Byrådsmøde 21. januar Sag 4 Budgetprocedure for Budget

Transkript

1 Sag 4 Budgetprocedure for Budget Vi går videre til sag nummer 4, som er budgetprocedure for budget Og der skal jeg bede om indtegnede under Lotte Cederskjold, Socialdemokraterne. Værsgo. Lotte Cederskjold (S): Vi synes, det er en rigtig fin budgetprocedure, som der ligges op til med den her indstilling. Vi sætter stor pris på, at der lægges op til åben proces, hvor alle byrådsmedlemmer vil blive inddraget, som vi også oplevede det sidste gang. Overordnet set der giver det jo en lang større forståelse af budgettet som helhed op til budgetforhandlingerne og ejerskab over dem. Noget af det, som vi synes, vi har gode erfaringer med, og som vi også er glade for er med i den her indstilling, det er afholdelse af de her byrådsseminar i forbindelse med budgettet forud for budgetforhandlingerne. På de her byrådsseminarer, der kan vi nemlig som byrådsmedlemmer få en mulighed for at drøfte budgettets muligheder og udfordringer i gennem med hinanden, og generelt få en større forståelse af hvad det er vi står med. Det ser vi som en kæmpe fordel, og især for de mange menige byrådsmedlemmer, som ikke har en magistratsafdeling under sig. En anden ting som vi også synes er godt ved den her indstilling, det er, at partierne vil have mulighed for at fremsende beslutningsforslag, som partierne ønsker bliver prioriteret i budgetforhandlingerne, herved kan budgetforhandlingerne nemlig også få sådan mere politik-skabende funktion, som vi hilser velkommen. En tredje ting som vi er glade for med indstillingen, det er den mere tidsmæssige proces. Vi synes, det fungerede rigtig godt, at vi sidste gang holdte nogle budgetforhandlingsmøder forud for den tunge budgetforhandlings-torsdag, også det at vi ikke forsatte ud på de sene nattetimer, men fortsatte dagen efter. Så alt i alt synes vi, at den her budgetprocedure rummer nogle rigtig fine tiltag, og vi kan tiltræde indstillingen. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Borgmesteren har valgt at skabe maksimal utryghed, man kunne næsten sige frygt for borgerne, ved det budgetprocedure vi nu behandler her i aften. Vi ved, at der de kommende år og mange år frem vil komme rigtig mange flere mennesker til Aarhus. Det er godt. Det mener vi i Venstre, at man i den grad bør tage højde for i sin budgetlægning. Flere ældre, flere børn, flere med sociale udfordringer, flere med handikap, ja vi har jo behandlet en sag her i aften, og vi ved også, at sociale forhold er under maksimalt pres. Altså alt sammen noget der peger på, at vi skal sikre fremskrivninger til de områder, hvor der er vækst, og derfor synes vi også, at grundlæggende de budgetmodeller, som vi har, at de skal følges. Hvis vi fortsætter med i praksis at afholde de udgifter, der er følge af budgetmodellerne, vil budgettet for de næste fire år sammenlagt stige 700 millioner. Socialområdet et par hundrede millioner, de ældre et par hundrede millioner, børneområdet trehundrede millioner, i runde tal. Vil borgmesteren nu tage de her penge igen, der er blevet uddelt, ved det sidste budgetforlig, og holde dem i hånden i

2 en drøftelse af budgettet partierne i byrådet nu skal have. Vi ved, at udgifterne de er placeret ind i budgettet, men indtægterne eller rettere de budgetmodeller, der er for at sikre at servicen for befolkningsudviklingen fjernes og nu er lagt op på bordet til videre drøftelse om budgetlægning, det holder ikke, borgmester, det er en ommer. Og derfor er den indstilling vi behandler i aften ikke som udgangspunkt noget, som Venstre kan støtte op om. Jeg ved, at det er svært tilgængeligt stof, det at behandle et budget og budgetprocedure, den måde at vi prøver at håndtere det her koloenorme budget i Aarhus på. Jeg ved ikke, om borgmesteren har tænkt, at det at han fik held med ved sidste budget, netop at fortælle de lokale medier på skift, den fantastiske historie om, at der blev tilført 700 millioner, han tænker man kan gentage succesen den her gang, og fortælle historien igen. Det lykkedes jo meget godt sidst, det må jeg anerkende. Man tager det fra hånden af borgmesteren og tror på, at der faktisk blev tilført 700 millioner. Alle ved i det her byrådssal, at vi laver effektiviseringer og besparelser, og det er jo fint nok, vi har en økonomi på 20 milliarder, så deraf nok til at finde noget effektivisering, at der står mål med den udfordring, at vi har. Men at snyde sådan på vægten, synes vi ikke klæder borgmesteren. Eller er det reelt et ønske om en massakre på børneområdet, ældreområdet, eller de allersvageste som vi har diskuteret her i aften, ja det står jo som et helt åbent spørgsmål. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Jeg vil så starte et helt andet sted, jeg vil starte med at rose udspilet til budgetprocedure på to punkter. Det ene punkt er den fortsatte inddragelse af byrådet i budgetproceduren, det vil sige det at det ikke længere alene er tre forhandlere fra hvert parti, men at det faktisk er byrådet, der er med i de indledende drøftelser omkring de prioriteringer, vi foretager os i Aarhus. Det synes vi er rigtig, rigtig fornuftigt. Vi synes, det kan udvides, vi synes, at der er flere områder, hvor byrådet kunne inddrages på, men vi synes, det her er den rigtige vej at gå. Vi synes også, at det er rigtig, rigtig positivt, som en ny ting, at det er byrådets partier, der fremsætter forslag til budgetdrøftelserne, det vil altså sige forslag om budgetudvidelser. Vi er lige som Venstre noget betænkelige ved, at budgetmodellerne, altså pengetilførelserne til de store budgetområder: børn, ældre, og det sociale område som følge af befolkningsvæksten, at det holdes udenfor, når borgmesteren fremlægger sit budgetforslag. Vi kan såmænd godt se det strategiske og det kommunikative i at man gør det, det er at vise, hvor meget er det så egentligt, at vi tilfører de store serviceområder, altså kommunens kernevelfærd. Vi ved også bare, at når vi kommer til den situation, hvor der skal forhandles budget, så vil vi gøre alt for, at de ekstra penge, der er kommet som følge af befolkningstilvæksten på de enkelte områder, at de bliver holdt der hvor de er tænkt. Vi ved også, at andre partier vil gøre det modsatte, vi så jo i budgetforliget, som blev indgået i efteråret, at nogle partier arbejdede stædigt på, at pengene blev brugt til det man kunne sige, enten var partiernes mærkesager eller andre ting, det ved vi godt er en kamp, vi har prøvet det en gang, vi kan sige, at vi er så villige til at gøre det igen, vi ser helst, at man indregne budgetmodellerne fuldt ud, men hvis det, og der har jeg ikke så meget imod, at borgmesteren kan gå ud og sige i forbindelse med det at skal have årets budget på plads, her er de penge vi faktisk lægger i de store kernevelfærdsområder, som

3 følge af befolkningstilvækst, så er vi ved med, vi er bare ikke med på, at man går ind og henter pengene og bruger til små sjove ting, som det enkelte parti måtte synes var skønne at få penge til. Med de bemærkninger tiltræder vi faktisk budgetproceduren. Tak for det. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Tak for det. September 2014, der deltog jeg i mine første budgetforhandlinger, første politiske forhandlinger faktisk nogensinde. Tiden op til og især tiden efter har vi her i byrådet og ikke mindst i Økonomiudvalget brugt meget tid på at evaluere den proces, der har været omkring den nye budgetprocedure. Det har været en rigtig god oplevelse for mig som stadig relativ ny i byrådet, i hvert fald ny i forhold til budgetforhandlinger, at være vidne til den konstruktive dialog, der både har været før og efter behandlingerne. Stor ros til alle partier for den indgangsvinkel. Nu ligger der så en ny indstilling på proceduren for de kommende budgetforhandlinger, efter jeg som sagt aldrig selv har haft æren af, kan man næsten sige, at opleve budgetforhandlingerne, som de fandt sted i tidernes morgen, så har jeg kun de foregående budgetforhandlinger at sammenligne med og dermed også tages udgangspunkt i. Der er ingen tvivl om, at selve budgetprocessen er forholdsvis lang, men til gengæld så er processen så virkelig også gennemarbejdet, det er i hvert fald vores oplevelse i Det Radikale Venstre, og det er også min personlige erfaring. Og som om jeg også husker flere byrådsmedlemmer nævnte, da vi drøftede den forgange budgetprocedure, så er byens borgere tjent med, at os politikere tager alvorlige beslutninger ud på de sene nattetimer. Og man må sige at der ikke var meget sen nattetime over de forgange forhandlinger. Det var rigtig godt at opleve, at borgmesteren her levede op til det løfte, han havde givet til byrådet. Så stor ros til borgmesteren for det. Jeg synes, at den lange og velarbejdede budgetprocedure viste, at samtlige partier i Aarhus byråd faktisk var i stand til at nå hinanden politisk, også selv om man måske ikke troede det til at starte med, da vi gik ind til forhandlingerne. Og ikke mindst så viste partierne også, at der var en vilje til at nå hinanden i et bredt fælles kompromis. Så jeg synes, at den forgange budgetprocedure i virkeligheden taler lidt for sig selv, nemlig at det har været en af de mest succesfuldes budgerprocedure over all til dags dato, og det er den vej, Aarhus byråd skal gå med fremtidige forhandlinger. Jeg er virkelig stolt af at være byrådsmedlem i en kommune, som søger kompromiset og den konstruktive og progressive dialog. Så skulle nogen være i tvivl, er vi meget positive over for den her indstilling, og vi glæder os meget til de kommende drøftelser til maj, og også til forhandlingerne i september. Tak for ordet. Selv tak. Der, som jeg lige har fået skrevet det ned, så er der markeringer både fra Knud N. Mathiesen, nej, godt, okay. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti, som ordfører. Jette Skive (DF): Vi har igennem rigtig mange år ønsket en anden budgetprocedure, så vil vi gerne kvittere for, at borgmesteren forsøgte og gjorde det sidste år, og at vi nu skal gentage succesen, fordi vi

4 synes, det var en stor succes. Der var nogle små skønhedsfejl, som vi skulle lære af, og dem håber vi så på, at vi får rettet op til næste gang, så vi går til bidet med det samme, i stedet for at bruge for meget tid på unødigt snak. Og det har jeg i hvert fald også set og hørt på, at borgmesteren er lydhør over for, så det sætter vi stor pris på, og tak for det. Vi har heller ikke noget imod, at det er partierne, der skal komme med deres ønsker, det har vi det også helt fint med, men vi har det ikke fint med, at vi skal ind og røre ved budgetmodellerne. Det vil vi simpelthen ikke. Men at man går ind, ligesom Jette Jensen sagde før, at man sætter navn på, at her bruger man så og så mange penge af de der penge, der kommer ind, det har vi heller ingen problemer med, men decideret at skyde budgetmodellerne ind, det vil vi simpelthen ikke være med til. Og så vil vi også lige høre, eller i hvert fald foreslå, at den der nye skik, borgmesteren kom med sidste år, med at borgmesteren tog en del af pengene og lagde beslag på dem og sagde sådan bliver det, det ligger jeg op, jeg går ud fra, at borgmesteren han har sammen med Socialdemokratiet ønsker ligesom alle vi andre, at der er de mange penge til rådighed, og der ikke nogen af dem, der er båndlagt fra starten af, udover det som vi har planlagt. Men vi tager forbehold over for budgetmodellerne, så det kan vi simpelthen ikke være med til. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Men først vil jeg sige, at nogen gange kan man jo være enig med borgmesteren, nogen gange kan man være uenig, men når alt kommer til alt, så må vi også anerkender, at det nok er borgmesterens opgave at få gang i processen omkring et budget, og komme med et forslag til et budget. Så det har jeg det sådan set ikke så skidt med, altså så har vi andre og en lejlighed til at kritisere det, vi er uenige i, og rose det vi er enige i. Og nogle gange er vi glade, når borgmesteren kommer med et budgetudspil, og andre gange er vi skuffede over det. Så jeg vil i hvert fald gerne opfordre borgmesteren til at holde fast i at komme med et budgetudspil, hvor der er nogle politiske holdninger i også, så vi ikke bare skal sidde i et lukket rum og skal tage stilling til det en torsdag, men sådan at der rent faktisk er et oplæg, som borgene i Aarhus også kan forholde sig til, og som der kan komme en offentlig debat omkring. Så der er jeg meget uenig med Dansk Folkeparti. På andre områder så allerede nu kan jeg se, at der er jeg uenig med noget af det, borgmesteren har valgt at prioritere. Der er jeg jo så enig med et flertal af partier, som jeg tror, der engang imellem bliver brugt her i byrådssalen, i forhold til de her budgetmodeller, eller demografimodeller. Vi synes også, det er frygtelig dårlig ide ikke at tage dem med som udgangspunkt i det budget, der bliver fremlagt fra borgmesteren og fra magistraten. Og det er et spørgsmål, som er diskuteret tit, så det er ikke det, der skal gøre, at vi bakker op, om at den her sag skal i udvalgsbehandling, vi kan jo gå igennem hvor mange mandater der er bag ved, om vi gør det ene eller det andet. Men jeg vil bare sige fra os er det helt klart et af de mest centrale punkter overhovedet, det er at sørge for, at der er en garanti for, at vores velfærdsområder, at de kan udvikle sig som man kan have en forventning omkring. Og der vil jeg bare rose Venstre for det store spring, som Venstre har taget over til at være lidt mere ansvarlig i forhold til de store velfærdsområder, og have en væsentligt sundere holdning til at ville understøtte de her velfærdsområder med budgetmodeller,

5 demografimodeller, det er jo lidt en anden holdning end Venstre havde i sidste byrådsperiode, men det er virkelig positivt, og giver også god tro på for mig, at der også kan blive et budgetforlig i år med både deltagelse fra Venstre og SF, fordi der er umiddelbart er en række mærkesager, hvor Venstre har tilnærmet sig venstrefløjen i byrådet. Ellers vil jeg sige, at jeg er meget på linje med de bemærkninger, jeg synes Anne Nygaard sagde rigtig fint altså, men jeg har næsten lyst til at tale om ånden fra 2014, altså når vi taler budgetforhandlinger, vi synes også, det var et rigtig godt forløb, hvor der kom nogle nye måder at arbejde på, javel det tog længere tid, til gengæld slap vi for den her maraton-nat, hvor vi ikke kom til at træffe nogle forkerte beslutninger, fordi vi var trætte og kørt ned, vi fik et forløb, hvor vi også kunne se os selv i øjnene bagefter og vidste at det her var arbejdet ordentligt igennem, det var grundigt, og det var noget, vi kunne stå på mål for. Og det synes jeg er en utrolig positiv ting at tage ud af de her forhandlinger, noget som vi helt klart skal have med i det forløb, som kommer fremadrettet. I forhold til det spørgsmål omkring, om rådmændene skal have ret til at fremsætte budgetindstillinger, vi er egentligt med på at give det en chance, sige jamen det er partierne, der får den opgave fremadrettet, det stiller rådmændene over for en opgave med selvfølgelig at overbevise udvalgsmedlemmer, overbevise byrådet i det hele taget omkring, hvad for nogle dagsordener er vigtige, og hvad for nogle dagsordener man bliver nødt til at prioritere bredt politisk i de her forhandlinger. For os er det bare vigtigt, at vi også er sikker på, at byrådet får de informationer, der må være om hvad for nogle problemer det er, man står i, vi skulle nødigt have flere BBR-skandaler og lignende, fordi der er rådmænd, der ikke har sendt budgetindstillinger frem, fordi man har fået af vide, at det må man ikke, hvis man har økonomiske problemer. Så man skal i hvert fald være sikker på, at vi får de relevante informationer, som der måtte lægge. Og ellers den sidste ting, jeg vil sige, det er en lille ting måske, men det er afsnittet omkring at nu skal der komme ekstra fokus på anlægsudgifter, få noget standardisering ind omkring, hvordan vi har nogle betragtninger i forhold til ældrebyggeri, administrationsbyggeri og så videre, det synes jeg er rigtig positivt, altså vi har, tror jeg i sidste byrådsperiode faktisk også i den her periode, har vi haft nogle sager, hvor det har vist sig, at det er nok i virkeligheden ret høje enhedsbeløb, der er til nogen af de byggerier, vi gennemfører, hvor jeg synes det er sundt at få det lidt mere tydeliggjort i det arbejde, der er fremadrettet på anlægsområdet, for det er trods alt relativt store beløb, vi bygger for som kommune. Så ros til den lille flig af indstillingen. Tak for det. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Marc Perera Christensen (K): Det Konservative Folkeparti har også bemærket Venstres bevægelse i forhold til debatten om budgetmodellerne og i forhold til diskussionen af effektiviseringer. Og sådan er tilværelsen jo på mange måder foranderlig. For sådan at løbe det igennem, sådan lidt systematisk, så står vi over for en budgetrunde, hvor vi skal forholde os til anlægssiden i et ret vidt omfang, og vi finder det meget afgørende, at vi har et langt perspektiv, når vi begynder at diskutere anlæg, og ikke fortsætter ud af de små løsningers vej. Der er lagt nogle spor, der er truffet nogle beslutninger, både af langsigtet principiel karakter, vi sætter gang i nogen VVM analyser, som skaber en forventning om, at der også bliver en handling på en række infrastrukturelle

6 områder. Vi ligger med en diskussion omkring kvalitetsfondsmidler, som er i spil, et gammelt forlig er udløbet og tiden er kommet til at kigge hinanden i øjnene og se hvad skal vi så nu, hvordan bruger vi optimalt de midler, der er til rådighed. Så synes vi også, at det er positivt, at borgmesteren lægger an til, at det er partierne, der er i fokus i forhold til at få indstillinger, politiske temaer på banen, og at vi har et klart signal om, at nye initiativer skal i vides muligt omfang finansieres inden for egen ramme. Det er nogle grundlæggende fornuftige tiltag, sund økonomisk styring på en række områder. Der er også nogle områder, hvor indstillingen ikke er ambitiøs nok, det er stadig uambitiøst effektiviseringstiltag, vi beskriver, vi er slet ikke oppe på det effektiviseringsniveau, som en organisation af Aarhus kommunes størrelse burde kunne håndtere. Og vi går også til budgetforhandlingerne med et ønske om øgede effektiviseringer, og går også til budgetforhandlinger om ønske om, at de skal lægge ligeligt, og at vi ikke skal have lavet særordninger, når vi diskutere effektiviseringer. Processen den er der jo flere, der har talt for, og vi gik jo også ind i processen og tænkte, at det må komme et markant anderledes produkt ud af en markant anderledes proces. Og efter at have siddet og læst et par budgetforlig efter hinanden, kigget på dem, haft dem ved siden af hinanden, så mener vi ikke, at forliget står mål med den arbejdsmængde, der er lagt ind. Der er ikke fundamentalt ændret på de logikker, der er til stede i forhandlingsrummet, det er bare strakt ud over flere timer over et længere forløb, men produktet afviger ikke, synes vi, markant og i en positiv retning i forhold til de produkter, vi leverede tidligere. Men folks behov for søvn er naturligvis til stede, og det må vi så stille og roligt forholde os til. Om kvaliteten så er blevet det bedre, det synes jeg er et åbent spørgsmål. Vi deler ikke synet på, at den her proces har været givende i forhold til kvalitetssiden. Men det kan det have været for nogen, som har haft brug for en anden modus i forhandlingsforløbet, og det forholder vi os jo naturligvis til. Og meget af det her er jo også kulturspørgsmål, det er kulturspørgsmål i forhold til hvordan magistratsafdelingerne fungerer, og det er kulturspørgsmål i forhold til hvordan de enkelte partier manøvrerer. Det bliver rigtig spændende at se, hvordan partierne melder overordnede temaer ind i majmåned, om vi allerede der begynder at kunne pejle ind, hvor er det vi kigger i retning af. Vi kan allerede nu løfte sløret for, at vi vil fortsætte ud af det spor, der handler om en øget fokus på at skabe selvejende institutioner, et øget fokus på at få skubbet beslutningskræften væk fra rådhuset og ud til institutionsledere, stærke brugerbestyrelser, stærke forældrebestyrelser, for at sikre at det er tættest på borgerne, at beslutningerne træffes. Og også for at sikre en stærkere decentralt økonomisk styring. Og så kommer vi selvfølgelig til at diskutere budgetmodellerne, formuleringen i udspillet i år er jo ikke markant anderledes end vi har set det ved tidligere budgetforlig, men folk kan have fået nye ansvarsområder, der kan gøre, at man er blevet opmærksom på en anden måde, end man måske har været ved tidligere runder. Vi konstaterer bare, at der er et råderum, der er ret omfattende, der er et økonomisk og politiske råderum, som vi kan vælge at tage fat omkring, det vil vi gøre, vores tilgang er ikke at diskutere, det af borgmesteren definerede råderum på dagen, vi diskuterer brugen af kommunens midler optimalt, og det betyder selvfølelige også, at i vores virkelighed, der er budgetmodellerne reel finansiering til omprioritering. Dagens debat har jo vist, at der helt klart er et fokus på at kigge i retning af socialområdet, og vi er nødt til at kigge der, hvor midlerne de ligger, det er jo i de store velfærdsområder, at vi er nødt til at se på, om vi kan gøre tingene mere effektivt, om vi kan drive og lade os inspirere af andre kommuner. Når jeg ser på 6-by nøgletal og sammenligner med, hvordan andre

7 kommuner driver de store velfærdsområder, ja så er der selvfølgelig noget at kigge i retningen af, hvis vi skal prioritere nogen af de borgere, vi jo netop før middagspausen havde i fokus, og det er klart, at det er jo der, vi skal hente de midler, som skal bruges til at prioriteres, og de ligger jo i budgetmodellerne. De kan også ligge andre steder, men de er naturligvis en del af finansieringen, de er en del af et borgerligt udgangspunkt i at prioritere kommunens midler optimalt, og ikke lade os styre af vanetænkning, automatreaktioner og en forventning om, at bare fordi vi skriver et beløb ind tidligt nok i processen, så er det ikke i spil. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Først lige et par praktiske bemærkninger. Vi synes i Liberal Alliance, at det er lidt kort tid, at vi har efter det første ordinære byrådsseminar vedrørende økonomi, at så har vi ti dage til at fremsende. Altså der kan jo godt være ting, angående økonomien som gør, at de forslag, man sender frem, vil forandre sig. Der har vi derfor så, som jeg kan se det, en lomme på ti dage, fordi vi skal sende dem frem inden første juni, og første gang vi får en orientering er den 20. maj. Det giver altså ikke et ret stort rum på ti dage. Hvis det som er De Konservative, at det bare er overordnede temaer, jamen så kan jeg selvfølgelig bedre forstå det, men hvis det er reelle konkrete udspil, hvor der er noget økonomi med i det, så vil jeg i hvert fald gerne personligt have en lidt mere klar orientering omkring kommunens økonomi inden jeg kan komme med et kvalificeret forslag. Den anden konkrete ting er lidt omkring, hvornår de her ting de starter. Økonomiseminaret starter klokken 14 og så vidt jeg ved, så er det ikke ombudsbelagt, og det vil sige, at så er det ikke alle partier, der har mulighed for at deltage. Derfor foreslår vi, at det kommer til at lægge uden for regeringens arbejdstider, således at man har mulighed for at deltage på lige fod med de partier, der har fuldtidspolitikere, som kan deltage i møderne. Så det var sådan to helt praktiske ting, som vi måske gerne kunne tænke os at få med ind i det. Så er der selve budgetprocessen, jeg skal prøve at afholde mig fra at være for politisk omkring, at vi ikke var med i Liberal Alliance, men jeg synes det største problem med det, det var, at det var lommepenge, vi sad og diskuterede. Det var 0,01 procent af budgettet, og jeg synes, det er for fejt et ord at kalde det en budgetforhandling, når alt det andet er dikteret. Vi sad i to og en halv dag og talte om mange af de små ting, og brugte rigtig lang tid på de små ting, hvor vi så kom frem til nogle løsninger, hvor vi alle sammen kunne være enige, da vi så skulle til med de store ting, og det kan være budgetmodeller, det kan være effektiviseringsgrad, de der ting, jamen så var der ikke noget som helst at komme efter. Og der kunne jeg godt tænke mig, at man måske tænker lidt over, at få de store linjer på plads først, kan vi være enige om de store linjer, og så kan vi arbejde nedefter. Fordi hvis vi ikke kan være enig om de store linjer, så er der jo ingen grund til at blive enige om de små linjer. Så derfor kunne vi godt tænke os, at det blev væltet om, så vi siger, er vi enige om effektiviseringsgrad, er vi enige omkring budgetmodellerne, hvor meget er der sket der, og så kan vi arbejde os nedefter. Og så det der med, at der bliver sendt et papir ud, som vi skulle være enige i for at træde ind i lokalet og deltage igen, som man kan synes om, hvad man vil, men det jeg ikke brød mig om var, at borgmesteren så brød det princip, som han selv havde lagt ud, at når man træder ind i det her, så er det forhandlingsgrundlaget, så er det det, vi

8 forhandler videre efter. Der var en 0,5 effektiviseringsgrad, som var lagt ud som på lønsummen, men man vælger så at gå ind og undlade at give til børn og unge i for eksempel i Så bryder man det princip, man har lavet til at starte med. Og der synes jeg, at det er lidt problematisk, at man sætter nogle principper op for nogle forhandlinger, som man så selv går ind og bryder bagefter. Derfor har vi jo sådan lidt skeptisk, når vi går ind i de her processer, og så siger man okay, jamen så er det hele jo åbenbart op til graps og op til dialog, indtil til allersidste underskrift er sat på. Så derfor har vi en lidt skepsis omkring processen, men det var først år, vi var med i det, og hvis det er den måde, det kører på, jamen så er det den måde vi deltager i det også på. Jeg er lidt i tvivl omkring, når Enhedslisten siger, hvad de mener, forhåbentligt kan Enhedslisten lige hjælpe med at forklare, at man vil godt have budgetmodellerne i spil, men pengene må ikke ryge til fælleskassen, som der måske bliver at der er nogle politiske prioriteringer, så det er simpelthen fordi, jeg tror ikke lige jeg fangede helt præcist, hvad det var de mente med det, om de skulle blive på de områder, man tager pengene fra, for det er jo to vidt forskellige tilgange til det. Så hvis vi lige kan prøve at få en opklaring omkring det. Tak for det. Så er det rådmand Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jamen jeg er meget enig i, at der er sket rigtig mange store bevægelser i byrådet. Jeg husker en politisk ordfører, der har bevæget sig væsentligt langt væk fra den retorik overfor daværende borgmester Louise Gade til den rådmand for Børn og Unge, der forhandlede, til den borgmester, der sidder bag ved mig i dag. For bare fire måneder siden, der kunne vi læse i en pressemeddelelse, at borgmesteren var stolt, der blev præsenteret budgetforlig for , hvor borgmesteren siger, jeg er meget tilfreds med et bredt politisk flertal samlet står bag en aftale, som giver infrastrukturen et løft, understøtter byens vækst, skaffer flere arbejdspladser, fremmer sundhed og hjælper vores udsatte grupper. Samtidig kan der udøves servicetilbud til børn og unge, og ældre over de næste fire år. Aarhus er i en rivende udvikling, og med budgetforliget holder vi byen fast på vækstsporet. Budgetforliget september 14 slog jo fast at Aarhus fortsat ville byde nye borgere velkommen ved at udbygge vores dagtilbud, skoler, ældrepleje i takt med befolkningsvæksten. Og borgmesteren fremhævede det selv i sin præsentation af forliget. Borgmesteren har med procedureindstillingen sat sin troværdighed på spil. Nu lægger borgmesteren nemlig op til, at de 700 millioner kroner til at opretholde det servicetilbud, som er et resultat af den positive vækst, det vil sige at der kommer ekstra skattekroner i kommunekassen, at det skal op af kommunekassen igen for at komme ned i kommunekassen igen måske, således at byrådet kan tage stilling til det. Altså kan man jo bare sige, at borgmesteren tager pengene ud af baglokalet, for senere at stille sig op på balkonen og drysse lidt ud over det hele, det ser også meget bedre ud. Vi kunne også se for nogle dage siden, at borgmesteren forklarede i avisen, at beslutningen om store beløb bør da også foregå i åbenhed. Jo, tak, men som det fremgik af borgmesterens pressemeddelelse efter budgetforliget, så var det jo fuld åbenhed om det byrådet bevilligede dem sidst. Så spørgsmålet er, og det er jo der diskussionen opstår helt reelt, hvor mange gange skal byrådet bevillige de samme penge. Det er kun én gang, pengene er til rådighed. Og hvor mange gange

9 kan man som stolt og glad borgmester erklære, at børn og unge, og de gamle i byen er reddet. I Skødstrup, der er der for nyligt bevilligede penge til institutionspladser, positiv sag, der er en indstilling frem om yderligere seks pasningsgrupper, og som vi kunne læse i JP Aarhus, så går det rigtig godt med grundsalget, men de borgere, der ellers kunne sætte spaden i jorden, med bestyrket håb om en pasningsplads i nærheden, går nu en usikker tid i fremmøde. I Stavtrup der har vi åbnet dagtilbud med seks børnegrupper, der kommer yderligere behov, en ny indstilling, skal vi bygge daginstitutioner uden at have penge til at vi også kan ansætte personale, der skal tage sig af børnene. Så måske har borgmesteren alt for stor fokus på at stå på balkonen og være den der glad giver penge ud, frem for at forfølge det trykte ord og det talte ord. Når man bygger et hus til familien, og når vi bygger dagtilbud, så er der brug for sikkerhed omkring, at de midler, man planlægger at bruge, også er til rådighed, ellers må man sætte sine planer på pause. Så spørgsmålet er, ønsker borgmesteren at sætte udviklingen i byen på pause. Det tror vi ikke på, da man i år 2008 begyndte at udmønte rul-midlerne, da var Socialdemokraterne helt anderledes på det langtidsperspektiv og det langtidsplanlægning, der var i højsædet. Louise Gade havde rådmandsposten for Børn og Unge, Nikolaj Wammen var borgmester, og Jacob Bundsgaard var udvalgsformand. Kravet om masterplan og overordnet prioritering var Socialdemokraternes hjerteblod, man var ikke meget for at bruge penge i midtbyen uden at kende hele planen for Aarhus. Når man investerer og udbygger, er det både fornuftigt og nødvendigt at have det lange lys på, men i erkendelsen tror jeg på, at Socialdemokraterne trænger til at få støvet af. Jeg ser et problem der er, at borgmesteren også stort set ser stort på tidligere indgåede aftaler, med for eksempel udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne, ifølge de procedureindstillinger har alle områder nu adgang til midlerne, og uafhængigt at tidligere fordelingsnøgler og aftaleprioriteringer. Det forekommer i bedste fald historieløst, i værste fald er borgmesterens troværdighed på spil, når man skal til at indgå aftaler. Og det er et problem i sig selv. Blandt andet naturligvis fordi, at borgmesteren så håber og tror, at borgmesteren kommer på bedre tanker end dem vi kan læse os til i den her indstilling. Det var en del af roserne, så kommer kritikken. Nej. Jeg vil sige, at jeg synes også, det er rigtig fint med den proces i forhold til inddragelse af byrådet, det er noget af det, jeg tror, Jacob Bundsgaard selv i den tid han har siddet i byrådet har oplevet dels i de forskellige positioner, han har befundet sig i, det vil vi gerne anerkende. Det er rigtig, rigtig positivt. Vi har heller ikke noget imod, at det er partierne, der er med til at fremsætte indstillinger, men den fede bekymring som SFs ordfører her i forhold til at det kan hæmme. Og vigtigst af alt, så vil vi i forhandlingerne være meget bevidste om, at det er det skrevne papir, der er aftalen, og det er det, vi vil forhandle ud fra. Jeg tager mere tid i min anden runde, kan jeg se. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Blot en enkelt detalje, jeg glemte i mit første indlæg. Det er, at vi tager forbehold over for den del, der handler omkring reservationen af midler til Marselis tunnelen i overslagsårene.