FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF. DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD. et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen. Vejleder: Søren Lund

Transkript

1 ABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxFA DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF 7-trinsskalaen & DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF ECTS-skalaen DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF Vejleder: Søren Lund 1. Semester (efterår 2008) DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD Hus 22.1, Gruppe 19 FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF

2 Abstrakt Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om det er korrekt, at nye den danske 7-trinsskala er klart kompatibel med ECTS-skala, sådan som det almindeligvis antages. I analysen undersøges de to skalaers verbale karakterbeskrivelser; om ECTS-skalaens relative procentværdier kan afledes af 7-trinsskalens karakterværdier, samt om disse repræsenterer ECTS-skalaens procentfordeling; og endelig om skalaerne er direkte kompatible ved gennemsnitsberegning. I alle tre delanalyse er der signifikante forskelle karakterskalaerne imellem, og det er derfor projektets konklusion, at de to skalaer ikke ubetinget er direkte kompatible. Analysen afslører dog samtidig, at ECTS-skalaens procentværdier egentlig godt kan afledes korrekt af 7-trinsskalaens karakterværdier; men at disse dog ikke repræsenterer ECTS-skalaens relative dimension. Under gennemsnitsberegning af ECTS-skalaen benyttes fortløbne karakterværdier, som erstatning for ECTS-skalaens bogstavkarakterer. Dette er i overensstemmelse med andre landes karakterskalaer; men kan samtidig kompromittere analysen af gennemsnitsberegning. Det er dog ganske plausibelt, at netop denne fremgangsmåde benyttes i nogle lande. Abstract The purpose of the study is to investigate whether it is true that the new Danish 7-point grading scale is clearly compatible with the ECTS grading scale, as commonly assumed. The analysis explores the verbal descriptions of the two grading scales; whether the ECTS grading scales relative percentage values can be derived from the 7-point grading scales grade values, and if these represent the percentage distribution of the ECTS grading scale; and finally whether the scales are directly compatible during averaging calculation. In all three analyses, there are significant differences between the two grading scales, which lead to the project's conclusion that the two grading scales are not necessarily directly compatible. The analysis also reveals, however, that the ECTS-scale percentage values actually can be derived correctly from the 7-point scales grade values, but that they do not represent the ECTS scale relative dimension. During the average calculation of the ECTS scale sequential grade values is used as a replacement for the ECTS grading scales sequential letter grades. This is in line with other countries' grading scales, but may also compromise the analysis of the average calculation. It is, however, quite plausible that this exact approach is used in some countries.

3 i Indledning INDHOLD Indholdsfortegnelse Indhold i Indholdsfortegnelse...i Tabeloversigt... iii Figuroversigt... iv 1. Indledning 1 Problemfelt... 1 Karakterkommissionen... 2 Karakterkommissionens forslag... 5 Den nye karakterskala... 6 Problematikkens relevans... 8 Problemformulering Metode 11 Fortolkning af problemformuleringen Underspørgsmål Afgrænsning Problemstilling Metodologi Metodik Validitet Læsevejledning Kapitelinddeling Projektdesign Karaktergivning 17 Karakterer og karaktergivning Absolut karaktergivning... 18

4 Indledning / Indholdsfortegnelse 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Relativ karaktergivning Opsummering Karaktersystemer Afspejling af samfundet og dets behov Behov for klare retningslinier Omregning mellem karakterskalaer Opsummering Tværinstitutionel sammenlignelighed Bologna-processen ECTS-systemet Opsummering Sammenfatning Analyse 37 Karakterbeskrivelserne Delkonklussion Karakterværdierne Det relative udgangspunkt Karakterværdierne udregnes Ikke-bestået får også tal Det endelige forslag Delkonklusion Omregning mellem skalaerne Delkonklusion Sammenfatning Konklusion 51 Perspektivering Litteraturliste 55 Bøger & Artikler Lovdokumenter Web Bilag 1 61 Bilag 2 63 Bilag 3 65 Bilag 4 71 ii

5 Indhold / Tabeloversigt Indhold Tabeloversigt Tabel 1 Karakterkommissionens fem krav... 2 Tabel 2 ECTS-skalaen (seneste udgave)... 4 Tabel 3 Sammenhæng mellem 7-trins-skalaens og ECTS-skalaen karakterværdier Tabel 4 Karakterkommissionens forslag til ny karakterskala... 6 Tabel 5 Den nye 7-trins-karakterskala... 7 Tabel 6 Kapiteloversigt Tabel 7 Historisk oversigt over værdigrundlag, læringsmål og evalueringsformer i forskellige samfund Tabel 8 Danske karakterskalaer gennem tiden Tabel 9 13-skalaen (anno 1996) Tabel 10 Forventet frekvensfordeling i 13-skalaen Tabel 11 Målsætningerne i Bologna-deklarationen og Prag-kommunikéet Tabel 12 ECTS-skalaens relative procentinddeling Tabel 13 ECTS-karakterskalaens oprindelige karakterbeskrivelser Tabel 14 7-trinsskalaen VS den oprindelige ECTS-skala Tabel 15 Afrundingsnøgle til 7-trinsskalen ved heltalsafrunding af karaktererne Tabel 16 Afrundingsnøgle til 7-trinsskalen uden heltalsafrunding af karaktererne Tabel 17 Undervisningsvejledning Dansk A (Stx) Tabel 18 - Gennemsnitsberegning iii

6 Indledning / Figuroversigt 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Figuroversigt Figur 1 Bloom s taksonomi Figur 2 Beståelsessegmentet af alle præstationer Figur 3 Beståelsessegmentet inddelt i segmenter efter procent Figur 4 Punktkarakterernes grundværdier udvælges Figur 5 Karaktererne afrundes Figur 6 De negative karakterer tilføjes Figur 7 Den endelige skala som foreslået Figur 8 Gennemsnitsdiagram iv

7 Kapitel 1: Indledning 1. INDLEDNING Det faktum, at det ved de seneste eksamener er lykkedes at vurdere præstationerne nogenlunde i forhold til ECTS-skalaens procent-fordeling (Undervisningsministeriets hjemmeside:3), er ikke ensbetydende med, at 7-trinsskalaen er direkte kompatibel med ECTS-skalaen. Dette projekt undersøger, hvorvidt det er korrekt, at den nye 7-trinsskala er klart kompatibel med ECTS-skalaen, samtidig med at den afspejler graden af målopfyldelse, sådan som det postuleres. Problemfelt Med vedtagelsen af Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 262 af d. 20. marts 2007, fik den danske uddannelsessektor en ny karakterskala i daglig tale ofte kadet 7-trins-skalaen som erstatning for den efterhånden traditionelle og vidt forskelligt brugte 13-skala, der igennem sin levetid er blevet modificeret indtil flere gange (Karakterkommissionen 2004:20f). Tilblivelsen af denne karakterskala startede, da Regeringen i 2004, i sine bestræbelser på at reformere undervisningssektoren, udtrykte, at Der er behov for at sikre, at bedømmelsen tager udgangspunkt i en absolut vurdering (Regeringen 2004:10), således at den enkelte eksaminands karakterer tydeligt udtrykker, i hvor høj grad de fastsatte mål er opfyldt uafhængigt af de øvrige eksaminanders præstationer! Samtidig var regeringen dog opmærksom på, at bl.a. Bologna-protokollen medførte, [ ] at der fra udenlandske uddannelsesinstitutioner undertiden ønskes en angivelse af den studerendes relative placering inden for et segment. (Regeringen 2004:27) 1

8 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Karakterkommissionen Regeringen nedsatte en kommission, Karakterkommissionen, med det formål at analysere den nuværende karakterskala og anvendelsen af denne, og således vurdere behovet for en ny anvendelse eller en ny definition af den nuværende skala, eller en helt ny skala (Karakterkommissionen 2004:6). Karakterkommissionen udgav i november 2004 sin Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen, som indeholder kommissionens kortlægning og beskrivelse af de karaktersystemer, der benyttes i det danske uddannelsessystem, samt i internationale sammenhænge herunder ECTS-skalaen. Karakterkommissionens 5 krav Karakterkommissionen opstillede med udgangspunkt i sit kommissorium fem krav, som skal opfyldes af en karakterskala i dagens Danmark: (her i overskrifter fra Bilag 1 på side 61) Tabel 1 Karakterkommissionens fem krav 1 International anvendelighed. 2 Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse. 1 3 Samme skala i hele uddannelsessystemet. 4 Klar trindifferentiering. 5 Mulighed for gennemsnitsberegning. (Karakterkommissionen, 2004:29f) 1 Krav nr. 2 kunne tilsyneladende have været delt op i to, således at der i alt var tale om seks selvstændige krav; men af uddybningen i Karakterkommissionens betænkning fremgår det, at fokus er graden af målopfyldelse. 2

9 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt Kapitel 1: Indledning Det oplyses ikke, at kravene skulle være nummeret i prioriteret rækkefølge, eller at nogle krav vægtes højere end andre, hvorfor alle kravene som udgangspunkt må formodes vægtet ligeværdigt. Det formuleres dog i første krav, at karakterskalaen først og fremmest skal være kompatibel med ECTS-skalaen (Karakterkommissionen 2004:41), hvorfor dette krav alligevel må kunne forventes at have været tillagt større betydning end de øvrige. Fravalg af 13-skalaen og valget af en ny skala Med udgangspunkt i disse fem krav evaluerede kommissionen brugen af 13-skalaen, samt muligheden for eventuelt at modificere denne, eller at indføre en ny ECTSinspireret og -kompatibel karakterskala som erstatning. Det var karakterkommissionens opfattelse, at 13-skalaen kun levede entydigt op til kravene om, anvendelse af samme skala i hele uddannelsessystemet, samt mulighed for gennemsnitsberegning (Karakterkommissionen 2004:39). Kommissionens analyse peger således på, at 13-skalaen, samt brugen af denne, ikke opfylder kommissionens krav, og Kommissionen mente, at de påpegede problemer var så væsentlige, at de måtte løses og at den bedste strategi for at rette op på manglerne var, at indføre en ny skala til erstatning af 13-skalaen. (Karakterkommissionen 2004:39f) ECTS-skalaen og målopfyldelse Som følge af kommissionens første krav altså ønsket om at sikre lettest mulig tværinstitutionel sammenlignelighed var det var det en ligetil selvfølge, at karakterskalaen skulle være kompatibel med ECTS-skalaen, og at det skal være muligt at oversætte mellem de to skalaer på enkeltkarakterniveau. (Karakterkommissionen 2004:41). 3

10 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Procent-del 2 A 10 % B 25 % C 30 % D 25 % Tabel 2 ECTS-skalaen (seneste udgave) Bemærkninger 3 ( En tidligere udgave af ECTS-skalaen omfattede ikke blot en procentfordeling, men også en verbal forklaring af hver enkelt karakter. Disse forklaringer bruges ikke længere. ) E 10 % Fx F IKKE-BESTÅET - der er behov for en yderligere indsats af et vist omfang, inden den studerende vil kunne bestå IKKE-BESTÅET - der er behov for en yderligere indsats af et betragteligt omfang, inden den studerende vil kunne bestå (Cirius hjemmeside:194) ECTS-systemets relative karakterskala benytter som det ses i Tabel 2 ovenfor karakterværdier i form af bogstaver, hvortil der er knyttet en på forhånd fastlagt procentvis fordeling af de enkelte fem beståelseskarakterer (Karakterkommissionen, 2004:26f) skalaens to dumpekarakterer indgår således ikke i skalaens relative fordeling i segmenter. Kommissionens andet krav dikterer imidlertid, at * + karaktererne skal kunne udtrykke graden af målopfyldelse; altså at karaktererne skal kunne anvendes til absolutte vurderinger i forhold til præcist opstillede mål * og at] beskrivelsen af de enkelte karakterer relatere sig til målene og ikke til en relativ placering af eksamenspræstationen. (Karakterkommissionen 2004:29). Som deraf følger var Karakterkommissionen altså nødsaget til at foretage nogle tilføjelser eller ligefrem modifikationer i forhold til ECTS-skalaen, for at opnå en karakter- 2 Procentdel af de studerende, der normalt opnår den pågældende karakter 3 De oprindelige karakterbeskrivelser findes i Tabel 13 på side 33. 4

11 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt Kapitel 1: Indledning skala, som lever op til begge krav og Karakterkommissionen var udmærket bekendt med problematikken omkring foreneligheden af første og andet krav: Da ECTS-skalaen er en relativ skala, rejser dette naturligt følgende problemstilling: Er det overhovedet muligt at konstruere en karakterskala, der opfylder såvel kravet om at kunne udtrykke en absolut bedømmelse som kravet om samtidig at udtrykke en relativ bedømmelse? (Karakterkommissionen 2004:41). Karakterkommissionens forslag I forlængelse af sin konklusion om, at 13-skalaen burde erstattes af en ny skala, udviklede karakterkommissionen et forslag til en ny karakterskala, som selvfølgelig gerne skulle opfylde kommissionens egne 5 krav. I sit forslag til en ny karakterskala udskiftedes bogstavkaraktererne med tal, således at kommissionens femte krav kravet om mulighed for gennemsnitsberegning kunne opfyldes. Frem for at benytte en fortløben talrække svarende til ECTS-skalaens fortløbne bogstaver, valgte Karakterkommissionen imidlertid at sprede værdierne af beståelseskaraktererne, således at disse skulle kunne repræsentere ECTS-skalaens relative fordelingsprincip (Karakterkommissionen 2004:43). Tabel 3 Sammenhæng mellem 7-trins-skalaens og ECTS-skalaen karakterværdier. ECTS-skalaen A B C D E Fx F 7-trins-skalan (Karakterkommissionen 2004:46) Herefter knyttedes til hver karakter en verbal betegnelse og beskrivelse, ganske som påkrævet i kommissionens 2. krav. Det endelige forslag til en ny karakterskala fremgår af Tabel 4 på side 6. 5

12 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Tabel 4 Karakterkommissionens forslag til ny karakterskala Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Ingen eller få uvæsentlige mangler 10 Udmærket Nogle mindre væsentlige mangler 7 Godt Adskillige mangler 4 Nogenlunde Adskillige væsentlige mangler 02 Tilstrækkeligt Det minimalt acceptable 00 Utilstrækkeligt Utilstrækkeligt -3 Helt utilstrækkeligt Helt utilstrækkeligt (Karakterkommissionen 2004:46) Ved evalueringen af den forslåede skalas opfyldelse af de 5 krav konkluderede kommissionen i relation til sit første krav, at Skalaen er klart kompatibel med ECTS-skalaen, hvilket sikrer international anvendelighed. (Karakterkommissionen 2004:47) de verbale karakterbeskrivelser og -betegnelser harmonerede udmærket med ECTS-skalaens, og procentfordelingen skulle gerne være implementeret i form af afstanden mellem karakterværdierne, sådan som kommissionen havde redegjort for (Karakterkommissionen 2004:43). Den nye karakterskala Ved implementeringen af nye 7-trins-karakterskala benyttede man de af Karakterkommissionen forslåede karakterværdier (og på samme vis uden tilknyttede procentværdier); men man modificerede Karakterkommissionens forslåede verbale karakterbetegnelser og -beskrivelser, således at de tydeligt inkluderede graden af målopfyldelse. 6

13 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt Kapitel 1: Indledning Tabel 5 Den nye 7-trins-karakterskala Karakter Betegnelse / Beskrivelse 12 Den fremragende Præstation gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige Præstation gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode Præstation gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 Den utilstrækkelige præstation gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 Den ringe Præstation gives for den helt uacceptable præstation. (Undervisningsministeriet 2007:4) & (Bek , nr. 262: 2-8) Der blev altså ved implementeringen af den nye 7-trins-skala foretaget signifikante ændringer i de verbale karakterbeskrivelser i forhold til de af Karakterkommissionen 7

14 Kapitel 1: Indledning / Problemfelt 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen foreslåede, hvorved kommissionens konklusion om, at skalaen er klart kompatibel med ECTS-skalaen ikke vedrører den implementerede karakterskala. I bekendtgørelsen analogiserede man endvidere uden forbehold 7-trinsskalaens og ECTS-skalaens karakter (Bek , nr. 262:Bilag 3) efter den i Tabel 3 på side 5 viste sammenhæng 4. Samtidig vitterliggjorde selvsamme bekendtgørelse dog udtrykkeligt: Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning) (Bek , nr. 262: 13), hvorved man paradoksalt nok formelt undsiger sig ECTS-skalaens relative fordelingsprincip. Når der er foretaget så markante modifikationer i forhold til essensen i ECTS-skalaen, er det dog oplagt at betvivle, hvorvidt de to skalaerne egentlig er gensidigt kompatible. Problematikkens relevans De verbale betegnelser og beskrivelser præciserer den enkelte karakters egentlige betydning, og er de dermed stærkt medvirkende til at afgøre omfanget af symbolsk kapital 5, som den enkelte karakter tillægges. Netop derfor kan det være problematisk at konvertere karakterer mellem forskelligartede karakterskalaer, for selvom det måtte synes lige for at omsætte til en tilsyneladende tilsvarende karakter med udgangspunkt i karakterværdierne, så skulle der jo også gerne være overensstemmelse mellem den omregnede verbale karakterbeskrivelser og den oprindelige. Når der foretages omregning mellem karakterskalaer er det altså vigtigt, at dette sker så korrekt som overhovedet muligt, samt at man er bevidst om, hvordan eventuelle forskelle skalaerne imellem kan have indflydelse på udfaldet af oversættelsen. En fejloversættelse kunne eksempelvis medføre, at et universitet afviste den reelt mest kompetente ansøger til fordel for mindre kompetent ansøger, fordi en af ansøgernes 4 Sidestillingen med ECTS-karaktererne blev af Karakterkommissionen kun betegnet som en relation til ECTS til disse (Karakterkommissionen, 2004:46), mens bekendtgørelsen udtrykker, at karaktererne svarer til ECTS- skalaens (Bek , nr. 262:Bilag 3). Uanset hvorvidt man mener dette har nogen reel betydning må det forventes, at brugeren af skalaerne let kan nå den antagelse, at der sættes lighedstegn mellem karaktererne. 5 Uddybes kort på side 17. 8

15 Kapitel 1: Indledning / Problemformulering Kapitel 1: Indledning karakterer blev oversat fra en fremmed national karakterskala til ECTS-skalaen, og derefter blindt oversat til 7-trinsskalaen. Såfremt 7-trinsskalaen og ECTS-skalaen reelt ikke er gensidigt klart og direkte kompatible risikerer man altså, som følge af fejlantagelsen om at skalaerne er direkte kompatible, at foretage sådanne fejloversættelser imellem de to skalaer, fordi oversættelsen mellem skalaerne sker uden videre omtanke. For at undgå en sådan situation er det derfor nødvendigt at undersøge, om skalaerne reelt er kompatible i samme omfang som antaget, eller om kompatibiliteten blot er en italesat fejlantagelse. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemfelt tager projektets problemformulering sig ud som følger: Opfylder den ny danske karakterskala reelt karakterkommissionens målsætninger om både at sikre kompatibilitet med ECTS-karakterskalaen, samtidig med at skalaen skal udtrykke graden af målopfyldelse? og er de to skalaer overhovedet gensidigt kompatible? 9

16

17 Kapitel 2: Metode 2. METODE I dette kapitel redegøres for hvilken type problemformulering og problemstilling der er anvendt, samt hvilke følger dette valg har for projektet. Dernæst redegøres for projektets metodiske tilgang til, samt for valg af forskellige metodikker. Af hensyn til læseren gennemgås projektets design kort gennem en indholdsbeskrivelse af de enkelte kapitler, og projektet illustreres afslutningsvis grafisk. Fortolkning af problemformuleringen Som det fremgår af projektets problemformulering undersøges om den nye karakterskala opfylder Karakterkommissionens målsætninger. Der er altså tale om et projekt, som undersøger en relation (graden af opfyldelse), mellem to led: Den ny karakterskala og to af Karakterkommissionens fem krav til en ny karakterskala 6 for denne. Idet begge led må siges at være konkrete, håndgribelige og ikke-variable, kan de begge vægtes og vejes i forhold til hinanden skalaen i forhold til målsætningerne, fordi skalaen er skabt med udgangspunkt i disse og målsætningerne i forhold til skalaen, fordi disse gerne skulle ligger til grund for skalaen. Problemformuleringen er dog formuleret således, at det er karakterskalaens opfyldelse af målsætningerne, som ønskes undersøgt og redegjort for. Grundet ovenfor nævnte gensidige nære relation mellem de to led en hønen og ægget -situation om man vil er det dog lige for, at en del af undersøgelsen vil kunne tage udgangspunkt i, 6 Nærmere bestemt kravene om International anvendelighed og at Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse 11

18 Kapitel 2: Metode / Underspørgsmål 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen hvordan målsætningerne er forsøgt opflydt under konstruktionen af skalaen, og hvorvidt dette er lykkedes. Underspørgsmål For indledningsvis at definere det felt indenfor hvilket dette projekt arbejder er det først nødvendigt at stille nogle ret basale og afklarende spørgsmål til emnet: - Hvad er karakterer, og hvordan systematiseres karaktergivning? - Hvordan oversætter man mellem karakterskalaer? - Hvorfor valgte man at søge kompatibilitet med ECTS-karakterskalaen? Disse tre underspørgsmål forsøges besvaret i kapitel 3. For derefter at kunne besvare projektets problemformulering er det dernæst nødvendigt at stille en række afklarende spørgsmål for at kunne belyse relationen mellem målsætningerne og resultaterne: - Er der overensstemmelse imellem skalaernes verbale betegnelser 7 og beskrivelse af de enkelte karakterværdier? - Repræsenterer 7-trinsskalaens karakterværdier procentstørrelsen af ECTSkarakterskalaens karaktersegmenter, selvom kommissionens andet krav ikke tillader dette? - Er det muligt at omregne begge veje mellem de to karakterskalaer uden oversættelsesfejl? Disse tre underspørgsmål forsøges besvaret i kapitel 4. 7 Ved betegnelse forstås i denne sammenhæng en kort verbal navngivning eksempelvis Fremragende i Tabel 4 på side 6. 12

19 Kapitel 2: Metode / Afgrænsning Kapitel 2: Metode Afgrænsning Af karakterkommissionens fem krav til en ny karakterskala afgrænses projektet til kun at omhandle følgende to: International anvendelighed og Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse (se Bilag 1 på side 61 for den fulde tekst). Dette valg er truffet, fordi netop disse to krav kan virke uforenelige, og derfor er særligt interessante. Karakterkommissionens betænkning af 2004 er valgt som det primære omdrejningspunkt for projektets undersøgelser, eftersom det netop er i denne betænkning, at kravene til den nye karakterskala er formuleret og udviklingen af skalaen præsenteret. Som teoretisk ballast inddrages foruden de undersøgte skalaer tillige andre nutidige og fortidige skalaer; men disse vil dog som udgangspunkt blot supplere det teoretiske fundament, hvorpå projektet hviler. Problemstilling Idet projektet problematiserer det almindeligt givne og accepterede er projektets problemstilling en normalia. Således har det indledningsvis været nødvendigt at dokumentere det alment accepterede, samt at argumentere for, at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Metodologi Projektet tager udgangspunkt i den deduktive metodologi, idet projektet undersøger validiteten af postulatet/teorien om, at den nye 7-trinsskala skulle være klart kompatibel med ECTS-skalaen (første krav) samtidig med, at den udtrykker målopfyldelse (andet krav). 13

20 Kapitel 2: Metode / Metodik 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Metodik Projektets valg af metodikker er et lige for resultat af det undersøgtes beskaffenhed. Eftersom der er tale om en karakterskala, er det naturligt at foretage en ordinær dokumentanalyse af karakterskalaernes implementering og oprindelse i et omfang som muliggør videre bearbejdelse indenfor feltet. Således tages der udgangspunkt i Karakterkommissionens Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen af 2004, samt i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (Bek , nr. 262); men hvor det er relevant benyttes tillige øvrige dokumenter. Kommissionens betænkning indeholder foruden en redegørelse af de relevante karakterskalaer tillige en generel redegørelse for grundlæggende karaktergivning, og fungerer således både som hoveddokument for dokumentanalysen, og som teoretiske grundlag for projektets forståelse af karaktergivning m.v. Idet projektet problematiserer noget konstrueret karakterskalaerne ville det være oplagt, at projektet foretog en kvantitativ analyse, som tog udgangspunkt i virkelighedens studerende; men eftersom det tilstræbes at foretage en analyse, som til fulde afprøver samtlige muligheder for oversættelse mellem karaktererne, benytter projektet i stedet konstrueret kvantitativ empiri i form af en tabel (Bilag 3 på side 65) med gennemsnitsberegninger af samtlige kombinationsmuligheder af syv beståelseskarakterer. Projektet benytter således såvel kvalitative og kvantitative metodikker om end de kvantitative data er konstrueret til formålet. Validitet Validiteten af dokumentanalysen må vurderes som værende forholdsvis høj hvad angår 7-trinsskalaen, idet der benyttes primærkilder. Hvad angår ECTS-skalaen er situationen dog den, at der foreligger varierende dokumentation, som i et vist omfang er direkte selvmodsigende, idet man tilsyneladende i brede kredse ikke er opmærksom- 14

21 Kapitel 2: Metode / Læsevejledning Kapitel 2: Metode me på, at der er foretaget en justering af skalaen. Den eneste offentlige instans, som direkte oplyste, at der var foretaget ændringer var CIRIUS, som er en dansk statslig styrelse for internationalisering af uddannelse og læringsmiljøer. Denne kilde antages dog for forholdsvis valid, grundet sin direkte og officielle tilknytning emner, og modsiges ikke and andre kilder. Eftersom ECTS-skalaen benytter fortløbne bogstav-karakterværdier omsættes disse dog til fortløbne tal-værdier med samme afstand, for at muliggøre gennemsnitsberegning. Validiteten af dette står og falder med, hvorvidt det er plausibelt, at et andet land eller studieinstitution kunne finde på at benytte tilsvarende talværdier; men oversættelsen til tal er strengt nødvendig for at kunne foretage sammenligningen. Læsevejledning Projektrapporten kan ved umiddelbart øjekast virke forholdsvis empirifattigt, idet rapporten ikke indeholder et egentligt empirikapitel. Dette skyldes imidlertid, at empirien hovedsagelig består af selvsamme materiale, som indgår i redegørelsen for karaktergivning og -systemer m.v. Empirien eksisterer således; men præsenteres løbende gennem projektet. Kapitelinddeling Rapportens kapitelinddeling er som følger: Tabel 6 Kapiteloversigt Kapitel 1 Kapitlet indeholder indledningen i form af problemfelt og problemformulering. Kapitel 2 Kapitel 3 Dette kapitel redegør for metodevalg- og anvendelse i projektet. Således forefindes altså i dette kapitel underspørgsmål, afgrænsning, samt redegørelse for metodologi og metodikker herunder teori- og empirivalg samt selvfølgelig kildekritik og denne læsevejledning. I dette kapitel redegøres for fænomenet karakterer og forskellige for- 15

22 Kapitel 2: Metode / Læsevejledning 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen mer for karaktergivning; karaktersystemer, og deres relation til samtidens samfund; og endelig det tværinstitutionelle perspektiv med udgangspunkt i Bologna-protokollen og ECTS-meriteringssystemet. Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitlet udgør selve analysen i projektrapporten: Først sammenlignes de to skalaers karakterbeskrivelser; dernæst undersøgers om der 7- trisnsskalaens karakterværdier virkelig repræsenterer ECTSprocentfordelingen; og endelig undersøges om de to skalaer ved gennemsnitsberegning resulterer i sammen gennemsnit. Indeholder projektets konklusion, hvor problemformuleringen forsøges besvaret med udgangspunkt i underspørgsmålene. Projektdesign Kapitel 1 Kapitel 2 Problemfelt Indledning Metode Problemformulering Afgrænsning Arbejdsspørgsmål Teori- og empiri-valg Kapitel 3 Karaktergivning Teori Karaktersystemer Tværinstitutionel sammenlignelighed Kapitel 4 Analyse Karakterbeskrivelser Karakterværdier Omregnbarhed Kapitel 5 Konklusion Afslutning Perspektivering 16

23 Kapitel 3: Karaktergivning 3. KARAKTERGIVNING I dette kapitel redegøres for den teoretiske ballast, som ligger til grund for projektets empiriske undersøgelse. Først redegøres der for hvad karakterer egentlig er for en størrelse. Dernæst for hvordan sådanne karakterer organiseres i egentlige karaktersystemer, og afslutningsvis for principperne i det internationale og tværinstitutionelle samarbejde, som den nye karakterskala forsøger at opnå kompatibilitet med. Karakterer og karaktergivning Karakterer kan beskrives som en social konstruktion med hvilken man forsøger at skabe et klassifikationssystem til etablering af en hierarkisk taksonomi over elever baseret på deres fortidige præstationer. Ligesom børns opførsel på godt og/eller ondt gennem årerne ofte (for)følger dem på længere sigt, kan karakterer betragtes som den enkelte studerendes faglige etos, som (for)følger den studerende indenfor det forum i hvilket karakteren er givet. I et Bourdieu sk-sociologisk perspektiv er der altså tale om akkumulering af symbolsk kapital 8, idet der udelukkende er tale om en symbolsk værdisætning karakteren repræsenterer egentlig ikke nogen implicit værdi i sig selv; men kan alligevel benyttes til at udøve magt overfor ens konkurrenter. Karaktererne benyttes bl.a. som adgangsbillet til videre studier, samt ofte som en vigtig del af udvælgelsesprocessen, når en virksomhed søger den bedst egnede aspirant til en stilling. Flere dele af arbejdsmarkedet anerkender karakterer som eneste 8 Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi. (Järvinen 2007:347) 17

24 Kapitel 3: Karaktergivning / Karakterer og karaktergivning 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen legitime adgangsgivende kapital (Wilken 2006:87) som en repræsentation for en akkumuleret mængde af uddannelsessystemets øvrige kapitaler. Til karaktergivning benyttes ofte egentlige karakterskalaer (altså systematiserede hierarkier af forskelligt værdiladede karakterer), som typisk kun er konstrueret til enten absolut eller relativ karaktergivning. Absolut karaktergivning Ved absolut karaktergivning tildeles karakterer [ ] alene ud fra en vurdering af, i hvor høj grad eksamenspræstationen lever op til de mål, der er fastsat for prøven (Karakterkommissionen 2004:14). For at kunne foretage absolut karaktergivning [ ] er det derfor en forudsætning, at der er opstillet præcise mål og vurderingskriterier for præstationer ved den pågældende prøve. Karaktergivningen foretages helt uafhængigt af kendskab til og sammenligning med andre eksamenspræstationer. (Karakterkommissionen 2004:14) Den absolutte karaktergivning afslører udelukkende den studerendes faglige kvalifikationer i forhold til det givne trin, og i princippet kan alle studerende dumpe, alle kan bestå og alle kan endda få den samme karakter. Absolut karaktergivning kan desuden benyttes til løbende vurdering af, om den studerende udvikler sig svarende til hvad der kræves for at bestå uddannelsen, og dermed forudsættes at være kvalificeret til at beskæftige sig med faget (Danmarks Designskole s hjemmeside:1 Side 5). Bloom s taksonomi (som illustreret på Figur 1 nedenfor på side 19) er et ofte benyttet eksempel på en taksonomi, som udmærket kunne ligge til grund for absolutte karaktersystemer, såfremt man ønsker at evaluere de konkrete færdigheder til at tilegne sig viden og forståelse, anvende denne viden til analyse, og i sidste ende danne synteser og vurderinger, idet den tydeligt differentierer med udgangspunkt i sådanne faglige kompetencer. 18

25 Kapitel 3: Karaktergivning / Karakterer og karaktergivning Kapitel 3: Karaktergivning Figur 1 Bloom s taksonomi (Academica s hjemmeside:1) Efter denne introduktion til absolut karaktergivning fortsættes nu med den umiddelbare modtætning, relativkaraktergivning. Relativ karaktergivning Ved relativ karaktergivning tildeles karakterer ud fra en på forhånd fastlagt fordeling af karaktererne for en population. Til dette benyttes en prøveform, som [ ] er egnet til at differentiere mellem de enkelte præstationer, således at præstationerne i princippet kan stilles i rækkefølge, hvorefter karaktererne kan tildeles. (Karakterkommissionen, 2004:14). De enkelte karakterer vil således typisk repræsentere fastsatte procent-andele af samtlige præstationer, og selve karaktergivningen foregår ved, at den enkelte præstations tildeles den karakter, som svarer til præstationens placering relativt i forhold til samtlige præstationer. Den europæiske ECTS-karakterskala (som illustreret i Tabel 2 på side 4 og redegjort for på side 31) er et eksempel på en relativ karakterskala, idet samtlige beståede præ- 19

26 Kapitel 3: Karaktergivning / Karakterer og karaktergivning 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen stationer fordeles mellem fem hierarkiske segmenter (med udgangspunkt i normalfordelingsprincippet). En relativ karakter fortæller i princippet ikke så meget om, hvad en studerende kan rent fagligt, eftersom relativ karaktergivning tager udgangspunkt i normrelateret bedømmelse, hvor den studerendes præstation vurderes i forhold til de øvrige studerende i samme gruppe, og ikke i forhold til de faglige krav, som stilles (Danmarks Designskole s hjemmeside:1 Side 6). Graden af individuel målopfyldelse afspejles således ikke af den tildelte karakter; men netop graden af målopfyldelse vil dog alligevel ofte udgøre selve grundlaget for den rækkefølge, som udgør hele fundamentet i den indbyrdes relative vurdering. For at kunne foretage relativ vurdering må der til den enkelte prøve nødvendigvis være [ ] knyttet en population. Denne kan for eksempel bestå af alle, der i den pågældende prøvetermin aflægger prøven alle på et givet hold alle i en tænkt population fx elever/studerende, der kunne have aflagt prøven alle, der har aflagt prøven på et eller andet tidspunkt. (Karakterkommissionen 2004:14) Opsummering Dette afsnit har kort redegjort for hvad karakterer egentlig er. Endvidere er to grundlæggende forskellige varianter af karaktergivning absolut hhv. relativ karaktergivning blevet præsenteret, ligesom forudsætningerne for disse kort er blevet forelagt. Med udgangspunkt i disse denne basale og grundlæggende forståelse for to karaktergivning redegøres nu for, hvordan karaktergivning ofte systematiseres til egentlig karaktersystemer. 20

27 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer Kapitel 3: Karaktergivning Karaktersystemer Gennem årerne har man ofte brugt egentlige karaktersystemer til karaktergivning altså fastlagte karakter-værdier med/eller betegnelser, som er systematiseret i henhold til konkrete behov og forventninger. Således kan der som udgangspunkt være stor variation i antallet af karakterer og afstanden mellem karakterværdierne hvad enten disse er tal eller verbale betegnelser. Ved brug af tal-karakterværdier er det nu til dags kutyme at supplere de konkrete karakterværdier med sproglige betegnelser og/eller beskrivelser, således at der ikke skulle kunne herske nogen tvivl om, hvad den enkelte karakter repræsenterer. Tilsvarende har behovet for gennemsnitsberegning typisk medført, at man til betegnelseskarakterer ofte har tilknyttet tal. Afspejling af samfundet og dets behov Samtiden vil ofte have stor indflydelse på, hvordan et karaktersystem sammensættes, idet (det må antages, at) karaktersystemet som udgangspunkt udelukkende har til formål at graduere indenfor samtidens behovssfære for der er jo tale om et selvkonstrueret fænomen fra samfundets side. Fordelingen mellem de forskellige erhvervstyper i det enkelte samfund vil således have stor indflydelse på i hvor høj grad eksempelvis de mere avancerede niveauer i Bloom s taksonomi (Figur 1 på side 19) overhovedet behøver at indgå i en karakterskala. Som det fremgår af Tabel 7 på side 22, som illustrerer hvilket værdier og læringsmål forskellige samfundstyper har haft, samt hvilke evalueringsformer dette har medført, kan der være stor forskel på de faglige egenskaber, som skal indlæres og evalueres, i forskellige samfund. Det kan derfor ikke forventes, at en evalueringsform vil være tidssvarende over længere tid eller for den sags skyld parallelt i sameksisterende samfund. 21

28 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Tabel 7 Historisk oversigt over værdigrundlag, læringsmål og evalueringsformer i forskellige samfund Værdier Læringsmål Evalueringsform Bondesamfund - Nationalisme Reproduktion Stabilitet Orden Paratviden Ørstedske skala Eksaminer Simpel stikprøvekontrol uden forberedelsestid Industrisamfund - Mellemfolkelig forståelse Reproduktion af viden og anvendelse af viden Lydighed Forståelse Reproduktion Anvendelse 13-skalaen Eksaminer Årskarakterer Vurderingsevne Kompliceret stikprøvekontrol Produktorienteret Løbende evaluering Videnssamfund - Internationalisering - Globalisering Reproduktion af viden Selvstændighed Samarbejdsevne Kreativitet Omstillingsparat Vidensproduktion Forståelse Vurdering Perspektivering At skabe nyt Performance Proces og produkt 13-skala/12-skala Kompliceret kontrol/undersøgelse ved løsning af selvdefinerede opgaver Nye skriftlige/mundtlige prøver Portfolia, dokumentation (Miller 2006:12) Tanja Miller, som i sin ph.d.-afhandling har udarbejdet den oprindelige Tabel 7, udtrykker, at Det afgørende, når vi diskuterer karaktergivning, er ikke kun en skalas kvaliteter, men i høj grad den måde, professionelle arbejder med værktøjet i praksis. (Miller 2006:12). Således udtrykker hun egentlig, at en hvilken som helst karakterskala aldrig bliver bedre end den benyttes. Danske karakterskalaer gennem tiden Indenfor den boglige undervisningssektor har man i Danmark gennem de seneste over 200 år benyttet indtil flere forskellige karakterskalaer; men i grove træk har der, som det fremgår af Tabel 8 nedenfor blot været tale om mindre korrektioner af eller tilføjelser til det eksisterende karaktersystem. 22

29 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer Kapitel 3: Karaktergivning Tabel 8 Danske karakterskalaer gennem tiden Laudabilis præ ceteris (rosværdig frem for de andre) Laudabilis (rosværdig) Haud illaudabilis (ikke urosværdig) Ug Mg G Ug (8) Mg (7) G (-5) Ug (8) Ug- (7 2 3) Mg+ (7 1 3) Mg (7) Mg- (6 1 3) G+ (5 2 3) G (5) Ug (8) Ug- (7 2 3) Mg+ (7 1 3) Mg (7) Mg- (6 1 3) G+ (5 2 3) G (5) Ug (15) Ug- (14 2 3) Mg+ (14 1 3) Mg (14) Mg- (13 1 3) G+ (12 2 3) G (12) G- (3 2 3) G- (3 2 3) G- (10 2 3) Noncontemnendus 13 (ikke at foragte) Tg Tg (1) Tg+ (3 1 3) Tg (-1) 3 Tg+ (3 1 3) Tg (-1) Tg+ (9 1 3) Tg (8) 5 Tg- (-1 2 3) Tg- (-1 2 3) Tg- (5 2 3) 0 0 Mdl Slet Mdl (-7) Slet -23 Mdl+ (-4 1 3) Mdl (-7) Mdl- ( ) Slet+ ( ) Slet Mdl+ (-4 1 3) Mdl+ (2 1 3) Mdl (-7) Mdl Mdl- (0) ( ) Slet+ ( ) Slet Slet (Karakterkommissionen 2004:19) 9 Karakterer under den tværgående tykke linje er dumpekarakterer. Karakterer, som er understreget og passerer toppen og bunden i tabellen er undtagelseskarakterer! 10 Relationen til de øvrige skalaer er udelukkende et eget kvalificeret gæt med udgangspunkt i den antagelse, at skalaen svarer til Ørstedsskalaen af 1845! 11 (samme som forrige note) 12 Relationen mellem 1943-udgaven Ørsted-skalaen og 13-skalaen stammer fra (Undervisningsministeriets hjemmeside:1) 13 Karakteren var ikke i sig selv en dumpekarakter, men der var begrænsninger på, hvor mange af denne karakter der måtte optræde i en samlet eksamen. (Karakterkommissionen 2004:19) 14 Karakteren var egentlig * + beregnet for elever, som er optaget i den pågældende skoleafdeling som følge af en fejlvurdering * + (Undervisningsministeriets hjemmeside:1 Side 1) 23

30 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen I relation til Tabel 8 er det dog vigtigt at notere sig, at 13-skalaen har været benyttet såvel absolut og relativt, og at omregning til og fra andre skalaer dermed ikke nødvendigvis giver et sandfærdigt resultat samt at omregningen ikke kan forventes at være mulig begge veje. Behov for klare retningslinier For på sigt at undgå forvirring og tvetydigt brug er der behov for klare rammer og retningslinjer for brug af den enkelte karakterskala. Der er dog for så vidt ikke noget galt i at benytte samme karakterværdier til såvel relativ som absolut karaktergivning; men reelt vil der være tale om sameksisterende karakterskalaer, som dog tilsyneladende kan være identiske. Om end det er vigtigt at sikre en vis kontinuitet over længere tid, har det ofte vist sig, at mindre korrektioner af en karakterskala kan være nødvendig (som det var tilfældet med den Ørsted ske skala ); men selv mindre justeringer kan medføre, at der egentlig i praksis er tale om en ny skala. For at illustrere problematikken omkring mindre gennemgribende ændringer redegøres for to konkrete eksempler på modifikation af en eksisterende karakterskala med en ny skala til følge nemlig 13-skalaen og den Ørsted ske skala. Både relative og absolutte 13-skalaer På trods af at 13-skalaen i 1963 oprindeligt blev formuleret som en relativ karakterskala, er skalaen i den i Tabel 9 på side 25 oplyste udgave, alligevel endt som en af nutidens mange typiske eksempler på absolutte karakterskalaer, for ved indførelsen på universitetsniveau i 1971 skete dette nemlig som absolut karakterskala. Gymnasiet og grundskolen fortsatte uændret den relative brug af skalaen indtil hhv og 2000, hvor også disse overgik til den absolutte brug af 13-skalaen. (Karakterkommissionen 2004:21). 24

31 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer Kapitel 3: Karaktergivning 13-skalaen fremstod efter en mindre korrektion af de verbale beskrivelser i 1996 (Karakterkommissionen 2004:21) som følger: Tabel 9 13-skalaen (anno 1996) 13 For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11 For den udmærkede og selvstændige præstation. 10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9 For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8 For den middelgode præstation. 7 For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6 For den netop acceptable præstation. 5 For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03 For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00 For den helt uantagelige præstation (Cirius hjemmeside:62) At denne transformation umiddelbart lod sig gøre kan skyldes, at der ikke indgik nogen frekvensfordeling som en officiel del af karakterskalaen, og at de til karaktererne hørende beskrivelser udmærket kan tolkes som værende til absolut vurdering. Den oprindeligt forventede nogenlunde normalfordelt karakterfordeling (Tabel 10 nedenfor); Tabel 10 Forventet frekvensfordeling i 13-skalaen Skalatrin Forventet frekvens 1 % 5 % 10 % 20 % 27 % 20 % 10 % 5 % 1 % 1 % (Undervisningsministeriets hjemmeside:1 side 1) men den blev imidlertid i hvert fald indledningsvis ikke offentliggjort, af hensyn til at behovet for en større population ved relativ karaktergivning var problematisk i relation til, at [ ] den enkelte bedømmer sædvanligvis hvert år kun kommer til at anvende skalaen på et så begrænset elevtal, at statistiske vurderinger kun kan anlægges ud fra betydelig statistisk viden [ ]. (Undervisningsministeriets hjemmeside:1 side 1) 25

32 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Problematikken omkring den varierede brug af 13-skalen understreger behovet for klare retningslinjer for brug af den enkelte karakterskala. For 13-skalaens vedkommende har den tvetydige brug til såvel relativ og absolut vurdering bl.a. medført vidt forskellig karaktergivning på tværs af uddannelsesniveau og sågar på tværs af fag indenfor samme uddannelsesinstitutioner. (Karakterkommissionen 2004:31ff) Mindre korrektioner af den Ørsted ske skala Den Ørstedske Skala nåede i sine over 150 år (knapt 200 såfremt de oprindelige latinske karakterer af 1788 medregnes) at blive modificeret indtil flere gange, om end der dog kun var tale om mindre korrektioner og tilføjelser af praktisk art. Den hidtil udelukkende verbale karakterskala blev eksempelvis i 1845, efter forslag fra H.C. Ørsted (som endte med at lægge navn til den allerede 40 år gamle skala), suppleret med numeriske karakterværdier, som skulle lette udregningen af hovedkarakterer/gennemsnit. Indtil da havde karaktersystemet udelukkende en verbal forklaring for afstanden mellem karaktererne, hvor to karakterer kombineret med en karakter to niveauer mindre svarede til karakteren midt imellem, hvilket også fremgår af karakterværdierne, som stiger med det halve for hver karakter. Senere opstod en variant af denne skala, som kun skulle benyttes til gennemsnitsberegning: I 1871 vedtog man [ ] en ny bekendtgørelse om karaktergivningen: Ørsteds skala blev gradueret til 16 trin, og denne skala skulle kun benyttes ved udregningen af den endelige eksamenskarakter. (Petersen 2006:5) Således at man i praktisk benyttede to forskellige karakterskalaer, som grundlæggende var endt, til to forskellige formål. Omregning mellem karakterskalaer Det ligger i sagens natur, at det ikke er ligefor og ofte endda omtrent umuligt at omregne direkte mellem forskellige karakterskalaer. Karakterkommissionen mener dog, at Praksis ved tidligere skift af karakterskalaer viser [ ], at der altid vil være tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at kunne oversætte fra den gamle skala. (Karakterkommissionen 2004:124). 26

33 Kapitel 3: Karaktergivning / Karaktersystemer Kapitel 3: Karaktergivning Problematikken gør sig selvfølgelig også gældende ved flere sameksisterende karakterskalaer eksempelvis ved sammenligning af karakterskalaer fra forskellige nationer. Som det fremgår af Tabel 8 på side 23, er det dog selv ved de radikale skalaskift altså total udskiftning af en eksisterende karakterskala alligevel muligt at opstille nogenlunde direkte sammenhænge på tværs at skalaerne. Typisk har man udviklet dissiderede oversættelsestabeller, sådan som det er tilfældet ved indførelsen af 7- trinsskalaen, hvor man introducerede den i Tabel 3 på side 5 omsætningstabel (Bek , nr. 262: 26, Stk. 2); men når karakterskalaerne er vidt forskellige, er en gensidigt fair oversættelse, hvor alle karakterer kan oversættes direkte uden tab eller gevinst, ofte ikke mulig. Behovet for klare retningslinjer (som omtalt på side 24) gør sig især gældende, når man skal oversætte imellem karakterskalaer. Opsummering I dette afsnit er karaktersystemet og dets afspejling af sin samtid blev introduceret. Endvidere er indtil flere gamle danske karakterskalaer kort blevet præsenteret, således at det i forlængelse af forrige afsnit om karaktergivning kunne eksemplificeres, hvordan karaktersystemer fordrer klare retningslinjer for at undgå forvirring, og samtidig er en foranderlig størrelse, som alligevel må justeres med tiden. Endelig blev det gennem systematisk sammenholdning af de historiske skalaers karakterværdier vist, hvordan det er muligt at opstille oversættelsestabeller mellem karakterskalaer. Med denne historiske forståelse for karaktersystemers udvikling gennem de seneste par hundrede års boglige undervisningssektor i Danmark fortsætter næste afsnit, som udreder nyere tids målsætningerne om international tværinstitutionel sammenlignelighed, udvider indsigtsfeltet fra blot at have beskæftiget sig indenfor nationens grænser til også at blive internationalt forankret. 27

34 Kapitel 3: Karaktergivning / Tværinstitutionel sammenlignelighed 7-trinsskalaen & ECTS-skalaen Tværinstitutionel sammenlignelighed I en verden præget af globalisering og mobilitet påvirkes uddannelsesinstitutionerne selvfølgelig ligesom resten af samfundet, og der opstår et behov for nogenlunde transparent at foretage en livslang uddannelse på tværs af uddannelsesinstitutioner og nationer. Dette nødvendiggør imidlertid en overnational harmonisering, således at nationalt skabte mobilitetsbarrierer, som i praksis besværliggør det internationale og/eller tværinstitutionelle studie, kan begrænses til et minimum. Bologna-processen, som er et initiativ i EU, har netop til formål at fremme en sådan harmonisering. Bologna-processen Bologna-processen er betegnelsen for et uforpligtende samarbejde som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999, da 31 sammen underskrev Bolognadeklarationen, hvis overordnede mål er at skabe et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA, European Higher Education Area), som - fremmer mobilitet - tiltrækker studerende og personale fra Europa og resten af verden - er internationalt konkurrencedygtigt (Flemish Ministry of Education and Training s website:1) Intentionen er at opnå dette ved skabe større sammenlignelighed og kompatibilitet på tværs af de europæiske uddannelsesinstitutioner, samt generelt at højne kvaliteten (Cirius hjemmeside:74). Der er således tale om en overordnet harmoniseringsproces, som i større grad forholder sig til hele studieforløb og i mindre grad til enkelte elementer i uddannelserne. 28