1. PRINCIPPER FOR FORBEDRING AF PRODUKTIVITET
|
|
- Kaj Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside Fotos Udgiver Download Henrik Davidsen, PKEConsult i samarbejde med Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet Værktøj 4 udarbejdet ved bidrag fra Udviklingsteam: Effektevaluering Olaf Brun Jørgensen, Esbensen (Tovholder), Rolf Kjær, Arkitema, Erik Alrø, Kuben Management, Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet og Andreas Kragh, MTHøjgaard A/S - Innovation PKEConsult og Niels Haldor Bertelsen PKEConsult PKEConsult AL2bolig, Langkærvej 2F, 8381 Tilst kan downloades fra eller 2
3 INDHOLD 1. PRINCIPPER FOR FORBEDRING AF PRODUKTIVITET VIRKEMIDDEL 1: PRÆFABRIKATION VIRKEMIDDEL 2: GENTAGELSER VIRKEMIDDEL 3: DIGITALISERING VIRKEMIDDEL 4: LEDELSESFORM VIRKEMIDDEL 5: BENCHMARKING VIRKEMIDDEL 6: BRUGERFOKUS VIRKEMIDDEL 7: RAMMEUDBUD VIRKEMIDLER TIL PRODUKTIVITETSUDVIKLING AF BYGNINGSDELE VIRKEMIDLER FÆLLESOMKOSTNINGER, RÅDGIVER- OG BYGHERREYDELSER Trin 1: Aktiviteter Trin 2: Leverancer Trin 3: Muligheder Trin 4: Forbedring Trin 5: Effektmåling BYGGELEDELSE OG DÆKNINGSBIDRAG FOR ENTREPRENØRER BYGGELEDELSENS PROFIL BYGGELEDELSENS BIDRAG TIL PRODUKTIVITETS-UDVIKLINGEN BYGGESJAKKENE, UDFØRELSE OG TIDSSTYRING PÅ PLADSEN BYGGESJAKKENDE OG DEN LÆRENDE BYGGEPLADS BYGGESJAKKENES PROFIL OG BIDRAG TIL PRODUKTIVITETS-UDVIKLINGEN BYGGEPLADSEN, SKURE, PLATFORME OG ANDET MATERIEL OMKOSTNINGER OG AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN BYGGEPLADSENS OMFANG OG MÅL FOR BYGGESJAKKENES PRODUKTIVITETSUDVIKLING BYGGEVAREINDKØB OG MATERIALELOGISTIK INDSATSOMRÅDETS ARBEJDSINDHOLD UDVIKLINGEN AF PRODUKTIVITET I 5 TRIN EKSEMPEL PÅ BESPARELSER PÅ DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSTYPER
4 1. PRINCIPPER FOR FORBEDRING AF PRODUKTIVITET 7 virkemidler Den i figur 1 viste model for forbedring af produktivitet har: Figur 1: Model for forbedring af produktivitet Fokus på plan- og byggeprocessen. Fokus på bygningsdele. Går direkte efter forbedringer i produktiviteten. Baseres på 7 primære virkemidler. I modellen lægges vægt på en direkte udvikling af produktiviteten på mikroniveauet i virksomheder og på byggesager i den almene sektor. Der lægges desuden vægt på, at anvende følgende 7 primære virkemidler som primære drivkræfter for produktivitetsudviklingen: 1. Præfabrikation. 2. Gentagelser. 3. Digital information. 4. Ledelsesformer. 5. Benchmarking. 6. Brugerfokus. 7. Rammeudbud. Anvendelsen af de 7 virkemidler Virkemidler kan iværksættes hver for sig, men de kan også anvendes i sammenhæng. Deres effekt på produktiviteten vil desuden være afhængig af, hvor og hvordan de anvendes i processen. I princippet for udvikling af produktiviteten lægges der derfor også vægt på at tilpasse virkemidler og udvikling til de forskellige anvendelser og parter i byggeriet. 5 indsatsområder Virkemidlerne kan, som vist i figur 1, relateres til følgende 5 indsatsområder i processen, idet der både ses på det konkrete indhold i og det indbyrdes samspil mellem indsatsområderne: 1. Fællesomkostninger, rådgiver- og bygherreydelser. 2. Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører. 3. Byggesjakkene, udførelse og tidsstyring på pladsen. 4. Byggepladsen, skure, platforme og andet materiel. 5. Byggevareindkøb og materialelogistik. Omkostninger knyttet til disse 5 indsatsområder udgør renoveringens samlede omkostninger. Fordeling af omkostninger på bygningsdele I tilknytning til den i figur 1 viste princip-model for anvendes et yderlige princip, der giver mulighed for at alle byggesagens omkostninger, herunder også bygherrens kan indgå i estimering og måling af produktivitetsudviklingen. Det gøres ved at relatere alle omkostninger til de enkelte bygningsdele, så deres enhedspris udtrykker en samlet virkelig omkostning. Dette princip bygger på nye økonomiske styringsteorier for virksomheder og som kaldes TDABC-metoden. Det står for Time-Driven Activity-Based Costning (på dansk: Time-Drevet Aktivitets-Baseret Omkostning) 1. 1 Kaplan, R. S. og Anderson, S. R. (2008). Time-driven activity-based costing. Børsens Forlag, København, ISBN
5 1.1 Virkemiddel 1: Præfabrikation Produktivitetsudvikling ved præfabrikation - 5 opmærksomhedspunkter Det er en udbredt antagelse, at stor grad af præfabrikation og levering af byggevare og -systemer med stort værdiindhold til byggepladsen vil forbedre sagens samlede produktivitet. Erfaringer fra bl.a. H 2 College i Herning 2 og Urbanplanen på Amager 3 viser, at man bl.a. skal være opmærksom på følgende i byggesager, hvor præfabrikere bygningsdele anvendes som virkemiddel: 1. At nogle leverandørers kvalitet og kompetence i praksis er for dårlig. 2. At antallet af kvalificerede udbydere på nogle områder er få. 3. At det kan kræve ændringer i planlægning og udførelse på pladsen. 4. At der kan være behov for ekstra og løbende kontrol på fabrikken. 5. At man ikke kan undlade at dokumentere besparelsen. 1.2 Virkemiddel 2: Gentagelser Urbanplanen på Amager og renoveringen af Egedalsvænge i Kokkedal - 6 opmærksomhedspunkter Ved renovering af almene boliger ligger der store muligheder i seriefremstilling på byggepladsen med store gentagelsesgevinster som resultat. Opgaven for parterne er her, at finde disse gentagelser og tilrettelægge udførelsen som på et samlebånd, hvor de forskellige byggesjak med et fælles taktslag færdiggør hver lejlighed, opgang og blok i samme rækkefølge. Erfaringerne fra Urbanplanen på Amager og renoveringen af Egedalsvænge i Kokkedal 4, viser: 1. At det kræver en indlæring og træning af byggeledelsen og byggesjakkene, men lige så meget af rådgiverne og bygherren. 2. At det er et sejt og langstrakt arbejde at nå frem til de store gevinster. 3. At de enkelte facadeudsnit pr. opgang er en god enhed at arbejde med i det fælles taktslag, når det drejer sig om facade- og vinduesrenovering. 4. At aflevering og regnskab med fordel kan gennemføres for hver opgang. 5. At en mock-up eller produktionsprøver på den første blok, opgang og/eller lejlighed med indbygget proceseffektivisering er en god investering ved selv mindre opgaver. 6. At gentagelses- og læringseffekten er mærkbar efter kun få gentagelser. 2 Bertelsen, N. H. (2010). H2College som præfabrikerede passivhuse. Evaluering af projekteringen af nybygning af 66 kollegieboliger i Herning med fokus på procesoptimering energi og indeklima. AlmenNet, København, AlmenRapport , 3 Bertelsen, N. H. (2011). Produktoptimering af bygningsdele. Afprøvning på facaderenovering i fire almene bebyggelser i Urbanplanen på Amager. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (SBi/AAU), Hørsholm, SBi 2011:xx, 4 3B workshop (2011). Procesworkshop 8/3 2011med bygherre og rådgiverteam om renovering af Egedalsvænge i Kokkedal. 3B, København. 5
6 1.3 Virkemiddel 3: Digitalisering Indførelse af Det digitale byggeri - 6 opmærksomhedspunkter Der har gennem flere år været intensive aktiviteter i gang for at indføre det digitale byggeri. På det seneste er der i 2010 igangsat et stort udviklingsinitiativ af den daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen med cuneco (center for produktivitet i byggeriet) 5 6 som operatør. De nuværende erfaringer viser bl.a.: 1. At det har været svært, at få digitaliseringen bredt ud fra de store til de mindre virksomheder og ind på byggepladserne. 2. At mange initiativer endnu ikke er tilpasset de praktiske betingelser i de enkelte processer i byggeriets plan- og udførelsesfaser. 3. At en målretning af digitaliseringen mod de enkelte anvendelsesområder har bedst mulighed for succes frem for en topstyret implementering. 4. At den brede anvendelse af BIM skal forstås som en decentral informationsrelation mellem enkeltaktørers fagspecifikke værktøjer og metoder. En stor fælles og central digital motorvej har endnu lange udsigter. 5. At der ikke findes entydige dokumentationer af produktionsgevinsterne for de enkelte initiativer. 6. At der mangler en målrettet grund- og efteruddannelse indenfor mange faggrene. Forvaltnings Klassifikation Digitalisering understøttes af den nye Forvaltnings Klassifikation, der har hjemmel i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. (ændret ved bekendtgørelse nr. 506 af 10. maj 2010 og bekendtgørelse nr af 5. november 2010 med ændring udmeldt 16. januar 2012). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 2012 og har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. august 2012 eller senere. 7 IKT-bekendtgørelse for alment byggeri IKT-bekendtgørelse for alment byggeri, der forventes at træde i kraft i 2013 med virkning for de renoveringer, som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. 8 5 Se Cuneco Center for produktivitet i byggeriet. Bips, Ballerup, 6 Cuneco har i 2012 fremlagt et oplæg til en ny dansk klassifikation benævnt Cuneco Classification System (CCS) til høring, som skal afløse DBK- og SfB-systemet i Danmark. CCS indebærer mulighed for, at der fremover vil blive muligt at overføre bygningsdele til Forvaltnings Klassifikationen. 7 Læs mere om Forvaltnings Klassifikation i Værktøj 2: Klassifikation af bygningsdele. 8 Læs mere om IKT-bekendtgørelsen for alment byggeri i Værktøj 2: Klassifikation af bygningsdele. 6
7 1.4 Virkemiddel 4: Ledelsesform Erfaringer med Partnering - 5 opmærksomhedspunkter Byggeriet har haft meget fokus på Partnering som en ny samarbejdsform, der kunne øge byggeriets produktivitet. Der er skrevet flere Partnerings-vejledninger. F.eks. en fra byggeriets organisationer 9 og en fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 10. Hertil kommer, at der er gennemført mange udviklingsforsøg, som man kan lære af. Denne indsats har primært haft fokus på bygherren, rådgiverne og de store entreprenørvirksomheder, mens der kun er ret få eksempler på samarbejdet på byggepladsen baseret på inddragelse af alle håndværkere og byggesjak. 13 Der er ligeledes kun været få dokumenterede erfaringer med ledelsesformens indvirkning på produktiviteten, men en af de seneste om facaderenovering kan ses i Urbanplanen på Amager De forskellige erfaringer med ledelsesformens betydning for produktiviteten viser: 1. At en øget procesindustrialisering understøttet af digital kommunikation kræver en nytænkning af organisations- og samarbejdsformerne. 2. At der mangler ledelseskompetence i læring og innovation i virksomheder og på byggepladsen, og at innovation bør inkluderes i fasemodellen. 3. At nye såvel som gamle ledelses-, samarbejds- og udbudsformer også skal omfattes af en produktivitetsudvikling, som kan dokumenteres. 4. At ansvarsgrænserne mellem byggesjak og byggeledelse samt mellem entreprenører, rådgivere og bygherrer vil blive ændret kraftigt. 5. At valg af ledelsesform er afhængig af de andre indsatsområder og de ydre rammer for renovering af almene boliger. 9 Partneringvejledning (2005). Partnering i praksis. Vejledning i partnering. 2. udgave. Dansk Byggeri, Foreningen af rådgivende ingeniører, Danske arkitektvirksomheder og Tekniq, København, 10 EBST (2006). Vejledning i partnering - med særlig henblik på offentlige og offentligt støttede bygherrer. Erhvervs- og Byggestyrelsen, København, 11 Se: Afsluttende rapport om BygSoL-initiativet april 2007 redigeret af Steen Elsborg, Elsebet Frydendal Pedersen og Allan Dam. 12 Dansk Byggeri, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet samt Konstruktørforeningen gennemførte i perioden udviklingsprojektet BygSoL i samarbejde med Teknologisk Institut. Formålet med BygSoL var at skabe endnu bedre byggeprocesser på de danske byggepladser bl.a. ud fra den eksisterende viden om Lean Construction, Byg-Lok og partnering. Projektet omfattede 25 byggesager over hele landet - fra ombygning af et enkelt byhus til et stort boligbyggeri i København. Projektet involverede i alt ca. 650 byggefolk på alle niveauer fra bygherrer, projekterende, rådgivere, materialeleverandører til udførende i de byggevirksomheder. Der blev skabt et betydeligt erfaringsgrundlag, som efterfølgende er anvendt i flere udviklingsprojekter. Bl.a. de i note 14 og 15 omtalte udviklingsprojekter relateret til U2-byggesagen. 13 Se: Bertelsen, N. H. (2005). Den selvstyrende byggeplads. Visioner for mestres og bygningsarbejderes anvendelse og udvikling af tværfaglighed og selvstyring i dansk byggeri. Statens Byggeforksningsinstitut - SBi), Hørsholm, SBi 2005:11, 14 Se: U2 (Urbanplanen) - Demonstrationsprojekt for værdiskabelse og udvikling/afprøvning af evalueringsmetode for procesoptimering og produktevaluering på bygningsdelsniveau - Slutrapport maj PLUS-netværket og BoligfondenKuben/PKEConsult maj Se: Projekt Nytænkning af Kompetenceudvikling af medarbejdere - Byggesagen Urbanplanen som case - Slutrapport. Enemærke & Petersen a/s og Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond/PKEConsult januar
8 1.5 Virkemiddel 5: Benchmarking Benchmarking - 4 opmærksomhedspunkter Siden 2000 har man i byggeriet på flere fronter forsøgt at udbygge kompetence og faglige viden om anvendelsen af nøgletal og benchmarking, f.eks. indenfor fejl og mangler i den almene sektor 16 og generelt om egenskaber på nordisk/baltisk niveau 17. Der er samtidig arbejdet meget for at få opbygget nøgletalsdatabaser, som muliggør benchmarking på landsplan f.eks. i Byggeskadefonden 18 og i Byggeriets Evaluerings Center (BEC) 19. Benchmarking er i den producerende industri et væsentligt virkemiddel til styring og udvikling af produktiviteten, men denne indfaldsvinkel er endnu ikke slået helt igennem i byggeriets forskellige databaser. De forskellige erfaringer med benchmarkings betydning for produktivitetsudviklingen viser: 1. At der mangler kompetence og ledelseskultur i byggeriet, der fremmer benchmarking i praksis som målestok for udvikling af produktivitet. 2. At data til sammenligning af økonomi og fejl og mangler i den almene sektor er på et højt niveau i forhold til egenskabs- og produktivitetsdata. 3. At konkurrence på bygningsdele betinger, at forskellige kategorier af bygningsdele kan sammenlignes på enhedspriser med mængderabat, og hvor forskellige varianter udtrykker forskel i kvalitet og leveranceform. 4. At en procesindustrialisering i plan- og byggeprocessen har svært ved at slå rigtigt igennem uden en markedsdreven benchmarking og incitamentsstruktur. 16 Bertelsen, N. H.; Gottlieb, S. T. og Hansen, E. J. de P. (2005). Nøgletalssystem for boligbebyggelser. Statens Byggeforskningsintitut, SBi, Hørsholm, SBi 2005:04, 17 Bertelsen N. H.; Hansson, B.; Huovila, P; Haugbølle, K.; Karud, O. J.; Porkka, J.; and Widén, K. (2010). CRED- IT Summary and National Recommendations. Indicators and benchmarking framework for the transparency in construction and real estate in the Nordic and Baltic countries. CREDIT Report 6. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (SBi/AAU), Hørsholm, SBi 2010:19, 18 BSF (2011). Almene nøgletal. Byggeskadefonden, København, 19 BEC (2001). Nøgletal og bygge rating. Byggeriets Evaluerings Center, København, 8
9 1.6 Virkemiddel 6: Brugerfokus Brugerdreven innovation Brugerfokus - 4 AlmenVejledninger Brugerdreven innovation er meget anvendt hos de førende produktproducenter rundt omkring i verden. Byggeriet har også gennem de seneste år gennemført forskellige udviklingsinitiativer, dog ikke på så højt niveau som i produktionsindustrien. På sit højeste niveau indgår superbrugerne direkte i virksomhedens udviklingsarbejde og erstatter højt betalte udviklere i virksomheden 20. Virksomheden understøtter disse superbrugere med kurser, testudstyr, prototypeproduktion og åben erfaringsudveksling på hjemmeside. På lavere niveau indgår brugeren i fokusgrupper, hvor behov og erfaringer bliver vurderet. Det spændende med den almene sektor er, at beboerdemokratiet er en meget god platform for brugerdreven innovation, og sektoren har stor kompetence i den sociale udvikling med beboerne i centrum. For mange af byggeriets parter opfattes brugerdreven innovation som en urealistisk vision, men for den almene sektor er stor brugerfokus og -involvering en betingelse, som leverandørerne skal opfatte som et konstruktivt virkemiddel. Fra AlmenNet er der i udgivet følgende vejledninger med et markant brugerfokus: AlmenVejledning A1 Fremtidsanalyse af ældre almene bebyggelser. AlmenVejledning A3 Beboerdemokratisk proces 01 fra idé til godkendt skema A. AlmenVejledning A4 Den boligsociale helhedsplan et redskab til bedre helhedsplaner. AlmenVejledning C2 Trinvis fornyelse af almene boliger - en renovering mellem Råderet og Totalrenovering. 1.7 Virkemiddel 7: Rammeudbud Rammeudbuddets formål Formålet med AL2boligs Ramme- og Miniudbuds-koncept er at skabe grundlaget for en hurtigere, bedre og billigere energifacaderenovering med en industriel og digital tilgang (se Værktøj 1: Ramme-og Miniudbuds-koncept). 20 Dansk Industri (2011). Fremtidens teknologi i byggeriet, som brugerne vil ha det. Konference den 26/ i IDA, København. 9
10 2. VIRKEMIDLER TIL PRODUKTIVITETSUDVIKLING AF BYGNINGSDELE virkemidler Figur 2: Virkemidler til produktivitetsudvikling af bygningsdele I den foreslåede procesindustrialisering af bygningsdele i renovering anvendes erfaringerne med effektivisering fra produktindustrien. Men skal de have effekt, er det vigtigt, at der gøres en målrettet indsats for at tilpasse dem til byggeriets renoveringsprocesser både i forhold til videnarbejdet, kommunikationen og det fysiske arbejde hos bygherren, rådgiverne og entreprenørerne. Sammenholdt med de seneste års udvikling i byggeriet fremtræder følgende virkemidler som centrale, og de er derfor prioriteret i principmodellen og anvendes gennemgående for alle indsatsområder: 1. Præfabrikation: Levering af byggevarer og -systemer med stor grad af præfabrikation til byggepladsen. 2. Gentagelser: Renovering på byggepladsen i serieproduktion af de enkelte bygningsdele og med stor grad af gentagelse. 3. Digitalisering: Anvendelse af IKT og BIM i en digital kommunikation på alle procesniveauer og imellem parterne. 4. Ledelsesform: Udbuds- og samarbejdsform og høj grad af selv- og medstyring i byggesjakkene og tværfaglighed mellem parterne. 5. Benchmarking: Indsamling og bearbejdning af informationer til styring og benchmarking med tilhørende læring og udvikling. 6. Brugerfokus: Fokus på kundernes og brugernes behov, samarbejde med dem i forløbet og brugerdreven innovation. 7. Rammeudbud: Flere boligafdelinger går sammen om fælles rammeudbud af ligeværdige renoveringsopgaver på et antal boligbebyggelser Læs mere om et konkret Rammeudbud, som 7 almene boliger i Jylland har i udbud i perioden oktober 2012 maj 2013 på linket: 10
11 2.2 Fællesomkostninger, rådgiver- og bygherreydelser Produktivitetsudvikling i 5 trin Figur 3: Virkemiddel Fællesomkostninger Indsatsområdet Fællesomkostninger, rådgiver- og bygherreydelser (i det efterfølgende kaldes det kun fællesomkostninger ) omfatter alle omkostninger og aktiviteter vedrørende planlægning af renoveringsarbejdet, som ligger udenfor entreprenørens arbejdsfelt. Indsatsen realiseres primært i programog projekteringsfaserne af rådgiverne og bygherren, men foregår også under udførelsen som opfølgning og bidrag til aflevering og slutregnskab. Hovedvægten lægges på udvikling af produktivitet indenfor fællesomkostningernes egne aktiviteter og leverancer til de andre indsatsområder. Udviklingen opdeles i følgende 5 trin, idet der henvises til analysen på H 2 College i Herning, som er gennemført efter dette princip: Trin 1: Opdeling af arbejdet i væsentlige aktiviteter med angivelse af, hvem der medvirker i og har ansvaret for den enkelte aktivitet og omkostningspost. Trin 2: Klarlæggelse af det forventede resultat og kvaliteten af de enkelte leverancer til de andre indsatsområder, så man kan se om produktivitetsforbedringen er sket på bekostning af resultat og kvalitet eller har givet en realiserbar gevinst på de andre indsatsområder. Trin 3: Tilvejebringelse af relationen mellem aktiviteterne, deres omfang og muligheder for forbedring af produktiviteten på egne leverancer og indvirkningen på de andre indsatsområder. Trin 4: Udvikling og realisering af udvalgte forbedringsområder. Trin 5: Eftervisning og dokumentation af udviklingens effekt på produktiviteten. 11
12 Trin 1: Aktiviteter 10 aktiviteter Der laves en oversigt og kort beskrivelse (et par linjer) af hver af hovedaktiviteterne, som skal have tydelig relation til en given bygning/rum/bygningsdel, egenskab, proces i udførelsen og udvikling. Til hver af disse aktiviteter kobles navne på ansvarlige og de medvirkede. Det drejer sig om bl.a. følgende 10 aktiviteter hentet delvist fra H2College: 1. Bygning, boliger, brugsrum og ejendom vedr. arealer og funktioner. 2. Bygningsdelene facader, vinduer og udvendige døre. 3. Økonomistyring af projektet med totaløkonomi. 4. Arkitektur, formgivning og æstetisk design af bygninger og bygningsdele. 5. Energiforbrug, energikrav til bygningsdele og energimærkning. 6. Indeklimakrav og -dimensioner for lys, lyd, temperatur og luftkvalitet. 7. Krav og styring af kommunikation, IKT, projektweb og dokumentation. 8. Tids- og aktivitetsplan for projektets enkelte faser. 9. Udvikling af lavenergibyggeri, passivhusboliger og energimærkning. 10. Udvikling af præfabrikation og trimmet projektering. Trin 2: Leverancer Leveranceplaner - 5 versioner Der laves en kort beskrivelse af forventningerne til de relaterede resultater og kvalitet på leverancerne, og der angives en leveranceplan, der muliggør en vurdering af stade og færdiggørelse i følgende 5 versioner: 1. Indledning, planlægning, videnindsamling og igangsættelse af arbejdet. 2. Koncept, oplæg, oversigter, skitser og vurderinger af krav og forslag. 3. Udvikling, forsøg, afprøvning, sammenligning og valg af alternativer. 4. Projektering, dokumentation, færdige tegninger og beskrivelser. 5. Afslutning, aflevering og præsentation af resultat. 12
13 Trin 3: Muligheder Udvælgelse af 1 3 forbedringsområder Fællesomkostningernes produktivitetsudvikling Omfanget af hver aktivitet beskrives med omkostninger og tidsforbrug, og de prioriteres indbyrdes i forhold til deres betydning for resultatet og muligheder for forbedringer af produktiviteten. Blandt de højst prioriterede vælges 1-3 forbedringsområder, og der lægges en plan og mål for produktivitetsforbedringen. Der ses både på produktivitetsforbedringer på egne aktiviteter indenfor fællesomkostninger, og hvorledes leverancer fra fællesomkostninger kan bidrage til realiserbare produktivitetsforbedringer på de øvrige indsatsområder. Målene for fællesomkostningernes produktivitetsudvikling kan udtrykkes på følgende måde for renovering af 1 m 2 facade med nye vinduer ekskl. moms: Fællesomkostningerne udgør NU 560 kr./m 2 af de samlede omkostninger på kr./m 2, hvilket er 16,0 %. I produktivitetsudviklingen skal de samlede omkostninger reduceres med 175 kr./m 2 til kr./m 2 eller til 95 % af de nuværende omkostninger. Det er vurderet, at fællesomkostningerne skal bidrage med en reduktion til 92,5 % eller 518 kr./m 2, men samtidig skal der bruges flere ressourcer på beboerinvolvering. Spørgsmål: Hvilke aktiviteter indenfor fællesomkostninger kan bidrage med hvor meget, og hvad skal der til for at realisere dem på næste byggesag? Trin 4: Forbedring Metodefrihed + tilbud om ekstern støtte Forbedringen gennemføres på de udvalgte områder med relation til plan og mål. Fremgangsmåden overlades til de enkelte aktører og innovatører, som tilbydes ekstern faglig støtte efter behov. Trin 5: Effektmåling Eftervisning Som afslutning gennemføres der en eftervisning af udviklingens effekt på produktiviteten, og der fremlægges dokumentation herfor i kortfattet rapport. Eftervisningen skal inkludere en vurdering af de realiserede resultater og kvaliteter af leverancerne til de andre indsatsområder, så man kan se om udviklingen indenfor fællesomkostninger er sket på bekostning af effektivitet, resultat og kvalitet i de andre indsatsområder eller har givet dem en gevinst. 13
14 3. BYGGELEDELSE OG DÆKNINGSBIDRAG FOR ENTREPRENØRER Figur 4: Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører Indsatsområdet Byggeledelse og dækningsbidrag for entreprenører (i det efterfølgende kaldes det kun byggeledelse ) omfatter alle omkostninger og aktiviteter vedrørende total-, hoved- og fagentreprenørernes omkostninger ved byggeledelse af sagen samt entreprenørernes dækningsbidrag. Indsatsen realiseres primært i udførelsesfasen og ved afleveringen, men udvikling og planlægning kan allerede foregå i projekterings- og også i programfasen sammen med rådgiverne og bygherren. Byggeledelsen omfatter bl.a. tilrettelæggelse og styring af byggesjakkene, byggepladsen med stilladser, platforme og andet materiel samt indkøb og opfølgning på byggevarer og underleverandører. Byggeledelsen omfatter bl.a.: Tilbudsgivning. Tilrettelæggelse og styring af byggesjakkene, byggepladsen med stilladser, platforme og andet materiel. Indkøb og opfølgning på byggevarer og underleverandører. Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø. Økonomistyring og regnskab. Samarbejdet med beboerne, bygherren og rådgiverne - eksempelvis - i tilknytning til byggemøder, workshops, projektgranskning og aflevering. Effektevaluering/-måling i 1 år efter afleveringen. Udvikling, læring, benchmarking og selvstyring samt produktionsoptimerende mockups og eksperimentarier til afprøvning af forbedringer. Dækningsbidraget finansierer entreprenørens overordnede ledelse, centraladministration, investeringer og overskud, hvorfor de også kan udsættes for effektivisering. 3.1 Byggeledelsens profil Anvendelse af alle 7 virkemidler Byggeledelsens profil afhænger bl.a. af udbuds- og samarbejdsformen og sagens kompleksitet og forventninger til kreative og innovative løsninger, men ikke mindst graden af procesindustrialisering. For at komme langt i en procesindustrialisering og opnå en stor produktivitetsforbedring, må entreprenøren forvente at skulle gøre brug af alle 7 virkemidler. 14
15 3.2 Byggeledelsens bidrag til produktivitets-udviklingen Udviklingen af produktivitet - i 5 trin Målene for byggeledelsens produktivitetsudvikling Udviklingen af produktivitet vil kunne gennemføres i de samme 5 trin som beskrevet under indsatsområdet fællesomkostninger. Målene for byggeledelsens produktivitetsudvikling kan udtrykkes på følgende måde for renovering af 1 m 2 facade med nye vinduer ekskl. moms: Omkostningerne til byggeledelse og DB udgør NU 634 kr./m2 af de samlede omkostninger på kr./m2, hvilket er 18,1 %. I produktivitetsudviklingen skal de samlede omkostninger reduceres med 175 kr./m 2 til kr./m 2 eller til 95 % af de nuværende omkostninger. Det er vurderet, at omkostningerne til byggeledelse og DB skal bidrage med en reduktion til 90 % eller 570 kr./m 2, men samtidig skal der indføres åbne regnskaber, bedre beboersamarbejde, partnering med UE, selvstyring for byggesjakkene og den lærende byggeplads. Spørgsmål: Hvilke aktiviteter indenfor byggeledelse med DB kan bidrage med hvor meget, og hvad skal der til for at realisere dem på næste byggesag? 4. BYGGESJAKKENE, UDFØRELSE OG TIDSSTYRING PÅ PLADSEN Figur 5: Byggesjakkene, udførelse og tidsstyring på pladsen Indsatsområdet Byggesjakkene, udførelse og tidsstyring på pladsen (i det efterfølgende kaldes det kun byggesjakkene ) omfatter alle omkostninger og aktiviteter i de forskellige fagog tværfaglige sjak, som udfører renoveringer og fornyelser. Sjak som arbejder med byggepladsen, opsætning af stilladser og platforme samt håndtering af materiel og byggevarer hører under indsatsområderne Byggeplads og Byggevarer. Indsatsen realiseres primært i udførelsesfasen og ved afleveringen, men udvikling, planlægning, mock-ups og prøvelejligheder kan allerede foregå i projekterings- og også i programfasen sammen med byggeledelsen, rådgiverne og bygherren. 4.1 Byggesjakkende og den lærende byggeplads Dele af byggepladsledelsen flyttes over i sjakkene. Arbejdet i byggesjakkene omfatter bl.a. planlægning af sjakkets arbejde, nedrivning, byggepladsproduktion, montering og klargøring til aflevering samt møder og samarbejder i tilknytning hertil i samarbejde med bl.a. beboerne. Arbejdet omfatter også akkorder, time- og tidsstyring samt arbejde i forbindelse med staderapportering, timeregistrering, arbejdsmiljø, kvalitetsstyring, aflevering og D&V-vejledning. I arbejdet kan også inkluderes udvikling, læring, benchmarking og muck-ups til produktionseffektivisering. Byggesjakkene forudsættes indgå som en væsentlig aktør i den lærende byggeplads, hvor mindre eller større dele af byggepladsledelsen er delegeret til sjakkene. 15
16 4.2 Byggesjakkenes profil og bidrag til produktivitets-udviklingen Byggesjakkene som part i udviklingen indenfor alle 7 virkemidler. Målene for byggesjakkenes produktivitetsudvikling Byggesjakkenes profil afhænger af samarbejds- og ledelsesformen på sagen og hos entreprenøren, men ikke mindst af graden af selvstyring og procesindustrialisering. For at komme langt i en procesindustrialisering og opnå en stor produktivitetsforbedring, må byggesjakkene forvente at skulle gøre brug af eller være part i udviklingen indenfor alle syv virkemidler. Udviklingen af produktivitet vil kunne gennemføres i de samme 5 trin som beskrevet under indsatsområdet Fællesomkostninger. 22 Målene for byggesjakkenes produktivitetsudvikling vil f.eks. kunne udtrykkes på følgende måde for renovering af 1 m 2 facade med nye vinduer ekskl. moms: Omkostningerne til procesindustrialiserede byggesjak inklusive sociale bidrag udgør NU 370 kr./m 2 af de samlede omkostninger på kr./m 2, hvilket er 10,6 %. I produktivitetsudviklingen skal de samlede omkostninger reduceres med 175 kr./m 2 til kr./m 2 eller til 95 % af de nuværende omkostninger. Det er vurderet, at omkostningerne til byggesjakkene skal bidrage med en reduktion til 92 % eller 339 kr./m 2, da der fortsat er muligheder for effektivisering. Spørgsmål: Hvilke aktiviteter indenfor byggesjakkene kan bidrage med hvor meget, og hvad skal der til for at realisere dem på næste byggesag? 5. BYGGEPLADSEN, SKURE, PLATFORME OG ANDET MATERIEL Figur 6: Byggepladsen, skure, platforme og andet materiel Indsatsområdet Byggepladsen, skure, platforme og andet materiel (i det efterfølgende kaldes det kun byggepladsen ) omfatter alle omkostninger og aktiviteter som driver den fysiske byggeplads og alle hjælpefunktioner som understøtter plan- og renoveringsarbejdet på bebyggelsen. Indsatsen har sin hovedvægt i udførelsesfasen og i mindre omfang i projekterings- og programfasen, hvor omkostningerne derfor ikke er så store. Omkostninger og aktiviteter på byggepladsen omfatter drift af skure til mandskab, materiel, materialer og kontorhold samt overdækkede produktionsområder på byggepladsen. Indsatsen dækker også maskiner, transport, stilladser, platforme, kraner og andre hjælpemidler samt håndtering og vedligehold af dem. Undtagen herfra er håndtering af materialer, byggevarer og byggesystemer der indgår i renoveringen. Slutteligt omfatter indsatsen også bortskaffelse af affald, forsyning med strøm, vand ol. samt rengøring, snerydning og andre vinterforanstaltninger. 22 Se også: Projekt Nytænkning af Kompetenceudvikling af medarbejdere - Byggesagen Urbanplanen som case - Slutrapport. Enemærke & Petersen a/s og Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond/PKEConsult januar
17 5.1 Omkostninger og aktiviteter på byggepladsen Hvad er med og - hvad er ikke med? Omkostninger og aktiviteter på byggepladsen omfatter drift af skure til mandskab, materiel, materialer og kontorhold samt overdækkede produktionsområder på byggepladsen. Indsatsen dækker også maskiner, transport, stilladser, platforme, kraner og andre hjælpemidler samt håndtering og vedligehold af dem. Undtaget herfra er håndtering af materialer, byggevarer og byggesystemer der indgår i renoveringen. Slutteligt omfatter indsatsen også bortskaffelse af affald, forsyning med strøm, vand ol. samt rengøring, snerydning og andre vinterforanstaltninger. 5.2 Byggepladsens omfang og mål for byggesjakkenes produktivitetsudvikling Sjak-produktivitetsudvikling - i 5 trin Byggepladsens omfang anhænger meget at renoveringens karakter, omfang og varighed samt graden af procesindustrialisering og præfabrikation. Udviklingen af produktivitet vil kunne gennemføres i de samme fem trin som beskrevet under indsatsområdet fællesomkostninger. Målene for byggesjakkenes produktivitetsudvikling vil f.eks. kunne udtrykkes på følgende måde for renovering af 1 m 2 facade med nye vinduer ekskl. moms: Omkostningerne til byggepladsen udgør NU 262 kr./m 2 af de samlede omkostninger på kr./m 2, hvilket er 7,5 %. I produktivitetsudviklingen skal de samlede omkostninger reduceres med 175 kr./m 2 til kr./m 2 eller til 95 % af de nuværende omkostninger. Det er vurderet, at omkostningerne til byggepladsen skal bidrage med en reduktion til 81 % eller 213 kr./m 2, da disse omkostninger ikke har været udsat for regelmæssig effektivisering. Spørgsmål: Hvilke aktiviteter indenfor byggesjakkene kan bidrage med hvor meget, og hvad skal der til for at realisere dem på næste byggesag? 17
18 6. BYGGEVAREINDKØB OG MATERIALELOGISTIK 6.1 Indsatsområdets arbejdsindhold Figur 7: Byggevareindkøb og materialelogistik Indsatsområdet Byggevareindkøb og materialelogistik ( byggevarer ) omfatter bestilling og indkøb af materialer, byggevarer, byggesystemer og lignende der indbygges i bygningen. Arbejdet omfatter således kvalitetsovervågningen af leverandørens kvalitetsstyring inklusive besøg hos fabrikanten, hvis det er nødvendigt samt modtagekontrol af leverancerne på byggepladsen. Arbejdet omfatter desuden oplagring og håndtering af byggevarerne på byggepladsen frem til deres placering tæt ved indbygningsstedet. Der arbejdes også med hvordan leverancerne skal pakkes i units, som passer til de enkelte arbejdssteder og den rækkefølge de enkelte byggevarer skal monteres i, som dette er vist i SBi rapport om byggelogistik Udviklingen af produktivitet i 5 trin Målene for produktivitetsudviklingen i byggevareindkøb og materialelogistik - Eksempel Udviklingen af produktivitet vil kunne gennemføres i de samme 5 trin, som beskrevet under indsatsområdet fællesomkostninger. Målene for produktivitetsudviklingen i byggevareindkøb og materialelogistik udtrykkes eksempelvis på følgende måde for renovering af 1 m 2 facade med nye vinduer ekskl. moms: Omkostningerne til byggevarer og underentreprenører udgør NU kr./m 2 af de samlede omkostninger på kr./m 2, hvilket er 47,9 %. I produktivitetsudviklingen skal de samlede omkostninger reduceres med 175 kr./m 2 til kr./m 2 eller til 95 % af de nuværende omkostninger. Det er vurderet, at omkostningerne til byggevarer og underentreprenører skal bidrage med en stigning til 101 % eller kr./m 2, som en besparelse baseret på effektivisering og øget merværdi samt overflytning af ydelser fra byggepladsen til byggevarer. Spørgsmål: Hvilke aktiviteter indenfor byggevarer kan bidrage med hvor meget, og hvad skal der til for at realisere dem på næste byggesag? 23 Clausen, L. (1999). Byggelogistik - Erfaringer fra seks forsøgsbyggerier. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Hørsholm, 18
19 7. EKSEMPEL PÅ BESPARELSER PÅ DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSTYPER Samlet produktivitetsbesparelsesregnskab. Tabel 1 viser et eksempel på et samlet produktivitetsbesparelsesregnskab, der er baseret på skøn over produktivitetsudviklingen, svarende til 95% af NU (2010), jf. afsnit 3.2, 4.2, 5.2 og 6.2. Skønnet over den fremtidige omkostningsreduktion er baseret på et kvalificeret skøn foretaget af Niels Haldor Bertelsen. Tabel 1: Den samlede beregning af besparelser fordelt på omkostningstyper Omkostningstype Andel af den samlede produktionsværdi inklusiv moms den samlede produktionsværdi i Kr./m 2. inklusiv moms Ændring NU Fremtid NU Fremtid Fremtid % % Kr./m 2 Kr./m 2 Indeks 1. Håndværker + socialt -> se afsnit ,6 9,7 370, % 2. Byggevareindkøb + UE -> se afsnit ,9 48, % 3. Byggepladsudgifter + materiel -> se afsnit 5.2 7,5 6, % 4. Entreprenør - netto 66,0 63, % 5. DB (DækningsBidrag) 18,4 16, % 1-5 Entreprenør brutto 84,4 80, % 6. Rådgiver 8,2 7, % 7. Bygherre 7,4 7, % Omkostningstype 1-7 i alt 100,0 95, % 19
20
Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Værktøj 4. Produktivitetsudvikling Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication date:
Læs mereDEL 1: PRODUKTIVITET... 5
Version 3. maj 2012 Titel Undertitel - AlmenVejledning xx: Rammeudbud energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960 1976 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer
Læs mere1. TRE EFFEKTEVALUERINGS-MODELLER
Titel Undertitel Udgave Værktøj 5: Lærende Effektevaluering - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere
Læs mere1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside
Læs mereUdvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?
Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,
Læs mereFemern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14
Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen
Læs mere1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Værktøj 5. Lærende effektevaluering Vejledning i ramme- og miniudbud energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960-1975 Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen,
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereBygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald
Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende
Læs mereEFFEKTIV BYGGELOGISTIK I PRAKSIS SBI/AAU 7. JUNI 2018
EFFEKTIV BYGGELOGISTIK I PRAKSIS SBI/AAU 7. JUNI 2018 SEN IO R F OR SKER NIELS HALDOR BERTELSEN SBI/AAU KBH. D A G SO RD EN O G B YG G EL OGIST IK: 1. D AG SO R DEN 2. F O R SKN IN GSPROJEKT ET 3. AR BEJ
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereBIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME
BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereOrienteringsmøder 2007
Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske
Læs mereDebat og dialog - styring
Debat og dialog - styring SIDE 1 Projektets innovationsmodel 1. Formidling og motivation ud fra bedste praksis eksempler 2. Beskrivelse i vejledninger til hver aktør og proces 3. Udvikling af nye og tilpasning
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Aalborg Universitet Værktøj 2. Klassifikation af bygningsdele Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication
Læs mereNøgletal og karakterbøger i byggeriet
Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad
Læs mereGRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning
Læs mereProblemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger
Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de
Læs mereIKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart
IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013
Læs mereBilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)
Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt
Læs mereAMU medvirker til en bedre byggeproces
AMU medvirker til en bedre byggeproces Elsborg & Schantz Innovative læringsrum Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) det handler om at blive involveret og engageret i processen! Efteruddannelsesudvalget
Læs mereUdgivelsesår Illustrationer og Layout. AL2bolig, Langkærvej 2F, 8381 Tilst AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V.
Version 3. maj 2012 Titel Undertitel - AlmenVejledning xx: Rammeudbud energifacaderenovering af almene etageboliger opført 1960 1976 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereÅrsmøde i Lean Construction - DK
Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte
Læs mereTrimmet byggeri. Forbedring af byggeprocessen
Trimmet byggeri Forbedring af byggeprocessen Trimmet byggeri Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg BygSol Lean
Læs mereOrienteringsmøder 2014
Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale
Læs mereTrimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk
Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereCivilingeniør i. Byggeledelse
Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets
Læs mereIntroduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark
Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Værktøj 3. Opmåling af bygningsdele. Davidsen, Henrik; Bertelsen, Niels Haldor; Jørgensen, Olaf Brun; Kjær, Rolf; Alrø, Erik; Bertelsen, Niels Haldor; Kragh, Andreas Publication date:
Læs mereEr du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.
Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har
Læs mereAlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri
AlmenHæfte IKT Rådgivning for almene boligorganisationer IKT-processen og nye regler for byggeri 1 IKT Rådgivning for almene boligorganisationer om IKT-processen IKT-aftaler og specifikationer, der tager
Læs mereBIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012
BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi
Læs mereDen strategiske vision frem mod 2010
byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building
Læs mereEN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER
COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereDALGASPARKEN - forsøgsprojekt
ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele
Læs mereAnlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk
Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere
Læs mereDet Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen
Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal
Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereEffektiv byggelogistik i praksis Benchmarking
Effektiv byggelogistik i praksis Benchmarking SIDE 1 Projektets innovationsmodel 1. Formidling og motivation ud fra bedste praksis eksempler 2. Beskrivelse i vejledninger til hver aktør og proces 3. Udvikling
Læs mereRådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.
3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger
Læs mereNøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel
Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed
Læs mereDet digitale byggeri Netværksdage, Nyborg
DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs mereRapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.
Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mereEn digital fremtid? 1 Mattias Straub
En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVejledning i Ramme- og Miniudbud
Titel Undertitel Udgave Vejledning i Ramme- og Miniudbud - Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere energi-facaderenovering af almene etageboliger opført 1960 1975 1. udgave Udgivelsesår
Læs mereDigitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?
Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereSammen om fremtidens byggeri
Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet
Læs mereSBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010
SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereLCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis
LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereVibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
Læs mereAdministrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri
2006-09-04 Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri 1. Baggrund Som udløber af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri skal de statslige bygherrer fra 1.
Læs mereHvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet
Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets
Læs mereBS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Andersen & Heegaard A/S Gyldigt til og med: 27. november 2015 Evalueringsstatus: Afsluttet Bygge Rating for entreprisen (Bygge Rating version 2012) Skala: Tidsfrister
Læs mereBedre, billigere og hurtigere!
KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereDet virker også i mindre virksomheder!
Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden
Læs mereAfprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.
CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,
Læs mereDigitale redskaber Rapport
Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8
Læs merekkkkkkkk Den lærende byggeplads og "Den digitale byggeplads
Projektet Kagshusene er opført i 1950 erne Bygherre: Postfunktionærenes andelsbolig forening afd. / Kagshusene 2 etape omfatter renovering/modernisering af blok D, E, F, G samt indretning af fælleslokaler
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereTema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne
Tema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne Byggestyring, kvalitetssikring og dokumenthåndtering kommer alt sammen til at foregå digitalt. For at leve op
Læs mereArkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk
Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes
Læs merePartneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004
20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering
Læs mereAnalyse af problemstillingerne
Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:
Læs merePå tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser
På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereVejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor
Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor
Læs mereOrienteringsmøder 2006
Orienteringsmøder 2006 Status for svigt/skader nøgletal for alment boligbyggeri v/ole Bønnelycke Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn v/jørgen Wegener Eksempler på svigt og skader fra det virkelige
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereForsøgsbyggerier baseret på systemleverancer og åbne produktplatforme Anders Thomsen
Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Forsøgsbyggerier baseret på systemleverancer og åbne produktplatforme Anders Thomsen ant@teknologisk.dk; 72202236 Innovationsnetværket
Læs mereFra ambition til virkelighed med krav
med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER
PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 3
Bygherrekompetencer - MODUL 3 6. - 8. november 2017 i HUSET i Middelfart DAG 1 6. november 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50
Læs mereInvitation til samarbejde
Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,
Læs mereTillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig
Tillidsbaseret Lean Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean - formålet Formålet med Tillidsbaseret Lean er at skabe effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig. Tillidsbaseret Lean
Læs merecuneco en del af bips
CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere
Læs mereUdgivelsesår 2012. Illustrationer og layout
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Økonomisk støtte Illustrationer
Læs mere