Transkriberet interview med Martin Romby, BIM-koordinator hos Aarhus Arkitekterne.

Transkript

1 Bilag 1 Transkriberet interview med Martin Romby, BIM-koordinator hos Aarhus Arkitekterne. Fredag 28. februar 2014 hos Aarhus Arkitekterne i Århus I1: Sigmundur F. Hyllestad I2: Thomas Nielsen S: Martin Romby I1: Hvordan gør i på tegnestuen mht. til klassifikation, hvordan i strukturerer jeres bygningsdels og hvordan i sikrer at de egenskaber i ligger i bygningsdelen kan bruges af bygherre bagefter S : de projekter vi har lige i øjeblikket som er underlagt de statslige bygherre krav, er vi lige i et vade sted da der ikke i de bekendtgørelser der er ude nu sat krav om et bestemt system, men bare et system, i og med at dbk klassifikationen ikke rigtigt blev fuldt til ende og færdiggjort og der ikke er kommet en afløser i nu, har vi opvejet for og imod, og i de projekter jeg er på bruger vi DBK, selvom vi godt ved der er nogle døde områder i dbk, som f.eks rum og sådan, men vores bygningsdele bliver klassificeret efter dbk. Så det er den struktur vi køre i de projekter jeg er på, min kollega Troels, sidder med klassificering af bygningsdele på de projekter han er på, så vi prøver at finde en midlertidig løsning. Jeg har selvfølgelig set de høringsforslag derude, men indtil vi får noget helt håndgribeligt, vi bliver nødt til at bruge et eller andet da der stilles krav, men vi bruger dbk og prøver selv at finde på noget. I1 : Hvad gør i så med rum? S : På rigshospitalet som jeg er på, der har vi noget som hedder drofus, som er en rumdatabase og der er en rum funktionsstruktur, så de bliver struktureret efter funktioner, som f.eks kontorer, og derefter har man så kontorafsnittene som er det næste nummer i koden og det samme med senge stue osv, så der har vi nogle klassifikationskoder til det, så der har vi været heldige, men der er som sådan ikke nogle sammelignings grundlag mellem det og dbk, så det er et helt selvstændigt system. I1 : Det må da give lidt udfordringer? At få to systemer til at fungere? S : Jeg kan ikke åbenlyst se hvad vi ellers skulle gøre, rummet bliver selvfølgelig omgivet af nogle bygningsdele, der har en anden klassifkationskode, det ville være værre hvis det var døre der havde en klassifikationskode i forhold til væggene, så der er mere den indirekte kombinering. I1 : Så det er faktisk to forskellige type objekter, så det ville man faktisk godt kunne have forskellige systemer til? CCS ligger jo lidt op til at man skal have alle typer i det samme. S : Det gjorde DBK os kan man jo sige, det man bare kunne se, var at dbk ikke var udviklet nok, til at det kan bruges til rum, da det slet ikke er udviddet nok. I1 : Får i noget ud af de IKT-krav som bygherre stiller? På tegnestuen, nemmere proces eller? Mht. Til klassifikationen, får i så noget ud af det, eller er det kun bygherrre der får noget ud af det?

2 S : Vi får også nogle ting ud af det, f.eks kan vi sætte nogle processor op, lad os sige vi skal kontrollere rum, som er et godt eksempel, så kan vi sige når vi har en klassifikation på de første 2 cifrer i klassifikationsnummeret, så kan vi gå ned og lave summationer og gå ned og kontrollere, ned på de klassifikationer som vi ved er der, vi kan f.eks sætte en solibri regelsæt op og vi kan sætte nogle processor op, altså når vi ved sådan nogle ting er konstante hele vejen igennem processen gør det, det nemmer, da det ikke er en ny ting hver gang du får et nyt udtræk ud af modellen, så det hjælper os selvfølgelig, det gør alt strukturering. I : Nu står der i 4 at byggeobjekter skal forsynes med informationer og egenskaber der er relavante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold, det er vel noget der bliver aftalte i ikt-specifikationerne, mellem rådgiveren og bygherren, hvad det er? S : Altså der har vi en møderække med bygherre og hans rådgivere omkring hvad det er han skal modtage af information fra os for at dit driftsområde kan fungerer og modtage det her, det er sådan en On Going proces, med at finde ud af, at arealerne skal være struktureret på den her måde. Så det er sådan en proces, jeg vil så sige, vores oplevelse mange gange er at bygherrer ikke er klar over hvad man kan stille krav til i udbuddet, men også at deres driftsafdeling ikke er Gearet til at modtage sådan nogle ting, hvilket måske er et endnu større problem, end at finde ud af hvilken form han skal have det leveret i. I : Så man kan sige at de her bekendtgørelse er kommet ud inden branchen er klar til dem? S : hvis vi siger der er mange rådgivere, der er kommet bag på at skulle være med på sådan nogle projekter her, hvor der bliver stillet krav til det her, ser det helt anderledes ud for entreprenører og bygherrer, for de er ikke lige så meget med som rådgiverne. I : Jeg har hørt om at entreprenører, de får endnu mere ud af det, for de omkostninger der er i byggeriet de ligesom bliver større, rådgiver omkostninger er 2%, entreprenører er 10% og drift og vedligehold er resten, så kan man vel sige at hvis de nu tog fat i det, ville de får meget mere ud af det, sådan i kr/øre? S : Ja, det gør man, det er en forsvindende lille del vi bruger på projekteringen, såååååååe ja. Det er driften der tæller, det er jo 30/50 år det skal driftes. I : Hvordan sikrer man, at bygherrens krav til IKT- bliver overholdt og hvad giver det af udfordringer? S : Helt grundlæggende så har man den her ikt- ydelsesspecifikation, som bliver sendt med projektet ud og er en del af tilbuddet, og er en del af de kontraktlige forhold, så hvis du skriver under på du kan udfører det her til aftalte tid og pris, bliver du bundet op på det. Dertil kommer så nogle yderligere defineringer af de krav, da der godt kan stå: Ja vi vil have digital aflevering hvor den digitale aflevering specificeres i en digitalt afleverings specifikation som går ind og definerer hvad det betyder og på hvilke parametre skal vi være på det her niveau og på det her niveau. Så ja det er nogle kontrakter og de her specifikationer. Vores erfaringer for de projekter vi har været med til, det er at man sætter sig ned sammen med bygherre og prøver at definere dem sammen, så man ligesom får fundet et sted hvor niveauet er og hvor det skal ligge. Så får det første at vi ikke skyder over mål med vores information i vores modeller, men heller ikke sådan bygherren ikke får det han vil have, så det er en opvejning af begge sider I : Men er det ikke også en større proces at få alle med ind over det, da der er meget man kan forlange?

3 S : Det første step er at bygherre sætter sig ned i hans organisation og finder ud af hvem der skal med til de her møder, for først og fremmest, når vi kommer til det første møde, så er det måske chefen for driftsafdelingen og når det komme til stykket ved han ikke noget som helst om det her, da det ikke er ham der sidder med det til hverdag, og skal have de her data ind og hvad der er nødvendigt for dem, han er mere overordnet økonomi og styring. Så det første skridt er at få de rette folk til bordet og der kan godt gå flere måneder og halve og hele år, før man finder frem til den kerne af brugere der egentligt burde sidde der fra dag 1. Så derfor på Rigshospitalet, startede vi allerede i dispositionsforslaget med at gå til bygherre møder omkring drift og vedligehold, hvor mange nok tænker at det er vanvittigt at gøre allerede nu, men vi kan bare se ud fra vores erfaringer, at det er nødvendigt at starte det meget tidligt, for det tager usandsynligt langt tid at få alle til at nikke omkring bordet, for det første man sætter sig ind og snakker omkring er det egentligt ikke rigtig nogen der forstår noget af. Så der er mange der skal være enige og forstå hvad de siger JA til. Ja vi vil gerne have en IFC-model med de her parameter defineret i, ja vi vil gerne have en revit-model med de her, I1 : Så der tænker vi også at bygherre mange gange kommer til at forlange for meget i forhold til hvad han i realiteten har brug for? S : Ja det er måske os mere en, forventningsafstemning mellem ham og hans bagland, for bygherren sidder og skal sige hvad han vil have ned i en kontrakt, men hvis han ikke har clearet det af med hans driftsafdeling, så får vi bare arbejdet for noget der egentligt ikke er brug for. I1 : Imellem de forskellige fag, arkitekter, ingeniører, er der vel os noget med at koordinere bygningsdelen og alt sådan noget, der kan man f.eks bruge IFC, men vi har os hørt lidt om at det måske ikke altid fungere optimalt? S : Nu har jeg været heldig ikke at være på nogle projekter hvor der skal bruges IFC, hvis man kan sige det. Men som udgangspunkt, tror jeg man skal starte med at begrave den myte om at IFC ikke kan bruges til noget, jeg tror det er et spørgsmål om at, man skal sætte sig ind i tingene, og bruger noget tid på det at finde ud af hvordan sin Export tabeller, sin navi tabeller og sin export modul, og være lidt mere åben overfor det, i stedet for bare at læne sig tilbage og sige det her virker ikke. Vores erfaringer, er jo mere vi kommer til at kende IFC og hvordan koblingen mellem IFC og revit er, så kan vi også meget bedre være på forkant med de udfordringer der er. Noget andet er så hvis man får en IFC model og skal bruge den aktivt i en revit, skal man have styr på hele sin import ting, jeg har ikke været på et projekt endnu, hvor det har været et slags bindeled mellem rådgiverne, men ved alle vores projekter aflevere vi IFC-modeller, så der har vi lært en hel masse omkring eksport, hvordan får vi interne revit parametrer ud i IFC-modellen, hvordan strukturer vi dem, og når jeg skriver det her i revit modellen, i projekt information hvor kommer det så hen og informationer på levels og sådan nogle ting, hvor placere de sig henne i IFC-modellen, og hvordan ser de ud når de kommer i solibri, I1 : Så man skal faktisk have lidt indsigt i mange forskellige programmer? S : Du er hvert fald nødt til at sætte dig ind i det i første omgang, før du kan sige om det virker eller ej, I2 : Der er jo krav om du skal aflevere en digital model i IFC, hvor der så er en der står for at sætte alle fagmodellerne sammen, det fungere vel ikke så nemt som det ser ud?

4 S : Jo altså nogenlunde, det kan også godt være fordi jeg ikke har været på projekter hvor det har været forskellige program varer, eller producenter der har arbejdet sammen. Men vi har ikke nogen problemer med de ikke passer sammen, det eneste vi lige har problemer med at at finde ud af om vi skal eksportere ud i det sande 0-punkt, altså f.eks 8 meter over havets overflade eller i et 0-punkt som kan være overkant gulv i stueetage, det er sådan en instilling man lige skal have aftalt internt i projekt gruppen. I: Så det er rimelig lavpraktisk. S: Ja, det er meget lavpraktisk. Det er vi nødt til at kommunikere mellem rådgiverne. I: Hvordan sikrer i så at når ingeniøren for eksempel, øøh eller hvis arkitekten flytter en væg at ingeniøren så ligesom er med på at den væg bliver flyttet så han kan ændre i sin model? S: Det gør vi i flere steps, for det første så har vi stadig projekteringsmøder, gammeldags projekteringsmøder hvor vi sidder og snakker tingene igennem. Øøøh, derudover så har vi også hver eneste fredag når vi uploader modellen, så uploader vi et sæt DWF er, øøøh som bliver printet inde fra modellen af hvor vi har sat, øøøh, generic families i planen som så har en udstrækning vi kan trække i, så angiver det et område, øøøh, hvor man så kan skrive nogle informationer og initialer og dato osv. Og så ryger det ud på forsiden på vores modelskilt og så eksporterer vi det ud som forside til vores pd.. eller vores DWX-planer og så får vi det som advisering. Så alle dem projektledere der alligevel ikke sidder inde i Revit osv. Kan så holde styr på hvis vi har flyttet en dør. I de tidligere faser, de tidlige, helt tidlige, dispositionsforslag og projektforslag der sidder vi jo ikke og markerer, okay jeg har flyttet den her dør her 20 mm. Øøøh, for der kan vi godt tage at sige, Okay ny rydder vi hele den etage her så modellerer vi den om fordi at der er kommet en eller anden ændring som ikke kunne lade sige gøre, så på det niveau der er det bare hele etagen der bliver lavet om, men når vi kommer i hovedprojekt når at konstruktionsingeniøren han begynder med at sidde og lave udsparinger i hans betondæk og betonvægge. Så er vi nødt til at sige til ham, nu har jeg altså flyttet den her helt specifikke dør, den har jeg flyttet 20mm til højre. Og så er vi nødt til at cirkle den ind og så advisere ham på den måde. Så vi har egentlig en slags digital øøøh advisering. Det er vi simpelthen nødt til, fordi ellers så kan vi sidde og kigge den model igennem for bittesmå ændringer. I: Ja, så med et hospital på m² så tager det lang tid. Så det er både en kombination af gammeldags S: Ja, gammeldags, hvor vi holder møderne, hvor man sidder og siger jeg flytter en mur, så kan du godt regne med at den er flyttet. Og den her digitale hvor vi I: Men det er vel så også en proces der bliver fremskyndet nu her med de nye krav. Altså sådan med beslutninger og hvornår de skal tages. Det har jeg i hvert fald læst en del om, at de store beslutninger de bliver fastlagt noget før ift hvad de gjorde førhen hvor man ikke projekterede direkte i 3D. S: Jo, det vil man helst, men altså, var jeg lige ved at sige. Rigshospitalet jeg har været på, der har været store beslutninger der har været taget ret sent. Det kan være udefrakommende ting som du får først i forprojektet. Hvor vi pga økonomi har været nødt til at gå ned og gøre et eller andet helt drastisk. Sååe.. I: Sparinger og S: Vi er alle sammen enige om at vi gerne vil lave det så tidligt som overhovedet muligt, med at få det fastlagt og så videre, men altså nogle gange så er det..

5 I: Men det giver vel også en del koordinering, som du selv siger med alle, altså med hensyn til.. Især hvis du skal have lavet sådan en samlet fællesmodel hvor du skal køre kollisionskontrol og alt det der på. S: På sådan nogle store projekter tror jeg det er nødvendigt at man sidder på et projektkontor hvor at man ikke skal skrive mails eller køre 20 km for at holde et møde. Så er det nemmere hvis man sidder lige ved siden af hinanden og man kan sige, prøv lige og hør, det er sådan her vi gør. I1: Ja, det letter lidt kommunikationen at man sidder sammen. S: Ja, det gør det. I1: Ja, nu lige for at vende lidt tilbage til jeres byggeobjekter, øøh udover at de skal klassificeres, skal de vel også ind i, øh ja eller håndteres på en eller anden måde. Øøh så for at være sikker på at den bygningsdel ligesom er ens i de forskellige systemer. Hvordan holder i styr på det? Har i en database hvor i S: Ja, altså det har vi. Vi har information.. Altså en informationsdatabase for hver eneste projekt. Det kan godt variere fra projekt til projekt hvad for en løsning man kører med. Men altså på de projekter jeg har været på der har vi brugt Sigma som værende det produkt vi har brugt. I1: Altså simpelthen bare linket det sammen med.. S: Ja, altså så står alle informationerne i Sigma og så linker du det over og så snart du har sat linket på et unikt ID, så har du frie hænder til at linke frem og tilbage med informationer. Så det tror jeg er en nødvendighed for at skabe konsensus om hvad skal der stå. Det er det samme med rumdatabasen, så snart vi har skabt en unikt link-nummer, så kan du også føre information frem og tilbage. Dermed ikke sagt at alle informationer, måske skal leve begge steder, fordi sååe vil du bare ende op med at have en tro kopi af modellen i din database. Man skal ligesom være selektiv om hvilke informationer der har værdi hvilke steder. I1: Altså det vigtigste er vel at man har alle informationerne i databasen og så linke det over.. S: Altså du skal helst ikke have for mange divergerende retninger, øøh med informationer. Den seneste nye information den findes kun ét sted. I1: Jamen, øøh har du mere at spørge om? I2: Nej, ikke sådan lige. I1: Deeet, ja, så tror jeg vi har fået svaret på det vi var ude efter. S: Har i haft møder med andre? I1: Øøøh det her er faktisk det første interview vi har været ude at lave. Jeg har snakket lidt med nogle andre også. Også, øøh nogle der kigger lidt kritisk på CCS, som måske ikke er så begejstret for det. Det kunne være spændende at høre hvad de ligesom også har at sige til det. Så det ikke bliver rosenrødt det hele. S: Altså vores holdning er også at vi ikke er så begejstrede.

6 I1: Ja, jeg tænker også, nu hvor DBK er kikset. At man kunne godt frygte lidt at CCS lider lidt samme skæbne. Hvis det ikke bliver fulgt op. S: Troels min kollega der, han øøhm, han sidder i et Århus-udvalg, hvor de sidder og kigger på de her ting her. Øøhm simpelthen fordi at jeg tror ikke de er enige om omkring hvordan det her klassifikation der kommet ud, hvordan det.. [Skal se ud]. Men som jeg startede med at sige, vi er i et vadested hvor der ikke er noget gældende klassifikation. Øøh der er ligesom ikke nogen branchestandard, så hver eneste nye projekt vi går ind i her i Danmark, der er vi nødt til at sætte os ned med samarbejdspartnere og bygherrer og sige okay, vi har en udfordring her, hvad gør vi? Det betyder bare at vi kan ende op med at have klassifikationer for hver eneste nye projekt vi har, nye konstellationer. Jamen, på det her projekt bliver det sådan fordi den part havde sådan og sådan og bygherren var sådan og sådan. Og det giver bare ikke nogen kontinuitet i den måde at drive et projekt på. I2: Det er lidt spild af ressourcer også kan man sige. S: Jamen, fordi du kan have, bare for at tage sådan et eksempel som Solibri, altså så skal du side og opbygge et helt nyt regelsæt og så videre.. [---] I1: Det strider vel også lidt imod BIM-konceptet med at man laver tingene én gang og så genbruger. S: Sååe I1: Men ved du hvad forskellen er på DBK og så CCS, sådan det grundlæggende? Altså, det der gør at man bliver nødt til at udvikle og opgradere, eller hvad skal man sige.. S: Det smarte ved CCS, det er at den har en grundstruktur der ikke ændrer sig gennem hele projektet. Det vil sige at den væg der [peger på en væg] starter ud med at have en klassifikation. Den klassifikation bliver opgraderet, altså den holder den samme stamme igennem hele projektet. Og det gør, øøh, at den er meget mere stabil den klassifikation. Hvorimod DBK, den kan godt ændre sig alt efter hvilke informationer. Det vil sige at en øøh en betonvæg, lad os sige det er en betonvæg. Den kan både være in-situ støbt og være element. Så ville DBK-strukturen ændre sig hvis det var det ene og det andet. I1: Ja okay, så den får et andet tal hvis den.. S: Præcis, præcis. Den er stabil den struktur i CCS.. I1: Og så bygger man på [---] S: Jeg ved ikke om i har set de der grafer, men den har ligesom nogle forskellige niveauer, og så de nederste tre-fire eller sådan noget, de er stabile hele vejen igennem og så bliver der bare bygget nogle klodser på op. Så det skulle være det smarte. I1: Ja, det lyder lidt mere logisk eller ligefrem eller hvad man skal sige. S: Men der også andre ting som ikke er så smarte. For eksempel når man bruger forskellige tegn, fx de her nummertegn, og ja, det har i selv set. Det skal man helst ikke gøre. I1: Ja, en væg kan hedder B205 eller..

7 S: Jamen det er jo DBK-kode, men fx i CCS der har man brugt nogle forskellige tegn, som ikke er så gode i klassifikation. I1: Nåårh, de der præfikser der. S: Ja. I1: Ja okay. Hvad gør det, eller hvad giver det af.. S: Jamen det kan give nogle udfordringer ift. forskellige databasesystemer og tekstsystemer. I1: Ja, okay. Den måde de læser på det bliver noget mærkeligt noget. I1: Jamen det bliver jo spændende at se [hvad det ender med]. S: Ja, det bliver lidt spændende om det bliver en ommer eller hvad. I1: Ja, deet. S: Men jeg tror nu Cuneco de prøver at presse så meget på som overhovedet muligt. Og en af de gode ting som de har gjort denne her gang, det er at få softwareproducenterne med fra starten af, og det gjorde man ikke med DBK. Den eneste jeg har set nogen form for softwareløsning, det var, det er Rambøll der har lavet den der lookup-tabel på deres hjemmeside der. I2: Ja, det vel den der vi har fået er det ikke det. I1: Jo, det er den vi har brugt.. S: Det er sådan en hjemmeside [---]. Det er det eneste der har været til det. Øøh CCS der har de jo været hos Betech-Data som er importør af Autodesk produkter her i Danmark, og de har været ved Archicad osv. Osv. For at få lavet nogle plugins der rent faktisk kan kigge ned i de samme tabeller, simpelthen for at få noget struktur på det. Det har været en god ting. I1: Okay. Ja, jeg læste nemlig med DBK at, jeg tror det var med Codegroup, dem der laver Sigma, at de havde forsøgt at lave et plugin der kunne bruge DBK, men fordi at koden ændrer sig, sådan som bygningsdelen ændrer sig så. Så gjorde det det, øøh vanskeligere [---] I1: Yes. I2: Sådan lige, nu skriver jeg meget sådan, sådan overordnet om IKT-bekendtgørelsen. Med hensyn til BIM og hvad de har sat sammen. Hvad er så din holdning, har de skudt lidt over mål eller sat kravene for store eller. Det er jo det der med at [nogen?] ikke rigtig er klar til det. S: Jeg tror også der er nogle områder der er blevet slækket på. Øøhm, altså vores konkurrenceafdeling de skal jo til at aflevere i IFC-modeller. Altså på sin hvis så er jeg jo lidt fortaler for det, for det giver en større gennemsigtighed i projekterne ift. arealer osv. Ikke. I2: Det er jo rigtig smart hvis det virker. Men hvis, som du siger, at entreprenøren ikke rigtig er klar til det, så går hele idéen vel af det.

8 S: Altså jeg vil jo så sige at de store entreprenører de er sgu med det er de. Men det er så nok også det. De 5-6 største i landet de er med, men derefter så er det så som så. I1: Ja, det kræver mange ressourcer at opgradere, hvad enten man er en tegnestue eller en entreprenør. S: Sååe.. I2: Ja, der er vel en del kurser man lige skal på for sådan konstruktør eller arkitekt der har siddet og tegnet AutoCAD. S: Men man kan sige, at jo længere hen i kommer med at i kommer ud fra skolen af og har de her kompetencer, der er jo også nogle af jeres klassekammerater der kommer ud og sidder hos entreprenører, hos byggevareproducenter, hos fabrikanter. Som har de her kvaliteter. Så der vil det med hele branchen, fordi man tager det fra bunden af med uddannelsesinstitutionerne så vil det få et løft. I2: Jamen, det er klart. S: Så det er meget godt set af konstruktørskolerne. At det er jo også en måde at få placeret konstruktøren i alle de her lidt specielle stillinger, det er med at være på forkant og se hvad der sker i branchen. Blandt andet med de her IKT-krav. I1: Ja, det kommer stille og roligt. I2: Men igen det er jo alligevel en del penge. S: Men altså hvad vil du helst, vil du smide kr. efter noget software og uddannelse. Eller vil du stå tilbage og ikke kunne byde på nogle projekter. I2: Ja, det er rigtigt. S: Altså, din virksomhed den dør jo, hvis du ikke. Altså lige nu er det på offentlige og på kommunale osv. Ikke. Men altså på tidspunkt så der er øøh, private bygherrer de ser også.. I2: Men det er vel også meningen, det skriver de også at det er for at få udbredt det, så de stille og roligt kan overtage det hele. I1: Ja, man har ikke rigtig noget valg, andet end at hoppe med på vognen hvis man skal blive ved. S: Nej. Så det er bare med at gøre det nu. I1: Yes. S: Jeps. I1: Det var rigtig godt. S: Håber i kan bruge det til noget i hvert fald. I1: Det tror jeg helt bestemt.