INUIT ATAQATIGIIT LANDSMØDE - SISIMIUT TASERALIK JANUAR 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INUIT ATAQATIGIIT LANDSMØDE - SISIMIUT TASERALIK 24 27. JANUAR 2013"

Transkript

1 Hovedbestyrelsens beretning INUIT ATAQATIGIIT LANDSMØDE - SISIMIUT TASERALIK JANUAR 2013 Kære venner, kollegaer, landsmænd, ærede gæster m.m. Jeg vil nu fremlægge hovedbestyrelsens beretning i henhold til vedtægterne for Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Beretningen fra Hovedbestyrelsen indeholder hvad der er sket og hændt siden vi sidst afholdt vores Landsmøde, vores opnåede resultater og endelig nogle pejlemærker for hvilke politiske målsætninger vi ser for os for de kommende år. Der er med andre ord tale om en beretning over hvad der er sket og en præsentation af hvilke visioner vi forestiller os for fremtiden. Vi havde vores sidste Landsmøde i juni 2011 i Nuuk. Inuit Ataqatigiit overtog den politiske ledelse af landet efter valget d. 2. juni 2009 sådan som den grønlandske vælgerbefolkning havde ønsket det! Kort tid efter valget blev Selvstyret indført den 21. juni, en uforglemmelig dag som gav os større politisk selvbestemmelse og frihed for det grønlandske folk, en glædens dag som vi alle fejrede i fællesskab som et forenet folk og med mod på fremtiden. Dagen markerede samtidig også det resultat som Inuit Ataqatigiit havde stået i spidsen for og nu skulle til at implementere et resultat som Inuit Ataqatigiit så længe har efterstræbt og stået i spidsen for uanset hvad andre ellers vil hævde og postulere. Det er netop også forklaringen på vores meget store vælgertilslutning! En stor tillidserklæring fra vælgerne men samtidig et udtryk for en tiltro til at vi magtede opgaven. Det grønlandske folks budskab ved valget var da også, at indførelsen og implementeringen af Selvstyret burde ledes af Inuit Ataqatigiit. Forud for valget har folk været beviste om, at der lå store og nærmest uoverstigelige udfordringer og problemer forude for landet og derfor blev dette arbejde pålagt os af vælgerne. Dermed blev et stort ansvar samtidig lagt på vore skuldre. Som formand for Inuit Ataqatigiit vil jeg vove at mene, at vi godt kan være dette arbejde bekendt. Resultatet er blevet godt. Der er siden vi overtog ledelsen sket meget. Hvis jeg meget kort skal ridse det op, så er vi nu kommet videre som et folk, videre fra stilstand og ståen i stampe i mange år. I stedet for sløvsind og søvndrukkenhed har vi nu slået øjnene op og trukket i arbejdstøjet. Det grønlandske samfund er nu ved at rejse sig igen og i 1

2 fællesskab rejser vi os op. Vi tror mere og mere på egne evner og tiden hvor mange følte sig underdanige er snart en saga blot. Blandt alverdens folk anses vi nu som et ligeværdigt folk og vi skal handle og opføre os derefter. Inden jeg kommer alt for langt ind i beretningen vil det være naturligt at rette en særlig tak til familier, kollegaer, venner og alle de mennesker som har givet en hånd med. En særlig tak skal naturligvis også rettes til vores koalitionspartnere Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiaat. De resultater vi har nået er vi ikke kommet sovende til. Et slidsomt arbejde med megen travlhed er gået forud og mange af resultaterne er først opnået efter mange og langtrukne forhandlinger. Dette gælder for alt hvad der har med politik at gøre. Når dette er sagt så skal det også siges, at den politiske tone og debatkultur er blevet mere og mere skinger og hård gennem de snart 4 år der er gået. Der har været grove politiske udfald og angreb alene med det formål at generobre magten, byggende på usandheder og uacceptabel adfærd. Det nægter Inuit Ataqatigiit at deltage i og bliver aldrig vores stil. Vores kendetegn og varemærke er og bliver tolerance, åbenhed, respekt og anerkendelse af andres meninger. Da jeg forleden fulgte indsættelsesceremonien af præsident Barack Hussein Obama s anden embedsperiode i USA - hørte jeg, at én af talerne henviste til forfatteren Alex Haley s livsfilosofi som lyder: Søg det gode og lovpris det!! Èn af Alex Hayley s betydeligste og mest kendte bogudgivelse hedder Roots - en fortælling om de sorte slavers kamp for frihed og retfærdighed i USA, en fortælling som siden blev til en gribende TV-produktion i flere afsnit. Min opfordring er derfor også: Søg det gode og lovpris det! Vores fremtid vores ansvar Inuit Ataqatigiits Landsmøde i år er på mange måder anderledes end vores hidtidige landsmøder. Valgperioden hvor vi har siddet i spidsen for en regering, er ved at rinde ud og inden vi når midtvejs i dette år skal vi have valg til samtlige folkevalgte forsamlinger i Grønland. Der ligger masser af arbejde og opgaver forude vi skal skynde os! Vi har meget vi skal have evalueret og meget vi skal have taget beslutning om for de kommende valgperioder, vi skal have forberedt os til valgkampene og netop det er nogle af dette Landsmødets vigtigste opgaver. Vi er klar over, at de beslutninger der tages af Inuit Ataqatigiit under dette landsmøde vil have mærkbare følger for hele landets og for hele befolkningens fremtid. Vi ved at dette er vores ansvar og vores opgave. Derfor er overskriften for dette landsmøde og for vores valgkampagner Vores fremtid vores ansvar. Med dette slogan menes ikke kun Inuit Ataqatigiit - men os alle sammen i det grønlandske samfund. Jeg vil hér gentage nogle af mine ord fra min nytårstale som formand for Naalakkersuisuit: Der er ikke andre end os til at tage beslutningerne. I en tid og i 2

3 en verden, hvor vi som beboere af denne klode, synes at dele en mere og mere fælles skæbne, skal vi selv afgøre, hvilken vej vi vil gå. Hvis vi ikke selv vil, hvis vi ikke har modet og hvis vi ikke selv tager ansvaret, er det tilfældighederne og verden uden for Grønland der kommer til at bestemme vores fremtid Naalakkersuisut har udarbejdet en plan for udviklingen af samfundet mod år Planen har overskriften Vores fremtid dit om mit ansvar. Den indeholder handlingsplaner og visioner for hvordan vores samfund skal indrettes og reformeres på en koordineret og sammenhængende måde. Det centrale element omhandler udviklingen af et erhvervsklima så vi kan blive mere selvforsynende og for at nå dertil skal vi skabe en sammenhæng mellem uddannelsesområdet, socialområdet og skatteområdet. Uanset hvor mange nye erhvervsprojekter vi udvikler, er det nødvendigt at der gennemføres reformer, hvis vi skal sikre et velfærdssystem som svarer til det vi har i dag. Derfor har 2012 også været året hvor tre-partsforhandlinerne og dialogen mellem det offentlige Grønland og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne er påbegyndt. I 2025 planen er der særligt fokus på børn og unges fremtid. Vi kan ikke komme uden om også at have fokus på de forhold vores børn og unge vokser op under, og ikke mindst forholdene på folkeskolerne. Inuit Ataqatigiits Landsmøde skal være et forum hvor vi tager klar stilling til disse spørgsmål. Beslutningsforslag til landsmødet Jeg vil ikke tale længe om de enkelte politiske målsætninger eller om vores hidtidige resultater da de vil kunne læses i de til landsmødet uddelte papirer. Som jeg har sagt tidligere er det én af landsmødets vigtigste opgaver at vurdere vores regeringsledelse. Jeg regner med, at en evaluering af de seneste års regeringsførelse vil være en del af udarbejdelsen af de fremadrettede målsætninger. Derimod vil jeg fremlægge uddrag af vores resultater til fastsættelse af vores målsætninger for de kommende år og de kommende valgkampe. Valgene i 2013 Som alle ved skal vi dette forår have valg til alle de forskellige politiske forsamlinger vi har i Grønland. Der er valg til menighedsråd, bygderåd og kommunalbestyrelser den 2. april og senest den 2. juni skal vi have valg til Inatsisartut. Derfor vil vores drøftelser ved landsmødet være retningsgivende for valgene, vores valgprogrammer, vores fremgangsmåde og for hvordan vi vil organisere os og forholde os i forhold til mulige samarbejdspartnere efter valgene. Jeg håber, at mange af vores venner landet over vil stille op til valgene og vil hjælpe til i valgkampene. Forslag fra hovedbestyrelsen Ved sidste Landsmøde fik hovedbestyrelsen til opgave at fremlægge ændringsforslag til organisationens vedtægter ved dette landsmøde. Derudover vil der også, som drøftet ved sidste landsmøde, fremlægges forslag til ændringer af 3

4 partiets organisation, herunder skal vi drøfte hvorvidt vi skal kunne sammenlægge lokalafdelinger regionsvis eller om vi skal fortsætte som vi hidtil er organiseret. Ifølge vores vedtægter har vi længe skullet afholde landsmøde hvert andet år. Det har tidligere været drøftet hvorvidt der skal være landsmøder med længere mellemrum, men det har der indtil videre ikke været flertal for. I den forbindelse vil jeg sige, at i takt med at vores parti bliver større, og der dermed bliver flere landsmødedeltagere, og kravene til afholdelse af landsmødet også bliver større, så stiger udgifterne til afholdelsen af landsmødet tilsvarende. Jeg håber at vi vil have en tilbundsgående debat om dette ved landsmødet i år. Det er vigtigt for os at deltage i det nordiske partisamarbejde Nordic Green Left Alliance, NGLA. For første gang i dette partisamarbejdes historie sidder vi på nuværende tidspunkt i regering i alle de nordiske lande, undtagen Færøerne. I 2011 overdrog vi formandskabet til Norge og vi deltog i begge af årets to møder i Ved formandsmøderne drøftedes særligt at den økonomiske krise i Europa, som særligt har ramt mange banker, ikke må spredes til de nordiske lande. Vores vigtigste budskab har været, at de nordiske befolkninger ikke må rammes, og at de skal beskyttes i denne sammenhæng. Vi har krævet, at de nordiske lande i fællesskab med EU skal udarbejde fælles retningslinjer for denne beskyttelse. I 2013 overtager Finland formandskabet i NGLA. (Ved vores sidste landsmøde havde vi til vores store glæde deltagelse fra samtlige NGLA lande ligesom der i dag er deltagelse, dog ikke fra alle landene, her i Sisimiut. Det er vi rigtig glade for) Inuit Ataqatigiit i Folketinget Ved valget den 15. december 2011 fik IA igen valgt et mandag til Folketinget. I de forrige ti år havde IA samarbejdet med et af de færøske mandater, samt i en periode Siumut, i Den Nordatlantiske Gruppe. Ved valget i 2011 blev vores færøske samarbejdspartner desværre ikke genvalgt og DNAG blev opløst. "Inuit Ataqatigiit Folketingimi" blev derefter etableret med sit eget sekretariat. IA er dermed positioneret som sin egen gruppe i Folketinget og er uafhængig af de danske partier, men stemmer med det røde valgforbund. IA har som tidligere et teknisk samarbejde med SF og har også en løbende dialog med Enhedslisten. Derudover har det været vigtigt for IA's folketingsmedlem af kunne tale med alle Folketingets partier, og dette er lykkedes. De andre Nordatlantiske mandater Efter valget stod det klart, at de tre røde nordatlantiske mandater var tungen på vægtskålen i forhold til et rødt flertal. Derfor underskrev de tre mandater (Sjurdur Skaale (JF), Doris Jakobsen (Siu) og Sara Olsvig (IA)) en aftale om, at ved sager hvor den danske regering går imod sager som der i Grønland eller Færøerne er et flertal for, vil de tre mandater stå sammen. Alle fire nordatlantiske mandater i Folketinget har nu hver deres sekretariater, men bevarer en nogenlunde kontakt i hverdagen. Udpluk af resultaterne I løbet af de første halvandet år er der nået flere politiske resultater. Grønlandske familier som flytter til Danmark havde fra 2012 mistet retten til fuld børne- og ungeydelse. Denne ret er nu genoprettet. Den grønlandske menighed i Danmark får 4

5 en præst betalt af den danske stat, og der er sat øget fokus på udsatte grønlændere i Danmark ved at Socialministeriet nu har afsat penge til en strategi for området. Der har været særlig fokus på De Grønlandske Huses sociale projekter, som desværre har mistet deres bevillinger, og der arbejdes i tæt samarbejde med husene om dette. Rent parlamentarisk har IA blandt andet arbejdet med den nye lov om Dansk Institut for Menneskerettigheder, og med forberedelserne til, at denne kan anordnes for Grønland. Der er også blevet arbejdet med Retsplejeloven, og allerede under regeringens udarbejdelse af et regeringsgrundlag fik vi retskredsreformen ind som et mål. Der arbejdes også med den kommende lovændring vedrørende "de juridisk faderløse". Sæler og hvaler I det forgangne år er der gjort mange anstrengelser på sæl- og hvalområdet. Det er folketinget som giver den danske regering mandat til hvad Danmark skal arbejde for i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Heldigvis møder vi stor støtte blandt danske politikere og fra samtlige partier i folketinget. Støtten til vores sælfangst er også stor og der er en løbende dialog med de danske politikere for at de skal være så oplyste om emnerne som muligt Sidste år var der særlig meget debat i Danmark om sælfangst og sælskind og der var utallige interviews fra den danske presse om dette. Nu har det danske pelshus Kopenhagen Fur og KNAPK sammen med Naalakkersuisut igangsat en oplysningskampagne Arktis Danmarks og den internationale arenas stigende fokus på Arktis førte i 2012 til, at IA Folketingimi afholdt en stor konference om emnet råstoffer i Arktis og udenrigsog sikkerhedspolitik. Konferencen var en stor succes og et sammendrag af konferencens indhold kan læses på grønlandsk og dansk. Hovedkonklusionen var, at Grønlands råstof- og industriaktiviteter på forskellige måder har en indvirkning på udenrigspolitik, og at der derfor skal være et tættere og mere struktureret samarbejde mellem Grønland og Danmark om udenrigspolitikken. Den øgede fokus på Arktis og Grønland er noget som IA i folketinget mærker tydeligt. Til hverdag ringer mange journalister, og mange politikere og andre involverede kontakter IA for møder og samtaler. I dette arbejde og på andre områder er der løbende en tæt kontakt til Naalakkersuisut. Storskalaloven Nogle af de beslutninger der tages i Inatsisartut har eftervirkninger for arbejdet i Folketinget. Det har forholdene omkring tilblivelsen af storskalaloven tydeligt vist. I denne tid debatteres storskalaloven i stor stil i Folketinget og rigtig mange danske medlemmer har stillet en lang række spørgsmål om emnet til danske ministre. Meget af fokus er på de mange udefrakommende arbejdere som forventes at komme til Grønland, særligt fordi der skal laves en ændring i den danske udlændingelov for at imødekomme dette. Denne lovændring forventes gennemført her i foråret. Meget af debatten i Danmark omhandler dog ikke denne lovændring, og kan siges at være noget overdrevet. Arbejdet i Folketinget går godt Hvis man skal pege på, hvor arbejdet i Folketinget kan forbedres så er det i 5

6 samarbejdet og koordinationen med arbejdet i Inatsisartut. Meget inatsisartut- og folketingsarbejde hænger tæt sammen og vi kan få mere ud af vores folketingsmandat hvis vi forbedrer dette samarbejde. Den største udfordring ved folketingsarbejdet er at engagere de danske politikere i emner som vedrører Grønland, undtaget når det drejer sig om Arktis og råstoffer. Det er; desværre oplever vi megen tilbageholdenhed for at arbejde for grønlandske emner, og de resulterer ofte i, at mål ikke nås, f.eks. i forhold til kriminalforsorgen og udsatte grønlændere i Danmark. Kort fortalt går folketingsarbejdet rigtig godt. Der er meget at lave, mere at lave end tidligere og selvom vi nu står alene med driften af sekretariatet når vi rigtig meget arbejde. I den forbindelse syntes jeg vi skal give en stor tak til vores ansatte og praktikanter på IA Folketingimis sekretariat. Forslag fra lokalafdelingerne Mange af lokalafdelingerne har indsendt flere debatoplæg og beslutningsforslag. Lokalafdelingerne i Kangersuatsiaq, Tasiisaq, Qaqortoq, Nuuk, Aappilattoq har indsendt forslag indeholdende forskellige emner. Disse forslag lægger vi ind under de forskellige punkter og behandler dem i morgen når vi skal arbejde med vores målsætninger. Her vil forslagsstillerne også have mulighed for at fremlægge deres forslag for landsmødet. Kommunerne hvordan kommer vi videre? I forbindelse med det forestående valg til kommunalbestyrelserne skal Inuit Ataqatigiit arbejde med retningslinjer for, hvordan det videre arbejde skal foregå. Siden tilblivelsen af storkommunerne har kontakten mellem borgerne og myndighederne ændret sig, derfor er det vigtigt for os at arbejde med spørgsmålet om nærdemokrati. I kommuneqarfik Sermersooq er der igangsat en interessant forsøgsordning omkring hvordan et nærdemokrati også kan praktiseres, og det er mit håb at også Landsmødet vil tage dette spørgsmål med i deres overvejelser. Indkomstskatten Når vi nu taler om kommunerne og den måde vi har indrettet vores skattesystem på, er det oplagt at fokusere på hvordan og hvorledes vi kan indføre en mere ensartet skatteudskrivning gældende for hele landet. Hvad dette spørgsmål angår har det imidlertid ikke været muligt for Naalakkersuit og kommunerne at nå til enighed, men vi står fast på at ens udskrivningsprocent skal være det overordnede formål. Hvad skal hvor? I den politiske debat har spørgsmålet om hvor dette og hint skal placeres fyldt meget. Dette gælder særligt i forhold til offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder og sidst men ikke mindst hvor landets uddannelsesinstitutioner bør og skal være placeret. Igennem årene er offentlige arbejdspladser og institutioner blevet flyttet rundt som en art forsøgsprojekter, hvilket dog aldrig har været succeshistorier, da fokus aldrig har været rettet ind på hverken virksomhedens ve og vel eller hvad vi burde forvente af elevernes/studenternes præstationer. 6

7 I stedet for flytten rundt på eksisterende virksomheder og institutioner bør vi i stedet rette fokus på hvordan vi skaber erhvervsudviklingsmuligheder de forskellige steder gennem nyskabelse og innovation. Trafik-og infrastrukturen Det er meget tydeligt at infrastruktur- og trafikale spørgsmål optager mange og at det mange gange bliver det helt centrale tema for visse regioners udviklingsmuligheder. Derfor bør man overveje om sådanne anliggender også kunne overgå til et kommunalt ansvar men der er et men. Hvis man begynder at ændre i bestående trafikinfrastruktur så skal man også huske på, at enhver ændring også vil få indflydelse på resten af landets trafikale muligheder. Anlægsbyggeriet Det samme gør sig også gældende i forhold til bygge- og anlægsområdet. Det helt store tema de seneste år har derfor også drejet sig om at bygge- og anlægsinvesteringerne bør spredes mere ud til resten af kysten det er et ønske som også deles af Inuit Ataqatigiit. Spørgsmålet er herefter hvilke typer af anlægsopgaver der vil egne sig til at blive overdraget til kommunalt ansvar og i hvilket tempo. Det vil være nærliggende at hele ansvaret for boligbyggeriet blev overdraget til kommunerne da den nære borgerservice og kontakt ligger i kommunerne. Råstoffernes betydning I lang tid har det været på tale, at vores land skal udvikles industrielt. Vejen dertil har været lang og først i 2012 er der taget afgørende politiske skridt. Vi arbejder for sikre, at den grønlandske befolkning får mest muligt ud af råstofsektoren og storskalaindustrien. Vi har et godt udgangspunkt allerede med vores nugældende råstoflov, men samtidig er det nødvendigt at vi benytter os af den bedste ekspertise for at sikre at Grønland ikke går glip af fremtidige indtægter. Derfor har Naalakkersuisut besluttet at nedsætte en international ekspertgruppe som løbende skal være med til at sikre, at flest mulige indtægter tilfalder det grønlandske samfund. I den seneste tid har vores bestræbelser på at opstarte råstofprojekter og storskalaprojekter skabt megen røre mellem Grønland og Danmark. Jeg skal hertil understrege at vores udgangspunkt altid har været og altid vil være, at vi naturligvis skal udnytte råstofpotentialerne og udnytte oplagte storskala industriprojekter hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om økonomisk vækst i Grønland til gavn for alle i det grønlandske samfund. Jeg er derfor også nødt til at sige, at det er skuffende at de kritiske røster i Danmark hovedsageligt er kendetegnet af egne særinteresser uden skelen til vores interesser og behov. Debatten i Danmark er i meget høj grad indenrigspolitisk begrundet, hvor oppositionen i Danmark bruger Grønland og dens befolkning som gidsler i et internt dansk politisk drilleri af den siddende regering. Dermed har man også givet Dansk Folkeparti, som er de argeste modstandere af Selvstyrets indførelse - alt for let spil. Nu fremsætter dette parti sågar trusler om at Folketinget blot kan sætte Selvstyreloven ud af kraft, hvis grønlænderne ikke vil makke ret. Det skal vi ikke finde os i! Vi bør derfor hurtigst muligt overtage ansvaret for udlændingeområdet, indrejsekontrollen og arbejdstilladelser hvad angår fremmed arbejdskraft, så vi bedst muligt kan forsvare egne interesser på vore egne præmisser. 7

8 Vores fælles økonomi. Økonomien spiller en central rolle i opretholdelsen af velfærd i fremtiden. Vi ønsker at sikre, at der bliver råd til uddannelse for alle i fremtiden, et stærkt sygehusvæsen, et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hjælp. Vores samfund skal måles på, hvordan vi behandler vores svageste. Vi ved, at landets økonomi skal sikres gennem særligt to forhold. Det ene handler om, at vi samfundsmæssigt skal gennemføre nogle større ændringer i takt med at den ældre befolkningsgruppe vokser løbende, og der bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Vi skal lave ændringer, således at offentlige midler i højere grad tilføjes dér, hvor der er det største behov. Det gælder bl.a. indenfor social- og boligområdet. Men når der mangler en milliard betyder det også, at nogen kommer til at skulle bidrage mere. Og der er det Inuit Ataqatigiits grundholdning, at vi må hente midler hos dem der bedst kan undvære dem. Også indenfor skatteområdet er det vores grundlæggende holdning, at vi skal arbejde frem mod et mere socialt afbalanceret skattesystem, hvor forskellige skattekilder bliver beskattet rimeligt. I dag er det f.eks. sådan, at det at gå på arbejde er beskattet forholdsvis højt mens afkast på kapitalindkomster stort set ikke er beskattet. Det synes vi ikke er rimeligt. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Inuit Ataqatigiit har altid stået for et solidarisk skattesystem, og har også ønsket en mere progressiv beskatning. Dette har partiet stået alene om, men vi vil fortsat arbejde for et mere solidarisk skattesystem og vil efter valget tage emnet op igen i forhold til de øvrige partier. Kultur Hvad kulturlivet angår vil jeg sige, at vores mangeårige kamp for at kulturtilbud og kulturelle frembringelser kan blive et nyt erhvervsgren i Grønland ser ud til at lykkes og dermed holder vi vort løfte på dette område fra regeringsdannelsen i Men vi skal samtidig også være glade og stolte over at alverdens interesse for grønlandsk kultur og kunst er hastigt voksende. Grønlandsk musik og kunst samt andre kulturelle udtryksformer indgår nu som en vigtig del af vores erhvervsfremstød rundt omkring i verden. Beskæftigelsesindsats For nyligt blev det klart, at ledighedskurven nu er knækket og endelig er på vej ned. Det er en meget glædelig nyhed, for vi ved at en nedgang i ledigheden også er et udtryk for en begyndende fremgang i økonomien. Men det er ikke nok. Vi mangler stadig nye arbejdspladser og vi skal derfor også fortsætte og intensivere den beskæftigelsesplan vi har søsat, også i 2013 og aktivere den allerede etablerede Beskæftigelsesråd. Men vi skal også være opmærksomme på at den globale økonomiske krise endnu ikke er overstået og at den økonomiske stagnation fortsat vil have indflydelse på vores situation. Derfor skal vi: - Intensivere arbejdet med at nedbringe ledigheden. I dette arbejde deltager kommunerne og arbejdsmarkedets parter og vi har store forhåbninger til vores beskæftigelsesplan som foreløbig kører til

9 - Sprede bygge- og anlægsaktiviteten ud til resten af kysten sammen med kommunerne. Som bekendt er boligmangelen en stor plage overalt, særligt i Nuuk. Der er derfor heller ingen tvivl om at der på dette område også vil være stor aktivitet, også i Vi håber og regner med at konkrete mineaktiviteter starter op ved Qeqertarsuatsiaat og ved Killavaat Alannguat (Kringlerne). Landet er rigt på mineralske ressourcer, men vi skal også huske på at de først begynder at give et økonomisk afkast til samfundet når først brydningen og udnyttelsen går i gang. - Vi er nu også godt i gang med at færdiggøre beslutningsgrundlaget for anlæggelse af lufthavne og havneanlæg. Der bliver tale om svære beslutninger og derfor skal der også være et meget tæt samarbejde med det relevante Inatsisartutudvalg herom. - Hvad angår de mest fremskredne planer på gods- og trafikområdet er havneudvidelsen i Nuuk og en evt. anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq længst fremme. Fiskeriet, landbruget og fødevareforsyningen Én af de områder, hvor der er sket markant politisk bevægelse er revisionen af fiskeriloven et arbejde som er ved at blive færdiggjort. Som bekendt har der igennem mange år været politiske drøftelser om, at fiskeriloven skal ændres og moderniseres. I 2009 handlede de første revisioner af fiskeriloven om ændringer i vore målsætninger på fiskeriområdet herunder om styring og administration af fiskeriet, dataindsamling samt indberetningspligt i forbindelse med fiskerikontrol, bestemmelser om undersøgelser af fiskebestande samt indførelse af brugerbetaling. I 2011 var der revision af bestemmelserne om ejerforhold og indførelse af et nyt kvotesystem mens der i 2012 blev ikraftsat bestemmelser om de øvre grænser for tildeling af kvoter for det indenskærs hellefisk fiskeri, som nu er ved at blive realiseret. De sidste ændringer i fiskeriloven er ved at blive udarbejdet i tæt samarbejde med alle fiskeriets interessenter og de sidste stridspunkter søges løst gennem tæt dialog med organisationerne. Det påregnes, at de sidste ændringsforslag vil blive fremlagt i efteråret De gode priser på fisk og skaldyr i de internationale fiskemarkeder er heldigvis fortsat gunstige, der er blevet skabt mulighed for etablering af nye fiskefabrikker på kysten og fiskernes indtægter har generelt været stigende gennem de sidste 4-5 år. Jeg vil benytte denne lejlighed til at rette en særlig tak til fiskerierhvervet og fiskeindustriarbejderne på kysten for deres store indsats for den grønlandske økonomi og opretholdelsen af landets vigtigste erhvervsgren. Landbrugskommissionen Landbrugserhvervet har store udfordringer i de kommende år bl.a. på grund af forældede bygninger. Naalakkersuisut ønsker at udvikle landbruget, hvorfor der i begyndelsen af januar måned er blevet nedsat en Landbrugskommission, der skal komme med anbefalinger til gemmen tænkte reformer på området. Målsætningerne for kommissionens arbejde er bl.a følgende: Et moderne og mere rentabel landbrug. Landbruget skal udvikles til støtte for vores selvforsyning - ikke kun gennem kødproduktion men også gennem øget produktion af vore egne grønsager. Kommissionen skal bane vejen for hvorledes vi mest hensigtsmæssigt kan nå vore målsætninger. 9

10 Sundhed og behandling Naalakkersuisoq for sundhed har rejst rundt i hele landet og fremlagt og debatteret Naalakkersuisuts arbejde ved borgermøder og for unge under ungdomsuddannelserne. Borgerne har efter sigende været meget taknemlige for besøg af et medlem af Naalakkersuisut. Sundhedsreformen forløber efter planerne. Reformarbejdet er meget omfattende men nødvendig. Vi skal væk fra en ordning, som stammer helt tilbage fra Vi står nemlig med helt nye og vanskellige udfordringer i dag. Sundhed er det område, der har den højeste bevilling fra Inatsisartut. Det er helt tydeligt i dag, at de største problemer i Grønland handler om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Skadevirkningerne er enorme for befolkningen. Efter at man har indgået samarbejde med et nyt behandlingsinstitution kan man få behandling uden at forlade sit bosted. Behandling af børn og unge er også blevet en mulighed. - Særlige tiltag til bekæmpelse af alkohol og euforiserende stoffer. - Tiltag for motion og sund kost. - Tiltag til bekæmpelse af tobaksrygning. - Tidlig indsats som starter fra fosterstadiet - Departementet for sundhed afholder konference om bekæmpelse af misbrug af og euforiserende i februar. - Der er indgået en bindende samarbejdsaftale med borgmestrene om sundhedsfremme, som til stadighed skal udvikles. - Ligeledes er der underskrevet en aftale med Grønlands idrætsforbund. - 2 nye patienthjem er taget i brug. Det ene i Danmark til stor glæde og gavn for patienter fra Grønland. Det andet i Nuuk i tilknytning til Dronnings Ingrids landshospital og dermed er der nu skabt gode fysiske og trygge rammer for patienterne. - Et nyt og topmoderne operationsafsnit er blevet bygget, takket være et dygtigt forarbejde for at skaffe fremmedfinansiering - Og der er anskaffet MR-scanner således at vi ikke længere behøver at nedsende patienter til undersøgelse i Danmark. - I de kommende år er der ligeledes planer om at lave udbygning og andet anlægsbyggeri på kystens sygehuse. Grundlaget for vores udvikling For at give førskolebørnene en så god start som muligt, vil alle 3-årige blive undersøgt af en pædagog og en sundhedsplejerske og alle 5-åriges skoleparathed vil blive testet. Folkekolen skal og bør være meget bedre. Vi skal være bedre til at gennemføre de allerede igangværende tiltag, og vi skal blive bedre til at vejlede. Vi skal jo huske på at rigtig vejledning og opbakning på rette tidspunkt, kan få uvurderlig betydning 10

11 især for vores børn og unge. Jeg vil benytte lejligheden til at rose NAKUUSA Youth forum. Vi vil bl.a. huske året 2012 for sloganet suli anaanamik, suli ataatamik (mere mor, mere far). I kom som en frisk brise. I åbnede vore øjne og jeg er ikke i tvivl om at jeres opråb vil gjalde mellem fjeldende lang tid fremover. Det er vores inderlige håb, at mange flere af Jer vil tage en uddannelse end generationen før Jer, når I når den alder. For at nå det mål, er vi i fuld gang med at opføre flere kollegiepladser, samtidig med at flere uddannelsesinstitutioner bliver udvidet. Tiden kræver at vi lærer andre sprog og lærer andre kulturer at kende og derfor vil vi gøre det nemmere at tage på sprogrejser og komme på efterskoleophold. Vi håber at mange vil benytte sig af mulighederne. Afslutning I forlængelse af hovedbestyrelsens beretning vil jeg til slut vende tilbage til et tema jeg har berørt tidligere. Det grønlandske folks identitet og ånd. Hvilken identitet søger vi? Hvad er vores værdier? Vi plejer at ville fremhæve, at vi er et arktisk folk, at vi laver af naturen og navnlig de levende resurser, vores gastronomi, vort sprog og vores væremåde. Vi vil kendes ved at vi værner om miljøet. Vi vil kendes ved vores imødekommenhed. Vi vil leve livet. Og vi vil kendes som det grønlandske folk, som er vedholdende, som ikke giver op og som altid søger det gode. Men ovenover alt det er det vores sjæl, og vores livsopfattelse og vores værdier som mennesker, som i sidste ende definerer os. Sjælen som ikke kender til hudfarve, race, køn eller religion sjælen som kendetegner hvilket som helst menneske. Men vi har også svagheder. Vi har kendetegn som nærmest kan være tabubelagte, men som er virkelighed en skræmmende virkelighed, hvor volden, misbruget, mordene og selvmordene florerer i uhyggelig grad. Jeg skal i samme åndedrag sige, at disse uhyggelige kendetegn heldigvis ar aftagende om end meget langsomt. Den store udflytning fra landet er en anden sørgelig realitet. Det skal give anledning til alvorlige overvejelser om, hvordan vi opnår at vores samfund er tillokkende at bo i for alle. Hvorfor er vi politikere? Hvorfor Inuit Ataqatigiit? Ind imellem spørger vi sikkert alle os selv om hvorfor vi beskæftiger os med politik hvorfor er det at dette arbejde optager os så meget? På gode dage er svarene simple. På mindre gode og trælsomme dage er det et meget svært spørgsmål, og 11

12 det eneste svar jeg kan give er; fordi vi vil være til nytte, fordi vi vil tjene vore medmennesker, fordi vi vil have indflydelse på vort lands fremtid og det er vigtigere end min egen behagelighed. Det næste spørgsmål som så melder sig er; hvorfor Inuit Ataqatigiit? For mange år siden, for 30 år siden ville meget få mennesker svare; selvfølgelig (hvad ellers?). Men med årene er der flere og flere der svarer; selvfølgelig Inuit Ataqatigiit, fordi det er det bedste parti. Jeg har tidligere sagt, at det aldrig kan være et mål i sig selv at blive det største parti, men målet må være at blive det bedste parti. En sideeffekt af det, ved vi i dag, er så blevet at vi er blevet det største parti, uden at det har været formålet. Valgperioden er ved at udløbe. Vi er på mange måder ved en helt afgørende skillevej. Hvis vi skal handle ansvarligt, må vi stræbe efter at skabe en mere forsvarlig fælles fremtid. Vi skal af med gammel vanetænkning, vi skal væk fra fantasifostrene og vi skal overvinde tabuer som ikke er gavnlige for vores efterkommeres fremtid. Vores landsmøde vil have stor indflydelse på vort samfunds politiske fremtid, det er uomtvisteligt. Det vigtigste i alt politisk arbejde er at skabe fællesskab og give håb om en lys fremtid. Håb giver energi. Håb giver positive tanker. Håb er det der giver lys i en mørk tid. Håb er det der giver viljen til livet. Med det ønsker jeg Jer et frugtbart og godt Landsmøde! Sisimiut, 25. januar 2013 Kuupik V. Kleist Formand for Inuit Ataqatigiit 12

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Der skal lyde en tak til alle for året der gik, for både de positive og de til tider mindre behagelige oplevelser.

Der skal lyde en tak til alle for året der gik, for både de positive og de til tider mindre behagelige oplevelser. Nytårstale 2012 Formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist Kære alle medborgere Året 2011 er forbi og vi har taget hul på det nye år 2012. Jeg ønsker alle et rigtigt godt nytår. Jeg håber, at alle har

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse.

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2015 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag tirsdag den 10. november 2009 kl. 13.00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 Punkt 65 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at etablere en misbrugsbehandleruddannelse i Grønland. (Atassut s medlemmer af Inatsisartut:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 Punkt 42 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fastsætte en dato på en national ligestillingsdag i Grønland. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag:

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag: BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende følgende 2 beslutningsforslag: EM2013/S7 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en målrettet indsatsplan,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Principprogram

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Principprogram Vedtaget på HB-mødet d. 18. juni 2014 Inuit Ataqatigiit Kattuffiat Principprogram Inuit Ataqatigiit arbejder for et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, der ledes ud fra principperne om bæredygtighed.

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

NYHEDSBREV. Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen

NYHEDSBREV. Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen NYHEDSBREV Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen 2. halvår 2014 Reception i anledning af Folketingets årlige orienteringsrejse til Grønland Formanden for Inatsisartut samt formanden for Naalakkersuisut

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab VEDTÆGTER MAJ 2011 1. Platform IOGT Danmark er en frivillig, misbrugsbekæmpende organisation, der optager medlemmer uanset race, nationalitet, religion, social stilling eller politisk overbevisning. Målet

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere