AGENDA. ArbejdsMarkedsPolitisk. AF brugte arbejdstimer på 50 avisbude. 16. november Mange ledige i København

Transkript

1 16. november AF Det krævede i gennemsnit tæt på én uges arbejde for én AF-konsulent i Storkøbenhavn bare at skaffe ét avisbud. Regionschefen fortryder ikke en eneste time. AF brugte 1.7 arbejdstimer på 5 avisbude Én AF-konsulent skulle arbejde næsten en uge for at skaffe én ledig i job som avisbud. Det var prisen, da arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn forsøgte at løse gratisavisernes mangel på avisbude i et samarbejde med syv avisdistributører. Projektet endte med at give 5 avisbude, men AF-Storkøbenhavn måtte til gengæld bruge 1.7 arbejdstimer. Det viser AF-Storkøbenhavns egen gennemgang af forløbet. Der blev holdt en del møder med AF om, hvordan det skulle ordnes. Men der kom ikke rigtigt noget ud af det, siger Helle Andersen, adm. direktør for distributionsselskabet Komdis, der nærmest betegner sig som et polsk firma i dag. Vi har avisbude fra Polen, Litauen, Sverige og Tjekkiet. Danskere er der næsten ingen af, siger Helle Andersen. AF s timeforbrug vækker undren hos direktør Michael Mosegaard Dyreholt fra Jobcenter Marselisborg, der siden 22 har hjulpet kommunerne med at få svage ledige ud på arbejdsmarkedet. Det er så mange timer, at det er helt vanvittigt. Kvalifikationskravene til et avisbud taget i betragtning vil jeg mene, at det bør og skal tage mindre end en formiddag. Men AF kæmper selvfølgelig også med et ikke-tidssvarende it-system, der gør matchningen sværere. Sagsbehandleren skal selv i høj grad grave potentielle ledige op af ledighedsbunken, siger han. AF indkaldte knap 6 til en samtale Mange ledige i København Antal ledige i Storkøbenhavn, i 1., uge kontanthjælpsmodt. dagpengemodt match 1 match 2 match 3 Ingen match Anm: Min. 13 ugers forudgående ledighed Kilde: DREAM hos AF ud af regionens 36. ledige. Halvdelen blev henvist videre til en jobsamtale hos en avisdistributør. Godt 1 af dem udeblev fra jobsamtalen eller afviste ansættelse. Bladkompagniet A/S, der har adskillige underleverandører til at bringe aviser ud i hovedstadsområdet, mener, at det er motivationen, som mangler blandt de ledige. I en periode fik distributørerne henvist utroligt mange ledige. De vil gerne ansætte dansk arbejdskraft, men i bund og grund er de som henvises, ikke interesserede i arbejdet. Generelt er det de lediges vilje, som mangler, ikke evnerne, siger Jan Abrahamsen, direktionsassistent i Bladkompagniet. I AF-Storkøbenhavn medgiver fungerende regionschef Carsten Schultz, at det er mange timer, der er gået til at skaffe de 5 avisbude. Jeg kunne godt have ønsket mig en Ulovlige østarbejdere i DK 175 danske virksomheder sigtet for brug af arbejdskraft uden arbejdstilladelse. Side 3 I fleksjob uden test Selv om det er et krav, arbejdsprøves kun et mindretal, før de kommer i fleksjob. Side 4 Nye indvandrere arbejder Indvandrere, der kommer til Danmark nu, kommer til landet for at arbejde. Side 6

2 16. november 26 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: hurtigere formidlingsproces, men jeg fortryder ikke en eneste time, for vi har skaffet arbejde til en stor gruppe. Men det kan være en ressourcekrævende proces at skaffe arbejdskraft, især nu hvor de ledige, der er tilbage, ofte ikke selv tror på deres chance på arbejdsmarkedet, og hvor nogen ledige skal motiveres særligt for at søge de ledige job, siger han. Plejer I normalt at bruge over 3 mandetimer pr. stilling? Det må nok siges at være i overkanten af det normale. Carsten Schultz forklarer ressourceforbruget med, at dels er jobbet som avisbud ikke anset som det mest attraktive og prestigefyldte, dels har nogle af arbejdsgiverne ikke været klædt godt nok på til at tackle ansættelsesproceduren. Arbejdsgiverne skal også være bedre til at sælge jobbet, motivere de ledige og give dem en chance, selv om den ledige måske ikke kan alt det, arbejdsgiveren havde Få brodne kar ødelægger det for mange ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande var en af de vigtigste landvindinger i det europæiske samarbejdes historie. I dag ser vi en af de positive effekter af udvidelsen, nemlig at vi kan tiltrække en del af den arbejdskraft, som vi mangler. Uden den mulighed ville den danske højkonjunktur for længst være bremset op. Reglerne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft er soleklare. De ansatte skal have samme vilkår og arbejde efter de samme regler, som gælder for alle andre danske ansatte. Østeuropæiske EU-borgere skal have en arbejdstilladelse, før de kan tage job i Danmark. Virksomheder, der er dækket af kollektiv overenskomst, kan i dag få en forhåndsgodkendelse til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft, sådan at arbejdstagerne kan påbegynde arbejdet uden forudgående sagsbehandling i Udlændingeservice. tænkt sig fra starten, siger han. Helle Andersen fra Komdis afviser, at virksomheden stiller store krav. Vi sorterer ingen fra. Alle, som vil, får chancen for at køre aviser ud. Vi er ikke kræsne, siger Helle Andersen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at det er motivationen, som det er galt med. At det skal koste, hvad der svarer til en mands arbejde i et helt år at få besat 5 stillinger som avisbude, er ganske enkelt uforståeligt. Det illustrerer omfanget af det problem og paradoks, vi står med: Arbejdsgivere, der skriger på arbejdskraft og 117. ledige uden arbejde. Der kan selvfølgelig være mange gode forklaringer. Men jeg tror, at et af problemerne er, at vi står med en gruppe ledige, som ikke er motiverede for at tage de job, der er, siger Claus Hjort Frederiksen. mbh@da.dk/dbe@da.dk Desværre må vi konstatere, at der findes arbejdsgivere, som ikke vil spille efter reglerne. Politiet rejste sidste år 316 sigtelser mod danske og udenlandske virksomheder for ulovlig brug af udenlandsk arbejdskraft og har i årets første ni måneder rejst yderligere 235 sigtelser - i altovervejende grad sager, hvor virksomheder sigtes for at have anvendt illegal arbejdskraft, der typisk har været groft underbetalt. Det eneste positive er, at problemets omfang ikke er vokset, selv om antallet af arbejdstilladelser er steget. Det er forventeligt, at der findes brådne kar. Men der er for mange. Virksomheder, som snyder, skaber problemer for de mange, der følger reglerne. Derfor skal der slås hårdt ned på disse lovovertrædere. I det netop indgåede politiforlig er bekæmpelsen af illegal arbejdskraft gjort til et indsatsområde, og der er lagt op til en bred indsats, hvor også organisationer skal inddrages. DA vil gerne hjælpe til med det arbejde. Vi har ingen forståelse for de virksomheder, som bevidst bryder reglerne.

3 16. november 26 Side Østarbejdere Virksomheder bruger østarbejdere ulovligt Organiserede danske virksomheder, der har brug for at kunne rekruttere udenlandsk arbejdskraft, rammes af, at et mindre antal virksomheder anvender illegal arbejdskraft. BAT-kartellet opfordrer de lovlydige virksomheder til at sige fra over for de brådne kar danske virksomheder er i løbet af årets første 9 måneder blevet sigtet af politiet for brug af ulovligt arbejde. Hertil kommer 19 polske, fem litauiske og en enkelt virksomhed fra Letland og 35 virksomheder fra andre lande. Det viser tal fra Rigspolitiet, som indsamler sagerne fra de enkelte politikredse. I sagerne er arbejdsgiverne typisk blevet sigtet for at bruge arbejdkraft uden arbejdstilladelse fra EU-landene i Østeuropa. Ifølge Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, er Rigspolitiets opgørelse kun en del af den ene banehalvdel. Hertil kommer sager hos arbejdstilsynet og hos Skat. Og på den anden banehalvdel findes de sager, hvor vi ikke kan få en overenskomst, siger Gunde Odgaard, der ofte må opgive at trække disse virksomheder gennem det fagretlige system, fordi de efterfølgende forsvinder op i den blå luft. Antallet af sigtelser for brug af illegal arbejdskraft har ligget nogenlunde fladt siden man begyndte at registrere sagerne i 25. I samme periode er antallet af arbejdstilladelser givet til personer fra de nye EU-lande steget fra et par tusinde til Flere arbejdstilladelser, stagnation i ulovligt arbejde Antal arbejdstilladelser og antal sigtelser for ulovligt arbejde Arbejdstilladelser 2 Sigtelser for ulovligt arbejde Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Rigspolitiet 87 virksomheder, heraf 64 danske, blev i 3. kvartal 26 sigtet for brug af illegal arbejdskraft. Antallet af sigtelser er ikke steget siden 25, selv om der udstedes langt flere arbejdstilladelser i dag personer fra de nye EU-lande havde i 3. kvartal en dansk arbejdstilladelse. godt 9. aktive ved udgangen af tredje kvartal 26. Virksomheder, der idømmes bøde for brug af ulovlig arbejdskraft, skal typisk betale 1. kr. pr. måned, som den enkelte udenlandske medarbejder var ansat. Virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft, er typisk mindre virksomheder, som enten ikke har sat sig ind i reglerne, eller som handler i ond vilje, forklarer Rigspolitiet. Samme oplevelse har Gunde Odgaard. Der er mange små virksomheder blandt dem, som ikke overholder reglerne. Typisk med 2 til 6 ansatte. De store virksomheder har som regel orden i sagerne, siger Gunde Odgaard, der opfordrer arbejdsgivere til at spille endnu mere med. Jeg forstår ikke, at de tusindvis af DA-virksomheder, hvoraf langt, langt de fleste overholder reglerne og overenskomsterne, vil finde sig i det her. Jeg forstår ikke, at de ikke hyler mere op. Heldigvis kommer en del virksomheder med oplysninger om illegal arbejdskraft til os. De vil gerne samarbejde med os, siger Gunde Odgaard. Gitte Elling, adm. direktør i Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau Adecco A/S, er godt klar over, at der inden for hendes sektor findes virksomheder, som ikke følger reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft. Entreprenørerne i byggeriet har fra starten af været tilbageholdende med at bruge udenlandsk arbejdskraft, netop fordi der var de dårlige historier i pressen om illegal arbejdskraft. Men vores brancheforening har gjort meget for at skabe etiske regler, og holdningen til brug af udenlandsk arbejdskraft er ved at vende. Virksomheder, som bruger underbetalt illegal arbejdskraft, har en flosset moral, og man kan kun håbe på, at kunderne vender dem ryggen, siger Gitte Elling. mbh@da.dk

4 16. november 26 Side Fleksjob Fleksjob tildeles uden diskussion og test I to ud af tre tilfælde sætter kommunen ikke spørgsmålstegn ved, om et fleksjob nu også er den rigtige løsning, hvis ansøgeren allerede har jobbet på forhånd. Nye regler skal rette op på det, siger beskæftigelsesministeren. Hvis en fleksjob-ansøger møder op på kommunen med et job på hånden, er det typisk den direkte vej til fleksjob. Kommunerne overvejer som regel ikke, om et fleksjob med et stort tilskud fra den offentlige kasse nu også er den rigtige løsning, og hvad ansøgeren reelt kan klare, bliver som regel heller ikke testet. Det viser en ny, stor undersøgelse fra Discus A/S, der er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra 6. personer i fleksjob. Kun i hvert tredje tilfælde bliver en beskæftiget fleksjob-ansøger mødt med spørgsmålet om, hvorvidt en anden løsning måske var at foretrække, for eksempel omskoling eller omplacering på arbejdspladsen. Og kun i hvert tredje tilfælde arbejdsprøver kommunen ansøgeren for at vurdere, hvad han eller hun reelt kan. De fleste direkte til fleksjob uden diskussion Blev der drøftet andre muligheder for fastholdelse? Der blev ikke overvejet andre løsninger end fleksjob Omplacering på arbejdspladsen til andre arbejdsopgaver Fyring fra arbejdspladsen Omskoling /revalidering til en anden arbejdsopgave Deltidsjob på arbejdspladsen på almindelige vilkår Andre former for job på arbejdspladsen på særlige vilkår Kilde: Discus A/S, Landsdækkende undersøgelse, Ansatte i fleksjob, 26 Kun i hvert tredje tilfælde blev det diskuteret, om der var alternativer til fleksjob, hvis ansøgeren allerede havde et job, der kunne konverteres til et fleksjob med offentlig støtte Kun få blev arbejdsprøvet Arbejdsprøvning i forbindelse med fastholdelse, i pct. 7 Ingen arbejdsprøvning Arbejdsprøvning med samme arbejdsopgaver som i det almindelige job Kilde:Discus A/S, Ansatte i fleksjob, 26 Arbejdsprøvning med andre arbejdsopgaver end i det almindelige job Arbejdsprøvning på en anden arbejdsplads Selv om reglerne siger, at en ansøger til et fleksjob skal have sin arbejdsevne testet, så sker det sjældent, hvis vedkommende allerede har et job, der kan konverteres til et fleksjob. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er helt opmærksom på problemstillingen. Det forsøgte vi at løse med justeringen af fleksjobordningen i foråret. Først og fremmest skal der være dokumentation for, at kommunen har sikret, at en medarbejder, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, og som fastholdes i et fleksjob, ikke kan varetage et andet job på almindelige vilkår. Hvis kommunen ikke gør det, mister de simpelthen refusionen, siger han. Juridisk konsulent John Klausen fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats er på linje og mener, at noget kunne tyde på, at der hidtil har været alt for meget automatik i kommunernes tilkendelser. Men jeg mener også, at de nye skrappere regler bør have en effekt, og derfor ser jeg frem til næste undersøgelse, der kan vise, om de nye regler har virket, siger han. Men allerede inden de nye regler var det jo et lovkrav, at kommunen skulle arbejdsprøve, og det skete jo kun i hvert tredje tilfælde. Hvorfor skulle det ændre sig? De nye regler præciserer ganske markant, hvad dokumentationen skal indebære, og dertil kommer, at kommunen nu kan straffes med bortfald af tilskuddet til fleksjob i tre år, siger John Klausen. Beskæftigelsesministeren er også bekymret over, at der måske er nogle i ordningen, som burde have haft et helt almindeligt job uden tilskud fra kommunen. Det kan være en af forklaringerne på, at så mange venter på et fleksjob, fordi de stærke skubber de svage ud af ordningen, siger Claus Hjort Frederiksen (V). dbe@da.dk

5 16. november 26 Side Ligebehandling Kvinder sidder længere på skolebænken Der er for få mænd, som tager en lang videregående uddannelse på universitetet. Kvinderne har overhalet mændene - ikke kun i Danmark, men i det meste af Vesteuropa. Flere kvinder end mænd får taget en høj uddannelse. Det gælder ikke kun i Danmark, men i det meste af Vesteuropa, viser nye tal fra EU-Kommisionen. Problemet er ikke, at der er for mange kvinder. Problemet er, at der er for få mænd, siger kontorchef i studieadministrationen på Københavns Universitet, Jacob Lange. Manglen på unge mænd på universiteterne er ifølge Jakob Lange et problem, hvis regeringens målsætning om at få flere igennem universiteterne, skal nås. Hvis halvdelen skal have en videregående uddannelse, og mange skal have en rigtig lang videregående uddannelse, så kan vi ikke nå det mål uden at få drengene med. Derfor er det bekymrende, at vi fra folkeskolen og hele vejen op igennem uddannelsessystemet kan se, at pigerne vinder over drengene, siger Jakob Lange, der fortsætter: Der er altså åbenbart et eller andet ved det danske skolesystem, der gør, at pigerne elsker det og trives, mens masser af drenge ikke har det særlig godt. Og vi kan se, at det starter i folkeskolen. Fremtidsforsker Julie Kronstrøm er enig i, at uddannelsessystemet passer bedre til Vesteuropæiske kvinder er bedre uddannet Andel, der har et højt uddannelsesniveau, fordelt på køn, Kvinder Mænd Fin Dan Sve Bel Irl Spa UK Hol Fra Tys Øst Ita Kilde: EU kommisionen, Employment in Europe 26 I Danmark har 3,1 pct. af kvinderne et højt uddannelsesniveau. Blandt danske mænd er det kun 26,2 pct., der har et højt uddannelsesniveau. Kun i Storbritannien, Holland, Tyskland og Østrig har mændene et højere uddannelsesniveau end kvinderne. 2, 19,5 19, 18,5 18, 17,5 17, 16,5 16, 15,5 Kvinderne er på niveau i EU25 Andel, der har et højt uddannelsesniveau, pct. Kvinder Mænd 15, Kilde: EU kommisionen, Employment in Europe 26 kvinderne: Kvinder bliver socialiseret til at klare sig godt i uddannelse, og den drejning, vi har haft på uddannelsesområdet, hvor vi nu opstiller en masse mål, det er pigerne ofte bedre til at finde ud af. Ifølge Jakob Lange ændrer de mange kvinder på ingen måde universitetet eller fagenes indhold. Intet tyder på, at de kvindelige værdier pludseligt har væltet op og ned på universiteterne. De dygtige piger er helt parat til at spille lige op med de mandlige lærere. Det bliver ikke sådan noget kvindefags dims. Pigerne trives, de er velforberedte, dygtige og alt muligt andet. Og det kan undervisere jo godt lide, både på universitetet og i gymnasiet, siger Jakob Lange. Julie Kronstrøm mener ikke, at kvinderne er hæmmet af gamle forestillinger om, hvad de kan blive: I Vesteuropa ser det ud til, at drengene har nogle nicheområder, men pigerne vinder ind på rigtig mange områder i uddannelsesverdenen. Jakob Lange mener også, at pigerne har ændret studievalgsmønster. Pigerne flokkes på de prestigefyldte uddannelser. I gamle dage var det sprog og den slags ting, nu er det de krævende professionsuddannelser, siger han. mak@da.dk

6 16. november 26 Side 6 Indvandring Nye indvandrere arbejder Indvandringen til Danmark præges mere og mere af indvandrere fra de nye EU-lande i øst. De kommer til gengæld i arbejde i samme omfang som vesteuropæiske indvandrere. Integrationsministeren glæder sig og hilser fortsat indvandring velkommen På trods af regeringens stramme udlændingepolitik kommer der i dag lige så mange indvandrere til Danmark som for seks år siden. Men dem, der kommer i dag, kommer for at arbejde. Antallet af nye flygtninge og familiesammenførte falder til gengæld drastisk, og indvandrere fra de nye EU-lande i øst strømmer til. De nye indvandrere fra Østeuropa finder arbejde i samme høje omfang som indvandrerne fra de vestlige lande i det gamle EU. Nye mandlige indvandrere fra Polen og Baltikum er således blandt de mest arbejdsomme indvandrere, som Danmark har tiltrukket gennem tiden. Det viser en kommende analyse fra DA om ind- og udvandring. Ifølge analysen skønnes antallet af indvandrere fra de nye EU-lande desuden at eksplodere i år og nå tæt på 7.. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er glad for udviklingen, som ifølge ministeren skyldes et regimeskifte i udlændingepolitikken. Vi har formået at ændre sammensætningen af nytilkomne indvandrere. Før var det asylsøgere og familiesammenførte, der kom til landet. Nu er det folk, der Kraftigt fald i flygtninge og familiesammenførte Indvandrere fordelt på opholdsgrundlag, 1. personer Flygtninge og familiesammenførte Arbejde Uddannelse Anm: Dertil kommer ca. 1. årlige indvandrere, der ikke kan rubriceres. Kilde: Danmarks Statistik Det samlede antal indvandrere ligger stadig på ca. 18. som i 1999, men antallet af flygtninge eller familiesammenførte falder kraftigt. Nytilkomne indvandrere kommer derimod for at arbejde eller uddanne sig. Nye EU-lande kommer Antal nytilkomne indvandrere, 1. personer 2 EU-1 Vestlige i øvrigt Ikke-vestlige * Anm*: Skøn baseret på antallet af arbejdstilladelser fra kvartal. Kilde: Danmarks Statistik Nytilkomne fra de 1 nye EU-lande i øst udgør en stadigt større andel af indvandrerne. I 26 eksploderer antallet og vil nå næsten 7. indvandrere fra øst. arbejder og uddanner sig. Det er bevidst politik fra regeringens side. Vi har søgt at få styr på indvandringen for at kunne koncentrere os om integrationen af dem, der allerede er her, siger hun. Hun hilser yderligere indvandring meget velkommen, men mener vi skal lære af fortiden, og så vidt muligt sørge for, at nye indvandrere ønsker og kan arbejde. Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører fra Socialdemokraterne, mener til gengæld ikke, at regeringen kan tage æren for den udvikling, som han ellers finder meget positiv. Det er virkningerne af Østaftalen, intet andet. Tværtimod har regeringen været med til at sætte en tone, der har trukket negativt og været med til at give indvandrere et dårligt ry. Men det er en god udvikling, bare ansættelserne sker på danske løn- og arbejdsvilkår, siger han. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) mener, at indvandrere fra de nye østlande har arbejdsmoral og mentalitet som danskerne og derfor klarer sig bedre. Derimod har vi i mange år søgt at bremse den inaktive indvandring, typisk fra Mellemøsten, og det er lykkedes. Det er et velkomment skifte. Og så længe de nye ikke fortrænger danskere fra job, og det foregår under ordnede forhold, så er en øget indvandring i orden, siger han. dbe@da.dk