Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Transkript

1 Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdspapir. Delundersøgelse 1B1 November 2006 i samarbejde med

2 Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdspapir. Delundersøgelse 1B1 November 2006 Dokument nr. Arbejdspapir 1B1 Revision nr. 02 Udgivelsesdato 20. nov Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA KAM; HC; LW; HJL PEA

3 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Resumé 4 3 Indledning Baggrund Formål Metode 8 4 Datamaterialet Indledning Populationer Udtræk af virksomheder Stikprøver Analyse af datamaterialet Vurdering af datamaterialet 21 5 Resultater Indledning Virksomhederne i undersøgelsen Svarpersonerne i undersøgelsen Screeninger Smiley-ordningen Genscreeninger Arbejdsmiljøcertificering Tidligere erfaringer med Arbejdstilsynet 56 6 Sammenfatning og diskussion Indledning Har virksomhederne kendskab til de nye elementer i arbejdsmiljøreformen? 59 \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

4 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B Får de nye elementer i arbejdsmiljøreformen virksomhederne til at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter? Hvad mener virksomhederne om kriterierne for at få de forskellige smileys? Er der forskel på BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheders kendskab og aktiviteter? Er der forskel på store og små virksomheders kendskab og aktiviteter? 65 7 Konklusion 67 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgeskema Bilag 2. Brancher med BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006 Bilag 3. Brancher med ikke-bst-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt Bilag 4. Frekvenstabeller med svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet Bilag 5. Krydstabeller \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

5 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 3 1 Forord VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har ønsket arbejdsmiljøreformen evalueret. Evalueringen skal bruges til at justere eller forbedre de virkemidler, som reformen omfatter, samt arbejdsmiljøindsatsen i det hele taget, hvis der er behov herfor. Dette arbejdspapir formidler resultaterne af en af de delundersøgelser, som evalueringen er delt op i. Delundersøgelsen fokuserer på effekterne af følgende to virkemidler: (1) At Arbejdstilsynet varsler, at det vil screene alle virksomheder, som har ansatte, og som ikke har et arbejdsmiljøcertifikat. (2) At virksomhedernes arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley. Dataindsamlingen i forbindelse med denne delundersøgelse er foregået i junijuli 2006 og er sket ved hjælp af et spørgeskema. Evalueringen gennemføres af COWI A/S i samarbejde med JobLiv Danmark as og TeamArbejdsliv ApS. Projektledelsen varetages af seniorprojekt- og gruppeleder, civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, COWI. Projektgruppen består derudover af seniorkonsulent, cand.techn.soc. Marchen Vinding Petersen, COWI, projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe, JobLiv Danmark og arbejdslivsforsker, cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv. Denne delundersøgelse er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af medlemmerne af projektgruppen samt økonom og statistiker, cand.polit. Henrik Holm Jensen, COWI, projektchef, cand.scient., ph.d., MPO Hanne Christensen, JobLiv Danmark og arbejdslivskonsulent, cand.scient.soc. Karin Mathiesen, TeamArbejdsliv. Desuden har cand.ling.merc.-studerende Anja Fabech Jensen bistået i forbindelse med dataindsamlingen. Rapporten er skrevet af Per Tybjerg Aldrich, og den er kvalitetssikret af seniorprojekt- og gruppeleder, cand.oecon. Helle Engelund, COWI i samarbejde med Henrik Holm Jensen. Delundersøgelsen ville ikke være blevet til noget, hvis ikke deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen havde taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. De takkes derfor for deres indsats. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

6 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 4 Baggrund 2 Resumé VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Evalueringen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Evalueringen omfatter en række delundersøgelser. Formålet med den aktuelle delundersøgelse, kaldet 1B1, er at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Mere konkret er formålet med undersøgelsen at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. Metode og datagrundlag Spørgsmålene er belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse i uge 26-32, 2006 blandt en stikprøve af 1428 virksomheder fordelt på følgende tre populationer: Virksomheder, som har erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, og som derfor er fritaget for screening BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i 2006 Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

7 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 5 Grundet især sommerferien blev svarprocenten for de tre populationer henholdsvis 51 %, 24 % og 30 %. Populationen af virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat består overvejende af store virksomheder, men inden for alle tre populationer er der en tendens til, at store virksomheder, virksomheder med et højt ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet og/eller virksomheder med et godt arbejdsmiljø har været mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end andre virksomheder. Resultaterne af undersøgelsen skal ses på denne baggrund. Screening - det bedst kendte element i arbejdsmiljøreformen Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at det bedst kendte af de nye elementer i arbejdsmiljøreformen er screeningen. Omkring to femtedele af virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat, en fjerdedel af de BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i 2006, og en tiendedel af de ikke-bst-pligtige virksomheder, som ikke kender deres screeningstidspunkt, har reelt et solidt kendskab til dette element. Kendskabet til de øvrige elementer er noget mere begrænset. Knap tre femtedele af deltagerne fra virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat svarer, at de kender "en hel del" eller "meget" til smiley-ordningen. Blandt deltagerne fra de BST-pligtige og de ikke-bst-pligtige virksomheder er det henholdsvis en tredjedel og knap en fjerdedel, der svarer sådan. Men langt fra alle, der har et højt selvvurderet kendskab til smiley-ordningen, kan svare fuldstændig rigtigt på testspørgsmålene i undersøgelsen. Genscreening er det element, der er dårligst kendt. Godt to femtedele af deltagerne fra virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat svarer, at de "intet" kender til dette element. De tilsvarende andele for deltagerne fra de BST-pligtige og de ikke-bst-pligtige virksomheder er henholdsvis halvdelen og tre femtedele. Det vurderes, at kendskabet til arbejdsmiljøreformen er mindre tilfredsstillende ud fra den betragtning, at for få bliver motiveret til at bringe og holde arbejdsmiljøet "i orden". Arbejdstilsynet - den vigtigste kilde til information Arbejdstilsynet er den vigtigste kilde til information om arbejdsmiljøreformen og dens elementer blandt alle tre undersøgte populationer af virksomheder. BST'erne og arbejdsgiver-/brancheforeningerne kommer i de fleste tilfælde på anden- og tredjepladsen som virksomhedernes informationskilder vedrørende arbejdsmiljøreformen. Det relativt høje vidensniveau som i undersøgelsen ses blandt virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat og de BST-pligtige virksomheder afspejler således ikke kun BST'ernes informationsindsats, men også at virksomhederne generelt er flittige til at indhente information om arbejdsmiljøreformen. APV - den hyppigste aktivitet Arbejdsmiljøreformen får - som det var hensigten - i et vist omfang virksomhederne til at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter. Den vigtigste aktivitet består i at gennemføre eller opdatere en APV, som mindst halvdelen af virksomhederne angiveligt gør forud for en forventet screening eller umiddelbart efter en screening. Men virksomhederne gennemfører også andre aktiviteter så som at informere medarbejderne (om screeningen), kontakte en arbejdsmiljørådgiver (oftest BST), besvare Arbejdstilsynets selvtest, sende ledere og medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse og etablere en sikkerhedsorganisation. Meget få indfører \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

8 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 6 et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem som følge af reformen. Et sted mellem en sjettedel og en tredjedel af virksomhederne svarer, at de intet har gjort og intet vil gøre som forberedelse til eller opfølgning på en screening. Det vurderes, at aktivitetsniveauet er tilfredsstillende, når man tager kendskabet til arbejdsmiljøreformen og dens elementer i betragtning. Det, at halvdelen af de virksomheder, som Arbejdstilsynet allerede har screenet, bliver udtaget til tilpasset tilsyn, kunne dog godt indikere, at aktiviteterne - eller resultatet af dem - ikke altid har den kvalitet, som man kunne ønske sig. Små virksomheder og ikke-bst-pligtige virksomheder - de største udfordringer Undersøgelsen peger på, at der er virksomheder, som er upåvirkede af arbejdsmiljøbudskabet. De findes især i gruppen af små virksomheder og blandt ikke- BST-pligtige virksomheder. Disse virksomheder har et relativt lille kendskab til arbejdsmiljøreformen og dens elementer, og de gennemfører kun i relativt lille omfang arbejdsmiljøaktiviteter i den anledning. Disse virksomheder udgør derfor en særlig udfordring for arbejdsmiljøapparatet. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

9 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 7 3 Indledning Aftale om arbejdsmiljøreform 3.1 Baggrund VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Hovedelementerne i aftalen er ifølge Beskæftigelsesministeriet: Fokus på den enkelte virksomhed Alle virksomheder får screenet arbejdsmiljøet Rådgivning til alle virksomheder, der har behov for det Arbejdsmiljø-Smiley Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De fleste nye regler, som følger af arbejdsmiljøreformen, er trådt i kraft pr. 1. juli 2004 eller 1. januar Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? I forlængelse af dette overordnede evalueringsspørgsmål er der formuleret en række uddybende evalueringsspørgsmål. Disse spørgsmål belyses gennem en række delundersøgelser. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

10 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B Formål På ovennævnte baggrund er formålet med den aktuelle delundersøgelse, kaldet 1B1, at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Mere konkret er formålet med undersøgelsen at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. Ad 3. Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort, har ikke på samme måde som de BST-pligtige virksomheder, som bliver screenet i 2006, en frist for, hvornår de - for deres egen skyld - bør have erhvervet sig et kendskab til screeninger mv., og for, hvornår de bør have forberedt sig på at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne at de bliver screenet på et eller andet tids- Evalueringsspørgsmål Spørgeskemaundersøgelse 3.3 Metode Spørgsmålene er belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder fra følgende tre populationer: 1 Virksomheder, som har erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, og som derfor er fritaget for screening 2 BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort Den oprindelige intention med at udvælge disse tre populationer var følgende: Ad 1. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat undgår at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Er der virksomheder, som ellers ikke ville have erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, som tilskyndes til at gøre det? Tilskyndes virksomheder, der allerede har et arbejdsmiljøcertifikat, til at bibeholde det? Ad 2. BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i 2006, har haft mulighed for at vide dette i en længere periode, og de har derfor også haft mulighed for at forberede sig på screeningen. Der er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne at de bliver screenet i løbet af 2006? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

11 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 9 punkt? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Figur 3.1 viser, hvordan de tre populationer i undersøgelsen er indplaceret i forhold til andre populationer, som er i fokus i den samlede evaluering. Det bemærkes, at de to populationer af henholdsvis BST-pligtige og ikke-bstpligtige virksomheder i figuren begge er en del af populationen af endnu ikke screenede virksomheder. I og med at undersøgelsen kom senere i gang end oprindeligt forudsat, har intentionen om, at undersøgelsen skulle omfatte (endnu) ikke screenede virksomheder, ikke kunnet opfyldes fuldstændigt. Således er en stor del af især de BSTpligtige virksomheder allerede blevet screenet. Alle virksomheder Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Screenede virksomheder Endnu ikke screenede virksomheder Virksomheder ikke udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder uden påbud Virksomheder med påbud, men uden rådgivningspåbud Virksomheder med problempåbud Virksomheder med periodepåbud Figur 3.1 Populationer, som er i fokus for evalueringen af arbejdsmiljøreformen. Den aktuelle undersøgelses populationer er fremhævet. Populationen af endnu ikke screenede virksomheder består dels af virksomheder med BST-pligt, dels af virksomheder uden BST-pligt. Der er udviklet et spørgeskema, jf. bilag 1, som omfatter spørgsmål inden for følgende områder: Virksomheden, svarpersonen, screeninger, smiley-ordningen, genscreening, arbejdsmiljøcertificering og tidligere erfaringer med Arbejdstilsynet. For at vende det til noget positivt, at undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt, hvor især en stor del af de BST-pligtige virksomheder allerede er blevet screenet, selv om undersøgelsesdesignet forudsatte, at kun en forsvindende del var blevet screenet, omfatter spørgeskemaet også spørgsmål om, hvad screeningen resulterede i, hvad virksomheden har gjort efter screeningen, og hvor tilfreds virksomheden er med screeningen, samt spørgsmål om en tildelt smiley, \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

12 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 10 tilfredshed med den tildelte smiley samt betydning og effekt af den tildelte smiley. Spørgeskemaet er sammen med et følgebrev stilet til "den arbejdsmiljøansvarlige" og en frankeret svarkuvert sendt med post til virksomhederne i stikprøven i uge 26, Udsendelsen blev forsinket med knap to uger grundet travlhed og it-problemer hos Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der leverede adresser på virksomhederne i to af populationerne. Svarfristen var sat til 7. juli 2006, og der blev trukket lod om en kasse med 5 flasker god rødvin til dem, der svarede rettidigt. I stedet for at besvare det papirbaserede spørgeskema kunne deltagerne vælge at besvare spørgeskemaet elektronisk via et for hver virksomhed unikt link til et Internet-baseret spørgeskema. I uge 28, dvs. efter svarfristens udløb, blev der med post udsendt en rykker til de virksomheder, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarfristen blev her forlænget til den 21. juli I praksis indgår alle besvarelser, som er modtaget frem til den 10. august 2006, i undersøgelsen. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

13 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B Datamaterialet Dette kapitel 4.1 Indledning I dette kapitel redegør vi for de data, som udgør grundlaget for de resultater, der fremlægges i næste kapitel. Der redegøres for de populationer, som er blevet undersøgt, for hvordan vi har udtrukket virksomheder fra populationerne, for hvordan stikprøverne er kommet til at se ud, og for det bortfald, som har været i forbindelse med undersøgelsen. Endelig vurderer vi datamaterialet i forhold til, hvor godt et grundlag det giver for at besvare evalueringsspørgsmålene, som ligger til grund for undersøgelsen. 4.2 Populationer Tre populationer Oversigt Delundersøgelse 1B1 omfatter følgende tre populationer: 1 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 2 BST-pligtige virksomheder, der screenes i Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt Den oprindelige intention med at udvælge disse tre populationer var som nævnt i afsnit 3.3, at der er tale om virksomheder, som 1) undgår at blive screenet, 2) står lige over for at blive screenet og 3) står over for at blive screenet, men uden at vide hvornår. Nedenfor præciseres det, hvordan de tre populationer afgrænses helt præcist. Arbejdstilsynets liste Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er opført i alfabetisk rækkefølge i en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside ( Listen omfatter pr. 17. maj virksomheder (juridiske enheder og produktionsenheder), der har opnået arbejdsmiljøcertifikat. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

14 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 12 Det er kun virksomheder med et anerkendt 1 arbejdsmiljøcertifikat, der retter henvendelse til Arbejdstilsynet herom, som er opført på Arbejdstilsynets hjemmeside/liste. Dvs. der findes et antal virksomheder ud over de 254, som har et arbejdsmiljøcertifikat. Disse er imidlertid ikke omfattet af undersøgelsen, da de ikke har givet sig til kende over for Arbejdstilsynet og således ikke kan forvente at undgå at blive screenet af Arbejdstilsynet. 2 Arbejdstilsynets liste BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006 De BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006, tilhører brancher, der er nævnt på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside ( Der er tale om 58 brancher (angivet med seks cifre i DB03), jf. bilag 2. Der er overvejende tale om virksomheder inden for træ- og møbelindustri, papir- og papindustri, trykkerier, hotel- og restaurationsbranchen. Arbejdstilsynets liste afgrænser populationen. Dvs. den stikprøve, som udtrækkes til undersøgelsen, kan kun bruges til at belyse denne specifikke population. Den kan ikke bruges til at belyse f.eks. BST-pligtige virksomheder som sådan, BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i 2005, eller alle virksomheder. Arbejdstilsynets ikke-offentliggjorte lister Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt er ikke opført på nogen liste. Der findes heller ikke offentlige lister over de brancher, som de pågældende virksomheder tilhører. Arbejdstilsynet har imidlertid fortrolige lister over, hvilke brancher der screenes hvornår. Ved at sammenholde Arbejdstilsynets fortrolige lister med den samlede liste over BST-pligtige brancher ( kan man imidlertid udpege de ikke-pligtige hoved- og delbrancher. Fratrækkes de brancher, som ifølge Arbejdstilsynets fortrolige liste blev screenet i 2005, fås en liste over de brancher, som udgør populationen, jf. bilag 3. 1 Arbejdstilsynet definerer ikke eksplicit, hvad der forstås ved et "anerkendt" arbejdsmiljøcertifikat. Men det er beskrevet, hvordan virksomheder kan få et arbejdsmiljøcertifikat via akkrediteret certificering eller akkrediteret inspektion. Førstnævnte kan være efter bkg. 923 eller efter DS/OHSAS Dvs. arbejdsmiljøcertifikater, der ikke baserer sig på akkrediteret certificering eller inspektion efter Arbejdstilsynets bekendtgørelser eller DS/OHSAS må betragtes som værende ikke anerkendte. 2 Det er i afrapporteringsfasen blevet klart, at der også findes en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside over virksomheder med en grøn smiley ( Det er anført på listen, at "Den grønne smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat". Listen omfatter pr. 27. september virksomheder ifølge Arbejdstilsynet. Forholdet mellem listen med virksomheder med grøn smiley og den i undersøgelsen anvendte liste over virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er ikke kendt. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

15 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 13 Der er overvejende tale om virksomheder inden for de primære erhverv (skovbrug og fiskeri), råstofudvinding, føde- og drikkevareindustri, vandforsyning, handel og transport, pengeinstitutter og forsikringsvirksomhed, virksomhed i forbindelse med fast ejendom, udlejningsvirksomhed, rengøring, offentlig administration, herunder især socialforsikring, skoler, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder især praktiserende læger mv. og organisationer og foreninger samt anden servicevirksomhed. Listen i bilag 3 afgrænser populationen. Dvs. den stikprøve, som udtrækkes til undersøgelsen, kan kun bruges til at belyse denne specifikke population. Den kan ikke bruges til at belyse f.eks. ikke-bst-pligtige virksomheder som sådan, ikke-bst-pligtige virksomheder, der blev screenet i 2005, eller alle virksomheder. Stikprøve af hver population Dobbelt udtræk Analysemål Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Udtræk fra CVR 4.3 Udtræk af virksomheder Der er lavet en stikprøve af hver population. Hver stikprøve bestod - om muligt - af 300 virksomheder. For at tage hensyn til bortfald blev der - om muligt - udtrukket dobbelt så mange virksomheder fra hver population, som der skulle indgå i stikprøven. Dvs. målet var at udtrække 600 virksomheder fra hver population. Der sigtedes som nævnt efter at have minimum 300 virksomheder i hver stikprøve. Dette afspejler et mål om at analysere resultaterne således, at forskelle på 15 % i svarene fra to strata er signifikante med en signifikans på 95 % og med en styrke på 50 %. Dette mål afspejlede igen et ønske formuleret i afsnit i det tekniske annex. Heraf fremgår det også, at der mere præcist skal være besvarelser fra 85 virksomheder i hvert stratum (virksomhedsstørrelse), dvs. 255 i stikprøven, hvis ovennævnte krav skal kunne opfyldes. Populationen af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat omfatter som nævnt kun 254 virksomheder. Dvs. her kunne der ikke etableres en stikprøve på 300 virksomheder, og der kunne slet ikke udtrækkes 600 for at tage højde for et bortfald. I forhold til de to andre populationer, blev virksomhederne udtrukket af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra dets databaser. CVR delte virksomhederne i hver af de to populationer i tre strata: Små virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-19 ansatte), store virksomheder (20- ansatte). Dernæst udtrak CVR tilfældigt 200 virksomheder inden for hvert af de i alt seks strata. Ved en virksomhed forstås en produktionsenhed med minimum 1 ansat. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

16 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 14 For hver af de udtrukne 1200 virksomheder har CVR så vidt muligt leveret følgende oplysninger: Navn Fuldstændig adresse CVR-nr./P-nr. Brancheoplysninger Størrelseskode Virksomhedsform Startdato Teleoplysninger Dvs. CVR har leveret data på det såkaldte niveau 3. Tabel over endelig stikprøve 4.4 Stikprøver Tabel 4.1 viser, hvordan stikprøven endte med at se ud. Tabel 4.1 Oversigt over antal virksomheder i hver af de tre populationer i undersøgelsen, antal udsendte spørgeskemaer, antal virksomheder, som viste sig at være lukket, antal virksomheder i nettostikprøven og antal svar samt svarprocent. Population Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006 Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt Hele stikprøven Virksomhedsstørrelse Virksomheder i populationen Antal Udsendte spørgeskemaer Frasorterede Nettostikprøve Svar Svarpct. Ukendt ansatte ansatte ansatte Total ansatte ansatte ansatte Total ansatte ansatte ansatte Ukendt Total \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

17 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 15 Det fremgår, at der blev sendt spørgeskema til i alt 1454 virksomheder. 26 af spørgeskemaerne kom dog retur med besked fra postvæsnet om, at virksomheden var ukendt på adressen eller lukket. CVR's data har altså været forældede eller forkerte. Stikprøven bestod således reelt af 1428 virksomheder. 447 af disse har svaret, hvilket giver en overordnet svarprocent på 31. Svarprocenten varierer imidlertid fra 18 % for de små BST-pligtige virksomheder til 51 % for virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat. Branchemæssig fordeling Tabel 4.2 viser, hvordan svarprocenten varierer fra branche til branche blandt de virksomheder, som CVR har trukket ud inden for populationerne af BSTpligtige virksomheder, der screenes i 2006, og ikke-bst-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt. Tabellen viser også, hvordan bortfaldsprocenten varierer fra branche til branche. Tabel 4.2 Deltagelsen (og ikke-deltagelsen) i spørgeskemaundersøgelsen opgjort branchevis for de 1200 virksomheder, som CVR har udtrukket blandt BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder. Branche Ikke-deltagere Deltagere N Bortfaldspct. N Svarpct. Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke-, og tobaksvareindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Elektronikindustri Møbelindustri og anden industri El-, gas-, varme- og vandforsyning Handel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Undervisning Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter Total \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

18 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 16 Det fremgår af Tabel 4.2, at svarprocenten varierer forholdsvis lidt fra branche til branche. Der er kun to brancher, der skiller sig markant ud. Det er el-, gas-, varme- og vandforsyning (100 %) samt føde-, drikke- og tobaksvareindustri (58 %). Der er i begge tilfælde tale om brancher, hvor der er udtrukket meget få virksomheder (henholdsvis 1 og 12), og hvor svarprocenten altså påvirkes kraftigt af, om nogle få virksomheder vælger at deltage eller ej. Når der er udtrukket forholdsvis få virksomheder, er det en afspejling af, at populationen rummer forholdsvis få virksomheder inden for disse brancher. Brancherne undervisning (32 %), sundheds- og velfærdsinstitutioner mv. (35 %) og andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter (38 %), der omfatter mange offentlige virksomheder, har svarprocenter, der ligger en smule over gennemsnittet. Der er dog ikke tale om markante forskelle, og branchen elektronikindustri (32 %) har en svarprocent, der er lige så høj som undervisning. Desuden har branchen offentlig administration, forsvar og socialforsikring (22 %) en svarprocent under gennemsnittet. Alt i alt kan man således konkludere, at der ikke er en væsentlig branchemæssig skævhed i, hvilke virksomheder, som vælger at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Der er brancher, som ikke er nævnt i tabellen, bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Dette er naturligvis en afspejling af, at de hverken er en del af de BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006, eller en del af de ikke-bst-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt. Bygge- og anlægsbranchen screenes således i Tabel 4.3 viser, hvordan de 317 virksomheder blandt de BST-pligtige og ikke- BST-pligtige virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig relativt på brancherne. Tabellen viser, at der er en høj andel (23,97 %) af virksomheder inden for hotel og restauration blandt dem, der deltager i undersøgelsen. Dette er en afspejling af, at der også i udtrækket er mange virksomheder inden for denne branche (28,92 %), og dermed også af, at der er mange i populationen - i og med, at CVR har foretaget et tilfældigt udtræk. Brancherne andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter, undervisning, handel og reparationsvirksomhed samt papir- og grafisk industri skiller sig også ud, men langt fra så markant som hotel- og restaurationsvirksomhed. De ovennævnte i alt fem brancher tegner sig for til sammen to tredjedele af svarene for de to populationer i undersøgelsen, hvilket er i god overensstemmelse med disse branchers andel af udtrækket. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

19 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 17 Tabel 4.3 Den relative fordeling på brancher i CVR-udtrækket og blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen fra de to populationer af henholdsvis BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder beregnet på grundlag af tallene i Tabel 4.2. Branche CVR-udtrækket Deltagere N % N % Landbrug, jagt og skovbrug 5 0,42 1 0,32 Fiskeri 9 0,75 2 0,63 Råstofudvinding 3 0,25. 0,00 Føde-, drikke-, og tobaksvareindustri 12 1,00 7 2,21 Træindustri 46 3, ,79 Papir- og grafisk industri , ,46 Elektronikindustri 22 1,83 7 2,21 Møbelindustri og anden industri 65 5, ,99 El-, gas-, varme- og vandforsyning 1 0,08 1 0,32 Handel og reparationsvirksomhed , ,78 Hotel- og restaurationsvirksomhed , ,97 Transportvirksomhed 43 3, ,79 Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed 55 4, ,79 Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv 60 5, ,36 Offentlig administration, forsvar og socialforsikring 9 0,75 2 0,63 Undervisning 108 9, ,04 Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv 34 2, ,79 Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter 109 9, ,93 Total , ,05 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Populationen af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er ikke delt op i små, mellemstore og store virksomheder i Tabel 4.1, da disse oplysninger ikke haves for samtlige virksomheder i populationen, idet de ikke fremgår af listen på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det første spørgsmål i spørgeskemaet vedrørte imidlertid antallet af medarbejdere i virksomheden, så det vides, at de 130 virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der har besvaret spørgeskemaet, fordeler sig således: Små virksomheder: 5 Mellemstore virksomheder: 17 Store virksomheder: 108 Svarprocent 4.5 Analyse af datamaterialet 981 af de 1428 virksomheder, som modtog spørgeskemaet, valgte ikke at svare med det resultat, at svarprocenten blev 31 %. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

20 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 18 Det fremgår af Tabel 4.1, at svarprocenten er af samme størrelsesordnen for de to populationer af henholdsvis BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder, nemlig henholdsvis 24 % og 30 %. Det fremgår også, at svarprocenten er af samme størrelsesordnen for mellemstore og store virksomheder (henholdsvis 27 % og 29 % for BST-pligtige virksomheder og henholdsvis 31 % og 32 % for ikke-bst-pligtige virksomheder), mens der er en tendens til, at den er lidt mindre for små virksomheder (henholdsvis 18 % og 25 %). Af Tabel 4.2 fremgår det som nævnt, at svarprocenten varierer mellem 20 % og 38 % for alle brancher bortset fra to brancher, hvor den grundet statistiske tilfældigheder er væsentlig højere. Populationen af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat skiller sig ud ved en noget højere svarprocent (51 %) end de to andre populationer. Svartilbøjelighed varierer med ambitionsniveau og/eller størrelse Test mod Arbejdstilsynets produktionsdata Der tegner sig således et billede af, at tilbøjeligheden til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen hænger sammen med virksomhedernes ambitionsniveau i forhold til arbejdsmiljø og/eller deres størrelse. Det er et mønster, der også kendes fra andre lignende undersøgelser, f.eks. VOV II, jf. Aldrich & Petersen (2005). 3 For at teste såvel udtrækket fra CVR som stikprøvens repræsentativitet har vi lavet en samkøring af data fra undersøgelsen med produktionsdata for perioden 1. januar juli 2006 fra Arbejdstilsynet. I denne periode har Arbejdstilsynet gennemført screeninger. I 61 % af tilfældene er virksomheden udtaget til tilpasset tilsyn, jf. Tabel 4.4. Tabel 4.4 Udfaldet af alle Arbejdstilsynets screeninger i perioden 1. januar juli 2006 med hensyn til tilpasset tilsyn. Tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Udtrukne virksomheder Hvis udtrækket fra CVR er repræsentativt, skal nogenlunde samme andel af de 1200 virksomheder, som er blevet screenet, være blevet udtaget til tilpasset tilsyn. Det skal dog bemærkes, at en stor del af de virksomheder, som Arbejdstilsynet har screenet i den nævnte periode, tilhører andre brancher end dem, der indgår i populationerne, som er i fokus i denne undersøgelse. Arbejdstilsynet har således i løbet af 2005 primært screenet virksomheder inden for social- og sundhedsområdet, jern- og metalvareindustri, maskinindustri og el- og elektronikindustri. Denne test er således baseret på en forudsætning om, at der ikke er væsentlige forskelle fra branche til branche med hensyn til sandsynligheden for, 3 Aldrich PT & Petersen MV (2005). Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne COWI, Teknologisk Institut og AKF, juni \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

21 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 19 at en virksomhed bliver udtaget til tilpasset tilsyn i forbindelse med en screening. Tabel 4.5 viser, at 35 % af de virksomheder, som CVR har udtrukket, er blevet screenet ifølge Arbejdstilsynet. (Intentionen med undersøgelsen var som nævnt egentlig, at den skulle omfatte virksomheder, som ikke er eller endnu ikke er blevet screenet, men i og med, at den er gennemført medio 2006, er der en del, som allerede er blevet screenet i år.) Tabel 4.5 Andelen af udtrukne BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder, som ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata er blevet screenet. Screenet ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Tabel 4.6 viser dernæst, 60 % af de 423 udtrukne virksomheder, som er blevet screenet, er blevet udtaget til tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynet. Tabel 4.6 Andel af udtrukne virksomheder, som er blevet screenet og dernæst udtaget til tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata. Tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Denne andel er praktisk taget lig den andel af alle screenede virksomheder, som bliver udtaget til tilpasset tilsyn, jf. Tabel 4.4. Det kan derfor konkluderes, at de virksomheder, som CVR har udtrukket, er repræsentative for alle virksomheder med hensyn til at blive udtaget til tilpasset tilsyn efter en screening. Nettostikprøven Samme konklusion kan drages med hensyn til de virksomheder i nettostikprøven, jf. Tabel 4.7 og Tabel 4.8. Tabel 4.7 Andelen af BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder i nettostikprøven, som ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata er blevet screenet. Screenet ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

22 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 20 Tabel 4.8 Andel af virksomheder i nettostikprøven, som er blevet screenet og dernæst udtaget til tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata. Tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Deltagende virksomheder Tabel 4.9 og Tabel 4.10 viser, hvordan billedet ser ud for de deltagende BSTpligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata. Tabel 4.9 Andelen af BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder blandt deltagerne i undersøgelsen, som ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata er blevet screenet. Screenet ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Tabel 4.10 Andel af virksomheder blandt deltagerne, som er blevet screenet og dernæst udtaget til tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata. Tilpasset tilsyn ifølge Arbejdstilsynet N % Nej Ja Total Det fremgår, at 42 % af virksomhederne ifølge Arbejdstilsynet er blevet screenet, og at 54 % af de screenede virksomheder er udtaget til tilpasset tilsyn. Sammenlignes disse tal med tallene fra nettostikprøven, jf. Tabel 4.7 og Tabel 4.8, ses det, at den endelige stikprøve (dvs. de deltagende virksomheder) er en smule skæv i retning af, at der er en lidt for stor andel af screenede virksomheder og en lidt for lille andel af virksomheder, som er udtaget til tilpasset tilsyn. Forskellene er dog ikke større end fem-seks procentpoint. Årsager til bortfald Årsagerne til bortfaldet kendes kun for 47 af de bortfaldne virksomheder. De 47 virksomheder har i forbindelse med modtagelsen af rykkeren kontaktet os og meddelt, at de ikke besvarer spørgeskemaet. En del af dem har ligeledes forklaret, hvorfor de ikke besvarer skemaet. Henvendelserne underbygger en hypote- \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

23 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 21 se om, at en stor del af bortfaldet kan forklares med sommerferie eller travlhed før eller i ferien. Repræsentativitet 4.6 Vurdering af datamaterialet Svarprocenten er langt fra så høj, som man kunne ønske sig. Dette gælder især for gruppen af BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006, og gruppen af ikke-bst-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt. Det kan skabe tvivl om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for alle virksomheder i hver af de tre undersøgte populationer. Meget tyder på, at større virksomheder og/eller virksomheder med et højt ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet og/eller virksomheder med et godt arbejdsmiljø har været lidt mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end mindre virksomheder og/eller virksomheder med et lavere ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet og/eller virksomheder med et ringere arbejdsmiljø. Dette kan naturligvis betyde, at undersøgelsens resultater ikke er dækkende for den gennemsnitlige virksomhed i hver af de tre undersøgte populationer. Forskelle mellem strata Det er ikke lykkedes at nå målet om minimum 85 virksomheder i hvert stratum. Det er derfor ikke muligt med den ønskede signifikans og styrke at udtale sig om forskelle på 15 procentpoint mellem hvert stratum. Det er dog lykkedes at få minimum 85 virksomheder i hver af de tre populationer. Det er således muligt at udtale sig om forskelle i svarene mellem de tre populationer. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

24 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B Resultater Dette kapitel 5.1 Indledning I dette kapitel fremlægger vi virksomhedernes svar på spørgeskemaets spørgsmål. Fremlæggelsen er disponeret efter temaerne i spørgeskemaet: Virksomheden, svarpersonen, screeninger, smiley-ordningen, gen-screening, arbejdsmiljøcertificering og tidligere erfaringer med Arbejdstilsynet. I forhold til hvert spørgsmål fremlægger vi resultaterne for de tre populationer, som undersøgelsen omfatter, hver for sig. Resultaterne fremlægges i ord, så kapitlet fremtræder som en læsning af de tabeller, som findes i bilag 4. I de tilfælde, hvor resultaterne af en eller anden grund er overraskende, kommenterer vi også resultaterne kort. I bilag 5 findes tabeller med kryds mellem udvalgte spørgsmål. Disse resultater fremlægges også i kapitlet i forbindelse med fremlæggelsen af svarene på de relevante spørgsmål. Det er først og fremmest de resultater, der i tabellerne er benævnt "total for alle størrelser", der fremlægges. Dette hænger sammen med det lave antal svar i hvert stratum, jf. afsnit 4.6. Totalerne er uvægtede. Det betyder, at resultaterne i højere grad afspejler de større og mere ambitiøse virksomheders viden og handlinger end de mindre og mindre ambitiøse virksomheders viden og handlinger, ligeledes jf. afsnit 4.6. I næste kapitel bliver resultaterne diskuteret på tværs i forhold til evalueringsspørgsmålene. Spørgsmål Virksomhederne i undersøgelsen Spørgeskemaet blev indledt med spørgsmålet: "Hvor mange medarbejdere er der ansat i din virksomhed?" Det blev præciseret, at vi med virksomhed mente det arbejdssted, som befandt sig på den adresse, der fremgik af forsiden af spørgeskemaet. \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

25 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 23 Svarene på spørgsmålet refereres ikke, idet det udelukkende er anvendt til at fordele virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat i de tre virksomhedsstørrelsesstrata, jf. afsnit 4.4. Spørgsmål 2 Deltagerne er blevet spurgt: "Hvilken sektor tilhører din virksomhed?" Blandt virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat svarer 66 % privat, 26 % offentlig og 8 % halvoffentlig. Blandt de BST-pligtige virksomheder svarer 92 % privat, 6 % offentlig, 1 % halvoffentlig og 1% ved ikke. Blandt de ikke-bst-pligtige virksomheder svarer 53 % privat, 29 % offentlig og 16 % halvoffentlig. 1 % svarer ved ikke. Spørgsmål 3 Deltagerne er også blevet spurgt: "Hvilken branche tilhører din virksomhed?" Tabel 5.1 viser, hvordan deltagerne i de tre populationer har svaret. Blandt virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er der tre brancher, som skiller sig ud ved at omfatte relativt mange virksomheder. Det er "bygge- og anlægsvirksomhed" med 14 %, "sundheds- og velfærdsinstitutioner mv." med 11 % og "jern- og metalindustri" med 10 %. Blandt BST-pligtige virksomheder er der tre brancher, som skiller sig ud ved at omfatte relativt mange virksomheder. Det er "hotel- og restaurationsvirksomhed", "papir- og grafisk industri" samt "møbelindustri og anden industri". De udgør henholdsvis, 44 %, 17 % og 10 % af stikprøven af BST-pligtige virksomheder, som bliver screenet i Blandt ikke-bst-pligtige virksomheder er der én branche, som skiller sig ud ved at omfatte relativt mange virksomheder. Det er "undervisning", som udgør 23 % af stikprøven af ikke-bst-pligtige virksomheder med ukendt screeningstidspunkt mellem 2006 og Svarene fra de BST-pligtige og de ikke-bst-pligtige deltagere kan sammenlignes med det, som vi ved fra CVR, jf. Tabel 4.3. Der ses at være en rimelig god overensstemmelse, når man også tager i betragtning, at der er en del, der har svaret "ved ikke", og når man tager i betragtning, at CVRs registrering af branche kan afvige fra den intuitive opfattelse, som svarpersonerne måtte have. Spørgsmål 4 Deltagerne er videre blevet stillet følgende spørgsmål: "Hvordan er din virksomheds arbejde med arbejdsmiljø organiseret?" Der var fire svarmuligheder, inklusive "ved ikke". \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

26 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 24 Tabel 5.1 Fordelingen af deltagernes svar på spørgsmål Hvilken branche tilhører din virksomhed Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat BST-pligtige virksomheder Ikke-BST-pligtige virksomheder N % N % N % N % Landbrug, jagt og skovbrug 2 1,6. 5 3,0 7 1,6 Fiskeri.. 2 1,2 2 0,5 Føde-, drikke-, og tobaksvareindustri 5 3,9 5 3,6 8 4,9 18 4,2 Tekstil- og beklædningsindustri 5 3,9 2 1,4. 7 1,6 Læderindustri. 1 0,7. 1 0,2 Træindustri 4 3,1 11 7, ,5 Papir- og grafisk industri 2 1, ,3 1 0,6 27 6,3 Kemisk industri 3 2, ,7 Gummi- og plastindustri 6 4,7 2 1,4. 8 1,9 Sten-, ler- og glasindustri 6 4,7. 1 0,6 7 1,6 Jern- og metalindustri 13 10,1 2 1,4 4 2,4 19 4,4 Maskinindustri 4 3,1 1 0,7 1 0,6 6 1,4 Elektronikindustri 3 2,3. 3 1,8 6 1,4 Transportmiddelindustri.. 3 1,8 3 0,7 Møbelindustri og anden industri 1 0, ,1 1 0,6 16 3,7 El-, gas-, varme- og vandforsyning 3 2,3. 1 0,6 4 0,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 18 14,0 1 0,7 1 0,6 20 4,6 Handel og reparationsvirksomhed 6 4, ,3 18 4,2 Hotel- og restaurationsvirksomhed ,9 1 0, ,4 Transportvirksomhed 6 4,7. 9 5,5 15 3,5 Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ,3 12 2,8 Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv 1 0, ,5 15 3,5 Offentlig administration, forsvar og socialforsikring 8 6,2. 6 3,7 14 3,2 Undervisning 5 3, ,6 42 9,7 Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv ,9 7 5,0 11 6,7 32 7,4 Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter 7 5,4 1 0,7 8 4,9 16 3,7 Internationale organisationer mv ,2 2 0,5 Ved ikke 7 5,4 7 5, ,8 35 8,1 Total , , , ,0 Alle \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.

27 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delundersøgelse 1B1 25 Blandt deltagerne fra virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat svarer 90 %, at deres virksomhed har sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg eller tilsvarende, hvilket afspejler, at de fleste af virksomhederne er store virksomheder. Der er dog også én stor virksomhed, som svarer, at arbejdsmiljøarbejdet er uformelt organiseret, og fire store virksomheder, som svarer, at de har sikkerhedsgrupper, men ikke sikkerhedsudvalg. Disse svar indikerer, at arbejdsmiljøarbejdet på de i alt fem virksomheder ikke er organiseret i overensstemmelse med reglerne på området, hvilket er overraskende i og med, at der skulle være tale om virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Forklaringen kan være, at svarpersonen kommer fra en lille enhed i virksomheden, f.eks. fra en institution i en kommune, og at svarpersonen har svaret ud fra, hvordan forholdene er i vedkommendes egen enhed og ikke i virksomheden som helhed. Blandt deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder svarer 51 %, at der er sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg i virksomheden. 30 % svarer, at arbejdsmiljøarbejdet er uformelt organiseret, og 18 % svarer, at der er sikkerhedsgrupper, men ikke sikkerhedsudvalg i virksomheden. Også i denne gruppe findes et antal store virksomheder - 12 i alt, der tilsyneladende ikke har den lovpligtige organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Blandt deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder er fordelingen af svar nogenlunde som for de BST-pligtige. I denne gruppe findes 16 store virksomheder, der tilsyneladende ikke har organiseret arbejdsmiljøarbejdet som foreskrevet i lovgivningen. I forhold til de BST-pligtige virksomheder er der mulighed for at sammenligne resultaterne med BST-evalueringen. 4 Den viste bl.a., at der ingen sikkerhedsorganisation var på 38 % af de mellemstore virksomheder og på % af virksomhederne med ansatte. Den viste også, at der var sikkerhedsgrupper, men ikke noget sikkerhedsudvalg på % af virksomhederne med ansatte og på 9-11 % af virksomhederne med 100 eller flere ansatte. I den aktuelle undersøgelse viser det sig bl.a., at arbejdsmiljøarbejdet er uformelt organiseret på 27 % af de mellemstore virksomheder og på 5 % af de store virksomheder. Det viser sig også, at der er sikkerhedsgrupper, men ikke sikkerhedsudvalg på 16 % af de store virksomheder. Det ser således se ud til, at deltagerne i den aktuelle undersøgelse i højere grad har organiseret deres arbejdsmiljøarbejde i overensstemmelse med lovgivningen end deltagerne i BST-evalueringen. Dette kunne tolkes sådan, at deltagerne i den aktuelle undersøgelse er "bedre" end BST-pligtige virksomheder i al almindelighed. En anden tolkning er, at der er sket en udvikling i løbet af de knap 10 år, som ligger mellem de to undersøgelser, således at flere virksomheder i dag end dengang har en organisering af arbejdsmiljøarbejdet, som opfylder lovens krav. 4 Aldrich PT, Forman M, Holm G, Mathiesen LB og Seebach M (1999). Evaluering af erfaringer med nuværende BST-ordninger - bilagsrapport: Kvantitative undersøgelser. Teknologisk Institut, Arbejdsliv, januar \\LYPROJ\Proj\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B1\Arbejdspapir\Til_Arbejdstilsynet\Arbejdspapir_1B1_ver02.doc.