbejdes en plan for minimering af affald fra emballage. Minimere spild. Byggepladsaffald må højst udgøre 1,5 % af de forbrugte mængder Fremme genbrug/genanvendelse Muligheden for at genanvende materialer i forbindelse med ombygning og renovering skal undersøges. Resultatet skal som minimum præsenteres på et møde over for bygherren. De materialer, der anvendes i projektet, skal kunne genbruges eller genanvendes. Kan dette ikke overholdes, skal årsagen dokumenteres Sikre kildesortering Der skal afsættes tilstrækkeligt plads til kildesortering på byggepladsen. Byggeaffald skal kildesorteres i følgende rene fraktioner, jf. Affaldsbekendtgørelsen: 1) Farligt affald 2) Emballageaffald 3) Affald til materialenyttiggørelse fx gipsplader, metal, elektronik, træ m.v. 4) Forbrændingsegnet affald 5) Deponeringsegnet affald Tabel 1. Formål og krav som kobler til genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, jf. Bæredygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed modificeret. Strategisk niveau på tværs af pro- Operationelt niveau for det enkelte 4

23 Målsætning jekterne Størst mulig nyttiggørelse af det samlede ressourcepotentiale fra nedrivning af eksisterende bygninger og veje til substitution af naturlige ressourcer i forbindelse med gennemførelse af alle hospitalsprojekter. Størst mulig nyttiggørelse af overskudsjord fra alle projekter ved intern eller ekstern genanvendelse. Mindst mulig affald fra nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. projekt Minimering af omkostninger til nedrivning og affaldshåndtering. Minimering af omkostninger til leverancer af naturlige råstoffer. Opfyldelse af Region Hovedstadens krav og hospitalsprojektets egne krav til bæredygtighed, materialeanvendelse, affaldsminimering samt begrænsning af CO 2 udslip og energiforbrug. Virkemidler Opstilling af rammebetingelser for håndtering og genanvendelse af B&A affald og overskudsjord til substitution af naturlige materialer. Konkretisering af bæredygtighedskrav med hensyn til emissioner af CO 2, energiforbrug og andre miljøpåvirkninger i forbindelse med håndtering og transport af B&A affald og jord samt forbrug af naturlige råstoffer. Vejledning for håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald samt jord, evt. i tilslutning til Regionens Bæredygtighedsværktøj (Bæredygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed). Udarbejdelse af regional handlingsplan for håndtering af B&A affald og overskudsjord fra de syv hospitalsprojekter. Etablering af et eller flere centrale anlæg til midlertidig deponering, sortering og nedknusning af B&A affald samt midlertidige deponering af overskudsjord enten i tilslutning til eksisterende anlæg og grusgrave eller etablering af nye anlæg efter behov. Information og uddannelse. Miljøscreening og kortlægning i god tid af bygninger, der skal nedrives eller ombygges, samt opgørelse af mængder af genanvendelige materialer og jord. Optimering af bortskaffelse og genanvendelse af B&A affald og overskudsjord internt eller eksternt. Planlægning, projektering og udbud af nedrivningsprojekter med specifikke krav til affaldsbortskaffelse og genanvendelse af materialer. Planlægning, projektering og udbud af byggeog anlægsprojekter med specifikke krav til affaldshåndtering og affaldsminimering. Planlægning, projektering og udbud af byggeog anlægsprojekter med specifikke krav til anvendelse af genanvendte ressourcer i stedet for naturlige ressourcer. Levering af genanvendte materialer til nybyggeri som bygherreleverancer. Tilsyn og opfølgning Tabel 2. Oversigt over affaldsledelse på strategisk og operationelt niveau for de syv hospitaler i den samlede projektperiode Region Hovedstadens rammer 5

24 Grundlaget bygger på regionens rammer og krav til bæredygtighed, som beskrevet i forundersøgelsesrapporten afsnit 1.3, herunder Region Hovedstadens planer m.v.: Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Regional Udviklingsplan 2012 Råstofplan 2012 Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden, maj 2011 Miljø- og klimaudvalgets krav til bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne, notat 21. marts 2011 Bæredygtigt Byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed, 7. juli 2011 Bæredygtighedskriteriers anvendelse i kvalitetsfondsprojekterne og konkurrencer, november 2011 Projekt Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering Med udgangspunkt i Region Hovedstadens Råstofplan 2012 og Regionens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling , indsatsområde Bæredygtig byggeri og grøn erhvervsudvikling, er der i forundersøgelsesrapporten givet oplæg til operationel affaldsledelse for B&A affald og overskudsjord, som fremgår af tabel 2. Desuden henvises til Miljøstyrelsens Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering og det samlede regelsæt for håndtering af B&A affald og overskudsjord. Det skal pointeres, at kortlægningen og undersøgelsen af potentialet for nyttiggørelse af såvel B&A affald som overskudsjord handler primært om rene materialer, dvs. B&A affald, der er klassificeret/karakteriseret til fri genanvendelse, og jord der er klassificeret til klasse 0-1 ren jord. Mulighederne for nyttiggørelse af lettere forurenede B&A og jord i henhold til Miljøbeskyttelsesloven (MBL) 19 og 33 er omtalt. Økonomi og bæredygtighed Ressourceoptimering med hensyn til nyttiggørelse af B&A og overskudsjord handler om penge og miljø. Der henvises til en nærmere beskrivelse af fælles værdier og principper for håndtering af B&A affald og overskudsjord i Tillæg IV, Fra affald til råstof Baggrundsnotat. Som det fremgår af introduktionsmail fra til hospitalsprojekternes byggeledelser fra Administrationen i Region Hovedstaden 6, se Tillæg III, er hensigten med nyttiggørelse af B&A affald og jord forbundet med udfordringerne om, at reducere mængderne af bygge- og anlægsaffald, der genereres på projektet, 6 Kopi af mail fra Birgitte Leolnar d. 1. juli 2014, fremgår af Tillæg III. 6

25 at spare penge i forbindelse med håndtering, midlertidig deponering og transport af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord, at affaldsledelse bliver en del af den ydelse, projektet får fra både rådgiver og entreprenør, at spare penge og tid ved at saneringsproblematikker er undersøgt og tænkt med ind i projekterne fra start, at få så meget for pengene som muligt i forbindelse med entrepriseudbud ved at kunne opstille præcise ydelsesbeskrivelser og tildelingskriterier, at kunne levere en del af målet om bæredygtighed i projekterne gennem en konkret nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord. 1.4 Gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af i perioden juli november 2014 på grundlag af forundersøgelser i og har omfattet følgende aktiviteter: Opdatering af materialestrømme på grundlag af kortlægning og status. Kortlægning af eksisterende modtageanlæg, projekter og andre interessenter med behov for substitution af råstoffer og jord. Undersøgelse af lokalitet på lejet areal ved Hillerød med henblik på indretning af modtageanlæg, jordbørs og centrale genanvendelsesanlæg. Indhentning af priser på kørsel, råstoffer, aflevering af affald, knusning af brokker samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder med en af Region Hovedstaden udpeget entreprenør. Opstilling af model for strømme af B&A affald, jord og råstoffer for hospitalsprojekterne med angivelse af økonomiske og miljømæssige forudsætninger og estimater. Opdatering af materialestrømme Der er gennemført møder, supplerende informationsindhentning og kortlægning i perioden fra 1. august til 30. september Oversigt over møder og kontakter med personer tilknyttet de syv hospitalsprojekter fremgår af tabel 3. De enkelte interviews omhandlede oplysninger om følgende punkter: Status for byggeprojekt, ajourføring af projektdata og tidsplan, som anført i forundersøgelsesrapport Miljøsanering og nedrivning Affald fra nedrivning, nybyggeri og ombygning 8 samt anlæg Jordlogistik 7 Region Hovedstaden Nyttiggørelse af bygge- & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Forundersøgelse og forberedelse til seminar. Rapport, oktober I rapporten anvendes begrebet ombygning som en fælles betegnelse for ombygning, renovering og restaurering. 7

26 Bæredygtighed for så vidt angår affald, materialer og ressourcer Kontaktpersoner I møde med COWI om Nyt Hospital Nordsjælland og møde med Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg deltog Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden, CRU. Sideløbende med møderne med hospitalsprojekterne er der holdt møder med Københavns Kommune, modtageanlæg og transportører af B&A affald og jord m.fl. Der er indhentet prisinformationer, oplysninger om aktuel håndtering af B&A affald og jord m.v. samt information fra internettet m.v. Referencer er listet i Tillæg I. Dato Projekt Interviewede personer Det Nye Rigshospital Nyt Hospital Herlev Nyt Hospital Hvidovre Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Martin Bruun, RH Brian Møller-Larsen, Grontmij Jesper Bo Myhr, RH Michael Blem Norsker, Grontmij Finn Bloch, RH Claes Brylle Hallqvist, RH Rasmus Seidelin Dam, RH Nyt Hospital Nordsjælland Teddy Olsen, COWI Jan Stehr, COWI Ny Retspsykiatri Sct. Hans og Ny Psykiatri Bispebjerg Gert Bonde Harup, RH Mogens Hedegaard Andersen, RH Nyt Hospital Glostrup Bente Samuelsen, RH (telefon, mail) Tabel 3. Oversigt over møder og interviewede personer Det skal bemærkes, at kortlægning af materialestrømme har været begrænset af en vis usikkerhed og mangel på data. Flere store projekter er ikke så langt fremme i planlægningen, at der foreligger endelige estimater af mængder af B&A affald og overskudsjord. Det gælder specielt for Nyt Hospital og Psykiatri Bispebjerg (HPB), samt opgørelse af behov for jord og råstoffer i projektet for Nyt Hospital Nordsjælland (NHN). De interviewede personer i Region Hovedstadens projektorganisationer har haft lejlighed til at checke de anførte data og oplysninger for de respektive projekter, som nævnt i kapitel 2. Da der imidlertid ikke kan ses bort fra fejl og mangler i datamaterialet, tages der generelt forbehold med hensyn til opdatering af materialestrømmene. Estimat over mængder 8

27 Kortlægning af mængder B&A affald og overskudsjord er udført på grundlag af forundersøgelsesrapporten 2013 og supplerende oplysninger fra forskellige parter i de syv hospitalsprojekter, indhentet i perioden fra august til september De estimerede mængder, som anført i forundersøgelsesrapporten, er baseret på enhedsmængder vist i tabel 1, Tillæg IV. De er justeret i videst muligt omfang på grundlag af konkrete oplysninger om mængder, bygningstyper, jordtyper m.v. I de projekter, hvor der ikke kunne gives oplysninger om mængder, henvises til tidligere estimerede mængder i forundersøgelsesrapporten. Fokus på de store mængder Ligesom forundersøgelsen sigter den opfølgende kortlægning og undersøgelse af genanvendelsespotentialet på de fraktioner som erfaringsmæssigt forekommer i store mængder, nemlig beton, tegl og overskudsjord samt til en vis grad asfalt. Der planlægges udførelse af nedrivningsarbejder på Rigshospitalet, Sct. Hans, og Bispebjerg i perioden Nedrivningsarbejderne på Rigshospitalet er så langt fremskredet, at det er for sent at medregne dette affald med i en integreret ressourcelogistik for regionen. Det er desuden usikkert om de nedrivningsarbejder, der planlægges udført på Bispebjerg i kan nå at komme i betragtning. Affald fra nedrivningsprojekterne på Sct. Hans påregnes håndteret lokalt. Herefter er der kun større mængder B&A affald fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg, der er interessante med hensyn til en fælles regional ressourcelogistik. Der er akut behov for afhændelse af store mængder overskudsjord fra Rigshospitalet og Herlev inden maj Der forventes jord fra Bispebjerg og eventuelt Glostrup, som kan tænkes nyttiggjort i Hillerød ved opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. Med hensyn til affald fra nybyggeri og ombygning bibeholdes estimaterne i forundersøgelsesrapporten. Affald fra nybyggeri og ombygning vurderes ikke umiddelbart at kunne substituere naturlige råstoffer i de nævnte kvalitetsfondsbyggerier. Kortlægning af modtageanlæg Kortlægningen er sket ved interviews og indhentning af oplysninger fra organisationer og myndigheder m.fl. Det har været problematisk at finde verificerede oplysninger om de enkelte anlægs godkendelse. Enkelte anlæg har sager kørende om de kommunale myndigheders tilladelser til modtagelse og behandling af forskellige B&A affaldstyper. Oversigt over anlæg til modtagelse af jord er udarbejdet på grundlag af jordweb, Liste over modtageanlæg fremgår af Tillæg V. Priser og miljøoplysninger 9

28 Indhentning af priser på kørsel, råstoffer, aflevering af affald, knusning af brokker samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder med en af Region Hovedstaden foreslået entreprenør er sket ved forespørgsel til en række entreprenører og transportører om uforpligtende prisoplysninger. De oplyste priser har skabt grundlag for konkrete økonomiske vurderinger. Prisoplysningerne fremgår af Tillæg VI, som er til internt brug. Der er indhentet oplysninger om CO 2 emission og energiforbrug fra leverandører af maskiner og lastvogne, internet m.fl. Model for regional nyttiggørelse af genanvendelsespotentialet Vurdering af muligheder og udfordringer går primært på optimering af transport og ressourcestrømme (grus, sten, jord m.v.) - dvs matching af produktion af rene materialer fra nedrivninger på Bispebjerg matchet med behovet for naturlige råstoffer ved anlæg af Nyt Hospital Nordsjælland, og udnyttelse af overskudsjord fra Rigshospitalet og Bispebjerg, evt. Herlev ved udskiftning af jord og fyld på byggeplads for Nyt Hospital Nordsjælland. Med henvisning til Tillæg IV Fra Affald til Råstof Baggrundsnotat og på grundlag af konkret prisinformation og beregnede transportafstande er der opstillet økonomiske og miljømæssige modeller for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord. Midlertidigt ressourcecenter ved NHN i Hillerød Opgaven omfattede fra starten undersøgelse af lokalitet på lejet areal ved Hillerød med henblik på indretning af modtageanlæg, jordbørs og centrale genanvendelsesanlæg. Der foreligger endnu ikke oplysninger om overskudsjord fra Bispebjerg og behov for udskiftning af jord i Hillerød. Det er derfor aftalt med Region Hovedstaden, Jens Lind Gregersen, at denne opgave udgår. 1.5 Rapport Denne rapport sammenfatter kortlægning af potentialet for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord samt vurdering af de økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper. For at lette teksten er der i stedet for de formelle navne på de syv hospitalsprojekter anvendt navnene: Rigshospitalet, Herlev, Hvidovre Bispebjerg, Sct. Hans, Hillerød og Glostrup. I rapporten introduceres begrebet B&A råstof som skal opfattes som B&A affald, der er forberedt til nyttiggørelse og genanvendelse. Dvs. B&A affald, der er sorteret og nedknust til materialer, der kan substituere naturlige råstoffer. Referenceliste inkl., referencer fra forundersøgelsesrapporten 2013, fremgår af Tillæg I. Definitioner og forkortelser med nogle af de vigtigste begreber fra Affaldsbekendtgørelsen findes i Tillæg II. Region Hovedstadens introduktion til hospitalsprojekterne og de 10

29 respektive kontaktpersoner dateret 1. juli 2014 fremgår af Tillæg III. Til generel orientering om de anvendte principper og modeller for ressourceoptimering vedlægges Fra affald til råstof - baggrundsnotat som Tillæg IV. Oversigt over oplysninger om modtageanlæg og prisinformation fremgår af henholdsvis Tillæg V og Tillæg VI. I december 2014 blev udkast til rapporten fremsendt til Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling. Den foreliggende udgave er rettet og revideret i overensstemmelse med regionens bemærkninger. 11

30 2. KORTLÆGNING I dette kapitel gives en revideret status for byggeprojekterne samt kortlægning af mængder af byggeaffald og overskudsjord. Status er udarbejdet på grundlag af forundersøgelser 2013 suppleret med materiale fra de syv hospitalsprojekter og Region Hovedstaden og møder med respektive kontaktpersoner, som nævnt i tabel Det Nye Rigshospital Byggeprojekt Projektet omfatter følgende nyt byggeri med et samlet etageareal på i alt m 2 : Patienthotel og administration (RKB 20), 5 etager og en etage under terræn, bruttoetageareal ca m 2, under udførelse, påregnes taget i brug maj Parkeringshus (RKB 30), 6 etager med plads til 665 personbiler, bruttoetageareal m 2 og bebygget areal på ca m 2. P-huset forberedes med udvidelse til en samlet kapacitet på 1000 biler. Udførelsesperiode september 2014 maj Nordfløj (RKB 10), maks. 8 etager og en etage under terræn, bruttoetageareal m 2. Udførelsesperiode januar 2015 primo Regional Sterilcentral 1 og Godsterminal (RS1), 1 2 niveauer, bruttoetageareal ca m 2. Den tidligere planlagte udførelsesperiode oktober 2014 september 2016 er udsat. Dette projekt indgår ikke i kvalitetsfondsbyggerierne, men er medtaget i opgørelsen af affald og ressourcepotentialet. Landskab og terrænanlæg Miljøsanering og nedrivning Miljøsanering og nedrivningsarbejder omfatter følgende eksisterende bygninger og anlæg, et samlet etageareal på i alt ca m 2 : Bygning 91 og 92, to villaer opført i 1925, 1 etage og kælder, 215 m2, bebygget areal i alt 430 m 2, etageareal i alt ca m 2. Bygningerne er nedrevet. 12

31 Fire bygninger: Bygning 65 Funktionærboliger, 65 b Parkeringskælder, 66 Børnehave og 67 Pavillon, med et samlet bebygget areal på ca m 2 og etageareal på i alt m 2. Bygningerne er nedrevet. Bygning 34 og 35, opført 1925 med 5 etager med udnyttet tagetage og kælder. Bygning 35 har desuden underkælder, m 2. Bebygget areal i alt m 2 og etageareal m 2. Miljøsanering af bygningerne pågår. Nedrivning af bygning 35 afsluttes i december 2014 og nedrivning af bygning 34 afsluttes april Alle miljøsanerings- og nedrivningsarbejder udføres som samlet kontakt af firmaet Kingo Karlsen A/S. Martin Bruun, Region Hovedstaden, Rigshospitalet, har på møde d. 14. august 2014 oplyst, at nedrivning af eksisterende bygninger for patienthotel og administration og parkeringshus var forløbet som planlagt med tilfredsstillende resultat og nævnte, at der havde været god kontrol af miljøpåvirkninger fra nedrivningsarbejderne, herunder effektiv støvbekæmpelse og løbende målinger af støvemissionen under arbejdet, at de generelt gode erfaringer vil blive udnyttet under nedrivning af bygning 34 og 35. Nedrivning af råhus, bygning 35, er påbegyndt medio oktober B&A affald Af nedrivningsentreprenørens dokumentation for kvalitet, sikkerhed og miljø fremgår for nedrivning af bygningerne 91 og 92, at den samlede mængde byggeaffald er svarende til ca. 1,3 t pr. etagem t er kørt til genanvendelse, dvs. ca. 95%, heraf 334 t tegl til genbrug hos Gamle Mursten A/S og 518 t mursten og betonbrokker til genanvendelse i Køge jorddepot. De samlede mængder og håndtering er vist i figur 1a. Af oplysningerne om nedrivning af de fire bygninger nr. 65, 65 b, 66 og 67, med et etageareal på i alt ca m 2 fremgår en samlet mængde byggeaffald på t svarende til kg pr. etagem 2, se figur 1b. 98 % af affaldet er genanvendt. Af de genanvendte materialer er blandet beton og tegl, i alt , 96,6 %, kørt til genanvendelse i Køge Jorddepot og udnyttet som fyld til udbygning af Køge Havn. Ud fra entreprenørens opgørelse omfatter transporten til Køge 443 vognlæs, med t pr. læs, gennemsnitlig ca. 32 t pr. læs. Af udbudsmaterialet for nedrivningsarbejdet fremgår, at der er ikke foretaget mængdeopgørelser, idet udbuddet er baseret på traditionel udbudspraksis i relation til nedrivningen og, at nedrivningen er baseret på en fast pris uden mulighed for regulering af mængderne, 13

32 at mulighederne for genanvendelse på stedet er undersøgt og, at man på grund af manglende plads har måttet fravælge nedknusning og genanvendelse på stedet, at bygherren ønsker direkte genbrug af mursten fra de 2 store røde bygninger (bygningerne nr. 34 og 35), og har generelt betonet, at materialerne skal genanvendes i så stort omfang som muligt, - men der er ikke stillet konkrete krav herom. at der ikke er stillet krav om at bruge genanvendte materialer til byggepladsveje m.v. Figur 1a. Nedrivningsmængder, Det Nye Rigshospital Byggefelt II, bygning 91 og 92. Fra nedrivningsentreprenørens KS Rapport Kvalitet, sikkerhed og miljø, januar

33 15

34 Figur 1b. Nedrivningsmængder, Det Nye Rigshospital Byggefelt III, bygning 65, 65b. 66 og 67. Nedrivningsentreprenørens KS Rapport Kvalitet, sikkerhed og miljø, Under starten af nedrivning af bygning 34 og 35 har firmaet Gamle Mursten A/S og Kingo Karlsen A/S forhandlet om levering af sten og murværk fra nedrivning til rensning og genbrug af hele sten. Efter nedrivning af bygning 35 uden udtagning af sten til genanvendelse fortsættes forhandlingerne om udtagning af mursten til genanvendelse fra bygning 34. Problemet er spørgsmålet om, hvem der skal bære meromkostninger til nedrivning af bygningen under særlige hensyn til udtagning af sten og levering af sten med passende kvalitet til rensning ved Gamle Murstens anlæg i Hedehusene. 16

35 Figur 2. Nedrivning af bygning 65 Funktionærboliger med betonsaks og støvdæmpning med vandkanon (foto: Projekt Det Nye Rigshospital 2014). Figur 3. Bygning 35 (nærmest) og bygning 34 under miljøsanering, september

36 Jord Med henvisning til de respektive arbejdsbeskrivelser (SAB) omfatter nedrivningsprojekterne muldafrømning, afgravning og tilkørsel. De første nedrivningsentrepriser med tilhørende jordarbejde er overstået. Forud for nedrivning af bygning 34 og 35 rammes spuns om den samlede byggegrube og nedrivningsarbejderne afsluttes med afgravning og bortkørsel af jord samt tilkørsel af jord som fremgår af tabel 2. På møde med projektledelsen d. 14.august 2014 oplystes, at det samlede afgravningsbehov er ca m 3 med et akut afgravningsbehov i januar-februar 2015 på ca m 3. Det fremgår af SAB, at entreprenøren har ansvaret for klassificering af jord og udarbejdelse af jordhåndteringsplan, opgravning og bortkørsel m.v. Nedrivning Muldafrømning Afgravning Tilkørsel m 3 m 3 m 3 B. 34 og Tabel 4. Rømning, afgravning og tilkørsel af jord i forbindelse med nedrivning af bygning 34 og 35, Det Nye Rigshospital. Estimerede mængder Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Jord år m 2 t m 2 t m 3 Patienthotel P-Hus Nordfløj Bygn 34, Sum Tabel 5. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Det Nye Rigshospital. Erfaringer Gode erfaringer med hensyn til nedrivningsarbejde i hospitalsmiljø, som kræver stor opmærksomhed på miljøet, - især gode erfaringer med bekæmpelse af støvgener, se figur 2. 18

37 Det har ikke vist sig økonomisk hensigtsmæssigt for entreprenøren at nyttiggøre B&A affald til andet end fyld i Køge Havn. 2.2 Nyt Hospital Herlev Bygherren har i udbudsmaterialet udtrykt ønske om genbrug af mursten fra de to bygninger 34 og 35, men ikke stillet konkret krav. Håndtering og transport af mursten med henblik på genbrug af hele sten har vist sig at være problematisk med hensyn til økonomi og aftale mellem parterne. Byggeprojekt Projektet omfatter følgende nyt byggeri med et samlet etageareal på ca m 2 : Delprojekt A. Akutmodtagelse kvinde barn, 5 etager og delvis kælder, etageareal i alt m 2, udførelsesperiode november 2014 december Entreprisen Fremskudte Anlægsarbejder pågår med udgravning og etablering af byggeplads. Udbud af 17 delentrepriser er startet med prækvalifikation af entreprenører. Delprojekt B. Servicebygninger, inkl. ombygningsarbejder, kapel m.v., m 2 er under opførelse, påregnes færdigt i Parkeringshus, m 2 er under opførelse. Udgravning og jordarbejde pågår. Sterilcentral 2 (Ikke kvalitetsfondsbyggeri, projektet uafklaret, og der foreligger ikke nærmere oplysninger ud over, at der er tale om et projekt svarende til Sterilcentral 1 på Rigshospitalet med et etageareal på ca m 2 ). Landskab, park og anlæg, oktober Der planlægges frem til 2020 etablering af en letbane, med forløb forbi Herlev Hospital. Der påregnes senere at udføres større anlægsarbejder i forbindelse med omlægning af rundkørsler og adgangsveje. B&A affald Der forekommer ikke nedrivning af bygninger i projektet. Under bygning af nye bygninger vil der fremkomme en del affald. Åbningerne i de lette aluminium-facader i delprojekt A påregnes udskåret efter opførelse af facadekonstruktionerne. Hermed foreligger der en særlig udfordring i håndtering og udnyttelse af affald fra udskæringerne. Der er foretaget en registrering af mængder af materialer i befæstelser og pladser samt bevaringsværdig beplantning, bænke og cykelstativer med henblik på genanvendelse. Der foreligger ingen information om de samlede mængder, som er håndteret hidtil. 19

38 I Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) for entreprisen Fremskudte Anlægsarbejder Jordarbejder fremgår under nedrivning: Optagning og bortskaffelse af eksisterende ledningsanlæg. Nedlægning, optagning og bortskaffelse af eksisterende vandledning. Optagning og bortskaffelse af riste og dæksler og eksisterende rendestensbrønde/vejbrønde ved den sydøstlige samt sydlige del af matriklen. Det fremgår endvidere af SAB, at alt materiale, der er egnet til indbygning i projektet kan ske jf. ubundne bærelag af knust tegl, Rapport 71. Vejteknisk Institut, 1993, og ubundne bærelag af knust beton, Rapport 113. Vejteknisk Institut, Med hensyn til genanvendelse af nedknuste materialer fremgår af SAB, at der efter tilsynets vurdering tillades genindbygning af opbrudte vejmaterialer samt knust asfalt som bundsikringsgrus under faste kørebane-/cykelsti- /pladsbelægninger udført med asfalt, og at i det omfang tilsynet vurderer, at eksisterende ubundne bærelag er genanvendelige som bundsikringsmaterialer skal disse frasorteres, genanvendes og indbygges som bundsikringslag eller erstatningsfyld. Følgende er oplyst, jf. møde med Grontmij d. 23. september 2014: Vejbelysning, stilamper er nedtaget og oplagt med henblik på genbrug i det omfang, det har været muligt. Lamper i betonfundamenter har været vanskelige at redde. Kørefliser, ca. 750 m 2, samt chaussésten, kantsten mv. er optaget og deponeret med henblik på genbrug. SF sten, mængde ikke oplyst, er optaget og deponeret med henblik på genbrug. Affaldsmængderne fra de senere anlægsarbejder i forbindelse med omlægning af rundkørsler og adgangsveje skønnes til størrelsesorden t beton- og asfaltbrokker. Jord Terrænet og pladsforholdene på hospitalets område rummer mange udfordringer og muligheder for en hensigtsmæssig jordlogistik. Der foretaget grundige analyser af mulighederne for en fuldstændig balance i afgravning af jord fra byggeprojekterne og forbrug af jord på området. Der planlægges anvendt jord til regulering og indretning af terrænet syd for hospitalet med regnvandsbassiner til sikring af hospitalet mod skybrud. Den sydlige del af området rummer gode muligheder for midlertidig deponering af jord og oplag af materialer m.v. under byggearbejderne. Følgende er oplyst af Byggeledelsen, Grontmij: Ca m 3 overjord genbruges på området. 20

39 Ca tons overskudsjord er tidligere bortskaffet af SCT A/S til indbygning i en støjvold ved Galgebakken. De aktuelle mængder overskudsjord, som ønskes bortskaffet forventes øget med m 3 til m 3. De Fremskudte Anlægsarbejder med afgravning af jord og spunsning om byggefelter afsluttes til maj 2015, hvor nyt byggeri starter. Overskudsjorden, i alt m 3, påregnes bortskaffet fra marts til maj Figur 4. Terræn syd for eksisterende bygninger med komplekset Arkaderne i baggrunden. Til venstre før udgravning og til højre under forløbet af udgravningsarbejde, september Figur 5. Udgravning til servicebygninger (tv) og jorddepot med hospitalstårnet set fra sydvest (th). 21

40 Estimerede mængder Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m 3 Fremsk Anlægsarbejd. A.Akutmodt agelse B.Servicebyg ninger P-hus Sterilcentral? Senere anlægsarbejd.? Sum Tabel 6. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Nyt Hospital Herlev. Det er oplyst fra Metroselskabet I/S, at der forventes overskudsjord fra anlæg af letbane, og at letbaneprojektet ikke har behov fra eventuel overskudsjord fra Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Glostrup. Erfaringer Der er i udbudsmaterialet stillet konkrete krav til genanvendelse af materialer, som er fulgt op med gode resultater. I SAB er er givet muligheder for anvendelse af nedknuste materialer til bundsikringsmaterialer i vejanlæg m.v., men der ses ikke eksempler på udnyttelse af disse muligheder. Håndtering af jord under de Fremskudte Anlægsarbejder og bortskaffelse af overskudsjord har været problematisk med hensyn til at finde tilstrækkelig plads på området og økonomisk tilfredsstillende løsninger på bortskaffelse af overskudsjord. 22

41 2.3 Nyt Hospital Hvidovre Byggeprojekt Projektet omfatter følgende nyt byggeri: Udvidelse af hospitalets kapacitet med ny akutmodtagelse, børneafdeling m.v., 3 etage og 2 etage under terræn, i alt etagem 2 med ca. 325 P-pladser, udførelsesperiode december 2016 december Ombygningsarbejder, m 2. Successiv ombygning af ambulatorier med indbygning af ovenlys m.v. fra og ombygning af 4-sengestuer til 1- og 2- sengsstuer i perioden Pilotprojekt, sengebygning, er ved afslutning. B&A affald Under nybyggeriet og renovering/ombygning fremkommer affald fra emballage, spild, ombygning m.v. Ændring af infrastrukturen på hospitalets vestlige område som følge af nybyggeriet medfører opbrydning af eksisterende parkeringsanlæg, veje og pladser. Derved frembringes affald af beton, fliser, asfalt, grus m.v., skønsmæssigt anslået til ca t. I forbindelse med de løbende ombygningsarbejder er der en fast byggepladsordning med centraliseret indsamling og bortskaffelse af bygningsaffald sorteret i containere som vist på foto, fra ombygningsarbejder. Der er indgået aftale med firma Tofteng a/s om affaldsbortskaffelse. Ved start af nybyggeri vil der blive indgået aftale med byggepladsentreprenør om centraliseret indsamling og bortskaffelse af byggeaffald. Figur 6. Containere til indsamling af sorteret B&A affald på Hvidovre Hospital. 23

42 Jord Følgende er oplyst: Der forventes et jordoverskud på m 3 i 2016 og et aktuelt behov for bortskaffelse af m 3. Der er kontakt med Banedanmark og Hvidovre kommune om at aftage overskudsjord. Afsætning til Avedøre Holme er måske også en mulighed. Estimerede mængder Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m 3 Ny akutmodtagelse Ambulatorier m.v Sum Tabel 7. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Nyt Hospital Hvidovre. Erfaringer Hensigtsmæssig affaldsledelse med central indsamling af indsamling og henteordning. Gode muligheder for bortskaffelse af overskudsjord lokalt. 2.4 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Byggeprojekt Projektet, kort benævnt HPB, omfatter følgende nyt byggeri og ombygning af eksisterende bygninger for henholdsvis somatik og psykiatri samt fællesbygninger, jf. projektets hjemmeside 9. Parkeringshus, fælles, ca. 600 parkeringspladser, forventes færdigt ult Laboratorie- og logistikbygning, fælles, etageareal m 2, forventet byggeperiode Somatik, Akuthuset, etageareal m 2, forventet byggeperiode Psykiatri, Nyt psykiatrisk center, etageareal m 2 plus parkeringskælder til biler, forventet byggeperiode: AACB5AE4C96A/0/Tidsplan_dec2013.jpg 24

43 Renovering og ombygning af eksisterende bygninger, herunder Lersøkomplekset og fredede pavilloner, samlet etageareal m 2, forventet byggeperiode En sammenfattende opgørelse over nybyggeri og ombygning fremgår af tabel 8. Somatik Psykiatri Fælles m 2 m 2 m 2 Nybyggeri P-kælder P-hus Ombygning Tabel 8. Oversigt over omfang af nybyggeri og ombygning, Nyt Hospital Bispebjerg, jf. Hjemmeside, Fakta-om-projekt 10. Det skal bemærkes, at der i tidligere udgave af hjemmesiden var anført i alt m 2 under ombygning. Miljøsanering og nedrivning Af HPD projektets hjemmeside fremgår en overordnet tidsplan, som er vist på figur 7. Tabel 9 viser oversigt over bygninger med angivelse af etagearealer og skønnede perioder for nedrivninger baseret på de foreliggende oplysninger om projekterne, herunder VVM redegørelse og særskilt tidsplan for Ny Psykiatri dateret april Det fremgår af oversigten, at der planlægges nedrevet en samlet bygningsmasse med et etageareal på i alt ca m 2. I VVM redegørelsen er der angivet ca m 2. Figur 7. Tidsplan for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, jf. hjemmeside Bispebjerg Hospital VVM-redegørelse og miljøvurdering, Orbicon, april

44 Nedrivningsarbejderne påregnes udført i tre faser: , og afhængig af fremdriften af de enkelte byggeprojekter. Alle bygninger, som planlægges nedrevet 13 i den første fase for at give plads til ny byggeri (Psykiatri), er kortlagt med hensyn til miljøfarlige stoffer. Bygning 15 påregnes miljøsaneret og nedrevet til terræn i Kælderen opbrydes på et senere tidspunkt. Bygning 19B påregnes miljøsaneret og nedrevet i Rådgivningsydelser i forbindelse med kortlægning af miljøfarlige stoffer og nedrivning af bygningerne (Somatik, første fase) 13, 14, 47 og 48 i den første periode påregnes at blive overdraget til Grontmij A/S i november Bygning nr. Etageareal Periode for Bemærkninger Ca. m 2 Udførelse 40 (1000) Er nedrevet 1. Fase 14, 47, Planlægning og projektering start ult Miljøundersøgelser er 19 B østfløj gennemført. Nedrivning er udbudt Fase 15, kælder Fase 65, nordfløj , vest og øst I alt Tabel 9. Oversigt over nedrivning af bygninger og perioder for nedrivning, Bispebjerg. 13 Jf. dagbladet Licitationen 18. september

45 Figur 8. Oversigtsplan visende bygninger på Bispebjerg Hospital. Bygninger markeret med grå farve planlægges nedrevet. B&A affald Enhedsmængderne for de største bygninger, nemlig bygningerne nr. 7 og 13, som er traditionelt teglstensbyggeri i flere etager, og bygningerne nr. 51 og 52, opført som betonelementbyggeri, vurderes 14 til 1650 kg pr. etagemeter (m 2 ). Bygningerne 15 og 50 er bygninger med betonkonstruktion og lette facader; skønnet enhedsmængde 1000 kg/m 2. Enhedsmængder for affald fra nybyggeri og renovering er henholdsvis 23 kg/m 2 og 50 kg/m 2. Ændring af infrastrukturen på hospitalets område som følge af nybyggeriet medfører opbrydning af eksisterende parkeringsanlæg, veje og pladser vil resultere affald af beton, fliser, asfalt, grus m.v. Der er ikke oplyst mængder, men skønner, at der er tale om størrelsesorden t. 14 Jf. SBI Anvisning 171 Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. Statens Byggeforskningsinstitut 1991, kapitel 8. 27

46 Bygning 13 set henholdsvis fra syd (tv) og fra nordvest (th) med bygning 14 i forgrunden. Bygning 15 set fra sydvest (tv) og nordvest (th) med lette facader. Bygning 7 set fra nord (tv) og bygning 52 med to fløje set fra syd (th) Figur 9. Bygninger på Bispebjerg Hospital, som planlægges nedrevet. 28

47 Jord Der kan forventes betydelige mængde udgravet jord fra nedrivningsarbejder, opbrudt infrastruktur og nybyggeri samt behov for fyld af jord efter nybyggeri og tilkørsel af materialer til bærelag og bundsikring af nye veje og pladser. Forventede mængder af udgravet jord m.v. og muligheder for udnyttelse af arealerne på hospitalets områder til midlertidige depoter og anvendelse af jord til terrænregulering, regnvandsbassiner m.v. var ikke oplyst ved kortlægningens afslutning. Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m 3 Bygning 13, 14, 47, Bygning Bygning 19B Bygning 50, 51, 52, kælder 15 Rest. bygninger Div. infrastruktur P-hus Lab. og logistik ? Somatik ? Psykiatri ? Ombygning, renovering Sum ? Tabel 10. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Bispebjerg. 29

48 Det vurderes umiddelbart, at der i projektområdet ikke er plads til mellemdeponier af jord eller råstoffer i større mængder. Af VVM redegørelse, 2013, fremgår, at der forventes produceret i størrelsesorden tons jord. Størstedelen forventes ikke at være forurenet og vil kunne genbruges lokalt i det omfang, projektet har behov for fyld, alternativt bortkøres overskudsjorden til andre steder. Ud fra tegning af P-hus i dispositionsforslag for Laboratorie- og logistikbygning, , skønnes, at der er behov for bortskaffelse størrelsesorden m 3 jord i 2015 ved udgravning for kælder og byggegrube. Estimerede mængder Ud fra enhedsmængder og skønnet vurdering af bygningerne er mængder B&A affald og overskudsjord estimeret som angivet i tabel Nyt Hospital Nordsjælland Byggeprojekt Projektet, kortfattet benævnt NHN, omfatter byggeri af nyt hospital på en 31 ha grund med et samlet bruttoetageareal på m 2 samt ca parkeringspladser. Byggeperioden planlægges at starte ult og afslutte ved udgangen af B&A affald Der planlægges nedrivning af et par mindre bygninger på det nye areal samt rydning af bevoksning m.v. Byggeri af et samlet etageareal på m 2 og en erfaringsmæssig enhedsmængde på 23 kg/m 2 giver ca t byggeaffald. Jord I forbindelse med udgravning for byggeri og anlæg af ny infrastruktur i området vil der være behov for udgravning af store mængder jord og tilkørsel af jord til fyld og materialer til bundsikring og bærelag under befæstelser, veje og P-pladser. Det antages, at der er gode muligheder for oplægning af jord i midlertidig deponi på grunden og mulighed for anvendelse af overskudsjord til terrænregulering, bl.a. med klimasikring for øje. Forventede mængder af udgravet jord m.v. og konkrete planer for jordlogistik er ikke fastlagt. Til anlæg af parkeringspladser til ca biler skønner, at der er behov for størrelsesorden m 3 grus og sten og, at der er plads til l midlertidig oplægning og nedknusning på byggepladsen. 30

49 Figur 10. Landskabet hvor Nyt Hospital Nordsjælland er planlagt opført. Figur 11. Oversigtskort og plan for Nyt Hospital Nordsjælland COWI har oplyst følgende: Man planlægger at starte jordarbejde i vinteren til bl.a. udskiftning af blød bund er behov for velegnet jord i slutningen af 2016, Der planlægges ca parkeringspladser rundt om hospitalet som vist på figur 11 med terrænregulering af P-pladserne nærmest Overdrevsvejen. Der er foretaget geologiske undersøgelser og man er i sommerhalvåret 2014 i gang med arkæologiske undersøgelser. Det forudses, at der er behov for jordudskiftning. Der er endnu ikke foretaget volumenstudier, og der kan ikke gives noget estimat om behov for jord. 31

50 2.6 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Byggeprojekt Projektet omfatter nybyggeri omfattende et bruttoetageareal på m 2 og 80 P- pladser. Byggeperioden var planlagt med start i foråret 2015 og afslutning i 2018, men er blevet forsinket ca. 1,5 år. Nedrivning af de to første bygninger påregnes at ske kvartal 2015 og de to sidste i kvartal Miljøsanering og nedrivning Der planlægges nedrivning af fire bygninger, nr. 118, 119, 121 og 122, med et samlet etageareal på m 2, heraf m 2 over terræn og m 2 kælder. Desuden nedbrydes m 2 belægninger, ekskl. veje og stier. Miljøsanering og nedrivningsarbejde planlægges udført fra ultimo 2014 til medio 2015, jf. NIRAS rapport af 28. juni Figur 12. Foto visende fire bygninger, som planlægges nedrevet (foto NIRAS). B&A affald Estimerede affaldsmængder, jf. NIRAS rapport, er opgjort i Tabel 11. Den samlede affaldsmængde pr. m 2 etageareal: kg/m 2. De rene mængder tegl, beton og asfalt udgør ca. 95% af de samlede mængder. Ren tegl / beton / asfalt Ikke forurenet affald til forbrændings-/deponeringsegnet- Forurenet affald I alt t 200 t 400 t t Tabel 11. Oversigt over affald fra nedrivning Ny Retspsykiatri Sct. Hans, jf. NIRAS rapport

51 Rene tegl- og betonmaterialer planlægges genanvendt lokalt. Mulighederne for opstilling af knuseanlæg på stedet eller i nærheden til knusning og genanvendelse af materialerne vil ifølge projektledelsen blive nærmere overvejet. Ligeledes vil genbrug af tegl og tømmer blive overvejet. Jord Der påregnes udgravet jord i forbindelse med nybyggeri og tilkørsel af jord til fyld og sten og grus til bundsikring og bærelag i nye parkeringspladser og befæstelser. De naturlige materialer søges i videst muligt omfang substitueret med nedknuste materialer fra nedrivning af de fire bygninger. Jorden i byggefeltet er ikke forurenet, og det er oplyst, at man overvejer mulighederne for midlertidig deponering af jord nær byggefeltet og udnyttelse af nærliggende boldbane til terrænregulering dog afhængig af Roskilde kommunes godkendelse. Den største barriere for midlertidig deponering er, at naboarealerne er fredet. Forventede mængder af udgravet jord m.v. er ikke oplyst. Der regnes med lokal bortskaffelse/nyttiggørelse af overskudsjord og dermed en jordbalance på 0. Estimerede mængder Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m Nyt byggeri Fire bygninger Infrastruktur m.v Sum Tabel 12. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Ny Retspsykiatri Sct. Hans 33

52 2.7 Nyt Hospital Glostrup Byggeprojekt Projektet omfatter følgende nyt byggeri med et samlet etageareal på m 2 : Parkeringshus, etageareal ca m 2, grundareal ca m 2 er under opførelse og ventes at blive taget i brug foråret Neurorehabiliteringshus (N-hus), 5 etager med 1-2 etager under terræn, etageareal m 2, udførelsesperiode juni 2016 december 2018 Ny ramme for hovedpinecenter, etageareal m 2. Byggeperiode er ikke fastlagt. Nye til- og afkørselsveje til selve hospitalet. Projektløsning og tidsplan er uafklaret. Der planlægges etablering af en letbane frem til 2020 med forløb forbi Hospitalet. Miljøsanering og nedrivning Bortset fra nedrivning af en let pavillon og en mindre kølecentral på arealet for P-huset, er der ikke foretaget nedrivningsarbejder i større omfang. B&A affald Byggeri af P-hus og N-hus på i alt ca m 2 giver med 23 kg/m 2 i alt ca. 840 t byggeaffald. Dertil kommer affald fra ombygning og tilbygning til eksisterende bygninger. Ændring af infrastrukturen på hospitalets område, herunder ændringer af veje og pladser samt omlægning af forsyningsledninger m.v. i forbindelse med byggeprojekterne, vil medføre opbrydning af den eksisterende infrastruktur og affaldsproduktion. Der skønnes affaldsmængder af størrelsesorden t. 34

53 Estimerede mængder Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m 3 P-hus N-hus Ombygning m.v. Hovedpinecenter Infrastruktur m.v.? ?? Sum Tabel 13. Estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord, Nyt Hospital Glostrup. Jord Terrænet og pladsforholdene på hospitalets område rummer mange udfordringer og muligheder for en hensigtsmæssig jordlogistik. Fra nybyggeri af N-huset vil der antagelig fremkomme overskud af jord, ca m 3, jf. foreløbigt skøn, som søges udnyttet til f.eks. terrænregulering og regnvandsbassiner. En del af jorden er klassificeret som let forurenet og genanvendelsesmulighederne på området skal afklares med Glostrup kommune. Det er oplyst fra Metroselskabet I/S, at der forventes overskudsjord fra anlæg af letbane og, at letbaneprojektet ikke har behov for eventuel overskudsjord fra Nyt Herlev Hospital og Nyt Hospital Glostrup. 2.8 Sammenfatning af estimerede mængder En sammenfatning oversigt over de estimerede mængder og perioder for deres frembringelse fremgår af tabel

54 Projekt Periode Nedrivning Nybyggeri Renovering Jord år m 2 t m 2 t m 2 t m 3 RIGSHOSPITALET: Bygning 34, Patienthotel, P-hus Nordfløj HERLEV: Fr. Anlægsarbejde Servicebygning og P-hus Akutmodtagelse Sterilct., infrastruktur mv.? HVIDOVRE: Ny akutmodtagelse Ambulatorier m.v BISPEBJERG: Bygn. 15, 19B, 13, 14,47, Bygning 50, 51, 52, kælder Rest. Bygninger Div. infrastruktur P-hus, lab., logistik Somatik, Psykiatri, ombyg ? HILLERØD: Nybyggeri ? SCT. HANS: Fire bygninger Nyt byggeri m.v Infrastruktur m.v GLOSTRUP: N-hus, ombygning, infrastr ? Hovedpinecenter? ? Sum ? Tabel 14 Sammenfattende oversigt over estimerede mængder af B&A affald og overskudsjord ved Region Hovedstadens hospitalsprojekter i perioden fra

55 3. RESSOURCEPOTENTIALE 3.1 Opgørelse af ressourcepotentialet I tabel 14 er der vist en samlet opgørelse af B&A affald på ca t fordelt på nedrivning ca t, nybyggeri ca t og renovering/ombygning ca t. I baggrundsnotatet, Tillæg IV, gives en beskrivelse af mulighederne for at nyttiggøre B&A affald. Ud fra denne beskrivelse vurderes, at over 90% af nedrivningsaffaldet udgøres af fraktionerne tegl, beton og asfalt, som kan genanvendes som grus og sten og substituere naturlige råstoffer. Genanvendelsespotentialet i betonbygninger og infrastruktur konstruktioner vurderes at ligge på 95% - 100%. Byggeaffaldet fra nybyggeri og renovering/ombygning er en anden type affald med mange forskellige fraktioner, som er vanskeligere at genanvende og nyttiggøre. Det vurderes, at dette genanvendelsespotentiale er meget begrænset og, at det ikke kan nyttiggøres med fordel for regionens sygehusprojekter. Denne undersøgelse omfatter også afgravet jord som et ressourcepotentiale. Men flere hospitalsprojekter er endnu ikke er kommet så langt i planlægning og projektering, at det på det foreliggende grundlag har været muligt at foretage en samlet opgørelse over de forventede mængder af afgravet muldjord, jord og overfladematerialer. 37

56 Figur 13. Skønnede perioder for produktion af og nyttiggørelse af ressourcer. Projekt Periode B&A Jord Mulighed for nyttiggørelse År t m 3 RIGSHOSPITALET: Bygning 34, Nedrivningsarbejder er i gang, ingen mulighed for regional matching. Nordfløj skal afhændes jan-feb 2015 resten m 3 kan evt. genanvendes i Hillerød. HERLEV: Fremskudt anlægsarbejde Sterilcentral, infrastruktur m.v. HVIDOVRE: Ny akutmodtagelse BISPEBJERG: Bygn. 15, 19B, 13, 14,47,48 Bygning 50, 51, 52, kælder Ingen muligheder for regional matching. Eksterne bortskaffelsesmuligheder er undersøgt.? Mulighed for genanvendelse som substitution for grus i Hillerød Jord afhændes lokalt Beton og tegl. Muligt match med behov for grus til midlertidig belægninger, arbejdsveje m.v. i Hillerød Beton. Mulighed for genanvendelse som substitution for bundsikring af P-pladser i Hillerød. Rest. bygninger Beton og tegl. Overvejes nærmere, når det bliver aktuelt. 38

57 Div. infrastruktur Beton og asfalt. Mulighed for genanvendelse som substitution for jord og grus i Hillerød til sene anlægsarbejder. P-hus, lab., logistik ? Mulig match med behov for jord i Hillerød Somatik og Psykiatri, ombyg ? Mulig match med behov for jord i Hillerød. HILLERØD: Nybyggeri ? Størst mulig nyttiggørelse på stedet. Resten nyttiggøres eksternt. SCT. HANS: Fire bygninger Beton, tegl og jord nyttiggøres på stedet Infrastruktur m.v eller lokalt. GLOSTRUP: Nyttiggøres lokalt. N-hus, ombygning, infrastruktur I alt Tabel 15. Estimeret råstofpotentiale og muligheder for nyttiggørelse af B&A råstoffer og overskudsjord. Mængder af frasorteret ren tegl, beton og asfalt er opgjort til 90 % af mængder af B&A affald i tabel 14. De opgjorte mængder af infrastruktur omfattende beton og asfalt regnes for at 100% genanvendelige. Der foreligger konkrete oplysninger om estimerede mængder af overskudsjord fra Rigshospitalet, Herlev, Hvidovre. Det antages som tidligere nævnt, at der vil forekomme store mængder overskudsjord fra Bispebjerg. Det forventes endvidere, at der er behov for udskiftning af betydelige mængder jord og opfyldning i Hillerød. Som grundlag for en nærmere vurdering af ressourcepotentialet gives i tabel 15 en kortfattet vurdering af muligheder for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord inden for rammerne af de syv regionale hospitalsprojekter dvs. matching mellem affaldsproduktion og ressourcebehov. Udnyttelsen af ressourcepotentialet i Region Hovedstadens hospitalsprojekter afhænger af mange faktorer og forhold, hvoraf de vigtigste er følgende: Kvaliteten af B&A ressourcer skal kunne sammenlignes og evt. sidestilles med naturlige ressourcer. Dvs. kvaliteten skal kunne testes og dokumenteres. For overskudsjord gælder ligeledes, at kvaliteten af overskudsjord skal kunne opfylde krav til indbygning af jorden i det nye byggeri. B&A ressourcer og overskudsjord skal være rene, og egnet til nyttiggørelse og substitution for råstoffer og indbygningsjord. Renheden skal kunne dokumenteres, således at bygherren ikke 39

58 risikerer forurening af det nye byggeri. Der henvises til End-of-Waste rapport udgivet af den Europæiske Kommission 15. Pris på B&A ressourcer og overskudsjord skal være konkurrencedygtig sammenlignet med priser for naturlige råstoffer. Omkostningerne til transport af naturlige materialer fra grusgrav til byggeplads, transport af B&A affald fra nedrivningsplads og transport af jord fra udgravninger til genanvendelse eller deponering, herunder pris, CO 2 og energiforbrug, skal kunne sammenlignes. Der skal foreligge en passende timing mellem behov for bortskaffelse af B&A affald og overskudsjord med det efterspurgte behov for B&A ressourcer. Muligheder for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord og de hermed forbundne operationer skal være enkle og lette at realisere. Det gælder alle administrative og operative processer i forbindelse med knusning på stedet, midlertidig deponering, kontrol af kvalitet og forening, indhentning af tilladelser m.v. Det skal være umiddelbart nemt, at matche produktion af jord og genanvendelige materialer med behov for materialerne til substitution af naturlige råstoffer. 3.2 Muligheder for nyttiggørelse af B&A ressourcer og jord Det Nye Rigshospital Mulighederne for genanvendelse af tegl, beton og asfalt fra nedrivning til nybyggeri på stedet har været udelukket på grund af manglende plads til midlertidig deponering på Rigshospitalets område eller i nærheden. Bygherren har udtrykt ønske om genbrug af hele mursten fra de to bygninger 34 og 35, men der er ikke stillet krav, og der er i kontrakten ikke indgået nogen aftale herom. Nedrivning af murstensbygninger og udtagning af hele sten til rensning og genbrug er forbundet med meromkostninger til skånsom nedrivning uden at beskadige stenene og til levering. Rigshospitalet har oplyst, at meromkostningerne er opgjort til 42 kr. pr. t mursten. 15 Hans Saveyn, Ole Hjelmar m.fl.: Study on methodological aspects regarding limit values for pollutants in aggregates in the context of the possible development end-of-waste criteria under the EU Waste Framework Directive. European Commission Joint Research Centre report

59 Som nævnt i afsnit 2.1 er der fra nedrivning af de to første bygninger på Rigshospitalet, bygning nr. 91 og 92 udtaget 334 t mursten og brokker som er afleveret til Gamle Mursten A/S med henblik på genbrug. Efter de foreliggende oplysninger er det entreprenørens hensigt at køre alle brokker til Køge Jorddepot som fyld i udvidelsen af Køge Havn. Dette betragtes som laveste kvalitet af genanvendelse. En bedre kvalitet af genanvendelsen og mindre transport er ønskelig, men den er ikke krævet. Som det fremgår af vurderingen i kapitel 4 er det ud fra en miljømæssig og bæredygtighedsbetragtning mest fordelagtigt at køre brokker og jord til Nordhavn frem for transport til Køge. Mulighederne for at genanvende m 3 jord i Hillerød under de forberedende arbejder med anlæg af byggeplads bør overvejes. Dette forudsætter, at NHN projektet er så langt fremskredet, at der er brug for jord og, at der er mulighed for tidsmæssig og kvalitetsmæssig matching. Nyt Hospital Herlev Projektet er nået så vidt, at der ikke ses muligheder for at udnytte jord og grus fra de andre projekter førend i sidste etape af projektet, hvor der planlægges omlægning af indkørselsveje til hospitalet m.v. Afhængig af start på nybyggeri af Sterilcentral og omlægning af rundkørsel og infrastruktur ved indkørslen til hospitalet bør mulighederne for udveksling af overskudsjord og B&A ressourcer med andre projekter undersøges nærmer. Det gælder især de senere B&A affald og jord fra Bispebjerg. Det er ikke til at overskue mulighederne på nuværende tidspunkt. Det anbefales i øvrigt at erfaringerne med håndtering og bortskaffelse af jord, herunder kontrakt med SCT Transport A/S om bortskaffelse af overskudsjord, formidles til de andre projekter, specielt projekterne på Bispebjerg, og erfaringerne hermed udnyttes mest muligt. Nyt Hospital Hvidovre Projekt Hvidovre påregner at kunne afhænde overskudsjord lokalt efter aftale med evt. Banedanmark. Ligesom i Herlev-projektet kunne det tænkes, at tilkøre nedknust materiale fra Bispebjerg til Hvidovre til fyld og ballast for nye pladser og P-anlæg. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg HPB projektet i sin helhed råder over et samlet ressourcepotentiale på ca t beton, tegl og asfalt samt en betydelig mængde overskudsjord. Nyttiggørelsen af dette potentiale med sigte på at levere råstoffer til projekt NHN, byder på muligheder og udfordringer med hensyn til især timing. En mulig nyttiggørelse under de sidste arbejder på 41

60 de andre hospitaler til omlægning af infrastruktur, fyld, anlæg af veje, P-pladser og stier m.v., fx Herlev, Hvidovre, Nordsjælland og Glostrup og måske også Rigshospitalet kan tænkes. På Bispebjerg opdeles nedrivningsarbejderne i tre faser: Fase Psykiatri, nedrivning af bygning 15 og 19B Bygning 15 med en etage og lette konstruktioner nedrives til terræn. Det vurderes, at genanvendelsespotentialet med hensyn til mængder af beton og tegl er begrænset. Nedrivningsentreprisen er udbudt, og det er næppe realistisk at nyttiggøre materialerne i Hillerød. Men, det anbefales, at udnytte nedrivningsprojektet i videst mulig omfang til erfaringsopsamling til nytte for de efterfølgende nedrivningsprojekter. Ved nedrivning af bygning 19B anbefales undersøgelse af muligheder for genanvendelse af hele tagsten og mursten, til reparation af grænseflade til den tilbagestående del af bygningen. Da bygningen er fra 1965, hvor man var begyndt at mure med cementmørtel, er det dog sandsynligt, at stenene ikke kan udtages hele. - Somatik, nedrivning af bygning 13, 14, 47 og 48 Det anbefales, at man overvejer følgende muligheder for nyttiggørelse af materialerne: Nedrivning af bygning 13 med henblik på genbrug af mursten. Det forudsætter at bygningen er muret med kalkmørtel og ikke cementmørtel, dvs. bygningen skal være opført før midten af 1950erne. Med henvisning til erfaringerne fra Rigshospitalet kræver nedrivning af bygningen og udtagning af hele sten til genbrug en nærmere vurdering af meromkostningerne til selve nedrivningsarbejdet og behov for beskrivelse i udbudsmaterialet (SAB og TBL, TAG). Nyttiggørelse af nedknuste materialer i Hillerød, NHN. Dette forudsætter, at NHN er kommet så langt i de forberedende arbejder, at der er behov for nedknuste materialer til indretning af byggeplads og byggepladsveje m.v. Tiden til forberedelse af genanvendelse med hensyn til myndighedstilladelser og planlægning af nyttiggørelsesprocesserne i Hillerød kan være en barriere for at udnytte genanvendelsesmulighederne. Der henvises i øvrigt til matching og ressourceoptimering kapitel 4. Det anbefales, at HPB i samarbejde med NHN, Hovedstadsregionen, Københavns kommune m.fl. overvejer mulighederne for at gennemføre et eller flere demon- 42

61 strationsprojekter med fokus på genbrug af mursten og genanvendelse, f.eks. genanvendelse af en mindre mængde brokker som bærelag i parkeringspladser og byggeveje på NHN. Fase Psykiatri, nedrivning af bygningerne 50, 51, 52 og kælder til bygning 15. Ud fra den foreliggende tidsplan at dømme påregnes nedrivning af de nævnte bygninger at ske samtidig med byggeriet i Hillerød. På det foreliggende grundlag vurderes, at der er oplagte muligheder for genanvendelse af materialerne i Hillerød. Bygningerne er opført om betonelementbyggeri, hvorfor der er tale om beton materialer, som er velegnede til genanvendelse. På grundlag af erfaringerne fra nedrivning af betonbygning nr. 65 på Rigshospitalet skønnes, at mindst 90-95% af nedrivningsprodukterne kan genanvendes. Der er desuden god tid til planlægning af genanvendelsen. Der henvises til konkret eksempel i afsnit 4.4. med detaljeret gennemgang af alternative muligheder for matching og ressourceoptimering med hensyn til økonomi og bæredygtighed. Fase Somatik, nedrivning af resterende bygninger planlægges udført efter 2020, hvor Hospitalet i Hillerød er ved at være færdigt. Mulighederne for at udnytte de store mængder er ikke til at overse på nuværende tidspunkt. Da der er tale om betydelige mængder tegl og beton, ca t, anbefales, at man starter overvejelse af mulighederne for nyttiggørelse af B&A ressourcer under de afsluttende arbejder på NHN eller andre steder i regionen. Flytning og nyttiggørelse af overskudsjord fra HBP Overskudsjord fra udgravning for laboratorie- og logistikbygningen i , skønsmæssigt anslået til m 3, kan muligvis anvendes i Hillerød, hvis de forberedende jordarbejder er så vidt fremskredet, at der er behov for jorden. Ved de efterfølgende udgravninger for Somatik og Psykiatri, som antages at ske efter 2017, antages at NHN projektet i Hillerød er så langt fremme, at der kan foretages en konkret vurdering af det aktuelle behov for indbygningsjord. Som tidligere nævnt har det ikke være muligt på nuværende tidspunkt at få oplyst skønnede mængder for udskiftning af jord, overskudsjord eller behov for jord i projekt NHN. Nyt Hospital Nordsjælland 43

62 Der påregnes afgravning af store mængder jord, som evt. kan udnyttes på det nye hospitalsområde. Til nybyggeri, anlæg af byggeplads, midlertidige byggeveje, nye pladser og opfyld ved fundamenter m.v. er der behov for store mængder grus og sten. Fx antages, at der til anlæg af de forventede m 2 parkeringspladser er et skønnet behov for mindst t sten og grus. Der skal her peges på gunstige muligheder for at udnytte nedknuste materialer fra Bispebjerg i det omfang, det ikke er hensigtsmæssigt at udnytte materialerne på Bispebjerg eller andre hospitalsprojekter. Knusning af materialerne kan muligvis gennemføres på byggepladsen for det nye hospital. Der henvises til matching og ressourceoptimering i kapitel 4. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projekt Sct. Hans lever sit eget liv med hensyn til ressourceudnyttelse af materialer fra nedrivning og afgravet jord. Projektledelsen har foretaget de indledende undersøgelser af mængder og mulighederne for genanvendelse på stedet. Det vurderes, at der ikke er nogen særlig synergi med hensyn til udnyttelse af ressourcepotentialet mellem Sct. Hans og de andre seks hospitalsprojekter. Nedrivningsprojektet og bortskaffelse af overskudsjord kan eventuelt have interesse for et eventuelt muligt lokalt demonstrationsprojekt om nyttiggørelse af B&A affald i andet regi, som omtales nærmere i afsnit 5.2. Nyt Hospital Glostrup Til dækning af behov for sten og grus til nye veje og pladser, fyld m.v. kan der eventuelt blive tale om bidrag med ressourcer fra Bispebjerg afhængig af andre muligheder for nyttiggørelse af materialerne fra Bispebjerg. Andre muligheder Ud over nyttiggørelse af B&A affald og jord regionalt internt i de syv hospitalsprojekter, bør der afsøges andre muligheder for nyttiggørelse i nærheden af Bispebjerg i forbindelse med f.eks. større infrastrukturanlæg og byggeprojekter. 44

63 4. MATCHING OG RESSOURCEOPTIMERING Kortlægning af B&A affald, som forventes produceret under de planlagte 7 sygehusprojekter i Region Hovedstaden, indikerer, at de mest fordelagtige muligheder består i genanvendelse af B&A affald og overskudsjord fra projekt HPB og nyttiggørelse i projekt NHN, Hillerød. Dertil kommer spørgsmålet om bortskaffelse af m 3 jord fra Rigshospitalet, som kan tænkes at være relevant for nyttiggørelse i projekt NHN. Forudsætningerne for matching af behov for bortskaffelse af B&A affald og efterspørgsel af B&A råstoffer bunder primært i økonomi og til en hvis grad også i bæredygtighed. I dette kapitel fokuseres på matching af B&A affald, beton og tegl, fra HPB til nyttiggørelse som sekundære råstoffer (B&A råstoffer) 16 på NHN. Der sigtes primært på beton fra nedrivning af bygning 50, 51, 52 og kælder til bygning 15, fordi det vurderes, at nedrivningen af disse bygninger kommer til at harmonere tidsmæssigt med starten af projekt NHN. Hvis det i løbet af 2015 skulle vise sig muligt at nyttiggøre B&A affald fra nedrivning af bygning 13 m.fl. på NHN vil de principielle betragtninger også gælde for denne nedrivningsentreprise. Vurdering af de økonomiske og miljømæssige forhold omfattende følgende: Kortlægning af eksisterende modtageanlæg, projekter og andre interessenter med behov for substitution af råstoffer og jord. Indhentning af priser og miljødata for kørsel, råstoffer, aflevering af affald, knusning af brokker samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder med en af Region Hovedstaden foreslået entreprenør. Opstilling af modeller for strømme af B&A affald, jord og råstoffer for hospitalsprojekterne med angivelse af økonomiske og miljømæssige forudsætninger og estimater. 16 Naturlige mineralske råstoffer i form af grus og sten, som udgraves I grusgraves eller hentes fra havbunden i de danske farvande betegnes som primære råstoffer, meden råstoffer frembragt af affald og restprodukter betegnes som sekundære råstoffer. I denne rapport introduceres begrebet B&A råstoffer, hvorved skal forstås sekundære råstoffer fra bygge- og anlægsaffald, der kan substituere primære råstoffer. 45

64 4.1 Modtageanlæg for B&A affald og jord m.v. Liste over anlæg til modtagelse af B&A affald og jord i Region Hovedstaden og nærmeste anlæg i Region Sjælland fremgår af Tillæg V. Der er listet 10 modtageanlæg for B&A affald på grundlag af oplysninger fra Københavns Kommune og Vestforbrænding. Det er ikke lykkedes at finde en officiel liste over modtageanlæg for B&A affald. Af fremgår liste over modtageanlæg for jord. Der er i alt anmeldt 68 anlæg, hvoraf nogle er forbeholdt til forurenet jord, fx KMC i Nordhavn og det midlertidige modtageanlæg i Skovshoved Havn. Listen omfatter et antal tidsmæssigt begrænsede anlæg med henblik på opførelse af støjvolde og større infrastrukturanlæg m.v. På grundlag af rundspørge blandt nedrivningsentreprenører m.fl. er det oplyst, at foretrukne løsninger aktuelt fokuserer på afhændelse af rene tegl og betonbrokker til fri genanvendelse: - Modtageanlæg med henblik på knusning og genanvendelse, fx RGS 90, Norrecco m.fl. - Modtageanlæg med henblik på opfyldning og landvinding, fx Køge havn Afhændelse af forurenet jord sker typisk til København Kommunes Miljø Center s (KMC) anlæg i Nordhavn og p.t. til Skovshoved Havn. Ren jord kan afhændes til By og Havns Landvindingsprojekt Nordhavnen og Køge Jorddepot til udvidelse af Køge Havn. For tiden er der desuden muligheder for aflevering af ren jord, evt. lettere forurenet jord til støjvoldsprojekter og større infrastrukturprojekter rundt om i regionen. Transport af jord og brokker i regionen domineres af større transportører, herunder Norrecco, DSV Transport og SCT, som tilbyder samlede løsninger på henholdsvis transport og bortskaffelse af jord og B&A affald, og transport og levering af jord og råstoffer. I er der i Region Hovedstaden p.t. anmeldt 106 transportører af jord, hvor Norrecco, DSV Transport og SCT er dominerende med hensyn til transportkapacitet. 4.2 Prisoplysninger Som grundlag for vurdering af de økonomiske og miljømæssige forhold vedrørende matching B&A affald og jord fra projekt HPB Bispebjerg med ressourcebehov hos projekt NHN Hillerød er der foretaget besøg på en række modtageanlæg og interview af personer, som anført i Tillæg I. Ud over henvisning til de officielle prislister, som fremgår af de respektive firmaers hjemmesider er der indhentet oplysninger om priser på specificerede ydelser: transport, knusning, aflevering af brokker og levering af råstoffer, som fremgår af Tillæg VI. 46

65 4.3 Miljødata I forundersøgelsesrapporten af oktober 2013 er givet en beskrivelse af Region Hovedstadens rammer og krav til bæredygtighed bygge- og anlægsaffald. I regionens Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling gives mål for stigning af andelen af affald til genanvendelse på 31 % i 2015 i forhold til 2012 af den samlede affaldsmængde. Bygge- og anlægsaffald blev holdt uden for målsætningen, da denne fraktion varierer meget i forhold til byggeaktiviteten. Dette betyder dog ikke, at andelen af bygge- og anlægsaffald til genanvendelse ikke skal øges, hvor muligt. Et fokusområde i Region Hovedstadens Råstofplan 2012 er at opnå øget ressourceeffektivitet via genbrug af overskudsjord og bygge- og anlægsaffald, idet disse materialer kan reducere behovet for f.eks. sand og grus. Øget ressourceeffektivitet er afgørende i forhold til Region Hovedstadens målsætning om, dels at reducere den årlige import (ca. 3 mio. m 3 ) af sand og grus fra Region Sjælland, og dels at reducere behovet for udlægning af natur- og landbrugsarealer til nye råstofgrave. Hertil kommer, at reduceret råstoftransport (og mindre CO 2 udledning) vil medvirke til at realisere målsætningen i Region Hovedstadens Klimastrategi, hvorefter udledningen af CO 2 skal være 40 % mindre i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet. Figur 14. Beregnet CO 2 udledning ved transport af 100 m 3 grus / 180 t grus, jf. Region Hovedstadens Råstofplan 2012, Miljøvurdering af Råstofplan Af figuren ses en udledning på 2 kg CO 2 ved en transportafstand på 105 km. Dette giver en gennemsnitlig enhedsmængde for CO 2 udledning på 2000/105 x 180 = 0,106 kg/t/km. I Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden maj 2011 beskrives fokusområder og vurderingskriterier i forhold til miljømæssig bæredygtighed i projekterne. 47

66 Når vi taler om nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord handler bæredygtighed om følgende parametre som kan kvantificeres og måles: Minimering af mængder B&A affald og jord Maksimering af genanvendelse af mængder B&A affald og jord og substitution af naturlige råstoffer Minimering af energiforbrug, kw eller forbrug af dieselolie Minimering af CO 2 emission, som er en funktion af energiforbruget De helt centrale parametre for at kunne bedømme og sammenligne bæredygtigheden med hensyn til optimeret ressourcelogistik og logistikken i traditionel nedrivning er mængder og transport. Dertil kommer en række miljøparametre, som kan have en mere eller mindre direkte indflydelse på ressourcelogistikken og præferencer af alternative løsninger, fx støj, støv, vibrationer, trafik, gener, slid på veje m.v. Den optimale ressourcelogistik bygger sædvanligvis på mulighederne for at opstille et mobilt knuseanlæg på nedrivningspladsen med henblik på genanvendelse på stedet. Som det fremgår af afsnit 4.5, vil ekstern knusning medføre øgede transportomkostninger og gøre nyttiggørelsen mindre attraktiv end simple løsninger på bortskaffelse af B&A affald. Der er opstillet scenarier med alternative løsninger for håndtering af B&A affald med forskelige muligheder for aflevering af B&A affald og jord. Transportafstande er beregnet ved hjælp af Google Earth. Oplysninger om dieselforbrug er indhentet på nettet og interview af leverandører, fx for knuseanlæg firma Aksel Benzin A/S. De dominerende parametre er transport, udtrykt som t/km og maskintid t/time. CO 2 emission er beregnet ud fra dieselforbrug

67 4.4 B&A affald fra Bispebjerg til Hillerød Med henvisning til den generiske model for optimeret ressourcelogistik, som beskrevet i Tillæg IV ser vi på to modeller for nyttiggørelse af B&A affald fra Bispebjerg: Traditionel ressourcelogistik: Bortskaffelse af B&A affald til eksterne anlæg uden nyttiggørelse i Hillerød, lige som det er sket med B&A affald fra Rigshospitalet ved nedrivningsarbejder i B&A affald Bispebjerg Hillerød Naturlige råstoffer Figur 15. Traditionel ressourcelogistik Det vurderes umiddelbart, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille knuseanlæg og gennemføres knusning af beton og tegl på Bispebjerg Hospitals område. Genanvendelse af B&A affald fra Bispebjerg til substitution af ressourcer til nyt hospital i Hillerød må nødvendigvis ske enten ved knusning af brokkerne på projektområdet i Hillerød eller knusning på eksternt anlæg. Optimeret ressourcelogistik: Nyttiggørelse af B&A affald i Hillerød og substitution af naturlige ressourcer. Bispebjerg B&A råstoffer Hillerød Figur 16. Optimeret ressourcelogistik 49

68 Figur 17 Principskitse visende værdikæden ved optimeret ressourcelogistik for B&A affald fra projekt HPB, Bispebjerg til nyttiggørelse ved opførelsen af NHN, Hillerød. Samtidig vises alternative traditionelle muligheder for transport til eksterne modtageanlæg. 4.5 B&A råstoffer fra Bispebjerg til Hillerød - konkret eksempel Bygning 50, 51, 52 og efterladt kælder til bygning 15 antages at skulle nedrives i , hvor man efter planen er i gang med byggeriet til NHN i Hillerød. Der burde være mulighed for en tidsmæssig matching af B&A råstoffer med efterspørgsel af sten og grus hos NHN. Den samlede nedrivningsentreprise skønnes at omfatte ca t B&A affald med et råstofpotentiale, forsigtig anslået, på 90 %, ca t beton, jf. tabel 15. Som et regningsmæssigt eksempel antages en samlet mængde ren, let armeret beton til genanvendelse på t. 50

69 Figur 18. Skitse visende fire scenarier for bortskaffelse og nyttiggørelse af beton fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg, bygning 50, 51 og 52. Traditionel Ressourcelogistik A. Afhændelse af brokker til Køge Jorddepot til udvidelse af Køge Havn. Ekstern levering af råstoffer til Hillerød B. Afhændelse til RGS 90, Norrecco eller andet anlæg med henblik på knusning og genanvendelse eksternt. Ekstern levering af råstoffer til Hillerød Optimeret ressourcelogistik C. Ekstern knusning og genanvendelse i Hillerød. Substitution af naturlige råstoffer D. Knusning på og genanvendelse på stedet i Hillerød. Substitution af naturlige råstoffer. Tabel 16. Fire scenarier for håndtering af B&A fra Bispebjerg. Følgende scenarier for bortskaffelse og genanvendelse af beton fra Bispebjerg, som skitseret på figur 18, er vurderet: A. Transport til Køge Jorddepot og anvendt som fyld i udvidelse af havneareal, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. B. Transport til Nordhavn eller Selinevej, evt. et helt tredje modtageanlæg, til knusning og videresalg, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. C. Transport til knuseanlæg i Kallerup Grusgrav, transport af knuste materialer til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød. D. Transport til oplagsplads (ressourcecenteret) på NHN-arealet i Hillerød, knusning ved anvendelse af lejet anlæg, midlertidig oplagt og genanvendt på stedet. 51

70 Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Kr./t Kr. Scenarium, ydelse Kr./t Kr. A. Køge Havn C. Knusning i Kallerup Transport Bispebjerg Køge, 46 km, t Afgift Køge Jorddepot 60, Transport Bispebjerg- Kallerup, 26 km, t 48, , Knusning m.v., Kallerup 68, Bortskaffelse 500 t 60, Levering af t 0/32 Stabilgrus k. II i Hillerød 89, Transport Kallerup Hillerød t 38, Kvalitetssikring, kontrol og prøver I alt I alt B. Nordhavn m.fl. D. Knusning Hillerød Transport Bispebjerg Selinevej el. Nordhavn t inkl. afgift Levering af t 0/32 Stabilgrus k. II I Hillerød 65, Transport Bispebjerg- Hillerød t Knusning m.v., Hillerød, inkl. anstilling t 89, Bortskaffelse 500 t frasorteret materiale 48, , , Kvalitetssikring, kontrol og prøver, administration m.v. I alt I alt Tabel 17. Eksempel på økonomi ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af t bygningsaffald fra Bispebjerg til substitution af naturlige råstoffer, t, under anlæg af NHN i Hillerød. For eksempel D forudsættes, at der kan opnås tilladelse til opstilling af mobilt knuseanlæg ved NHN. For C og D gælder endvidere, at der gennemføres kvalitetssikring og kontrol af materialerne, som er medregnet i priserne. Økonomisk vurdering Økonomien i nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald afhænger af den samlede besparelse af omkostningerne ved bortskaffelse af bygge og anlægsaffald fra nedrivningsarbejder på Bispebjerg og omkostninger ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige råstoffer til opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød. 52

71 På grundlag af prisoplysninger på transport af brokker, knusning af brokker, transport og levering af naturlige materialer, som angivet i tillæg VI, kan der opstilles en oversigt over økonomien i de fire scenarier, som vist i tabel 17. Hertil skal bemærkes følgende: Miljøsanering og nedrivning af bygninger på Bispebjerg vil ikke påvirke økonomien væsentligt for nogen af de fire scenarier. Det forudsættes at de tre bygninger er renset for farlige stoffer og fri for glaserede sten m.v. således at betonmaterialerne er rene og kan genanvendes frit i henhold til Affaldsbekendtgørelsen. Der er ikke medregnet muligheder for kontrolleret genanvendelse af lettere forurenet B&A affald, jf. Miljøbeskyttelsesloven 19 eller 33. Det forudsættes, at alle betonbrokker nedknuses på nedrivningspladsen til størrelse max. 400 mm, hvilket er et normalt krav. Der er således ikke medtaget omkostninger til forknusning på de tre nævnte modtageanlæg, i Kallerup eller Hillerød. Der regnes med en gennemsnitlig vægt pr. læs på 30 t. De viste regneeksempel er baseret på genanvendelse af beton til genbrugsstabil 0-32 mm. I forbindelse med genanvendelsesprocessen vil der blive stillet krav til klassificering af materialer, prøveudtagning og test til eftervisning af opfyldelse af de givne standarder, fx Vejdirektoratet DS/EN og DS/EN 13242, jf. Vejdirektoratets udbudsforskrift, Vej-overbygning. Ubundne bærelag af knust beton og tegl (AAB), februar Kravene til genanvendelse af materialerne til interimskonstruktion, fx byggeveje på pladsen antages for at være lempeligere. Skønnede omkostninger til kvalitetskontrol, klassificering og prøver er medtaget i regneeksemplet. Under knusning og sortering på knuseanlæg vil der blive frasorteret armeringsjern og fine fraktioner samt evt. mindre rester af træ plast m.v., hvilket betyder en vis reduktion af mængderne fra nedrivning til genanvendelse, antagelig ikke mere end 5 %. I det konkrete eksempel regnes 5 % fradrag, dvs. mængden af B&A råstoffer, som substituerer naturlige råstoffer bliver t. Omkostningerne til kontrol af, at nedrivningsprodukterne er rene, henføres til nedrivningsprojektet (HPB) og betragtes som en normal del af nedrivningsbudgettet. Omkostninger til klassificering, test og kontrol af de genanvendte produkter henføres til genanvenderen (NHN) og er medregnet i budgettet for optimeret ressourcelogistik. Omkostninger i forbindelse med etablering af midlertidig depot for B&A affald og myndighedstilladelser til etablering af depot og knusning på pladsen afholdes af NHN / Region Hovedstaden. Omkostningerne afhænger af tid og mængder samt en række øvrige forhold og er ikke medregnet i budgettet for optimeret ressourcelogistik. Resultaterne i tabel 17 viser, at scenarium D, Knusning og genanvendelse i Hillerød, er den billigste løsning, medens C. Knusning eksternt er den dyreste løsning. Forskellen mellem de to traditionelle løsninger er marginal og valg af løsning vil i praksis afhænge af konkrete forhandlinger. Forskellen mellem traditionel og optimeret ressourcelogistik 53

72 er ca kr. Heri er medregnet 5 % frasorterede materialer under nyttiggørelsesprocessen. Det skal bemærkes, at projektledelsen for HPB og Region Hovedstaden har rejst spørgsmålet om risiko for at de nedknuste materialer er forurenet med PCB og bly m.v. Uanset hvilken part, der er ansvarlig for levering af de nedknuste materialer, vil en eventuel afvisning af genbrugsmaterialer som uegnede under gennemførelse af anlægsarbejder på NHN føre til tab af penge og tid. Imødegåelse af risiko for levering af forurenede brokktr til anlægsarbejder på NHN skal ske ved kontrol af materialerne under miljøsanering og nedrivningsarbejdet på Bispebjerg i henhold til nedrivningsentreprenørens kvalitetssikringshåndbog og kontrolplan. Dertil kommer kontrol af materialerne ved modtagelse på pladsen i Hillerød. Materialerne kontrolleres ved modtagelse i Hillerød, budget kr. Ser vi på de traditionelle bortskaffelsesscenarier, A og B, er der tale om velkendte scenarier, som ikke er forbundet med yderligere omkostninger eller nogen teknisk/administrativ indsats. Anderledes forholder det sig med de optimerede scenarier, hvor genanvendelsesprocesserne kræver en indsats med hensyn til tilladelse til opstilling af knuseanlæg og knusning på stedet, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen for listevirksomheder. Dertil kommer omkostninger til kontrol og dokumentation af kvalitet og dokumentation, samt omkostninger til administration og planlægning af genanvendelsesprocesserne. I scenarium D er disse omkostninger skønsmæssigt sat til kr. På længere sigt, efter trimning af genanvendelsesprocesserne og den hermed forbundne rådgivning og administration m.v. samtidig med at nyttiggørelsen øget mængder af B&A råstoffer, vil også lønsomheden øges. Det gælder såvel for nedrivning af bygningerne 50, 51 og 52 (det konkrete eksempel) som den senere nedrivning af bygning 7 m.fl. i med genanvendelsespotentiale på ca t, hvor der evt. kan åbnes muligheder for genanvendelse af B&A til de sidste anlægsarbejder omkring NHN. Afhængig af de enkelte nedrivningsarbejder og den planlagte logistik må der regnes med udgifter til flere anstillinger. Miljømæssig vurdering - bæredygtighed De miljømæssige belastninger omfatter energiforbrug, emissioner af CO 2 og NO x, trafikgener, uheldsrisici, støv, støj og vibrationer. Dertil kommer omkostninger til slid af veje. De dominerende og mest sammenlignelige parametre er transportafstande, mængder, energiforbrug og CO 2 emission. Ved betragtning af energiforbruget og CO 2 fås en sammenligning mellem de fire scenarier som vist i tabel 18. Beregningsgrundlaget og forudsætninger er følgende: Transport sker med 6/7 akslede vogne med totalvægt t og gennemsnitlig nettolast 30 t. 54

73 Transportafstande er vist på figur 18. Det skal bemærkes, at energiforbruget og CO 2 emission er stigende ved bykørsel, men dette forhold er ikke taget i betragtning ved vurdering af de foreliggende scenarier. Energiforbruget er regnet i liter dieselolie. For lastvogne med 6/7 aksler og t last regnes med et brændstofforbrug på ca. ½ l pr. læs/km. Der regnes med enhedsmængden for dieselforbrug 0,017 l/t/km. CO 2 emission er beregnet ud fra forbrug af diesel 2,4 kg/l svarende til transport 1,2 kg pr. læs pr. km eller 0,04 kg/t/km 18,19. Københavns Kommunes Miljøcenter har undersøgt CO 2 udledning ved transport af jord fra København Centrum og opgjort en CO 2 udledning pr. ton jord pr. km på 0,04 kg CO Med henvisning til figur 14, som viser C0 2 udledning ved lastbiltransport af 180 t grus med lastbillæs på 20 t, fås en gennemsnitlig udledning på ca. 0,1 kg CO 2 pr. t pr. km (kg/t/km) 21. Da CO 2 udledningen er afhængig af brændstofforbruget, som igen er afhængig af køretøjet og kørslen må der antages at passende interval for estimering af CO 2 fra 0,04 til 0,1 kg CO 2 pr.t pr. km. I denne rapport bruges enhedsmængden 0,1 kg CO 2 pr. t. pr. km. For knuseanlæg og maskiner er dieselforbrug og CO 2 emission fastlagt på grundlag af oplysninger fra Fa. Axel Benzin. For et mobilt knuseanlæg med en knusekapacitet på 250 t/timen, ca t/dag, regnes et dieselforbrug på 8 x 30 l/t = 240 l, og en CO 2 emission på 2,4 kg/l x 240 l = 576 kg/dag og 0,576 kg/t knust beton. Hertil skal lægges dieselolieforbrug for læssemaskiner, hvilket skønnes at give et samlet forbrug af diesel på ca. 400 l/dag og 0,4 l/t knust beton. Enhedspris for den samlede CO 2 udledning ved knuseproces m.v. er sat til ca. 1 kg/t nedknust beton. Forbrug af diesel og CO 2 til håndtering ved modtagelsen på modtageanlæg, henholdsvis Køge Jorddepot og Selinevej / Nordhavn er fastsat skønsmæssigt. Forbrug af diesel og CO 2 til produktion af naturlige råstoffer i grusgrav omfattende knusning, udgravning, sigtning, sortering, flytning lagring, intern transport m.v. er skønsmæssig sat til samme størrelser som knusning og håndtering af genbrugsmaterialer. Ved produktion af stabilgrus i grusgrave er udledning af CO 2 beregnet til 2,4 kg pr. t, jf. Region Hovedstadens Råstofplan 2012, Miljøvurdering af Råstofplan Dieselforbruget skønnes at ligge 1 l/t. 18 Jf. Volvo Trucks datablad Emissions from Volvo s Truck Beregning af CO2 jf. giver 2640 g CO2 pr. liter diesel henset til andre kilder, Volvo og Kbh. Kommune regnes med 2,4 kg/l 20 Oplysninger modtaget fra Københavns Kommunes Miljøcenter, Nordhavn, Jens Neirup 21 Region Hovedstadens Råstofplan 2012, side 32 og Miljøvurdering af Råstofplan side

74 For tilkørsel af naturlige råstoffer, stabilgrus, og bortskaffelse af frasorterede materialer ved knusning regnes transportafstanden for 25 km. Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Diesel, l 0,017 l/t/km CO 2, Kg 0,1 kg/t/km Scenarium, ydelse A. Køge Havn C. Knusning i Kallerup Diesel, l 0,017 l/t/km CO 2, Kg 0,1 kg/t/km Transport Bispebjerg- Køge t, 46 km Aflæsning og håndtering, 0,1 l/t og 0,25 kg CO 2 /t Produktion af t stabilgrus i grusgrav skønnet dieselforbrug 1 l/t og 2,4 kg CO2/t Transport og Levering t naturlig stabilgrus til Hillerød lokal leverandør 25 km Transport Bispebjerg Kallerup t, 26 km Knusning m.v., Kallerup t, 0,4 l/t og 1 kg CO 2 /t Bortskaffelse af frasorteret B&A affald 500 t, 25 km Transport fra Kallerup og levering af genbrugsstabil til Hillerød t, 36 km I alt I alt B. Nordhavn m.fl. D. Knusning Hillerød Transport Bispebjerg Nordhavn t, 7,5 km Aflæsning og håndtering, 0,1 l/t og 0,25 kg CO 2 /t Produktion af t stabilgrus i grusgrav skønnet dieselforbrug 1 l/t og 2,4 kg CO2/t Transport og Levering t naturlig stabilgrus til Hillerød lokal leverandør 25 km Transport Bispebjerg- Hillerød t 35 km Knusning m.v. og levering af genbrugsstabil, Hillerød, t 0,4 l/t og 1 kg CO 2 /t Bortskaffelse af frasorteret B&A affald 500 t 25 km I alt I alt Tabel 18. Eksempel på dieselforbrug og CO 2 udledning ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af t bygningsaffald fra Bispebjerg til substitution af t naturlige ressourcer under anlæg af NHN i Hillerød. 56

75 Resultatet af undersøgelserne, som vist i tabel 18, indikerer, at scenarium A har det største dieselforbrug og CO 2 emission. Herefter følger scenarium C og B, medens D ligger lavest. 4.6 Overskudsjord fra Bispebjerg til Hillerød Konkret eksempel I forbindelse med udgravning til nye bygninger Laboratorie og Logistikbygning med start i 2015, Ny Somatik og Ny Psykiatri med start i forudses behov for bortskaffelse af overskudsjord. Byggeri af Nyt Hospital Nordsjælland planlægges påbegyndt i Forudsat at NHN har behov for ekstern tilførsel af jord vil det være nærliggende at se på mulighederne for flytning af jord fra Bispebjerg til Hillerød.Det skal bemærkes, at COWI på nuværende tidspunkt satser på, at udskiftet jord/tørv mv. beholdes på arealet, dvs. man tilstræber fuld jordbalance Med henvisning til den generiske model for optimeret ressourcelogistik, som beskrevet i Tillæg IV og afsnit 4.4. for B&A affald ser vi også på to modeller for flytning af jord fra Bispebjerg til genanvendelse i Hillerød: Traditionel ressourcelogistik: Bortskaffelse af jord til eksterne anlæg uden nyttiggørelse i Hillerød i forbindelse med udskiftning og udgravning af jord. Optimeret ressourcelogistik: Nyttiggørelse af jord i Hillerød i forbindelse med udskiftning af jord og evt. landskabsregulering/klimasikring mv. Det samlede behov for flytning af jord samt kvalitet og typer er endnu ikke kendt. Som et beregningsmæssigt eksempel antages en samlet mængde ren jord egnet til indbygning i NHN på t. Følgende scenarier for flytning af jord fra Bispebjerg til Hillerød, som skitseret på skitseret på figur 19, er vurderet: A. Transport til Køge Jorddepot og anvendt som fyld i udvidelse af havneareal, traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. B. Transport til Nordhavn eller et helt tredje modtageanlæg fx aktuelt støjvoldprojekt i regionen. Traditionel løsning, ingen nyttiggørelse i Hillerød. C. Transport til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød, substitution af behov for jord fra anden kilde. D. Transport til Hillerød og nyttiggørelse i Hillerød, substitution af behov for jord fra anden kilde kombineret med bortkørsel af udskiftet jord på NHNs grund. Det tænkes, at der i denne løsning kan indgå fordelagtige returtransporter. 57

76 Traditionel Ressourcelogistik A. Afhændelse af jord til Køge Jorddepot til udvidelse af Køge Havn. Ekstern levering af jord til Hillerød B Afhændelse til By & Havn, Nordhavnen, eller et anlæg, fx et aktuelt støjvoldprojekt i regionen. Ekstern levering af jord til Hillerød Optimeret ressourcelogistik C. Transport til Hillerød og genanvendelse, evt. sortering og mellemdepot i Hillerød. Substitution af behov for jord. D. Transport til Hillerød og genanvendelse, evt. sortering og mellemdeponering i Hillerød. Substitution af behov for jord. Kombineret med udskiftning af jord som en samlet logistisk løsning. Tabel 19. Fire scenarier for genanvendelse af overskudsjord fra Bispebjerg. Figur 19. Skitse visende fire scenarier for flytning og genanvendelse af overskudsjord fra projekt HPB Bispebjerg. Økonomisk vurdering Økonomien i flytning og genanvendelse af jord afhænger af den samlede besparelse på omkostningerne ved bortskaffelse af overskudsjord fra Bispebjerg og omkostninger ved substitution af jord fra andre kilder til opførelse af NHN i Hillerød. Ud fra disse prisoplysninger (se Tillæg VI til denne rapport) og valg af laveste priser opstilles en sammenlignende vurdering af omkostningerne, som er direkte relaterede til håndtering af overskudsjord, som vist i tabel

77 Med hensyn til de nævnte priser og andre eventuelle omkostninger, der har indflydelse på økonomien i traditionel ressourcelogistik eller optimeret ressourcelogistik skal bemærkes følgende: Kortlægning, prøver, analyser og klassificering af overskudsjorden på Bispebjerg, jf. Jordflytningsbekendtgørelsen, er forbundet med omkostninger, som forudsættes uafhængig af de valgte scenarier. Det forudsættes, som tidligere nævnt at jorden er ren. I tilfælde af lettere forurenet jord og forurenet jord skal der drøftes andre løsninger, jf. Miljøbeskyttelsesloven 19 eller 33, og der bliver tale om en anden økonomi. Disse omkostninger påhviler leverandøren, HPB. Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Kr./t Kr. Scenarium, ydelse Kr./t Kr. A. Køge Havn C. Hillerød Genbrug Transport fra Bispebjerg til Køge t 60, Transport Bispebjerg- Hillerød t 48, Afgift 20, Meromkostninger til 20, Mellemdepot, prøver, myndighedsgodkendelser administration m.v. Levering af t 20, genbrugsjord I alt I alt B. Nordhavn D. Hillerød kombineret løsning Transport t 20, Transport Bispebjerg- Hillerød t Afgift 46, Meromkostninger til Mellemdepot, prøver, myndighedsgodkendelser m.v., skønnet Levering af t genbrugsjord 20, Fordel ved kombination med transport af udskiftet jord. Nærmer vurdering er påkrævet. 48, , ?? I alt I alt? Tabel 20. Eksempel på samlet ressourceøkonomi ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af t overskudsjord fra Bispebjerg under anlæg af NHN i Hillerød. 59

78 Det forudsættes at muldjord / overjord ikke sammenblandes med råjord / indbygningsjord, og at jorden evt. sorteres og behandles i overensstemmelse med formålet med jorden. Omkostninger til sortering behandling antages at påhvile NHN. Omkostningerne til etablering af midlertidigt depot med befæstede veje, afdækning af jord m.v. samt myndighedsansøgninger om flytning, evt. midlertidig deponering m.v. og det hermed forbundne rådgivningsarbejde antages at påhvile NHN eller Region Hovedstaden. Omkostningerne, som afhænger af NHNs behov for jord og varighed af deponering, intern logistik m.v., er helt skønsmæssigt sat til gennemsnitlig 20 kr. / t. Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik Scenarium, ydelse Diesel, l 0,017 l/t/km CO 2 Kg 0,1 kg/t/km Scenarium, ydelse A. Køge Havn C. Hillerød Diesel l 0,017 l/t/km CO 2 Kg 0,1 kg/t/km Transport t, 46 km Transport og Levering t 20 km Transport t 26 km I alt I alt B. Nordhavn D. Hillerød kombineret løsning Transport t, 7,5 km Levering t 20 km Transport t 26 km Besparelse ved kombinerede løsninger kræver nærmere vurderinger I alt I alt ?? Tabel 21. Eksempel på samlet CO 2 - emission ved henholdsvis traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik ved flytning af t overskudsjord fra Bispebjerg til substitution af naturlige ressourcer under anlæg af NHN i Hillerød. Omkostninger til intern flytning af jord på NHN er ikke medregnet. Der regnes med en gennemsnitlig vægt pr. læs på 30 t 60

79 Ekstern levering af jord til Hillerød fra ekstern kilde er skønsmæssig sat til 15 kr. for harpet genbrugsjord og skønnet transportafstand 20 km. Transport er sat til 1,5 kr. t/km. Priserne på jord afhænger markedsforholdene, jord kan leveres overskudsjord omkostningsfrit til NHN, men der kan ikke gives garanti for at der er egnet jord til stede når behov opstår hos NHN. Resultaterne i tabel 20 viser, at scenarium C er den billigste løsning sammenlignet med A og B. Der er tale om en forskel på henholdsvis 47 % og 26 %. Hvis det desuden er muligt at kombinere udskiftning af jord med henholdsvis flytning af jord fra Bispebjerg eller fra et andet sted kan der tænkes en endnu billigere løsning. Selv om bortkørsel af B&A affald fra Bispebjerg er tidsmæssigt forskudt for flytning af overskudsjord bør man også overveje de mulige fordele, der ligger i en kombineret transportentreprise og etablering af et fælles oplag (ressourcecenter) for B&A råstoffer og genbrugsjord. Miljømæssig vurdering - bæredygtighed Der anvendes samme grundlag for vurdering af forbrug af diesel og udledning af CO 2 som tidligere anvendt i beregning af genanvendelsen af B&A affald. Resultatet af undersøgelserne, som vist i tabel 21, indikerer, at scenarium A har det største dieselforbrug og CO 2 emission. Scenarium C og B ligger som henholdsvis 2 og 3, mens scenarium D ikke kan vurderes. En sammenfatning over resultaterne og procentvise forskelle i forhold til lavest niveau fremgår af tabel 22. Det ses af tabel 22, at der ud fra en vurdering af transportarbejdet og en bæredygtighedsbetragtning ikke er den store forskel på at køre overskudsjorden fra Bispebjerg til Norhavn eller til Hillerød, hvorimod deponering i Køge Havn vil resultere i klart den største miljøbelastning. Det skal her noteres, at der i forhold til anvendelse på NHN i Hillerød ikke er indregnet CO 2 emission forbundet med evt. intern læsning og transport mv. i Hillerød Scenarium Transport, tkm Diesel, l CO 2, kg % forskel CO 2 A. Køge Havn ,8 B. Nordhavn ,7 C. Hillerød Tabel 22. Resultater af beregninger af dieselforbrug og CO 2 udslip ved de tre scenarier for fjernelse af overskudsjord fra Bispebjerg til Hillerød. 61

80 4.7 Fordeling af omkostninger og risici Omkostninger vedrørende nyttiggørelse af B&A og flytning af jord og de hermed forbundne risici skal fordeles på de to selvstændige projekter HPB og NHN. Eventuelle fælles omkostninger og omkostninger til udvikling og dokumentation kunne evt. påhvile Region Hovedstaden i den udstrækning der er tale om demonstrationsformål. Traditionel logistik Scenarium, ydelse B&A affald B. Nordhavn m.fl. Transport, inkl. afgift t Levering af t 0/32 Stabilgrus k. II Optimeret logistik Kr./t Kr. Scenarium, ydelse B&A affald D. Knusning Hillerød 65, Transport Bispebjerg-Hillerød t 89, Knusning, bortskaffelse af frasorteret materiale, kontrol, administration m.v. Kr./t Kr. HPB / NHN omkostning 48, HPB omkostning. Reduktion 17 kr./t 52, NHN omkostning. Reduktion ca. 37 kr./t I alt I alt Samlet reduktion kr. Flytning af jord Flytning af jord B. Nordhavn C. Hillerød Transport t Levering af t genbrugsjord 66, Transport t 35, Skønnede meromkostninger 48, HPB omkostning. Reduktion 18 kr./t 20, NHN omkostning Reduktion 15 kr./t I alt I alt Samlet reduktion kr. Tabel 23. Samlet opgørelse af omkostninger, fordeling af omkostninger på projekterne HPB og NHN og reduktion af omkostninger ved henholdsvis genanvendelse i Hillerød af t B&Aaffald fra Bispebjerg og flytning af t overskudsjord fra Bispebjerg og genbrug i Hillerød. 62

81 Fordeling af omkostninger og reduktion af omkostninger fremgår af tabel 23. Dertil skal knyttes følgende bemærkninger: Nedrivningsentrepriser på Bispebjerg omfatter miljøsanering, nedrivning og borttransport af B&A affald. Transport af rene tegl- og betonbrokker til Hillerød og aflevering uden afgift indebærer en økonomisk fordel i forhold til at køre brokkerne til Køge, Selinevej eller Nordhavn. Nedrivningsprojektet belastes hverken administrativt eller teknisk af muligheden for at levere brokker til genanvendelse i Hillerød, medmindre der er truffet særlige aftaler om ekstra sortering og knusning af brokkerne. Det vurderes, at BHP i det konkrete eksempel, afsnit 4.5, kan opnå en gennemsnitlig reduktion af bortskaffelsesomkostningerne på 17 kr./t sammenlignet med traditionel bortskaffelse, som vist i tabel 23, NHN, som nyder fordel af at modtage B&A til genanvendelse, betaler nedknusning, inkl. anstilling af knuseanlæg samt alle diverse omkostninger med hensyn til klassificering, prøveudtagning m.v. Herved opnås en besparelse sammenlignet med køb af naturlige materialer på gennemsnitlig 37 kr./t grus og 15 kr./t jord. Region Hovedstaden/NHN har ansvaret for alle fornødne myndighedstilladelser, herunder tilladelse til ressourcecenter(oplag), tilladelse til knuseanlæg og afklaring af evt. spørgsmål om VVM redegørelse og behov for VVM screening. Ansvar kan fordeles således, at HPB har ansvaret for, at nedrivningsentreprenøren udfører nedrivningsarbejdet korrekt, jf. Affaldsbekendtgørelsen. Dvs. at HPB har ansvaret for levering af rene beton og teglbrokker, maks. størrelse 40 cm x 40. Bispebjerg bærer enhver risiko for, at brokkerne må afvises som forurenede. HPB påtager sig intet ansvar for genanvendelse af brokkerne. Ved genanvendelsen bør der foretages en nærmere vurdering af, om genanvendelsen skal ske som en del af hoved-/totalentreprise, fagentreprise, fx byggepladsentreprise eller som en bygherreleverance. Dvs., at NHN påtager sig ansvar for levering af materialerne i den aftalte kvalitet og bærer den hermed forbundne risiko for anvendelse af materialerne i nye anlæg. Derfor er det nødvendigt at sikre sporbarheden i materialerne og foretage den nødvendige modtagekontrol for at sikre at materialerne ikke er forurenede. Oprettelse af midlertidigt lejemål og anlæg med fast underlag for knuseanlæg og oplag (et ressourcecenter) påhviler NHN. Knuseanlæg kan evt. etableres på areal som senere skal overgå til P-plads. Ressourcecentret tænkes at rumme både B&A-affald og overskudsjord, og er ikke omtalt nærmere i dette notat. 63

82 I forbindelse med planlægning og projektering af en optimeret ressourcelogistik anbefales en risikovurdering med identifikation af kritiske hændelser og nødvendige modforholdsregler, herunder prissætning og afdækning af risici. Bygge- og anlægssektoren oplever, at der er risiko for at måtte afvise forurenede materialer og i værste fald sker indbygning af forurenede materialer i et bygværk, som en meget alvorlig risiko. Ved kontrol af miljøsanering og renheden af materialerne under nedrivning, suppleret med kontrol af materialerne ved modtagelsen, vil man kunne reducere denne risiko og derved sikre den miljømæssige kvalitet af B&A råstoffer. 64

83 5. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 5.1 Undersøgelsens resultater Undersøgelsen har omfattet de syv hospitalsprojekter. På Rigshospitalet er man i 2. halvår 2014 godt i gang med nedrivning af de store murstenbygninger, men der er ikke muligheder for nyttiggørelse af Rigshospitalets B&A affald i andre af Region Hovedstadens projekter. Nyt Hospital Herlev har problemer med bortskaffelse af m 3 overskudjord, men det er for tidligt at kunne nyttigøre denne mængde i andre projekter. Projekterne i Hvidovre og Glostrup omfatter ombygninger og nybyggeri uden større mængder B&A affald og overskudsjord til ekstern bortskaffelse. Skt. Hans projektet har både nedrivning og behov for bortskaffelse af jord, som søges løst lokalt. Det er herefter kun projekterne HPB, Bispebjerg, og NHN, Hillerød, som rummer mulighed for synergi med hensyn til nyttiggørelse af B&A affald og flytning af overskudsjord. På grundlag af indhentede priser for transport, materialer, knusning af brokker m.v., samt opgørelse af transportafstande mellem de givne projekter og anlæg konstateres en økonomisk fordel ved knusning og genanvendelse af brokker fra Bispebjerg til nyttiggørelse under det forestående byggeri af NHN ved Hillerød samt flytning af overskudsjord fra Bispebjerg til indbygning i Hillerød. Transport af brokker til eksternt knuseanlæg og efterfølgende transport af knuste materialer til NHN er ikke økonomisk fordelagtig. Regionens syv kvalitetsfondsprojekter påregnes i løbet af de kommende 10 år at producere en samlet mængde bygge- og anlægsaffald på t med et genanvendelsespotentiale på ca t. Dertil kommer betydelige, endnu ukendt mængder overskudsjord, som potentielt kan flyttes til Hillerød og genbruges i det nye NHN projekt. Den fulde udnyttelse af genanvendelsespotentialet forudsætter match mellem nedrivning og produktion af bygningsaffald med et konkret behov for materialerne. Der er således behov for at få en ressourcekabale til at gå op. Dette kræver en nærmere analyse af de planlagte nedrivnings- og byggeprocesser på hospitalerne, med særlig fokus på projekterne på Bispebjerg og bygning af det nye hospital i Hillerød. Denne analyse omfatter undersøgelser af priser og evaluering af de påviste økonomiske fordele, hvilket forudsætter adgang til detaljerede oplysninger om mængder og fraktioner af bygge- og anlægsaffald, samt tidsplaner for gennemførelse af nedrivningsarbejder. 65

84 Med henvisning til Region Hovedstadens bæredygtighedskrav og udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord, som givet i boks 1 er de overordnede konklusioner af undersøgelserne sammenfattet i boks 2. Økonomisk gevinst. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer og genbrugsjord reduceres udgifter til indkøb af naturlige råstoffer samtidig med, at der spares omkostninger til bortskaffelse af materialer til modtageanlæg, inklusiv reduktion af omkostninger til transport. Populært sagt er der tale om en udpræget win-win case. Den økonomiske gevinst forudsætter kvalitetssikring af materialerne, således at risici for forurenede materialer imødegås. Det er påvist, at der ved genanvendelse af t B&A affald kan opnås en samlet besparelse af størrelsesorden kr. svarende til en prisreduktion på ca. 35 % af omkostningerne ved traditionel bortskaffelse. Ved flytning og genbrug af t overskudsjord er der beregnet en samlet besparelse på kr. svarende til ca. 21 %. Reduktion af miljøbelastninger. Ved substitution af naturlige råstoffer med genanvendelige nedknuste materialer reduceres det samlede transportbehov og hermed CO 2 og energiforbrug samt slid på veje m.v. Trafikbelastningen på lokalsamfundet reduceres og dermed reduceres også risiko for ulykker. På grundlag af sammenlignende beregninger af fire scenarier for henholdsvis genanvendelse af B&A affald og genbrug af jord kan der opnås besparelser transport (tons kilometer), forbrug af diesel (l) og CO 2 udledning (kg) op til 150 % i forhold til de traditionelle scenarier, afhængig af de valgte modtageanlæg, ca % besparelse i forhold til modtageanlæg i Nordhavn, og ca % i forhold til modtageanlæg i Køge. Realisering af Region Hovedstadens målsætninger for bæredygtighed. Genanvendelse af byggeaffald er koblet til Region Hovedstadens bæredygtighedskriterier. Det er eftervist, at en øget indsats på genanvendelsesområdet med hensyn til byggeaffald og jord vil bidrage stærkt til realisering af Region Hovedstadens strategiske målsætning for bærdygtighed, og dermed fremme den miljøpolitiske politiske profil af de syv kvalitetsfondsbyggerier. Demonstration og trendsætning. Gennemførelse af en overordnet plan for nyttiggørelse af byggeaffald og jord samt optimering af ressourcerne som et demonstrationsprojekt i storformat Fyrtårnsprojekt vil bane vejen for en bedre forståelse af mulighederne for genanvendelse af B&A affald og dermed bidrage til økonomiske og miljømæssige gevinster på længere sigt i såvel Region Hovedstaden som på landsplan. Nedrivningsarbejder på Bispebjerg og nedrivning af fire bygninger på Skt. Hans vurderes som velegnede projekter til demonstrationsformål med hensyn til genbrug af mursten og fremme af kvaliteten i genanvendelsen af B&A affald og overskudsjord, samt fremme af de nødvendige 66 mekanismer for markedsføring af genanvendte produkter (B&A råstoffer) og genbrugsjord.

85 Boks 2. Udfordringerne til nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord med undersøgelsens overordnede konklusioner. Teknisk set er det i et vist omfang muligt, at udnytte ressourcepotentialet for så vidt angår nedknust bygningsaffald til substitution af naturlige råstoffer. Det gælder bidrag til materialer i bundsikring, bærelag under P-pladser og befæstede arealer, samt fyld ved fundamenter, i kabelgrave og render med forsyningsledninger m.v. Tekniske specifikationer og standarder for beton og grusmaterialer rummer muligheder for genanvendte materialer. I Miljøstyrelsens arkiv der hentes detaljeret teknisk dokumentation. Der er således mange udfordringer, som kræver nærmere opmærksomhed, fx Planlægning af nedrivningsarbejder og opgørelse af mængder af bygningsaffald og afgravet jord, opgørelse af behov for ressourcer samt overvejelser af muligheder for genanvendelse og matching kræver god tid. Det er nødvendigt at opstille rammebetingelser for både nedrivningsentreprenører og for byggeentreprenørerne for affaldshåndtering og udnyttelse af genanvendte ressourcer. Der er behov for oplysning af alle parter og formidling af viden om, at udnyttelse af genanvendte byggematerialer og ressourceoptimering medfører konkrete besparelser i projektøkonomien. Det afgørende økonomiske incitament ligger i kombinationen af både genanvendelse og substitution af råstoffer samt den hermed forbundne reduktion af transportbehov - og ikke blot særskilte besparelser i affaldshåndteringen og leverancer af naturlige råstoffer. Håndtering af jordstrømme kræver en særlig planlægning og faciliteter til deponering af jord i forskellige kvaliteter/forureningsklasser. Der henvises til Region Hovedstadens Råstofplan 2012 og Region Hovedstadens Program for helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af principper for håndtering af jord i Tillæg IV. 67

86 5.2 Anbefalinger 1. Ad. Nedrivningsprojekt Rigshospitalet Forudsat, at der indgås aftale med Gamle Mursten A/S om udtagning af teglsten under den forestående nedrivning af bygning 34 med henblik på rensning og genbrug af hele sten anbefales det, at der udføres en monitering af nedrivningsarbejdet og arbejdsprocesser for at indhente erfaringer om omkostninger og processerne. Disse erfaringer bør udnyttes under nedrivning af bygninger på Bispebjerg og Sct. Hans. 2. Ad Nedrivningsprojekter Bispebjerg Det anbefales, at man i videst muligt omfang udnytter de forestående nedrivningsprojekter på Bispebjerg i til undersøgelser, erfaringsindsamling og demonstrationsprojekter med sigte på implementering af optimeret ressourcelogistik fra 2017, når der kommer gang i de store projekter på Bispebjerg og i Hillerød. 3. Ad Ressourceoptimering, B&A råstoffer fra HPB til NHN Det anbefales at HPB snarest foretager en opgørelse over mængder af byggeaffald, som forventes at fremkommes under de forestående nedrivningsprojekter på Bispebjerg, at NHN snarest foretager en opgørelse af behov for sand og grus til befæstelser, midlertidige byggeveje etablering af parkeringspladser, som kan tænkes dækket af B&A råstoffer fra HPB. at HPB og NHN sammen undersøger de konkrete muligheder for matching og optimeret ressourcelogistik med hensyn til nyttiggørelse af B&A affald fra HPB. 4. Ad Ressourceoptimering, overskudsjord fra HPB til NHN Det anbefales at HPB snarest foretager en klassificering og opgørelse over mængder af overskudsjord, som forventes at fremkomme under de forestående bygge- og anlægsprojekter på Bispebjerg, at NHN snarest foretager en opgørelse af behov for behov for ekstern levering af jord og hvilke typer jord og kvaliteter, der ønskes til udskiftning af blødbund, terrænregulering og opfyldning m.v., at HPB og NHN sammen undersøger de konkrete muligheder for matching og optimeret ressourcelogistik med hensyn til nyttiggørelse af overskudsjord fra HPB. 5. Ad Bortskaffelse af overskudsjord fra HPB I tilfælde af at NHN ikke har behov for større mængder overskudsjord fra HPB anbefales, at HPB og NHN i samarbejde med Region Hovedstaden, Københavns kommune og Vejdirektoratet, evt. Banedanmark m.fl., undersøger de fremtidige muligheder for, i forbin- 68

87 delse med større bygge- og anlægsprojekter i regionen, at flytte jord fra Bispebjerg og evt. udskifte jord i Hillerød. Det kunne tænkes, at der i god tid planlægges opførelse af støjvolde, udføres opfyldninger, terrænreguleringer, klimaprojekter eller andre typer anlæg, som skaber behov for overskudsjord og udskiftet jord. Det forudsættes, at der foretages anmeldelser til ligesom en evt. internet-platform for udveksling af overskudsjord bør udnyttes. I tilfælde af forekomst af lettere forurenet jord anbefales nærmere overvejelser for bortskaffelse af jord i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 19 eller Ad Udbud og kontrahering - entrepriser med nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord Det anbefales, i forbindelse med udbud, projektering og kontrahering af nedrivningsprojekter, hvor der sigtes på genanvendelse af B&A affald, herunder udtagning af mursten til genbrug, sortering af ren beton med henblik på nyttiggørelse som bærelag eller genbrugsstabil, sortering af blandet tegl og beton til fyld m.v., bygge- og anlægsprojekter, hvor der er behov for udgravning og bortskaffelse af overskudsjordprojekter, og bygge- og anlægsarbejder, hvor der sigtes på nyttiggørelse af B&A råstoffer og jord til bærelag, stabiliserede overflader, indbygning af jord, opfyld med jord m.v., at der udarbejdes af rammebetingelser, særlige betingelser (SB) særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) m.v. omhandlende de specifikke forhold relateret til genanvendelsesprocesser. Desuden er der behov for afklaring af spørgsmål om fordeling af omkostningerne, som er relateret til genanvendelsesprocesserne, herunder transport af materialer, klassificering af jord, prøveudtagning og laboratoriekontrol m.v. Det anbefales endvidere, at Region Hovedstaden i samarbejde med HPB, NHN foretager en nærmere vurdering og placering af ansvar og risiko i forbindelse med genanvendelsesprocesserne, herunder drøftelse og afklaring af spørgsmålet, om hvem der har produktansvar for genavendte materialer, især ansvar for test og kontrol af tekniske specifikationer, renhed m.v. 7. Ad Affaldsledelse Det anbefales, at alle syv hospitalsprojekter gør en indsats inden for affaldsledelse og minimering af affald under nybyggeri og ombygning. Som det fremgår af Regionens krav til bærdygtighed ( jf. tabel 1, minimering af spild), må spild af byggepladsaffald højst udgøre 1,5 % af de forbrugte mængder. 8. Ad Information og uddannelse 69

88 For at sikre, at alle parter på alle niveauer har den fornødne viden og forståelse for nyttiggørelse af B&A affald og jord anbefales Region Hovedstaden i samarbejde med de enkelte hospitalsprojekter at gøre en særlig indsats til fremme af uddannelse, information, erfaringsopsamling og gensidig vidensudveksling mellem de enkelte projekter. 5.3 Forslag til demonstrationsprojekter Med henvisning til Region Hovedstadens Bæredygtighedsstrategi og Miljøministeriets Ressourceplan for affaldshåndtering foreslås udførelse af demonstrationsprojekter i forbindelse med de forestående nedrivningsprojekter. Formålet med demonstrationsprojekterne skulle i givet fald være fremme af kvaliteten af genanvendelse til nytte og fordel for Region Hovedstaden og de enkelte hospitalsprojekter med hensyn til økonomi og bæredygtighed. Det er den overliggende hensigt, at demonstrationsprojekterne skal gennemføres som selvstændige projekter sideløbende med, og unden meromkostninger for de aktuelle kvalitesfondsprojekter. Dvs., at det er hensigten, at demonstrationsprojekterne skal gennemføres med finansiering fra offentlige og private støtteordninger og fonde, samt Region Hovedstaden og eventuelle samarbejdspartnere. 1. Udvalgte mindre demonstrationsprojekter Under den forestående nedrivning af bygning 19 B (Psykiatri) og 13 m.fl. (Somatik) anbefales udførelse af demonstrationsprojekter og pilotprojekter til nytte for de efterfølgende nedrivningsprojekter i og , fx: Nedrivning af teglstenbygninger og udtagning af hele sten med henblik på rensning og genbrug, herunder udnyttelse af erfaringerne fra nedrivning af bygninger på Rigshospitalet. Afhængig af mulighederne for efterspørgsel af sten fra Bispebjerg til nybyggerier eller større ombygningsarbejder i København anbefales et større eller mindre projekt med henblik på at monitere processerne og dokumentere omkostningerne ved genbrug af mursten. Genanvendelse af et mindre parti brokker, fx t (10-20 læs) til knusning i Hillerød og nyttiggørelse i prøvestrækning i befæstelse af parkeringsareal i Hillerød. Demoprojektet skal omhandle undersøgelse af kvalitet, renhed, tekniske specifikationer og styrkeprøvning efter indbygning i prøvestrækning. Der søges udviklet og afprøvet af kontrolmetoder og udvaskningstest med henblik på dokumentation af de genanvendte materialers renhed. Projektet skal tjene som pilotprojekt for efterfølgende nedrivnings og genanvendelsesprojekter i større stil. 2. Nedrivning på Skt. Hans og nyttiggørelse af B&A affald og jord Region Hovedstaden og Copenhagen Cleantech Cluster (CLEAN) har indledningsvis i december 2014 drøftet muligheden for samarbejde om genanvendelse af B&A affald. Hvis det findes hensigtsmæssigt og realiserbart inden for projektrammerne kunne et samar- 70

89 bejdsprojekt evt. baseres på de fire bygninger på Skt. Hans, som forventes at skulle nedrives fra Det er hensigten at moniterer og optimere genanvendelsespotentialet i bygningerne med henblik på nyttiggørelse i et konkret projekt i Roskilde i samarbejde med Roskilde kommune. Der sigtes primært på genanvendelse af tegl og beton og eftervisning af cirkulær økonomi i genanvendelsesprocessen. Der fokuseres på traditionel ressourcelogistik og optimeret ressourcelogistik, som beskrevet i Tillæg IV. Projektidéen er blevet positivt modtaget af Region Hovedstaden og Roskilde kommune. Projektet bør snarest blive beskrevet med præcisering af organisation, ansvar, økonomi, risiko m.v. og forelagt de involverede parter. 3. Stabilisering af jord til befæstelser for P-pladeser m.v. NHN Vejdirektoratet har udviklet metoder til kalkstabilisering af jord og stabilisering af jord med B&A affald. Det foreslås, at der snarest udføres mindre demonstrationsprojekter med henblik på implementering under start af de store projekter med udgravning for ny somatik og ny psykiatri på Bispebjerg samtidig med forberedelse af byggeplads i Hillerød. Desuden henvises til følgende tre projektforslag fra Region Hovedstaden, CRU 22, som fokuserer på anvendelse af B&A råstoffer og overskudsjord: Forslag 1 Landskabsregulering/Klimasikring Ny Hillerød Hospital skal opføres på et areal som delvist er et gammelt moseområde og som generelt er vandlidende. Ydermere er afvanding i lokalområdet problematisk. Et demonstrationsprojekt for klimasikring skal tilgodese både hospitalsprojektet og lokalområdet. Forslag 2 Udnyttelse af stabiliseret overskudsjord i veje og P-arealer På Nyt Hospital Hillerød skal udlægges betydelige arealer til interne veje mv., alene arealet til P-pladser andrager ca m 2. Som underlag for disse arealer skal benyttes betydelige mængder af stabilgrus og/eller genbrugsstabil, med resulterende behov for råstofindvinding og udlæg af arealer til råstofformål. Med baggrund i tekniske behov og krav undersøges det, om det med økonomisk og miljømæssig fordel er muligt, at substituere primære råstoffer med (stabiliseret) overskudsjord f.eks. fra andre hospitalsprojekter. I bekræftende fald etableres udvalgte veje/parealer ved brug af stabiliseret overskudsjord og der etableres et overvågningssystem som (i kortere årrække) kan monitere dels evt. sætninger mv., og dels evt. påvirkning af omgivende miljø (jord og grundvand koblet til hydrologisk model). Forslag 3 Sæsonlager for varme (damvarmelagring/thermal hydro storage) 22 Notat fra Enhed for KJlima og ressourcer, Region Hovedstaden, CRU, mail d. 3. november

90 Hospitaler bruger generelt store mængder energi, herunder til opvarmning og køling. For Nyt Hospital Hillerød undersøges det, om der med driftsøkonomisk og klimamæssig fordel kan etableres et anlæg til sæsonlagring af varme (overskudsvarme fra køling i hospitalet, solvarme, overskydende vindenergi). Varmelageret kobles evt. til det lokale fjernvarmenet, således at der opnås en optimal driftsøkonomi og forsyningssikkerhed. Varmelageret udformes som en kolossal varmtvandsbeholder (jf. erfaringer fra bestående anlæg i Marstal, Dronninglund og Vojens) i form af et vandbassin omkranset af jordvolde og forsynet med varmeveksler og et flydende, isolerende låg. 72

91 TILLÆG I REFERENCER Generelt: Bygherreforeningen: Hvidbog om bæredygtighed om byggeriet Bygherreforeningen: Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Konference d. 18. juni By &Havn, Landvindingsprojekter i Nordhavnen og betingelser for aflevering af jord, European Commission. Hans Saveyn, Ole Hjelmar m.fl.: Study on methodological aspects regarding limit values for pollutants in aggregates in the context of the possible development end-of-waste criteria under the EU Waste Framework Directive. European Commission Joint Research Centre report Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr om affald, 18. december Miljøministeriet: Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen), BEK nr af 12/12/2007 Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven) LBK nr af 04/12/2009. Miljøstyrelsen: Orientering fra Miljøstyrelsen nr Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren , Erik K. Lauritzen DEMEX Rådgivende Ingeniører A/S. Miljøstyrelsen: Status for genanvendelse af jord, Miljøprojekt nr , Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtson, NIRAS A/S. Norrecco A/S: Prisliste juli 2014 Region Hovedstaden: Forprojekt om håndtering af overskudsjord I Hovedstadsregionen Status og afrapportering, Grontmij 5. september Region Sjælland: Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli

92 RGS 90 A/S: Prisliste 22. August 2014 Statens Byggeforskningsinstitut: Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner, Teknik Miljø Genanvendelse, SBI-Anvisning 171 Erik K. Lauritzen DEMEX A/S og Jens Bjørn Jakobsen, COWI A/S Vejdirektoratet: Vejoverbygning Ubundne bærelag af knust beton og tegl, Almindelig arbejdsbeskrivelse /AAB), udbudsforskrift, februar Vejdirektoratet. Flemming Berg: Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder, Vejdirektoratet: Råd og retningslinjer om jordvolde, 2008 Vejdirektoratet: Vejledning. Forhold specielt ved etablering af støjvolde, 2008 Der henvises desuden til dokumenterede erfaringer af mulighederne for udnyttelse af genanvendte materialer, som findes i Miljøstyrelsens hjemmeside under publikationer, Region Hovedstaden: Enhed for Klima & Ressourcer. Notat, forslag til demonstrationsprojekter, 5. december 2014 Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Forundersøgelse og forberedelse til seminar. Rapport, oktober Region Hovedstaden, Birgitte Leolnar, mail d. 1. juli 2014 Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden maj 2011 Region Hovedstaden: Bæredygtigt byggeri, Værktøj, vejledning, metodik for at få fokus på bæredygtighed, Niras A/S, juli (Bæredygtighedsværktøjet) opdelt i: 1. Bæredygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed 2. Bæredygtigt byggeri metodik for at få fokus på bæredygtighed standardprojekter 3. Bæredygtigt byggeri baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøjet Region Hovedstaden: Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Projekt Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Region Hovedstaden Miljø- og klimaudvalgets krav til miljømæssig bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne afrapportering, Notat Bilag 1 til strategi for bæredygtig udvikling, 321. marts

93 Region Hovedstaden: Råstofplan Region Hovedstaden: Klimastrategi Region Hovedstaden: Regional udviklingsplan Region Hovedstaden: Oversigt over kontrakter for kvalitetsfondsprojekterne, februar Det Nye Rigshospital: Beskrivelse B2.120 Jord Byggefelt I, II, III Miljøsanering og nedrivning, tilbudsliste, samlet tilbud for byggefelt, I, II og III.05 august Kingo A/S: Kvalitet, sikkerhed, miljø byggefelt 2 Kingo A/S: Kvalitet, sikkerhed, miljø byggefelt 3 Konkurrence om udbygning af Rigshospitalet, Bedømmelseskommitéens betænkning, december Miljøundersøgelser af bygningsmaterialer, Datarapport Miljøsanering og nedrivning, Udbudstidsplan Nedrivningsprojekt, teknisk notat affaldshåndteringsplan Nedrivning, støvebekæmpelse ved nedrivning af råhus, Niras notat 21. maj 2013, Nordfløj Dispositionsforslag, 09. november Nordfløjen Byggefelt I. Særlig Arbejdsbeskrivelse SAB Miljøsanering og nedrivning, Parkeringshus, projektforslag, 21. februar Patienthotel og administration, Projektforslag Patienthotel Byggefelt II. Særlig Arbejdsbeskrivelse SAB Miljøsanering og nedrivning, P-hus Byggefelt III. Særlig Arbejdsbeskrivelse SAB Miljøsanering og nedrivning, Sterilcentral 1 og Godsterminal, Dispositionsforslag, juni

94 Teknisk Designmanual, bilag 01, marts Tidsplan for miljøsanering og nedrivning, 15. august Møde Martin Bruun d. 14. august 2014 Brian Møller-Larsen, Grontmij, div. s Kristian Kirkebjerg, Grontmij, telefonsamtaler Nyt Hospital Herlev: VVM redegørelse for udvidelse af Herlev Hospital Bog 1/4 - Helhedsplan for Nyt Hospital Herlev Dispositionsforslag 28. september Bog 2/4 Arkitektprojekt for Delprojekt A, Dispositionsforslag 28. september Bog 3/4 Ingeniørprojekt for Delprojekt A, Dispositionsforslag 28. september Bog 4/4 Projektdata for Delprojekt A, Dispositionsforslag 28. september Projektforslag, Delprojekt A, Afrapportering vedr. bæredygtighedsmålsætninger, (Foreløbig udgave). Tidsplan, Delprojekt A, Tidsplan, Delprojekt B, Udredning om letbane på Ring 3, marts Møde med Jesper Bo Myhr d. 8. august 2014 Møde med Michael Blem Norsker og Eric Kjærulff, Grontmij, d. 23. september 2014 Nyt Hospital Hvidovre: Ansøgning til regeringens ekspertpanel, Kvalitetsfondsprojekt Nyt Hospital Hvidovre, september Hovedtidsplan Indbudt projektkonkurrence, Dommerbetænkning, juni Konkurrenceprogram, Bind 1 Vision, projektkrav og betingelser, Bind 2 eksisterende forhold og forudsætninger, Risikoscreening, Munksgaard plus Andersen. 76

95 Overordnet tidsplan, rokadeplan, Styringsmanual, Udvidelse af Hvidovre Hospital, juli Møder med Finn Bloch d. 19. august og 3. september 2014 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg: WWM Bispebjerg Hospital Redegørelse og miljøvurdering, Orbicon, april 2013 Konkurrence og Forbrugerstyrelsen: Udbud Bispebjerg Hospital Rådgivning i forbindelse med nedrivningsarbejder, 11. juli 2014 Ansøgning til regeringens ekspertpanel, august Bispebjerg projektet, funktionsplanlægning, forskningsfunktionere i nybygget laboratoriebygning, Lohfert & Lohfert, udkast Etage- og kvadratmeterfordeling af logistik-områder i Logistikbygningen. Etageinddeling med rum og flow. Fakta om projektet, Hospital Hovedtidsplan Konkurrenceprogram november Laboratorie- og Logistikbygning, Udbud af totalrådgivning, projektbeskrivelse, Psykiatrisk udbudsbetingelser og tilbudsliste, Tidsplan (er), juli, august Møde med Claes Brylle Halqvist og Rasmus Seidelin, d. 12. september 2014 Møde med Gert Bonde Harup og Mogens Hedegaard Andersen d. 19. august 2014 Stig Lassen, Mikkelsen Arkitekter, telefonsamtale 1. oktober 2014 Claus Goldberg, Orbicon, telefonsamtale 30. september

96 Nyt Hospital Nordsjælland: Ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel, februar Dommerbetænkning, august Program 2012 med følgende bilag: Bilag 1 Konkurrenceprogram Vision og grundlæggende principper. Bilag 2 Hovedtidsplan. Bilag 3 Intern risikolog. Bilag 4 Ekstern risikovurdering. Bilag 5 Styringsmanual. Bilag 6 Strategisk miljøvurdering. Enhed for klima & Ressourcer, Notat om besparelse ved anvendelse af genbrugsmaterialer på NHN, 12. september 2014 Møde med Teddy Olsen og Jan Stehr, COWI, og Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden den. 28. august 2014 Ny retspsykiatri Sct. Hans: Ansøgning til ekspertpanelet marts Bedømmelseskommittéens betænkning januar Byggeprogram, marts 2013 Bygningsundersøgelse af eksisterende bygninger, Niras, januar 2012 Nedrivning beskrivelse af projekt, Niras notat 28. juni Nedrivning diverse rapporter, kortlægning af miljøfarlige stoffer m.v Teknisk Designmanual Tidsplan Møde med Gert Bonde Harup og Mogens Hedegaard Andersen d. 19. august

97 Nyt Hospital Glostrup: Aktivitetskalender, august Projektkonkurrence, dommerbetænkning, fase 1, Projektkonkurrence, program Projektplan, Fase 1, Udbud af bygherrerådgivning for Neurorehabiliteringshus, oktober Tidsplan Neurorehabiliteringshus og P-hus Bente Samuelsen, div. korrespondance Personlig information: Gamle Mursten A/S, Claus Nielsen Kallerup Grusgrav A/S, møde med Henrik Olsen d. 5. september 2014 Københavns Kommune MiljøCenter (KMC), Nordhavn Jens Neirup Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og affald, Finn Rasmussen og Johnny Christensen, møde d. 11. september og mail d. 11. september 2014 Køge Jorddepot, Claus Renberg MIS Recycling A/S, Henrik Hvid DSV Transport A/S, Merete Hinrichsen Norreco A/S, Peter Arrevad RGS 90 A/S, Michael Christiansen Solum A/S, møde med Knud Hvid Petersen d. 3. oktober Vejdirektoratet, Michael Qvist SCT Transport A/S, Nicholas von Rosen Søndergaard Nedrivning A/S, Tom Søndergaard, Mads Søndergaard 79

98 TILLÆG II DEFINITIONER OG FORKORTELSER Affaldsledelse: Ved affaldsledelse forstås generelt økonomisk og miljømæssige optimering af affaldshåndtering i byggeri og anlægsvirksomhed, dvs. minimum produktion og maksimal genanvendelse af B&A affald. B&A affald, Bygge- og anlægsaffald: Affald fra bygning, renovering, ombygning, restaurering og nedrivning af bygninger og anlæg. Bemærk, at der i Affaldsbekendtgørelsen, bilag 2 Listen over affald bruges Bygnings- og nedrivningsaffald, som er en oversættelse af Construction and Demolition Waste. B&A råstof: Genanvendelige materialer beton, tegl og asfalt fra B&A affald, der har gennemgået nyttiggørelsesprocesser (sortering, knusning sigtning) og som opfylder tekniske specifikationer med hensyn til anvendelse i bygge- og anlægsprojekter. CRU: Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling Definitioner, jf. Bekendtgørelse nr om affald, 18. december 2012, kapitel 2 i uddrag: Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller forbrænding. Forbrændingsegnet affald: Affald som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenede stoffer i uacceptabelt omfang. Genanvendeligt affald: Affald, som er egnet til genanvendelse, og som efter lovgivningen skal genanvendes. Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller andre formål 80

99 Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer. Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. HPB: Nyt Hospital og Psykiatri Bispebjerg NHN: Nyt Hospital Hillerød Ombygning: Fællesbegreb for renovering, restaurering og ombygning. SAB: Særlig Arbejdsbeskrivelse TAG: Tilbuds- og afregningsgrundlag TBL: Tilbudsliste 81

100 TILLÆG III INTRODUKTION Kære alle Center for Regional Udvikling enheden for klima og ressourcer arbejder på et projekt omkring nyttiggørelse af jord og bygge- og anlægsaffald i hospitalsbyggerierne. Projektet ligger i forlængelse af tidligere indsats på området, herunder seminar afholdt i efteråret 2013 og en tidligere interviewrunde i august 2013 med alle projekter om potentiale på området. Der blev på seminaret taget udgangspunkt i de konkrete projekters potentialer og udfordringer og fokus er på de gevinster - i forhold til både økonomi, tidsplaner og efterlevelse af bæredygtighedskriterier - der kan opnås ved at have fokus på emnet i både planlægnings-, udbuds- og udførelsesfaserne. Eksempler på fordele for projekterne er: At reducere mængderne af bygge- og anlægsaffald, der genereres på projektet At spare penge i forbindelse med håndtering, midlertidig deponering og transport af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord At affaldsledelse bliver en del af den ydelse, projektet får fra både rådgiver og entreprenør At spare penge og tid ved at saneringsproblematikker er undersøgt og tænkt med ind i projekterne fra start At få så meget for pengene som muligt i forbindelse med entrepriseudbud ved at kunne opstille præcise ydelsesbeskrivelser og tildelingskriterier At kunne levere en del af målet om bæredygtighed i projekterne gennem en konkret nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord Af hensyn til at få udarbejdet en opdateret og afsluttende kortlægning og vurdering af besparelsespotentiale, vil vi gennemføre endnu en interviewrunde med hvert af projekterne. 82

101 Konsulent Erik Krogh Lauritzen, som også forestod første runde, vil således aflægge besøg og interviewe omkring affaldsmængder og jord, herunder tidsramme for bortskaffelsesbehov (og/eller anskaffelsesbehov). På baggrund heraf vil der blive udarbejdet en vurdering af miljø- og økonomipotentiale i forbindelse med udveksling af jord/affald mellem projekterne. Flere af projekterne har udvist interesse for en koordineret indsats omkring bortskaffelse og opbevaring af jord samt modtagelse af f.eks. genbrugsstabil til erstatning for sand/grus i veje og p-pladser mv. Hvis potentialet er til stede, forventer enhed for klima og ressourcer at bistå hospitalsprojekterne med at udveksle jord og genanvendelige affaldsfraktioner (evt. efter oparbejdning), således at alle deltagende parter opnår såvel økonomiske som miljømæssige fordele. Erik Krogh Lauritzen tager direkte kontakt til jer og aftaler tidspunkt. Jeg håber, at I vil tage godt imod og kan finde tid til at mødes med ham. Jens Lind Gregersen fra Center for Regional Udvikling enheden for klima og ressourcer kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål mv. Derudover er I velkomne til at kontakte Helle Roneklint Vinaa eller jeg. Venlig hilsen Birgitte Leolnar 83

102 TILLÆG IV FRA AFFALD TIL RÅSTOF - BAGGRUNDSNOTAT Fælles værdi Bygherren, der skal nedrive bygninger og anlæg for at bygge nyt, betragter nedrivningsprodukterne som affald, B&A affald, og overskudsjord, der skal afhændes til lavest mulige pris. Bygherren, der skal renovere, ombygge eller bygge nyt, skal bruge ressourcer og kan måske se en fordel i at bruge B&A affald og overskudsjord betragtet som ressource i det nye byggeri. Spørgsmålet er herefter om hvilke incitamenter og mekanismer, der skal til at konvertere B&A affald til ressource og dermed skabe efterspørgsel af B&A ressourcer i form af råstof - herefter kaldet B&A råstof. Det handler om opfyldelse af gensidigt behov med fælles værdi. B&A affald Nedrivning Byggeri Naturlige ressourcer Værdi? B&A Affald B&A Råstof End of Waste! Figur 1. Fra affald til ressource? Den overordnede fordel i nyttiggørelse af B&A affald og overskudjord ligger i en økonomisk og miljømæssig gevinst for både den bygherre, der har behov for at komme af med affald og den bygherre, der har behov for ressourcer, specielt råstoffer. Populært sagt, 84

103 at der skal skabes en win win situation, og den kræver en gensidig opfyldelse - matching - af de to behov. Gennem tiderne har der altid været efterspørgsel efter genanvendte sten og grusmaterialer i bygge- og anlægssektoren. Afhængig af kvaliteten af de genanvendelige materialer findes der mange forskellige genanvendelsesmuligheder, som er testet og afprøvet. Der henvises fx til Orientering fra Miljøstyrelsen nr , som giver en overordnet beskrivelse af udviklings- og demonstrationsprojekter med bygning af veje med bærelag af nedknuste materialer og opførelse af bygninger med op til 80 % genanvendte materialer, inkl. beton med tilslag af nedknust beton. Beskrivelser af de enkelte projekter findes i Miljøstyrelsens publikationsarkiv Efterspørgslen efter B&A råstoffer er i dag stærkt hæmmet af risiko for at materialerne er forurenet. Ingen bygherre vil risikere at stå med et byggeri, som viser sig at indeholde miljøfarlige stoffer. Principper for håndtering af B&A affald B&A affald kan opdeles i to forskellige typer: B&A affald fra nedrivning (total nedrivning, delvis nedrivning eller større nedrivningsarbejder i forbindelse med miljøsanering og ombygning) og B&A affald fra nybyggeri, ombygning og renovering (ny bygninger og anlæg, mindre ombygninger, renovering, miljøsaneringsarbejder m.v.). Håndtering, dvs. bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald fra nedrivning, styres af nedrivningsentreprenøren og indgår som en integreret del af nedrivningsentreprisen. Håndtering af byggeaffald fra nedrivning, renovering og ombygning m.v. håndteres af de enkelte entreprenører og leverandører på den pågældende byggeplads i takt med byggearbejdets fremdrift. MILJØSANERING Bortskaffelse af forurenet affald, PCB, asbest, bly m.v. SELEKTIV NEDRIVNING - Afklædning, inventar, døre, vinduer, inst. m.v. - Nedrivning af råhus - Sortering NYTTIGGØRELSE - Genanvendelse - Genbrug FORBRÆNDING DEPONERING Figur 2. Principskitse for selektiv nedrivning og håndtering af B&A affald 23 Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren Sammenfatning af erfaringerne fra projekter om genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Erik K. Lauritzen, DEMEX Rådgivende Ingeniører A/S, Orientering fra Miljøstyrelsen nr

104 Affald fra nedrivning Håndtering af nedrivningsaffald sker som vist i principdiagram, som vist i figur 2. Under miljøsaneringen fjernes miljøfarlige stoffer fra bygningen. Herefter afklædes bygningen ( strippes ) for efterladt inventar og udstyr, døre, vinduer, installationer, beklædninger, sanitet, glasklædte sten og fliser m.v. Efter afklædning og principiel fjernelse af alle urenheder, nedrives råhuset. Byggeaffaldet sorteres i fraktioner, jf. Affaldsbekendtgørelsen, og håndteres med henblik på nyttiggørelse (natursten, beton, tegl, asfalt, gips, jern & metal og træ), forbrænding (træ, pap, plast m.v.) og deponering (glaseret tegl, porcelæn samt evt. lettere forurenede materialer). Sædvanligvis regnes med at mindst 90% af nedrivningsaffaldet at kunne nyttiggøres ved genanvendelse af nedknust beton, tegl og asfalt, samt rensning og genbrug af mursten. De øvrige fraktionerne til nyttiggørelse, herunder gips, jern & metal, isolering træ m.v., og fraktioner til forbrænding og deponering betragtes som marginale med hensyn til den vægtmæssige andel af affaldsmængden. Affald fra nybyggeri, renovering og ombygning Håndtering af B&A affald fra nybyggeri, nedrivning og ombygning på en byggeplads håndteres som vist på principskitse figur 3. I stedet for at hver enkelt entreprenør skal håndtere sit eget affald med selvstændig aftaler om affaldsafhentning er det blevet normalt ved større entrepriser med flere entreprenører, at der etableres affaldsledelse (se afsnit 1.3.) med fælles affaldsordning. Den fælles affaldshåndtering gennemføres som en selvstændig entreprise eller som en del af en byggepladsentreprisen, omfattende etablering af modtageplads med opstilling af containere og jævnlig afhentning og aflevering af B&A affald til kommunale eller private modtageanlæg. Entreprise RÆNDING.. Entreprise 2. Entreprise 3. Entreprise x. CENTRAL INDSAMLING - Plads m. containere til fraktioner af B&A - Fælles affaldsordning NYTTIGGØRELSE - Genanvendelse - Genbrug FORBRÆNDING DEPONERING Figur 3. Principskitse for håndtering af B&A affald fra nybyggeri, renovering og ombygning. 86

105 87

106 Byggeaffald fra nybyggeri, renovering og ombygning har en helt andet indhold end nedrivningsaffald. Det består hovedsagelig af materialer fra lette skillevægge, nedhængte lofter, døre og vinduer, installationer, isolering m.v. fra nedrivningsarbejder i forbindelse med renovering og ombygning. Fra det efterfølgende byggeri og nybyggeri frekommer emballage, spild, fejlproduktioner m.v. I modsætning til nedrivningsaffaldet er affaldet fra nybyggeri, renovering og nedrivning langt mere sammensat af forskellige materialer og ikke egnet til nyttiggørelse i samme omfang som med nedrivningsaffald. I affaldet indgår gipsplader, isoleringsmaterialer, jern og metal som kan genanvendes. En stor del af emballagen består af plast og andre brændbare materialer. Sædvanligvis udgør mængderne af tegl og beton en mindre andel af affaldet. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at der under nybyggeri, renovering og nedrivningsarbejder i 1990 erne er produceret B&A affald med enhedsmængder (affald i kg pr. etagekvadratmeter), der blev generet genne flere miljøprojekter i perioden , jf. Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren og PROBA 25. Nybyggeri Renovering Nedrivning Affaldstype Bolig/ erhverv Bolig / erhverv Bolig Erhverv Kg/m 2 % Kg/m 2 % Kg/m 2 % Kg/m 2 % Beton og tegl Træ, brændbart 3, Papir og pap 0, >1 - - Plast Metal Andet ej brændbart I alt Tabel 1. Enhedsmængder, jf. PROBA. Principper for håndtering af overskudsjord Håndtering af overskudsjord handler om ren jord uden risiko for forurening af miljøet, jf. LBK nr af 04/12/2009 (Jordforureningsloven), hvor det fremgår af 50 Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. 24 Erik K. Lauritzen: Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren , Orientering fra Miljøstyrelsen nr Prognose for bygge- og anlægsaffald hovedrapport. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen

107 Flytning af jord fra udgravning i forbindelse med nedrivning, nybyggeri anlæg af veje, baner, afløb, klimaanlæg m.v. er underlagt BEK nr af 12/12/2007 (Jordflytningsbekendtgørelsen). Genanvendelse af jord finder typisk sted ved: Terrænregulering Etablering af støjvolde Genindbygning i forbindelse med byggeri Opfyldning af grusgrave Landvinding, f.eks. havneprojekter Andre formål, herunder omplacering, afdækning og opfyldning på grunden/arealet samt mellemoplag af jord. I de senere år er tilgået andre former for udgravninger og genanvendelse af overskudsjord, nemlig anlæg af regnvandsbassiner, oversvømningsanlæg og andre former for klimasikring m.v. Region Hovedstaden arbejder med anlæg af særlige dampvarmeanlæg omkranset af store jordvolde. Jord findes i mange forskellige typer med vidt forskellige egenskaber og betegnelser. Vi taler om muldjord, råjord, overjord, byjord, indbygningsjord, blandingsjord, fyldjord m.fl. Tabel 2 viser eksempler på forskellige jordtyper. Ved genanvendelse af jord er et af de vigtigste forhold ud over renheden jordens karakteristika og kvalitet med hensyn til genanvendelsesformålet. Taler vi fx om indbygningsjord, der skal tilføres en byggeplads skal jorden have en specifik bæreevne og må fx ikke være blandet med muldjord. I Region Hovedstadens Råstofplan 2012, Miljøvurdering af Råstofplan 2012 nævnes følgende: Overskudsjord der stammer fra bygge- og anlægsprojekter har potentialet til at være et værdifuldt råstof, der kan anvendes til at skabe merværdi for samfundet. På nuværende tidspunkt anvendes meget af denne overskudsjord imidlertid til f.eks. støjvolde og landskabsmodellering og bidrager derved ikke til merværdi for samfundet. Tilsvarende vil brugen af affald, især fra bygge- og anlægsbranchen, kunne anvendes som sekundære råstoffer som erstatning for sand og grus, og derved vil affaldet skabe større samfundsværdi ved at blive genanvendt i stedet for deponeret. Erstatning af primære råstoffer gennem brug af f.eks. affalds- og restprodukter forventes at kunne bidrage til øget ressourceeffektivitet og øget bæredygtighed i råstofsektoren. Det vil betyde en reduktion i behovet for arealer til råstofindvinding og reduktion af behovet for kapacitet til affaldsdeponering. Kommunerne og Region Hovedstaden har en fælles interesse i at begrænse de mængder af overskudsjord som produceres ved anlægsprojekter osv. i hele regionen. Region Hovedstaden er myndighed i forhold til deponering af overskudsjord i råstofgrave, og det er velkendt, at der kan opstå miljøproblemer i den forbindelse. Hertil kommer, at store mængder overskudsjord anvendes til formål som medfører, at kvaliteten af jorden forringes. Ved anvendelse af f.eks. uforurenet råjord fra anlægsarbejder på landbrugsarealer til opbygning af støjvolde eller terrænregulering på erhvervsarealer, vil kvaliteten 89

108 af råjorden blive forringet. Da overskudsjord er en ikke-fornyelig ressource, bør jorden derfor anvendes til formål, som ikke medfører en forringelse af jordens kvalitet. Kommunerne i regionen er udfordret i forhold til de op imod 10 mio. tons overskudsjord som årligt produceres i regionen. Ofte anvises jorden til f.eks. støjvolde, landskabsmodellering, landvinding og deponering i gamle grusgrave, men disse løsninger bidrager hverken til øget ressourceeffektivitet, bæredygtighed, øget samfundsværdi eller til at reduceret forbruget af råstoffer. Tilsvarende er regionen væsentlig påvirket af de effekter som følger lastbiltransporter fra andre dele af Sjælland I den udstrækning overskudsjord kan substituere/erstatte sand og grus vil der være mindre behov for indvinding og bæredygtigheden. Et eksempel på hvordan overskudsjord kan anvendes som erstatning for råstoffer er ved at anvende kalk-stabiliseret moræneler ved vejbyggeri. Ved at anvende kalkstabiliseret moræneler er der et reduceret behov for grus og samtidig kan mængden af overskudsjord reduceres, hvilket giver en reduktion i lastbiltransporter og yderligere økonomiske besparelser (Vejdirektoratet, juli 2012). Som nævnt i Miljøstyrelsens status rapport 26 står Vejdirektoratet for håndtering af over halvdelen af de rapporterede jordmængder, hvoraf en stor del genanvendes i forbindelse med konkrete vejprojekter. Tabel 2. Genanvendelse af jord. Lone Frederiksen, Odense kommune 27 Genanvendelse af jord kan ske efter flere forskellige love og bekendtgørelser, og af det indsamlede materiale fremgår det også, at der i stor udstrækning benyttes forskellige lovgrundlag. Større jordmodtageanlæg, hvor man ikke har kendskab til opgravningssted, jordmodtageanlæg er godkendt efter 33 i miljøbeskyttelsesloven. I tilfælde af, at jorden er kendt og klassificeret til konkrete genanvendelsesprojekter, som fx støjvolde, vil myndighedstilladelse til modtageanlæg ofte gives t efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. 26 Status for genanvendelse, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr , NIRAS. 27 Lone Frederiksen, Odense kommune: Jord som ressource, præsentation 90

109 Med henvisning til Miljøstyrelsens statusrapport 2011 finder der mange måder at opgøre jordens forureningsgrad på. Dels er der Miljøstyrelsens kriterier, som er defineret i forhold til sundheds- og miljømæssige forhold, og dels er der indtil flere former for karakterisering, når klassificeringen sker for jord, som skal flyttes. Der henvises til kriterier i Jordflytningsbekendtgørelsen og regionale vejledninger, fx Region Sjællands jordvejledning 28 for flytning af forurenet jord og lokale kriterier i forhold til konkrete projekter og anlæg. Tabel 3. Klassificering af jord med hensyn til forurening, jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland juli 2001 I Miljøstyrelsens status rapport nævnes følgende barrier for genanvendelse af jord: Genanvendelse belønnes ikke, men koster ofte bygherre og entreprenør ekstra besvær. I denne forbindelse nævnes, at mangel på statslig deponeringsafgift gør, at deponeringsløsningen ofte er konkurrencedygtig sammenlignet med genanvendelse. Ligeledes nævnes, at statsafgiften på primære råstoffer er lav, hvorfor der ikke er et væsentligt økonomisk incitament til at anvende forurenet jord i stedet. 28 Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli

110 Der er manglende kendskab og viden om, hvad renset eller forurenet jord kan anvendes til. Der er manglende tillid til jordens kvalitet. Der stilles ikke krav fra bygherre eller lovgivning om at tilstræbe genanvendelse af forurenet eller renset jord. Anvendelse af forurenet jord medfører lang sagsbehandlingstid. Udbud og efterspørgsel svarer ikke til hinanden. Det er ikke muligt at få jorden på det rigtige tidspunkt. Der er ikke oversigt over markedet for forurenet og renset jord. Genanvendelse af forurenet jord på en ejendom kan medføre kortlægning og deraf følgende værditab. Figur 4. Mind Map overblik over strukturerne i håndtering af overskudsjord i Region Hovedstaden, Grontmij Forprojekt

111 Region Hovedstaden har i 2013 iværksat projekt om bæredygtig håndtering af overskudsjord. Følgende fremgår af rapporten over forprojektet 29 : Af tallene fra Københavns kommune fremgår det, at der håndteres ca. 1 mio. ton forurenet jord om året. Mere end 90 % af den forurenede jord deponeres (genanvendes). Under 10 % renses og efter rensning deponeres hovedparten af denne. Dertil kommer ca. 1 mio. ton ren jord om året som anvendes til støjvolde, opfyldning af råstofgrave, afdækning af depoter m.m. Hovedparten af den forurenede jord opstår og deponeres i København. Hovedparten af den rene jord opstår i København, men transporteres ud af byen. Det er store mængder jord og råstoffer, der flyttes uden at samfundet har overblik over udbud og efterspørgsel af materialer. I Københavns Kommune kører årligt størrelsesordenen vognlæs jord rundt på vejene, hver med tons jord. Vejdirektoratet kunne dokumentere, at råstofforbruget ved et konkret motorvejsprojekt og ved anvendelse af kalkstabilisering kunne reduceres med 30-40% med efterfølgende besparelser på både bortskaffelse af overskudsjord og tilkørsel af nye byggematerialer (hvor lastvognene ofte kører tomme den ene vej). Vejdirektoratet ligger inde med betydelig viden og erfaringer. Vejdirektoratet og Banedanmark er betydningsfulde aktører i Region Hovedstaden. Tidligere har Banedanmarks praksis for jordhåndtering primært været kartering af jord i mellemdepot og efterfølgende bortskaffelse til godkendt modtager. I de senere år har man dog fået øget fokus på at minimere jordmængderne, som bortskaffes til godkendt modtager. Det gælder blandt andet minimering af jord fra projekter som fx terrænregulering eller ved ændring i anlægsmetoder, således at mængderne af opgravet jord minimeres. Der er eksempler på godt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Banedanmark, eksempelvis omkring jernbaneudvidelsen København - Ringsted, hvor de to aktører arbejder sammen. Det er ofte rådgiverne, der er placeret så de kan se muligheder, og som assisterer parterne i at udveksle erfaringer. Det er generelt indtrykket at der fortsat er stort potentiale i at indsamle og systematisk anvende positive erfaringer, både internt hos aktørerne og mellem dem. Udvikling af en internet-platform for udveksling af overskudsjord (jordportal). Projektet Bæredygtig håndtering af overskudsjord har passeret halvvejen og gav i juni 2014 en midtvejspræsentation i Bygherreforeningen 30. Det er oplyst, at en jordportalen planlægges operativ ultimo Region Hovedstaden: Forprojekt om håndtering af overskudsjord I Hovedstadsregionen Status og afrapportering, Grontmij 5. september

112 Fra affald til råstof Udnyttelsen af ressourcepotentialet i B&A affald og jord fra større nedrivningsprojekter afhænger af mange faktorer og forhold, hvoraf de vigtigste er følgende: Kvaliteten af B&A ressourcer kan sammenlignes og evt. sidestilles med naturlige ressourcer. Dvs. kvaliteten skal kunne testes og dokumenteres. For overskudsjord gælder ligeledes at kvaliteten af overskudsjord skal kunne opfylde krav til indbygning af jorden i det nye byggeri. B&A ressourcer og overskudsjord skal være rene i henhold til dansk lovgivning og regler, og renheden skal kunne dokumenteres, således at bygherren ikke risikerer forurening af det nye byggeri. Der henvises til ny teknisk rapport om Endof-Waste (EoW) kriterier for aggregater, som er udgivet af EU's Joint Research Center i Sevilla 31. Pris på B&A ressourcer og overskudsjord skal være konkurrencedygtig sammenlignet med priser for naturlige råstoffer. Omkostningerne til transport af naturlige materialer fra grusgrav til byggeplads, transport af B&A affald fra nedrivningsplads og transport af jord fra udgravninger til genanvendelse eller deponering, herunder pris, CO 2 og energiforbrug, skal kunne sammenlignes. Der skal foreligge en passende timing mellem behov for bortskaffelse af B&A affald og overskudsjord med det efterspurgte behov for B&A ressourcer. Muligheder for nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord og de hermed forbundne operationer skal være enkle og lette at realisere. Det gælder alle administrative og operative processer i forbindelse med knusning på stedet, midlertidig deponering, kontrol af kvalitet og forening, indhentning af tilladelser m.v. Det skal være umiddelbart nemt at matche af produktion af jord og genanvendelige materialer med behov for materialerne til substitution af naturlige råstoffer. Optimeret ressourcelogistik 30 Bygherreforeningen: Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Konference d. 18. juni Hans Saveyn, Ole Hjelmar m.fl.: Study on methodological aspects regarding limit values for pollutants in aggregates in the context of the possible development end-of-waste criteria under the EU Waste Framework Directive. European Commission Joint Research Centre report

113 På dette grundlag opstilles en generisk model 32 for optimal ressourcelogistik (ressourceudnyttelse), som er baseret på integration af strømme af B&A affald og overskudsjord (output) med leverancer af råstoffer og jord til nyt byggeri (input), som vist i figur 5. Figuren viser et byområde under udvikling med nybyggeri, nedrivning, og renovering af eksisterende udtjente bygninger, fx Nordhavn, Gjellerupparken eller for denne sags skyld et hospitalsområde i Region Hovedstaden. I stedet for at fjerne nedrivningsprodukterne, som angivet ved Disponible ressourcer og tilføre ny ressourcer, markeret ved Behov for ressourcer, til nybyggeri bør nedrivningsprodukterne genanvendes på stedet. Herved kan behovet for naturlige ressourcer reduceres, hvilket giver både en økonomisk og miljømæssig gevinst. Vi taler om Traditionel ressourcelogistik med forsyning af naturlige råstoffer og ekstern bortskaffelse og genanvendelse B&A affald og overskudsjord Optimeret ressourcelogistik med størst mulig lokal genanvendelse af B&A affald / overskudsjord og substitution af naturlige råstoffer. Forskellen mellem traditionel nedrivning og ressourcelogistik i dag og nedrivning med henblik på optimeret ressourcenyttiggørelse af B&A affald med angivelse af præferencer er vist i figur 6 og 7. Modellen er simpel og indlysende, men det ses ikke praktiseret i større udstrækning af mange forskellige årsager. Genanvendelse af tegl og beton sker sædvanligvis ved at materialerne fjernes fra nedrivningspladsen og afleveres til modtageanlæg eller genanvendelse sker et helt andet sted end i området nær nedrivningspladsen. Dvs. at nedrivningsentreprenørerne sædvanligvis må betale for at komme af med de genanvendelige tegl- og betonmængder, og har ingen økonomisk gevinst af genanvendelsen. I dag udbydes bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsprojekter ud fra den forudsætning af at bortskaffelsen af B&A affaldet betragtes som en projektomkostning. Bortset fra store nedrivningsprojekter med stort betonvolumen har det ikke været almindeligt at udbyde nedrivningsprojekter med henblik på udnyttelse af ressourcepotentialet fra de store fraktioner af beton og tegl. 32 Erik K. Lauritzen: Bygge- og anlægsaffaldet i tal Ressourceoptimering ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, DAKOFA, NETVÆRKET FOR BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD notat

114 Figur 5. Model for optimeret ressourcelogistik (ressourceudnyttelse af B&A affald og overskudsjord). Forklaringen på den manglende praktisering af genanvendelse på stedet er primært, at det ofte er problematisk at matche rådigheden over nedknuste materialer med behovet for råstoffer med hensyn til tid og sted. Genanvendelse på stedet kræve et formål, planlægning og tid til forberedelse. Forklaringen hænger sammen med traditioner og kulturer og en ofte meget begrænset helhedsopfattelse. Arkitekter og ingeniører tænker i nye konstruktioner og nye materialer i langt højere grad en at tænke på besparelser og nyttiggørelse af ressourcer fra nedrivning af gamle udtjente konstruktioner. Der er dog særlige tilfælde hvor gamle konstruktioner genbruges enten på grund af en særlig bygningsmæssig kvalitet eller særlige fordele som udnyttelse af eksisterende højder i gl. siloer, fx KB-Bryghus siloen, Cap Gemini på den gamle Soyakagefabrik og siloerne i Nordhavn. I andre tilfælde har bygherren lagt vægt på miljø og Corporate Social Responsebilty (CSR) og ønsker specifikke hensyn til muligheder for genanvendelse, fx har Carlsberg ved nedrivning af bygninger stillet krav om udtagning og rensning af hele mursten til genbrug i det efterfølgende byggeri. I enkelte tilfælde, hvor der har været tale om større mængder affald af ren beton og tegl er der sket genanvendelse af materialerne. Det gælder fx nedrivning af UNICEFs pakhus på Marmormolen, hvor Per Aarsleff A/S og G. Tscherning A/S udnyttede materialerne til nye veje og P-pladser til FN-byen under opførelse. I 1980erne blev der renoveret landingsbaner og pladser i Kastrup Lufthavn med genanvendt beton. 96

115 Figur 6. Økonomisk sammenligning mellem pris for traditionel nedrivning og levering af naturlige materialer til nybyggeri (skema til venstre) og pris for sekundære råstoffer leveret på stedet (skema til højre). Lighedstegn markerer økonomisk balance mellem de to optioner dvs. frit valg. Ulighedstegn angiver omkostningsforskelle og præferencer. Figur 7. Miljømæssig sammenligning mellem miljøbelastningerne for traditionel ressourcelogistik, inklusiv belastning ved forbrug af naturlige råstoffer og bortskaffelse af B&A affald (skema til venstre), og miljøbelastningerne for optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af B&A affald som substitution for naturlige råstoffer på stedet (skema til højre). Optimeret ressourcelogistik fokuserer på de stor mængder af beton, tegl, asfalt og jord i nedrivningsprojekter. De øvrige fraktioner af affald fra nedrivning, der planlægges bortskaffet ved deponering, forbrænding, særlig behandling eller nyttiggjort til andre formål, er ikke medregnet i denne vurdering af ressourcepotentialet. Endvidere forudsættes affald fra nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger indsamlet og bortskaffet ad de sædvanlige affaldskanaler. Med hensyn til de andre fraktioner skal nævnes, at metal 97