Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Transkript

1 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding

2 Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen Layout Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen 2

3 2. Indhold 1. Registreringsblad Registreringsblad Indhold Forord Udvisningens forudsætninger...8 Alment...8 Bevoksning/træsamfund...8 Formål...9 Udrensning i Løvtræ...9 Bonitet...9 Biologiske hensyn...10 Tynding hvornår? Tyndingsmetoder...12 Punkttynding...12 Selektiv tynding...12 Rækketynding og stribetynding...13 Systematisk tynding...13 Velhugget Bevoksning...13 Svagt hugget bevoksning...13 Praktiske ting ved udvisningen Grundfladereduktion...15 Hugstgrad/tynding...15 Hugstgrad...15 Hugst...15 Grundfladereduktion generelt...15 Aldersgradueret hugststyrke...15 Hugstinterval Udrensning og hugst i løvtræ...16 Udrensningsmodel for løvtræ...16 Hugststyrken afhænger af:...17 Bestemmelse af hugststyrke...17 Tveger...17 Udrensning i løvtræ...18 Hugststart:...18 Hugstophør:...18 Hugst i forskellige løvtræarter...19 Forskellige løvtræarters reaktion på forskellige hugststyrker19 Bøg...19 Eg og Ær...19 Ask:...19 Rødeg: Udrensning og hugst i nåletræ...19 Udrensning i nåletræ...19 Hugststyrken er afhængig af:...19 Bestemmelse af hugststyrke...19 Valg af hugststyrke falder ikke ens ud...19 Hugststart

4 Hugstophør Gode boniteter God stabilitet...20 Dårlig stabilitet...20 Dårlige boniteter...20 Rødgran:...21 Sitkagran, douglasgran, ædelgran og grandis:...21 Fyr: Hugststyrke i forskellige træarter...22 Eksempler på hugstgrader...22 Eksempler på hugstgrader...23 Pludselig ændring af hugstgrad...24 Ved pludselig stærk hugst er der fare for:...24 Bortskygning af grene/grenafsætning...24 Vedstyrke...24 Nål:...24 Løv:...24 Træproduktionens kvalitet...24 Nåletræ:...24 Bøg Relativ træafstand...25 Indledning...25 Definition...25 Formel...25 Sammenligningstabel...26 Hugstgrad før og efter hugst...26 Hvordan gør vi...26 Målemetoder...27 Hvordan foretages højdemålingen?...27 Højdemåler...28 Faldmåler...28 Højdemåler...28 Måling:...28 Korrektion:...28 Skema til beregning af relativ træafstand...29 Skema til bedømmelse af relativ træafstand...29 Opgave forsat...32 Skema relativ træafstand til eget brug...33 Højde stamtal diagram til eget brug Udtyndingsmodeller Formler og udregninger...36 Formler og udregninger Ordforklaring...37 Ofte brugte udtryk i forbindelse med udvisning...37 Barkslag:...37 Bonitet:...37 Brysthøjde:...37 Bulhøjde:...37 Dbh:

5 Driftsklasse:...37 Eksoter:...37 Formtal:...37 Grundflade:...37 Hugststyrke:...37 Kappeplante:...38 Krukker:...38 Massetilvækst:...38 Middelstammegrundflade:...38 Omdrift:...38 Oprensning:...38 Overhøjde:...38 Piskere:...38 Plenterwald:...38 Produktionsklasse:...38 Prøveflade:...38 Relativ træafstand:...39 Snetryk:...39 Sort kerne:...39 Tyndingsfri drift:...39 Vanris: Notat om udvisning og udrensning...40 Definition:...40 Udvisning...40 Udrensning...40 Udvisningen grundlag/metodevalg...40 Ejendommens målsætning...40 Aktuelle afsætningsforhold...40 Hugstfølgehensyn...41 Biologiske hensyn...41 Indblandingstræer...41 Opvækst...41 Valg af udhugningstræer...41 Tveger...41 Biologiske omdriftsalder...41 Vækstrytmer...42 Udkanter...42 Vedteknologiske hensyn Hugstforsøg...43 Frederiksborg skovdistrikt (Skovskolen)...43 Hugstforsøg i bøg...43 Store Dyrehave, afdeling 142, bøg...43 Forsøg afdeling 121 rødgran anlagt i Juni STATENS FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN...45 Hugstforsøg i eg Prøveflade RA, Gribskov afd Prøveflade RA, Gribskov afd. 393, Frederiksborg statsskovdistrikt Tynding i ung gran (artikel)

6 6 Tynding i ung gran...47 D B-Hugst, 1. udtynding...47 Erfaringer...48 Indlægning af kørespor...49 Planlægning ved plantning...49 Tynding i ung gran...49 D B-Hugst, 2. udtynding...50 Hvordan finder man da det rette tidspunkt for 2. og følgende udhugninger?...50 Relativ træafstand...50 Højde og stamtalsmåling...52 Læbæltehugst...54

7 3. Forord Dette kompendium er oprindeligt skrevet til brug på Skovskolens udvisnings- og tyndingskursus. Materialet er revideret, opdateret og delvis omskrevet til at dække AMU-kurset: Tynding og udrensning. Det er ideen at det skal bruges som grundmateriale i undervisningen på kurset, det vil løbende blive revideret med nye erfaringer efterhånden som de dukker op. Kompendiet indeholder en grundlæggende viden om behandling og tynding indenfor de almindeligt forekommende skovtræarter i Danmark. Blandt andet tynding efter grundfladeprincippet og relativ træafstand. Udarbejdet for Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Knud Jørgensen, November

8 4. Udvisningens forudsætninger Alment Bevoksning/træsamfund En bevoksning er et samfund, i hvilket de enkelte individer hjælper hverandre med at modstå skadelige påvirkninger udefra, og med at skabe gunstige vækstbetingelser for bestanden som helhed. Som et resultat af de planteafstande, der benyttes, vil de enkelte individer påvirke hverandres form og vækst under kampen om livsbetinge1serne, navnlig lyset. Denne påvirkning er medvirkende til frembringe1sen af en god vedkvalitet. De enkelte individer vil under væksten påvirkes af arv og miljø. Dette viser sig ved, at ikke alle træerne i bevoksningen vil fremstå ens; nogle træer vil udskille sig fra de andre med hensyn til størrelse, form, tendens til tvegning o.l. Arven kan, vi ikke lave om på, men vi kan styre den del af miljøet der har med kampen om lyset at gøre. Dette styres gennem udvisningen. For at billedliggøre dette begreb, kan udvisningen sammenlignes med roret på et skib. Det sætter kursen mod bestemmelsesstedet. 8

9 Formål Udvisningen, der resulterer i en tynding af bevoksningen, har til formål at nedbringe stamtallet således, at den blivende bestand forbedres kvalitativt samt at træerne fordeles jævnt i bevoksningen med en større tilvækst på det enkelte træ. Indgrebene fokuserer derfor på: Fjernelse af uønskede træer og buske, herunder kvalitativt eller sundhedsmæssigt dårlige træer. Afstandsregulering, ikke alene af hensyn til diameterudviklingen, men navnlig for at opnå en for den kvalitative udvikling optimal tæthed. Regulering af blandingsforholdet mellem træarterne. Grundlæggelse af bevoksningens fremtidige struktur, (f.eks. udvikling af underetage). Forbedring af bevoksningens sundhed og stabilitet, (f.eks. mod snetryk). Udrensning i Løvtræ Frembringelse af en ensartet, sluttet bestand i løvtræ, fortrinsvis i bøg og eg kræver indgreb med passende styrke for at opnå en god oprensning og en god formmæssig udvikling. Stærke indgreb kan dog virke til ugunst for formen. Gennem udvisningen kan man f.eks. begunstige enkelttræindblanding frem for gruppevise blandinger. en underetage, (f.eks. under eg). Bonitet Hvilken hugstgrad, distriktet vælger, afhænger af flere ting. Her skal blot nævnes bonitet, omdriftsalder samt afregningsmåde. Ved bonitet forstås en skovjords ydeevne i relation til en bestemt træart. Som tommelfingerregel har vi lav bonitet (4-6) på sandjorder, og høj bonitet (0-2) på lerjorde. Ifølge de mange hugstforsøg kan vi konstatere, at tilvækstpåvirkningen på de forskellige træer ved samme hugstgrad er forskellig på forskellig bonitet. Skal vi prøve at forklare vil der på sandjorden være en mindre tilvækst end på lerjorden. Denne mindre tilvækst skyldes jordens manglende indhold af tilgængelige næringsstoffer og vand. 9

10 For at få øget tilvækst og dermed større diameter på det enkelte træ på sandjord (lav bonitet), må vi tynde meget stærkt. Vedrørende omdriftsalderen ved vi, at hugstgraden kan forlænge eller afkorte denne. F.eks. vil D-hugstgraden give kort omdriftsalder og B- hugstgraden en lang omdriftsalder i samme bevoksning. dog forudsat, at dimensionsmålet på de tyndede træer er det samme ved begge hugstgrader. Med afregningsmåden forstås, om træerne afregnes efter kvantitet (kubikindhold - længde/diameter) eller kvalitet (f.eks. grove kvistes kontra fine kvistes indflydelse på afregningen). Biologiske hensyn Det, der bestemmer hvor godt en bevoksning gror er alt andet lige det samlede bladareal. Jo flere m 2 det enkelte træ har, jo hurtigere gror det diametermæssigt. Hver gang vi tynde, mindsker vi bladarealet og den samlede tilvækst vil gå ned indtil bevoksningen slutter igen. Vi bør altså tynde lidt ad gangen og ofte. Det passer fint med at jo tættere træerne står, jo bedre renser de hinanden op. Til gengæld vil vi gerne have at det enkelte træ bliver så tykt som muligt, så hurtigt som muligt for hurtigt at kunne opnå en høj pris. Disse to ønsker er modsat rettede og kan ikke realiseres samtidigt. For at lave så få ulykker, som muligt, har vi opfundet forskellige let håndterlige tyndingsmetoder. I en bevoksning af samme træart vil der groft sagt kun være to slags individer: Hurtigtvoksende og langsomtvoksende. De langsomvoksende individer gavner en tid de hurtigvoksende ved deres påvirkning (bedre oprensning), hvorefter flere af dem overvokses og dør. De langsomtvoksende individer, der ikke overvokses og dør, udvikler små kroner og tynde stammer, men følger med i højdevækst. Disse træer svajer derfor stærkt i blæst og skader nabotræerne ved at af slide knopper og skud, hvorved dannelsen af de lange, bladbærende kviste, som betinger den gode tilvækst, hindres. Disse individer kaldes piskere. De er meget skadelige og skal fjernes. Blandt de hurtigvoksende træer er der også uheldige individer med dårlig form. De er uønskede. F.eks. kan nævnes krogede, tvegede eller grovgrenede, knastede træer. Disse træer bør ikke bevares, hvis det er muligt at få bedre i stedet, og jo før de fjernes, desto mindre skade vil de gøre på nabotræerne. Efter at vi nu har fjernet piskerne, tvegerne, krukkerne m.m., skulle vi have nogle træer tilbage af god kvalitet. Disse træer skal være velformede, enaksede, højstammede og fri for sygdomme. Endvidere skal de tilbageværende træer være jævnt fordelt over bevoksningsarealet. 10

11 At vælge hugstgrad kan godt være lidt af et problem, da man, som tidligere nævnt, skal opfylde modstridende hovedformål. En svag hugst giver mange tynde godt oprensede træer og en langsom økonomisk tilvækst. En pludselig og stærk hugst kan også have negativ virkning på tilvæksten og (dermed) økonomien. Den stærke hugst kan forårsage indvandring af græs i bevoksningen, risiko for stormfald, øget grenudvikling samt risiko for vanris. På lerjord kan der desuden være fare for forsumpning. Dog skal det nævnes, at man ved meget stærk hugst på de bedre boniteter, kan forbedre jordbunden og øge muldlaget. Der sker en hurtigere omsætning af det organiske materiale på jorden. At sætte faste hugstgrader vil være forkert, men at give retningslinier for nåletræ og løvtræ vil dog være muligt. Ungdom Alderdom Nåletræ Stærk hugst Svag hugst Løvtræ Svag hugst Stærk hugst Forklaringen på dette tilskrives at nåletræ bedre tåler stærk hugst i ungdommen end i alderdommen grundet stormfaldsfaren (dog er lærk og douglas undtaget.) Decemberstormen i 1999 har dog sat spørgsmålstegn ved dette. Bevoksninger, der er grønne helt ned til jorden i randen, er mere stormfaste end åbne bevoksninger. Vedrørende nåletræ skal nævnes, at stammen ved svag hugst får en jævn afsmalning på stammen lange rette, næsten cylinderformede stammer. Ved stærk hugst bliver stammen pyramideformet. I løvtræ ønsker vi en høj bul på 6-8 m; denne bul opnås ved tætstilling. Desuden tåler løvtræ bedre stærk hugst i alderdommen grundet dybere rodnet end nåletræ. Endvidere skal nævnes, at valget af hugstgrad (så længe vi ikke hugger mere end 50 % af den samlede vedmasse) ingen betydende indflydelse har på det samlede antal kubikmeter bevoksningen producerer i løbet af bevoksningens livsforløb. Tynding hvornår? Den unge bevoksning tyndes, når der bliver fare for, at de gode, vækstkraftige træer skal tage blivende skade. Den alder, dette tidspunkt indtræffer på, er meget forskellig efter vækstens hastighed boniteten - kulturmåden og træarten. Som vejledning kan gives, at vi starter ved års alderen, undertiden før og under og under tiden senere. Tidligst ved tætplantede lystræer i stærk vækst, senest ved vidtplantede og langsomtvoksende skyggetræer. 11

12 Ny tynding foretages, så snart bestandstræerne trykkes for stærkt af nabotræerne. 5. Tyndingsmetoder Punkttynding Ved punkttynding udvælges der bestandstræer, omkring hvilke hugstindgrebet koncentreres. Mellemrummene mellembenyttelsestræerne lades urørte. = Set fra siden = Set fra oven Selektiv tynding Ved selektiv tynding forstås fjernelse af alle individer, der ud fra målet med bevoksningen er uønskede. Resultatet er en jævn fordeling af de blivende træer. = Set fra siden = Set fra oven 12

13 Rækketynding og stribetynding Ved række- og stribetynding foretages en systematisk fjernelse af samtlige individer i striber eller rækker hver eller 7. En rækketynding vil normalt enten begynde eller slutte med et selektivt indgreb. = Set fra siden Systematisk tynding ved systematisk tynding forstås en såkaldt dimensionshugst, hvorved, alle træer under en bestemt diameter fjernes. Herved gives mulighed for, at der kun oparbejdes en effekt i bevoksningen. Velhugget Bevoksning I en bevoksning, der igennem en årrække har være velhugget, vil de enkelte træer udvikle lange og slanke skud. Huller efter fjernede træer vil i sådanne bevoksninger hurtigt lukkes. Stammerne vil være få og tykke med god kronedybde. Svagt hugget bevoksning I den gennem en årrække svagt huggede bevoksning er skuddene korte, afslidte og krøllede. Det varer længe, inden de kommer i gang med at lukke et hul. I denne bevoksning er der mange højt oprensede, men tynde træer. Praktiske ting ved udvisningen Udvisningen bør ikke foretages i alt for lang tid før tyndingen, da mærkerne hurtigt bliver utydelige. Udvisningen skal foretages med et ikke for smalt ridsejern. Udvisningsmærkerne skal placeres i øjenhøjde, og længden af mærkerne skal være mellem 30 og 60 cm. I bevoksninger på jævnt terræn skal alle udvisningsmærkerne sidde på samme side og altid vinkelret på den retning, i hvilken stykket afkrydses. 2-3 mærker pr. træ vil give hurtig kontakt, og mindske faren for oversete træer for skovarbejderen. Hvor træerne stadig står i række, følges disse rækker ved udvisningen. Under udvisningen bør man have ryggen mod solen for ikke at blive 13

14 blændet, altså begynde i sydsiden og gå øst-vest. Generende blænding får man også ved at begynde langs en åben rand, således at man til stadighed ser mod lyset. Om vinteren vil det være en god regel at sætte mærkerne på stammernes sydlige eller sydvestlige side, hvor de er mindst udsatte for at blive dækket af sne. På meget stejle bakker begynder man bedst langs bakkens fod, idet man der opnår den pålideligste bedømmelse af trækronernes indbyrdes forhold. Udvisning og tynding er to processer, der kan foretages samlet eller hver for sig. Hvad der vælges, afhænger af den til rådighed værende arbejdskrafts kvalifikationer. 14

15 6. Grundfladereduktion Hugstgrad/tynding Styrken, med hvilken tyndingen foretages, fastlægges af det enkelte skovdistrikt. Denne hugststyrke inddeles på følgende måde: Hugstgrad Grad Beskrivelse Bestand A Kun døde og døende træer tages 100 % B Svag tynding % C Middelstærk hugst, svarer nogenlunde til dansk praksis 65 % D Meget stærk hugst 50 % L Læbæltehugst 35 % (Ved grundfladen forstås træernes samlede areal målt l,3 m oppe på stammen. ) Hugst Hugsten føres normalt som en hugst fra neden d.v.s. at man først og fremmest fjerner de små træer med lille diameter. Grundfladereduktion generelt Hugstgrader Hugst Grundflade tilbage Kroneprocent Storm A Ingen 100% 25% - 1/4 Står fast B Svag 83% 33% - 1/3 Vælter let C Middel stærk 67% 50% - 1/2 Mere Stabilt D Meget stærk 50% 75% - 3/4 Står fast D-B M. stærk til svag 50 80% 75 33% Står Fast L Læbæltehugst 40% 100% - 1/1 Står fast Aldersgradueret hugststyrke I nogle hugstforsøg i gran føres en stærk hugst i bevoksningens ungdom og senere en svag hugst i samme bevoksning. Dette kaldes D B-hugst. Overgangen fra D-hugst til B-hugst finder sted, når man forventer en betydelig fare for stormfald. Formentlig ved bevoksningshøjde meter. 15

16 Hugsten i løv er derimod ofte svag i bevoksningens ungdom og siden stærk. Dette kaldes B C-hugst eller B D-hugst. Den svage hugst i ungdommen af hensyn til tidlig og høj oprensning samt sen udvælgelse af gode træer. Generelt er løv mere stormfast end gran, og modsat rødgran - bevarer bøg hele livet en god evne til at reagere på lysstilling. Hugstinterval Det tidsrum, som forløber mellem to udhugninger i samme bevoksning, kaldes hugstintervallet. Det er normalt 2-5 år, men varierer i praksis betydeligt. Hugstintervallet øges normalt, når bevoksningen bliver ældre. 7. Udrensning og hugst i løvtræ Både udrensning og gennemhugning er skovning af træer efter en udvisning. Forskellen er, at udrensningen ikke giver salgbare effekter, men alene tjener det formål, at forbedre kvaliteten af bevoksningen. Gennemhugningen/udhugningen giver salgbare effekter. Udrensningsmodel for løvtræ Udrensningsmodel for løv 1. udr. 2. udr. 3. udr. udhug. Højde, m Uønsket trævækst X (X) Afstandsregulering X X X X Krukker og piskere ud (X) X X (X) Eliten får plads (X) X Indtægter X 16

17 Hugststyrken afhænger af: Da løvtræ generelt er mere stabile (vindfaste) træarter, og har lang levetid, er hugststyrken afhængig af kvaliteten på starttidspunktet, samt af risikoen for rødmarv/brunkerne når de bliver ældre samt selvfølgelig ejerens ønsker til sin skov. Bestemmelse af hugststyrke Hvis der er stor kvalitetsmæssig spredning i en bevoksning, kan en stærk hugst komme på tale, hvor man fjerner de dårligst formede, bl.a. træer med lavtsiddende tveger, til gunst for de bedre formede. Hvis der er risiko for rødmarv/brunkerne kan en stærk hugst komme på tale. Hvis bevoksningen har god stammeform og lille kvalitetsmæssig spredning og kun lille risiko for rødmarv, er man forholdsvis mere fritstillet. Svag hugst og deraf følgende høj oprensning vil i reglen give den bedste kvalitet. I løvtræ grundlægges kvaliteten og oprensning i bevoksningens ungdom ved at hugge svagt. Når man har opnået en tilfredsstillende oprensning og kvalitet kan man hugge stærkt for at bygge diameter på. Hugststyrken må ikke være så hård at der sker tilvæksttab eller tilvækststagnation ved indvandring af græs. Tveger Defineres på følgende måde: Et træ kaldes en tvege hvis det indenfor de nederste 2/3 af træets højde har to- eller flerdelt stamme og den mindste tvegegrens diameter, umiddelbart efter tvedelingen, udgør mindst halvdelen af den største tvegegrens diameter. Tendensen til at danne tveger er formodentlig arvelig. Får sådan et træ plads nok vil det altid tvege. Man kunne forvente at tvegehyppigheden ville aftage med stigende hugststyrke, da man ved gennemhugninger forsøger at fjerne tvegerne, men det er ikke tilfældet, idet hyppigheden er praktisk taget den samme ved alle hugststyrker. Ganske vist hæves den gennemsnitlige tvegehøjde, da man først hugger de lavtsiddende tveger. Der sker åbenbart det, at den forøgede vokseplads medfører ny tvegedannelse og giver bedre muligheder for allerede dannede tveger, tilmed bliver selektionsmulighederne hurtigere mindre ved stærkere hugst. Dette er forklaringen på at man i en god sags tjeneste kan hugge en god bevoksning dårlig. I Jægersborg Hegn, prøveflade Q, alder 87 år i 2005, med et oprindeligt stamtal på /ha. har man gennem 71 års udrensninger/tyndinger fjernet 99 % af det oprindelige antal træer, men man har dog stadig en bestand, hvor de 66 % er tveger. 17

18 Udrensning i løvtræ Hugststart: I selvforyngelser er de første indgreb udrensninger, hvor man f.eks. knuser striber ved 0,5 m s højde. Derefter fjerner man selektivt uønskede individer og regulerer forholdet mellem træerne. Senere udhugninger i selvforyngelser og i plantede kulturer kan udføres ud fra relativ træafstand samt den ønskede hugstgrad. Eks. B-hugst, RTA Man kan også gå ud fra diameteren, som mål for hugststart, hvilket gøres for at hugsten kan give effekter og indtægter. Hugstophør: Hvis bevoksningen skal forynges ved selvforyngelse er der ikke tale om et hugstophør men en afvikling, idet man tager hensyn til selvforyngelsens udvikling. Afviklingen sker ved, at man i starten hugger dårligt formede træer og træer med lavt ansat krone. Efterfølgende kan afviklingen have karakter af hugst fra oven, hvor man hugger de træer der har nået måldiameteren. En sådan afvikling kan vare fra 10 til 30 år. Hvis bevoksningen skal forynges ved plantning, stopper man hugsten når man skønner at træerne kan nå måldiameteren på det planlagte afviklingstidspunkt. Bøg 60 cm, eg 70 cm og ask cm. 18

19 Hugst i forskellige løvtræarter Forskellige løvtræarters reaktion på forskellige hugststyrker Bøg: Eg og Ær: Ask: Rødeg: Tolerante, tåler både stærk og svag hugst Gerne stærk hugst Ingen berøring i kronetaget Pludselig stærk lysning giver vanris For tæt bevoksning og for lidt næring giver også vanris Brede årringe giver øget rumtæthed Bør hugges hårdt for at få brede årringe og for at undgå kroneslid Mishandles, stor afstand 8. Udrensning og hugst i nåletræ Udrensning i nåletræ Kun egentlig udrensning i naturlige foryngelser. Hugststyrken er afhængig af: Hvilken produktion der forventes i en bevoksnings levetid. Levetiden kan være uvis, storm og sygdom influerer. Hvilket produkt man sigter imod. Generelt sigter man mod konstruktionstræ. Det indebærer C-hugst, stamtal på stk Bestemmelse af hugststyrke Med udgangspunkt i bonitet og levealder, som bestemmer produktionen samt kvaliteten og dimensionen, træffer man afgørelse om hugststyrken. Stabilitet og kvalitet taler for svag hugst For opnåelse af acceptabel dimension taler stærk hugst. Valg af hugststyrke falder ikke ens ud Hvis man har mulighed for stor produktion (op til l.000 m³/ha), som man finder langs Den Jyske Højderyg, på Jyske Ås, i Rold Skov og dele af Nordsjælland, samt god stabilitet er man relativt fritstillet m.h.t. hugststyrke og hugstrytme. På magre hedejorder hvor produktionen er lav (max. 500 m³/ha) og stabiliteten høj, er man mere bunden i retning af: Stærk hugst - stor dimension - lav kvalitet. Levetiden er lang, men der er også et forrentningsspørgsmål. 19

20 På dele af øerne er produktionen høj, men stabiliteten er dårlig og levetiden kort. Her er en stærk hugst nødvendig. Hugststart. Hugststarten kan gribes an på flere forskellige måder: Man kan gå ud fra den relative træafstand, som mål for hugststart. Hvis man eksempelvis ønsker at føre en C hugstgrad, hugger man når RTA er på ca. 15%. Man kan gå ud fra diameteren i bevoksningen, som mål for hugststart. Dette gøres for at hugsten kan give effekter og indtægter. Man kan bruge træhøjden, som mål for hugststart. Eks. 7-8 m hvis man vil hugge hårdt eller 10 m hvis man vil hugge svagt. Hugstophør. Den stigende højde øger risikoen for stormfald. Hugsten indstilles når man skønner at den nødvendige dimension (>30 cm) kan opnås. B - hugst kan ikke indstilles ved 40 år stk/ha måldiameter kan ikke opnås ved 70 år (25 cm). Vedmasse l.l00 m³ uset. C - hugst mere realistisk 820, stk/ha. Vedmasse 850 m³. Hvor stabiliteten er ringe hugger man hårdt fra 7-8 m højde og stopper ved 15 m højde. Gode boniteter. God stabilitet. B - hugst hvis god stabilitet. Giver god kvalitet, men en kritisk lille - diameterudvikling. En tilfredsstillende diameter (>30 cm) kan ikke nås indenfor en acceptabel omdriftstid år. C - hugst giver konstruktionstræ med god diameter indenfor omdriftstiden år. Dårlig stabilitet. D B - hugst. Meget udbredt, er modsat tilvækstoversigternes hugst (C D) Er et kompromis mellem kvalitet og det dyrkningsmæssigt gennemførlige. Det er tvivlsomt om bevoksningerne bliver stabile. Men er udmærket for bevoksninger hvor levetiden er kort. D B A eller D A. Dårlige boniteter. En konsekvent gennemført D - hugst kan være berettiget 20

21 Rødgran: Tidlig og stærk stamtalsreduktion inden knæhøjde, (a.h.t. udvikling og omkostninger). Hindrer snebrudsskader, fremmer diameterudviklingen. Kvalitet spiller mindre rolle, mere formsikre end løvtræ. Sitkagran, douglasgran, ædelgran og grandis: Udrensningsproblemet er mindre, da de har større evne til naturlig uddifferentiering. Dog tidlige indgreb i sitkagran grundet tekniske vanskeligheder ved senere indgreb, og i douglas a.h.t. stabilitet. Fyr: Samme praksis som for løvtræ, da der er stor kvalitetsmæssig spredning. Start ved mandshøjde, derefter ved 8 meter. 21

22 9. Hugststyrke i forskellige træarter Eksempler på hugstgrader (RGR 44 år) A-hugst B-hugst C-hugst 22 D-hugst

23 Eksempler på hugstgrader A-hugst C-hugst D-hugst (Bøg 61 år) B-hugst E-Hugst (Ekstrem stærk hugst. Store grene) 23

24 Pludselig ændring af hugstgrad Ved pludselig stærk hugst er der fare for: Græs opvækst (konkurrence på vand og næringsstoffer) Stormfaldsrisiko (specielt i nål) Øget grenudvikling Vanris Solskoldning (barkbrand) Vækstrevner Forsumpning (lerjord) Træk ved skovbunden (koldere klima, dårlig omsætning, langsom næringsstoffrigivelse) Har man fra starten valgt en svag hugststyrke (i nål), er det meget vanskeligt at ændre den på et senere tidspunkt p.g.a. ovennævnte farer. Bortskygning af grene/grenafsætning I løvtræ vil man gerne have vandrette grene, kortere indløb i stammen (knækker lettere). Dette er proveniensbestemt samt afhængig af hugststyrken. Vedstyrke Nål: Smalle årringe = Høj styrke Smalle ens årringe = Endnu højere styrke Løv: Brede årringe = Høj styrke Brede ens årringe = Endnu højere styrke Træproduktionens kvalitet Nåletræ: Plantetal, hugststyrke 3 m² ved slutning. 1. hugst ved m's højde og C hugst skulle give konstruktionstræ. Knast max. 20 mm i 5 m's højde. Bøg: Eg: 24 Oprensningshøjde, tvegeforekomst, rødmarv. Ved højdevækst fra m forløber oprensningshøjden for: B - hugst 45-55%. C 40%. D %. Tvegehyppighed øges, grundet højdevæksten aftage, hvorimod kronen vokser i bredden. Men tvegerne er ansat i en højde hvor det ikke har så stor betydning. Rødmarv er betinget af dimension og alder. Stærk hugst på sure og vandlidende jorder Årringsbredde. Finer 2 mm. Tager år. DK 3 3½ mm på 120 år Vanris, underskov

25 Ask: Ær: Hugges stærkt hvis der er risiko for brunkerne primært på sure lavbundsjorder. På højbund kan der ske vækststagnation p.g.a græsvækst Bør holdes tæt i starten p.g.a. oprensning, derefter hugges der stærkere (diameter). Ær i renbestand kan stagnere ved for stærke hugster, p.g.a. græs. 10. Relativ træafstand Indledning Den hyppigste angivelse for tæthedsmålet i en bevoksning er grundfladen. Den til grundfladen svarende hugststyrke benævnes hyppigst ved betegnelserne A, B, C, D eller L hugst = Læbæltehugst. Ved udførelse af en tynding er dette tæthedsmål vanskeligt at anvende, da det kræver man har en utyndet bevoksning (A-hugst) som reference for at opnå det ønskede tæthedsmål efter en tynding. Som konsekvens af ulemperne ved brug af tæthedsmålet - stammegrundflade/ha - har man udviklet begrebet relativ træafstand (RTA). Definition Den relative træafstand defineres som den gennemsnitlige træafstand i % af højden. Formel * 100 RTA % findes af ligningen: N = RTA % H N = Stamtal H = Højden 25

26 Sammenligningstabel Hugstgrad før og efter hugst Relativ grundflade og relativ træafstand Træart Rødgran og bøg Eg Hugstgrad Relativ grundflade % Relativ træafstand % Relativ grundflade % Relativ træafstand % A B (12-14) (20-22) 26 C (17-18) (30-31) 37 D (22-24) (ca. 43) 50 DGR/SGR REG/ASK/ÆR/SKF Hvordan gør vi På de følgende sider vil vi se på de forskellige hjælpemidler vi bruger for at finde den relative træafstand. 26

27 Målemetoder Stamtal /ha = N Cirkulære prøveflader Foretages med målebånd hvor bevoksningen står tættest. Stamtallet tælles inden for prøvefladen. Der laves 5 prøveflader Sammenhængen mellem prøvefladernes radius og stamtallet/ha er for følgende radier = 3,99 m = 50 m 2 stamtallet ganges med ,64 m = 100 m 2 stamtallet ganges med ,98 m = 200 m 2 stamtallet ganges med 50. Højdemåling 5 højder måles på træer man skønner der står tilbage efter hugst. Hvordan foretages højdemålingen? Kan foretages på flere forskellige måder, her omtales et par af metoderne. Først en enkel, men dog forholdsvis sikker metode til at måle højden på et træ. Man tager en ret pind, som har en længde godt og vel svarende til afstanden fra øjet til det yderste led af tommelfingeren, med arm og hånd strakt lige frem. Pinden rejses, i lodret stilling, med strakt arm. Med det ene øje sigter man på træet, og finder det sted at stå, hvor pindens højde over hånden nøjagtigt stemmer overens med træets højde fra rod til top. Træets højde er så lig med afstanden fra det sted, man står, til træets basis. 27

28 Højdemåler En meget sikker, men mere kompliceret metode er at bruge en højdemåler. Faldmåler Herunder en lille brugsanvisning til en meget almindelig højdemåler. (Faldmåler) brugt SUUNTO PM-5/360: Har 2 skalaer, en grad-skala og en procent-skala. Her skal kun omtales brugen af %-skalaen. Den (højre). Man starter med at udmåle en strækning der nogenlunde svarer til træets højde, brug faste mål, som er nemme at huske ( m. osv.). Med begge øjne åbne og højdemåleren for det ene øje sigtes mod træets bund og top, +tal og -tal lægges sammen. 2 eventuelle +tal trækkes fra hinanden. Værdien af de to tal ganges herefter med den udmålte afstand til træet og divideres med 100. resultatet er træets korrekte højde. Højdemåler Måling: Opstilling i fast afstand (præcis 15 eller 20 m) fra det træ der skal måles. Top og rod aflæses på højre skala ved et valg på 15 meter og på venstre skala ved et valg på 20 meter. Værdierne subtraheres med fortegn og højden findes direkte, fx: (+ 16m) (-2m)= træhøjde 18 meter Korrektion: Afvigelse fra vandret (øjenhøjde på træet) aflæses på den valgte skala. Ved afvigelse over 1,75 meter svarende til en alfa-værdi større end 5 er korrektion nødvendig. Der korrigeres med sinus til alfa = 8. Sinus til 8 = 0,9903 Korrigeret højde: 18 meter x 0,9903 = 17,83 meter. 28

29 Skema til beregning af relativ træafstand Nedenstående skema er udfyldt med: 5 højdemålinger = 8 m (i gennemsnit vigtig at få så repræsentative højder med som muligt ). 5 cirkelmålinger = 42 gns. stk. = 4200 stk/ha (vigtig at vurdere bevoksningen så man får så jævn en fordeling af cirkelmålingerne som mulig). Beregningen viser at de 4200 stk/ha giver en RLT på 19% Svarende til en C hugst (se skema på side 22). Efter vurdering er der valgt en hugst svarende til 25% RLT det giver en D hugst (se skema side 23) Skema til bedømmelse af relativ træafstand Højde stamtal diagram Forklaring: 29

30 Vandrette streger (venstre side viser stamtal, højre side viser den gennemsnitlige træafstand). Lodrette streger (viser i bunden højden på træerne) De skrå streger (viser den relative træafstand). Opgaven fra side 25 indplaceret på højde stamtal diagram Højden af bevoksningen er afgørende for hvornår næste hugst skal foretages. Eks. ved 10 m. højde, skal stamtallet nedbringes til 1600, hvis den forsat skal holdes i 25% (kraftig D- hugst). 30

31 Data i højder og cirkler er skrevet, (Beregn selv resten) 31

32 Opgave forsat Udfyld Højde - stamtal diagram, med opgaven fra side 27 Med højde stamtal diagrammet, er det nemt at hold e styr på bevoksningen, enten at ændre hugstgraden eller bibeholde den. (Den afgørende faktor er højden). 32

33 Skema relativ træafstand til eget brug 33

34 Højde stamtal diagram til eget brug 34

35 11. Udtyndingsmodeller N stamtal stk/ha gns. træafstand m ,6 1,7 Relativ træafstand (RTA) i %= N H * 100 For rødgran: B-hugst % RTA C-hugst % RTA D-hugst % RTA , , , , , ,5 5, m Bevoksningshøjde. H 14 % RTA 16 % RTA 18 % RTA 20 % RTA 22 % RTA 24 % RTA 26 % RTA Kurvediagram til brug ved beregning af stamtalsreduktion ved forskellige størrelser af relativ træafstand, som kan sættes i forhold til hugstgraderne, (øverst til højre i diagrammet). Skraveringen i diagrammet viser Skov- og Naturstyrelsens anbefalede D B-hugst. 35

36 12. Formler og udregninger Formler og udregninger D = Diameter N = Stamtal stk/ha Dbh = Diameter i brysthøjde Nr = Stamtalsreduktion stk/ha F = Formtal π = 3,14 G = Grundflade m 2 i 1,3 meters højde R = Radius Gr = Grundfladereduktion m 2 /ha V = Totalstammemasse m 3 /ha RTA% = Relativ træafstand i % Vr = Massereduktion m 3 /ha H = Træhøjde m 3 = Kubikmeter m 2 = Kvadratmeter O = Omkreds 1 Diameter/omkreds O = D π D = O / π 3 Cirkelareal R = 3,99m = 50m 2 R = 5,64m = 100m 2 R = 7,98m = 200m 2 5 Massereduktion Vr * 100 Vr % = V 7 Kubikindhold i stående træer M 3 = G H F 2 Grundfladeberegning G = R 2 π 4 Grundfladereduktion Gr % = Gr * 100 G 6 Stamtalsreduktion Nr * 100 Nr % = N 8 Stamtal N = 2 RTA % * H Relativ træafstand i % 10 Højde ved hugst RTA % = N H * 100 H = * N 100 RTA % 36

37 13. Ordforklaring Ofte brugte udtryk i forbindelse med udvisning Barkslag: Barken skaller af, fordi kambiet (vækstlaget) bagved er dræbt. Optræder især ved pludselig soleksponering, idet kambiet dræbes af de høje temperaturer. Bonitet: Vækstydelse. For alle vedproducerende Danske træarter er der udarbejdet bonitetsvise tilvækstoversigter. I disse defineres et antal boniteter ved hjælp af den højde en bevoksning har nået ved en given alder. Med indgang for alder og bonitet kan der herefter aflæses nogle gennemsnitsværdier for diameter, massetilvækst, stamtal m.m. for alle tidspunkter i bevoksningens liv. Brysthøjde: 1,3 m. Bevoksningsdiameter måles som regel i denne højde. Bulhøjde: Afstand fra jorden op til første levende gren (i løvtræer). Dbh: Diameter i brysthøjde Driftsklasse: I forbindelse med planlægning og daglig administration samles bevoksningerne af praktiske grunde i et antal driftsklasser, som kan behandles nogenlunde ensartet. Typiske driftsklasser kan være: Bøg, eg, andet løv, nål, pyntegrønt. Eksoter: Indførte træarter. Formtal: Forholdet mellem træets vedmasse evt. en del af vedmassen og den cylinder, der dannes ad træets Dbh og højde. Formtallet bruges til vedmasseberegninger, idet massen bestemmes som højde x grundflade x formtal. Grundflade: Træernes tværsnitsareal i normalt brysthøjde (1,3 m.) Bestemmes ved at måle hvert træs brysthøjdediameter og beregne arealet af en cirkel med den målte diameter. Udtrykkes i m²/ha. Hugststyrke: Mål for den aktuelle vedmasse i forhold til den der kunne have været uden hugstindgreb. Der bruges begreber som A-hugst (kun døde træer 37

38 fjernes), B-hugst (svag hugst), C-hugst (middelstærk hugst), D-hugst (stærk hugst) L-hugst ( læbæltehugst - en ekstrem stærk hugst, som af og til bruges for at give en mere stormsikker rand i kanten af skoven), D B-hugst bruges en del i gran (er stærk i ungdommen, senere svag). Kappeplante: Hjælpetræ som plantes i samme hul som hovedtræet for at beskytte især mod vildtbid. Krukker: Dårligt formede individer, især med mange kraftige sidegrene. Massetilvækst: Produktion af vedmasse. Udtrykkes i m³/ha/år. Middelstammegrundflade: Den gennemsnitlige grundflade pr. træ for en bevoksnings træer. Omdrift: Tiden fra en bevoksning anlægges til den er hugstmoden. Der bruges udtryk som høj/lang omdrift, lav/kort omdrift. Oprensning: Lavt siddende sidegrene får med tiden så lidt lys, at de dør og falder af. I løvtræ kan ved af god kvalitet kun produceres fra den oprensede del af stammen. Overhøjde: Udtryk for højden af de 100 træer pr. ha, som har den største diameter. Piskere: Slanke træer der når op i overetagen. Som følge af konkurrence fra de øvrige træer er kronen ganske smal, og i blæsevejr slår piskere blade og skud af nabotræerne som derved kan skades kraftigt. Plenterwald: Driftsform med fleretageret skov og individer i alle aldre. Ofte også flere træarter. Ved hvert hugstindgreb fjernes træer af alle aldre, jævnt fordelt over arealet. (ordnet plukhugst). Produktionsklasse: Udtryk for vækstydelse. For hver træart er defineret et antal produktionsklasser ud fra den gennemsnitlige årlige produktion i m³/ha inden for en omdrift på 100 år eller efter nærmere definition. Svarer omtrent til bonitetsklasser, hvor inddelingen sker ud fra højdevækst. Prøveflade: Afmærket areal, som følges med målinger af f. eks. tilvækst og hugst. 38

39 Relativ træafstand: Mål for hugststyrke forholdet mellem træernes indbyrdes afstand og højde. Snetryk: Ved kraftigt snefald, især tøsne, kan grene brække af og især mindre stammer kan bøje eller knække. Almindeligt i bjergegne med stort snefald. Sort kerne: Brun eller sortfarvet kerne i ask. Vedegenskaberne er de samme som i den lyse kerne, men sortkerne er deklasserende af æstetiske grunde. Ses ofte i ask over år. Opstår p.g.a. højt vandindhold i kernen (over 55%) samtidig med ilt fra såring, afkastede grene og lignende. Tyndingsfri drift: Især i sitkagran, idet træerne hurtigt uddifferentierer sig (nogle bliver store og veludviklede, mange går helt ud). Baggrunden er specielt, at der er stor fare for stormfald umiddelbart efter en tynding; en utyndet bevoksning er derimod meget stabil. Vanris: Skud der fremkommer, mest på ældre træer som følge af ubalance i rod/kroneforholdet, enten som følge af øget lystilgang eller som følge af beskygning, forsumpning eller andet, der svækker træet. Almindeligt på løvtræer, f. eks. eg. 39

40 14. Notat om udvisning og udrensning Definition: Udvisning er som hovedregel mærkning af træer til hugst i en bevoksning, hvor man ønsker at udtage salgbare effekte,. Udvisningen er primært fjernelse af et antal træer i bevoksningen med det formål at give de tilbageblivende større vokserum og bedre trivsel, sekundært at fjerne syge, udgåede, beskadigede eller andre træer, hvis økonomiske værdi vil falde inden næste udvisning. Udrensning er principielt og som hovedregel fjernelse af træer i en bevoksning uden aflægning og udtagning af salgbare effekter. Udrensning er fjernelse af et antal af bevoksningens dårligste træer, næsten uanset fordelingen. Fjernelse af piskere, der generer kommende bestandstræer og dernæst i sidste række en udtynding blandt bevoksningens bedre emner. Udvisningen grundlag/metodevalg Inden man går ind i en bevoksning for at udvise den til hugst, bør man, blandt mange andre, gøre sig følgende tanker klart: Ejendommens målsætning Forrentningen kontra kasseoverskud, idet høj forrentning betyder små vedmasser, stærk hugst og omv. Høj omdrift indicerer svag hugst. Lav omdrift betyder principielt stærk hugst Opsparing af reserver. Kan ske ved særlige hensyn til specielle træarter i den enkelte bevoksning. Æstetiske hensyn kan spille ind ved behandlingen af den enkelte bevoksning. Tror man på, at kvalitet honoreres i fremtiden, eller mener man, at dimension snarere er den afgørende faktor. Aktuelle afsætningsforhold Dimensionshugst. Hugst af specielle kvaliteter, gode som dårlige. Favorisering eller hugst af særlige indblandingsrtræarter i blandingsbevoksninger. 40

41 Hugstfølgehensyn I løvtræbevoksninger forstærkes udhugningsgraden i randen op til nabobevoksningen, der forynges senere, hvorved man kan tilstræbe en grøn kappe til jorden og mildne afviklingens uheldige følger. I nåletræ kan stormfaldsstabilisering tænkes via hugststyrken. Forventes en bevoksning at skulle afdrives før eller senere end sædvanlig praksis, påvirker det hugststyrken. Ex. stærk hugst forcerer diameterudviklingen og afbøder tabet ved for tidlig foryngelse og omvendt. Biologiske hensyn Der er talrige. Det enkelte indgrebs størrelse må f.eks. tilpasses: Jordbunden (forsumpningsfare) Vanrisfare i eg og ær og til dels bøg Bevoksningens udhugningstilstand før indgrebet (svagt huggede bevoksninger må ikke uden videre udsættes for store indgreb, der giver velkendte følgevirkninger). Græsfare på skovbunden Indblandingstræer Prioritering af træ arterne i en blandingsbevoksning er vigtig, såvel på kortere som på længere sigt. Man må kende deres fremtidige udvikling og beslutte sig derudfra. Opvækst Skal en tilstedeværende opvækst fremmes eller ej? Valg af udhugningstræer Ved valg af udhugningstræer bør fordelingshensyn klargøres. Eks.: Hovedtræer i eg (punkttynding); afstandsregulering i gran (almindelig selektiv tynding). Syge, døde, døende eller beskadigede træer hugges uanset andre synspunkter. Tveger Tveger hugges i mistillid til, at de kan stå omdriften ud uden at flække, enten inden hugst, eller i fældningsøjeblikket. Dertil kommer at deres tilvækst fordeles på to stammer med ringere dimension. Biologiske omdriftsalder Træarternes biologiske omdriftsalder tages ind i overvejelserne om hugstpolitikken. Eks.: det er velkendt, at rødgranen i Sydøstdanmark kun opnår at blive år. Derfor må man tidligt anlægge en stærk udhugnings- grad for at opnå en stor dimension før granerne dør. 41

42 Vækstrytmer Træarternes vækstrytmer op igennem årene: Sprintere med hurtig ungdomsvækst skal hugges stærkt i ungdommen; maratonløbere med vedvarende vækstkraft kan tåle en svagere behandling. Udkanter I skovens udkanter hugges stærkere, hvorved de enkelte træer får større og mere robuste kroner. Lystræer favoriseres, fordi de bedre end skyggetræer tillader en fodpose af træer og buske, som giver underlæ Vedteknologiske hensyn Ask bør hugges stærkt for at fremme dannelsen af brede årringe. Stærk hugst giver hurtigere knastovervoksning og mere rette grenvinkler. Det påskønnes af savværkerne. Stærk hugst i løvtræ giver større rumvægt og derfor stærkere ved; men i nål er forholdet omvendt. 42

43 15. Hugstforsøg Frederiksborg skovdistrikt (Skovskolen) Hugstforsøg i bøg Store Dyrehave, afdeling 142, bøg (1985 = 50 år fra frø) Tynding i bøg forår 1984 Frederiksborg statsskovdistrikt Hugstmassen Bøg junckerkævler 15,9 m 3 Bøg brænde 72 rm (2m) x 0,70 50,4 m 3 Birk brænde 2 rm (2m) x 0,70 1,4 m 3 I alt udtaget salgbar masse 67,7 m 3 Efter hugst: 139 stk. bøg med en samlet grundflade på 5,030 m 2 Gennemsnitlig grundflade 0,036 m 2 Gennemsnitlig bhdiameter 21,5 cm Gennemsnitlig højde 18,5 m Salgbar masse i m 3 (formtal 0,479 44,6 m 3 = 70,8 m 3 3 stk. eg med en gennemsnitlig grundflade 0,071 m 2 2 stk. birk med en gennemsnitlig grundflade 0,055 m 2 Den røde lodrette streg på stammerne angiver bhdiameter forår 1984 Kilde: Skovfoged T. Rasmussen 43

44 Forsøg afdeling 121 rødgran anlagt i Juni 1984 Bevoksningen er anlagt i 1971 efter gl. bøg og tilplantet 2/2 rødgran 3500/ha. Før den første tynding i sommeren (juni) 1984 er der optalt ca træer/ha. Tyndingen indledt med at fjerne hver 7. række helt og med selektiv tynding i de resterende rækker. Der tilstræbes et stamtal efter hugst på 1250 træer/ha. Højden efter hugst måltes til gennemsnitlig 7,7 m med en variation på fra 6 til 10m. Anden og sidste hugst blev foretaget 1986/87 (jan.), stamtallet nedbragtes til 1000 træer/ha. Der agtes ikke flere tyndinger før afdrift ved ca. år 2030 Stødene er efter hver hugst behandlet med stødnitrit. Tyndingseffekterne blev i hel længde med grene, men uden nåle ophugget til fyringsflis. Den røde lodrette streg på træerne i parcel 4 angiver bh. diameter i

45 STATENS FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN Hugstforsøg i eg. Prøveflade RA, Gribskov afd. 393 Målestok Opmålt Prøveflade RA, Gribskov afd. 393, Frederiksborg statsskovdistrikt Rillesåning fra. foråret 1944 med agern fra Petersgaard. Rækkeafstand 1.30 m, ca. 15 agern pr. løbende meter. Desuden som ammetræer plantet 1/1 hvidel på 3 x 1.3 m, samt langs jernbanen lidt rødeg. Arealet har ikke 45

46 været hegnet, hvorfor der har været en del vildtskade. Den tidligere generation var en blanding af bøg og eg. Terrænet er på arealets vestlige to tredjedele temmelig fladt, den østlige tredjedel er derimod en østhælde. Jorden er stærkt leret. Undergrunden er mere eller mindre fortættet og grundvandspræget. Forsøget er anlagt i foråret 1958 ved alder 14 år; stamtallet var stk./ha, middelhøjden 3,6m. Forsøget består af 12 parceller med en gennemsnitlig størrelse på 0,42 ha. Hugstbehandlingerne er følgende: A-grad Ingen tynding. Pcl. l og 10. B-grad Svag tynding. Pcl. 2 og 9. C-grad Stærk tynding. Pcl. 4 og 7. D-grad Meget stærk tynding. Pcl. 3 og 8. B D-grad I ungdommen svag, senere stærk tynding. Pcl. 5 og 11. D B-grad I ungdommen meget stærk, senere svag tynding. Pcl. 6. Exp. I ungdommen utyndet; første tynding, når der kan opnås fuld omkostningsdækning. Pcl. 12. Tyndingsintervallet var i starten 2 år, senere 3, 4 og 5; det nuværende interval er 6 år. I alt er der tyndet 11 gange, først ved tyndingen foråret 1984 er der aflagt effekter. Seneste tyndingsresultater fra De hidtil praktiserede behandlinger svarer alene til A-, B-, C- og D- graderne. Ved næste tynding vil de aldersgraduerede behandlinger blive begyndt. Nedenstående måling er fra 1996: Hugstgrad A B C D Parcelnummer 10, 12 2, 9, 5, 11 4, 7 3, 8, 6 Blivende bastand: Stamtal Stk/ha Højde m 18,9 20,5 21,1 20,6 Diameter cm 17,1 24,2 25,3 27,9 Grundflade m2/ha 29,99 23,30 19,70 14,09 Totalmasse m3/ha 355,1 293,0 251,02 182,2 Underetage m3/ha 0,1 0,1 0,1 0,7 Tynding og Mortalitet (døde) Stamtal Stk/ha Højde m 12,2 og 14 18,1 og 12,1 20,6 og 21,5 19,8 og 13 Diameter cm 8,7 og 10,4 18,1 og 10,2 20,4 og 23,2 24,8 og 15,1 Grundflade m2/ha 3,25 4,23 1,93 1,80 Totalmasse m3/ha 28,9 47,6 23,6 22,4 Underetage m3/ha 0,02 0,00 0,01 0,00 46

47 16. Tynding i ung gran (artikel) Tynding i ung gran Af Skovfoged Børge Hermansen SKOVBRUGSTIDENDEs redaktionsudvalg har bedt mig fortælle lidt om en praktisk skovbrugers erfaringer med tidlig og stærk udtynding i unge granbevoksninger. Vi ved i dag i forhold til tidligere betydeligt mere om, hvorfor, hvornår og hvordan vi skal tynde. Vi ved, at en D-B-hugst giver mere stormfaste bevoksninger. Vi ved, at en sådan hugst i en bevoksnings levetid giver dobbelt så stort et kasseoverskud Som den hidtil normalt anvendte B- hugst. Fordele, som er blevet stærkt aktuelle efter stormfaldskatastrofen den 24. november 1981, og de deraf følgende øgede krav om stormsikre bevoksninger og større og hurtigere økonomisk afkast. Interessen for denne hugst- behandling er derfor stærkt stigende. Det forudsættes i det følgende, at man i hovedtrækkene er bekendt med forsøgsresultaterne i H. Bryndum, 1978: Hugstforsøg i ung rødgran på leret morænejord, Det forstlige Forsøgsvæsen, bind 36, side Det anbefales ligeledes at have læst artikler af Jan Thorn Clausen i Skoven, nr. 5, 1983, af Søren Fodgaard i Skoven, nr. 10, 1983, af Jan Thorn Clausen i Skovteknisk Instituts program for tyndingsdemonstrationen i Kragelund september 1983, af N.P. Dalsgaard Jensen i»skoven«, nr. 6-7, 1984, samt Søren Ladefogeds referat af DSLs forårskursus 1984 i SKOVBRUGSTIDENDE nr. 6, D B-Hugst, 1. udtynding Vore erfaringer hermed på Horserød skovpart går tilbage til 1972, hvor vi foretog den første stærke udrensning uden effektaflægning i helt ung rødgran. Efter at have fulgt udviklingen af denne bevoksning i nogle år, har vi fra 1976 konsekvent udrenset alle gran bevoksninger i en alder af år ved en højde på 6-7 meter ned til et stamtal på ca pr. ha. Tallet blev valgt, fordi det iflg. C.M.M.s tilvækstoversigter var det stamtal, som ved en alder på 26 år ville give en bryst-højdediameter på 14 cm og derfor også ville give småtømmer ved 2. udhugning, som forventedes at kunne føres til den tid. Fremgangsmåden i de første år var ren selektiv udrensning med motorsav. Udrensningstræerne blev afsavet i ca. 50 cm højde med den nok lidt naive begrundelse, at når stammebeskadigelser i den højde normalt ikke giver rodfordærverangreb, men i stedet angreb af mindre skadelige svampe som f.eks. hvidlig. poresvamp, så ville det samme nok også være tilfældet med høje stød. De udrensede træer fik lov at falde, hvor de bedst kunne, der blev ikke udtaget effekter. Alt skønnedes at ville være råddent inden næste udhugning. Udrensningsarbejdet blev udført på akkord, hvor vi gik ud fra, at tidsforbruget pr. ha i en bevoksning med oprindelig 4500 planter ville være 25 timer. Altså en tynding udført som ren udgift. Men vi sparede 47

48 den normale oprisning før hugst, og da den vel de fleste steder koster omtrent det samme, var der alligevel balance i økonomien, og langt det vigtigste: Vi havde fået tyndet til tiden. Erfaringer Hvilke erfaringer har vi så gjort, og hvad vil vi eventuelt gøre anderledes, når vi i dag skal ud. tynde første gang? Der er især to ting, som har overrasket os positivt efter den udførte behandling. For det første den helt åbenbare tilvækstforøgelse, der har været på de enkelte træer. For det andet, at grenudviklingen ikke er blevet nær så kraftigt som man kunne have frygtet. Som en dårlig erfaring kan nævnes, at når jeg fra starten regnede med, at 2. udhugning kunne vente 7-8 år. så viser det sig, at den stærke vækst medfører, at der højst må gå 5-6 år. De udrensede træer og stabbe er da ikke så rådnet som jeg havde håbet, og de vil derfor give besværligheder ved skovningsarbejdet. Et par steder, hvor vi har lavet udrensning som delvis rækkehugst, og træerne derfor ligger tæt mod jorden i rækken, er forrådnelsen langt mere fremskreden. Altså bør man sørge for, at de udrensede træer kommer i så tæt kontakt med skovbunden som muligt. Foretager man udrensningen i de første sommermåneder, når træerne er saftfyldte, fremmes forrådnelsesprocessen også ganske.betydeligt. Man kan endvidere forvente, at bevoksningen når at stabilisere sig inden vinteren påvirkninger. Høje stød som foran nævnt mod. trametesinfektion kan ikke tilrådes. Nogle vil måske foretrække at udrense i en frostperiode for at spare stødsmøring, som er en meget væsentligt del af den samlede arbejdsudgift. Det er mit bestemte indtryk efter at have fulgt vore bevoksninger i disse år, at man kan gå endog meget stærkt til værks, når man skål tynde første gang i stammerige granbevoksninger. En stamtalsreduktion ned til pr. ha er fuldt forsvarlig. når blot bevoksningen ikke er blevet højere end 6-7 meter, og grenene på den nederste meter er døde. At denne opfattelse er rigtig, har jeg fået bekræftet af afdelingsleder, dr. agro. H. Bryndum, Statens forstlige Forsøgsvæsen Jeg vil advare mod at gå længere ned i stamtal, f.eks. til 1500 ved 1. udtynding, da den derved fremprovokerede større diametertilvækst synes at disponere for dannelse af tørkerevner i tørre somre, især på mosebund. Det vigtigste er dog, at udtyndingen bliver udført til tiden. Nogle steder kan man sælge flis, andre steder sankekort, men uanset om pengene kan komme hjem igen eller ej, må arbejdet gøres, når tid er, og ikke vente i håb om at få en meget tvivlsom indtægt ved at aflægge effekter. Husk, at en oprisning inden hugst koster omtrent det samme som en udrensning uden effektaflægning. 48