Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte slogan De der har ret - får ret mere end kraftigt antyder, at det også er vores dagsorden. Når vi har ret, vil vi også have ret. En gang imellem er det dog ikke sjovt at få ret. I forbindelse med afstemningen blandt slagteriarbejderne i efteråret, udtalte vi, til nogens fortrydelse, at hvis rammevilkårene for primærlandbruget ikke ændres, hjælper løntilbageholdenhed ikke noget. Man kan forbedre rammevilkårene for slagterierne alt det, man vil, men det giver ikke flere grise til slagterierne. Det er økonomien ved at producere slagtesvin, der er noget galt med. Det er ikke nye stalde, der mangler. Gårsdagens melding fra Danish Crown om fyring af op mod 800 medarbejdere beviste, at vi havde ret. Man havde haft en enestående chance i efteråret til, samtidig med slagteriarbejderne gloriøse tilbud, at få de generelle rammevilkår i spil. Men egoisme og dumhed gjorde, at denne enestående chance faldt til jorden. Nummer to skud ramte heller ikke Før jul kom så en plan, der skulle redde slagterierne. Til trods for, at slagterierne og Landbrug & Fødevarer var med i forhandlingerne, fejlede man endnu en gang. Endnu en gang glemte man at få rammevilkårene for primærproduktionen i spil. Nu står vi med smerten. Lukning af arbejdspladser. For nogle områder med meget store konsekvenser, både for lokalbefolkningen, de ansatte og leverandørerne til slagterierne. Den danske slagteribranche er på vej til Tyskland og Polen, med de danske slagtesvineproducenter som de største tabere. Gå venligst af banen! Nu vil jeg anbefale adm. direktør Kjeld Johannesen, Danish Crown, om at trække sig fra scenen, inden han og de øvrige forhandlerne fra Landbrug & Landbrug, endnu engang gør i egen rede. Vi har behov for, at troværdige, kloge forhandlere kommer på banen nu, for en gang for alle at få forhandlet rammevilkår på plads. Rammevilkår, der blandt andet kan sikre at danske slagtesvin bliver opfedet og slagtet i Danmark. Fødevaresikkerhed! Fødevareminister Dan Jørgensen roste på det åbne samråd i onsdags den danske fødevarekontrol for den høje fødevaresikkerhed. En fødevaresikkerhed, der blandt har åbnet det store marked i Kina for danske fødevarevirksomheder. Denne særstatus hænger i en tynd tråd, når de kinesiske myndigheder finder ud af, at

2 grisene og Danish Crowns produkter er produceret i Tyskland og Polen. For det finder de jo nok ud af en dag, og så er markedet ikke kun smadret for Danish Crown, men også for danske slagtesvin. Hvis der er nogen tilbage til den tid Vækstplan haster Vi vil anbefale regeringen, sammen med de andre seriøse partier, straks at mødes med henblik på at få rammebetingelserne på plads for et fremtidigt konkurrencedygtigt landbrug. Der er nu en enestående chance for at udnytte det momentum, der aktuelt er. Men der er ikke råd til at landbruget endnu en gang taber muligheden på gulvet. Vi får måske ikke flere chancer foreløbigt. Her er Bæredygtigt Landbrugs 15 bud på, hvordan man kan opnå en vækst i den danske landbrugsproduktion på 40 procent inden En fjernelse af den nuværende detailregulering og indførelse af den ny regulering, byggende på tab til omgivelserne (emission) 2. Gødskning efter EU s-ligevægtsprincip, som i andre EU-lande. 3. Harmonikrav som i vore nabolande. EU-Nitratdirektivet foreskriver 1,7 dyreenhed pr. hektar, mod de nuværende danske regler, der betyder, at der blot må være 1,4 DE/ha. 4. Udsættelse eller ophævelse af randzoneloven. Erstattes af elementer i en ny regulering. 5. Udskydelse af loven om efterafgrøder. Erstattes af elementer i en ny regulering 6. Annullering af regler om jordbehandling om efteråret 7. Udskydelse af vandplanerne til efter Vedligeholdelse af vandløb til imødegåelse af forsumpning af landbrugsjorden 9. Stop for etablering af vådområder og boringsnære beskyttelsesområder 10. Afskaffelse af den danske overimplementering af kontrol og regler 11. Krydsoverensstemmelsesregler som følger linjen fra de øvrige EU-lande 12. Privatisering af kontrolsystemet 13. Indførelse af et fleksibelt og uvildigt kontrolsystem, hvor kontrollen må rådgive og vejlede 14. Hurtig og effektiv miljøgodkendelse. Ingen krav om godkendelse ved udvidelser under 500 m2 15. Udvidelse af garantibeløb i Vækstfonden Drøftelse med direktøren i DCE I denne uge havde jeg møde med direktøren for DCE, Hanne Bach. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) hører nu under Aarhus Universitet og er det, der tidligere hed DMU. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke altid har været enige i DCE s konklusioner, lige som DMU tidligere arbejdede direkte i mod landbrugets interesser, på baggrund af flere af forskernes egne politiske interesser. Vi stiller ikke spørgsmål ved DCE s tal og målinger. Vi tror på at forskningsinstitutionen værner os sit renommé og troværdighed. Imidlertid kan vi slet ikke, i mange tilfælde, genkende deres konklusioner. For eksempel påstår de, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind, til trods for at deres egne tal og målinger viser, at det forholder sig lige modsat. 96 procent af kvælstof kommer fra sediment Blandt andet fremlagde jeg billedet fra forsker Stiig Markager, DCE, der viser, at 96 procent af kvælstof kommer fra sedimentet. Når kun 5-6 procent af de resterende kvælstof iflg. DHI kommer fra landbruget, betyder det, at kun 0,24 procent af den samlede mængde kvælstof, der tilføres

3 vandmiljøet i fjordene, kommer fra det åbne land og heraf fra landbruget. Mission Impossible Derfor er det svært at se, hvordan en yderligere reduktion af kvælstof kan medføre en forbedring af vandmiljøet. Derfor ser vi ingen forbedring af vandmiljøet. Landbrugets kvælstoftab er uden betydning for vandmiljøet. Som jeg forklarede direktøren fra DCE er det vel den væsentlig årsag til, at man ikke ser forbedringer af vandmiljøet nogen steder. De brugte virkemidler virker ikke. Ingen steder er iltindholdet steget. Ingen steder er vandet blevet mere klart. Vi har stadig iltsvind de samme steder hvert år. Vi ønsker dokumentation Jeg anmodede også direktøren om at redegøre for, hvor vandmiljøet i fjordene er blevet bedre af, at landbruget har halveret kvælstoftabet. Hanne Bach udtrykte, at det var svært at sige, eftersom der alle steder var flere faktorer, der havde indvirkning på vandmiljøet. Jeg svarede Der må da være en lille fjord, et eller andet sted, hvor det kan bevises at en halvering af landbrugets tab, har haft en positiv effekt. Hvordan skal jeg ellers forklare mine medlemmer, at det tab på milliarder kroner, som vi har haft de sidste 27 år, ingen effekt har haft på vandmiljøet? Mødet foregik i en venlig og afslappet tone og det er nok ikke sidste gang, vi drøfter tingenes tilstand. Jeg vil gerne takke direktøren for den nye dialogiske linje, som vi tager imod med glæde. Vi har længe ønsket denne dialog. Gode og dårlige oplevelser på Plantekongressen Først vil jeg rose formand og direktør for Videncentret for Landbrug for deres indlæg på Landsplanteavlsmødet i Herning i tirsdags. Begge indlæg var visionære og ambitiøse. Dog glemte formanden at fortælle hele historien omkring den nye målsætning, som jeg selv har været med til at fremsætte og beslutte. Målet er, inden 2020 at: Øge udbytterne med 20 procent Øge protein med 40 procent Og øge biomassen med 30 procent Formanden glemte at nævne de to sidste. Det er ikke nok at øge udbytterne, hvis proteinet fortsætter med at falde. Tyskerne har formået at fastholde proteinprocent i kornet, samtidig med at de øger udbytterne. Vi ligger håbløst efter New Zealand Jeg redegjorde for den udvikling, som jeg har oplevet i New Zealand, hvor man har formået at øge udbytterne til det dobbelte af i Danmark. Det fik Gunnar Thor Kofoed, frøsektionen til at gå i rette med mig og fortælle at han er stolt af den uvildige danske rådgivning. På vej hjem i toget kom jeg til at stille mig selv det spørgsmål, hvad denne uvildige rådgivning så har givet danske landmænd? I 20 år er udbytterne ikke steget i landbruget. Det er gang på stedet. I New Zealand har den vildige rådgivning, sammen med Lincoln Universitet, sat sig et mål om at øge udbytterne til 20 tons i 2020, mens vi har sat os et mål om at øge udbytterne til næsten ni tons. Det er godt nok flot! Hvad endnu værre er, er at kun de færreste tror på, at den danske målsætning kan nås. Miljøstyrelsen arbejder mod landbrugets ønsker På Plantekonferencen åbnede Miljøstyrelsen, ved tidligere planteavlskonsulent og nuværende chefkonsulent Hans Kjær, for posen omkring tankerne om den ny regulering. Og jeg kan oplyse om, at de ligger meget langt fra landbrugets ønsker. Vi ønsker at gøre det enkelt og ubureaukratisk. Vi ønsker en ny regulering bygget op omkring målinger ved vandløbenes udløb. En enkel metode, der ikke koster staten noget, da man i

4 forvejen har målestederne, bare ikke ved vandløbenes udløb. Miljøstyrelsen arbejder med at opdele Danmark i hektar store kvadrater, som herefter opdeles i sårbare og robuste jorder. Dernæst skal der for hvert kvadrat beregnes en retentionsfaktor (det vil sige hvor meget af kvælstoffet, der forsvinder på vej ud til fjorden. Jo længere vej, jo større retention). Det skal bane vej for, at nogle må bruge lidt mere kvælstof og nogle noget mindre. Landekvoten fastholdes, men kan øges ved større anvendelse af for eksempel efterafgrøder. Vanvittig model For det første er Miljøstyrelsens forslag forfærdelig bureaukratisk. Dernæst vil den ikke medføre nogen større landbrugsproduktion, da landekvoten for kvælstof ikke øges. Det er svært at se denne model som andet end et udtryk for et ønske om at styre den danske landbrugsproduktion med bureaukratiske modeller, uden bund i virkeligheden. Jeg håber ikke, at Videncentret deltager i samarbejdet om Miljøstyrelsens model. Den skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt. En sådan model vil blive bekæmpet, på samme måde som randzonerne. Hvem arbejder VfL for? Igen i sidste uge oplevede vi, at en medarbejder fra Videncentret for Landbrug går i medierne med et budskab, der er i direkte strid med landmændenes interesser. Overskriften var: Oversvømmede marker kan give god mening. Man tager sig hovedet. Her kæmper landbruget samlet for at sikre god vedligeholdelse i vore vandløb, så vi kan undgå at marker, huse og sommerhuse oversvømmes ved kraftige regnskyl. Og så melder en medarbejder det modsatte ud. Det er dog dummeste. Oversvømmede arealer giver ikke mening Sagen er jo den, at hvis marker oversvømmes, har det en stor effekt, ikke kun på den oversvømmede mark og dennes levende organismer. Nej, det påvirker hele vandløbet opstrøms og for øvrigt også nedstrøms. Vandstanden stiger i hele vandløbet. Det medfører tilstoppede dræn for de arealer, der ligger bag det oversvømmede område. Faktisk kan oversvømning af en mark medføre ødelagte dræn og marker, der er gange større, end den oversvømmede mark. En veldrænet jord kan optage 230 mm regn Hvis man vil undgå oversvømmelser, er vejen dertil den modsatte end at oversvømme. Det gælder om at sænke vandstanden, så der hele året er mindst en meter fra jordoverfladen til vandspejlet i jorden. Derved kan jorden absorbere mere end 200 millimeter regn, inden der løber noget ud af drænrørene. Det medfører den forsinkelse af vandet, der gør at selv store regnmængder ikke vil medføre oversvømmelser. Hvorimod en vandmættet jord ikke kan optage vand, men i stedet bliver oversvømmet. Det er simpel logik. Vi bekæmper vådområder Vådområder, der ikke har en faglig begrundelse, bør bekæmpes. De giver ingen mening. Hvis der i dit område er planer om at etablere et vådområde, kan nedenstående drejebog anvendes: 1. For at få tilskud til et vådområdeprojekt skal det beregnes, at der kan fjernes minimum 113 kilo kvælstof pr. hektar. Bed Naturstyrelsen om at dokumentere denne N-reduktion i recipienten (de indre

5 fjorde). Tag selv analyser af vandløbene, så du kan dokumentere, hvor lille kvælstofindholdet er. Hvis vådområdet fjerner under 113 kilo kvælstof pr. hektar, er grundlaget for vådområdet væk 2. Spørg til beregninger og dokumentation over fosfor-mobilisering. Fosfor er et langt større problem for vandmiljøet. Så når kvælstofreduktionen frigør de op til 2000 kilo fosfor pr. hektar, vil det medføre et langt større problem for vandmiljøet 3. Spørg til beregninger over frigivelse af lattergas og metangas i forbindelse med vådområderne. Alene disse to vil være nok til at stoppe projektet 4. Der skal være en jordfordeling eller ekspropriation i forbindelse med vådområdeprojektet. Lav et projektlaug med deltagelse af alle berørte lodsejere. Bliv enige om, at landbrugsjord koster kroner pr. hektar. og lav en musketer-ed på, at ingen sælger under den pris. Hvis de ovenstående fire punkter gennemføres, garanterer jeg for, at der ikke bliver lavet noget vådområde i jeres område. Med mindre man selvfølgelig har et stort ønske om at få et myggebefængt sumpområde som nabo. Kursus i hverdagsjura Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Bjarne Nigaard, tilbyder nu et kursus i hverdagsjura for landmænd. Der er fem datoer i februar/marts med hver sin location. Læs mere og tid, sted og indhold på dette link God weekend De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen