Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED

2 Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 1. udgave, januar Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 De enkelte skoler... 6 Skoleområdet i Fredensborg Kommune Mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Den socioøkonomiske reference Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Elevfravær Tilliden til folkeskolen skal styrkes Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Resultat af 9. klasseprøverne Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Læseresultater Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen Opfølgning på de politisk opstillede mål i Fredensborg Kommune Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Attraktiv arbejdsplads Centrale udviklingsområder Implementering af ny folkeskolereform Forsøg med længere skoledag, nye læringsformer Skolen i virkeligheden Tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn Implementering af lærings- og inklusionsstrategi Skolebestyrelsens udtalelse [Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS] Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 3

4 Indledning Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj, der understøtter en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten med skolebestyrelsernes kommentarer behandles i Byrådet, og ligger således til grund for Byrådets opfølgning på og vurdering af skolerne i Fredensborg Kommune. Administrationen vil følge op på kvalitetsrapporten i perioden marts-maj Her bruges rapporten sammen med andet data som grundlag for en systematisk ledelsesdialog. Ledelsesdialogen sikrer ledelsesfokus på faglige resultater og faglig udvikling samtidig med, at det synliggøres, hvor der er behov for særligt fokus og særlige tiltag i det lokale arbejde på skolerne. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolerne med tilhørende resultatmål. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet med anbefalinger til fokus for skolerne. De centrale og obligatoriske data til denne kvalitetsrapport hentes fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket oplysninger fra skolernes administrative systemer. Kvalitetsrapporten har hidtil primært været baseret på data, som skolerne selv har indsamlet og indberettet. Den forskellige måde at indhente og behandle data på betyder, at de nye tal ikke alle steder er direkte sammenlignelige med tidligere års tal og opgørelser. Målingerne i denne kvalitetsrapport bør derfor ses som et nyt år 0 en baseline skolernes videre udvikling kan vurderes i forhold til. 4 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

5 Sammenfattende helhedsvurdering Eleverne i skolernes 9. klasser fik gennemsnitlig karakteren 7,6 ved 9. klasseprøverne i majjuni Landsgennemsnittet er 6,7, så kommunens elevers resultater ligger rigtigt flot. Resultaterne i de bundne prøvefag ligger gennemgående omkring et procentpoint højere end de tilsvarende resultater i hele landet. Forskellen i karaktergennemsnit mellem skolerne er i skoleåret 13/14 mindre end tidligere, idet den skole, der har det laveste gennemsnit ligger på 7,3 og den skole, der har det højeste, på 7,9. Samlet ligger skolerne bedst i mundtlig dansk, projektopgaven, engelsk, kristendom og historie og lavest i mundtlig matematik, matematik - problemregning og geografi. Gennemsnittet af de tosprogede elevers resultater er steget med 0,5 procentpoint siden sidste år. Det ligger fortsat under deres danske kammeraters gennemsnit, men forskellen er mindre end tidligere. Det er en positiv udvikling, som forhåbentlig kan fastholdes. 96,5% af eleverne i kommunens 9. klasser fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Undervisningsministeriet bruger dette mål til at vurdere, om eleverne er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom det er afgørende for, at eleven betegnes som uddannelsesparat og er et optagelseskrav til erhvervsskolerne. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til Regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2012, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 75,9% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2012, er efter 15 måneder begyndt på gymnasiet, mens 14,4% er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse. Fredensborg Kommune er altså et stykke fra Regeringens mål om, at 25% i 2020 og 30% i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse. Elevernes trivsel bliver målt ved en national måling i første kvartal Indtil da kan man se på elevfraværet som en indikator for elevernes trivsel. Elevfraværet ligger i 13/14 på samlede 5,9, svarende til 12 skoledages fravær for alle elever. Det er lidt lavere end året før, hvor det lå på 6,2. Det ulovlige fravær, hvor forældrene ikke er vidende om udeblivelse og skolen ikke har givet tilladelse, er det mest bekymrende. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skoler og ligger samlet set på 0,4% af det samlede antal timer. Kommunen gennemførte i efteråret 2014 en forældretilfredshedsundersøgelse, hvor forældrene blev stillet en række spørgsmål om deres tilfredshed med deres barns skole. På en skala fra 1-5 ligger skolerne samlet set på en tilfredshed på 3,9, pænt over middel. Forældrene er mest tilfredse (3,9) med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad, skolens indsats for at udvikle deres barns personlige kompetencer, dialogen og samarbejdet om deres barn mellem lærere og forældre samt skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen. Mindst tilfredse (3,6) er de med skolens ledelse, lærernes indsats for, at alle børn i klasse får udbytte af undervisningen og lærerens indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til deres barns behov. I forbindelse med skolereformen har Regeringen sat det som et mål, at 90% af undervisningen i 2015 skal varetages af lærere medlinjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 100%. I Fredensborg Kommune har det i flere år været et lokalt mål, at kompetencedækningen skal være på 90%, og det er der hvert år blevet fulgt op på i kvalitetsrapporten. Undervisningsministeriets opgørelse af kompetencedækningen er imidlertid baseret på en anden udregningsmetode, der betyder, at de fleste af skolernes kompetencedækning ligger lavere end med den kommunale udregningsmetode. Således er den gennemsnitlige kompetencedækning i 13/14 på 78,1% med et spænd fra 65,1% på Kokkedal Skole til 92,3% på Humlebæk Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 5

6 De enkelte skoler Nedenfor foretages en vurdering af den enkelte skole på baggrund af resultater og andre indikatorer, der er beskrevet i kvalitetsrapporten. For hver skole er der udarbejdet en faktaboks, der samler skolens resultater og derefter følger administrationens vurdering af skolens faglige niveau og en anbefaling til hvordan skolen kan arbejde med evt. udfordringer. Endrupskolen Fakta: Antal elever: 496, heraf 38 i specialklasser Klassekvotient: 22,9 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 14,5 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: 5,3% (Kommunen samlet: 5,9%) Timetal: 7945 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 45, heraf 10 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): 76% (Kommunen samlet: 78,1%). Gennemførte timer efter planen: 91,6% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 35,2% (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 2,3% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,5 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag : 8,0 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Historie (udtræk): 9,4, laveste: Fransk (udtræk): 4,7 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: 0,2 procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: 0,5* procentpoint Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 97,6% (Kommunen samlet: 96,5%) Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 63% / god forståelse, langsom hastighed: 8% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 27% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 3% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 88,6% (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 4,0 (Kommunen samlet: 3,9) Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport, var at skolen fastholder sit høje faglige niveau, idet der målrettet og systematisk fokuseres på læsning og på at styrke undervisningen i fysik/kemi. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 2,6%, så den kommer op på 90%. En fortsat profilering, f.eks. af IT-dimensionen, er måske vigtigere nu end nogensinde med faldende børnetal og konkurrencen fra en flot nybygget skole. Endrupskolen er en af kommunens to 2-sporede skoler, der ikke var påvirket af skolefusionerne i Skolens har fastholdt det høje faglige niveau, resultaterne ligger fortsat meget højt med kommunens højeste karaktergennemsnit i de samlede 9. klasseprøver. Resultaterne i udtræksfaget historie er skolens højeste med gennemsnitlige 9,4, men også basisfagene matematik - færdighedsregning, engelsk, mundtlig dansk og projektopgave ligger højt. Det kan undre, at enkelte fag fransk, geografi og engelsk udtræk ligger lavt på 6 og derunder. Resultatet i fysik/kemi, der var meget lavt sidste år, ligger flot med 7,2. Den socioøkonomiske reference for 13/14 er 0,2 og for perioden 11/12-13/14 er på +0,5*, hvor stjernen indikerer, der er tale om et signifikant resultat. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger altså stabilt over hvad elever med en tilsvarende baggrund har opnået. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger meget flot med kommunens højeste andel af eleverne i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed. Gruppen af læsere med usikker læseforståelse er tilsvarende den mindste med blot 3% af eleverne. 6 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

7 Skolen har ingen lærere uden læreruddannelse og den gennemsnitlige kompetencedækning i fagene er 76% ifølge Undervisningsministeriets udregning. Der er således et stykke til det politisk opstillede mål på 90%. Medarbejderfraværet er fortsat lavt og vidner om et godt arbejdsmiljø. Elevfraværet ligger på 5,3, lidt under det kommunale gennemsnit. Den samlede tilfredshed blandt forældrene er på flotte 4,0. Skolen har det antal klasser den kan rumme 2 spor fra klasse og har en pæn klassekvotient på 22,9. Det faldende børnetal betyder dog, at det har været nødvendigt at rykke distriktsgrænsen for at sikre, der er elevgrundlag til to børnehaveklasser. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør dog ikke på en skole som Endrupskolen med et stærkt elevgrundlag, være fag, hvor eleverne i 9. klasseprøverne scorer under 5. Kompetencedækningen bør øges til 90% og der bør arbejdes med at nedbringe elevfraværet, så det kommer under 5%. Der er faldende elevtal i Endrupskolens distrikt. Så selvom distriktsgrænserne i 2014 er blevet flyttet, så der vil være grundlag for at oprette to børnehaveklasser af en rimelig størrelse, er der en risiko for at klasserne ikke bliver helt fyldt op. Det er derfor vigtigt, at skolen fremstår med en klar og attraktiv profil for at tiltrække elever. Fredensborg Skole Fakta: Antal elever: 1001 Klassekvotient: 22,2 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 14,4 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: 6,1 (Kommunen samlet: 5,9%) Timetal: 7620 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 86 Andel uddannede lærere: 87,7% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): 82,7% (Kommunen samlet: 78,1%) Gennemførte timer efter planen: 84,6% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 51,2 (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 4,2% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,9 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag : 7,9 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Fransk (udtræk): 10,8, laveste: Samfundsfag (udtræk): 7,1 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: 0,5* procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: 0,4* procentpoint Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 95,1 (Kommunen samlet: 96,5%) Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 59% / god forståelse, langsom hastighed: 9% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 22% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 10% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 94,3% (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 3,9 (Kommunen samlet: 3,9) Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Fredensborg Skole var, at skolen fastholder sit høje faglige niveau. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 7,5%, så den kommer op på 90%, ligesom andelen af vikartimer, der varetages af lærere, skal op på mindst 50%. Derudover bør der være fokus på at nedbringe elevfraværet. Fredensborg Skole er, efter at den lille Karleboafdeling blev overført til skolen, kommunens største skole med lige omkring elever fordelt på 3 matrikler. Skolen kører med udskolingslinjer for klasse som led i et frikommuneforsøg. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 7

8 Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på 7,9 for 9. klasseprøverne. Resultaterne i udtræksfaget fransk er årets højeste med gennemsnitlige 10,8, men også udtræksfagene kristendom og geografi og basisfagene skriftlig og mundtlig dansk, engelsk og projektopgaven ligger højt over 8. Der er ikke nogle fag, hvor gennemsnitskarakteren ligger under 7,0. 95,1% af eleverne fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, en tak under det kommunale gennemsnit på 96,5%. Den socioøkonomiske reference for 13/14 er 0,5* og for perioden 11/12-13/14 er på +0,4*, hvor stjernen indikerer, der er tale om signifikante resultater. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger altså stabilt over hvad elever med en tilsvarende baggrund har opnået. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger godt med 59% af eleverne i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed. Gruppen af læsere med usikker læseforståelse er på 10% af eleverne, hvor det kommunale gennemsnit er 14%. 87,7% af skolens lærere er læreruddannede og den gennemsnitlige kompetencedækning i fagene er ret høj med 82,7% ifølge Undervisningsministeriets udregning, hvor det kommunale gennemsnit er 78,1%. Der er ikke så langt til det politisk opstillede mål på 90%. Elevfraværet ligger med 6,1% lidt over det kommunale gennemsnit er 5,9%. Forældrenes samlede tilfredshed ligger på 3,9, som også er gennemsnit for skolerne tilsammen. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør fortsat være fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Skolen skal have stort fokus på, at en større andel af afgangseleverne opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Elevfraværet bør kunne nedbringes, så det kommer under 5%. Humlebæk Skole Fakta: Antal elever: 679, heraf 38 i specialklasser Klassekvotient: 22,1 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 15,1 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: 4,0 (Kommunen samlet: 5,9%) Timetal: 7530 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 54 Andel uddannede lærere: 95,9% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): 92,3% (Kommunen samlet: 78,1%) Gennemførte timer efter planen: 88,7% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 10,1 (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 5,5% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,3 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag : 7,6 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Kristendom (udtræk): 9,3, laveste: Matematik problemregning og Mundtlig matematik: 6,3 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: -0,2 procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: -0,1 procentpoint Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 97,6 (Kommunen samlet: 96,5%) 9. klasseprøveresultater for tosprogede ikke-vestlig oprindelse: 5,9, danske elever: 7,8 Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 62% / god forståelse, langsom hastighed: 7% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 22% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 10% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 95,9 (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 3,8 (Kommunen samlet: 3,9) 8 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

9 Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Humlebæk Skole var, at skolen fastholder sit faglige fokus og niveau. Skolen bør øge andelen af vikartimer, der varetages af uddannede lærere fra 18% til de 50%, der er det politisk opstillede mål. Humlebæk Skole er en af de større skoler med ca. 680 elever på to matrikler. Elevtallet er dog faldende i Humlebæk, så der kun har været oprettet to børnehaveklasser på Humlebæk Skole de sidste to år. Skolen har fortsat et højt fagligt niveau med et gennemsnit på 7,6 for 9. klasseprøverne. Resultaterne i udtræksfaget kristendom er årets højeste med gennemsnitlige 9,3, men også udtræksfagene fransk, skriftlig engelsk og tysk og basisfagene mundtlig dansk, engelsk og projektopgaven ligger højt over 8. Matematik, problemregning og mundtlig matematik (udtræk) ligger lavest med 6,3. Den socioøkonomiske reference for 13/14 er -0,1 og for perioden 11/12-13/14 er på -0,2. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger under hvad elever med en tilsvarende baggrund har opnået. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger flot med 62% af eleverne i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed og gruppen af læsere med usikker læseforståelse er på 7% af eleverne, hvor det kommunale gennemsnit er 14%. 95,9% af skolens lærere er læreruddannelse og den gennemsnitlige kompetencedækning i fagene er kommunens højeste med flotte 92,3% og dermed over det politisk opstillede mål på 90%. Medarbejderfraværet er i den høje ende med 5,5%, mens elevfraværet på 4,0 ligger en del under det kommunale gennemsnit på 5,9. Forældrenes samlede tilfredshed ligger på 3,8 en smule under gennemsnittet for alle skolerne. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at få hævet den socioøkonomiske reference så den bliver positiv, dvs. at hæve det faglige niveau for både de dygtigste elever og de mere ressourcesvage. Der bør fortsat lægges stor vægt på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Andelen af vikartimer, der varetages af en uddannet lærer, skal bringes op til de politisk besluttede 50%. Medarbejderfraværet bør nedbringes, så det kommer under 5%. Kokkedal Skole Fakta: Antal elever: 747, heraf 58 i specialklasser Klassekvotient: 22,2 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 12,6 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: 6,3% (Kommunen samlet: 5,9%) Timetal: 7755 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 58 Andel uddannede lærere: 92,6% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): 65,1% (Kommunen samlet: 78,1%) Gennemførte timer efter planen: 91,4% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 46,3% (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 5,4% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,5 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag: 7,8 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Biologi (udtræk), Mundtlig dansk: 9,3, laveste: Dansk retstavning: 6,4 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: 0,9* procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: 0,6* procentpoint Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 9

10 Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 98,3% (Kommunen samlet: 96,5%) 9. klasseprøveresultater for tosprogede ikke-vestlig oprindelse: 6,8, danske elever: 8,2 Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 45% / god forståelse, langsom hastighed: 8% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 26% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 21% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 84,8% (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 3,7 (Kommunen samlet: 3,9) Administrationens vurdering og anbefaling Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Kokkedal Skole var, at skolen fastholder sit høje fokus på det faglige niveau, herunder indsatserne omkring læsning og faglig læsning og dansk som andetsprog og tilbud/udfordringer for de stærke elever. Skolen bør øge andelen af vikartimer der varetages af uddannede lærere fra 28,5% til de 50%, der er det politisk opstillede mål. Derudover skal skolen fortsat have stor opmærksomhed på at få nedbragt både elev- og medarbejderfraværet. Kokkedal Skole er en kommunens større skoler med ca. 750 elever, heraf 58 elever i specialklasserne. Skolen ligger på to matrikler, der dog ligger så tæt, at skolen opleves som en enhed. Resultaterne af 9. klasseprøverne i 13/14 ligger meget højt med et gennemsnit på 7,8, et meget flot spring fra sidste års 6,9. Resultaterne i mundtlig dansk og biologi i udtræk er årets højeste med gennemsnitlige 9,3, men også udtræksfaget historie, basisfaget fysik/kemi og projektopgaven ligger over 8. Dansk retstavning ligger lavest med 6,4. 98,3% af eleverne fik mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Altså over det kommunale gennemsnit på 96,5%. Også karaktererne for de tosprogede elever ligger fint med et gennemsnit på 6,8, hvor de danske elever får 8,2. Stadig en difference, men mindre end tidligere år. Den socioøkonomiske reference for 13/14 er 0,9* og for perioden 11/12-13/14 er på +0,6*, hvor stjernen indikerer, der er tale om signifikante resultater. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger altså flot og stabilt over hvad elever med en tilsvarende baggrund har opnået. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger med 45% af eleverne i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed og gruppen af læsere med usikker læseforståelse er på 21% af eleverne, hvor det kommunale gennemsnit er 14%. 92,6% af skolens lærere er læreruddannede og den gennemsnitlige kompetencedækning i fagene ligger ifølge Undervisningsministeriets opgørelse på 65,1% og dermed langt under politisk opstillede mål på 90%. Både medarbejderfravær og elevfravær ligger i den høje ende med et medarbejderfravær på 5,4% og et elevfravær på 6,3%. Forældrenes samlede tilfredshed ligger på 3,7 lidt under gennemsnittet for alle skolerne. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau, også i forhold til de tosprogede elever. Der bør fortsat være stort fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere, så gruppen af de svageste læsere bliver nedbragt. Der bør være fokus på at nedbringe elevfravær og medarbejderfravær, så de kommer under 5%. Endelig bør kompetencedækningen hæves til 90%. Langebjergskolen Fakta: Antal elever: 459 Klassekvotient: 23 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 14,2 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: - (Kommunen samlet: 5,9%) 10 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

11 Timetal: 7530 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 34 Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): - (Kommunen samlet: 78,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,2% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 61,5% (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 4,3% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,5 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag: 7,6 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Projektopgave: 8,7, laveste: Historie (udtræk): 4,7 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: 0,1 procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: -0,2 procentpoint Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 93,5% (Kommunen samlet: 96,5%) Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 58% / god forståelse, langsom hastighed: 7% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 28% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 7% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 88,6% (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 4,1 (Kommunen samlet: 3,9) Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen skal fastholde det gode faglige niveau, idet der fortsat skal være fokus på læseindsatsen. Desuden bør skolen fortsætte det gode arbejde med inklusion og videreudvikle skolens særlige profil og værdier. Langebjergskolen er en af kommunens to 2-sporede skoler, der ikke var påvirket af skolefusionerne i Det faglige niveau er fortsat højt med et karaktergennemsnit for 9. klasseprøverne på 7,6, som også er det kommunale gennemsnit. Resultaterne i projektopgaven er årets højeste med gennemsnitlige 8,7, men også basisfagene engelsk og fysik/kemi ligger højt. Udtræksfaget historie ligger lavest med 4,5. 93,5% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er under det kommunale gennemsnit på 96,5% Den socioøkonomiske reference for 13/14 er 0,1 og for perioden 11/12-13/14 er på -0,2. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger i den samlede periode under det elever med en tilsvarende baggrund har opnået, mens den i 13/14 ligger lige over. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger flot med 58% i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed, mens gruppen af læsere med usikker læseforståelse ligger på 7% af eleverne, hvor tallet er 14% for hele kommunen. Skolen har ingen lærere uden læreruddannelse. Flotte 93,2 timer blev gennemført efter planen og 61,5% af vikartimerne blev i 13/14 læst af læreruddannede vikarer og ligger altså pænt over det politiske mål om 50%-dækning. Fra Undervisningsministeriet er der ikke nogen opgørelse af skolens kompetencedækning. Det skyldes, at skolen ikke i fuld udstrækning har benyttet de administrative systemer, disse tal indberettes fra, så tallene ikke er blevet indberettet. Medarbejderfraværet på 4,3 er middel, men er steget noget fra sidste års 1,9%. Elevfraværet er ikke opgjort på grund af manglende indberetning til ministeriet. I skolens egen opgørelse ligger det på 5,1%. Den samlede tilfredshed blandt forældrene er på flotte 4,1, den bedste score blandt folkeskolerne. Skolen har det antal klasser den kan rumme 2 spor fra klasse og har en høj klassekvotient på 23. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder fokus på et højt fagligt niveau i alle fag med særligt blik for, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør fortsat være fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Skolen skal have stort fokus på, Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 11

12 at en større andel af afgangseleverne opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Skolen skal fremover sørge for, at tal til kvalitetsrapporten bliver rettidigt og fuldstændigt indberettet til ministeriet. Nivå Skole Fakta: Antal elever: 863 Klassekvotient: 23 (Kommunen samlet: 22,2) Lærer/elev-ratio: 12,0 (Kommunen samlet: 13,6) Elevfravær: 7,0% (Kommunen samlet: 5,9%) Timetal: 7560 (Kommunen samlet: 7657) Antal lærere: 69 Andel uddannede lærere: 94,4% (Kommunen samlet: 93,9%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende (Undervisningsministeriets tal): 75,8% (Kommunen samlet: 78,1%) Gennemførte timer efter planen: 90,5% (Kommunen samlet: 89,8%) Vikartimer med uddannet lærer: 45,1 (Kommunen samlet: 41,8%) Medarbejderfravær: 3,4% 9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,5 (Kommunen samlet: 7,6) 9. klasseprøver, alle fag: 7,6 (Kommunen samlet: 7,7), højeste: Fransk (udtræk): 9,4, laveste: Tysk (udtræk): 4,4 Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 13/14: 0,1 procentpoint Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 11/12-13/14: -0,2 procentpoint Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 96,9 (Kommunen samlet: 96,5%) 9. klasseprøveresultater for tosprogede ikke-vestlig oprindelse: 4,4, danske elever: 7,9 Læseresultater 5. klasse: god læseforståelse: 46% / god forståelse, langsom hastighed: 5% / nogenlunde forståelse, langsom hastighed: 18% / usikkerforståelse, langsom hastighed: 32% (Kommunen samlet: 56/7/23/14) I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2012): 90,2 (Kommunen samlet: 90,2%) Forældres samlede tilfredshed: 3,8 (Kommunen samlet: 3,9) Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fastholder fokus på det faglige niveau, herunder læsning og dansk som andetsprog. Skolen bør også fastholde særlige indsatser i forhold gruppen af tosprogede. Skolen bør hæve linjefagsdækningen med mindst 2,5%, så den kommer op på 90%. Desuden skal der fokuseres på at nedbringe elevfraværet. Nivå Skole er kommunens næststørste skole med ca. 860 elever fordelt på to matrikler. Skolen kører med udskolingslinjer for klasse som led i et frikommuneforsøg. Skolen har fortsat et højt fagligt niveau med et gennemsnit på 7,6 for 9. klasseprøverne. Resultaterne i udtræksfaget fransk er årets højeste med gennemsnitlige 9,4, men også udtræksfaget biologi, basisfaget engelsk og projektopgaven ligger over 8. Udtræksfaget tysk ligger lavest med 4,4. Gennemsnittet for de tosprogede med ikke vestlig baggrund til 9. klasseprøverne var i 13/14 4,4, hvor deres danske kammerater lå på 7,9. Den socioøkonomiske reference for 13/14 er 0,1 og for perioden 11/12-13/14 er på -0,2. Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne ligger i den samlede periode under det elever med en tilsvarende baggrund har opnået, mens den i 13/14 ligger lige over. Læseresultaterne for 5. klasserne i 13/14 ligger med 46% af eleverne i den bedste gruppe af læsere med sikker læseforståelse og jævn til hurtig læsehastighed og gruppen af læsere med usikker læseforståelse er på 32% af eleverne, hvor det kommunale gennemsnit er 14%. 94,4% af skolens lærere er læreruddannelse og den gennemsnitlige kompetencedækning i fagene er 75,8% og dermed et stykke fra politisk opstillede mål på 90%. Medarbejderfraværet ligger lavt på 3,4%, mens elevfraværet fortsat ligger højt på 7,0. 12 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

13 Forældrenes samlede tilfredshed ligger på 3,8, lige under gennemsnittet for alle skolerne. Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at fastholde en positiv socioøkonomisk reference, dvs. at have fokus på det faglige niveau for både de dygtigste elever og de mere ressourcesvage. Der skal sættes ind i forhold til elevernes læsning for at nedbringe antallet af elever i gruppen af de svageste læsere. Elevfraværet bør nedbringes til under 5% og kompetencedækningen bør øges, så den kommer op på 90%. Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg Fakta: Antal elever: 49 Elevfravær: 7,7 (Kommunen samlet: 5,9%) Medarbejderfravær: 6,2% Forældres samlede tilfredshed: 4,4 Administrationens vurdering og anbefaling På Ullerødskolen er der ikke så mange resultater, der kan bruges til at vurdere det faglige niveau. Der er hvert år nogle enkelte elever, der går til 9. klasseprøve i nogle fag. Ofte får de meget flotte karakterer. Skolen har et stærkt fokus på socialfag hvor eleverne undervises i hvordan de kan fungere bedst muligt med det handicap de har. Skolen har et godt ry i specialskolekredse, der vidner om, at dette arbejde virker for eleverne. Tilfredshedsmålingen fra september 2014 viser, at forældrene er meget tilfredse med skolen. Den samlede tilfredshed ligger på 4,4, kommunens højeste score. På spørgsmålene om skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer, skolens indsats for at få dit barn til at føle sig trygt og glad og skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, ligger forældrenes tilfredshed på hele 4,5. Ullerødskolen indgår kun delvist i denne rapport, da en stor del af de parametre der vurderes på, ikke er relevante for skolen. Opsamling på handlingsplaner Der har ikke været anledning til at opstille handleplaner for nogen af skolerne på baggrund af sidste kvalitetsrapport. På baggrund af en midtvejsevaluering af frikommuneforsøget Fleksible hold, har Børne- og Skoleudvalget imidlertid ønsket, at der blev udarbejdet en handleplan for Endrupskolens videreførelse af forsøget. Handleplanen er udarbejdet og sat i værk. Planen indeholder følgende indsatspunkter: 1. Forbedret forældreinddragelse 2. Styrkelse af kontaktlærerordningen, så elevernes tilfredshed øges 3. Videndeling med Humlebæk Skole omkring forsøget 4. Forbedre og udvikle forsøget på baggrund af midtvejsevalueringen og trivselsvurderingen 5. Gennemføre trivselsundersøgelse i skoleåret 14/15, hvor der specifikt spørges ind til elevinddragelse og motivation. Forsøget evalueres afsluttende i 1. kvartal Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 13

14 Skoleområdet i Fredensborg Kommune Skoleområdet i Fredensborg Kommune består af 7 skoler, 6 folkeskoler og en specialskole. Overordnet styres området af Center for Skoler og Dagtilbud, der står for det kommunale tilsyn og kvalitetsudvikling af skolerne, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Rapporten omhandler følgende skoler i de kommunens fire bysamfund: Fredensborg: Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk: Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå: Nivå Skole (NS) Kokkedal: Kokkedal Skole (KS), Ullerødskolen (UL) Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Skolen indgår i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Kommunens specialklasser er samlet på Endrupskolen og Kokkedal Skole, der hver har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Humlebæk Skole, hvor der er tre læseklasser. Kommunens to modtagehold ligger også på Humlebæk Skole. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes relevant. I Fredensborg Kommune har man fritidshjem og fritidsklubber, der er organiseret i områdeinstitutioner 0-14 år, hvorfor de ikke er beskrevet i rapporten. Sammenligner man Fredensborg Kommune med andre sammenlignelige kommuner fremgår det, at Fredensborg Kommunes skolevæsen har et lavt udgiftsniveau, mens præstationsniveauet er højt. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, opgør hvert år kommunernes forbrug på forskellige serviceområder i ECO nøgletal 1. Kommunerne inddeles i grupper af sammenligningskommuner, der har en række forhold til fælles og derfor kan sammenlignes 2. Udgiftsniveau pr. elev Budget 2014 Fredensborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Hovedstaden Landet Ifølge nøgletallene for budget 2014 ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau pr. elev i almenområdet under såvel sammenligningskommunerne, regionen og landsgennemsnittet. I Fredensborg Kommune var der i 13/14 ca skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år. 72,6% af disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 5,8% gik i folkeskoler i andre kommuner. 13,6% gik på de lokale privatskoler, dvs. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Humlebæk Lilleskole, Rungsted Private Realskole og Hørsholm Lilleskole, mens 3,3 % gik på andre skoler, herunder privatskoler, specialskoler og efterskoler elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i skoleåret 13/ via Din kommune Tal og Fakta. 2 Sammenligningsgruppen består af kommunerne: Køge, Fredensborg, Furesø, Halsnæs, Greve, Høje Taastrup, Gladsaxe, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre 3 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem TEA. 14 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

15 Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets 4 opgørelser var den samlede privatskolefrekvens for kommunen i 2013 på 20,1 og i 2014 på 20,0 5, mod 18,0/18,2 i hovedstadsområdet og 16,2/16,5 på landsplan. Af nabokommunerne overgås privatskolefrekvensen kun af Hørsholm, hvor den ligger på 21,8/21,9 og tangeres af Hillerød med 19,6/20,2. Der gik 4245 elever på kommunens 6 folkeskoler 5. september 2013, mens Ullerødskolen havde 49 elever, hvoraf de 18 var elever fra Fredensborg Kommune. Elevtal skoleåret 13/ /13 Antal elever i almenklasser Elever i specialskole Elever i special- og læseklasser Elever i modtagetilbud Elever i alt ES FS HS KS LS NS UL I alt Elever og klasser 11/12-13/14 ES FS HS KS LS NS I alt Elever i almenklasser 13/14 Elever i almenklasser 12/13 Elever i almenklasser 11/12 Klassekvotient almenkl. 13/14 Klassekvotient almenkl. 12/13 Klassekvotient almenkl. 11/ ES FS HS KS LS NS I alt 22,9 22,2 22,1 22,2 23,0 21,6 22,2 7 25,8 23,0 22,3 22,5 23,4 19,9 22,3 23,3 22,2 20,5 21,3 23,1 19,7 21,3 Som det fremgår, er det samlede elevtal på skolerne faldet noget over de seneste år. Faldet fra skoleåret 12/13 til skoleåret 13/14 er dog beskedent. Klassekvotienten i almenklasser for hele kommunen ligger på gennemsnitlig 22,2, blot 0,1% lavere end året før. Nivå Skoles klassekvotient er steget fra 19,9 i 12/13 til 21,6 i 13/14. Denne stigning skyldes dels, at Karleboafdelingen med meget små klasser er overgået til Fredensborg Skole og dels, at man har foretaget klassesammenlægninger for at udnytte ressourcerne bedst muligt. 4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 5 På opgøres privatskolefrekvensen for et kalenderår som et gennemsnit af de to skoleår. 6 Elevtallene for skoleåret 13/14 er hentet fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket elevtal den 5. september. Tidligere år er elevtallene trukket 1. marts i det pågældende skoleår. Klassekvotienten er egen udregning på baggrund af elevtal og antal klasser i almenklasserne. 7 Klassekvotienten for de 6 folkeskoler er ifølge ECO-nøgletal for på 22,1 (kilde: Når den kan variere i forskellige opgørelser er det fordi den måles på forskellige tidspunkter, så elevtal og antallet af klasser og dermed klassekvotienten kan ændre sig. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 15

16 Undervisning og pædagogisk personale Lærer/elev-ratio ES FS HS KS LS NS I alt Lærer/elev-ratio 13/ ,5 14,4 15,1 12,6 14,2 12,0 13,6 Lærer/elev-ratio 12/13 15,2 14,8 12,1 13,1 15,0 11,7 13,3 Lærer/elev-ratio 15,0 14,2 12,0 13,3 15,0 13,4 13,6 11/12 *Undervisningsandel er her opgjort i nettotal, altså fraregnet søgne-/helligdage. Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunens skoler ligger i 13/14 på 13,6, en lille stigning fra 13,3 i 12/13. Forskellene i lærer/elev-ratioen afspejler dels i hver høj grad skolerne har kunnet sammenlægge mindre klasser og dels, at skoler, der får ekstra ressourcer pga. den socioøkonomiske fordeling, har lidt flere lærerressourcer. Pædagogisk personale i almenklasser Antal lærere 13/14 Antal lærere 12/13 Antal lærere 11/12 Lærerårsværk 13/14 Lærerårsværk 12/13 Lærerårsværk 11/12 Lærere uden læreruddannelse 13/14 Lærere uden læreruddannelse 12/13 Lærere uden læreruddannelse 11/12 % uddannede lærere 13/14 (årsværk) % uddannede lærere 12/13 (årsværk) % uddannede lærere 11/12 (årsværk) ES FS HS KS LS NS I alt snit ES FS HS KS LS NS Gn. 32,3 69,8 42,8 53,8 31,9 69,9 snit 300,5 32,2 58,9 53,4 57,0 30,7 81,2 313,4 31,1 59,1 53,0 53,0 30,7 76,3 303,3 ES FS HS KS LS NS Gn. snit ES FS HS KS LS NS Gn. snit ,7 95,9 92, ,4 93, ,4 94, ,3 93, ,1 94,9 94, ,5 92,9 Antallet af lærerårsværk er faldet en hel del fra 12/13 til 13/14. Faldet kan skyldes reduktion i skolernes rammetildeling pga. faldende elevtal og politisk prioritering. 8 Lærer/elev-ratioen, altså hvor mange elever, der er pr. lærer, er udregnet på baggrund af egne tal fra skolernes opgivelser. Tallet er beregnet på baggrund af antal lærerårsværk og samtlige elever, også børnehaveklasseeleverne. 16 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

17 Ikke lærer-uddannede Har anden relevant videregående uddannelse (fx cand. mag.) I gang med merituddannelse/- læreruddannelse Pædagog/socialpædagog Har kun vikartimer Andet 09/10 10/11 11/12 12/13 13/ Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er faldet med en enkelt siden 12/13, hvilket giver en andel af læreruddannede lærerårsværk på 93,9. Af de lærere, der ikke har en læreruddannelse, har 14 en anden relevant videregående uddannelse og 5 er i gang med en læreruddannelse. De 6 resterende har udelukkende vikartimer. Gennemførte timer ES FS HS KS LS NS Gn. Gennemførte lektioner 13/14 99,9 99,9 99,8 100,0 99,9 100,0 snit 99,9 Gennemførte lektioner 12/13* 99,8 99,7 99,9 99,8 99,7 100,0 99,8 Gennemførte lektioner 11/12 100,0 99,7 99,9 99,9 99,9 99,9 99,9 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Lektioner læst efter planen 13/14 91,6 84,6 88,7 91,4 93,2 90,5 89,8 Lektioner læst efter planen 12/13 92,7 89,1 90,2 93,6 92,7 92,4 91,6 Lektioner læst efter planen 11/12 91,1 90,7 88,2 93,6 94,6 93,6 91,9 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Lektioner med vikar 13/14 8,4 15,3 11,1 8,6 6,7 9,5 10,1 Lektioner med vikar 12/13 5,0 9,8 8,7 5,8 6,3 7,0 7,2 Lektioner med vikar 11/12 8,9 9,0 11,8 6,3 5,3 6,3 8,0 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Vikartimer med uddannet lærer 13/14 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8 Vikartimer med uddannet lærer 12/13 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 Vikartimer med uddannet lærer 11/12 49,3 52,8 40,5 45,9 54,1 45,9 47,2 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Aflyste timer 13/14 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,1 Aflyste timer 12/13 0,1 0,3 0,1 0,2 0,3 0,0 0,1 Aflyste timer 11/12 0,0 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 *Fratrukket aflysninger i forbindelse med lockout. Skoleåret 12/13 af opgjort for hele året minus april, der svarer nogenlunde til varigheden af lockout en. Som det fremgår af opgørelsen ovenfor, gennemførtes 99,9% af undervisningen i 13/14, dvs. at kun 0,1% af timerne blev aflyst. 89,8% af timerne blev gennemført efter planen, dvs. at 10,1% blev gennemført med vikar. I 41,8% af vikartimerne blev undervisningen varetaget af en uddannet lærer. Der er dog stor Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 17

18 forskel på skolerne, hvor det på Humlebæk Skole var 10,1%, der blev varetaget af en uddannet lærer, var det 77,6% på Endrupskolen. Tallene kan være noget misvisende, da vikardækningen på nogle skoler i høj grad varetages af årgangsteamets lærere og således ikke kommer til at figurere som vikartimer. Langebjergskolen og Fredensborg Skole lever op til den politiske målsætning om, at mindst 50% af vikartimerne skal læses af en uddannet lærer. 18 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

19 Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål I Fredensborg Kommune danner Børne- og Ungepolitikken den overordnede ramme for skolernes virke, og der er vedtaget en skoleudviklingsstrategi, der mere konkret sætter retning for skolerne udvikling. Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Disse mål følges der særskilt op på i kvalitetsrapporten, men fremover vil målene være indarbejdet i den nye folkeskolereform, da de ligger meget tæt op af disse: Alle skoler vil fremover have samme timetal og der er angivet et minimumstimetal for alle fag, som skolerne skal leve op til. Det er Regeringens mål, at alle skoler skal have 90% kompetencedækning fra 2015 og 100% fra Kompetencedækningen vil der også fremover blive fulgt op på i kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 19

20 I den nye lovgivning understreges det, at fagtimer vikardækkes af folkeskolelærere (eller pædagoger i klasse). Hvis der vikardækkes med personale uden læreruddannelse (og pædagoguddannelse klasse), skal der være en køreplan for afvikling af undervisningen, som vikaren kan følge, for at timen kan tælle med i summen af afviklede timer. Målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammenfaldende med det nationale mål, der skal følges op på i kvalitetsrapporten. Endelig er der opstillet et mål om at skolerne skal have en kvalitet, så flere elever vælger dem. Dette mål falder i nogen grad sammen med det nationale mål om at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I skrivende stund er der ingen national opfølgning på dette punkt, men i Fredensborg Kommune vil der blive fulgt op privatskolefrekvens og forældrenes tilfredshed med folkeskolen. Andre mål i Fredensborg Kommune På læseområdet har man i Fredensborg Kommune i en årrække fulgt elevernes niveau og udvikling særligt nøje ved hvert år at gennemføre læsetest i alle skoler på fastsatte klassetrin. I øjeblikket arbejder skolerne på at opbygge et lignende system af testning i matematik. Dette arbejde videreføres, idet det løbende vurderes hvilke målinger, der bedst understøtter formålet. Det tredje nationale mål for skolerne går på elevernes trivsel og tilliden til skolerne, der skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Skolereformens faglige løft skal medvirke til at styrke den enkelte skoles faglige profil og dermed respekten omkring skole og læring. Elevernes trivsel bliver fremover målt ved en trivselsmåling, der gennemføres hvert år som en spørgeskemaundersøgelse til eleverne. Undersøgelsen bliver første gang gennemført i 1. kvartal 2015, og kan altså ikke nå at komme med i denne kvalitetsrapport. For at stille skarpt på tilliden til skolerne har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsmåling blandt forældrene i skolen. Fredensborg Kommune benytter KL s Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, der er udviklet til at understøtte brugertilfredshedsundersøgelser på en række store velfærdsområder. Den første undersøgelse er gennemført i efteråret 2014 og resultaterne indgår i denne kvalitetsrapport. 20 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

21 Nationalt mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Det første mål for folkeskolen efter den nye reform er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Med denne formulering slås det fast, at alle elever skal udfordres på det niveau de er, så de får udnyttet deres fulde potentiale. Det understreges også, at målet er en faglig progression hos alle elever, således at der er fokus på en positiv udvikling i forhold til elevens udgangspunkt. Målet understreger behovet for at arbejde læringsmålsstyret og opstille og følge op på mål for den enkelte elev. De nationale test Man bruger resultaterne af de nationale test til at afgøre, om skolerne har nået det nationale mål om, at alle elever, skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Mellem 97% og 99% af eleverne har gennemført de nationale test i 13/14. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde i forhold til resultaterne af de nationale test. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 9 For at vurdere, hvor stor en andel af eleverne, der er gode til at læse og regne, tager man antallet af elever i kategorierne fremragende præstation, rigtig god præstation og god præstation. Mindst 80% af eleverne skal ligge indenfor disse kategorier for at leve op til målet. I Fredensborg Kommune er der i skoleåret 13/14 hhv. 83%, 81%, 80% og 81% på de forskellige klassetrin der testes, der har gode resultater i dansk, læsning. På alle trin en stigning i forhold til tidligere år og et stykke over landsgennemsnittet. Eleverne i kommunens skoler lever altså op til målet i dansk læsning. 9 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 21

22 Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Fredensborg I matematik er der også tale om en stigning i forhold til tidligere år, men her ligger niveauet på hhv. 73% og 71% for de klassetrin, der bliver testet. Der er altså et stykke til at nå målet om at mindst 80% skal være gode til at matematik. Fredensborg Kommunes resultater ligger dog over landsgennemsnittet. Andel elever med gode resultater i matematik, Fredensborg Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Målet om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, betyder også at de dygtigste elever skal udvikle sig fagligt. Her er opstillet et særligt mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Målet vurderes på baggrund af 22 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

23 resultaterne i de nationale test, hvor det opgøres, hvor mange elever der har opnået fremragende præstation i testen. I dansk læsning var der i 13/14 hhv. 13%, 11%, 7% og 11% i kategorien af de allerdygtigste elever. Der er tale om et fald i forhold til 11/12 og 12/13, hvor der var nogle meget flotte resultater. I 13/14 ligger Fredensborg Kommunes resultater over landsgennemsnittet i 2. og 4. klasse, mens det ligger under i 6. og 8. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Fredensborg I matematik var der i 13/14 5% i 3. klasse og 6% i 6. klasse i kategorien af de allerdygtigste elever. Også her er der tale om et fald i forhold til 12/13 og i 6. klasse ligger Fredensborg Kommunes resultat et stykke under landsgennemsnittet. Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Fredensborg Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 23

24 Nationalt mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det andet mål i reformen handler om, at alle elever uanset deres sociale baggrund, skal udvikle sig så de bliver så dygtige som de kan. Det er altså betydningen af det man populært kalder den negative social arv, der skal nedbringes. Den socioøkonomiske reference Med den socioøkonomiske reference har man gjort det muligt, at vurdere elevernes resultater i lyset af, hvordan man kunne forvente, at elever med samme baggrund som de målte elever, ville klare sig. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Det er forskellen mellem de to tal, der viser om eleverne har præsteret bedre eller dårligere end en tilsvarende elevgruppe. Den socioøkonomiske reference er her brugt i forhold til karaktererne for 9. klasseprøverne. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Fredensborg Skole Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Endrupskolen 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5 8,3 7,9 0,4 Fredensborg 7,9 7,4 0,5* 8,1 7,6 0,5 7,3 7,2 0,1 Skole Humlebæk Skole 7,4 7,6-0,2 7,3 7,3 0,0 7,9 7,7 0,2 Kokkedal Skole 7,6 6,7 0,9* 6,7 6,6 0,1 7,0 6,5 0,5 Forskel Langebjergskolen 7,5 7,4 0,1 7,5 7,6-0,1 6,9 7,4-0,5 Nivå Skole 7,5 7,4 0,1 6,9 7,2-0,3 6,9 7,0-0,1 Socioøk. reference Beregningen af den socioøkonomiske reference viser, at forskellen i skoleåret 13/14 var positiv for de fem af kommunens skoler, hvor både Kokkedal Skole og Fredensborg Skole har en statistisk signifikant 10 forskel på hhv. 0,9 og 0,5 karakterpoint. Ser man på hele perioden 11/12-13/14 har skolerne overvejende en positiv forskel mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference, dvs. at eleverne har præsteret bedre end eleverne på landsplan med samme socioøkonomiske sammensætning. Endrupskolen, Fredensborg Skole og Kokkedal Skole har kun positive eller neutrale resultater. For de skoler, der har en negativ forskel, kan man se, at det ikke er en gennemgående tendens. Der er ingen skoler med negativ reference alle årene. 10 Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 24 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

25 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Fredensborg Skole Karaktergennemsnit Skoleår 2011/ /2014 Socioøk. reference Forskel Endrupskolen 8,3 7,8 0,5* Fredensborg Skole 7,8 7,4 0,4* Humlebæk Skole 7,5 7,6-0,1 Kokkedal Skole 7,1 6,5 0,6* Langebjergskolen 7,3 7,5-0,2 Nivå Skole 7,1 7,3-0,2 Tabellen ovenfor viser et gennemsnit af årene 11/12, 12/13 og 13/14. Her har 3 skoler en signifikant positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference, mens 3 skoler har en mindre negativ forskel. Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne Skolerne har i flere år opgjort karakterniveauet for elever med dansk baggrund, elever med vestlig baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund. Resultaterne for elever med vestlig baggrund er ikke medtaget, da det er baseret på et meget lavt antal elever. Karaktererne i tabellerne her er udelukkende baseret på de bundne prøvefag og projektopgaven, derfor ser tallene lidt anderledes ud, end når også udtræksfag regnes med. Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund* Elever med Alle elever Elever med dansk baggrund ikke-vestlig** baggrund Andel tosprogede elever på skolerne ,9 7,7 6,2 7, ,6 7,8 5,7 12, ,2 7,6 5,7 15, ,2 7,5 5,0 16, ,3 7,6 5,8 13,0 * Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk i de bundne prøvefag (dansk mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning, matematik færdighedsregning og problemregning, mundtlig engelsk og fysik/kemi). ** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken). Det fremgår, at gruppen af elever med ikke-vestlig baggrund i skoleåret 13/14 har opnået et samlet gennemsnit på 6,2, 0,5% højere end årene før. Gruppen af elever med dansk modersmål er ikke steget siden sidste år, så differencen mellem de to grupper er reduceret. Andelen af tosprogede elever på skolerne er det laveste i den tid, der er opgjort til kvalitetsrapporten. Det er sandsynligt, at der kan være en sammenhæng mellem andelen af tosprogede og de tosprogedes resultater, idet kammeratskabseffekten det at eleverne bliver positivt fagligt præget af deres klassekammerater, er stærkere. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 25

26 Fag 11/12 12/13 13/14 Dansk mo- mål mål mål Dansk læsning 7,3 5,6 1,6 7,5 5,1 2,4 7,9 6,3 1,6 Dansk retskrivning 7,4 5,3 2,1 7,3 4,4 2,9 7,5 5,9 1,6 Ikke- Dansk vest- ligt Difference* mo- ders- Ikke- ders- Dansk vest- ligt Difference* mo- ders- Ikke- Dansk skriftlig 7,1 5,4 1,7 7,4 5,1 2,3 7,7 5,8 1,9 Dansk mundtlig 8,3 6,8 1,5 8,5 7,2 1,3 8,7 6,8 1,9 Matematik færdigheder 7,7 5,5 2,2 8,3 5,5 2,8 7,7 6,0 1,7 Matematisk problemløsning 7,1 4,8 2,3 7,3 4,2 3,1 7,1 5,4 1,7 Engelsk 8,6 6,6 2,0 8,3 6,6 1,7 8,5 6,9 1,6 mundtlig Fysik/kemi 6,8 5,7 1,1 7,3 6,1 1,2 7,7 5,8 1,9 Projektopgaven 7,6 5,6 2,0 8,7 7,3 1,4 8,6 7,0 1,6 * Den numeriske forskel mellem de to karakterer vest- ligt Difference* Kigger man på resultaterne indenfor de forskellige fag er der en stigning for de tosprogede i læsning, retskrivning og skriftlig dansk, de to matematikprøver og i engelsk. I mundtlig dansk, fysik/kemi og projektopgaven har gruppen af tosprogede scoret lavere end sidste år. For de danske elever er der en mindre stigning i alle fag undtagen matematik. Differencen mellem de to grupper er blevet mere ensartet, idet det går fra 1,6-1,9. Som det fremgår af tabellen nedenfor er differencen på 1,4-3,5 karakterpoint mellem gruppen af elever med dansk som modersmål og gruppen af elever med ikke-vestlig baggrund. På Kokkedal Skole er differencen mindst med 1,4, noget mindre end sidste år. Til gengæld er differencen større på både Nivå Skole (3,5) og Humlebæk Skole (1,9). Resultat af afgangsprøverne for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund HS KS NS Dansk Ikkevestlig Dansk Ikke-vestlig Dansk Ikke-vestlig ,8 5,9 8,2 6,8 7,9 4, ,8 6,5 7,4 5,3 7,4 6, ,9 7,9 7,6 5,2 7,3 4,2 *Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 5 tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er gået til afgangsprøve. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For at vurdere om skolerne har nået målet om at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund reduceres år for år, opgør man andelen af elever med testresultater i kategorierne mangelfuld præstation og ikke tilstrækkelig præstation i de to fag. I Fredensborg Kommunen er andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning hhv. 6%, 6%, 8% og 7% i årene 11/12-13/14 for de forskellige klassetrin, der testes. Andelen er reduceret i 4., 6. og 8. klasse i forhold til året før. På 4. klassetrin er der tale om en væsentlig 26 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

27 reduktion. Tallet er steget 1% i 2. klasse. Bortset fra testen i 4. klasse i 12/13, ligger alle resultater i Fredensborg Kommune under og de fleste steder væsentligt under - landsgennemsnittet. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Fredensborg I matematik ligger andelen af elever med dårlige resultater også et pænt stykke under landsgennemsnittet. På 3. klassetrin er det faldet siden 12/13, mens det er status quo på 6. klassetrin. Andel elever med dårlige resultater i matematik, Fredensborg Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 27

28 Nationalt mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Elevernes trivsel har stor indflydelse på deres motivation og udbytte af undervisningen, derfor er trivsel en afgørende faktor for at eleverne bliver så dygtige som de kan. Det er besluttet, at der skal gennemføres en national trivselsmåling i 1. kvartal Resultaterne fra denne måling kan altså ikke nå at komme med i denne kvalitetsrapport. Elevfravær I en analyse af fravær i folkeskolen foretaget af Undervisningsministeriet 11 fremgår det, at der er en sammenhæng mellem elevernes fravær i 9. klasse og deres karakterer ved 9. klasseprøverne og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Elevernes fravær kan altså være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang og har succes med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem tilladt og ulovligt fravær, hvor tilladt fravær er fravær, forældrene er vidende om og skolen er adviseret om/har givet tilladelse til. Dette fravær skyldes især, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. Elevfravær i procent ES FS HS KS LS NS UL Gn.snit Landet Samlet fravær 13/14 5,3 6,1 4,0 6,3 * 7,0 7,7 5,9 5,3 Samlet fravær 12/13 5,2 6,6 4,4 6,5 5,3 7,8 8,2 6,2 5,7 ES FS HS KS LS NS UL I alt Tilladt fravær 13/14 1,3 1,6 1,2 1,6 * 1,7 2,7 1,5 1,5 Tilladt fravær 12/13 1,4 1,6 1,3 1,6 1,4 1,9 3,0 1,6 1,5 ES FS HS KS LS NS UL I alt sygefravær 13/14 3,6 3,9 2,6 4,4 * 4,9 4,9 4,0 3,0 Sygefravær 12/13 3,5 4,6 2,7 0,2 3,3 5,5 4,5 4,3 3,4 ES FS HS KS LS NS UL I alt Ulovligt fravær 13/14* 0,4 0,6 0,2 0,2 * 0,3 0,1 0,4 0,9 Ulovligt fravær 12/13 0,3 0,4 0,4 0,2 0,6 0,4 0,7 0,4 0,8 *Der mangler tal for Langebjergskolen for skoleåret 13/14 pga. manglende indberetning fra skolens side. 11 Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen, 8/ Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

29 I Fredensborg Kommune ligger elevernes gennemsnitlige fravær i skolerne for skoleåret 13/14 på 5,9%, noget lavere end i 12/13 hvor gennemsnittet var 6,2. Det svarer til knap 12 fraværsdage på et skoleår for samtlige elever. Fraværet spænder fra 4,0 på Humlebæk Skole til 7,7 på Ullerødskolen. På Endrupskolen ses en lille stigning i forhold til sidste år, men ellers er elevfraværet faldet på alle skoler. Tilladt fravær, f.eks. på grund af ferie, ligger på 1,5% af det samlede timetal både i Fredensborg Kommune og i hele landet. Sidste år var tallet 1,6% i Fredensborg Kommune. Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær, forældrene ikke ved noget om. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skoler. Skolerne skal dog være meget opmærksomme på dette fravær, da det typisk er fordelt på et mindre antal elever, der kan have et større antal fraværsdage. I Undervisningsministeriets analyse fremgår det, at det gennemsnitlige elevfravær på grund af sygdom og det ulovlige fravær er højere for de ældste klassetrin end for de yngre. Det er stort set ens for piger og drenge. Til gengæld kan det konstateres, at elevfravær har sammenhæng med social og uddannelsesmæssig baggrund. Tilliden til folkeskolen skal styrkes En af måderne man kan måle tilliden til folkeskolen på, er ved at undersøge forældrenes oplevelse af skolen. Fredensborg Kommune gennemførte i september-november en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle forældre til elever i kommunens skoler. KL s koncept for Sammenlignelige Brugertilfredshedsundersøgelser blev benyttet, hvilket betyder, at undersøgelsesresultater bliver offentliggjort på Det giver mulighed for at benchmarke kommune og skoler med andre kommuner og skoler, der benytter konceptet. Der er dog i november 2014 blot to andre kommuner på Sjælland, hvis data er offentliggjort på tilfredshedsportalen.dk. I undersøgelsen blev det besluttet at benytte de spørgsmål, der er udarbejdet af KL i samarbejde med kommunerne. Spørgsmålene fremgår af tabellen nedenfor, hvor der er angivet resultater for skolerne. Møllevejens Skole (MS), der er et tilbud for skoletrætte unge under ungdomsskolelovgivningen, indgår også i denne måling. Forældrene har skullet svare på, hvor tilfredse de er i forhold til de forskellige udsagn. Nedenfor er svarene opgjort med en talværdi, der viser tilfredsheden på en skala fra 1-5. Farvemarkeringerne viser tilfredsheden efter følgende opdeling: Rød = 1-2,9 = meget utilfreds Orange = 3,0-3,4 = utilfreds Gul = 3,5-3,9 = hverken/eller Lys grøn = 4,0-4,4 = tilfreds Mørk grøn = 4,5-5,0 = meget tilfreds Der er en pæn svarprocent på 67%. På spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole er den gennemsnitlige tilfredshed 3,9, lige på grænsen mellem kategorierne hverken/eller og tilfreds. Det gælder for alle de samlede gennemsnit, at de ligger i den øvre del af den gule midterkategori. Forældrene er altså nogenlunde tilfredse med kommunens skoler. Ullerødskolen og Møllevejens Skole har en meget flot forældretilfredshed, forældrene svarer, at de er tilfredse og meget tilfredse med næsten alle områder og begge tilbud har får 4,4 i den samlede tilfredshed. De to tilbud er mindre tilbud med små klasser/hold, tæt opfølgning på den enkelte elev og tæt dialog med familierne. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 29

30 For de 6 folkeskoler ligger tilfredsheden hos forældrene fra 3,7-4,1, og to skoler Endrupskolen og Langebjergskolen lander i den grønne kategori tilfreds, mens de øvrige ligger den øvre del af den gule kategori. De steder, hvor der er størst tilfredshed med skolerne er Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer, Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig trygt og glad og Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer. Det sidste vidner om, at den store indsats skolerne og Skolen i Virkeligheden har gjort de sidste år i forhold til udeskole og etablering af partnerskaber med eksterne parter, har båret frugt. Det tegner også godt i forhold til den del af skolereformen, der handler om den åbne skole. Tilfredsheden med Dit barns faglige udbytte af undervisningen ligger også ret pænt højt på alle skolerne. Forældretilfredshed sep.-okt ES FS HS KS LS MS NS UL I alt Svar Antal Svarprocent 75% 69% 63% 60% 69% 42% 67% 73% 67% Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole Dit barns faglige udbytte af undervisningen 4,0 3,9 3,8 3,7 4,1 4,4 3,8 4,4 3,9 4,0 3,8 3,8 3,8 3,9 4,3 3,9 4,0 3,9 Undervisningsmaterialets kvalitet 3,9 3,8 3,9 3,5 3,6 3,9 3,8 3,7 3,8 Skolens indsats for at udfordre dit barn Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig trygt og glad Skolens indsats for at begrænse mobning Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Lærernes indsats for, at alle børn i klassen får udbytte af undervisningen Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 3,7 3,7 3,7 3,5 3,9 4,1 3,7 4,2 3,7 3,7 3,7 3,9 3,6 3,9 4,4 3,8 4,3 3,8 4,0 3,8 4,1 3,7 4,0 4,3 3,8 4,5 3,9 3,9 3,8 4,0 3,7 4,0 4,3 3,8 4,5 3,9 3,7 3,6 3,8 3,5 3,8 4,1 3,6 4,4 3,7 3,9 4,0 4,1 3,7 4,2 4,4 3,7 4,5 3,9 3,7 3,5 3,7 3,5 3,9 3,8 3,9 4,3 3,7 3,8 3,7 3,9 3,7 3,9 3,9 3,9 4,2 3,8 3,6 3,5 3,6 3,4 3,7 4,0 3,7 4,3 3,6 3,6 3,5 3,6 3,4 3,7 4,0 3,6 4,4 3,6 3,9 3,8 3,9 3,8 4,0 4,4 4,0 4,3 3,9 Skolens ledelse 3,4 3,6 3,7 3,4 3,8 4,3 3,5 4,3 3,6 Skolens fysiske rammer indendørs 3,7 4,0 3,4 3,5 3,9 4,3 3,4 3,5 3,7 Skolens udendørsområder 4,0 4,0 3,2 3,6 4,5 3,8 3,2 3,8 3,7 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Hvor tilfreds er du samlet set med madordningen 3,9 3,4 3,6 4,2 4,4 3,4 3,6 4,0 3,7 2,6 4,0 3,9 4,0 3,6 3,5 3,9 4,4 3,9 30 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

31 På nogle skoler er der mindre tilfredshed med de fysiske rammer, altså indendørs og udendørs arealer samt trafiksikkerheden. Madordningen får en rød markering på Endrupskolen, hvilket ifølge skolens ledelse skyldes, at deres kiosk, har været lukket hele foråret, da den leverandør de havde, opsagde aftalen grundet manglende salg. Fra september 2014 har skolen indgået en aftale med Børnehusene Endrup om at levere en madpose med sandwich, frugt og grønt. Flere skoler har indgået aftaler med Børnehusenes køkkener om levering af mad til skolerne. Traditionelt er kantiner/madsalg en udfordring for skolerne, da evt. midler til dette skal gå fra den normale tildeling til undervisning og undervisningsmidler. Derudover peger undersøgelsen på, at forældrene ikke er helt så tilfredse med skolens ledelse, lærernes indsats for, at alle børn i klassen får udbytte af undervisningen og lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov. Det kunne være interessant at vide, hvad det er der gør, at forældrenes tilfredshed med ledelserne ikke er så høj. Er det et spørgsmål om synlighed/ikke synlighed eller beror det på, at mødet med ledelsen ofte er knyttet til vanskelige samtaler og konfliktstof. Måske man i en næste undersøgelse skulle give mulighed for at kommentere på dette punkt. De spørgsmål, der går på lærerens indsats i klassen omkring alle elevers udbytte af undervisningen, er noget er det der står centralt i skolereformen, og som skolerne kommer til at arbejde rigtigt meget med de kommende år. Undersøgelsen, der er blevet gennemført i efteråret 2014, vil komme til at udgøre en baseline, altså den måling man tager udgangspunkt i når man vil vurdere skolernes progression i forhold til forældretilfredshed. Privatskoleandel Nedenfor er en oversigt over, hvor stor en andel af elever i skolens distrikt, der vælger privatskole. Den samlede privatskolefrekvens er lidt lavere med dette udtræk fra kommunens elevadministrationssystem end med udtrækket fra Indenrigsministeriets nøgletal, hvor det er 20,0% i skoleåret Tallet fra noegletal.dk er et snit fra hele skoleåret og indeholder også elever, der søger private efterskoler samt elever i 10. klasse. Andel elever fra skoledistriktet, der har valgt privatskole ES FS HS KS LS NS Samlet 13/14 8,7 14,5 19,4 34,1 13,9 14,1 19,6 12/13 8,3 15,9 19,0 33,3 12,5 12,9 19,6 11/12 9,5 16,6 18,3 34,0 13,7 13,1 19,3 10/11 10,1 17,4 15,0 35,9 13,0 14,3 18,9 *Tallene er trukket af kommunens elevadministrationssystem den 1. maj hvert skoleår. Som det fremgår, er privatskolefrekvensen meget forskellig i de forskellige skoledistrikter. Det skyldes, at der i nogle områder er tradition for at vælge privatskole, f.eks. i Kokkedal, hvor en ret stor del af distriktets elever traditionelt vælger Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NGG. I denne sammenhæng hvor vi ser på privatskoleandelen som indikator for om forældrene vælger den lokale skole er det udviklingen i søgningen til privatskole, der er interessant. Her ser vi et fald i Fredensborg Skoles distrikt på 1,4 procentpoint og en stigning i de øvrige distrikter på mellem 0,4 og 1,4 procentpoint. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 31

32 Man kan se at privatskolefrekvensen i Fredensborg toppede i skoleåret 10/11, hvor der var hhv. 10,1% og 17,4% i de to skoledistrikter, der valgte en privatskole. Januar 2012 stod den nye skole ved Vilhelmsro færdig, og man kan forestille sig, at det har haft betydning for forældrenes positive tilvalg af de kommunale skoler i området. Omvendt ser det ud til der er en stigning i valget af privatskole i Humlebæk Skoles distrikt, mens privatskolefrekvensen på de øvrige skoler ligger mere stabilt i den valgte 5-års periode. Samlet er andelen for alle skoler den samme 1. maj 2014 som året før. 32 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

33 Nationalt mål: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I de foregående afsnit i rapporten er samlet data til evaluering af de tre overordnede mål i reformen. Men i reformaftalen ligger også en målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, hvilket kan aflæses af de afsluttende 9. klasseprøver. Resultat af 9. klasseprøverne Ved 9. klasseprøverne i foråret 2014 var eleverne til prøve i: Dansk: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Matematik: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Mundtlig engelsk Fysk/kemi Disse fag udgør tilsammen de bundne prøvefag. Derudover aflægges der prøve i ét humanistisk og ét naturvidenskabeligt udtræksfag: Et humanistisk udtræksfag (skriftlig engelsk, mundtlig fransk/tysk, skriftlig fransk/tysk, kristendom, historie, samfundsfag) Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi, mundtlig matematik) De forskellige klasser på en skole skal typisk op i forskellige udtræksfag. Resultat af projektopgaven indgår desuden på prøvebeviset. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg 12 Som det fremgår af grafen, ligger gennemsnittet for skolerne i Fredensborg Kommune i skoleåret 13/14 på 7,6, en stigning fra 7,4 i 2013 og 7, Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 6,7. 12 Tallene er for almenklasser i de 6 folkeskoler. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 33

34 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Ovenfor ses karakterer i de 4 fag der udgør de bundne prøvefag, her er de forskellige prøver i hhv. dansk og matematik lagt sammen til en karakter. Engelsk ligger som bedste fag med gennemsnitlige 8,3, mens matematik ligger lavest med 7,2. Den samme forskel gør sig gældende i hele landet, hvor engelsk ligger på 7,7 og matematik på 6,5. Ser man på fordelingen mellem kønnene for de bundne prøvefag, ligger pigerne noget over drengene med gennemsnitlige 7,9, mens drengen har 7,2. Også her følges tendensen i hele landet. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. institutionstype og køn, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Skolernes gennemsnit i de bundne prøvefag går fra 7,9 på Fredensborg Skole til 7,3 på Humlebæk Skole. Hele fire skoler ligger på 7,5 i gennemsnit. 34 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

35 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg I Fredensborg Kommune er der i en årrække indsamlet data omkring afgangsprøvekarakterer. Her er det samlede gennemsnit udregnet på baggrund af prøvekarakterer i samtlige fag inklusive projektopgaven. I oversigten kan man se hvordan de forskellige skoler ligger i de enkelte fag i 13/14 og hvordan skolernes gennemsnit for alle fag har været de seneste år. Afgangsprøvekarakterer i 2014 fordelt på fag for elever i almenklasser Dansk, læsning Dansk, retstavn. Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, færdighedsregn. Matematik, problemregning Engelsk Fysik/kemi Hum. Udtræk: Tysk Hum. Udtræk: Fransk Hum. Udtræk: Samfundsfag Hum. Udtræk: Engelsk skr. Hum. Udtræk: Kristendom Hum. Udtræk: Historie Nat. Udtræk: Biologi ES FS HS KS LS NS Snit ,6 7,9 8,0 7,3 7,0 7,3 7,6 7,3 8,2 7,4 7,9 6,4 7,6 6,7 7,3 6,9 8,0 8,4 6,7 7,5 7,1 7,2 7,5 7,1 8,4 8,2 8,3 9,3 7,9 9,0 8,5 8,4 8,8 7,4 7,3 7,0 7,6 7,4 7,5 8,0 7,8 7,3 6,3 6,8 7,2 6,8 6,9 6,9 8,7 8,3 8,4 7,8 8,4 8,5 8,4 8,1 7,2 8,0 6,5 8,4 8,4 7,1 7,5 7,1 6,7 7,9 8,4 6,9 4,4 7,1 6,0 4,7 10,8 8,8 5,3 9,4 7,9 7,0 7,1 7,2 7,8 7,3 7,7 6,0 8,8 6,1 7,6 7,4 8,6 9,3 8,0 7,4 8,3 7,9 9,4 7,0 7,8 8,9 4,5 7,3 8,2 8,0 7,4 7,7 9,3 7,8 8,4 8,0 7,6 13 Tallene fra skolernes egne indberetninger er det rene gennemsnit for det enkelte fag, altså summen af elevernes karakterer divideret med summen af antal elever, der har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit er udregnet på samme måde. Gennemsnittene adskiller sig derfor nogle steder fra Undervisningsministeriets beregninger af de bundne prøvefag. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 35

36 Nat. Udtræk: Geografi Nat Udtræk: Matematik Projektopgave Samlet snit Gennemsnit alle fag 2013 Gennemsnit alle fag ,7 8,2 7,5 7,3 6,2 7,0 7,0 7,2 6,3 6,3 7,1 8,4 8,3 8,3 8,7 8,7 8,6 8,5 8,6 8,0 7,9 7,6 7,8 7,6 7,6 7,7 7,5 ES FS HS KS LS NS Snit 8,4 8,0 7,6 6,9 7,3 7,0 7,5 8,4 7,4 7,9 7,0 7,2 7,3 7,5 Tabellen viser, at når man medtager udtræksfag og projektopgave, har Endrupskolen det højeste snit med 8,0, så følger Fredensborg Skole med 7,9 og Kokkedal Skole med 7,8, hvilket er et ordentligt spring i forhold til skolens gennemsnitskarakterer for de sidste to år siden sammenlægningen. Også Langebjergskolen og Nivå Skole får et højere gennemsnit end de to foregående år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det er et mål i folkeskolereformen, at alle elever, der forlader folkeskolen, mindst skal have karakteren 2 i dansk og matematik. Betragtningen er, at hvis man har under 2 i de to basisfag, vil det være vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også den grænse, der sættes for optag på erhvervsuddannelserne. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg 14 96,5% af eleverne i 9. klasse i folkeskolernes almenklasser fik ved 9. klasseprøven i maj-juni 2014 mindst 2 i både dansk og matematik. Det er en forbedring i forhold til 12/13, hvor det var 94,8% og 11/12, hvor det var 91,2%. Landsgennemsnittet har været mere stabilt og lå i 2014 på 90,4%. Ser man på de enkelte skoler er samtlige skoler over det nationale gennemsnit og går fra Langebjergskolens 93,5 til Kokkedal Skoles 98,3. 14 Det er kun resultater fra de 6 folkeskolers almenklasser, der indgår i tallene. 36 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

37 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Fordelt på køn kan man se at alle piger på Nivå Skole, Kokkedal Skole og Endrupskolen har mindst 2 i dansk og matematik, mens drengene ligger noget lavere. Også på Langebjergskolen ligger pigerne nogle procentpoint højere end drengene, mens de ligger lige højt på Humlebæk Skole. På Fredensborg Skole ligger drengene noget højere end pigerne. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg Læseresultater I Fredensborg Kommune er målet, at samtlige elever får tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst 85% af eleverne på klassetrin er sikre og hurtige læsere. Derfor følges elevernes læseudvikling både med kommunalt udvalg- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 37

38 te prøver og med de nationale test i læsning. Sidstnævnte viser, at Fredensborg Kommune generelt har tilfredsstillende læseresultater 15. I skoleåret er det besluttet at fremrykke de udvalgte læseprøver fra klassetrin fra maj til februar ud fra den betragtning, at prøverne vil være mere anvendelige i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen resten af skoleåret. De tre måneders fremrykning har naturligvis en betydning for læseresultaterne, dog mest i de yngste klasser, hvor elever udvikler deres læsefærdigheder mest og hurtigst. Derfor ses det i det følgende, at kommunen er et stykke fra sit mål om 85% hurtige og sikre læsere på 1. klassetrin, mens fremrykningen ikke har haft samme betydning på de efterfølgende klassetrin. Overordnet viser dette års læseresultater en mulig tendens til, at antallet af svage læsere i 1. klasse er stigende. På 3. og 4. klassetrin har vi omtrent samme antal af hurtige og sikre læsere som sidste skoleår, og på 5. klassetrin er antallet af de hurtige og sikre læsere lidt lavere end sidste år. Fra skoleåret 14/15 har kommunen besluttet at anvende andre og mere tidsvarende prøver til at følge elevernes skriftsproglige udvikling. Med de nye prøver kan elevernes skriftsproglige udvikling følges bedre i forhold til de nye fælles forenklede mål. Læseresultaterne for kommunens 1. klasser Læsetesten 0S64 er en ordlæseprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed. Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed/sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser og C3 er en langsom og usikker læser. I denne kvalitetsrapport karakteriseres både A1- og B1-læsere som hurtige og sikre. Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. kl. maj og februar 2014 A1 B1 Hurtige & sikre læsere A1+B1 Langsomme og sikre læsere C1 Usikre læsere A2, A3, B2, B3, C2 + C ,3 60,0 75,3 13,3 8, ,8 60,6 81,4 10,5 8, ,1 65,4 86,5 7,8 5, ,7 68,3 83,0 10,8 6, ,4 68,9 83,3 11,4 5,3 Hele landet ,4 12,0 10,6 Tabel over udviklingen fra maj 2007 til februar 2014 på kommuneplan og set i forhold til landsgennemsnit I forhold til landsgennemsnittet fra maj 2010 er kommunens læseresultater på 1. klassetrin pæne, men tabellen viser - som beskrevet ovenfor - at det kommunale mål om 85% hurtige og sikre læsere ikke er opnået allerede i februar. Siden 2007 er kommunens mål om 85% hurtige og sikre læsere kun opnået i En mulig årsag kan være utilstrækkelige sprogfærdigheder ved skolestart og dermed svagere forudsætninger for en vellykket start på læseudviklingen. Det kan der således være tegn på i de kommunale sprogvurderinger på 5-årige børn, idet disse vurderinger viser, at over 20% af de 15 Resultaterne af de nationale test må ikke offentliggøres eller refereres i andet end meget overordnede vendinger. Testene bruges på skolerne til en tæt opfølgning på den enkelte elevs læseudvikling og på forvaltningen til at følge skolernes læseresultater. 38 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

39 sprogvurderede 5-årige børn har utilstrækkelige sprogfærdigheder. Det skal dog bemærkes, at ikke alle 5-årige er blevet sprogvurderet. Først fra 2014 skal samtlige 5-årige børn i kommunen sprogvurderes. Trods det tidlige prøvetidspunkt har både Endrupskolen og Humlebæk Skoler som i over 85% hurtige og sikre læsere. På både Fredensborg Skole og Kokkedal Skole er antallet af hurtige og sikre læsere faldet på FS fra knapt 93% i 2013 til ca. 73% i 2014, og på KS fra 74% i 2013 til ca. 59% i På Nivå Skole er der i år en stigning fra knapt 72% hurtige og sikre læsere til omtrent 77%. Læseresultaterne for kommunens 3. og 4. klasser Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. SL60 består af sætninger med en sværhedsgrad, der svarer til lix 20. Sætningerne i SL40 har en sværhedsgrad på lix 31. Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er: A: sikre og hurtige læsere B: sikre men lidt langsommere læsere end kategori A C: noget usikre og langsomme læsere D: usikre og hurtige læsere E: usikre og langsomme læsere med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier F. meget usikre og langsomme læsere med problematiske afkodningsstrategier Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, A B Flydende læsere A+B C D Mgl.fulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier E+F E F ,2 50,3 83,5 12,7 1,5 2,3 1,4 0, ,5 52,3 88,8 8,7 1,2 1,4 0,9 0, ,9 54,1 88,0 8,0 1,8 2,2 0,7 1, ,6 52,7 88,3 9,2 1,1 1,4 0,9 0, ,3 44,2 85,5 7,0 2,5 5,0 2,5 2,5 Landsgennemsnittet ,1 10,9 6,0 Tabel over udviklingen fra maj 2007 til maj 2014 på kommuneplan og set i forhold til landsgennemsnit Sammenlignet med landsgennemsnittet for 2010 har kommunen tilfredsstillende læseresultater på 3. klassetrin. I forhold til 3. klassernes læseresultater fra maj 2013 er der også i februar 2014 et stort antal flydende læsere (A og B). Kommunens mål om mindst 85% flydende læsere (kategori A + B) er næsten opnået. Det er sandsynligt, at det tidlige prøvetidspunkt kan være skyld i, at der mangler 1½% i kategorierne A og B for at nå målet. Endrupskolen, Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Langebjergskolen har mindst 85% flydende læsere i 3. klasse, mens Nivå og Fredensborg Skoler har knapt 80% flydende læsere på prøvetidspunktet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 39

40 Både Humlebæk Skole og Kokkedal Skole har bedre læsere i år end sidste år en stigning fra under 85% flydende læsere til tæt på 90% flydende læsere i Læseresultaterne for kommunens 4. klasser Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, Landsgennemsnit 2010 A B Flydende læsere A+B C D Mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier, E+F 13,5 63,2 76,7 13,1 5 5,2 3 2,2 17,3 60,3 77,5 9,5 5,8 7,3 3,5 3,8 17,7 60,5 78,1 13,6 3,6 4,8 2,9 1,9 19,6 59,8 79,4 11,0 3,4 6,1 2,7 3,4 15,1 58,0 73,1 14,4 3,9 8,1 3,5 4,6 71,8 14,9 13,3 Tabel over udviklingen fra maj 2007 til maj 2014 på kommuneplan og set i forhold til landsgennemsnit E F I forhold til landsgennemsnittet fra 2010 har kommunens 4. klasser tilfredsstillende læsefærdigheder. Kommunens mål om 85% flydende læsere (A og B) er ikke opnået med denne læseprøve, som med sit lixtal på 31 overstiger de normale læsekrav på 4. klassetrin. Sammenlignet med resultaterne fra maj 2013 ses en positiv udvikling, idet der er lidt færre elever med meget mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier. Endrupskolen har som den eneste skole mindst 85% flydende læsere (A og B), og Langebjergskolen nåede med sine ca. 83% flydende læsere også næsten det kommunale mål. Resultaterne kan svinge en del fra år til år på de enkelte skoler. Således havde Fredensborg Skole sidste år også næsten 85% flydende læsere, men i 2014 omkring 72%. På Kokkedal og Nivå Skoler er der i år flere flydende læsere end i 2013 på KS en stigning fra knapt 59% i 2013 til 70% i 2014, og på NS en stigning fra 69% flydende læsere i 2013 til ca. 78% i Læseresultater for kommunens 5. klasser I 5. klasse bliver eleverne præsenteret for en tekstlæseprøve Uroksen fra LÆS5. Teksten har en sværhedsgrad på lix 29 og passer fint til læsekravene i 5. klasse. Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier: K1/K2 god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed K3 god læseforståelse, men langsom læsehastighed K4/K5/K6 nogenlunde læseforståelse, hurtig, jævn til langsom læsehastighed K7/K8/K9 usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed 40 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

41 Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K Fredensborg Kommunes 5. klasser i 2014 læser bedre end landsgennemsnittet fra Niveauet er dog lidt lavere end i 2013, idet antallet af de dygtigste læsere (K1/K2) er faldet med 2%, og samtidigt er antallet af de meget svage læsere (K7/K8/K9) steget med 4%. Det er væsentligt at nedbringe antallet af de svageste læsere, idet disse elever sandsynligvis har svært ved at læse sig til viden fra aldersvarende tekster i alle skolens fag. K1/K2 ES FS HS KS LS NS , K3 ES FS HS KS LS NS , K4/K5/K6 ES FS HS KS LS NS , K7/K8/K9 ES FS HS KS LS NS , Tabel over udviklingen fra maj 2012 til maj 2014 på de enkelte skoler Den fortsatte læseindsats Det er vigtigt at bevare et stærkt fokus på læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Velkvalificerede dansklærere er en forudsætning for at styrke elevernes læsefærdigheder på alle klassetrin. Hertil kommer faglærernes ansvar for at undervise eleverne i at læse og skrive deres fags tekster og for at udvikle elevernes ordforråd i deres fag, og med læsevejlederens vejledning til hele lærerteamet kan elevernes læsefærdigheder i alle fag udvikles optimalt. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 41

42 Nationalt mål: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen 95%-målsætningen er Regeringens mål for hvor mange elever i en årgang, der skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Dette mål gælder fra Det er ikke noget folkeskolen klarer alene, vejledningen af de unge og ungdomsuddannelsernes evne til at fastholde eleverne har også stor betydning. Men det er klart, at det er i folkeskolen eleverne får det faglige og personlige fundament, der skal gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriets profilmodel bruges til at fremskrive udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. Ifølge modellen forventes 93% af den årgang i Fredensborg Kommune, der gik ud af folkeskolen i 2013 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 16 senest 25 år efter afsluttet grundskole. For hele landet gælder samme forventede andel. På kortet 17 ovenfor kan man se, at Fredensborg Kommune ligger midt i feltet for forventningen for årgang 2013, hvor det forventes at 92-94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse. 16 Når man opgør hvor mange elever, der mindst har opnået en ungdomsuddannelse er det fordi der er unge, der får en videregående uddannelse uden at have gennemført en ungdomsuddannelse. 17 Kortet er taget fra notat: Profilmodel 2012 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau fra uvm.dk 42 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

43 Det er også profilmodellen, der ligger til grund for nedenstående prognose, hvor det er opgjort, hvor stor en del af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. For Fredensborg Kommune er tallet for årgang ,3%, en tand lavere end året før, men en smule højere end landsgennemsnittet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Fredensborg Ser man på kønsfordelingen, fremgår det, at 82,1% af pigerne og 74,2% af drengene forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Opgjort på de forskellige ungdomsuddannelser forventes en fordeling, hvor 67% af de unge får en gymnasial ungdomsuddannelse, mens 10,2% får en erhvervsfaglige uddannelse. 1% forventes at gennemføre både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse, mens 1,1 forventes at gennemføre STU, den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse. Der er en lille kønsforskel i uddannelsesvalg, idet 71% af pigerne og 62,7% forventes at gennemføre en gymnasial uddannelse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Fredensborg Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 43

44 Elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse Det er også opgjort hvor mange elever, der har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse. Den seneste årgang, det har været muligt at opgøre dette tal for er årgangen, der afsluttede 9. klasse i Her har 82,3% gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Tallet ligger noget over landsgennemsnittet. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Fredensborg Elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 53,9% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2013 var i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse. Det er en høj andel, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Andelen har været stigende over de tre målte år, hvilket også gælder for landsgennemsnittet. Tallet viser, at mange elever i Fredensborg Kommuner vælger, at gå direkte fra 9. klasse i enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. På grafen nedenfor kan man se, hvordan eleverne fordeler sig mellem de forskellige ungdomsuddannelser. 44% af eleverne går direkte videre fra 9. klasse til gymnasiet, mens 7,5% starter i en erhvervsuddannelse. Til sammenligning går 35% videre i gymnasiet på landsplan, og 7,0 går videre i erhvervsuddannelser. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Fredensborg Af de elever i Fredensborg Kommunes skoler, der går videre fra 9. klasse er 55,9% piger, mens 52,2% er drenge. Der går lidt flere drenge direkte til erhvervsskolerne, mens det er flere piger, der går direkte i gymnasiet. 44 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

45 Der er ret stor forskel på, hvor mange elever, der går videre i en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse på de forskellige skoler. På Nivå Skole er det 44% af eleverne, mens det på Fredensborg Skole er 65,7%. Denne store forskel afspejler både forskelle i tradition i skolernes vejledning til elever og forældre og elevsammensætningen. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fredensborg Ser man på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse får man tallet for dem, der er gået i gang direkte fra 9. og efter 10. klasse. Her var andelen af elever, der var påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 90,2% for de elever, der afsluttede 9. klasse i Som det fremgår af grafen er tallet steget siden både 2011 og Landsgennemsnittet for 2012-årgangen ligger på 88,4%, så her ligger Fredensborg Kommune en smule højere end det nationale gennemsnit. Eleverne fra 2012-årgangen fordeler sig 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse med 75,9% på de gymnasiale uddannelser og 14,4% på erhvervsuddannelserne. På landsplan er fordelingen 67,7% / 20%, så Fredensborg Kommune ligger lavt i forhold til elever, der går videre i erhvervsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Fredensborg I forbindelse med erhvervsskolereformen, som blev vedtaget i foråret 2014, er der opstillet følgende mål: Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 45

46 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Resultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Kilde: uvm.dk Fredensborg Kommune er ganske langt fra at opfylde dette mål. Ser man på kønsfordelingen er 91,6% af pigerne og 89% af drengene er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter. Tendensen, hvor flere drenge end piger søger erhvervsuddannelserne og flere piger end drenge søger gymnasiet er endnu tydeligere efter 15 måneder. 80,8% af er startet på gymnasiet, mens det er 71,3% af drengene. Omvendt er 17,7% af drengene startet på en erhvervsfaglig uddannelse, mens det er 10,8% af pigerne. I forhold til fordelingen på landsplan er der helt klart færre elever især drenge - fra Fredensborg Kommune, der vælger en erhvervsuddannelse og flere, der vælger gymnasiet. Andelen af elever i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse svinger fra 84,8% på Kokkedal Skole og 95,9% for Humlebæk Skole. Det er ikke overraskende, at andelen er højere på de skoler, hvor eleverne har den stærkeste sociale baggrund. Det falder derfor noget i øjnene, at under 90% af Endrupskolens elever på denne årgang er i gang med en ungdomsuddannelse. Omvendt kan man sige, at årgangen på Nivå Skole ligger højt med 90,2%. Man skal dog tage det forbehold, at der kan være mange slags udsving i forhold til den enkelte årgang på en skole både i elevsammensætningen og i deres skoleforløb, lærerbesætning osv. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fredensborg 46 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

47 Kommunale mål: Opfølgning på de politisk opstillede mål i Fredensborg Kommune Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Opfølgning på de politiske mål, procentberegninger Opfølgfølgning på mål nr. 13/14 ES FS HS KS LS NS I alt 1 Timetal Dækning med linjefagsuddannede lærere tal fra Undervisningsministeriet 76 82,7 92,3 65,1-75,8 78,1 2 Dækning med linjefagsuddannede lærere - tal fra skolerne* 86,1 92,5 91,6 75,8 94,6 81,6 86,7 3 Vikartimer med uddannet lærer 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8 12/13 ES FS HS KS LS NS I alt 1 Timetal Dækning med linjefagsuddannede lærere tal fra skolerne* 87,4 82,5 90,4 91,6 93,7 87,5 88,3 3 Vikartimer med uddannet lærer 77,6 43,5 18,0 28,5 61,7 55,0 44,3 *Indtil Undervisningsministeriet kom med deres ledelsesinformationssystem efterår 2014, har administrationen hvert år indhentet data fra skolerne og foretaget beregninger i forhold til de forskellige mål. Den store forskel i opgørelsen af skolernes kompetencedækning skyldes formentlig, at beregningsmetoden er forskellig. Undervisningsministeriets beregninger vil være dem skolerne og kommunen bliver holdt op på, og dem der fremover vil blive benyttet. På alle skoler er timetallet for klasse over Undervisningsministeriets vejledende timetal på 7470 timer om året. Hvis man tager højde for Fredensborg Kommunes øgede timetal i indskolingen, skal man regne med mindst 7515 timer. Alle skolerne ligger over dette tal. Fra skolereformens ikrafttræden august 2014 ligger skolernes timetal helt fast for de forskellige klassetrin. Timetallet er en årsnorm, som skolerne kan vælge at fordele ulige henover året, så det bedst muligt understøtter det faglige indhold i undervisningen og elevernes læring. Dækningen af timerne med lærere med linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer det som nu i Undervisningsministeriets terminologi kaldes kompetencedækning er efter Undervisningsministeriets opgørelser på 78,1% samlet for alle skolerne. Det er væsentligt lavere end opgørelserne for de seneste år, hvilket beror på forskelligt datagrundlag og ud- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 47

48 regningsmetode. Det vil være Undervisningsministeriets udregning der fremover er gældende, så der er faktisk et stykke op til målet om 90% kompetencedækning. Humlebæk Skole lever op til målet med 92,3% kompetencedækning, mens Kokkedal Skole ligger lavest med 65,1%. Der er ikke tal for Langebjergskolen, hvilket skyldes for sen indberetning i foråret Målet om, at mindst 50% af vikartimerne skal læses af læreruddannede vikarer er nået for Langebjergskolen, der har over 61,5% dækning. De øvrige skoler ligger mellem Humlebæk Skoles 10,1% og Kokkedal Skoles 46,3%. Opfølgning på 95%-målsætningen beskrives i detaljer i afsnittet på side 19. Den bedste indikator for, om folkeskolerne har en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler, er privatskolefrekvensen: Andel privatskoleelever 18 Fredensborg Kommune Andel privatskoleelever Region Hovedstaden Andel privatskoleelever hele landet 20,5 20,3 20,1 20,0 17,4 17,6 18,0 18,2 15,4 15,8 16,0 16,5 Som det fremgår, er Fredensborg Kommunes privatskolefrekvens høj og har været det i en årrække. I 2014 ligger Fredensborg Kommune lidt over midten i feltet af kommuner i hovedstadsregionen. Privatskoleandelen er således højere i København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje Tåstrup, Hillerød, Hørsholm og Gribskov. Tendensen i hele landet og i hovedstadsregionen er opadgående, hvor den har været en smule nedadgående i Fredensborg Kommune siden 2010, hvor den var 20,9% Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

49 Fokuspunkter og indikatorer Udover de opstillede mål i skolereformen, er kompetencedækning og inklusion fokuspunkter for folkeskolen. Lokalt i Fredensborg Kommune der desuden fokus på det gode arbejdsmiljø. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning viser, hvor mange af skolernes planlagte timer, der er planlagt med en lærer med enten linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer. I Fredensborg Kommune har målet siden 2012 været, at kompetencedækningen (linjefagsdækningen) skulle være på mindst 90% og med den nye reform er det forligspartiernes mål, at kompetencedækningen i 2015 skal være på 90% og i 2020 på 100%. Da kompetencedækningen tidligere er opgjort på en anden måde i Fredensborg Kommunes kvalitetsrapport, kan tallene fra de foregående år ikke sammenlignes med Undervisningsministeriets tal, hvorfor dette års opgørelse må anses som en 0-punktsmåling, som man fremover kan sammenligne med. Opgørelsen viser, at 78,1% af timerne på skolerne i Fredensborg Kommune i 13/14 var planlagt med en linjefagsuddannet lærer. Et lille fald fra sidste år, hvor den ifølge Undervisningsministeriets opgørelse lå på 78,6%. Begge år ligger Fredensborg Kommune lidt under landsgennemsnittet på 80,3 i 13/14 og 79,5 i 12/13. Og der er et godt stykke op til målet på 90% for Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fredensborg Som det fremgår af tabellen nedenfor er kompetencedækningen bedst på ældste klassetrin. Gennemsnittet for 8. og 9. klasse ligger således over 90% og noget over landsgennemsnittet klasse ligger lavest med 67,7%-74,3% kompetencedækning. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 49

50 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fredensborg Ser man på de forskellige fag (se tabellen på næste side), fremgår det, at kompetencedækningen i Fredensborg Kommunes skoler er lavest i madkundskab (32,4%), kristendomskundskab (37,1%), natur og teknik (44,4%) og historie (52,7%). Den højeste kompetencedækning er i fransk (100%), fysik/kemi (98%), tysk (97,4%) og sløjd (94,1%). Dansk har en kompetencedækning på 91,2, engelsk på 83,3 og matematik på 80,3. Tendensen for de forskellige fag svarer til den opgørelse kommunen selv har foretaget de senere år, som har ligget til grund for den kompetenceudviklingsplan, der blev besluttet i foråret 2014 i forbindelse med implementering af skolereformen. Der er påbegyndt et kompetenceudviklingsforløb i matematik, der løber over 2 år. I 2015 gennemføres et forløb i det nye fag håndværk og design og i 2016 påbegyndes et forløb i historie, kristendom og samfundsfag. 50 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

51 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Fredensborg Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 51

52 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Fredensborg Endelig kan man på grafen ovenfor se, hvordan kompetencedækningen fordeler sig for de enkelte skoler. Humlebæk Skole ligger højest med en dækning på 92,3%, mens Kokkedal Skole ligger lavest med 65,1%. Langebjergskolens tal er ikke med, da skolen ikke fik indberettet tallene i tide. Inklusion Inklusion er et fokuspunkt for regeringen, og der er sat et mål for inklusionsgraden, dvs. hvor stor en andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i folkeskolen. Målet er, at mindst 96,0% af eleverne i en kommune, skal være inkluderet i den almene undervisning. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fredensborg (bopælskommune) Som det fremgår af tabellen ovenfor ligger tallet for Fredensborg Kommune i 13/14 på 96,6%. På landsplan er tallet 95,2, så Fredensborg Kommune ligger altså i den pæne ende og lever allerede i dag op til målet for inklusionsgraden. Tallet er også opgjort for institutionskommune, altså de institutioner, der er placeret i kommunen og her er tallet for Fredensborg Kommune flotte 97,1. 52 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

53 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fredensborg (institutionskommune) I Fredensborg Kommune var der i 13/ elever, der modtog specialundervisning. Det er lidt flere end året før, men et stort fald i forhold til skoleåret 11/12. Af de 135 elever er 82 drenge, svarende til 60,7%. Antal elever, der modtager specialundervisning, Fredensborg Den aldersmæssige fordeling af elever, der modtager specialundervisning fremgår af tabellen nedenfor. Der tegner sig ikke noget helt klart mønster, bortset fra at det mest er på mellemtrin og udskoling at eleverne bliver udskilt til specialundervisningstilbud. At der er 9 drenge i specialundervisning i 2. klasse skyldes sandsynligvis, at det bliver tydeligt her, at de ikke profiterer af det almene tilbud. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 53

54 Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Fredensborg Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune Reglerne for specialundervisning og specialpædagogisk bistand er ændret med virkning fra 1. august Begrebet specialundervisning og specialpædagogisk bistand omfatter i lovens forstand nu alene støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 klokketimer/12 lektioner ugentligt. Elever, der har behov for støtte i mindre end 9 klokketimer ugentligt forventes støttet indenfor rammerne af den almindelige undervisning, f.eks. tolærerordning, holdundervisning. For de elever i Fredensborg Kommune, der efter de nye kriterier har et specialundervisningsbehov, bevilges timerne over 12 lektioner centralt fra specialundervisningsbudgettet gennem visitation. Derudover tildeles folkeskolerne midler med henblik på at understøtte inklusion for alle elever. Specialpædagogisk støtte (over 12 lektioner) forudsætter, at PPR-psykologen har lavet en pædagogisk psykologisk vurdering. Støtten gives ikke på baggrund af en diagnose, men af en vurdering af elevens funktion og støttebehov i undervisningen. Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle andre støttetilbud er afprøvet. 19 BEK 380 af 28/4// Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

55 Den specialpædagogiske støtte på skolerne For at kunne leve op til kommunens politiske målsætninger på området, har Center for Skoler og Dagtilbud i samarbejde med skolerne og PPR udarbejdet retningslinjer i Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø. Retningslinjerne skal betragtes som et dynamisk værktøj, der løbende justeres og tilpasses kommunens situation og gældende rammer. Der er ansat netværkskonsulenter i de 4 bysamfund. Netværkskonsulenterne samarbejder med AKT-ledere i såvel skole- som institutionsregi samt psykologer i PPR og Familiebehandlingsteamet. Med den nye lov om specialundervisning fra august 2012 er PPR tildelt en ny rolle: Udover at følge indstillede elever med specialundervisningsbehov skal PPR fremadrettet bruge mere tid på det forebyggende arbejde, som at give sparring og rådgivning til lærere og rådgivning til forældre. Som led i det tværfaglige samarbejde, er der etableret en struktur, hvor skolerne i et samarbejde med PPR, netværkskonsulenter og familieteamet kan drøfte og iværksætte tiltag i forhold til elever med sociale og familiemæssige problemer. Strukturen indebærer, at der på skolerne: udarbejdes handlingsplaner, der beskriver vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller underretning til familieafdelingen. arbejdes med Interne Konferencer (IK), hvor rent skolemæssige problemstillinger omkring eleverne kan drøftes. PPR deltager. arbejdes med Tværfaglige Konferencer (TK), hvor elever med sociale- og familiemæssige problemer drøftes. PPR og netværkskonsulenter deltager. Nøgletal om elever med særlige behov skoleåret 13/14 ES FS HS KS LS NS Sam- Let 13/14 Sam- Let 12/13 Samlet elevtal Elever på Intern Konference eller tilsvarende Elever på Tværgående Konference Elever udsluset til specialtilbud Elever udsluset til anden skole* Elever i vanskeligheder optaget fra andre skoler/tilbud *Inkl. elever udsluset til midlertidigt kommunalt 10-timers tilbud og Møllevejens Skole 123 elever i vanskeligheder blev drøftet på skolernes Interne Konferencer i skoleåret 13/14, en nedgang fra sidste års 141 elever. Elevernes problemstillinger fordeler sig sådan, at ca. 1/3 er af faglig art, 1/3 er sociale og adfærdsmæssige problemstillinger, mens 1/3 af eleverne har begge problemstillinger. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel i antallet af elever i vanskeligheder fra skole til skole. Forskellen skyldes dels skolernes forskellige elevsammensætning, dels skolernes forskellige tilgang til elever med særlige behov. 61 elever i vanskeligheder blev udsluset til et andet tilbud mod 42 elever i 12/13. I samme periode modtog skolerne 18 elever i vanskeligheder fra andre skoler eller andre tilbud, her var tallet 42 i 11/12. Nogle af eleverne bliver flyttet mellem skolerne i kommunen og indgår såle- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 55

56 Endrupskolen Fredensborg Skole Humlebæk Skole Kokkedal Skole Langebjergskolen Nivå Skole Ullerødskolen Autismecenter Fredensborg Fredensborg Kommune 2013 des både i tallet af elever der udsluses og optages. Skolerne modtager dog også elever fra andre kommuner eller fra specialtilbud. Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Klagenævnet traf i august 2013 afgørelse over en klage, som omhandlede forældres ønske om, at kommunen betaler for ordblindeefterskole til deres barn. Kommunen fik medhold i, at der var et kommunalt tilbud i form af læseklasse og derfor afviste at betale for et privat skoletilbud. PPR har i 2014 haft en klagesag, som blev sendt til Klagenævnet. Imidlertid blev barnet tilbudt et behandlingstilbud af FUI, hvorfor forældrene trak deres klage. Sagen blev således aldrig afgjort i Klagenævnet. Attraktiv arbejdsplads I Fredensborg Kommune har man i flere år haft stort fokus på arbejdsmiljøet, hvilket blandt andet kom til udtryk i en meget fin kommunal placering i målingen Great place to work På skoleområdet var skoleåret 12/13 turbulent med overenskomstforhandlinger, lockout og endelig lovindgreb med fastlæggelse af nye arbejdstidsregler i foråret 2013, noget der har præget stemningen på skolerne og lærernes indstilling til deres arbejdsplads. Den nye skolereform blev vedtaget i juni 2013 med ikrafttrædelse august Finansieringen af reformen er tæt forbundet med lærernes ændrede arbejdstid, idet det forudsættes, at lærerne underviser op til 2 timer mere i gennemsnit om ugen. På den baggrund indgik Fredensborg Kommune en samarbejdsaftale med lærerkredsen, hvor der fastlægges en ramme for undervisningstid og tilstedeværelse for lærerne. Aftalen skal genforhandles i foråret Udsnit af resultater fra undersøgelsen Great place to work, Fredensborg Kommune, 2013 Center for Skoler og Dagtilbud Antal besvarelser: Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde. 86% 87% 82% 49% 89% 78% 93% 81% Trust Index gennemsnit: 67% 82% 76% 55% 78% 73% 83% 76% Troværdighed, gennemsnit: 55% 83% 78% 54% 77% 71% 86% 75% Respekt, gennemsnit: 56% 72% 64% 45% 66% 62% 73% 69% retfærdighed, gennemsnit: 69% 83% 77% 64% 78% 73% 85% 77% Stolthed, gennemsnit: 82% 88% 85% 59% 86% 83% 89% 82% Fællesskab, gennemsnit: 78% 87% 82% 54% 90% 80% 86% 80% På trods af, at målingen Great place to work blev afviklet efteråret 2013, altså kun få måneder efter konflikt mellem KL og lærerne med lockout af samtlige lærere, er den samlede tilfredshed med skolen som arbejdsplads rigtig flot. Flertallet af skolerne ligger bedre end gennemsnittet for hele kommunen, der ses i kolonnen til højre. På udsagnet Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde, har fire skoler en grøn markering, 56 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

57 svarende til mere end 85% positive svar. To skoler ligger i mellemgruppen med en gul markering, der angiver mellem 68% og 85% positive svar, mens Kokkedal Skole har en generel tilfredshed med under 50%, der mener skolen er et godt sted at arbejde. Skolen har siden målingen i efteråret 2013 arbejdet målrettet med trivslen. Det såkaldte Trust Index, der er en vægtet sammenregning af undersøgelsens spørgsmål, viser samme tendens for skolerne, dog er afstanden mellem skolerne ikke så stor. Sygefravær Medarbejdernes sygefravær er en af de indikatorer, der kan fortælle noget om arbejdsmiljøet. Et stort sygefravær bidrager desuden til en negativ spiral, hvor arbejdspresset på de tilbageværende øges, det arbejdsmæssige flow forstyrres, fordi vikarer ikke på samme måde kan gå ind i planlægning og opfølgning af undervisningen. Udover medarbejdertrivselen har et stort sygefravær altså en negativ betydning for kvaliteten af undervisningen og for skolens økonomi, så der er stort fokus på at nedbringe det. Sygefravær blandt skolernes medarbejdere* ES FS HS KS LS NS UL I alt Sygefravær 13/14 2,3 4,2 5,5 5,4 4,3 3,4 6,2 ** Sygefravær 12/13 3,6 3,1 2,8 4,7 1,9 4,1 5,0 ** Sygefravær 11/12*** 2,2 5 3,5 4,0 4,3 3,8 3,0 3,8 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale ** Det har ikke været muligt at få et tal for det samlede fravær på skolerne i det nye Løn- og Personalesystem. Fra systemet FDL er tallet for det samlede fravær på skolerne i kalenderåret ,5% *** Opgørelsen af fravær for skoleåret 11/12 er taget for perioden 1/8-30/ i det gamle økonomisystem. Som det fremgår af ovenstående, er sygefraværet på de fleste af skolerne steget noget siden sidste år. Kun Endrupskolen og Nivå Skole har haft et faldende sygefravær. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 57

58 Centrale udviklingsområder Center for Skoler og Dagtilbud har i skoleåret 13/14 arbejdet med en række centrale udviklingsområder, som involverer skolerne direkte eller indirekte. Implementering af ny folkeskolereform Det helt store projekt på skoleområdet i skoleåret 13/14 har været forberedelse til den nye folkeskolereform skulle træde i kraft 1. august I Fredensborg Kommune blev der etableret en omfattende projektorganisation, der havde til formål at få afdækket muligheder for reformens udmøntning i Fredensborg Kommune, få gennemført de nødvendige politiske beslutninger omkring rammerne for reformen og få igangsat udviklings- og planlægningsprocesser på skolerne. Som en del af projektet blev der nedsat en række arbejdsgrupper omkring de vigtigste temaer med deltagelse af skole- og områdeledere og administrationen. Arbejdsgrupperne havde hver især til opgave at tilvejebringe grundlaget for de politiske beslutninger. Det var arbejdsgruppernes opgave at inddrage relevante personer i arbejdet. Projektets styregruppe var sammensat af involverede ledere fra administrationen, en skoleleder, en områdeleder og fællestillidsrepræsentanter for de berørte faglige organisationer. Af resultater af projektet kan nævnes: Principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Etablering af samarbejde mellem skoler og foreninger, musikskole, ungdomsskole, virksomheder mv. Finansiering af reformen, herunder beslutning om timetal, indskolingssamarbejde, fordeling af faggrupper til at varetage den understøttende undervisning Ændring i fritidstilbuddenes åbningstid og overflytning af medarbejdere fra fritidsinstitutioner til skoler Beslutning om fritidsinstitutionernes struktur Samarbejdsaftale mellem lærerforeningens lokale kreds og Fredensborg Kommune Samarbejdsaftale mellem BUPL s lokale kreds og Fredensborg Kommune kommunal kompetenceudviklingsplan, der opstiller mål for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger på langt sigt og for skoleåret 14/15. Etablering af medarbejderarbejdspladser på skolerne Kodeks for håndtering af medarbejdere i kombinationsstillinger Forsøg med længere skoledag, nye læringsformer I forbindelse med udarbejdelse af de overordnede principper for den nye skoledag, blev der etableret et eksperimentarium, hvor lærere og pædagoger i samarbejde kunne sætte alle elementer af skolereformen i spil og i praksis afprøve samarbejdet, nye læringsmiljøer og forskellige aktiviteter, der er særligt tilrettelagt på at indfri reformens målsætninger. Herunder at udnytte den længere skoledag til at skabe sammenhængende læringsforløb på tværs af skoler og fritidstilbud. Projektet blev gennemført i regi af Skolen i Virkeligheden i samarbejde med Undervisningsministeriet og evalueringsinstituttet EVA. 58 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

59 Skolen i virkeligheden Virkeligheden skal ind i skolen, og skolen ud i virkeligheden. Det er visionen, der ligger bag Skolen i Virkeligheden, som er Fredensborg Kommunes koncept for udeskole og læringscenter. Skolen i virkeligheden tilbyder udeskole- og frilufttilbud med udgangspunkt i den lokalt forankrede natur i kommunen. Med udgangspunkt i en nytænkning af naturskole i hele kommunen med partnerskaber og feltstationer som skov, mark, å, sø og hav/kyst. Fredensborg Naturskole udbyder og forestår selv en række læringsforløb til skoler og dagtilbud. Igennem Skolen i Virkeligheden er der derudover etableret en række partnerskaber omkring undervisningsforløb og aktiviteter, der er blevet til i samarbejde med eksterne parter som foreninger, musikskole, ungdomsuddannelser og virksomheder. Alt fra skak og håndbold, profilskole med DGI, kunst med Louisiana, Haver til Maver, klimatræsplantage med Naturstyrelsen, global society med Crossing Borders til undervisning i finansiel forståelse med bankfolk og embedsmænd fra SKAT. Alt sammen for at give eleverne nye perspektiver i læringen. Perspektiver der handler om den virkelighed eleverne og fagene er en del af. Skolen i Virkeligheden er på den måde meget central i udfoldelsen af den åbne skole i kommunens skoler. På hjemmesiden er der etableret en portal, hvor skolernes lærere og pædagoger kan finde forløb og samarbejdspartnere, der passer ind i den faglige sammenhæng med de klassetrin, de arbejder med. I løbet af skoleåret 13/14 år har der været mere end besøg af kommunens børn igennem forløb med udgangspunkt i Skolen i Virkelighedens tilbud. Der har været stor interesse for konceptet, og der har været bud efter Skolen i Virkeligheden som oplægsholdere og inspiratorer i forhold til forsøg og udbredelse af partnerskaber omkring den åbne skole i forbindelse med den nye folkeskolereform. I skoleår modtog Skolen i Virkeligheden fondsmidler på 1,2 mio. kr. fra Undervisningsministeriet kr., Friluftsrådet kr. og Jægerforbundet kr. Friluftsrådet har i 2015 endvidere bevilget kroner til udbredelse af Fredensborg modellen Skolen i Virkeligheden, så det kan komme andre kommuner til gavn. Undervisningsministeriet, DGI og flere kommuner har tilkendegivet deres interesse i udbredelsen. Kompetenceudvikling I foråret 2014 blev der i forbindelse med implementering af skolereformen udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Planen bygger på de pejlemærker, der er fastlagt af Undervisningsministeriet. Kompetenceudviklingsplanen er dynamisk og indeholder på nuværende tidspunkt forslag og anbefalinger til, hvordan skolerne og administrationen i samarbejde kompetenceudvikler det pædagogiske personale og ledere. Planen har således til formål at ruste ledere og medarbejdere til at indfri reformens overordnede mål samt de mål, der er formuleret i Fredensborg Kommunens publikation På vej mod en ny Skoledag. Kompetenceudvikling kan foregå på mange måder. Det kan f.eks. være gennem praksisnære forløb, kurser, refleksion og videndeling på tværs af faggrupper. Det er vigtigt at basere kompetenceudviklingen på den nyeste forskning samt indsatser, der har vist positive resultater. Kompetenceudviklingsplanen i Fredensborg Kommune indeholder: en plan for fuld linjefagsopdækning i 2020 en plan for implementering af viden og værktøjer, der muliggør trivsel og læring hos alle elever en retning for uddannelse af relevante vejledere og ressourcepersoner en retning for uddannelse af ledere mulige puljer til finansiering af kompetenceudvikling Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 59

60 Det er målet med gennemførslen af kompetenceudviklingsplanen, at den enkelte leder og det pædagogiske personale på skolerne i Fredensborg Kommune udstyres med de rette kompetencer til at imødekomme de krav folkeskolereformen fordrer. Implementering af lærings- og inklusionsstrategi Fredensborg Kommune arbejder målrettet for at sikre god trivsel og udvikling blandt alle kommunens børn og unge, og ønsker at sikre alle lige muligheder for succes i voksenlivet. Som en del af udmøntningen af den sammenhængende Børne- og Ungepolitik blev der i 2013 søsat en inklusionsstrategi og en læringsstrategi. Strategierne beskriver mål og indsatser på tværs af skoler og dagtilbud for de kommende fire års arbejde. Det primære fokus i læringsstrategien er sammenhæng og samarbejde mens det primære fokus i inklusionsstrategien er tidlig indsats og forebyggelse. Der er udarbejdet en firårig plan for implementering af strategierne, hvor også sammenhængen mellem strategiernes indsatsområder, dokumentation og årshjul er beskrevet således at institutioner og skoler kan arbejde med de nye tiltag i en logisk arbejdsgang. Læringsstrategien Læringsstrategien har sin primære fokus på dagtilbud- og indskoling. Strategien indeholder fem indsatsområder, læring i dagtilbud, fornyet forældresamarbejde, overgange mellem skoler og dagtilbud og motivation. I skoleåret 13/14 er følgende af betydning for skolerne ført ud i livet: Der er iværksat nye tiltag for udvikling og forbedring af sammenhæng og samarbejde på tværs af institutioner og indskoling. Der er igangsat et projekt til styrkelse af forældresamarbejdet om trivsel og læring i dagtilbud og skoler. Der er i et samarbejde mellem børnehaveklasseledere og pædagoger i børnehavernes storegrupper opstillet mestringsmål for 6-årige børn i dagtilbud. Tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn (inklusionsstrategien) Inklusionsstrategiens primære fokus er på tidlig indsats og samarbejde omkring børn i vanskeligheder. Det kan være børn, der har en diagnose som autisme eller ADHD, faglige vanskeligheder, mistrivsel eller problemer i familien. Uanset problemets karakter, skal problemerne opdages så tidligt som muligt og der skal sættes ind, før de vokser sig store. For at styrke den tidlige indsats, har Fredensborg Kommune udviklet værktøjet Find Børnene, der gør det muligt for de fagprofessionelle at følge børnenes trivsel og fastholde vigtig viden i forbindelse med overgangen mellem institutioner og skoler. I skoleåret 13/14 er værktøjet taget i brug i skoler og institutioner Når det konstateres, at et barn er i vanskeligheder, skal der skabes dialog og samarbejde mellem familie, skole, institution og andre professionelle omkring barnet, f.eks. psykolog eller sagsbehandler. I Fredensborg Kommune er dette tværfaglige samarbejde veletableret og velfungerende og sikrer, at der bliver tænkt hele vejen rundt, og at familiens egen indsats allerede fra starten bliver en del af løsningen for barnet. Alle institutioner og skoler har en fast procedure for arbejdsgangene i forbindelse med en bekymring omkring et barn eller ung. 60 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

61 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelserne er blevet bedt om, at komme med en udtalelse om Kvalitetsrapporten: Endrupskolen Skolebestyrelsen har på sit møde den 2. februar 2015 behandlet kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen ser kvalitetsrapporten som et godt værktøj i forhold til bestyrelsens tilsynsopgave og et meget brugbart grundlag for dialog med skolen om skolens fortsatte gode udvikling. Skolebestyrelsen anbefaler, at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau, samt at skolen arbejder videre med sidste års administrative anbefaling vedrørende fortsat profilering af skolen. Fredensborg Skole Skolebestyrelsen har på sit møde den 26. januar 2015 behandlet foreløbig udgave af kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Fredensborg Skole tager rapporten til efterretning. Skolebestyrelsen vil dog sende et notat, der tager udgangspunkt i de drøftelser rapporten har afstedkommet. Disse drøftelser knyttes imidlertid ikke direkte til kvalitetsrapporten. Humlebæk Skole Humlebæk Skoles bestyrelse har gennemgået Kvalitetsrapporten for 2014 og tager rapporten til efterretning. Bestyrelsen har ikke bemærkninger til konkrete punkter. Fremadrettet opfordrer bestyrelsen til, at der (med henblik på størst mulig anvendelighed) i endnu højere grad redegøres for grundlag og metode for rapportens opgørelser. Kokkedal Skole Fra Kokkedal Skole vil vi gerne kvittere for en meget nyttig rapport. Rapporten giver et godt og sammenligneligt grundlag for vurdering af arbejdet på vores skole, og vi finder, at de tilknyttede anbefalinger og vurderinger fra administrationen har en høj kvalitet og vidner om god indsigt og ambitioner på skoleområdet. Vi vil også gerne bemærke, at rapporten har fået en socioøkonomisk korrektion, sådan som vi tidligere har ønsket. Nu kan vi bedre se, hvor meget skolen løfter eleverne i forhold til deres udgangspunkt. Den korrektion hjælper os til at målrette særlige indsatser mere præcist, og samtidig gør den en sammenligning med andre skoler mere retvisende. Vi har særligt glædet os over, at Kokkedal Skole på en række områder præsterer langt over middel, når det kommer til at løfte den enkelte elev. I dette skoleår imødekom kommunen et ønske fra bestyrelsen på Kokkedal Skole om at gennemføre en tidlig indskrivning i Kokkedal for at kunne konkurrere mere ligeværdigt med andre skoletilbud i området, hvor man netop indskriver ganske tidligt på efteråret. Vi har også på andre måder styrket markedsføringen af det kommunale skoletilbud i Kokkedal, og alt i alt har vi haft en god indskrivning. Også her vil vi kvittere for, at kommunen er kommet os i møde. Det særlige opmærksomhedspunkt for Kokkedal Skole i rapporten er linjefagsdækningen. Vi har undersøgt tallene nøjere og er kommet frem til, at en del af forklaringen på kun 2/3 linjefagsdækning mod målet på 90 % skyldes en misforståelse fra vores side i indrapporteringen af Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 61

62 tallene. I hovedfagene dansk, engelsk og matematik ligger den faktiske linjefagsdækning over 90%, mens den i nogle af de mindre fag som kristendomskundskab, billedkunst og hjemkundskab ligger lavt. Men heller ikke i de små fag er dækningen så ringe, som vi beklageligvis har fået indrapporteret. Vi har dog en opgave med at få tallene op hele vejen rundt og vil fremover have særlig fokus på det. Vi benytter omfanget af elevfravær som et mål for den almene trivsel på skolen. Selvom vi kun ligger marginalt over kommunens gennemsnit er også det et opmærksomhedspunkt. Et fravær på over 6% er i vores optik ikke godt nok, og fraværet vil fremover have en øget opmærksomhed. Langebjergskolen Skolebestyrelsen har på sit møde den 21. januar behandlet udkast til kvalitetsrapport Bestyrelsen har følgende kommentarer: Bestyrelsen er grundlæggende tilfreds med rapporten og med Langebjergskolens resultater. Bemærkninger til rapportens del om de faglige resultater: Udtræksfaget historie med et lavt gennemsnit på 4,5, dækker over 2 elevers afgangsprøve. Det bør derfor nævnes, at der er tale om to personer, idet rapporten ellers kan give det fejlagtige indtryk, at gennemsnitskarakteren er et udtryk for niveauet på skolen eller for 9. klasse generelt. På den måde bliver oplysningen misvisende. I det hele taget bør det overvejes, om ikke det faktiske elevtal gennemsnittet dækker over bør nævnes evt. i en parentes efter gennemsnitskarakteren. Franskresultaterne er ikke tilfredsstillende, og skolen har derfor allerede lavet konkrete tiltag i faget og undervisningen. Det er derfor klart skolens overbevisning, at resultaterne i fransk ved de kommende afgangsprøver vil være markant bedre. 93,5% af eleverne får mindst 2 ved afgangsprøven i dansk og matematik. Dette tal er under det kommunale gennemsnit og derfor ikke umiddelbart tilfredsstillende. Tallet skal dog ses i sammenhæng med skolens inklusionsindsats. I 2014 modtog skolen 8 elever i vanskeligheder fra andre skoler klart det største antal i kommunen. Hertil kommer, at skolen generelt inkluderer mange elever. Det kan selvfølgelig ikke undgå at have indflydelse på de faglige resultater, og denne mulige sammenhæng kunne med fordel nævnes i sammenfatningen. Bemærkninger til data i rapporten: I opgørelsen over undervisningstimetallet på side 47, er det uigennemskueligt, hvad tallene dækker over, og hvad der kan forklare den relativt store forskel skolerne imellem. Det kunne med fordel nævnes i rapporten hvor stor en procentsats af årgangens elever, der er gået op til afgangsprøven i de enkelte fag. Bemærkninger til øvrigt indhold: Skolebestyrelsen bemærker og undrer sig over at udgiftsniveauet pr. elev ligger 4000 kroner under sammenligningskommunerne og en lille smule under landsgennemsnittet. Der bør derfor være opmærksomhed på, om der bør tilføres ressourcer til skolevæsenet for at sikre et fortsat godt og konkurrencedygtigt skolesystem i kommunen. Nivå Skole Skolebestyrelsen på Nivå Skole ser med tilfredshed på det meget høje antal af elever (96,9%), som gennemfører folkeskolens afgangsprøve med mindst 2 i matematik og dansk. På trods af store socioøkonomiske udfordringer i vores område er dette et meget flot resultat. Nivå Skole ligger da også 0,1 højere end man kunne forvente i forhold til den socioøkonomiske reference. 62 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

63 Vi havde tideligere i dette skoleår besøg af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) på et af vores møder, hvor snakken bl.a. gik på, hvordan vi kunne se på lidt længere sigt, om vores afgangselever kom videre i uddannelsessystemet. Tallene viste nemlig, at kun omkring 50% kom videre med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det glæder os derfor overordentligt meget, at der er i kvalitetsrapporten er tal, der viser, hvordan det ser ud 15 måneder efter, at eleverne har forladt folkeskolen og at dette tal næsten når målsætningen om de 95%. Der er dog stadig lige et sidste stykke vej at gå, men 90,2% er meget flot. Sidst men ikke mindst synes vi, at et snit på 7,6 for 9. klassernes afgangsprøver er en grund til at være stolte. Der er hele tiden fokus på skolens faglige niveau også i skolebestyrelsen og også fremadrettet. De områder, som vi mener, der er særlig grund til at have større fokus på ud fra kvalitetsrapportens resultater og analyser, er bl.a. vores linjefagsdækning, læsning - især på mellemtrinnet - og elevernes fraværsprocent, som desværre er alt for høj. Ullerødskolen Vi har med stor interesse læst denne rapport og er igen imponerede over det professionelle layout og kvaliteten i rapporten. Det er jo af naturlige årsager ikke alle punkter, hvor Ullerødskolen er repræsenteret, men vi er tilfredse med resultatet af Ullerødskolens virke som beskrevet i rapporten, og vi er helt enige i de mål, der er blevet fremsat for det kommende år. Skolebestyrelsen har følgende kommentar til fraværsprocenten for henholdsvis elever og medarbejdere på Ullerødskolen: Elevfraværet ligger højt i perioder, hvilket i år giver en høj fraværsprocent. Dette skyldes nogle få længerevarende fraværsperioder, da nogle af vores elever med autisme har svært ved at komme i skole. Derfor har vi særligt fokus på elevfraværet og arbejder løbende på at minimere det for hver enkelt elev. Medarbejderfraværet ligger også i den høje ende i år, hvilket skyldes et par ikke-arbejdsrelaterede langtidssygemeldinger, der får procenten til at stige gevaldigt. Generelt er medarbejdernes sygefravær ikke påvirket af implementeringen af skolereformen og de nye arbejdstidsregler. Skolebestyrelsen glæder sig over, at tilfredshedsmålingen fra september 2014 viser, at forældrene samlet set er meget tilfredse med Ullerødskolen. Skolebestyrelsen håber, at Byrådet vil inddrage rapporten i de fremadrettede aktiviteter. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 63

64 Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Data til årets kvalitetsrapport kommer primært fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) på I rapporten er medtaget de fleste af de obligatoriske data samt yderligere data, der findes relevante i beskrivelsen af skoleområdet. Generelt er valgt tal, der gælder for normalklasser i kommunens folkeskoler. I bilaget er gengivet Undervisningsministeriets udvalg af figurer til de obligatoriske indikatorer, som det fremgår af ledelsesinformationssystemet fra Undervisningsministeriet. Både tal og tekst er et udtræk fra systemet. En del af opgørelserne er gældende for både folkeskoler og specialskoler, opholdssteder mv. og for både normal- og specialklasser. Det fremgår hvilke tal, der indgår for hver enkel opgørelse. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er obligatoriske indikatorer indenfor områderne: Nationale måltal Resultater (karakterer) Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Inklusion Bemærk: Alle obligatoriske indikatorer er inkluderet i denne rapport på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på kommuneniveau samt måltal for elevernes trivsel. Denne rapport viser de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på landsplan. Oplysninger om disse måltal på kommuneniveau er kun tilgængelige via login for kommunale medarbejdere i en særskilt rapport. Måltal for elevernes trivsel kommer først i løbet af foråret Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

65 Nationale måltal på baggrund af testresultater Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Alle seks indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Bemærk: Oplysningerne er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 65

66 Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet 66 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

67 Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 67

68 Andel elever med dårlige resultater i matematik, hele landet Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 68 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

69 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 69

70 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser 70 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

71 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af ka- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 71

72 raktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 72 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

73 Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Bemærk Medio december bliver rapporten opdateret med socio-økonomisk reference baseret på karakterer fra skoleåret 2013/2014. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler. Bundne prøvefag Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Endrupskolen 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5 8,3 7,9 0,4 Fredensborg 7,9 7,4 0,5* 8,1 7,6 0,5 7,3 7,2 0,1 Skole Humlebæk Skole 7,4 7,6-0,2 7,3 7,3 0,0 7,9 7,7 0,2 - ny Kokkedal Skole 7,6 6,7 0,9* 6,7 6,6 0,1 7,0 6,5 0,5 Langebjergskolen 7,5 7,4 0,1 7,5 7,6-0,1 6,9 7,4-0,5 Forskel Nivå Skole 7,5 7,4 0,1 6,9 7,2-0,3 6,9 7,0-0,1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 73

74 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,fredensborg Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Endrupskolen 8,3 7,8 0,5* Fredensborg 7,8 7,4 0,4* Skole Humlebæk Skole 7,5 7,6-0,1 - ny Kokkedal Skole 7,1 6,5 0,6* Langebjergskolen 7,3 7,5-0,2 Nivå Skole 7,1 7,3-0,2 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 74 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

75 Andel elever med 2 eller derover Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 75

76 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 76 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

77 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 77

78 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Fredensborg Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fredensborg Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 78 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

79 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 79

80 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 80 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

81 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Fredensborg Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: - Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. - Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er der- Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 81

82 for behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. 82 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

83 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg- Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 83

84 Kommune, tre år, fastholdelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fredensborg Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 84 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

85 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fredensborg Folkeskoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 85

86 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Fredensborg 86 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

87 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Fredensborg Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 87

88 Inklusion Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 88 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune

89 Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fredensborg (bopælskommune) Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 89