Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
|
|
- Morten Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
2 Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær årsag (CT/MRI) TCI < 24 h; obs. ny definition; TCI reserveres til pt. uden dokumenteret hjernelæsion
3 The burden of stroke Anden hyppigste årsag til død I vestlige lande Nr 1 årsag til handicap I voksenalderen 50% genoptager Ikke arbejdet Høj risiko for langtidskomplikationer (1. år) Nye vaskulære episoder (AMI, re-stroke, PAD): 5-10% Nyopstået kronisk smerte: 15% Depression: 40% Epilepsi: 5% Demens: 15-25% Samfundsmæsig dyr sygdom Hospitalisering, rehabilitation og genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem samt tabt arbejdsfortjeneste
4 The Aarhus TIA study TCI og milde strokes: 65% Halvdelen får GOP Rehabilitering og genoptræning: 20-25% Direkte til PH: 10-15% 40% 30% 20% 10% 0% TIA mild strokemoderate stroke 9.0 severe stroke 7.4 PH 5.3 very severestroke stroke severity unknown Consecutive follow-up study of all TIA s in Aarhus County Paul v Weitzel PhD 2010
5 Region Midt foreløbige tal Neurologiomlægningen Specialisering og centralisering til 2 akutte afdelinger Akutte sengedage før/efter: 7dage I gennemsnit til 3 dage I gennemsnit Andre regioner: 10 dage. Rehabilitering: Uændret sengedagsforbrug pr patient; Det samlede forløb (akut + rehab) 2 dage længere I RM vs. DK. (17 vs. 15 dage I gennemsnit) (efterfølgende år dog: nærmer sig 15 dage I RM) Akutte dødelighed (1 md) faldet med 2% (fra 10% til 8%) Andre regioner: 10% Dødelighed 1-12 mdr: 10% I RM og DK ingen forskel.
6 ? Meget lidt viden efter 3 mdr. Hvor tilstanden er stabil (ADL-funktion). Svensk PhD: 30% selvrapporteret tilbagegang 3-12 mdr. (risiko: stroke sværhedsgrad, kvinder, kompl. sygdomme, demens) 30% ser ikke egen læge efter 3 mdr. Struktureret opfølgning og mål mangler
7 Hvornår er tilstanden stabil? Generelle regler mht neurologisk status: Efter iskæmisk stroke: 3 mdr Efter hjerneblødning: 6 mdr. Yngre patienter har lidt længere tid hvor de kan bedres (6 mdr.). Kompenserende træning er også virksom efter stabil status mht. lammelser/kognition/sociale færdigheder.
8 Stroke symptomer Fysiske Ambulation, ADL-funktion Kognitive Afasi, Neglect, Nedsat sygdomsindsigt/overblik Personlighedsændringer Tab af sammenhæng, indsigt og social interaktion Demens Mentale and sociale problemer Depression, angst, patologisk træthed (fatigue), lav selvværd, isolation, tab af erhvervsevne
9 Process- and Outcome measures Physical status and function Cognitive deficits Personality and experience Mental and social function NIHSS Aphasia scales SF-12 MDI SSS ADL Barthel Index Ranking Scale Etc.. (Boston or Western battery) Neglect drawing MMSE ASCOG Etc.. Stroke specific Quality of life EQ-5D PROM PREM Etc.. HADS Fatigue questionaire Frenchay activity index Etc.. Controlled trials: Complex and extensive (small selected samples) Population based cohorts: Simplified measurements ( big data)
10 Prognosen efter stroke
11 Stroke typer Iskæmisk stroke (85%) Storkars sygdom (25%) Småkars sygdom (25%) Kardioemboli (25%) Ikke-aterosklerotiske (10%) Intracerebral blødning (ICH) (10%) Subarachonideal blødning (5%) A heterogeneous disease
12 Prognosen Samtidige tegn på diffus kredsløbssygdom I hjernen? - white matter (WM) læsioner, stumme infarkter og leucoariosis - mikro blødninger. Har stor betydning for genoptræning/langtidsprognosen
13 Prognosen afhænger af stroke typen Iskæmisk stroke (IS) Mortalitet 1 måned 5-10% Faldende tendens sidste 10 år (kraftig forbedret akut behandling) Intracerebral blødning (ICH) Mortalitet 1 måned 30% Uændret de seneste årtier
14 Stroke prognose Vigtige predictive faktorer: Alder Stroke sværhedsgrad Co-mobiditet andre (personlige egenskaber, netværk, social status )
15 Stroke afsnit (anbefalet af SST 1995) Cochrane database review 2007 Evidence baseret multidisciplinært team-baseret behandling: reducerer handicap (OR: 0.82) reducerer antal på plejehjem (OR: 0.82) reducerer mortaliteten for alle stroke typer (OR: 0.86) Effekten sandsynligvis medieret af systematisk observation, behandling og pleje, tidlig mobilisering og forebyggelse af komplikationer DAP: Dansk Apopleksi register siden Udvikling af ensartet kvalitet (proces indikatorer) og overholdelse af nationale guidelines. Forbedringsarbejdet næsten I top alle steder (men forskelle I absolutte tal).
16 Evidens baseret akut behandling Mål: At reducere hjerneskaden og dødeligheden Iskæmisk stroke: Iv-thrombolysis (2002) Reducerer handicap, rehabiliteringsbehov og dødelighed også på lang sigt. Endovascular behandling (2015) ved stor blodprop reducerer handicap, rehabilitering og dødelighed bedre end trombolyse Akut TCI diagnose og behandling (2004) Nedsætter recidiv stroke, AMI og død efter 1 år Hemikraniectomy (malignt media infarkt) (2007) ICH: Kun eksperimentalle studier: sænke BT.
17 Rehabilitation (PhD thesis 2016) Purpose: Gøre patienten habil igen Systematiske mål mangler i rehabilitering Svag evidence (Neurology 2016;86: ): Hvor længe skal der trænes? Hvor hurtigt og hvor intensivt? (AVERT studiet) Som indlagt eller ambulant rehabilitering? Hvad er patient preferencen, motivationen, forventningerne og familie opbakning etc. Er adgang til rehabilitering mulig?. Regional organisation/faglig specialviden og økonomi vigtige forudsætninger for tilbud.
18 Stroke organisationen Prehospital organisation Akut stroke behandling Specialiseret behandling Tidlig igangsat hospitals rehabilitering Kommunal opfølgning, hjemmetræning og apopleksiteams. FINAL OUTCOME Personal factors: ethnicitet, uddannelse, erhversarbejde, forventninger, netværk/familie etc. Socio-økonomiske status
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereUdvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Trombolyse 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs mereDepression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Trombolyse 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs merePost-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereREMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
Læs mereDEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?
DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 13. maj 2016
Trombolyse 2015 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 9. maj 2017
Trombolyse 2016 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereAarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation
Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereFakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereProgram. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center
Program Fredag den 17. juni 2016 på Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard, Hovedindgang 6, 8200 Aarhus N Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark Aarhus Universitetshospital
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereØkonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt. Torben Larsen CAST, Southern Danish University
Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt Torben Larsen CAST, Southern Danish University Email: tla@cast.sdu.dk Databasens økonomioplysninger N = 90 EHSD + 90 Kontroller jf. de kliniske analyser
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs merePatientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.
INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereSundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 10. maj 2015
Trombolyse 2014 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 10. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereKohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome
Læs mereTIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi
Læs mereBærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 82 44 33 www.regionmidtjylland.dk Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Med
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereOverlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereAkut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018
Akut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018 Grethe Andersen, Overlæge, Professor dr. med Dansk Stroke Center, Aarhus Universitets Hospital Baggrund DK: 12.000 nye strokes hvert år 4.000 recidiv
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereHjernesagen. Stiftet i 1994 Non-profit medlemsorganisation medlemmer 41 lokalforeninger Vores todelte strategi:
Hjernesagen Hjernesagen Stiftet i 1994 Non-profit medlemsorganisation 9.500 medlemmer 41 lokalforeninger Vores todelte strategi: Hjernesagen Hjernesagen er en privat landsdækkende forening, der arbejder
Læs mereAarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation
Invitation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 10 Aarhus Universitetshospital inviterer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereRehabilitering af prospektiv hukommelse
Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereStyrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden
Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden Hysse Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Ph.d., klinisk lektor, Glostrup Hospital Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereStyrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Fyraftensmøde, Aalborg Universitetshospital Tirsdag den 21. oktober 2014 www.aalborguh.rn.dk/styrket-indsats Program Kl. 16.00 16.10 Velkomst og præsentation
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mereResultater fra Dansk Apopleksiregister
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/8248 Dato: 4. oktober 2012 Udarbejdet af: Maria Frank E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631347 Notat Resultater
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mere