1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportering på skoleområdet Rammebetingelser på skoleområdet...

Transkript

1 Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune

2 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportering på skoleområdet Rammebetingelser på skoleområdet... 6 Samlede antal spor i skolevæsenet... 6 Kommunens samlede antal klasser... 6 Fravalg Resultater på skoleområdet Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens 10. klasse prøver Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Læse- og staveresultater Personaledata på skoleområdet Kompetencedækning i undervisningen Data på personale og ledelse Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet Elevfravær...28 Inklusion...30 Arbejdet med SAL/AL Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse Søgemønster...34 Overgangsfrekvenser Profilmodel 95 procent-målsætningen Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet Rammebetingelser på dagtilbudsområdet...41 Typer af dagtilbud Resultater på dagtilbudsområdet Sprogvurderinger af 3-årige Personaledata på dagtilbudsområdet Data på personale og ledelse...49 Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud Arbejdet med SAL og AL Data på børns overgange fra dagtilbud til skole Udsat undervisningspligt Tidlige skolestartere

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Lovkravene til de kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen er ændret og forenklet. Fremover er der kun krav om at kommunalbestyrelserne udarbejder en kvalitetsrapport hver andet år. Dog skal der både udarbejdes en kvalitetsrapport til vedtagelse senest d. 31 marts 2015 og igen en til vedtagelse senest d. 31 marts Ligeledes er kravet til indholdet på skolerapporteringen forenklet, således at man nu kun skal rapportere på et mindre antal obligatoriske indikatorer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det politisk besluttet, at kvalitetsrapporter på hhv. skole og dagtilbudsområdet fra og med skoleåret 2013/14 afrapporteres i en fælles samlet rapport. Nærværende rapport er den første pilotudgave af den nye fælles rapport og den indeholder alle de obligatoriske indikatorer på skoleområdet, samt forskellige lokalt udviklede kvalitets- og rammeoplysninger på dagtilbud og skole. Den fuldt udfoldede fælles kvalitetsrapport bliver udarbejdet for skoleåret 2014/15 og denne rapport kommer, udover de obligatoriske indikatorer, samt de nuværende kvalitets- og rammeoplysninger, også til at indeholde nye indikatorer for trivsel og læring/kvalitet på både skole- og dagtilbudsområdet. Nærværende rapport er bygget op om fire hovedområder, som der afrapporteres på både for skoleog dagtilbudsområdet. Disse fire områder er: Resultater, personaledata, indikatorer på pædagogisk kvalitet og overgange. Inden for de fire hovedområder lægges forskellige typer af data frem, som på forskellig vis belyser det pågældende hovedområde. I tillæg til de fire hovedområder indeholder kvalitetsrapporten også en række rammeoplysninger på både skole- og dagtilbudsområdet. Endelig indeholder rapporten også en vurderende sammenfatning, hvor rapportens konklusioner trækkes frem. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. Rapporten har været i høring hos skolebestyrelserne, forældrebestyrelserne på dagtilbuddene, de faglige organisationer, samt Fælleselevrådet. 2

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering I dette afsnit samles de overordnede konklusioner på tværs af skole- og dagtilbudsområdet inden for de fire temaer - resultater, personaledata, pædagogisk kvalitet og overgange. Overordnet set giver kvalitetsrapporten et billede af et 0-18-årsområde, som fungerer tilfredsstillende. Rapporten er dog kendetegnet ved, at langt de fleste data findes på skoleområdet, hvilket betyder, at det er dette område, som rapporten tegner det mest tydelige billede af. Resultater I rapportens afsnit omkring resultater kan man på skoleområdet konstatere, at kommunens fravalgsprocent har været stabil gennem de sidste tre skoleår. Den varierer dog en del fra skole til skole. Karakterer, nationale tests og læseresultater Rapporten viser, at i 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Kommunens karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 karakterpoint og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. På de to specialskoler har karaktergennemsnittet varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. Karaktergennemsnittet på fra 10. klassecentret på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole er faldet ganske svagt siden fra afgangsår 2013 til afgangsår 2014, så det i 2014 ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint i samme periode og ligger således på 5,6 i Hvad angår den socioøkonomiske reference viser rapporten, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode 2011/ /14. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra de forventede. Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet, samt Virum skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet. Resultaterne fra de nationale tests for Lyngby-Taarbæk kommune viser, at hvad angår læsning, så opfylder kommunen målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I forhold til matematik er der henover den treårige periode en svag tendens til at kommunen underpræsterer, hvad angår indskolingen. Resultaterne viser dog, at ever resultatmæssigt indhenter målsætningen på mellemtrinnet. Hvad angår målsætningen om, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid, viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Hvad angår målsætningen om, at færre elevers formåen skal karakteriseres som ikke tilstrækkelig, viser resultaterne overordnet set, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Det er ikke muligt at drage konklusioner på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund, fordi det tilgængelige datamateriale er ufuldstændigt. 3

5 Endelig viser rapporten, at kommunens læse- og staveresultater er tilfredsstillende. Kommunens elever præsterer højt, sammenlignet med landsreferencen. Men der er dog ikke udelukkende tale om en entydig positiv udvikling over tid. Der er ligeledes en del variation mellem skolerne. Sprogvurdering på dagtilbud Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater inden for sprogvurdering på dagtilbud passer med ministeriets forventning om, at 15 pct. har sproglige resultater, der ligger udenfor den generelle indsats. Dog er der i Lyngby-Taarbæk Kommune et overtal af 3-årige, der tildeles den særlige indsats, frem for den fokuserede indsats. Personaledata Rapporten viser, at kommunens gennemsnitlige kompetencedækningsgrad på skoleområdet lever op til de lovmæssige krav, der er på området. I afsnittet kan det også læses, at der i på skoleområdet i skoleåret 2013/14 var i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. På dagtilbudsområdet viser afsnittet, at der er 48 pct. af lederne, der har et eller flere fag i diplom i ledelse. For souschefernes vedkommende er det 55 pct. Rapporten viser endvidere på dagtilbudsområdet, at der er variation imellem dagtilbuddenes personaledækning på vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje, således, at på børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger. Hvad angår tildelingen af ledelsestid på dagtilbudsområdet, viser rapporten at den gennemsnitlige tildelte ledelsestid pr. institution er 36,4 timer. Indikatorer på pædagogisk kvalitet Rapporten viser, at omkring indikatorer på pædagogisk kvalitet, kan man se en svagt større andel lovligt fravær og sygefravær i LTK end på landsplan, men til gengæld har eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune noget lavere antal ulovlige fraværsdage sammenlignet med landsgennemsnittet. Heldagsskolen har et markant højere elevfravær end de øvrige skoler i kommunen Rapporten viser endvidere, at LTK lever op til KL s aftale med kommunerne om en inklusionsprocent på 96 procent, ide kommunen har en inklusionsprocent på 96,6. Rapportens data viser endvidere, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. Hvad angår kommunens fælles metoder til at arbejde med inklusion og pædagogisk kvalitet, viser rapporten, at på både dagtilbud og skole angives SAL, som en mere integreret del af den pædagogiske praksis end Aktionslæring. Overgange Rapportens data viser, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. Søgning til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er fortsat faldende henover den treårige periode. Søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år. Andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole har der været svagt faldende i perioden Fastholdelsesprocenten ligger meget tæt på landsresultatet. 4

6 Rapporten viser, at der findes en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til Hvad angår børnenes overgang fra dagtilbud til skole, viser rapporten, at antallet af børn der starter tidligt eller udsætter skolestart er stabilt i perioden og jævnt fordelt på skolerne. Klagesager Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Der har i skoleåret 2013/14 været tre klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Alle tre sager er nu afsluttet. 5

7 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet I Lyngby-Taarbæk Kommune er der 9 distriktsskoler, der alle har skolefritidsordning (SFO). Derudover har kommunen en Ungdomsskole og et 10. klassecenter (LTU) samt 2 specialskoler. Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for elever med autisme (0.-5. klasse). Heldagsskolen er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Herudover har kommunen 2 gruppeordninger. En gruppeordning på Hummeltofteskolen (4 klasser) for elever med autisme (6.-9. klasse) og en gruppeordning på Lundtofte Skole (2 klasser) for elever med ADHD. Alle børn, der indskrives i børnehaveklasse til og med 3. klasse, får tilbudt plads i en skolefritidsordning (SFO). Samlede antal spor i skolevæsenet Skolestrukturen i kommunen i skoleåret 2013/14 er bygget op omkring 25 spor fordelt på de 9 distriktsskoler. Fordelingen ser således ud: 4 spor: Virum Skole og Engelsborgskolen 3 spor: Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen 2 3 spor: Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole 1 spor: Taarbæk Skole Alle skoler rummer 0. til 9. klassetrin, undtagen Taarbæk Skole som har klassetrin. LTU varetager undervisningen af 10. klasseelever. Herudover er der specialskolerne Sorgenfriskolen og Heldagsskolen, der varetager undervisningen af elever med særlige behov Kommunens samlede antal klasser Lyngby-Taarbæk kommune havde i skoleåret 2013/2014 i alt 257 normalklasser plus klasser. I figuren nedenfor vises antal klasser. Tabellen viser, at antallet af klasser i skolevæsenet i skoleåret 2013/14 er steget med 4 klasser i forhold til skoleåret 2012/2013. Fordelingen på de enkelte skoler er således, at på 3 skoler er antallet af klasser uændret i forhold til 2012/13 (Engelsborg, Taarbæk og Virum). På 5 skoler er antallet af klasser steget med 1 (Fuglsanggård, Hummeltofte, Kongevejen, Lindegård, Lundtofte) og på Trongårdsskolen er antallet af klasser faldet med 1. 6

8 Tabel 1: Klasse- og elevtal. Opgjort for perioden Status Skoleåret 2011/2012 Status Skoleåret 2012/2013 Status Skoleåret 2013/2014 Almenundervisning Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Bh. Klasse klasse I alt Øvrig undervisning Modtagelsesklasser (og velkomsthold+ LTP) Tale/læseklasse VI Læseklasse LI Specialskoler: Sorgenfriskolen Heldagsskolen Gruppeordning HU Gruppeordning LU I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Fravalg I dette afsnit beskrives, hvor mange børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der enten går i privatskole, på efterskole, i andre kommuners folkeskoler mv. Tabel 2: Elever, der går i privatskole, efterskole, andre kommuners folkeskoler eller lignende. Opgjort på antal og i pct. for perioden / / /2014 Undervisningspligtige elever i distrikterne Elever i andre kommuners folkeskoler Elever på privatskoler Elever på frie efterskoler og lign Elever der ikke har valgt folkeskolen i LTK total Andel i procent af kommunens 17,8 17,6 17,3 samlede antal elever i almenundervisning Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 2 viser, at andelen af børn der har valgt at gå i privatskole, på efterskole eller i en almindelig folkeskole i en anden kommune ligger stabilt på 17,3-17,5 pct. i løbet af de tre skoleår. 7

9 Tabel 3: LTK elever i udenbys skoler, privatskoler, efterskoler pr. 5/9 2013, fordelt på skoledistrikter Distriktselever EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Elever i distriktet (129) Elever på udenbys folkeskoler (7) Elever på frie grundskoler (18) Elever på frie kostskoler* (0) I alt elever som ikke undervises i LTK egne almene skoler (25) Andel af elever på private skoler i 13,7 4,6 6,5 7,3 32,3 10,4 28,4 17,6 4,7 12,5 pct. (19,4) * Frie kostskoler indbefatter efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler. Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 3 uddyber den gennemsnitlige kommunale fravalgsprocent ved at se på hvor mange elever fra de enkelte skoledistrikter, der går på andre typer skoler end Lyngby-Taarbæks almene folkeskoler. Som en del af denne analyse har vi valgt at se på andelen af elever, der vælger at gå i privatskole frem for distriktsskolen, da denne type af fravalg er det mest forekommende, af de forskellige typer fravalg eleverne kan gøre. Som det kan ses i tabellen, er der stor forskel på fravalgsprocenten i de forskellige distrikter. De laveste fravalgsprocenter findes hos Fuglsanggårdsskolen (4,6 pct.), Virum skole (4,7 pct.), Hummeltofteskolen (6,5 pct.) og Kongevejens Skole (7,3 pct.). De højeste fravalgsprocenter findes hos Taarbæk Skole (28,4 pct./ 19,4 pct.) og Lindegårdsskolen (32,3 pct.) 1. Nedenstående tabel viser antallet af elever i Lyngby-Taarbæk Kommune, der går i en af de fire privatskoler beliggende i kommunen. Som det ses af tabellen, ligger antallet af elever stabilt omkring ca. 500 elever i perioden , ud af et samlet elevgrundlag på hhv. 6438, 6540 og 6681 elever. 1 For Taarbæk Skoles vedkommende er der en særlig udfordring, når der udregnes fravalgsprocent, fordi antallet af undervisningspligtige børn i Taarbæk Skoles distrikt også indbefatter elever på klassetrin. Det vil sige børn, som ikke kan gå på Taarbæk Skole, fordi denne skole kun har klasse. Der er derfor også udregnet en fravalgsprocent, som kun gælder for de børn der går i klasse og som hører hjemme i Taarbæks Skoles distrikt. Det er tallene i parentes i tabel 3. 8

10 Tabel 4: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort for perioden Lyngby Private Skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole i alt LTK elever på LTK privatskoler Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Lindegårdsskolens distrikt har to privatskoler - Lyngby Private Skole og Sankt Knud Lavard, som er de to største privatskoler i kommunen (jf. nedenstående tabel 5 over antallet af elever i kommunens privatskoler fordelt på skoledistrikter), hvilket har en betydning for, at Lindegårdsskolens distrikt har et højere antal elever, der går på en privatskole end andre distrikter i kommunen. De to andre privatskoler i kommunen Lyngby Friskole og Billums Private Skole ligger i Engelsborgskolens distrikt, som sammen med Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen er de skoler, som har det højeste antal elever på privatskoler beliggende i kommune. Tabel 5: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort på distrikter pr EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Lyngby Private skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr

11 3.2. Resultater på skoleområdet I dette afsnit om resultater på skoleområdet fremgår de data, som omhandler elevernes faglige resultater. Afsnittet behandler data om 9. og 10. klasses afgangsprøver, socio-økonomisk reference, resultater af de nationale test, samt resultater fra kommunens læse- og stavetest. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (som behandles i afsnit 3.5 omkring elevers overgang til ungdomsuddannelse). Folkeskolens afgangsprøver Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge otte bundne prøver, fordelt på dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I tillæg til dette skal eleverne aflægge to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Gennemsnittene for prøveresultater i denne kvalitetsrapport er udelukkende beregnet på baggrund af de bundne afgangsprøver. Gennemsnittene er endvidere beregnet på baggrund af de elever, der har aflagt mindst fire af de otte bundne afgangsprøver. Der redegøres for karaktergennemsnittene for almenskolerne og specialskolerne i separate afsnit. Karaktergennemsnittene, for de elever der går i gruppeordning på Hummeltofteskolen, indgår i skolens resultater. Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse de almene folkeskoler Karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne afgangsprøver I figuren nedenfor ses det overordnede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i 2011 til 2014 på landsplan og i Lyngby-Taarbæk Kommune. Som figur 1 viser, ligger kommunens karaktergennemsnit i hele perioden et godt stykke over landsgennemsnittet. I 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune således et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Der er således ikke tale om en entydig positiv udvikling i karaktergennemsnittet gennem de sidste tre afgangsår. 10

12 Figur 1: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de enkelte bundne prøvefag, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en jævn fordeling af karaktererne i de enkelte fag. Det laveste gennemsnit findes således i fysik/kemi med 7,5 og det højeste gennemsnit er på 8,8 i dansk. For alle fire fags vedkommende præsterer eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune højere end landsgennemsnittene. Figur 2: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Opgøres karaktergennemsnittet på de enkelte skoler, som i nedenstående figur 3, kan man se, at Lyngby-Taarbæk Kommunes karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte Skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. 11

13 Figur3: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver, opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i dansk Ser man nærmere på karaktergennemsnittet i dansk, kan man se, at opgjort på fagdiscipliner i de sidste tre skoleår er der sket et fald fra på 0,2 karakterpoint i læsning. Der er sket en stigning på 0,5 karakterpoint i mundtlig fremstilling. Der er sket et fald i retskrivning på 0,4 karakterpoint og der er sket en stigning på 0,1 karakterpoint i skriftlig fremstilling. Figur 4: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i dansk. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 12

14 Ser man på det samlede karaktergennemsnit i dansk for skoleåret opgjort for de enkelte skoler kan man se, at Engelsborgskolens og Virum Skoles elever har det højeste gennemsnit på hhv. 8,7 og 8,5, mens Lindegårdskolen og Lundtofteskolens elever har de laveste gennemsnit på hhv. 6,7 og 6,8. Alle skoler ligger enten på niveau med, eller over landsgennemsnittet. Figur 5: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i dansk. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 13

15 Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i matematik I nedenstående figur 6 kan man se, at karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning er faldet 0,3 karakterpoint fra I fagdisciplinen matematiske færdigheder er der også sket et fald inden for den pågældende periode på 0,2 karakterpoint. Figur 6: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i matematik. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I figur 7 kan man se, at Virum Skole og Engelsborgskolen er de skoler, der har de højeste karaktergennemsnit i matematik på hhv. 8,8 og 8,6. Trongårdsskolen, Lundtofte Skole og Lindegårdsskolen er de skoler, der har de laveste karaktergennemsnit med hhv. 6,6; 6,7 og 6,9. Alle skoler ligger over landsgennemsnittet. Figur 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i matematik. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 14

16 Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse specialskolerne Som nævnt indledningsvist under afsnittet om rammebetingelser er der to specialskoler i Lyngby- Taarbæk Kommune. Den ene er Sorgenfriskolen, som er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for de yngre elever med autisme (LTK s afgangselever med autisme går på gruppeordning på Hummeltofteskolen). Den anden specialskole i kommunen er Heldagsskolen, som er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Størrelsen på afgangsårgangene og antallet af elever, der har taget mindst 4 ud af de 8 bundne prøver kan ses af nedenstående tabel 6. Tabel 6: Antal elever på afgangsårgang og elevernes fordeling i antal aflagte prøver. Opgjort pr. skole og for perioden / / /2014 Sorgenfri Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Heldagsskolen Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Datakilde: Specialskolernes egne opgørelser På Sorgenfriskolen har der i perioden således været hhv. 4, 5 og 3 afgangselever, som opfylder kravet om at have aflagt mindst fire ud af de otte bundne afgangsprøver ud af en afgangsårgang på hhv. 15, 18 og 9 elever. For Heldagsskolen er de tilsvarende tal 3, 4 og 8 elever ud af afgangsårgange på hhv. 8, 5 og 9 elever. Nedenstående tabel 7 viser det samlede karaktergennemsnit på de to specialskoler. 2 Som det ses, har karaktergennemsnittet på de to specialskoler varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. 2 Her er det vigtigt at nævne, at som ovenstående tabel viser, så dækker procentfordelingerne over et meget lille antal afgangselever på begge skoler, hvilket betyder, at den enkelte elevs resultater får en stor betydning for det samlede karaktergennemsnit. 15

17 Tabel 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler i perioden / / /2014 Specialskoler i LTK 3,2 4,2 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring På de to specialskoler i Lyngby-Taarbæk Kommune har man gennem de senere år arbejdet systematisk med at få flest mulige elever til at aflægge flest mulige afgangsprøver. Der har været tale om en ændring i fokus på vigtigheden af, at specialskoleeleverne forlader grundskolen med så mange aflagte prøver som muligt. Samtidig er man i kommunen også nået langt i bestræbelserne på at inkludere flest mulige børn i de almene undervisningsmiljøer (jf. afsnittet om inklusion). Det betyder, at der har været en udvikling i retning af, at eleverne på de to specialskoler har mere komplekse og omfattende vanskeligheder end tidligere. Tilsammen betyder det, at specialskolernes karaktergennemsnit naturligvis ligger en hel del under gennemsnittet på de almene skoler i kommunen. Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de bundne prøvefag for skoleåret 2013/2014, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en relativt stor spredning i karakterer i de fire bundne prøvefag. Matematik ligger lavest med en gennemsnitskarakter på 2,6. I faget dansk er der en gennemsnitskarakter på 3,4 og faget engelsk ligger højest med en gennemsnitskarakter på 5,8. Figuren viser endvidere, at ingen elever fra specialskolerne i 2014 har aflagt afgangsprøve i fysik/kemi. Tabel 8: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for skoleåret 2013/2014 Fag Karaktergennemsnit 2013/14 Dansk 3,4 Engelsk 5,8 Matematik 2,6 Fysik/kemi - Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskolens 10. klasse prøver Resultater fra folkeskolens 10. klasse prøver er ikke en lovpligtig indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet. Indikatoren er alligevel inddraget i kvalitetsafrapporteringen for Lyngby-Taarbæk Kommune, fordi der de seneste år har været mellem elever, der vælger at tage et 10. skoleår på LTU. Som nedenstående tabel 9 viser, så er karaktergennemsnittet på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole faldet ganske svagt siden sidste år, så det i år ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint siden sidste år og ligger således på 5,6. Tabel 9: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort for LTK og hele landet. Opgjort for perioden Skole 2011/ / /2014 LTU 5,3 5,6 5,5 Hele landet 5,6 5,4 5,6 Datakilde: Undervisningsministeriets databank 16

18 Opgør man karaktergennemsnittet fra 10. klasse på de forskellige fag, kan man af nedenstående tabel 10 se, at der i det store hele er sket en positiv udvikling fra 2012 til Eleverne har i hovedparten af fagene opnået en højere gennemsnitskarakter i 2014 end Men samtidig fremgår det også af tabellen, at eleverne i afgangsåret 2013 præsterede de bedste resultater i den treårige periode. Tabel 10: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort pr. fag. Opgjort for perioden Fag 2011/ / /2014 Dansk 5,5 6,2 5,4 Engelsk 5,9 6,3 6,1 Fysik/kemi 5,0 6,7 6,6 Matematik 4,6 4,2 5,0 Tysk 5,1 5,8 4,9 Fransk - 7,0 7,5 Datakilde: Undervisningsministeriets databank Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten og beskriver, hvor stor en andel af en 9. klasses årgang fra et givet skoleår der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Som nedenstående figur 8 viser, så havde Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 en andel på 94 pct. af eleverne, der havde fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. I 2013 og 2014 har andelen været på hhv. 96,1 og 96,2 pct. De tilsvarende tal på landsplan i perioden er hhv. 89,8, 88,9 og 88,6 pct. Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, opgjort for de almene folkeskoler for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring 17

19 I nedenstående figur 9 kan man se de enkelte skolers andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik for afgangsåret Som det kan ses, er der tre af kommunens skoler: Virum skole, Lindegårdsskolen og Kongevejens skole, hvor samtlige elever har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Den laveste andel findes på Lundtofte skole, hvor 91, 7 pct. af eleverne har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Figur 9: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, opgjort pr. folkeskole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Referencen er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I nedenstående tabel 11 er den socioøkonomiske reference beregnet for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler for de sidste tre skoleår. Hvert skoleår har tre søjler. En søjle for skolens faktiske karaktergennemsnit, en søjle for det forventede karaktergennemsnit og en søjle for differencen mellem de to gennemsnit. Denne difference er markeret med en * i de tilfælde, hvor differencen mellem det faktiske og det forventede karaktergennemsnit er statistisk signifikant. Overordnet set viser tabellen, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske 18

20 karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra det forventede. Dette gør sig gældende for Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Det gør sig også gældende for Virum Skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 11: Faktisk karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for 9. klasse afgangseksamen. Opgjort pr. skole for perioden 2011/ / / / /2014 Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Engelsborgskolen 8,1 8,0 0,1 7,9 7,8 0,1 8,7 8,0 0,7* Fuglsanggårdsskolen 7,8 8,0-0,2 8,1 8,0 0,1 7,9 8,0-0,1 Hummeltofteskolen 8,5 8,2 0,3 7,9 7,9 0,0 8,0 7,9 0,1 Kongevejens Skole 7,9 7,9 0,0 8,6 8,3 0,3 8,0 7,9 0,1 Lindegårdsskolen 5,5 6,0-0,5 7,6 7,4 0,2 7,3 7,1 0,2 Lundtofte Skole 6,8 7,2-0,4 7,1 7,2-0,1 7,0 7,2-0,2 Trongårdsskolen 7,7 7,6 0,1 7,5 7,7-0,2 7,3 7,4-0,1 Virum Skole 8,8 8,3 0,5* 9,0 8,4 0,6* 8,5 8,2 0,3 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Som en del af folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, angives der følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Oplysninger omkring elevernes resultater fra de nationale test, som kan trækkes til kvalitetsrapporten, er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Dog kan man i kvalitetsrapporten angive oplysninger om kommunens udvikling inden for de nationale tests sammenlignet med sidste år resultater. Man kan også angive oplysninger om hvorvidt de nationale resultatmål for kommunen er opnået. Der vil derfor ikke indgå tabeller i følgende gennemgang, men udelukkende en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunens elever har præsteret. Andel elever med gode resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som 19

21 godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Resultaterne for Lyngby-Taarbæk kommune, hvad angår læsning, viser, at kommunen opfylder målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I matematik er den tilsvarende målsætning ikke opfyldt. Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal stige år for år. Her viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling imod, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal falde år for år uanset elevernes sociale baggrund. Overordnet set viser resultaterne, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Faldet er sket fra skoleåret 2011/12 til skoleåret Ser man på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund må man konstatere, at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra dette datamateriale. Data er ufuldstændige og man kan ikke uddrage konklusioner af materialet. 20

22 Læse- og staveresultater Siden 1993 er der foretaget regelmæssige læsetest af eleverne på 1., 3. og 7. klassetrin i Lyngby- Taarbæk Kommune. Eleverne i 5. klasse testes endvidere for deres stavekompetencer. Det er de samme tests der anvendes hvert år, og det giver en god mulighed for at følge udviklingen af læse- og staveundervisningens effekt over tid. Testene som anvendes, er afprøvet på landsbasis og derved kan resultaterne fra LTK umiddelbart sammenlignes med en landsnorm. Tabel 12, 13 og 14 viser læse- og staveresultater for perioden Som det kan ses af tabel 12, er der sket en positiv udvikling i antallet af sikre læsere i 1. klasse, sådan at der i 2013 var 96,8 pct. sikre læsere og at der i 2014 er 97,2 pct. af eleverne på kommunens skoler, der kan karakteriseres som sikre læsere. Dog ligger 2012 højest i perioden med 98,2 pct. sikre læsere. Andelen af sikre læsere i 3. klasse er uforandret høj gennem alle tre år. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabel 12 et fald i læsesikkerhed fra 2012 til 2013, som fastholdes med resultaterne fra Endelig viser tabellen, at kommunens læseresultater fra 1. og 3. klassetrin ligger højere end det sammenlignelige landsresultat fra Tabel 12: Udvikling i procentandelen af sikre læsere i LTK. Opgjort på klassetrin og for perioden Klassetrin Landsresultat klasse 98,2 pct. 96,8 pct. 97,2 pct. 89,4 pct. 3. klasse 98,4 pct. 98,0 pct. 98,1 pct. 94,0 pct. 7. klasse 93,4 pct. 91,2 pct. 91,6 pct. Intet landsresultat Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad angår elevernes stavekompetence kan man i nedenstående tabel 13 se, at andelen af elever med stavekompetence over gennemsnit er faldet ganske lidt, svarende til godt et halvt procentpoint henover den treårige periode. Samtidig kan man også se, at Lyngby-Taarbæks elever præsterer højere end landsgennemsnittet fra Tabel 13: Kommunal udvikling i fordelingen af elevernes stavekompetence på 5. klassetrin. Opgjort for perioden Elevernes Landsreference stavekompetence Over gennemsnit 45,6 pct. 45,5 pct. 44,9 pct. 40 pct. Gennemsnit 27,4 pct. 26,4 pct. 27,4 pct. 20 pct. Under gennemsnit 23,0 pct. 24,0 pct. 23,0 pct. 29 pct. Svage stavere 4,0 pct. 4,1 pct. 4,0 pct. 11 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Opgør man på læseresultaterne fra 1., 3. og 7. klasse på skoleniveau, kan man i nedenstående tabel 14 se, at der er stor variation skolerne i mellem. Eleverne på 1.- og 3. klassetrin på de skoler der har den laveste andel af sikre læsere, præsterer dog stadigvæk højere end landsgennemsnittet. På 1. klassetrin scorer eleverne fra Taarbæk Skole højest, idet 100 pct. af dem er sikre læsere. Eleverne på Lindegårdsskolen er dem, der scorer lavest. Her kan 91 pct. af eleverne karakteriseres som sikre læsere. 21

23 I 3. klasse er der også variation i elevernes læsesikkerhed på de forskellige skoler. Taarbæk Skole, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen scorer højest med 100 pct. sikre læsere, mens Lundtofte Skole scorer lavest med 92 pct. sikre læsere. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabellen, at eleverne på Virum Skole scorer højest med 100 pct. sikre læsere og på Lindegårdsskolen finder man kommunens laveste andel af sikre læsere i 7. klasse. Her er 67 pct. blevet vurderet som sikre læsere. Tabel 14: Procentandel af sikre læsere i LTK. Opgjort pr. skole og klassetrin for 2014 Skole 1. klasse 3. klasse 7. klasse Engelsborgskolen 97 pct. 99 pct. 93 pct. Fuglsanggårdsskolen 98 pct. 97 pct. 91 pct. Hummeltofteskolen 98 pct. 99 pct. 92 pct. Kongevejens Skole 100 pct. 100 pct. 96 pct. Lindegårdsskolen 91 pct. 96 pct. 67 pct. Lundtofte Skole 94 pct. 92 pct. 89 pct. Trongårdsskolen 96 pct. 100 pct. 91 pct. Taarbæk Skole 100 pct. 100 pct. - Virum Skole 98 pct. 99 pct. 100 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune 22

24 3.3. Personaledata på skoleområdet I dette afsnit af kvalitetsrapporten redegøres for personaledata på skoleområdet. I afsnittet indgår således data om kompetencedækningen i undervisningen, dvs. andelen af planlagte undervisningstimer, der undervises af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for faget. Afsnittet inddrager også data om antal medarbejdere i efteruddannelse, og endelig indgår der data om antallet af medarbejdere pr. leder på kommunens folkeskoler og specialskoler. Kompetencedækning i undervisningen Kompetencedækning i undervisning er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 og er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence, hvilket vil sige, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen, eller med tilsvarende kompetencer, hvilket betyder, at læreren har opnået tilsvarende kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som fastlægger, at der i 2016 skal være 85 pct. kompetencedækning af planlagte undervisningstimer. I 2018 skal kompetencedækningsandelen være på 90 pct. og i 2020 skal 95 pct. af de planlagte undervisningstimer være kompetencedækket. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin, men udregnes som et gennemsnit af disse på kommuneniveau. Figur 10: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort for perioden 2012/ /14/ Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I ovenstående figur 10 ses andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler. Undersøgelsen er afgrænset til folkeskolerne, så kommunens specialskoler indgår ikke i denne opgørelse. Figur 10 viser endvidere, at kommunen har haft stort set den samme kompetencedækningsandel i de to sidste skoleår. I skoleåret 2012/13 var kompetencedækningsandelen på 88,6 pct. og i skoleåret 2013/14var den en smule lavere på 88,2 pct. Kommunen har således allerede nu opfyldt 2016-målsætningen om en gennemsnitlig kompetencedækningsgrad på 85 pct. I nedenstående figur 11 er kompetencedækningsgraden i undervisningen opgjort pr. fag, hvilket giver et overblik over, hvordan kompetencedækningsgraden er fordelt mellem fagene. 23

25 Figur 11: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. fag for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24

26 I nedenstående figur 12 er kompetencedækningsandelen opgjort for klassetrin og her ser man, at i de ældste klasser har kommunen allerede nu opnået fuld kompetencedækning, mens der for de resterende klassetrin er en kompetencedækningsandel på mellem 83,6 og 89,2 pct. Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. klassetrin for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 13 viser, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på tværs af kommunens skoler. Som det kan ses, er der en stor variation skolerne imellem. Taarbæk skole har den laveste kompetencedækningsgrad, idet 76,5 pct. af skolens planlagte undervisningslektioner læses af en lærer med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figuren viser endvidere, at Virum Skole er den skole, der har den højeste kompetencedækningsgrad, som ligger på 93,7 pct. Figur 13: Kompetencedækning opgjort pr. skole for skoleåret 2013/2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

27 Data på personale og ledelse I det følgende fremlægges data på uddannelsesindsatsen på skoleområdet, samt oplysninger om antal medarbejderårsværk pr. lederårsværk. Som nedenstående tabel 15 viser, så var der i skoleåret 2013/14 i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. Af de 55 personer var de fleste (31) på diplomvejlederuddannelse. Der er tale om en fortsat stigning gennem de sidste tre år af antallet af personer i diplomvejlederuddannelse, hvilket afspejler kommunens bevidste prioritering af uddannelse af faglige vejledere, som led i strategien for fastholdelse og udvikling af det faglige niveau på skolerne. Tabel 15: Antal medarbejdere og ledere under uddannelse. Opgjort i uddannelsestype og for perioden 2011/ /14 Linjefag Diplom Læse- Bibliotek Diplom Andet - I alt -vejleder vejleder - leder ledelse Skoleåret /12 Skoleåret /13 Skoleåret /2014 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Antallet af personer under uddannelse i et linjefag i skoleåret 2013/14 er 8 medarbejdere, hvilket er et fald på to i forhold til sidste skoleårs niveau, men en stigning fra de 5 medarbejdere i uddannelse i skoleåret 2011/12. 26

28 I nedenstående figur 14 vises, opgjort i årsværk, hvor mange ansatte der er på skolen (inkl. SFOmedarbejdere) pr. lederårsværk. Det er den politisk besluttede normering på skoleledelse og personaleopgørelsen januar 2014 som er lagt til grund for figuren. Gruppeordningerne på Hummeltofteskolen og Lundtofte Skole er indregnet i skolernes tal. Figur 14: Antal ansatte pr. leder. Opgjort på skoler for skoleåret Medarbejderårsværk pr. lederårsværk i skoler inkl. SFO Taarbæk Skole Heldagsskolen Sorgenfriskolen Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Kongevejens Skole Trongårdsskolen Fuglsanggårdsskolen Ungdomsskolen Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Virum Skole 8,76 12,95 14,81 20,30 21,67 22,84 22,87 25,04 26,51 27,43 29,22 29,64 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 35,00 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Kriterierne for tildeling af ledelsestid følger den model, som blev godkendt i BUU i august 2011, samt beslutningen om distriktsledelse i Taarbæk. Hver skole tildeles en skoleleder, viceskoleleder, kontorleder samt en SFO/klubleder. De 4-sporede skoler får yderligere 0,25 lederårsværk til en afdelingsleder, ligesom gruppeordningerne tildeles timer til skole og fritidsledelse. Heldagsskolen adskiller sig fra denne tildeling, ved udelukkende at have skoleleder, viceskoleleder og kontorleder. Taarbæk Skole adskiller sig ligeledes fra tildelingsmodellen, fordi man på denne skole har en distriktsledelse. 27

29 3.4. Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet på kommunens skoler. Der skelnes i rapporten mellem resultatorienteret data og procesorienteret data ved at placere denne type af data i to forskellige afsnit i rapporten. I dette afsnit omkring pædagogisk kvalitet finder man således ikke data, der illustrerer resultatet af skolernes arbejde med pædagogisk kvalitet, som fx afgangsprøveresultater eller resultater af de nationale test. I dette afsnit kommer man i stedet tættere på processerne ved at se på data, der kan anskues som pejlemærker for pædagogisk kvalitet. I afsnittet indgår data om elevfravær under antagelsen af, at et lavt elevfravær er et udtryk for en gennemgående trivsel hos eleverne og opbakning fra forældrene til det arbejde, der gøres i skolen. Der indgår også data om inklusion. Denne type data indgår i dette afsnit, fordi data om inklusion kan ses som et udtryk for, hvor systematisk kommunen arbejder med at skabe almene læringsmiljøer, der er i stand til at inkludere børn med forskellige behov. Endelig indgår der data, som omhandler skolernes arbejde med de kommunalt besluttede metoder Systematisk Analyse af Læringsmiljøer (SAL) samt AktionsLæring (AL), da disse metoder er valgt netop for at højne den pædagogiske kvalitet i arbejdet med elever og læring på skoleområdet. Elevfravær Elevfravær indgår ikke som obligatorisk indikator i kvalitetsafrapporteringen på skoleområdet. I Lyngby-Taarbæk Kommune er elevfravær - trods dette - medtaget i rapporten, fordi dette kan tolkes som en indikator på elevernes trivsel og elever og forældres opbakning til skolen. I figur 15 nedenfor kan man se det gennemsnitlige elevfravær opgjort for perioden 2010/ /13 i de tre kategorier: lovligt fravær, ulovligt fravær samt sygefravær. 3 Fraværsprocenten er beregnet som forholdet mellem antal skoledage og antal fraværsdage for den gruppe elever, der er registreret fravær for. Som figuren viser, er det lovlige fravær på kommunens skoler uændret i perioden på 1,7 pct. Det lovlige fravær i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger en smule over det lovlige fravær på landsplan, som er på 1,5 pct. Hvad angår sygefraværet, varierer dette i perioden mellem 3,9, 3,3 og 3,6 pct. Også her ligger Lyngby-Taarbæk lidt højere end de tilsvarende tal på landsplan, som er hhv. 3,7, 3,2. og 3,4 pct. Når det kommer til det ulovlige fravær, viser figur 15, at eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget lavt antal fraværsdage. I perioden 2010/ /13 har eleverne hhv. 0,4, 0,2 og 0,3 pct. ulovligt fravær. Resultaterne på landsplan viser, at eleverne her har 0,8 pct. ulovligt fravær i hele perioden. 3 De data på elevfravær, der redegøres for i denne kvalitetsrapport er fra perioden 2010/ /2013, idet data fra skoleåret endnu ikke er tilgængelige på Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem. 28

30 Figur 15: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort for perioden 2010/ /2013 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Når man opgør det gennemsnitlige fravær for eleverne pr. skole i skoleåret , kan man se en spredning mellem de forskellige skoler i kommunen. I figur 16 nedenfor kan man således se, at Virum Skole er den skole med det laveste samlede fravær på 4,9 pct. Eleverne på Trongårdsskolen, Lindegårdsskolen, Kongevejens Skole, Hummeltofteskolen, Fuglsanggårdsskolen og Engelsborgskolen har mellem 5-6 pct. samlet fravær. Eleverne på Sorgenfriskolen, Lundtofte Skole og Taarbæk Skole har mellem 6-6,5 pct. samlet fravær, mens Heldagsskolens elever har kommunens højeste fraværsprocent på 9,5 samlet fravær. 29

31 Figur 16: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort pr. skole for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Inklusion I Lyngby-Taarbæk Kommune er specialtilbuddene organiseret ud fra to kategorier, som angiver deres grad af segregering fra de almene skoler. Der er specialskoler og gruppeordninger. Eleverne er tilknyttet de forskellige specialtilbud i kortere eller længere perioder med udgangspunkt i deres særlige behov. Der er således en kontinuerlig bevægelse frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler. Alle specialtilbud danner tilsammen med almene skoler det samlede inkluderende skolevæsen. I lighed med de nationale politiske målsætninger har Lyngby-Taarbæk arbejdet kontinuerligt med inklusion på 0-18-årsområdet gennem de seneste 4-5 år. Med inklusionsstrategien som blev vedtaget i 2011 og de tilhørende handleplaner for hhv. skole- og dagtilbudsområdet, arbejdes der mod at inkludere flest mulige børn og unge i de almene skoler. De lokale politiske beslutninger ligger tæt op ad de nationale politiske beslutninger, der træffes inden for samme periode, herunder at man i Aftale om Kommunernes Økonomi 2013 opstiller en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning forøges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Andelen af elever der modtager undervisning i den almene skole, er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet frem til skoleåret 2019/20. I nedenstående figur 17 kan man se, at udviklingen i andelen af elever der undervises i den almene skoler, er steget en smule gennem de sidste tre år, sådan at vi kan konstatere, at Lyngby-Taarbæk Kommune allerede i skoleåret 2012/13 havde opnået målet, da 96 pct. af alle elever undervises i den almene skole. 30

32 Figur 17: Andel af elever med bopæl i LTK, der modtager undervisning i den almene undervisning, opgjort for perioden 2011/ /14 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og den almene skole Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og de almene skoler er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Men det er imidlertid også interessant at se på, hvordan eleverne i kommunens skolevæsen bevæger sig frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler, for at få en fornemmelse af, at arbejdet med inklusion er en dynamisk proces. De fleste indikatorer som indgår i kvalitetsrapporten, strækker sig over tre skoleår. Men i denne indikator inddrages fem skoleår, fordi den systematiske indsats for at inkludere flest mulige børn for alvor tog fart for 4-5 år siden. Derfor er det også i den periode, man kan se, at den største ændring i elevbevægelserne fandt sted (jf. tabel 16). Som nedenstående tabel viser, så sker der en bevægelse både ind og ud af de specialtilbud, der findes i kommunen. Særligt hvad angår eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder og særligt i skoleårene er der tale om en relativt stor andel af elever, der sluses tilbage til almenskolerne efter et ophold på Sorgenfriskolen. Også for Heldagsskolens elever kan der i samme periode ses en bevægelse fra Heldagsskolens tilbud og tilbage i almenområdet. Det samme gør sig gældende for Lundtofteskolens ADHD elever, bare i mindre målestok, ligesom der også er en bevægelse at spore hos eleverne med autisme, som visiteres til Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen. Det skal her bemærkes, at elevantallene er så små, så det ikke er muligt at lave håndfaste konklusioner på datamaterialet, som snarere skal bruges til at lave indledende pejlinger på. Dog kan det konstateres, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt, og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. 31

33 Tabel 16: Oversigt over elevbevægelser mellem almenområdet og specialtilbud. Opgjort for perioden 2009/ / Heldagsskolen - Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra 7* 5* 3 5 9* almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen - Elever med autisme Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Lundtofte Skole Elever med ADHD Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Kilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Arbejdet med SAL/AL Skolerne har siden 2009 og som en del af den fælles inklusionsstrategi, arbejdet med SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer). SAL blev iværksat som et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb og blev evalueret i januar Der bliver løbende uddannet medarbejdere i metoden. SAL har et systemisk udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet omkring barnet, for at opnå læring, forandring og udvikling. Aktionslæring (AL) blev igangsat som et kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og skoler i 2012/2013, som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL. Aktionslæring er en metode, som med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis. Der bliver løbende uddannet AL tovholdere. Alle skoler har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere, og der bliver arbejdet systematisk med begge metoder. Status på SAL og AL Skolerne er i et spørgeskema blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at SAL og AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Som det kan ses af nedenstående figurer svarer 9 ud af 12 skoler, at de er enige eller helt enige i, at SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne angiver, at de er helt uenige i spørgsmålet, hvilket kan tolkes, som at alle skoler i et eller andet omfang ser SAL som en del af deres pædagogiske praksis. Billedet omkring AL er et lidt andet, idet kun 3 ud af 12 skoler er 32

34 enige i, at AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne har erklæret sig helt enige i, at AL er en integreret del af deres pædagogiske praksis. Denne forskel skal ses i lyset af, at SAL er blevet brugt som metode på skolerne siden 2009, hvorimod implementeringen af AL først er startet for alvor med de første uddannede tovholdere primo Det vil naturligt tage noget tid, inden skolerne oplever metoden som en del af den pædagogiske praksis. Metoderne SAL og AL vil fortsat indgå som indikatorer på pædagogisk kvalitet i de fremtidige kvalitetsrapporter, så det vil være muligt at følge udviklingen i skolernes oplevelse af metodernes anvendelighed. Figur 18: Skolernes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK Figur 19: Skolernes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK 33

35 3.5. Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse I regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i I dette afsnit indgår data, som viser hvordan det går for Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i deres bestræbelser på at starte på og færdiggøre en ungdomsuddannelse. I afsnittet indgår data om de unges søgemønster efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Der indgår også data om andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Herudover indgår også data om de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter endt grundskole. Endelig indgår der data på 95-procentmålsætningen i afsnittet. Data i dette afsnit kommer både fra UU-Nord og fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik. UU-Nords opgørelser er de nyeste og dækker afgangsårgang 2014, mens Undervisningsministeriets opgørelser bygger på data fra Danmarks Statistik, som har indbygget 1-2 års forsinkelse i sig. Disse data er derfor hhv. fra 2013 og 2012 afhængig af opgørelsens indhold. Det er vigtig at være opmærksom på denne forskel, når nedenstående opgørelser nærlæses. Søgemønster I nedenstående figur 20 fremgår det uddannelsesvalg de unge fra 9. og 10. klasse har truffet ved at ansøge om plads på en ungdomsuddannelse efter skoleåret Det er ikke en indikator, der er obligatorisk i kvalitetsrapporteringen, men den er inddraget, fordi det er de første fingerpeg om videre uddannelsesvalg for de unge fra afgangsårgang Kategorien EGU/STU dækker over erhvervsgrunduddannelsen og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Andre aktiviteter dækker over produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, erhvervsarbejde mm. I figuren fremgår det, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk Kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. I 2014 var det således 67 pct. af de unge, som søgte ind på en gymnasial ungdomsuddannelse. Det fremgår også, at søgningen til de gymnasiale uddannelser er steget i forhold til sidste år, hvor andelen var på 62 pct. Ligeledes fremgår det, at søgningen til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er faldet fra 2013 til 2014 (hhv. 6, 6 og 5 pct.). Endelig viser figuren, at søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år, fra 28 pct. til 24 pct., hvilket peger i retning af, at de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune i stigende grad fravælger 10. klasse til fordel for at gå direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. 34

36 Figur 20: Søgemønster efter endt 9.eller 10. klasse. Opgjort for perioden % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Datakilde: UU-Nords opgørelse af søgemønster 2014 Overgangsfrekvenser Overgangsfrekvenser 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Figur 21 nedenfor viser andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse fra afgangsårgange 2013,2012 og 2011 og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Figuren viser et fald i andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse henover perioden fra 59,9 pct. i 2011 til 53,5 pct. i Sammenlignet med landsgennemsnittet er Lyngby- Taarbæks elever dog stadigvæk i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, idet de tilsvarende tal på landsplan er på hhv. 42,3; 42,3 og 42,8 pct. Det er i øvrigt i denne figur værd at bemærke, at der er en del af de unge, som ikke vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men fortsætter i 10. klasse. Disse elever fremgår ikke af nedenstående opgørelse. Som ovenstående figur 20 viste, så har der i 2012 og 2013 været en udvikling i retning af, at flere unge valgte at gå i 10. klasse. Ifølge UU-Nords opgørelser var det 26 pct. af de unge i 2012 og 28 pct. af de unge i 2013, der valgte at gå i 10. klasse. Dette stemmer godt overens med opgørelsen i nedenstående figur 21, hvor man også kan se et fald fra 2012 til 2013 i andelen af unge, der er startet i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Forventningen er dog ud fra UU-Nords opgørelser over søgemønstret for afgangsårgang 2014, at andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse vil være øget, når Undervisningsministeriet laver deres opgørelse igen til næste år. 35

37 Figur 21: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I nedenstående figur 22 er andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort for de enkelte folkeskoler i kommunen. Som figuren viser, så er det eleverne fra Kongevejens Skole, der i størst omfang er startet på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. 69,8 pct. af eleverne er på det tidspunkt gået i gang med en ungdomsuddannelse. De elever, der i mindst omfang er startet på en ungdomsuddannelse, er eleverne fra Fuglsangårdsskolen (41,9 pct.) og eleverne fra Lundtofte Skole (40,9 pct.). En mulig forklaring på det lave antal elever som er startet på ungdomsuddannelse på særligt disse to skoler, kan være, hvis der blandt eleverne er en tradition for at tage 10. klasse enten på LTU eller på en efterskole. 36

38 Figur 22: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2014 og pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgangsfrekvenser 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Nedenstående figur 23 viser andelen af unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. I denne figur er der taget højde for, at der er en del af eleverne der vælger 10. klasse, idet opgørelsen først laves 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Elever der har valgt 10. klasse, vil således have nået at afslutte denne og starte på en ungdomsuddannelse. Som det kan ses af figuren, er der en klart højere andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse end 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Samtidig viser figuren dog også et fald i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse henover perioden fra 94,7 pct. i 2010 til 90,7 pct. i

39 Figur 23: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ser man på, hvordan de enkelte skolers elever fordeler sig, kan man i nedenstående figur 24 se, at der er en stor spredning blandt skolerne. Eleverne fra Hummeltofteskolen, Virum Skole og Kongevejens Skole er dem, der i størst omfang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, hvor hhv. 98,4, 95,5 og 95,3 pct. er i ungdomsuddannelse. Eleverne fra Lundtofte Skole er med 68,4 pct. dem der i mindst omfang er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Figur 24: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 38

40 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet grundskole Nedenstående figur 25 viser andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Som det kan ses, har der været en svagt faldende tendens i fastholdelsen i ungdomsuddannelse i løbet af perioden fra 96,1 pct til 95,2 pct. i Ligeledes viser figuren, at Lyngby-Taarbæk Kommunes elevers fastholdelsesprocent ligger meget tæt på landsresultatet, som er på hhv. 94,8; 94,4 og 94,1 pct. Figur 25: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Profilmodel 95 procent-målsætningen Indikatoren, som er obligatorisk i kvalitetsrapporten, angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af en ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau, på baggrund af det uddannelsesmønster der var, da årgangen gik i 9. klasse. I nedenstående figur 26 kan man se, hvilke forventninger der er til andelen af unge, der gennemfører mindst én ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011,2012 og Figuren viser, at der er en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til 2012, hvorefter forventningerne er, at færre unge fra årgang 2013 vil tage en ungdomsuddannelse inden for 6. år efter endt 9. klasse. Modellen angiver en forventning om, at for årgang 2011 forventes at 85 pct. af årgangen inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse har taget en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er forventningen, at denne andel er steget til 86,5 pct., mens forventningen for årgang 2013 er, at andelen er faldet til 84,4 pct. Der er med andre ord ikke en entydig positiv forventning til Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsens øgede formåen, baseret på den uddannelsesadfærd tidligere elever fra kommunens skoler har i den samme periode. 39