historier & fantasi til mere bevægelsesglæde en virksom metode mod motionssløvhed og modvilje blandt mennesker med udviklingsmæssige handicaps

Transkript

1 The Feel Good Way historier & fantasi til mere bevægelsesglæde en virksom metode mod motionssløvhed og modvilje blandt mennesker med udviklingsmæssige handicaps

2 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde

3 foto: The Feel Good Way Creator & Founder Signe Naessing, Sølund Festival 2013

4 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde - en virksom metode mod motionssløvhed og modvilje blandt mennesker med udviklingsmæssige handicaps Signe Naessing The Feel Good Way Publishing

5 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde - en virksom metode mod motionssløvhed og modvilje blandt mennesker med udviklingsmæssige handicaps Af Signe Naessing Udgivet af: The Feel Good Way Publishing Foto: Pernille Storm - Rikke Hass Christensen - og The Feel Good Way Tryk: LaserTryk A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Printed in Denmark 5 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde

6

7 Indhold 9 Forord Grunde til at historier virker 15 Historiefortælling er ikke et nyt smart begreb 17 Hvordan vores hjerner bliver påvirket af historier 21 Hvorfor vi bruger historie og fantasi i vores bevægelsestimer 28 Helt grundlæggende ting du skal have styr på 32 Det rigtige ordvalg og den rigtige betoning 36 Øvelse: Prøv selv 37 Klar kommunikation, kropssprog og energi 43 Positive meddelser er god motivation 45 Værd at tænke over, når du skal give et kompiment 7 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde

8 Indhold 47 Kom nu i gang 49 Worksheet: Dagligdags situationer 51 Worksheet: Dagligdags oplevelser 53 Worksheet: Større oplevelser 55 Worksheet: Superhelte 57 Om Signe. Forfatter og creator af The Feel Good Way 61 Er du blevet nysgerrig? historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 8

9 Forord Motion er godt, motion er sundt

10 Motion er godt og motion er sundt. Det kan der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved. Og der er, som du sikkert allerede ved, mange gode bennefits ved at dyrke motion; Vi lever længere, det styrker lunger og hjerte, mindsker risikoen for sygdom, styrker indlæring, styrker krop og knogler, giver mere energi, giver mere selvtillid, kan hjælpe til vægttab, kan hjælpe mod sukkersyge, styrker motorikken, forbedre konditionen, mindsker blodtrykket, hjælper mod depression og angst og forbedre vores velvære både den psykiske og sociale. Men hvad så når vi rammes af en mur af modvilje eller virkelig manglende lyst til at dyrke motion hos vores deltagere? Og hvad gør vi, når vi skal have mennesker med udviklingsmæssige handicaps til at bide på motionstilbud? Hvordan overtaler vi dem til at deltage i motion? Og hvordan får vi dem til at få glæden og motivation til at forsætte? Vi kan fortælle dem om alle de gode ting, motion gør for vores krop. Vi kan give dem fakta og dundertaler men virker det? Ikke særlig godt! For fakta sælger sjældent til denne målgruppe. At motivere netop denne gruppe, hvor rigtig mange er overvægtige, kan være en stor opgave. Og nogle gange kan det være umuligt, at få dem op af sofaen og over i motionsrummet. I denne bog vil jeg give dig et løsningsforslag, til hvordan du kan give mennesker med udviklingsmæssige handicaps glæden ved bevægelse. En metode, som giver dem lysten til at bevæge sig. Her skal du ikke servere fakta og forkromede undersøgelser. Her skal du få en metode, som alle kan bruge og som alle kan gøre. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 10

11 foto: The Feel Good Way Undervisning på Sølund

12 Det handler om at bruge historier og fantasi. For fiktion sælger bare meget bedre end fakta. Og med historier og fantasi kan vi få meget mere gang i denne målgruppe. Det er måske nok simpelt og enkelt, men hvis det virker, kan det være svært at se, hvorfor man ikke skulle bruge det aktivt for at opnå større bevægelsesglæde. Denne bog er ikke en teoretisk afhandling og sammendrag af en masse undersøgelser og forskning. Den er derimod egne observationer gjort på målgruppen, og de praktiske erfaringer, jeg har samlet igennem undervisning af danse- og bevægelsesformen The Feel Good Way. Og jeg kan sige dig, at det virker. Jeg gør det. Jeg bruger metoden hver eneste gang jeg underviser The Feel Good Way - i hver eneste sang! Og udbyttet er fremragende. Bevægelserne bliver større og motivationen kommer helt i top. Deltagerne danser og bevæger sig igennem en hel time uden brok og besvær over den forestående træning, men deltager med smil og grin på læberne alt imens sveden kommer frem på panden. Mit ønske med denne lille bog, er at give dig inspiration. Og jeg vil også gerne give dig modet til at prøve det. Prøve at bruge historier og fantasi som katalysator for bevægelsesglæde. Håbet er at give dig mod og lyst til at gøre noget anderledes næste gang du skal motivere og undervise i motion og bevægelse til denne målgruppe. Rigtig god fornøjelse Signe Naessing Creator & Founder of The Feel Good Way historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 12

13 10 grunde til at historier virker

14 1. At fortælle en historie er nemt alle kan gøre der 2. Alle uanset alder, køn og udviklingstrin kan lide at høre en historie 3. Historier smitter. De kan sprede den gode energi hurtigere i et lokale end mange andre ting 4. Historier er nemme at huske. Fakta og kendsgerninger bliver op til 20 gange nemmere at huske, hvis de er pakket ind i en historie 5. Historier inspirerer 6. Historier appellerer til alle typer af mennesker 7. Som modtager af en historie, bliver vi sat i en anden mental tilstand. Vi er ikke fordømmende eller har opsat blokeringer overfor det fortalte. Og vi bliver mere nysgerrige på, hvad der sker, hvad der kommer bagefter 8. Historier viser respekt for modtagerne og publikummet. Du får dit budskab igennem til modtageren uden at dikterer, hvad de skal tænke, mene og synes 9. Historier styrker og udfordre modtagerens kreativitet. Vi laver ikke alle det samme billede på vores indre fjernsyn. Men vi ser den samme film 10. Positive historier og positiv formidling, spreder en lettere stemning, giver lysten til at overgive sig mere til fortællingen og giver dermed et større og mere positivt råderum for formidleren at arbejde i historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 14

15 Historiefortælling er ikke et nyt smart begreb Vi har som menneske altid fortalt, og vi bliver med sikkerhed ved med det.

16 Helt fra tidernes morgen hvor mennesket sad ved bålets varme og kiggede på hulemalerierne har vi fortalt historier. Indianerne fortalte om deres jagter og ånder, vikingerne berettede om togter, Tor og Odin. Alle folkeslag har overgivet viden igennem fortællinger. Myter, ordsprog, folkeminder, erindringer, overtro, mytologi, fabler, sagn, historier, overleveringer, kvad, sagaer, fortællinger. Fra vi begyndte at kommunikere har vi fortalt. Fortællinger om stort og småt har altid været en god måde at underholde, informere og selvfølgelig at blive husket og mindet på. En historie, som skaber billeder på vores indre fjernsyn husker vi bedre, og den vil give mere mening for os end fakta, som ikke skaber billeder. Historier bruges til at skabe og give følelse af fællesskab, give viden, skubbe i den ønskede retning. Og det bruges stadigvæk aktivt. Måske sidder vi ikke længere rundt om bålet og kigger på hulemalerierne, men vi bruge alle stadig historier som et redskab i vores formidling både for at fortælle vores egen historie, for at understrege vores pointe ved hjælp af andres historier, for at gøre os interessante for omverden, for at stadfæste en mening og for at opsætte skræmmebilleder for noget vi ikke vil. Vi fortæller os selv historier for at bekræfte, at det vi gør, er rigtigt, for at retfærdiggøre os selv overfor andre og os selv, vi fortæller, snakker, kommunikerer via billeder på modtagerens indre fjernsyn. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 16

17 Hvordan vores hjerne bliver påvirket af historier

18 Vi kan alle godt lide en god historie. Lige meget om det er en bog vi læser, en film vi ser eller hvis en ven fortæller om en oplevelse. Men hvordan kan det være, at vi bliver så meget mere involveret, når vi høre en fortælling om en begivenhed? I bund og grund er det meget simpelt. Det handler om hvilke områder af vores hjerne, som bliver aktiveret. Hvis vi f.eks. skal sidde og lytte til en præsentation af kedelige tal, opstillet med punktegn, så er det kun en vis del af vores hjerne, som bliver aktiveret. Samlet set er det i det område, hvor vi afkoder ord til mening. I dette tilfælde fra tal til mening. Og der sker ikke meget andet. Er det derimod en historie vi får fortalt, så er det ikke kun ord til mening som aktiveres, men også andre hjerneområder, som vi bruger til at opleve historien med. Der er ikke meget smag, følelse, duft eller interessante billeder i præsentationen af fakta. Og slet ikke hvis man er udviklingsmæssigt handicappet. Får vi derimod fortalt en historie, som giver os fornemmelsen af, at være til stede midt i fortællingen og hvor vi se det for os. En historie fortalt om en cykeltur igennem skoven, over brosten, igennem byen hvor vi møder mennesker vi kender, ser en mand med en hund, en kvinde i en bus, hvor vi skal ringe lystigt med klokken og pumpe luft i dækket, så laver vores hjerne billeder på vores indre fjernsyn. Og vi er med på turen. Vi kan fornemme, hvor dejligt det er med vinden mod ansigtet, mentalt så ringer vi lidt ekstra med klokken og træder lidt historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 18

19 foto: The Feel Good Way Sølund Festival 2013

20 hårdere i pedalerne, når det går op af bakke. En historie kan sætte hele din hjerne til at arbejde. Når vi fortæller historier som vi begejstres for og som har betydet noget for os, så vil det have en smittende effekt på vores tilhører. Modtagerens hjerne bliver påvirket, og vi kan overføre vores oplevelse til dem. Vi er kodet på den måde. Hele dagen tænker vi i fortællinger og det er lige meget om det handler om at købe ind, være på arbejde eller have relation til vores familie. Vi fylder hjernen op med historier og fortællinger for enhver handling og samtale vi foretager. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 20

21 Hvorfor vi bruger historier og fantasi i vores bevægelsestimer

22 Når vi underviser i The Feel Good Way bruger vi historiefortælling som en af de mest aktive metoder til mere bevægelse. Vi gør det, for at give deltagerne en mulighed for at flytte fokus fra dem selv og over i en anden identitet, eller for at give dem et håndgribeligt billede, af de bevægelser de skal arbejde med. Et eksempel: Vi har en sang hvor vi skal lave en boksebevægelse og en savebevægelse. Her fortæller vi deltagerne, at de skal ud og fælde træer. De er skovhuggere, men vi har glemt alt vores værktøj, så det eneste vi kan bruge er vores mange muskler og vores arme til at få fældet træerne. Vi fælder træerne ved at bokse dem ned, og når de er fældet så skal vi have savet roden og toppen af dem det gør vi med vores håndsave (savebevægelse med armene). Vi starter med at tage alle vores muskler på helt nede fra tæerne, op gennem benene, videre op i lår, bagdel, mave, skulder og til sidst ud i armene. Bevægelserne brugt i den sang er helt basalt boks og sav. Vi kunne også vælge bare at bruge ordene boks og sav uden at koble en historie på. Men ved at fortælle historien om stærke skovhuggere, giver det mening på vores indre fjernsyn, fordi vi ser billeder af store træer og vi kan fornemme vores stærke muskler. Og hvor der oven i hatten tilsættes hep i form af, at det er godt de alle er her for at hjælpe hinanden med at fælde træerne osv., så får vi meget mere ud af bevægelsen fra hver enkelt deltager. De lægger mere kraft og energi i at fælde et træ end i bare at bokse. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 22

23 foto: Pernille Storm Nordfyns Folkehøjskole

24 Hvorfor? Fordi det giver bedre mening. Fordi der er en historie koblet på bevægelserne. Når vi giver deltagerne dette billede af bevægelserne, betyder at vi meget nemmere kan få dem i gang. Det er ikke dem som person, som skal stå og bokse ud i luften uden mål. Nej de er blevet de sejeste skovhuggere i verden, og derfor virker det. Igennem historien er der skabt et billede på det indre fjernsyn. Der er aktivitet i flere områder af hjernen, og dermed større succesrate i form af bevægelser. Bevægelserne bliver drevet af lysten til at være skovhuggere, og til at være stærke og seje. Bevægelserne er ikke drevet af at stå og bokse ud i luften bare fordi det giver god træningsmening for underviseren. Når vi underviser i The Feel Good Way, så arbejder vi med to begreber: Storytelling og billedemageri. Storytelling definerer vi som en historie som foregår igennem hele den sang vi bruger. Det kan f.eks. være en cykeltur op og ned af bakker, igennem skov, over brosten, møde mennesker, dyr etc. Det kunne også være en historie om at gå i bad, hvor vi skal vaske os mellem tæerne, under armene, mellem benene, i øret, håret osv. I storytelling er det historien som er drivende for slagets gang på gulvet. Billedemageri er at give et billede af hvad vi skal danse og bevæge. Her er det ikke en fortløbende historie, men derimod et enkelt og simpelt billede af bevægelsen. Det kunne f.eks. være fotomodeller på en catwalk, æbleplukkere, skiløbere og mange andre ting. Med billedemageri er det billedet af bevægelsen, som er drivende. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 24

25 foto: The Feel Good Way Kilden - Skanderborg

26 I The Feel Good Way handler det ikke om at gøre bevægelsen rigtigt det handler om at gøre en bevægelse. Hos os er der ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Lige meget hvordan du bevæger dig, så gør du det helt rigtigt! Igennem de historier og billeder vi som instruktør skaber for vores deltagere, forener vi dem i den samme bevægelse og giver dem den samme film på deres indre fjernsyn. De er alle unikke i deres bevægelsesmåde, men er med i det fællesskab, som er på den samme cykeltur og på den samme catwalk. Det betyder, at filteret for om gør jeg det mon rigtigt og godt nok? er fjernet. Helt og aldeles. Alle er en succes lige fra starten. Og er man kørestolsbruger, spastiker, udviklingshæmmet, senhjerneskadet eller noget helt andet, så er man stadig en del af en flok utrolig seje skovhuggere. Succes fra starten giver mere selvtillid, mere selvtillid giver mod på mere og større bevægelse. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 26

27 OK nu ved jeg det, men hvordan GØR jeg det

28 Helt grundlæggende ting du skal have styr på

29 Der er nogle helt grundlæggende ting, du skal have styr på, for at du opnår succes med brug af historier i bevægelsestimer for mennesker med udviklingsmæssige handicaps. Du skal have deres opmærksomhed helst lige fra starten. Og lige fra starten skal du skal skabe en tryghed, som giver dem troen og tilliden til dig. Du skal bruge de rigtige historier Du skal bruge det rigtige ordvalg og betone dine ord rigtigt Du skal bruge klar kommunikation Du skal være bevidst om dit kropssprog og din energi Du skal lade positive meddelelser gennemsyre hele timen Du skal måske en smule (eller meget) ud af din komfortzone i starten De rigtige historier For det første er det vigtigt, at du bruger eksempler, som dine deltagere kender og forstår. Jeg ville i en sang gerne have, at de lavede en langsom rotation i overkroppen og brugte et eksempel med at efterligne fra filmen The Matrix (science fiction). Og ligemeget hvor smart jeg selv syntes dette eksempel var, kan jeg her fortælle, at netop den film kendte de overhovedet ikke. De havde ingen ide om, hvad jeg snakkede om. Derfor virker det altså ikke. Så hvis de ved ikke ved, hvad de skal forestille sig, og de ikke kan lave det billede og så falder det til jorden med et brag. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 29

30 foto: The Feel Good Way Dansedag Lyngåskolen, Århus

31 En abstrakt historie er også svær at omsætte til en genkendelig film på vores indre fjernsyn. Det vækker ikke genklang hos modtageren, hvis der ikke kan laves et helt genkendeligt billede på hvad du siger. Vælg episoder, ting og oplevelser fra deres hverdag, som er genkendelige for dem. Brug f.eks. de ting, som de er optaget af lige nu. Det kan være en ny film eller tv-serie, det kan være det kommende diskotekbesøg, sommerferie, opvask, rengøring, skovtur, havearbejde, madlavning, en tur i zoologisk have, en togtur mm. Og arbejd altid med en positiv indgangsvinkel. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 31

32 Det rigtige ordvalg og den rigtige betoning

33 Lad det positive gennemsyre dine ord og sætninger. Ved at bruge den positive indgangsvinkel har du skabt et glædesrum, som gør det hele meget nemmere. Det dur ikke at indlægge historier, som skræmmer, giver utryghed eller kan virke uhyggelige. Det betyder ikke, at historien ikke kan være om en stor, tyk trold, men den trold skal serveres positivt, så deltagerne får et godt billede af trolden og det som trolden gør. Lad mig give dig endnu et eksempel på hvordan ordvalg, kan have stor betydning. En af mine faste deltagere var lidt oppe på mærkerne, inden en undervisningstime. Hun var lidt nervøs, og det var tydeligt, at der var noget som nagede hende, noget som ikke var helt godt. Vi havde lidt tid inden timen skulle starte, og derfor var det jo oplagt at spørge hende, hvordan det hele gik. Det viste sig, at hun skulle hjem og have en diskussion med hendes hjemme-vejleder om penge. Hun blev ved med at betone ordet diskussion negativt. Og det gik hende tydeligvis meget på, at denne diskussion skulle finde sted et par timer efter. I dette tilfælde - hvor det handler om ordvalg, kunne hjemmevejlederen havde valgt, at bruge ordet snak i stedet for diskussion. Så ville min deltager måske ikke have brugt så meget negativ energi på den samtale de skulle have. Ordet snak har ikke samme negative mening som ordet diskussion. Vær derfor bevist om hvilke ord du vælger at bruge overfor dine deltagere. Der skal ikke så meget til, for at vende det både i den negative og i den positive retning. Tit er det fine nuancer, som gør forskellen. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 33

34 foto: The Feel Good Way Arrangement, Forældrekredsen. The Feel Good Way er også for børn og teenagere

35 Selvom ordvalget har stor betydning, så er det det du gør med dit kropssprog og den betoning dine ord har, som bliver opfattet stærkest af deltagerne. Nogle mener at fordelingen for hvordan vi bliver opfattet ser således ud: 7% fra dine ord, 38% fra betoningen af dine ord, 55% fra dit kropssprog. Om det er den rigtige fordeling eller ej, skal jeg ikke kunne sige. Men helt sikkert er det, at vores betoning og kropssprog er utrolig vigtige for at kunne give vores budskab den rette energi. Netop den energi, som kan få taget til at løfte sig i begejstring. Du skal altså være meget, meget opmærksom på betoningen af dine ord og dit kropssprog. Og det er her, rigtig mange kommer i vanskeligheder fordi vi tror, at det er hvad vi siger, som er det vigtigste. Det er vigtigt at vi bruger de rigtige ord, men det er endnu mere vigtigt, at du sender det rigtige signal ud til din tilhøre og deltagere igennem det kropssprog og hvordan du fantastisk lyder. Beton dine ord rigtigt Kan en laaaaaaaaaaang gåtur op og ned af stejle bakker serveres positivt? Ja da. Selvfølgelig kan den det. Det kommer an på, hvordan du siger det. Prøv selv Du kan prøve øvelsen af på næste side historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 35

36 Prøv selv Start med at sidde sammensunken på stolen, lad skulderne falde ned og rund i ryggen. Med et træt ansigtsudtryk og tung stemme siger du: Nu skal vi ud på en lang gåtur, hvor vi skal op og ned af stejle bakker Hvordan virkede det? Vil du gerne med på den tur? Prøv at gøre det positivt. Ret dig op, træk skulderne tilbage og smil. Sig så det samme Nu skal vi ud på en lang gåtur, hvor vi skal op og ned af stejle bakker Ville du ikke hellere med på den tur? Det tror jeg bestemt, du ville.

37 Klar kommunikation, kropssprog og energi

38 Brug klar kommunikation Vi vil have deltagerne i gang med at bevæge sig. Og det skal ikke pakkes ind i hel masse snik snak i starten. Kort og kontant uden alt for mange detaljer og snakken rundt om. Giv dem informationer til at starte på, men lad være med at snakke dig varm i en masse detaljer. Et eksempel: Nu skal vi lave en bevægelse, som handler om at I skal føle jer som smukke, fjerlette sommerfugle i dejlige farver, som flyver rundt ude på marken hvor der er en masse dejlige blomster i alle mulige flotte farver. Græsset er grønt og solen skinner dejligt og varmer jeres krop. Himlen er blå og vejret er herligt Ovenstående er nok lige lidt for langt, og for deltaljeret. Og faktisk er det meget lidt, som i bund og grund er relevant for at få startet. En bedre version er: I den næste sang skal I ud og flyve som sommerfugle, så stræk armene ud til siden som vinger og flyv Så kan du efterfølgende fylde på historien for at skabe endnu mere udtryk og bevægelse. Hold det kort og kontant. Giv dem lige præcis den information, de har brug for, til at kunne lave bevægelsen. Lad være med at pakke det hele ind i ligegyldige detaljer. Der skal siges nok til at vores indre fjernsyn modtager billeder, men ikke så meget, at der kommer flimmer. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 38

39 foto: Pernille Storm Grindsted. Et af de absolut første hold

40 Dit kropssprog og din energi Det er altså overhovedet ikke nok, at du kun siger det rigtige på den rigtige måde. Du er også nødt til at være den person, som sætter rummet og energien helt ud i dine fingerspidser og helt ned i tæerne. Lad mig give dig et eksempel, som jeg er helt sikker på, de fleste af os har oplevet: Du er til en forelæsning eller et foredrag, hvor den kloge person, som skal servere viden til dig har en PowerPoint præsentation. En meget lang præsentation, som den kloge mere eller mindre står og læser op af ord for ord. Hvor hurtigt lukker din hjerne ned, og du begynder at tænke på noget andet? Jeg er helt sikker på, at hvis den kloge person blot havde haft overskrifter på sin PowerPoint, og virkede som om han var i live, gik lidt frem og tilbage på scenen og ind i mellem krydrede det hele med lidt humor og måske endda også havde en smule selvironi, så kunne han have fastholdt dig længere. Det er det samme når du underviser du skal levere showet, ellers mister du dine deltageres koncentration og de spacer ud og begynder at gøre alt muligt andet. Så signaler med hele dit kropssprog, at du gerne vil denne bevægelsestime. At du tør, at du kan og du vil. Jo større dine bevægelser er, og jo mere overbevisning du kan udsende igennem dit kropssprog, jo mere tillid og tro får deltagerne til dig. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 40

41 foto: Pernille Storm Grindsted.

42 Det dur ikke at du står henne i hjørnet med krummede tæer og skulderne trukket beskyttende frem foran dig. Du sælger ikke varen, tilliden og trygheden, og vi kommer ikke til at tro på dig. Sæt dit energiniveau højt nok Den energi du bringer ind i dit undervisningsrum, er altafgørende lige fra starten. Du vil aldrig få lige så meget tilbage, som du bringer ind. Ergo er du nødt til at indstille hele dit mindset på, at nu skal det være en god oplevelse. Også selv om du måske har en dårlig dag. Hvis du kun kommer ind med omkring 70% energi, kan du regne med at få omkring 45% tilbage fra deltagerne. Det er ikke nok. Du skal ud over rampen med meget mere end 150% (hvis vi antager at 100% er dig på en god dag). Så efterlad de ting, som forstyrrer dig udenfor døren og gå ind og gør dit arbejde ordentligt. Dine deltagere er ligeglade med, om du har haft en dårlig dag. De er indstillet på at have en sjov bevægelsestime, og det betyder, at de forventer at du kommer til timen med dit A-GAME! Betragt dine deltagere som dine kunder. Det kan godt være, at det er dit arbejde til dagligt også at være sammen med netop denne gruppe mennesker, men de er stadig dine kunder. Så hvis du kommer med al din dårligdom og elendighed efter f.eks. en dårlig samtale med chefen, en sladrende kollega eller lign, så leverer du ikke varen. Og det skal du. For dine kunder betaler din løn. Og gør du det ikke godt nok, så gider de ikke komme igen næste gang. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 42

43 Positive meddelser er god motivation

44 Du skal lade positive meddelelser gennemsyre hele timen det er god motivation Som instruktør er det din fornemmeste opgave, at skabe motivation for bevægelse. Lad positive meddelelser, ros og komplimenter være en del af din undervisning. Giv dine deltagere al den ros og alle de komplimenter du overhovedet kan. Positive ord giver så meget energi. Kraften i ros og komplimenter er et helt gratis redskab, som giver dig en enorm fordel. Hvis det ikke ligger naturligt for dig, at rose eller give komplimenter så øv dig. Du kan starte i det små, og starte med at give bare et enkelt kompliment i en undervisningstime. Værd at tænke over, når du skal give et kompliment Vær oprigtig. Lad være med at lyve eller være falsk. Find noget rigtig at sige, og sig det fra hjertet. Komplimenter skal være små og simple ikke store og dramatiske Komplimenter kan gives direkte til den enkelte eller samlet til hele holdet Smil altid når du giver et kompliment Husk alle ikke kun de gode deltagere Du skal måske en smule (eller meget) ud af din komfortzone i starten. Måske falder det dig overhovedet ikke naturligt, at tænke i historier og fantasi. Måske tilhører du ikke den flok af mennesker, som bare elsker at stå på en scene. Måske har du en lille stemme og måske tør du ikke tro på, at sådan nogle historier virker. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 44

45 Værd at tænke over, når du skal give et kompliment Vær oprigtig. Lad være med at lyve eller være falsk. Find noget rigtig at sige, og sig det fra hjertet. Komplimenter skal være små og simple ikke store og dramatiske Komplimenter kan gives direkte til den enkelte eller samlet til hele holdet Smil altid når du giver et kompliment Husk alle ikke kun de gode deltagere

46 Det lover jeg dig, at det gør. Vel og mærke hvis du gør det rigtigt. For hvis du gør det med overbevisning, hvis du er konkret og hvis du gør det nemt, så står du med et redskab, som kan flytte dine deltagere kvantespring både i energi, humør, motorik, bevægelsesfylde og evne. At noget så simpelt kan virke så fantastisk, kan måske være svært at forstå. Men ikke desto mindre, så kan jeg fortælle dig at det virker. Hvis du ikke har det i dig. Det som gør, at du i din næste bevægelsestime straks kaster dig ud i historier, så prøv i det små. Prøv at se om du ikke kan lave bare en lille sekvens med en lille og let historie. Og se så hvad der sker. Hvis du øver dig, så bliver du bedre. Alle kan gøre det, alle har evnen til at fortælle med overbevisning, glæde, positivitet og begejstring. Og det er disse elementer, som smitter og skaber rum for, at du igennem dine små historier kan hjælpe dine deltagere til at blive en bragende succes. Så prøv. Jeg er sikker på, at du kan. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 46

47 Kom nu i gang! Min erfaring siger mig, at man aldrig bliver helt rigtig klar til at bruge fantasi og historier i sin undervisning. For man har hele tiden lige noget som skal startes, sluttes, læres, afprøves osv. Tiden går, og man kommer ikke rigtig ud af starthullet.

48 Så kom i gang. Helst i dag og senest i morgen. Du kan alligevel ikke forberede dig på alt. Ikke øve dig nok, og til syvende og sidst har du ingen ide om, hvordan det hele kommer til at forløbe. Så kom af sted. Kom ud og øv dig. Og der er overhovedet ingen skam i at sige: Jeg håber, I vil hjælpe mig. Jeg har aldrig prøvet at undervise på denne måde før. For det vil de rigtig gerne. Især vores målgruppe.

49 Worksheet Hvilke dagligdags sitationer kan du bygge historier og fantasi over til netop dine deltagere? Det kunne f.eks. være Opvask Bad Tage tøj på Lave mad og bage Rydde op Gøre rent Male og tegne

50 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 50

51 Worksheet Hvilke dagligdags oplevelser kan du bygge historier og fantasi over til netop dine deltagere? Det kunne f.eks. være Tage bussen Cykle en tur På besøg Handle ind

52 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 52

53 Worksheet Hvilke større oplevelser kan du bygge historier og fantasi over til netop dine deltagere? Det kunne f.eks. være Besøge et fremmede land En lang flyvetur Besøge en fremmede kultur Køre i tog Sejle med båd Fisketur Besøg i cirkus Besøg i zoologisk have

54 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 54

55 Worksheet Hvilke superhelte kan du bygge historier og fantasi over til netop dine deltagere? Det kunne f.eks. være Zoro (fægtemester) Spiderman (klatre) Batman Pipi Langstrømpe X-men

56 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 56

57 Om Signe Forfatteren til denne lille bog og creator af The Feel Good Way

58 foto: Rikke Hass Christensen Bag The Feel Good Way, står Signe Naessing, og hun har en klar og stærk mission her i livet om at skabe den rigtige vej til større og mere vedholdende bevægelsesglæde for handicappede mennesker. Signe Naessing er ophavskvinde og founder af The Feel Good Way, og har nationalt og internationalt ejerskab på konceptet. The Feel Good Way er en glad bevægelsesform, som styrker og udvikler bevægelsesglæde og træner funktionelle bevægelsesmønstre for mennesker med udviklingsmæssige, intellektuelle og fysiske handicaps Signe har en baggrund som projektleder i reklame- og magasin branchen, har rejst verden rundt som turleder og bjergguide, inden hun startede i fitnessbranchen som personlig træner, fitnessinstruktør og sidenhen daglig leder af et fitnesscenter. Desuden har Signe også et diplom i ernæring. Hun har igennem en længere årrække arbejdet med bevægelsesfag til historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 58

59 foto: The Feel Good Way Instruktørkursus 2012

60 flere forskellige målgrupper både som personlig træner, fitness- og hold instruktør og så var hun blandt de allerførste uddannede og certificerede Zumba instruktører i Danmark med en uddannelse og certificering i Sverige ca. 6 måneder inden der blev åbnet op for uddannelserne i Danmark. Desuden er Signe også Master Trainer i The Groove Method Hun var en stor medspiller til at få Zumba til at vokse sig så stor, som det er blevet her i landet og var på banen med det første ZumbaMarathon og den første ZumbaCamp. Signe var også en af de første til at starte faste hold op uden for de etablerede fitnesscentre. Udover at arbejde med The Feel Good Way i alle dens former er Signe også en aktiv skribent, blogger, livsnyder, indpisker, udvikler og gør hvad hun kan for at sende den gode karma ud i verden. historier & fantasi til mere bevægelsesglæde 60

61 Er du blevet nysgerrig? og vil du vide mere? Er du blevet endnu mere nysgerrig på hvordan historier og fantasi kan bruges som bevægelseskatalysator? Vil du vide mere? Vil du lære hvordan så simpelt et element som en god historie, sammen med andre kraftfulde elementer kan få taget til at løfte sig i rendyrket bevægelsesglæde? Vil du have din værktøjskasse fyldt op med endnu flere brugbare metoder til, at kombinerer funktionelle bevægelser med dansetrin, som i den grad kan sætte gang i både puls og kreativitet? Vil du lære hvordan man laver de gode historier, som virker? Så kunne det være du skulle kigge nærmere på instruktørtræningen hos The Feel Good Way. Du kan se meget mere om hvordan du bliver instruktør og alle de andre spændende projekter, som The Feel Good Way laver på 61 historier & fantasi til mere bevægelsesglæde

62 Jeg vil gerne sige undskyld til dig som har læst dig igennem denne lille bog. Men mine kommaer lever til tider deres eget liv og jeg skriver stort set lige så hurtig, som jeg snakker. Dette kan betyde, at der forekommer et par kommafejl, et par stavefejl, tastefejl, slåfejl - ja bare en fejl i ny og næ. Det er ikke korrekturlæserens skyld. Det er helt og holdet min egen, fordi jeg lavede et par rettelser i sidste øjeblik. Dog håber jeg at du fik noget ud af bogen alligevel. Af hjertet tak Signe Naessing 62

63 The End