CO-Magasinet BEVÆGELSE SIDE 11 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 FRA TALSMAND TIL TILLIDSREPRÆSENTANT S

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 08/2011 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 DANSKE NOTER SIDE 6 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER BONUS SIDE 7 IN inspiration TIL OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE SIDE 8-9 EN HÅND TIL UDDANNELSESPLANLÆGNINGEN SIDE 10 INTERNATIONAL FAGb BEVÆGELSE SIDE 11 INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 FRA TALSMAND TIL TILLIDSREPRÆSENTANT S side TILLID, TILLID OG TILLID SIDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER BONUS SIDE 7 INGEN LØFTEDE PEGEFINGRE SIDE DANSKE NOTER SIDE 17 PRISVÆRDIGT SIDE SKAB DIN PERSONLIGE UDGAVE AF OVERENSKOMSTEN SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDe 2-23 FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET SIDE 24 EN HÅND TIL UDDANNELSESPLANLÆGNINGEN SIDE 10 INTET BEHOV FOR SIDE 7 INSPIRATION TIL OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE SIDE 8-9 M LØNTILBAGEHOLDENHED SIDE 4-6 DANSKE NOTER SIDE 6 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER D TIL UDDANNELSESPLANLÆGNINGEN SID TIL TILLIDsrep

2 Udsigt til svære overensk I begyndelsen af 2012 tages der fat på de egentlige overenskomstforhandlinger på industriens område, og de kommer til at foregå i et scenarie, der om muligt er endnu vanskeligere end ved forhandlingerne i Den økonomiske krise på globalt plan er stadig aktuel, og i Europa og Danmark har forbrugerne puttet pengene godt ned i lommerne. Dermed er der lange udsigter til en ny forbrugsfest som i tiden før Den nye finansminister Bjarne Corydon (S) udtrykte det på denne måde, da han i starten af november præsenterede regeringens udspil til en ny finanslov: - Den internationale uro lægger fortsat en dæmper på udviklingen. Vores eksport har hidtil holdt dansk økonomi oppe, men den er nu også gået tilbage. Det hjemlige forbrug står fortsat i stampe, og man må konstatere, at den tidligere regerings indsats ikke har virket, sagde han blandt andet. I industriforhandlingerne er det på lønmodtagerside CO-industris formand Thorkild E. Jensen og næstformand Mads Andersen, der står i spidsen for forhandlingerne. Og der vil blive kæmpet hårdt for at få hevet et forlig i land, som sikrer de godt industriansatte, der er direkte omfattet af forhandlingerne, nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Ingen lønfest Uden at kende resultatet af forhandlingerne er der dog ikke udsigt til lønfest på industriområdet. Thorkild E. Jensen understreger, at han går efter at bevare reallønnen i denne runde af overenskomstforhandlingerne, når resultatet fra de decentrale forhandlinger inkluderes. - Vi er jo stadig nødt til at forholde os til den økonomiske virkelighed, så alene det, at vi kan bevare november side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: INTET BEHOV FOR AT TALE OM LØNTILBAGEHOLDENHED Opfordringer om løntilbageholdenhed er ikke på tapetet ved de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område, fastslår CO-industris formand. SIDE 4-6 DANSKE NOTER SIDE 6 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER BONUS De ansatte på Carnitech A/S i Støvring er efter års kamp nu omfattet af en overenskomst. SIDE 7 INSPIRATION TIL OVERENSKOMST- FORHANDLINGERNE Optaktsmøder landet rundt er med til at klæde forhandlerne på til overenskomstforhandlingerne i SIDE 8-9 EN HÅND TIL UDDANNELSESPLAN- LÆGNINGEN TekSam tilbyder hjælp og inspiration til at planlægge uddannelse i virksomheden. SIDE 10 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 11

3 leder omstforhandlinger reallønnen, ville være godt. Og det skal være på den måde, vi går til forhandlingerne, siger han i interviewet på siderne 4-6. Selv om det måske ikke ligefrem trækker op til lønfest, er der dog udvalgt en række væsentlige temaer, som det allerede nu er planen at tage med ved forhandlingsbordet. Blandt andet seniorordninger, tillidsrepræsentanternes vilkår, efter- og videreuddannelse, 50-procentreglen, funktionæroverenskomstens områdebestemmelse, arbejdsfordeling, tryghed i ansættelsen og lærlingeforhold. Lydhørhed De forskellige temaer er ikke bare grebet ud af det blå. Først har de otte forbund i CO-industri indhentet krav fra medlemmerne, og disse er siden blevet samlet i CO-industri. Desuden er formandskabet på vej rundt i landet for at møde de tillidsvalgte på optaktsmøder om de kommende overenskomstforhandlinger. Rækken af møder slutter i Fredericia den 29. november, hvor formandskabet for sidste gang lægger ører til indsparkene fra de tillidsvalgte. CO-Magasinet var med til mødet i Vordingborg i slutningen af oktober, og her var der stor spørgelyst blandt deltagerne. I forhold til ønsker til de kommende forhandlinger blev der blandt andet nævnt bedre pensionsordninger, seniorordninger og mulighed for at bruge sin fritvalgskonto til at købe mere fritid. Også 50-procentreglen og områdebestemmelsen i funktionæroverenskomsten var på dagsordenen. Da formanden takkede af, mindede han til sidst tillidsrepræsentanterne om at huske den store indsats, de hver dag yder på arbejdspladserne. - Jeg er sikker på, at I løser alle de problemer, medlemmerne har, og ofte sker det endda, før de selv ved, at de har et problem. Så husk at fortælle kollegerne om alle de små og store problemer, som I løser i løbet af dagen. Det er utroligt vigtigt for at få medlemmerne til at forstå vigtigheden af, hvorfor de skal betale deres kontingent, lød det fra Thorkild E. Jensen. Forside: Tillidsrepræsentant Michael Pejtersen fra Carnitech A/S i Støvring. Foto: Lars Horn. FRA TALSMAND TIL TILLIDS- REPRÆSENTANT Overenskomstdækning har givet Michael Pejtersen bedre arbejdsvilkår og en titel som tillidsrepræsentant. SIDE TILLID, TILLID OG TILLID En god, konstruktiv sygefraværssamtale bygger på tillid og klare procedurer. SIDE INGEN LØFTEDE PEGEFINGRE En helbredsundersøgelse skal være en rar oplevelse, mener sygeplejerske. DANSKE NOTER SIDE SIDE 17 PRISVÆRDIGT En flok aktive seniorer er blandt modtagerne af Praktikpladsprisen. SIDE SKAB DIN EGEN PERSONLIGE UDGAVE AF OVERENSKOMSTEN CO-industri har gjort sin hjemmeside mere interaktiv. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET CO-industri, Lederne og DI inviterer til fyraftensmøder om arbejdsmiljø. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned undtagen marts, juli, august og december. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Linda Hansen Foto Hanne Loop Intet behov for at tale om løntilbageholdenhed Ordet løntilbageholdenhed er ikke på tapetet ved de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område. Tillidsrepræsentanterne er ansvarlige nok i forvejen, understreger topforhandler i CO-industri november side 4 CO Magasinet Arbejdsgiverne har talt om det og den nye regering har nævnt det: Løntilbageholdenhed. Men en af de industriansattes topforhandlere ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2012, CO-industris formand Thorkild E. Jensen, mener ikke, at der er grund til at pinde rundt i det over for medlemmerne. - Jeg synes for så vidt ikke, at der er behov for at sige det til vores medlemmer. Vi har jo set her i krisen, at tillidsrepræsentanterne har haft fuld forståelse for virksomhedernes vilkår i forbindelse med lønforhandlingerne, siger Thorkild E. Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal. Ansvarligheden hos industriens tillidsrepræsentanter kan blandt andet læses ud af tal fra DI Organisation for erhvervslivet. Tallene viser, at de decentrale lønforhandlinger for industriens timelønnede de sidste to år endte på henholdsvis det laveste og næstlaveste niveau gennem de seneste 17 år. bevar reallønnen Thorkild E. Jensen understreger, at han går efter at bevare reallønnen i denne runde af overenskomstforhandlingerne, når resultatet fra de decentrale forhandlinger inkluderes. - Vi er jo stadig nødt til at forholde os til den økonomiske virkelighed, så alene det, at vi kan bevare reallønnen, ville være godt. Og det skal være på den måde, vi går til forhandlingerne, siger formanden for CO-industri. Lønstigningerne i industrien aftales lokalt mellem arbejdsgiverne og tillidsrepræsentanterne. Men når CO-industris to topforhandlere der ud over formanden tæller næstformand Mads Andersen, industrigruppeformand i 3F tager fat på de egentlige overenskomstforhandlinger i begyndelsen af det nye år, er der en række andre temaer på dagsordenen. Blandt andet seniorordninger, tillidsrepræsentanternes vilkår, efter- og videreuddannelse, 50-procentreglen, funktionæroverenskomstens områdebestemmelse, arbejdsfordeling, tryghed i ansættelsen og lærlingeforhold. lærlinge skal sikres I forhold til lærlingene er der brug for at forpligte arbejdsgiverne noget mere til at tage lærlinge ind. I dag går alt for mange unge rundt og vil gerne have en uddannelse, men der er bare ingen læreplads til dem. - Man kunne vel dårligt forestille sig, at man begynder en gymnasieuddannelse, og så får man efter 1G at vide, at nu kan du ikke komme videre, for vi har ingen steder, hvor du kan videreuddanne dig. I gymnasiet er man sikret uddannelse, når man kommer i gang, og sådan en sikring vil vi også gerne have for lærlingene, siger Thorkild E. Jensen. Han så gerne, at arbejdsgiverne i højere grad begynder at se på efter- og videreuddannelse af deres ansatte som en investering og derfor sætter penge af til det i budgettet.

5 CO-industris formand Thorkild E. Jensen. Blandt andet skal der være mulighed for, mester. Det ville tage lidt længere tid, først træder i kraft, når mindst halvdelen at ansatte i højere grad fastholdes og men man havde en indtægt samtidig af de kontoransatte er organiseret i HK. sendes på efteruddannelse i stedet for med, at man studerede, siger Thorkild Den regel vil Thorkild E. Jensen meget at få en fyreseddel i hånden. E. Jensen. gerne af med. Og så er der et ønske til fremtidige for- - Det er utrolig vigtigt, at vi får fjernet handlinger: 50 procent den 50-procentregel, som gælder for - Vi så også gerne, at vores medlemmer får noget videreuddannelse, så de Men ingen overenskomstforhandling på industriens område uden der kommer hk erne alene. Vi synes, det er vigtigt at få diskuteret det her meget dybt med ar- side 5 får mulighed for at kunne arbejde på et par helt særlige temaer fra funktio- bejdsgiverne. HK har altså det problem, virksomheden og så samtidig uddanne sig til eksempelvis ingeniør eller maskin- nærområdet på forhandlingsbordet. For i dag er det sådan, at overenskomsten at de skal op på 50 procent organiseret før overenskomsten træder i kraft, og E

6 fortsat fra side 5 E det kan nogle gange være problematisk, siger Thorkild E. Jensen. Et andet element ved overenskomstforhandlingerne bliver at håndtere problemet med, at flere og flere funktionærer skrives ud af overenskomsten. I første paragraf i Industriens Funktionæroverenskomst beskrives nøje, hvilket område overenskomsten dækker, og derfor bruger visse arbejdsgivere en række krumspring for at skrive funktionærerne ud af overenskomsten og over på individuelle kontrakter. Derved risikerer de pågældende at blive omfattet af ringere vilkår. Seniorer på tapetet Desuden vil forhandlerne forsøge at forbedre vilkårene for seniorerne uden at gruppen bliver en større økonomisk belastning for arbejdsgiverne end de øvrige ansatte og dermed risikerer at få en fyreseddel af den grund. - Man kan kigge på, om det er muligt at lave det sådan, at man kan få udbetalt pension samtidig med, at man arbejder på nedsat tid, og der kan også være andre muligheder, siger CO-industriformanden. I en helt anden boldgade kan der blive diskussion om en sundhedsordning, som skal [ ] TR har fuld forståelse for virksomhedernes vilkår give ansatte adgang til kiropraktor, massage eller andet. Desuden er der behov for et regelsæt til at håndtere de østarbejdere, der kommer på montagepladserne og siger, at de ikke er vikarer, men i stedet underentreprenører. Dermed er de ikke underlagt vikarreglerne og er med til at underminere arbejdsvilkårene i forhold til ansatte, der arbejder under danske overenskomstvilkår. Ingen af de nævnte temaer bliver dog en del af de nye overenskomster på industriens område, hvis ikke forhandlingerne ender i et forlig. - Vi forventer rigtig svære forhandlinger. Frem til 2008 har vi haft nogle rigtig gode år. Nu må vi nok indstille os på, at der bliver en årrække, hvor det ikke bliver så fedt. Men vi synes alligevel, at det er vigtigt, at vi bevarer roen, og at vi går efter at lave et forlig, siger Thorkild E. Jensen. Han betragter det som mest sandsynligt, at de kommende overenskomster bliver to-årige, men er dog til at forhandle med: - Hvis der kommer et godt tilbud på det tredje overenskomst-år, så vurderer vi det jo, og hvis tilbuddet er godt nok, så skal vi jo ikke lade det ligge november side 6 CO Magasinet Danske noter Vi spilder tre timer om ugen på arbejdet Rigtig mange danskere går ærgerlige hjem fra jobbet hver dag og føler, at de har spildt noget af deres arbejdstid på unødvendig venten. Fordi mødet var dårligt ledet, gaffeltrucken var i stykker, eller internetforbindelsen var nede. Tre ud af fire danskere oplever spildtid på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. I gennemsnit oplever danske lønmodtagere, at ni procent af deres regulære arbejdstid spildes, og for en fuldtidsansat svarer det til, at mindst tre timer om ugen er spildtid. Næsten hver anden dansker, nemlig 45 procent, mener, at mellem en og 10 procent af arbejdstiden i løbet af en arbejdsdag er spildtid. Godt hver femte erklærer, at et sted mellem 11 og 20 procent af arbejdstiden bliver spildt, mens næsten hver tiende dansker i undersøgelsen svarer, at de spilder 20 procent eller mere af deres arbejdstid. Kun hver sjette dansker, svarende til 17 procent, erklærer, at de slet ikke har nogen spildtid i løbet af en arbejdsdag. Arbejdsmarkedsøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted vurderer, at tre timers gennemsnitlig spildtid på arbejdspladsen er for meget. Særligt set i lyset af, at Danmark de sidste år er faldet dramatisk i produktivitet sammenlignet med andre OECD-lande. - Vi snakker om cirka 100 milliarder kroner, som samfundet taber om året. Det er et alvorligt problem. Når produktiviteten er gået i stå, udfordrer det hele vores samfund, fordi vores evne til at være mere produktive per arbejdstime har været drivende for vores velstandsfremgang de sidste mange år. Det er så at sige det, vi lever af, og derfor er det altafgørende at få produktiviteten til at stige og få vores konkurrenceevne forbedret, konstaterer han i Ugebrevet A4 og glæder sig over, at S-R-SF-regeringen nedsætter en såkaldt produktivitetskommission i løbet af efteråret. Du kan læse hele artiklen på adressen: snit_tre_timer_om_ugen_paa_arbejdet.aspx?

7 Af Dorthe Kragh Foto Michael Bo Rasmussen De lokale afdelinger af HK/Privat, TL, Metal, 3F og TIB mødte i 2008 op foran virksomheden Carnitech A/S i Nordjylland for at fortælle om fordelene ved at have en overenskomst. Tværfagligt samarbejde giver bonus De ansatte på Carnitech A/S er efter års kamp nu omfattet af en overenskomst Stædighed og et godt fagligt samarbejde på tværs af fagforeninger har nu sikret de 150 medarbejdere på Carnitech A/S i Støvring en tiltrædelsesoverenskomst med CO-industri. Overenskomsten er kommet i hus efter en massiv indsats fra Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund, HK og Dansk El-Forbund, som har samarbejdet siden Fagforeningerne har blandt andet lavet en happening, hvor der blev uddelt information om fordelene ved at være overenskomstdækket samt morgenbrød til de ansatte. - Det tøede isen lidt op. Men så blev virksomheden sat til salg og var ikke interesseret i at indgå en overenskomst under salgsprocessen, fortæller Jan O. Gregersen, formand for Dansk Metal i Aalborg. Først i 2009 går der hul på bylden. Ved en skriftlig afstemning siger et stort flertal af de timelønnede på værkstedet for anden gang ja til at få virksomheden overenskomstdækket. Og for første gang anerkender arbejdsgiveren resultatet. Samtidig går medarbejderne i vinteren 2009 med til både at udskyde lønstigninger et halvt år og erklærer sig samtidig villige til at fraskrive sig en stigning på 700 kroner om måneden, hvis virksomheden tegner overenskomst. I 2010 bliver virksomheden solgt. Den nye tekniske direktør siger god for aftalen. Og siden 1. oktober i år har medarbej - derne været overenskomstdækket. - Overenskomsten har givet folk tryghed. Tidligere var folk frustrerede over, at den tidligere ledelse kunne finde på at indgå skrivebordsaftaler med nogle medarbejdere om særligt favorable vilkår. Nu har vi fået mere ordnede vilkår, og det vil forhåbentlig give mindre splid blandt medarbejderne, siger Michael Pejtersen, medlem af Dansk Metal og nyvalgt tillidsrepræsentant for 67 kolleger på værkstedet. Sammenhold vigtigt Både Jan O. Gregersen og Michael Pejtersen understreger, at ansættelsesforholdene for de ansatte tidligere var gode, men at overenskomsten ud over tryghed også har medført blandt andet pension af overtidsbetaling. Det tætte samarbejde mellem de forskellige faglige organisationer har haft stor betydning for resultatet, mener Jan O. Gregersen. - Vi har haft mulighed for at lægge større pres på hele vejen rundt ved, at funktionærerne også har været med, siger han. Samme holdning har Michael Pejtersen. - Den gamle ledelse forsøgte at holde os hen ved at kræve, at alle faggrupper skulle ønske at tegne overenskomst. De havde ikke regnet med, at vi stod sammen, siger han. Funktionærerne på virksomheden er nu ved at vælge en tillidsrepræsentant, mens 3F erne allerede har valgt Henrik Laustesen. side 7

8 Inspiration til overensko Af Dorthe Kragh Foto Hanne Loop Optaktsmøder landet rundt er med til at klæde forhandlerne på til overenskomstforhandlinge Hvilke forventninger og ønsker har forbundenes I Vordingborg er der denne aften sidst i oktober medlemmer til de kommende overenskomstforhandlinger, og hvilke tanker ligger bag de 1400 forhandlerne sætter sig ved forhandlingsbordet over ingen tvivl om, hvad der bør stå på listen, når forslag til overenskomstkrav, som er sendt ind forud for DI s administrerende direktør Karsten Dybvad for forhandlingerne? og vicedirektør Kim Graugaard. Det er nogle af de spørgsmål, som CO-industris - Nu går I forhåbentlig efter en to-årig overenskomst formand Thorkild E. Jensen og næstformand Mads igen. Selv om der er krise, så er det billigere at gøre Andersen gerne vil have svar på, når de frem til slutningen af november rejser rundt til 12 optaktsmø- det på den måde, lyder et spørgsmål fra salen. der landet over for at møde tillidsrepræsentanter Skrives ud og afdelingsfolk. Organisering er på dagsordenen hos en række medlemmer af HK/Privat, som efterlyser et opgør med 50-procentreglen. Den regel, som betyder, at mindst halvdelen af de ansatte på HK s dækningsområde skal være medlem af forbundet, før en overenskomst kan træde i kraft. - Jeg vil gerne vide, om I prioriterer 50-procentreglen. For vi kommer ikke af med den, hvis I ikke hjælper os. Det er ikke rimeligt, at vi skal blive ved med at slæbe rundt på den regel, siger et medlem af HK/Privat. Der er stor spørgelyst ved optaktsmøderne til de kommende overenskomstforhand linger på industriens område i Billederne her er alle fra m side 8 CO Magasinet november

9 mstforhandlingerne rne Mens et medlem af Teknisk Landsforbund efterlyser en løsning på et andet funktionærproblem, nemlig at medlemmerne i visse tilfælde bliver skrevet ud af overenskomsten i forbindelse med at deres jobtitel ændres, eller de får mere uddannelse. - Jeg håber virkelig, at I gør rigtig meget ved områdedækningen. For det er svært at forklare sine kolleger, hvorfor de skal blive i forbundet, hvis de alligevel bliver skrevet ud af overenskomsten, siger hun. Mulighed for fritid Også bedre pensionsordninger, seniorordninger og mulighed for at bruge sin fritvalgskonto til at købe mere fritid bliver luftet som ønsker. - Det bør være muligt at kunne konvertere noget af sin fritvalgskonto til frihed. Den mulighed har vi slet ikke i dag, foreslår en faglig konsulent fra Teknisk Landsforbund. Efter en lang og god debat takker COindustris formand Thorkild E. Jensen for de forskellige input, som vil være med til at klæde forhandlerne endnu bedre på, når overenskomstforhandlingerne går i gang i januar Samtidig mindede han tillidsrepræsentanterne om at huske det store arbejde, de hver dag lægger på arbejdspladserne. - Jeg er sikker på, at I løser alle de problemer medlemmerne har, og ofte sker det endda før de selv ved, at de har et problem. Så husk at fortælle kollegerne om alle de små og store problemer, som I løser i løbet af dagen. Det er utroligt vigtigt for at få medlemmerne til at forstå vigtigheden af, hvorfor de skal betale deres kontingent, siger han. ødet i Vordingborg på Sjælland. side 9

10 Af Dorthe Kragh En hånd til uddannelses- planlægningen TekSam tilbyder hjælp og inspiration til at planlægge uddannelse i virksomheden Alle er enige om, at uddannelse er vigtig. Alligevel kommer alt for få medarbejdere i industrien på efter- og videreuddannelse, selv om overenskomsterne giver rigtig gode muligheder for at blive opkvalificeret. Derfor vil CO-industris og DI s samarbejdsorgan TekSam nu rykke ud med en hjælpende hånd til virksomhederne og motivere dem til at kaste sig ud i en målrettet uddannelsesplanlægning. - Vores oplevelse er, at det mange gange går på bedste beskub ude i virksomhederne. Når de har ledige perioder, så bliver medarbejderne sendt på kursus i hvad end det lokale AMU-center nu lige har på hylderne. Men det er jo ikke altid det, som medarbejderne og virksomheden har brug for, siger Erik Mosegaard, samarbejdskonsulent i COindustri. Han peger på, at virksomhederne i stedet bør se på, hvilke kompetencer der er brug for nu og i fremtiden og lægge en løbende plan for, hvornår medarbejderne er væk for at uddanne sig. Men især i de små og mellemstore virksomheder kan det være svært at få tid til uddannelsesplanlægning. TekSam tilbyder derfor virksomhederne at komme på besøg for at tale om uddannelse, og hvordan virksomheden kan gribe uddannelsesplanlægningen an. Du kan finde kontaktoplysninger på TekSams konsulenter på hjemmesiden Masser af gode råd Samtidig er hjemmesiden blevet udvidet med et tema om, hvorfor det er vigtigt med uddannelsesplanlægning i virksomheden samt informationer om de forskellige muligheder for at få fri til uddannelse, der er i industriens overenskomster. Hjemmesiden indeholder en masse andre gode råd om, hvor man kan hente hjælp og finde frem til den rigtige uddannelse. Der er desuden sat fokus på de mange forskellige læringstyper, der findes. - Mange sætter lighedstegn mellem uddannelse og kurser. Men uddannelse kan jo også være e-læring eller sidemandsoplæring, hvis blot man får lavet nogle klare aftaler om, hvad formålet med uddannelsen er, hvem der har ansvaret, og hvordan man når målet, siger Erik Mose gaard. TekSam vil desuden udarbejde en pjece med råd om, hvordan virksomhederne får taget hul på uddannelsesplanlægning, hvad barriererne kan være, og den gode afsmitning det har på virksomheden, når medarbejderne løbende uddanner sig. - Samtidig vil vi meget gerne høre fra virksomheder, som har succes med uddannelsesplanlægning. Og når vi har samlet nok gode historier, vil vi i løbet af 2012 afholde temadage, hvor andre kan lære af de gode erfaringer, fortæller konsulenten november ABC CO Magasinet side 10 En hånd til BC TekSam uddannelse planlæg uddannelse udd gode råd

11 Finsk strejke slut Strejken, der fire dage i oktober lammede store dele af Finlands eksportindustri, er slut. Metalarbejderforbundet og tjenestemændenes forbund PRO har godkendt et mæglingsforslag fra den finske rigsforligsmand om en ny to-årig overenskomst. Da forhandlingerne med arbejdsgiverne ikke kom ud af stedet, stoppede de faglige organisationer i første omgang alt overarbejde fra 4. oktober, og da et første mæglingsforslag blev afvist, iværksatte arbejderne og tjenestemændene i teknologiindustrien hvad de betegner som en historisk strejke den 21. oktober for ansatte i 37 eksportvirksomheder. Allerede den 24. oktober accepterede parterne rigsforligsmandens mæglingsforslag. Forinden var varslet en udvidelse af strejken til 80 virksomheder omfattende i alt lønmodtagere. Aftalen giver en lønforhøjelse i år på 2,4 procent, heraf betales 1,6 procent som en generel lønstigning mens de resterende 0,8 procent forhandles lokalt på virksomhederne. I 2012 forhøjes lønnen med 1,9 procent, heraf 1,3 procent som generel forhøjelse og 0,6 procent til forhandling lokalt. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, skal de lokale puljer udbetales som en generel forhøjelse. Desuden udbetales i januar 2012 et engangsbeløb på 150 euro eller godt kroner. Med aftalen indføres tre årlige uddannelsesdage for alle arbejdere efter arbejdsgiverens anvisning. Medarbejdere over 55 år kan anvende dagene til at forbedre deres arbejdsvilkår. De faglige organisationer mener, at det historiske samarbejde mellem arbejdere og tjenestemænd var en succes, der fremover vil styrke fagforbundene. ILO advarer mod ungdomsarbejdsløshed FN s arbejdsorganisation ILO advarer mod en stærkt voksende generation af unge mærket af en farlig blanding af høj arbejdsløshed, øget inaktivitet og ustabile ansættelsesforhold i de udviklede lande samt en øget fattigdom i udviklingslandene. I en rapport om udsigterne for de unge på arbejdsmarkedet advarer ILO mod de langsigtede konsekvenser af ungdomsarbejdsløsheden i form af lavere fremtidige lønninger og generel mistillid til det politiske og økonomiske system. Rapporten fremhæver, at den kollektive frustration blandt de unge har været en medvirkende årsag til en række protestbevægelser rundt om i verden den seneste tid. ILO nævner, at i eksempelvis Mellemøsten og Nordafrika er et stort antal unge blevet arbejdsløse på trods af fremskridt i uddannelserne for både piger og drenge. ILO anslår, at der i 2011 vil være 74,6 millioner unge uden arbejde verden over svarende til en ungdomsledighed på 12,6 procent, men at tallene i en lang række lande er langt højere, da mange unge uden job "gemmer" sig i uddannelsessystemet eller bare venter på, at forholdene forbedres. Ifølge ILO-rapporten er deltidsarbejde eneste jobmulighed i en lang række af de udviklede lande. Det anføres, at ved udgangen af 2010 blev hver anden af de nyansatte unge i lande som Danmark, Canada, Holland og Norge ansat i deltidsjob. International fagbevægelse Fiji fængsler faglige ledere Den internationale faglige sammenslutning ITUC fordømmer på det skarpeste anholdelsen af formanden for Fijis faglige landsorganisation Daniel Urai. Han er sammen med en anden faglig leder Dinesh Goundar blevet fængslet uden der er rejst sigtelser. Urai blev anholdt i lufthavnen, da han vendte tilbage fra et Commonwealth-ministermøde i Perth i Australien, hvor han havde talt om Fiji-regeringens overtrædelse af menneskerettighederne og dens overgreb mod de faglige rettigheder i ø-staten. De to fængslede har tidligere været anklaget for brud på landets sikkerhedslovgivning for at have holdt et fagforeningsmøde til forberedelse af kollektive overenskomster. Politiet har også flere gange skredet ind mod faglige møder og har tilbageholdt mødedeltagerne i timelange krydsforhør. ITUC er også bekymret over en lang række nye regler, der vanskeliggør fagligt arbejde, ligesom myndighederne vil ophæve alle overenskomster. Det er et alvorligt angreb mod arbejdstagernes rettigheder og er i strid med internationale aftaler. ITUC opfordrer myndighederne i Fiji til omgående at løslade Urai og Goundar og opfordrer det internationale samfund til at presse regeringen i Fiji til at overholde de grundlæggende menneskerettigheder. Børnearbejdere i Cambodia Myndighederne i Cambodia overtræder de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, fremgår det af en ny rapport fra den internationale faglige sammenslutning ITUC. Det gælder både retten til at organisere sig, til at indgå kollektive overenskomster og retten til at strejke. Rapporten omtaler en lang række overgreb i form af vold og trusler mod fagforeningsmedlemmer. Rapporten viser samtidig, at der er omkring 1,4 millioner børnearbejdere i landet, hvoraf mange arbejder i farlige sektorer i landbrug, plantager, byggeri, saltproduktion, rejefiskeri eller som husslaver. ITUC påpeger samtidig, at kvinder, etniske minoriteter og handicappede er udsat for diskrimination. Desuden har grupper af oprindelige indbyggere mistet adgangen til deres hidtidige landområder og deres traditionelle beskæftigelse på grund af udvidelser af sukkerog gummiplantager som led i EU-støttede projekter. Endelig påpeger ITUC, at tvangsarbejde og handel med arbejdskraft er et stort problem, hvor rekrutteringsbureauer, undertiden med politisk opbakning, udnytter og mishandler tusindvis af arbejdstagere og tvinger dem til gældsslaveri og tvangsarbejde, fordi loven ikke bliver håndhævet på grund af korruption og mangel på ressourcer. side 11

12 Fra talsmand til tillids Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn Overenskomstdækning har givet Michael Pejtersen bedre arbejdsvilkår november side 12 CO Magasinet Michael Pejtersen er nybagt tillidsrepræsentant på Carnitech A/S i Støvring og en af de første af slagsen nogensinde på virksomheden. Indtil den 1. oktober i år var han og hans kolleger nemlig ikke omfattet af en overenskomst, men den situation har et godt samarbejde mellem Dansk Metal, 3F, HK, Teknisk Landsforbund og Dansk El- Forbund, pres fra medarbejderne på værkstedet og en ny ejer fået ændret på. Og derfor kunne Michael Pejtersen den 25. oktober skifte talsmandstitlen ud med den mere vægtige tillidsrepræsentanttitel. I dagligdagen synes han dog ikke, at der er stor forskel på at være talsmand og tillidsrepræsentant. - I kollegernes øjne er der jo ikke sket det store. Jeg er selvfølgelig bedre beskyttet mod fyring nu, men jeg er jo som jeg altid har været og holder mig ikke tilbage, hvis der er noget, siger Michael Pejtersen. Men på den lange bane er han ikke i tvivl om, at tillidsrepræsentanttitlen og al den uddannelse, der følger med, vil give kollegerne en langt stærkere og dygtigere tillidsmand end en talsmand nogen sinde bliver. - Det bliver så kanon at komme på tillidsrepræsentantkurser og blive bedre klædt på til at klare opgaven. Indtil nu har jeg jo skullet være lynhurtig til at skaffe mig kompetencer. Første gang jeg skulle til et bilag seks-møde, læste jeg til langt ud på natten. Næste gang ligger det på rygraden, og med kurserne bliver det 100 gange bedre, fastslår han. Teamwork Det var ikke uden betænkeligheder, at han sagde ja til at stille op, men da kollegaen Henrik Laustesen samtidig lovede at stille op som tillidsrepræsentant for en gruppe af de andre ansatte, fik udsigten til et tæt teamwork ham til at hoppe ud i det. - Men jeg har da overvejet, hvordan jeg vil håndtere presset. Ikke så meget ovenfra, men det pres, som kollegerne kan lægge på mig. Jeg kan nemt ende som en lus mellem to negle, når jeg som forhandlingens mand skal løbe frem og tilbage med et budskab som måske ikke altid er lige populært, siger Michael Pejtersen, der repræsenterer en gruppe af blandt andet metalarbejdere og en enkelt elektriker.

13 Navn: Michael Pejtersen Alder: 33 år Arbejdsplads: Carnitech A/S, Støvring Bopæl: Støvring Uddannelse: Rustfast klejnsmed Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 67 kolleger på værkstedet Familie: Gift og far til en seksårig søn Fritidsinteresser: Spiller guitar i et rockband, dyrker freestyle BMX-cykling, går på undervandsjagt med harpun, har en veteranbil og fisker, når der er tid til det. pejtersen.michael@gmail.com repræsentant Han er dog sikker på, at netop samarbejdet med den anden tillidsrepræsentant vil lette det pres. - Jeg har jo en sparringspartner, som jeg kan vende alting med. Vi er to ved forhandlingsbordet, og vi vender alt med hinanden. Selv om han blev lidt rystet, da jeg ringede ham op klokken 22 en aften, men han kunne godt se, at det var noget, som vi var nødt til at tage hånd om klokken 22, griner han. Sammenhold Under den tidligere ejer var ansættelsesforholdene på Carnitech gode, men også præget af, at der ikke var overenskomst og faste rammer for løn- og ansættelsesforhold. - Vi har ikke altid været så gode til at stå sammen. Vi havde en række hokuspokusregler, som betød, at nogle havde særligt favorable vilkår, og det var nedbrydende for sammenholdet. Nu vil jeg ikke give nogle valgløfter, men jeg vil meget gerne arbejde på at skabe et rigtig godt sammenhold og lave nogle gode aftaler, så vi får papir på alle de gode ting, som tidligere var i virksomheden. Samtidig vil jeg meget gerne have dialogen til at gå begge veje, siger han. Den tidligere ejer afviste også at tegne overenskomst, og det fik to gange medarbejderne på værkstedet til at afholde skriftlig afstemning om ønsket om at få en overenskomst. Begge gange var der stort flertal for at blive overenskomstdækket, og han frygter ikke, at modstanderne vil give ham problemer fremover. - Mange af dem, som sagde nej, gjorde det af uvidenhed. De var bange for, at deres overtidsbetaling ville ryge og sådan noget. Men det løser sig med dialog, er jeg sikker på. Og når de først ser, at der kommer flere penge ind på kontoen, så ændrer holdningen sig nok. Jeg har da allerede foretaget flere overflytninger til Dansk Metal, efter at vi har fået overenskomst, fortæller Michael Pejtersen. Carnitech A/S producerer rustfrit procesudstyr til fødevareindustrien og har cirka 150 ansatte. Virksomheden blev etableret i Støvring i 1981 og blev i februar 2010 købt af American Industrial Acquisition Corporation (AIAC), der er en stor amerikansk industrigruppe med europæiske afdelinger i Frankrig, Spanien, Sverige og Holland. side 13

14 Tillid, tillid o Af Dorthe Kragh En god, konstruktiv sygefraværssamtale bygger på tillid og klare procedur Mange betragter sygdom og fravær fra arbejdspladsen som en privat sag, der ikke vedkommer andre. Men sådan bør det ikke være. Fravær er en sag, som skal interessere både medarbejdere og virksomheder, mener Peter Niels Jørgensen, cand. scient. og direktør i konsulentvirksomheden ErhvervSundhed. Han vejleder en række virksomheder om, hvordan de kan gribe sygefraværssamtaler an, så de bliver en god og konstruktiv oplevelse for både lønmodtager og arbejdsgiver. - Jeg har den holdning, at sygefraværssamtaler er i alles interesse. Fravær fra arbejdspladsen er dyrt, så hvis vi vil beholde arbejdspladser i Danmark, så skal vi gøre dem til et godt sted at være, hvor medarbejderne trives. Det skal være sådan, at når medarbejderne vågner om morgenen, så har de lyst til at tage på arbejde, siger han. Meget skræmmende Men for mange mennesker er udsigten til at skulle snakke om sit helbred med en leder meget skræmmende. Det går simpelthen for tæt på privatlivet. Den hurdle kan dog sagtens overvindes, hvis der bliver lagt en klar procedure for, hvordan samtalerne skal foregå, og ledelsen bliver klædt ordentligt på til at tage samtalerne, mener Peter Niels Jørgensen. - Samtalen skal bygge på tillid. Hvis repræsentanten side 14 CO Magasinet november

15 g tillid er fra ledelsen bliver opfattet som bedrevidende eller kontrollerende, har medarbejderen ikke lyst til at snakke, siger han. Empati Derfor skal lederne uddannes til at tage fat i de rigtige ting ved samtalen, de skal lære at spørge konstruktivt og empatisk, ligesom de skal have en grundlæggende viden om for eksempel symptomer på stress. Fravær kan nemlig skyldes mange ting, og undersøgelser viser, at det langtfra altid er arbejdet, der er skyld i, at medarbejdere melder sig syge. Blandt funktionærer er det således omkring 20 procent af fraværet, der skyldes arbejdet, mens det gælder for cirka 40 procent af de faglærte og over cirka 50 procent af de ufaglærte. - Mange er bange for at stille spørgsmål om søvn, familieforhold og fritid. Men hvis det skal være en meningsfuld samtale, som skal munde ud i noget konstruktivt, så er lederen nødt til at tage fat i det. Hvis han eller hun skal hjælpe medarbejderen, er de nødt til at vide, hvad der ligger bag fraværet. Det kan jo være, at medarbejderens barn skal til kontrol for sukkersyge hver tredje fredag, og moderen så har meldt sig syg for at kunne følge sit barn. Det problem kan løses ved, at medarbejderen eksempelvis får fri de timer, det drejer sig om, forklarer Peter Niels Jørgensen. Hver gang Han mener, at arbejdspladsen bør skrive en klar vejledning, som trin for trin leder igennem sygefraværssamtalen. Vejledningen kan for eksempel indeholde spørgsmål om, hvilke årsager medarbejderen ser til fraværet, om det er forhold på virksomheden eller uden for arbejdspladsen, som er årsag til fraværet, og hvilke initiativer der kan tages, så medarbejderen er mere på arbejde. Og den samtale kan godt tages med hver enkelt medarbejder, hver gang de har været sygemeldte. - Det er klart, at hvis det bare er en gang influenza, så bliver samtalen kort. Men er der andre årsager til fraværet, så er der nogle helt klare rammer for samtale, forklarer han. Når det handler om sygefraværssamtaler, så drejer det sig især om at få uddannet mellemlederne til at kunne håndtere samtalerne på en tillidsvækkende og empatisk måde. Samtidig er det ifølge Peter Niels Jørgensen også vigtigt at informere medarbejderne på for eksempel et gåhjemmøde om, hvad mellemlederne har lært: at det er et svært område, som de har bevæget sig ind på, og at de gerne vil have hjælp. - Ved at involvere medarbejderne i, hvad det handler om, vise dem det skema, som mellemlederne vil tale ud fra, og give dem mulighed for at byde ind, så kan det faktisk godt lade sig gøre at ændre fraværskulturen i en virksomhed, fastslår han. Faste rammer om sygefraværssamtaler Skal sygefraværssamtalen have effekt og være en god oplevelse for begge parter, er der brug for faste rammer i personalepolitikken om samtalen og det der leder op til samtalen, fastslår Michael Jørgensen, miljøkonsulent i CO-industri. Det er vigtigt at få lagt politikken og få kendskabet til den udbredt på arbejdspladsen, så alle kender trinene i forhold til, at man bliver indkaldt til en sygefraværssamtale. Det skal ikke være sådan, at de, der ofte tager overarbejde, altid slipper, mens andre får advarsler ved det mindste fravær, siger han. Personalepolitikken bør derfor indeholde en række punkter: Formål med samtalen Hvordan måles sygefraværet? Hvornår bliver man indkaldt til sygefraværssamtale? Hvad skal der til for at få en advarsel? side 15 Læs mere om sygefravær på hvor pjecen Fra fravær til nærvær kan downloades, og den kan bestilles på

16 Af Dorthe Kragh Ingen løftede pe En helbredsundersøgelse skal være en rar oplevelse, mener sygeplejerske Syv ud af ti industriansatte, som arbejder om natten, takker nej, når de bliver tilbudt en helbredsundersøgelse, viser en undersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. De er blandt andet bange for, hvad resultatet af undersøgelsen vil vise. Men selv om der er lidt for meget på sidebenene og alt for langt mellem løbeturene, så er der ingen grund til frygt, mener sygeplejerske ved konsulentvirksomheden BST-Nord Annie Hedegaard. - Mange er bange for at tale med os, men når vi først har haft fat i et par stykker på en arbejdsplads, så plejer stemningen at vende. Normalt går man jo til lægen, hvis man fejler noget, men vores udgangspunkt er, at du ikke er syg, når du kommer til os. I stedet snakker vi om, hvor du er i livet, og eventuelt hvilke skavanker du døjer med, og så lægger jeg meget vægt på, at jeg har tavshedspligt, fortæller Annie Hedegaard. Små midler Hun har foretaget et hav af helbredsundersøgelser i forbindelse med natarbejde i industrien og ud over at tage en samtale med folk om, hvordan deres situation er her og nu i forhold til natarbejde, så tilbyder hun at måle blodsukker, kolesteroltal og blodtryk. Samtalerne bliver afholdt, fordi det er fysisk belastende at arbejde om natten. Har man for eksempel for højt blodtryk og går på nattevagt, kan blodtrykket stige yderligere, og man risikerer at få en blodprop eller en hjerneblødning. - Folk kender jo godt deres egne skavanker. Og de småskavanker kan vi gøre noget ved. Måske kan de ikke tabe 25 kilo her og nu, men med små skridt skal det nok lykkes at smide et par kilo, og så holder vi øje med det hele hen ad vejen. Ofte er det små midler, som skal til. Det kan for eksempel være at begynde at gå en tur hver eller hver anden dag, siger hun. I enkelte tilfælde har hun oplevet, at værdierne af de målinger, som hun foretager, er så høje, at hun henviser medarbejderen til egen læge, så der kan blive gjort noget ved problemet, inden det får alvorlige følger. Omsorgssamtale Annie Hedegaard lægger meget vægt på, at samtalen og rådgivningen i forbindelse med helbredsundersøgelsen er en omsorgssamtale, som munder ud i vejledning, som kan bruges i den enkelte medarbejders hverdag. - Mange har den idé, at når de kommer ind til os, så skal de have med pisken om sunde madvaner og motion. Men hvis side 16 CO Magasinet november

17 gefingre vi går sådan til den, så lukker folk æsken i. Det skal vi s gu ikke bestemme. Og sådan har jeg det også selv. Det skal ikke være en videnskab at leve sundt, fastslår hun. Selv om natarbejde kan være en belastning både fysisk og psykisk, er hendes oplevelse, at mange er glade for at arbejde om natten, fordi det giver dem mulighed for at pleje deres familie eller interesser. - Jeg råder dem til at passe ekstra godt på sig selv. Sørge for at spise rigtigt og få nok søvn. Men jeg møder da også folk, som ikke trives, og det ved de godt selv. Min oplevelse er, at de som regel ikke er interesserede i at sige til chefen, at de ikke kan klare jobbet. I stedet bliver de, indtil de har fundet noget andet, siger hun. Annie Hedegaard mener, at det er vigtigt, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter får en god snak med deres kolleger om helbredsundersøgelsen. - Formidlingen er vigtig, for det kan være meget svært at forstå, hvilken gevinst man kan have af en helbredsundersøgelse. Går tillidsrepræsentanten forrest, så skal de andre nok følge efter, mener hun. CO-industri og DI blev ved overenskomstforhandlingerne i 2010 enige om, at alle, der arbejder om natten, har ret til både et tilbud om helbredskontrol, før de begynder på natarbejde, og mindst en undersøgelse hvert andet år herefter. Danske noter Jobpatruljen holder flyttedag På LO's kongres i oktober/ november blev Jobpatruljen officielt overdraget til HK og 3F, der fremover vil organisere de unges frivillige arbejde med at tjekke fritidsjobbernes arbejdsvilkår. Jobpatruljen har siden 1979 tjekket løn- og arbejdsforhold for unge i fritidsjob, og det vækker glæde hos LO-sekretær Ejner K. Holst, at de to forbund har besluttet at videreføre arbejdet. - I LO er vi naturligvis rigtig glade for, at 3F og HK vil fortsætte Jobpatruljen, der hvert år hjælper tusindvis af unge fritidsjobbere. Alt for mange unge ved desværre ikke, hvad en rigtig fagforening kan gøre for dem, og hver femte unge kan for eksempel ikke svare på, hvad en overenskomst er. Der ligger altså en vigtig opgave med at oplyse de unge om fagbevægelsens kamp for deres arbejdsforhold, siger LO-sekretæren i en kommentar. I 3F og HK mener man, at indsatsen med Jobpatruljen er en nødvendig del af fagbevægelsens virke, og ser frem til at arbejde videre med konceptet. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto IUS Prisværdigt En flok aktive seniorer er blandt modtagerne af Praktikpladsprisen Selv om de har forladt arbejdsmarkedet, så er otte seniorer fra Metal Midtsjælland slet ikke færdige med at præge fremtidens arbejdskraft. De otte er nemlig mentorer for lokale lærlinge med både dansk og anden etnisk oprindelse og hjælper på den måde med til at fastholde unge mennesker i metaluddannelserne. Og for deres store arbejde har de netop modtaget Praktikpladsprisen, som uddeles af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Seniorerne arbejder både som fagmentorer og lektiehjælpere for de unge lærlinge. - De stiller deres faglighed, kendskab til erhvervslivet og arbejdspladserne til rådighed for de unge. I og med at de kender til omgangstonen samt det faglige og tekniske sprog, hjælper de med til, at de unge kan begå sig ude på arbejdspladserne, siger Arne Petersen, formand for Metal Midtsjælland og næstformand for RIPU Vestsjælland. Han fremhæver, at seniorernes engagement ikke stopper ved fabriksporten. De hjælper også med private problemer og andre barrierer, som kan forhindre de unge i at fuldføre deres uddannelse. - De går op i de unge med liv og sjæl, og derfor er det fuldt fortjent, at de modtager Praktikpladsprisen, fastslår Arne Petersen. Godt værktøjsarbejde Også de 12 praktikpladskonsulenter på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding har fået en Praktikpladspris for deres store arbejde med at sikre praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. Prisen gives for Hansenbergs arbejde med værktøjet brugerservice, der ved at gøre skolen synlig for virksomhederne har banet vejen for betydeligt flere praktikpladser samtidig med, at virksomhederne serviceres med rådgivning ved praktikpladsspørgsmål. - Alle praktikpladskonsulenterne yder hver dag en kæmpeindsats med at skabe kontakt mellem virksomheder og elever. Det er glædeligt at se, hvad det kan føre til, når det praktikpladsopsøgende arbejde prioriteres højt af bestyrelse og ledelse, siger virksomhedskoordinator Hanne Koblauch Christensen, som modtager prisen på afdelingens vegne. Alfa Laval i Kolding kan også være med, når det side 18 CO Magasinet november

19 Praktikpladsprisen er blevet til i Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, som er etableret i fællesskab af CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet. Mange enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og skoler gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe unge til at få en erhvervsuddannelse. Meningen med prisen er at give en særlig belønning for dette arbejde. De bedste 50 aktiviteter anerkendes med Praktikpladsprisen, som er en statuette i bronze skabt af kunstneren Bjørn Nørgaard. handler om at forbedre forholdene for lærlingene. Virksomheden får en Praktikpladspris for en særlig indsats med at udvikle læringsforløbet i virksomheden og fastholde antallet af lærlinge. Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) begrunder prisoverrækkelsen med, at på trods af krisen, faldende uddannelsestal og sparerunder, så har Alfa Laval valgt at iværksætte en målrettet indsats for at fastholde sine lærlinge i et godt praktikforløb. - Virksomheden har igangsat et udviklingsarbejde internt i virksomheden, der har kortlagt alle kompetencemål i praktikdelen, set på, hvilke afdelinger der kan opfylde hvilke krav, og lavet individuelle uddannelsesplaner for alle lærlinge. Det er sket i tæt samarbejde med Skive Tekniske Skole og Syddansk Erhvervsskole og er med til at sikre den bedste uddannelse til Alfa Lavals lærlinge, siger Jørn Pedersen. Op i gear Også Brdr. Andersens Møbelsnedkeri i Hinnerup har fået en Praktikpladspris for sin indsats for at fastholde og uddanne unge mennesker. Her er Knud Andersen særligt interesseret i, hvordan uddannelse kan være med til at klare konkurrencen fra udlandet. - Alle skal op i gear. Vi skal klare os i den globaliserede verden ved at være smartere, klogere, hurtigere og mere innovative, siger han. På EUC Vest i Esbjerg er uddannelsessekretær Bente Ehmsen blevet belønnet med en Praktikpladspris for sit store engagement i arbejdet på lære- og praktikpladskontoret på skolen. - Du er nærmest legendarisk for din flid og din unikke evne til altid at have fuldstændig styr på relevante love og regler. Du kan altid hjælpe med gode råd og kompetent vejledning. Derfor er du en ualmindelig vigtig del af det praktikpladsopsøgende arbejde, siger næstformand for RIPU Sydvestjylland Peter Thomsen. Ud over anerkendelsen består Praktikpladsprisen af en statuette udformet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Praktikpladsprisen uddeles til 50 virksomheder, institutioner, personer eller andre, der i særlig grad medvirker til at øge antallet af praktikpladser og understøtter, at unge vælger en uddannelse på industriens område. side 19

20 Af Dorthe Kragh Skab din personlige udgave af overenskomsten CO-industri har gjort sin hjemmeside mere interaktiv 1. Den interaktive del findes på den lukkede del af hjemmesiden under Medlemsservice og dernæst Overenskomst Ved at vælge en af overenskomsterne kommer du ind til en side med en række ikoner, som du kan bruge til at skabe en overenskomst, der hjælper dig i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant. CO-industri har udbygget sin hjemmeside, og det betyder, at du fremover kan skrive dine egne notater til overenskomsterne, lægge lokalaftaler ind og finde relevante kommentarer fra CO-industri. - Vi har gjort hjemmesiden mere interaktiv og nemmere at finde rundt i. Vi ved fra undersøgelser, at tre ud af fire tillidsrepræsentanter har mindre end fem års erfaring. De har brug for hjælp, og det får de blandt andet ved at få bedre og hurtigere information. Alle tillidsrepræsentanter har jo i dag adgang til en computer fra deres arbejdsplads som en del af overenskomsten med DI, siger Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri november side 20 CO Magasinet 2. Hvis du ved hjælp af musen trykker på ikonet med en mand på, får du mulighed for at skrive dine egne notater ind relevante steder i overenskomsten. Det kan for eksempel være kommentarer, huskesedler eller jeres egne lokalaftaler.