Årets resultat overføres til næste år, og efter gennemførelse af de nedenfor nævnte aktiviteter, forventes der et resultat for 2008 på 0 kr.

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2007 Rektors virksomhedsrapport/aktivitetsrapport Indtægter i alt: kr. Driftstilskud: Århus kommune Staten Øvrige indtægter: Bedømmelsesgebyrer Ny Carlsbergfondet Kunstrådet, DIVA Kunstrådet, gæsteprofessorat Litteraturrådet kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Årets resultat: kr. Årets resultat overføres til næste år, og efter gennemførelse af de nedenfor nævnte aktiviteter, forventes der et resultat for 2008 på 0 kr. Redegørelse for driftstilskud: Driftstilskuddet er anvendt i henhold til uddannelsens overordnede målsætninger samt de målsætninger og produktionsmål, der er fremlagt i den 4-årige kontrakt med Århus kommune og i henhold til det indsendte årsbudget. Redegørelse for øvrige indtægter: Bedømmelsesgebyret er indtægter i forbindelse med optagelse af nye studerende. De kr. fra Ny Carlsbergfondet er en særlig bevilling til de studerendes studierejser. De kr. fra DIVA (Danish International Visual Art Exchange Program) er et økonomisk tilskud til den amerikanske kunstner Julie Aults ophold som Artist-inresidence ved DJK. De kr. fra Kunstrådet er til forfatteren Ursula Andkjær Olsens ansættelse i et gæsteprofessorat på DJK. Litteraturrådets tilskud på kr. er til et oplæsningsarrangement i SpLab m/forfatterne: Pia Juul, Thomas Krogsbøl og Mette Moestrup. Redegørelse for årets resultat i 2007: År 2007s resultat blev kr. mod et budgetteret resultat på 0 kr. Årets overskud er fremkommet ved ikke fuldt besatte lektorater, aktivering af investeringer, besparelse på løn til administrationen i form af nyt fleksjobtilskud fra staten samt at trykning af 2 publikationer er udsat til Overskuddet skal anvendes til opnormering af stillingen som MediaLabtekniker til en 50% s stilling som leder af MediaLab samt trykning af publikationerne og forøgede afskrivninger p.g.a. investeringerne i / 1

2 Nøgletal Antal studerende Antal studerende i gennemsnit i 2003: Antal studerende i gennemsnit i 2004: Antal studerende i gennemsnit i 2005: Antal studerende i gennemsnit i 2006: Antal studerende i gennemsnit i 2007: 37,5 studerende heraf 35,5 aktive 40,5 studerende heraf 39,0 aktive 42,5 studerende heraf 40,0 aktive 41,0 studerende heraf 37,0 aktive 40,0 studerende heraf 40,0 aktive Følgende studerende har i 2007 været gæstestuderende heraf 1 på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1 på Det Fynske Kunstakademi 1 på Akademie der Bildende Künste i Wien 1 på Kunsthochschule Berlin-Weissensee 1 på Academy of Arts, Architecture and Design i Prag Optag Optag af studerende 2003: 9 Optag af studerende 2004: 8 Optag af studerende 2005: 9 Optag af studerende 2006: 8 Optag af studerende 2007: 8 Årsagen til at tallet for optag i er mindre end tidligere er den, at færre studerende forlader studiet i utide. DJK forsøger at kommer så tæt på 40 aktive studerende som muligt. Udgifter pr. studerende*: Udgifter pr. stud. til undervisning: kr kr kr kr kr. Udgifter pr. stud. til fællesudgifter: kr kr kr kr kr. Udgifter pr. stud til lokaleudgifter: kr kr kr kr kr. Driftsudgifter pr. studerende kr kr kr kr kr. Årsagen til at driftsudgifter pr. studerende er stagnerende skyldes et akkumuleret overskud på i alt kr som forventes anvendt i 2008 og 2009 Øvrige indtægter pr. stud.: kr kr kr kr kr. *Udregnet efter DJKs normering (40 studerende) 2/ 2

3 Udvikling i aktivitetsniveauet Antal interne undervisningstimer: Lektorer Husforfatter Kunstteoretiker MultiLab-assistenter MediaLab-assistenter Undervisningstimer i alt (*a) ** 4335*** 4022**** *a) Opgørelsen over det interne antal undervisningstimer inkluderer det antal timer, der medgår til forberedelse. ** Den lille nedgang i undervisningstimetallet skyldes, at DJKs husforfatter var ansat i 4 mdr. i 2005 mod 5 mdr. i *** Opgangen i antal undervisningstimer skyldes dels at DJK har modtaget en ekstra bevilling fra Kunststyrelsen til ansættelse af en Husforfatter og dels en prioritering af egne midler til opgradering af de studerendes IT-niveau. **** Nedgangen i antal undervisningstimer skyldes, at lektoraterne ikke var fuldt besatte i perioder sommer og efterår på grund af lektoransættelse og rektoransættelse. Intern undervisn. i timer pr. stud.* 103,4 100,1 99,0 108,4 100,6 * Udregnet efter DJKs normering (40 stud.) Antal timer på 4 forskellige undervisningstyper: Individuel undervisning* (*b) 198 t 146 t 200 t 201 t 301 t(*d) Undervisning i mindre grupper** (*b) 324 t 240 t 499 t (*c) 433 t 241 t(*e) Undervisning for alle*** (*b) 160 t 190 t 154 t 156 t 126 t Teori- og teknikundervisning**** (*b) 333 t 389 t 313 t 358 t 298 t(*f) * F.eks. individuel vejledning samt studievejledning. ** F.eks. studiekredse og workshops. *** F.eks. forelæsninger og værkgennemgange. **** F.eks. kunsthistorie og -teori, softwarekurser. *b) *c) *d) *e) *f) Beregningen angiver hvor mange timer de studerende har tilbud om undervisning indenfor den enkelte undervisningstype. Tid til forberedelse er ikke medregnet i de 4 opgjorte undervisningstyper. Det fremgår heller ikke af beregningen hvor mange lektorer der evt. deltager i den enkelte undervisningstype. Stigningen i antallet af timer skyldes en prioritering af denne undervisningstype. Stigningen i antallet af timer skyldes en prioritering af denne undervisningstype. Nedgangen i antallet af timer skyldes dels opprioriteringen (*d) og dels aflysninger på grund af både en gæstelærers og en lektors sygdom i foråret. Nedgangen i antallet af timer skyldes, dels at man året før havde større udnyttelse af et gæsteprofessorat fra Århus Universitet og dels aflysninger på grund af en lektors sygdom i foråret. 3/ 3

4 Arrangementer: Udover de ovenstående opgørelser over timeantallet i de 4 hovedtyper i undervisningen, har DJK afholdt en række undervisningstilbud og arrangementer af både intern og ekstern karakter. Det kan f.eks. være ekskursioner, studieture og studierejser, deltagelse i konferencer og seminarer samt internationalt netværkssamarbejde, som både kan indeholde udstillinger, tekniske workshops samt præsentationer og diskussioner. Desuden afholder DJK en lang række forskellige arrangementer i SpLab regi, som omtales andet sted i rapporten. Arrangementer opgjort i dage: I alt 33 dage 16 dage 27 dage 11 dage 15 dage I forbindelse med DJKs netværk findes der desuden information om og adgang til en række eksterne forelæsninger ved f.eks. Arkitektskolen i Aarhus og Æstetisk Seminar ved Aarhus Universitet. 4/ 4

5 Ansatte Administration Rektor, billedhugger Jesper Rasmussen, som afløste Jytte Høy pr. 1. november Administrator Ingrid Hove Studiesekretær Susanne Brokmann Praktikant 3 måneder (biblioteket) kunsthistoriestuderende Trine Grøne Lektorer Billedkunstner Jesper Rasmussen til 31. oktober Billedkunstner Søren Andreasen Billedkunstner Elsebeth Jørgensen (forårssemesteret) Billedkunstnerne Cecilia Wendt og Rikke Luther i et delt lektorat (efterårssemesteret) Husforfatter Forfatter Ursula Andkjær Olsen (forårssemesteret) Kunstteoretiker Kunsthistoriker Kristian Handberg (efterårssemesteret) Tekniske assistenter Jan Falk Borup, MediaLab Claus Rasmussen, MultiLab Ejendom Ole Noller Nygaard, pedel Louise Harbo, rengøring 5/ 5

6 Virksomhed/aktivitet Virksomheds-/aktivitetsrapporten aflægges i henhold til uddannelsens overordnede målsætninger og i henhold til det pågældende års indsendte budget. Endvidere følges de målsætninger og produktionsmål, der er fremlagt i den 4-årige kontrakt DJK har med Århus Kommune. Kontrakten udløb pr. 31. december 2007, og er fra Kommunens side administrativt forlænget indtil d. 31. december DJK har i 2007 foretaget rektorskifte, da rektor Jytte Høy fratrådte pr. 1. november og rektor Jesper Rasmussen tiltrådte samme dato. Dispositioner foretaget af den nye rektor har medført nogle mindre ændringer i forhold til de målsætninger, der tidligere er fastsat, da der i det kommende år igangsættes nye evalueringer og fremsættes nye handlingsplaner. 1 Akademiets studiestruktur 1a Implementering af 3+2 struktur: 1b Normaluddannelse, Basissemester, 3. års vurdering 1c Specialuddannelse, Afgangsforløb 1d Optagelse 2 Undervisning 2a Undervisningsaktviteter i udvalg 2b Værkgennemgang 2c Vejledning 2d Andre tiltag 2e Netværk og samarbejder 3 Intern og ekstern kommunikation 3a Hjemmeside 3b Studiehåndbog 3c 2-sproget infofolder 3d Åbent Hus og Afgangsudstilling 4 Det Jyske Kunstakademis faglige profil 5 Det Jyske Kunstakademis lokaleforhold 6 Internationalisering 7 Andre aktiviteter 6/ 6

7 1 Akademiets studiestruktur 1a Implementering af 3+2 struktur Det Jyske Kunstakademi har implementeret en 3+2 studie-struktur med * en 3-årig Normaluddannelse, der indledes med et Basissemester og afsluttes med en 3. års vurdering * en 2-årig Specialuddannelse, der afsluttes med et Afgangsforløb 1b Normaluddannelse, Basissemester, 3. års vurdering Normaluddannelsen (3 år) På Normaluddannelsen tilrettelægger den studerende selv sit studium med udgangspunkt i semesterplanen og i samarbejde med den studerendes studievejleder. Undervisningen på Normaluddannelsen har til formål at give den studerende en grundlæggende forståelse af kunstneriske spørgsmål og virkemidler, arbejdsmetoder og -processer samt kunstens sammenhæng med kulturen og samfundet, og det er i høj grad underviserne, der sætter rammerne for forløbet. I løbet af 1.og 2. år skal den studerende have gennemgået et obligatorisk forløb i kunsthistorie og -teori. Undervisningen på normaluddannelsen bestod i 2007 af forløb, hvor grundlæggende forståelser af kunstens spørgsmål og virkemidler og grundlæggende færdigheder i arbejdsmetoder og processer blev opbygget med en både intuitiv og kritisk tilgang gennem forelæsninger, workshops, værkgennemgange, individuel vejledning, studiekredse, undervisning i kunsthistorie og teori, tekniske kurser og ekskursioner. Normaluddannelsen indledes med et Basissemester, som tilrettelægges og varetages af én lektor. Al undervisning på Basissemesteret er obligatorisk. Normaluddannelsen afsluttes med en 3. års-vurdering. En lektor er ansvarlig for at stille 3. års-opgaven, vejlede de 3.års studerende og gennemføre 3. års-vurderingen. Basissemester Undervisningen på Basissemestret består af et introduktionsforløb, der skal give de nye studerende et indblik i samtidskunstens mangfoldighed af udtryksformer, strategier og operationsfelter samt dens sociale og samfundsmæssige betydning og historie gennem forelæsninger, workshops, ekskursioner, værkgennemgange og værkproduktion. Basissemesteret ledes på skift af én af akademiets faste lektorer, som samtidig fungerer som studievejleder for årgangens studerende. Studievejlederen følger gruppen af studerende til og med deres 3. studieår. 7/ 7

8 En årlig evaluering af undervisningsforløbet sikrer udviklingen af undervisningstilbudene. Lektoren fungerer som fast holdepunkt for den studerende i akademiets afdelingsfri struktur og vejleder i forhold til benyttelsen af akademiets øvrige undervisningstilbud. I 2007 havde Basissemesteret følgende program: 1. Underviser: Det udvidede kunstbegreb - kunstner/værk/institution Diskussion af Documenta 12 og Münster 2007 To studerende: Præsentation af arbejde 2. Underviser: Kunstner Materiale: Et år med Henry, Film af Jens Jørgen Thorsen fra 1968 A Room of One's Own, Forelæsning/eassay af Virginia Woolf fra 1928 Death Of The Author, Essay af Roland Barthes fra 1967 What Is An author?, Forelæsning/essay af Michel Foucault fra 1969 Der Geringste Widerstand, Film af Fischli/Weiss fra 1979 The Flexible Personality: For a New Cultural Critique, Forelæsning/essay af Brian Holmes fra To studerende: Præsentation af arbejde 3. Ekspedition til Århus' gallerier og institutioner: Aros 20/9-4/11 CO-EVOLUTION - Arkitektur Århus Kunstbygning -11/11 Mischa Kuball: lightcomplex MøllerWitt /10 - Jesper Rasmussen: OUT OF SPACE Charlotte Fogh - 12/10-17/11 - Rasmus Danø, Thorgej Steen Hansen og Zven Balslev: Bunker Image - 5/10-11/11 - Pernille With Madsen: Scener for... Rum 46 - samtale med Lise Skov 4. Underviser: Værk Materiale: The Dematerialization of Art, Essay af Lucy R. Lippard og John Chandler fra 1967 Statements, Bogværk af Lawrence Weiner fra 1967 Condensation Cube, Værk af Hans Haacke fra 1963/65 Towards a Metalanguage of Evil, Essay og værk af Cady Noland fra hhv og 1992 Es gibt immer nur mehr, Video af Creischer/Siekmann fra 2002 Amnistía!, CD af Ultrared fra 2003 To studerende: Præsentation af arbejde 8/ 8

9 5. Underviser: Institution Materiale: I Den Hvide Kube, Bog af Brian O'Doherty fra 1976 Art and its Institution, Bog redigeret af Nina Möntmann fra 2006 En udstilling, Katalog af Albert Mertz fra 1976 Rum, Film af Steen Møller Rasmussen fra 1994 med Poul Gernes og Erik August Frandsen To studerende: Præsentation af arbejde 6. Underviser: Fremtid Opsamlende/hypotetisk diskussion af Kunstner/Værk/Institution Studerende: nye idéer og projekter Ansvarlig lektor for basissemesteret 2007: Søren Andreasen Ansvarlig lektor for basissemesteret 2008: Forventes varetaget af en kommende ny lektor 3. års vurdering DJK har gennemført implementeringen af en 3. års vurdering, der afgør om oprykning til Specialuddannelsen kan finde sted. Implementeringen omfatter fastsættelse af vurderingsopgavens indhold, hvorledes ansvaret for vurderingen roterer mellem de faste lektorer, hvorledes opgaven vurderes, hvilke karakterer der gives og karakterernes konsekvenser. Som grundlag for 3.års vurderingen stilles en 3. års opgave der har til formål at få fastslået om den studerende selvstændigt magter at løse en større kunstnerisk opgave. 3. års opgaven stilles af den ansvarlige lektor, men er i sit grundindhold fastsat til at være et udstillingsprojekt. 3. års vurderingens ordlyd var i 2007 følgende: Opgave Hver studerende skal fremstille, installere og præsentere et kunstværk. Installation og præsentation ved tre udstillingsperioder i SpLab Fremstilling: Værkets udførelse - hvordan værket er sat sammen teknisk og metodisk Installation: Værkets offentliggørelse - hvordan værket fremtræder for publikum Præsentation: Værkets formidling - hvordan værket omtales for publikum Forløb De studerende har frie hænder til at gennemføre opgaven. Der er to vejledende elementer: Et teknisk kursus, Model og Arbejdstegning, januar. En dag hvor de studerende fremlægger værkidéer og -udkast + materiale der relaterer sig til værket (bog, film etc.) 9/ 9

10 Bedømmelse En kritisk gennemgang, hvor den studerende præsenterer sit arbejde og sine overvejelser, opsamles i en udtalelse samt en vurdering bestået/ikke bestået. Udstillingerne afsluttes med en fælles gennemgang med deltagelse af to lektorer, hvor af den ansvarlige lektor er den ene. Der gives karaktererne: bestået / ikke bestået. Hvis karakteren er bestået finder oprykning til Specialuddannelsen sted. Gives derimod ikke bestået skal 3. år tages om. I 2007 bestod alle studerende 3. års vurderingen. Ansvarlig lektor i 2007: Søren Andreasen 1c Specialuddannelse, Afgangsforløb Specialuddannelsen (2 år) På Specialuddannelsen tilrettelægger den studerende selv sit studium med udgangspunkt i semesterplanen og i samarbejde med den studerendes studievejleder. Undervisningen på Specialuddannelsen har til formål at gøre den studerende i stand til at analysere, bearbejde og udforme selvstændige svar på komplekse kunstneriske problemstillinger og til at den studerende selv kan formulere, udfolde og formidle disse problemstillinger med inddragelse af fagets historiske og teoretiske grundlag. Studiet på specialuddannelsen veksler mellem selvstændigt arbejde og undervisning gennem forelæsninger, værkgennemgange, workshops, individuel vejledning, udveksling, praktikophold, ekskursioner og studiekredse. Den studerendes egen kunstproduktion står i centrum af dette. Specialuddannelsen afsluttes med et afgangsforløb af et semesters varighed. Den studerende formulerer og udfører et selvstændigt afgangsprojekt bistået af en intern og ekstern vejleder. De færdige afgangsprojekter udstilles offentligt på Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling og censureres af et udvalg bestående af rektor, akademiets lektorer samt en ekstern censor. Som bevis på fuldført studium udsteder Det Jyske Kunstakademi et Afgangsbevis. Afgang 2007 I et samarbejde mellem Århus Kunstbygning og Det Jyske Kunstakademi afholdt akademiet i 2007 sin afgangsudstilling under titlen Side-effects i Kunstbygningens øvre lokaler. Leder af Århus Kunstbygning Torsten Sadowsky bød velkommen, hvorefter Kulturrådmand Flemming Knudsen, Århus Kommune, holdt åbningstalen. Derefter introducerede rektor Jytte Høy afgangsudstillingen, uddelte afgangsbeviser og legater. Som følge af en bevilling fra Ny Carlsbergfondet var det i 2007 muligt at uddele både Det Jyske Kunstakademis Hæderslegat og Ny Carlsbergfondets rejselegat til studerende på Det Jyske Kunstakademi. Til udstillingen blev der oprettet en hjemmeside og udgivet et katalog. Det Jyske Kunstakademi havde i afgangsstuderende. Intern vejleder på Afgang 07: Lektor, billedkunstner Elsebeth Jørgensen Ekstern vejleder på Afgang 07: Billedkunstner Nanna Gro Henningsen Censor på Afgang 07: Kunsthistoriker og kurator Tone O. Nielsen 10/ 10

11 Evaluering af Afgangsforløb Afgangsforløbet er blevet evalueret i 2007, og fra 2008 ændres afgangsforløbet således at formidlingsdelen professionaliseres. Tidligere var afgangsforløbet primært et undervisningsforløb, hvor de studerende selv tog sig af formidlingen, og den eksterne vejleder var en professionel billedkunstner, der først og fremmest skulle vejlede de studerende med produktionen af værker. Med det nye afgangsforløb bliver den eksterne vejleder en professionel kurator eller formidler, der får ansvaret for udstillingsopbygning, formidling, katalog, hjemmeside mm. Den interne vejleder tager sig af den individuelle vejledning i forhold til produktion af værker. Det nye afgangsforløb evalueres løbende i foråret Det Jyske Kunstakademi forventer, at 10 studerende tager afgang i maj Der vil blive arrangeret en offentligt tilgængelig afgangsudstilling, som foregår i Århus Kunstbygning, og der vil blive udgivet et katalog som dokumenterer udstillingen. Samarbejdspartner: Torsten Sadowsky, Århus Kunstbygning Intern vejleder: Lektor Rikke Luther. Ekstern vejleder: Kurator Katarina Stenbeck 1d Optagelse 2007 Det Jyske Kunstakademi havde 132 ansøgere, som fordelte sig på 76 kvinder og 56 mænd. Akademiet optog 8 nye studerende på Normalskolens basisuddannelse, hvoraf kønsfordelingen var 5 kvinder og 3 mænd. Optagelsesudvalget bestod af rektor Jytte Høy, lektor Søren Andreasen, lektor Jesper Rasmussen, lektor Cecilia Wendt samt Jonas Palm som repræsentant for de 3. års studerende. Ekstern censor i optagelsesudvalget: Billedkunstner Rikke Luther DJK planlægger i 2008 optagelse i maj-juni måned. 2 Undervisning 2a Undervisningsaktviteter i udvalg Kunst og Materialitet, forår 2007 Forløbet handlede om det forhold, at en hvilken kunstnerisk handling som helst er betinget af fysisk materialitet - i såvel proces som værk. Enhver kunstnerisk handling er baseret på sansepåvirkning og er således i én eller anden 11/ 11

12 forstand en sanseerfaring. Det specielle ved kunsten er, at den producerer erfaring; at den kunstneriske handling, med andre ord, er en form for syntetisk/iscenesat sansepåvirkning og erfaring. 1. Forelæsning om den historiske udvikling af diskurser vedrørende materialitet og erfaring, samt om hvorvidt/hvornår man kan tale om en materialistisk kunst. Introduktion til den dialektiske materialisme og til den filosofiske diskussion af forholdet mellem sanseindtryk og erfaring. Diskussion af efterkrigskunstnere (og -bevægelser) som Jackson Pollock (action painting), Piero Manzoni, Jean Dubuffet (L'Art Brut), Donald Judd (minimalisme) og Joseph Beuys 2. Gennemgang og diskussion af fire tekster af Hans Haacke, skrevet i perioden (s i bogen for real - Works , Hans Haacke, Richter Verlag Düsseldorf, 2006) 3. Gennemgang og diskussion af teksten 'Plasticland' (kapitel 1 i bogen Plastic - The making of a synthetic century, Stephen Fenichhell, Harper Business, 1996) samt udstillingerne Like Origami Gone Wrong (Simon Dybbroe Møller udstilling, Århus Kunstbygning 2007) og HEAD SHOP/SHOP HEAD (Paul McCarthy udstilling og artist talk, Aros 2007) Ansvarlig lektor: Søren Andreasen Research og Arkiv, forår 2007 studiekreds Kurset var en fortsættelse af kurset der foregik i efteråret 2006, der havde til formål at give indblik i researchbaseret billedkunstneriske praksisformer. At undersøge betydninger i.f.t. arkiviske rum, hvori forskellige former for research foregår. At diskutere research og arkiviske arbejdsprocesser som billedkunstneriske handlinger. Dette på en måde der relaterer individuelle studieprocesser til kollektive studierum for samtidskunst og historiske konstruktioner. Kurset i 2007 havde følgende program og indhold: Rum, Visuel Hukommelse & Rå-Data Rum, Værk og Praksis eksempler: Museums Notater, korte video essays om rum for samlinger + research. (Forsk. Instruktører). Video Essays af Harun Farocki om bl.a.: Brugen af found footage. Billeders styrende virkning. Revolution. Fængsler og billedovervågning etc.. Sted, Historisk Fremstilling & Rå-Data Sted, Værk og Praksis eksempler: Allen Ruppersberg / Aby Warburg: Mnemosyne Atlas / Film af 2x15 min. Parvis fremvisning af 2 visuelle eksempler. Hukommelseskonstruktion, Sted & Rå-Data Tekst- og Filmlæsning. Filmaften kl : Twelve Monkeys The Future Is History; science fiction film af Terry Gilliam, baseret på Chris Markers La Jetée. 12/ 12

13 Observation på Rå-Data (2 møder afholdes med hinanden før fremlægning) Parvis fremvisning af udvælgelse og observationer fra møde om hinandens research-materiale. Baseret på A4 Manus. Afslutning: Samling af manus i mappe + filmografi + bibliografi fra undervisere og studerende i studiekredsen. Ansvarlig lektor: Elsebeth Jørgensen Model - forår 2007 Model er et praktisk orienteret forløb, der fokuserer på kunst i det offentlige rum. Kunst i det offentlige rum er ofte sådan en problematisk størrelse, som fx. vækker heftig diskussion, når den skal installeres, og som efterfølgende mødes med stor ligegyldighed, når først den har været der en tid. Grundlaget for tilstedeværelsen af kunst i det offentlige rum udgøres af en række historiske forudsætninger og en lang tradition, som på mange måder synes svære at forene med de fleste af de diskurser og praksisser der udfoldes i samtidskunsten. Sådanne interessante problemstillinger m.fl. vil vi diskutere gennem oplæg, tekster mm. Men først og fremmest vil vi tage udgangspunkt i en konkret lokalitet, Bispetorv i Århus, som snart skal omlægges og restaureres. På minimum fem møder og arbejdsdage i forårsemesteret vil vi researche denne plads, mht. bymæssige, funktionelle og kunstneriske muligheder. Individuelt eller i små grupper skal der udarbejdes konkrete forslag til et kunstnerisk projekt på pladsen eller til en decideret kunstnerisk bearbejdning af hele pladsen. Projekterne udarbejdes kun på skitseplan, dvs. der skal udformes modeller, plancher med tekst og billeder mm. Skitseforslagene udstilles evt. kortvarigt i Splab inden semesterets afslutning. Ansvarlig lektor: Jesper Rasmussen Unheimlich, forår 2007 I forløbet vi ser på, hvordan det uhyggelige optræder i kunsten og kulturen. Das Unheimliche er et begreb fra Freuds psykoanalyse, der betyder det "ikke-hjemlige" og beskriver det uhyggelige, der er nært relateret til det hjemlige, das Heimliche. Begrebet bygger sin betydning på en modsætning til det fortrolige 13/ 13

14 og velkendte. Das Unheimliche er det fortrængte, i ting eller mennesker, som kommer til udtryk, når grænsen mellem fantasi og virkelighed udviskes. Das Unheimliche skal med andre ord ikke forstås som noget fantastisk eller overnaturligt, men netop som det kendte og fortrolige, der slår over i sin egen truende fremmedhed. Forløbet var oprindelig tænkt som et suplement til en workshop med Goshka Macuga, men da hun i første omgang aflyste, ville forløbet også beskæftige sig med den klassiske gysergenre og det uhyggeliges fremtræden i det hele taget. Med udgangspunkt i Steen Visholms tekst Fra Das Unheimliche til No sense of Place, der tager udgangspunkt i massemediernes forskydning af det private og det offentlige vil vi undersøge og diskutere forskellige eksempler på det unheimliche i en række spillefilm og i en masse billedkunst, fra Nosferatu til Twin Peaks, fra L.A. Ring til Thomas Demand. Ansvarlig lektor: Jesper Rasmussen Fra netkunst til nettet i kunsten forår 2007 v/ Mogens Jacobsen Mogens Jacobsen, født 1959, har arbejdet med elektronisk kunst fra før IBM's første personlige computer kom frem. Dengang foregik arbejdet på Unix arbejdsstationer. Første gang han så en PC, spåede han den ingen fremtid: Prisen var høj, tempoet langsomt og mulighederne små. I 1980'erne strittede hans hår endnu mere end i dag. Og da spillede han musik i grupperne Cinema Noir og Tristan T. Han er ikke længere udøvende musiker, men lyd har ofte en stor betydning i hans værker. Siden 1995 har han mest arbejdet med net-baseret kunst. Han er en af grundlæggerne af Artnode, hvor flere værker kan prøves. Mogens Jacobsens værker - "traditionel" elektronisk kunst, webværker og installationer - har flere gange været vist i udlandet. F.eks. på ISEA, Siggraph og Ars Electronica. Workshop: Fysiske værker og nettet Workshoppen vil handle om at forbinde værker med nettet. Med præsentation og diskussion af kunst, der på forskellig vis inddrager nettet, samt tilsvarende projekter, som de studerende selv arbejder med. Ansvarlig lektor: Søren Andreasen Stemmen et sammenrend, forår 2007 v/ursula Andkjær Olsen Man hører ofte det samfund vi befinder os i omtalt som det såkaldte informationssamfund, men er informationerne nu egentlig det mest karakteristiske ved vores måde at være sammen på? Er der ikke snarere fra alle mediernes side tale om en lind strøm af henvendelser, af overtalelsesforsøg? At en tekst taler til os er et fænomen som i vore 14/ 14

15 kommunikations-ivrige tider falder os så naturligt at vi måske slet ikke bemærker det reklamer, journalistisk, politikere og så videre forsøger ikke blot at oplyse os om sagsforhold, men om at overbevise om noget. At den talende stemme både er et hypnotisk vilkår og en menneskelig forestilling eller idé, skal danne udgangspunkt for vores undersøgelser af forskellige kvalificerede bud på, hvad en talende litterær stemme måtte være gjort af. Tilnærmelserne til de mere specifikke bestemmelser af litterær stemagtighed vil ske dels gennem et historisk overblik over den europæiske litteratur og musik med stemmen og/eller forestillingen om den i centrum (1. semester), dels ved nærlæsninger og lytninger af udvalgte tekster og musikværker (2. semester). Julie Ault artist in residence forår 2007 Workshoppen var centreret omkring præsentationer af forskellige kunstneres værker, samt læsning af tekster der var rettet mod centrale temaer i den efterfølgende diskussion. Julie Ault præsenterede kunstneren Felix Gonzalez-Torres, som et eksempel på en kunstner der effektivt fusionerer kunst og politik i sit værk, et videoværk af Moyra Davey, Fifty Minutes, der er et visuel essay der udtrykker hendes søgen efter hvad nostalgi betyder for hende og for nutidens kultur. Desuden blev den strukturalistiske filmkunstner James Bennings værk og metode præsenteret og diskuteret. Sideløbende hermed var der læsning af tekster, der handlede om metoder til at studere, relationen mellem periferi og centrum og dens placering i den sociale og kulturelle virkelighed, hvordan repræsentationen fungerer som kulturel praksis, relationen mellem atelier og galleri, galleriets og museets ideologi, forskellige modeller for kollektiv produktion mm. Sideløbende med workshoppen afholdt Julie Ault individuel vejledning af den studerende med henblik på en dybere samtale om den enkelte studerendes særlige interessefelter, kunstneriske tvivlsspørgsmål og relation til deres arbejde. Workshoppens fokus var fra Julie Aults side på at skabe en forbindelse mellem de problemstillinger, udøvelsen af kunst indebærer for de studerende i udviklingen af deres praksis og værkproduktion og på at få tilvejebragt en engageret diskussionsplatform. Ansvarlig: Artist-in-residence Julie Ault (USA) Psykedelisk kunst og kultur, forår 2007 v/ Lars Bang Larsen Workshops og forelæsninger er en del af et forskningsprojekt, hvor Lars Bang Larsen vil fremlægge de første resultater af sin research i løbet af forelæsningerne og undervisningen i øvrigt. Åben forelæsning: Yippies, Diggers, Weathermen og Motherfuckers Den psykedeliske subkultur kom ikke bare til udtryk igennem farvestrålende artefakter: også sen- 60ernes aktivisme og protestkultur var informeret af syreideologier. Vi vil gennemgå nogle af periodens vigtigste aktivistiske grupper i 15/ 15

16 USA: The Yippies (Youth International Party), The Diggers, Black Mask / Up Against The Wall Motherfucker, og The Weathermen. Vi vil se på hvordan den nordamerikanske ikke-voldelige studenterbevægelse i løbet af 60erne bliver radikaliseret og fragmenteret i militante grupper, for i slutningen af årtiet at blive helt opløst igennem ideer om konfrontation og væbnet kamp. Periodens civile urolighed er således også et vigtigt supplement til standard-narrativen om kærlighedssommeren og de fredselskende hippier. Psykedelia og arbejde: workshop 1960'erne indvarslede en avanceret kapitalisme som ikke længere primært ville være baseret på industriproduktion, men gradvist ville bevæge sig hen imod den service-, livsstils- og oplevelsesøkonomi vi kender i dag. Man kan hævde at psykedelisk kunst og kultur foregreb denne nye form for immateriel produktion igennem dens affektive praksisser og igennem subkulturens ideer om livet som eksperiment. Dette går igen i dag, men nu med markedsøkonomisk fortegn: vores nervesystemer er blevet økonomiske råderum, og det at tage arbejde er præget af usikkerhed og normativ kreativitet. Vi vil diskutere forskellige definitioner af biopolitik, og herudfra diskutere biopolitiske aspekter af psykedelia og af aktuelle arbejds- og produktivitetsforhold. Ansvarlig lektor: Søren Andreasen og Lars Bang Larsen Produktionsprocesser i samtidskunsten teoriforløb forår 2007 v/katya Sander, Undervisningsforløbet 2007 var afslutningen af et forløb, som startede i efteråret 2006, og som tog sit udgangspunkt i Katya Sanders forarbejde til deltagelsen i Documenta 12, sommeren Katya Sander stillede sin arbejdsproces til rådighed for de studerendes indblik i en række omstændigheder omkring skabelsen af nutidskunst. En lidt forenklet beskrivelse af projektet formulerer det som spørgsmål: Hvordan produceres et værk rent faktisk, tankemæssigt økonomisk, teoretisk, praktisk, etc.? Hvilke faser går det igennem, og hvordan arbejder forskellige kunstnere forskelligt med de forskellige faser. Hensigten var at diskutere kunstneriske metoder og processer med de studerende med fokus på den måde, nutidskunst bliver til på. Institut for Æstetiske Fag fik økonomisk støtte af Kunstrådet til ansættelse af Katya Sander som gæsteprofessor for at gøre undervisningsforløbet muligt. På kurset deltog studerende fra DJK og studerende fra Institut for Æstetiske Fag. Ansvarlige: Gæsteprofessor Katya Sander, institutleder Niels Lehmann, AAU og rektor Jytte Høy, DJK Kursus: Art Administration forår Underviser: Anne Holmfred Kursus i Art Administration primært henvendt til 4. og 5. års studerende, der handler om forskellige forhold vedrørende: Fundraising & sponsorering - PR- og pressearbejde - Økonomistyring, moms & skat- Ophavsret & kontrakter DJK forventer at afholde dette kursus minimum hvert andet år, for de to ældste årgange. 16/ 16

17 Kursus: Pressemeddelelser, forår 2007: Underviser: Jan Falk Borup Kurset har som formål at give de studerende en grundlæggende viden om hvordan man håndterer pressemeddelelser. 1. Hvad skal en pressemeddelelse indeholde (fakta, tekst og billeder) 2. Hvem skal modtage pressemeddelelsen 3. Hvordan følger man op på en pressemeddelelse 4. Gennemgang af en journalistisk model for opbygning af indholdet i en pressemeddelelse. Forelæsning og gennemgang af Simon Starling Læsegruppe, efterår 2007 Læsegruppen blev oprettet som et åbent kursus på Det Jyske Kunstakademi, hvor tekster blev taget op i relation til det overordnede tema for efterårssemesteret 2007 i Rikke Luthers og Cecilia Wendts undervisning. Vi vil synliggøre læsningens rolle, da læsning af tekster er en del af den nuværende kunstundervisning og en del af det at agere som kunstner i kunstverdenen. Læsning indeholder også visse traditioner og konventioner. I læsegruppen blev der mulighed for at diskutere tekstens konstruktion, sprogets betydning for forståelsen af en tekst, de dominerende og andre måder at fortolke teksterne på og hvordan fortolkningerne kan ændre sig over tid. Hvordan man læser en tekst, benytter sig af en tekst, er medskabende af mening for læseren selv og omgivelserne, om tekster der anvendes i undervisning og "artists' texts", mm. I læsegruppen var det tanken, at der skulle være mulighed for at inkludere disse diskussioner i processen med at læse en tekst. De valgte tekster var enten tekster som de inviterede kunstnere baserede deres foredrag på, eller tekster som blev anvendt i den samtidige diskussion om kunst og pladser og de er eksempler på forskellige kunstteoretikeres måde at beskrive den relation på. Tekster som blev læst i læsegruppen: - Lucy Lippard, The lure of the local, Introduktion, kapitel 1 och 5. - Georg E Marcus and Michael M J Fischer: Anthropology as Cultural Critique, Kapitel Miwon Kwon, One place after another, Kapitel 1 Ansvarlig lektor: Cecilia Wendt 17/ 17

18 Workshop om maleri, efterår 2007 v/jesper Fabricius Jesper Fabricius (f. 1957) er billedkunstner, filmmager og forlægger, der senest har haft to separatudstillinger på hhv. Fotografisk Center og Galleri Tom Christoffersen. Workshoppen handler om den maleriske praksis, og den tager meget håndgribeligt fat i de studerendes egne maleriske operationer. Udgangspunktet er Jesper Fabricius eget modernistiske og formelt-intuitive maleri, der ofte optræder i installatoriske og arkitektoniske sammenhænge, og som samtidig er en del af en større samlet praksis, der omfatter collage, fotografi, film og bogudgivelser. Ansvarlig lektor: Søren Andreasen Fotoworkshop, efterår 2007 v/kyongwoo Chun, (Korea) Kyungwoo Chun arbejder med fotografiet som medie gennem en individuel og kompleks strategi. En grundlæggende tematik for Kyungwoo Chuns arbejde er, hvordan den fotografiske proces både teknisk og konceptuelt synes at kunne indfange og reproducere det fraværende - det der ikke er umiddelbart synligt i værket. I den kunstneriske arbejdsproces udfordrer Kyungwoo Chun det fotografiske medie med meget lange eksponeringstider, der på samme tid tilslører og afslører værkernes motiver. Dermed indkredser Kyungwoo Chun væsentlige problemstillinger omkring mediets magt og den menneskelige perception. Under sit residence ophold i Danmark arbejder Kyungwoo Chun med projektet Being Queen, der er opstået som et resultat af de iagttagelser Kyungwoo Chun har erhvervet under tidligere ophold i Danmark. Ifølge kunstneren synes danske kvinder at spejle deres identitet i den danske dronnings, og dette viser ifølge kunstneren hvordan Dronningen, som et historisk grundsymbol, projiceres over i masseidentitetens selvforståelse. Kyungwoo Chun ønsker gennem iscenesatte portrætter af 20 forskellige danske kvinder, at undersøge dette psykologiske identitetsaspekt ud fra et kunstnerisk perspektiv. De deltagende kvinder vil enkeltvis blive videofilmet og interviewet af Kyungwoo Chun. Program for workshoppen: 1. Artists talk, work presentation 2. Beyond History: self-definition of photography and free discussion 3. Performance in the city: live performance with participation of students and public Time and the perception of time 4. Work-in-progress: current project presentation from China and Denmark free discussion Ansvarlig lektor: Jesper Rasmussen 18/ 18

19 Workshop om film og kollektiv, efterår 2007 v/ditte Lyngkær Pedersen & Petra Bauer 1999 lavede Peter Watkins filmen "La Commune". Filmen handler om den revolutionære og socialistiske Pariserkommune, som opstod i Frankrig i foråret I løbet af 13 dage arbejdede Peter Watkins sammen med over 220 skuespillere og amatører, som måtte sætte sig ind i og tage stilling til det omfattende materiale, der var indsamlet om Pariserkommunen. Skuespillerne fik selv lov til at vælge deres roller, deres synspunkter og deres plads i genskabelsen af den historiske begivenhed. Det indebar også, at de var tvunget til at tage stilling til spørgsmål som handler om nutiden. Filmen handler derfor ligeså meget om Pariserkommunen i 1871, som den handler om mediernes rolle i rapporteringen af politiske begivenheder i vores samtid. Peter Watkins anser det for en stor brist i dagens samfund, at der ikke gives plads for ikke-hierarkiske offentlige diskussioner som en del af den almene, demokratiske proces. Derfor betoner han vigtigheden af, at man i sammenhæng med visningen af La Commune også skaber en mulighed for en offentlig diskussion om de emner, fænomener, processer etc. som berøres i filmen. I workshoppen vil vi gennemse på La Commune og diskutere de emner, som tages op i filmen; bl.a spørgsmål som handler om historieskrivning, dokumentariske strategier, kollektiv organisering, mediernes rolle i samfundet m.m. Vi vil se nærmere på Peter Watkins øvrige filmværk og de strategier han anvender for at præsentere historiske begivenheder og fremføre samfundskritik. I workshopen vil vi også præsentere kunstnergruppen Produktionsenheten. Produktionsenheten er netværk og et forum for kunstnere som arbejder med undersøgende journalistik, mediekritik og narrative experimenter. Vi interesserer os for en diskussion om billeders produktions- og distributionssystemer og arrangerer blandt andet seminarier, forelæsninger og symposier med indbudte kunstnere, filmfolk og teoretikere. I 2006 gennemførte Produktionsenheten bl.a et større symposium i samarbejdde med Iaspis og Nifca med titlen "Att långsamt lära sig överleva lusten att förenkla" -ett symposium om historieskrivning, narration och det dokumentära hvor vi behandlede spørgsmål om de dokumentariske, fiktive og historiske fortællingers konstruktioner. Vi ville spørge til hvordan fortællinger konstrueres, normaliseres eller ekskluderes i vores samfund. Ansvarlig lektor: Rikke Luther og Cecilia Wendt Workshop med Jaime Stapleton, efterår 2007 Dr. Jaime Stapleton er bl.a. Associate Research Fellow ved the School of Law, Birkbeck College, University of London, og har tidligere undervist ved Department of Historical and Cultural Studies og ved Department of Visual Arts på Goldsmiths. Workshoppen består af en række forelæsninger med efterfølgende gruppe-diskussioner, der vil undersøge skæringspunkterne mellem kunstneriske ideer og lovgivning og økonomi. 19/ 19

20 Forelæsningsrækken begynder med en undersøgelse af ejendomsrettens historie og udviklingen af den moderne politiske økonomi. Betydningen af ejendom/land som en kilde til metaforer for kreativitet, ejerskab og rigdom vil blive belyst. Den anden forelæsning vil i en historisk kontekst belyse de dominerende ideer for autorer, komposition og copyright indenfor de visuelle kunstarter fra det 15. århundrede frem til nutiden. Betydningen af ejendomsmetaforer vil blive undersøgt, især begrebet: 'intellectual estates. Den tredje forelæsning undersøger dekonstruktionen af autorer, komposition og copyright siden 1960 erne. Forelæsningen vil belyse den centrale betydning af ejendomsmetaforer i denne aktuelle diskurs: Særlige felter eller netværk af kulturel produktion og deres indirekte kritik af individualiserede autorer og kreativitet. Den sidste forelæsning i rækken vil undersøge den centrale betydning af kreativitet og innovation indenfor den nutidige, økonomiske teori. Hvordan påvirker den aktuelle dominans af særlige betragtninger indenfor økonomi og lovgivning vores syn på kunst og kreativitet? Kan vi anvise en måde hvorpå kreativ og kunstnerisk praksis kan være en kilde til alternative beskrivelser af økonomiske relationer? I forbindelse med workshoppen blev der arrangeret alternative gennemgange med de studerende. Forelæsningstitler Lecture 1 (Public Lecture) "Land and the Concept of Enclosure: History, Aesthetics and the Metaphors that Ground Contemporary Political Economy" Lecture 2 "Creative Labour, Ownership and Property I: The Rhetorical Model of Creative Labour & Composition" Lecture 3 "Creative Labour, Ownership and Property II: The Semiotic/Network Model of Creative Labour & Composition" Lecture 4 "Land, Social Space and Creativity: Exploring the Aesthetics of Economic Modelling a theoretical critique of the prevailing Washington Consensus" Ansvarlig lektor: Rikke Luther Forelæsningsrække, efterår 2007: Gunnar Sandin Rasmus Bjerre Jacob Lillemose Staffan Schmidt Ansvarlig lektor: Rikke Luther og Cecilia Wendt 20/ 20

21 2b Værkgennemgang DJK har implementeret følgende metoder for værkgennemgange, der gennemføres hvert år for de forskellige årgange: 1) Læsemetoden (læsning / intention / kritik) Værket (værkerne) installeres som færdigt uden forbehold af nogen art. Den studerende, hvis værk gennemgås, forholder sig tavs. De øvrige deltagere forsøger først helt konkret at beskrive, hvad man ser, dernæst at analysere og fortolke dette. Hensigten er at udfolde og afkode værket alle dets potentielle læsninger uden at være låst af ophavsmandens oprindelige intentioner, for at afsløre om der evt. er en uoverensstemmelse mellem værk og intention. Først afslutningsvis høres den studerendes egen opfattelse af værket, og man diskuterer, i hvilken grad værket er lykkedes. 2) Præsentationsmetoden (præsentation / kritik / forsvar) Værket (værkerne) installeres som færdigt. Indledningsvis præsenterer den studerende, hvis værk gennemgås, selv værket, ved at beskrive det intentionelt, formelt, indholds- og fortolkningsmæssigt. Hensigten er, at den studerende skal lære at formidle og forsvare sit eget værk. Dernæst analyserer og fortolker de øvrige deltagere værket med en kritisk tilgang og diskuterer, i hvilken grad værket er lykkedes. Afslutningsvis får den studerende lejlighed til på baggrund af den rejste kritik at forsvare og forklare og begrunde værket yderligere. Værkgennemgange gennemføres således: 1. årgang afholdes internt i årgangen i forbindelse med den særlige undervisning i Basissemesteret, 2. og 4. årgang afholdes i efterårssemestret. Den anvendte metode er Læsemetoden (1) 3. og 5. årgang afholdes i forårssemestret i forbindelse med henholdsvis 3. års vurderingen og afgang. Den anvendte metode er Præsentationsmetoden (2) Der deltager altid to lektorer på hver gennemgang, og der er tale om obligatorisk undervisning. Alle studerende på alle årgange skal som minimum have en værkgennemgang i hvert skoleår (to semestre). Alternative gennemgange På opfordring af de studerende er der i 2007 indført alternative gennemgange, hvor deltagelsen er frivillig og der også diskuteres ikke-færdige værker, skitser og projektbeskrivelser. 2c Vejledning DJK har implementeret vejledningsformerne Studievejledning og Individuel vejledning på følgende måde: 21/ 21

22 Studievejledning Studievejledning gives i form af samtaler med den enkelte studerende ved starten af henholdsvis forårs- og efterårssemesteret og/eller efter behov. Fokus skal være på tilrettelæggelsen af den enkelte studerendes studie og vurdering af hvilke uddannelsestilbud (i følge semesterplanen), han/hun har behov for. Der gennemføres én årlig studievejledersamtale (dec - jan), hvortil studievejlederen udarbejder en kort rapport om status på studiet for den enkelte studerende. På lærermødet i januar eller februar er studievejlederrapporterne sat på dagsordenen, og hver studievejleder fremlægger sine rapporter på mødet. Disse bliver diskuteret, og generelle retningslinier for, hvilket indhold de følgende semestre bør indeholde for at styrke de studerende, kommer til syne til brug for den kommende semesterplanlægning. Som værktøj for en ønsket homogenisering af studievejlederrapporterne er der fremstillet et skema, som lektorerne kan hente på DJKs hjemmeside under lektor log-on. Individuel vejledning Individuel vejledning er forum for den studerendes udvikling og diskussion af egne kunstneriske værker/projekter med enten en af akademiets lektorer eller eksterne lærerkræfter. Tilmelding til Individuel vejledning sker via opslåede lister på opslagstavlen. Minimum er fastsat til 1 gang pr. studerende pr. semester, men den generelle tendens viser, at behovet for individuel vejledning er størst på 3-4 årgang. Her modtager den studerende gennemsnitligt 8 vejledninger pr. semester. Det er studievejlederens ansvar at holde øje med, at individuel vejledning finder sted. Studievejleder for 1. årgang 2007: Jesper Rasmussen (forår) Søren Andreasen (efterår) Studievejleder for 2. årgang 2007: Elsebeth Jørgensen (forår) Jesper Rasmussen (efterår) Studievejleder for 3. årgang 2007: Søren Andreasen (forår) Cecilia Wendt (efterår) Individuel vejledning foretages af alle faste lektorer samt udefrakommende gæstelærere. 2d Andre tiltag Kunsthistorie og teori: Det Jyske Kunstakademi har i 2007 igangsat kontinuerlige undervisningsforløb i kunsthistorie og teori, hvor der også perspektiveres til samtidig idé- og kulturhistorie. Undervisningens formål er at øge den studerendes historiske, refleksive og kritiske sans. Efteråret 2007 indledtes med en indføring i den nyere kunsthistorie efter Forløbet skal indføre i den nyere kunsthistorie, både som beskrivelse af kunstens udvikling siden 1945 og anskueliggøre for forskellige måder at betragte den på gennem kunsthistoriens forskellige faglige og kritiske strømninger. 22/ 22

23 Der lægges særligt fokus på tressernes kunstretninger som neodada, pop, minimalisme og konceptkunst som stadfæstende for kunsten i dag. Det museologiske og udstillingsæstetiske berøres også, ligesom fotografiet som kunstart vies en undervisningsgang. Til foråret fokuseres på kunstfilosofien i en gennemgang af denne siden år Ansvarlig for kunsthistorie og kunstteori: Kunsthistoriker Kristian Handberg. MediaLab Medielaboratoriet MediaLab stilles til rådighed for de studerende med faciliteter til bearbejdning af billeder, tekst, lyd og video. Der gives vejledning i brug af udstyret og tekniske løsninger i forbindelse med konkrete projekter, og der er i 2007 afholdt tekniske kurser i videoredigering, hjemmeside samt forskellige softwareprogrammer som fx. Photoshop og Indesign. Assistent for MediaLab: Jan Falk Borup Medielaboratoriet MediaLab opprioriteres i 2008 med ansættelse af en ny assistent på mere tid med større ansvar og mere undervisning. Den nye assistent skal stå for den overordnede planlægning af MediaLabs opbygning og faciliteter, grundlæggende instruktion i brug af udstyret, undervisning i form af tekniske kurser indenfor digitale teknologier og software, samt individuel vejledning af studerende i forbindelse med konkrete medie-projekter. Ny ansvarlig assistent for MediaLab i 2008: Lars Oluf Bøcker MultiLab Værkstedslaboratoriet MultiLab stilles til rådighed for de studerende med faciliteter til bearbejdning af træ, metal, gips mm. Der gives vejledning i brug af udstyret og tekniske løsninger i forbindelse med konkrete projekter, samt tekniske kurser i svejsning, lodning, gipsafformning og lignende. Assistent for MultiLab: Claus Rajen Rasmussen. SpLab I Det Jyske Kunstakademis speciallaboratorium og udstillingssted, SpLab, er der i 2007 arrangeret udstillinger og workshops i forbindelse med undervisningen, bl.a. 3. års-opgaven i forårssemestret De studerende opfordres til selv at arrangere aktiviteter til og for speciallaboratoriet SpLab. Se mere om Splab-aktiviteter under punkt 7. Studierejse: Documenta XII Kassel og Skulptur Projekte Münster 07. DJK foretog i 2007 en studierejse til Documenta XII i Kassel og Skulptur Projekte Münster 07. Formålet med rejsen var at se to af de vigtigste internationale udstillingsbegivenheder, Documenta XII i Kassel, som finder sted hvert femte år, og Skulptur Projekte 07 i Münster, der kun kommer op hvert tiende år. Documenta XII var kurateret af Roger M. Buergel og Ruth Noack og spurgte bl.a til hvorvidt moderniteten er vor tids antik, altså hvilken indflydelse modernismen har på samtidens kunst. Desuden var hele udstillingssituationen, dens 23/ 23

24 måde at tale med sig selv på, i fokus, hvilket også blev betonet på et særligt møde, der blev afholdt med to af kuratorernes assistenter, hvor intentionerne med Documenta XII blev fremlagt. I Münster så vi den 4. udgave af Skulptur Projekte Münster, der på mange måder var mere historisk anlagt, og som altid er et interessant møde med kunsten interveneret i det offentlige rum i Münster og omegn. Ansvarlig for studierejsen 2007: Jesper Rasmussen Ekskursioner I 2007 blev der foretaget en række mindre ekskursioner. De to væsentligste at fremhæve var: Out of Space v/jesper Rasmussen Ekskursion til udstillingen Out of Space af Jesper Rasmussen på Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense. På Kunsthallen Brandts Klædefabrik gav Jesper Rasmussen et oplæg og havde en diskussion med de studerende om sin udstilling. Ekskursion til København og Malmø Første stop var Den Frie Udstillingsbygning i København med udstillingen Albert Merz: Noter + Værker, der var ved at blive sat op. Kunstneren Jørgen Michaelsen, der kuraterede udstillingen, fortalte om sit syn på Albert Mertz ( ) og om idéen med udstillingen. Turen til Malmø havde to udstillinger som mål; David Shrigleys udstilling Everything must have a name på Malmö Konsthall og Julie Aults udstilling Wet and Wild: The Spirit of Sister Corita på udstillingsstedet Signal. Everything must have a name var den skotske kunstner David Shrigleys første retrospektive udstilling i Nordeuropa og således en meget fin mulighed for at se samlet på hans arbejde, der er baseret på tegning. Wet and Wild: The Spirit of Sister Corita var en udstilling med værker af kunstneren og grafikeren Corita Kent ( ), som den amerikanske kunstnere Julie Ault havde arrangeret. Ault var selv til stede og introducerede sit projekt. Ansvarlige: Lektor Søren Andreasen og lektor Cecilia Wendt 2e Netværk og samarbejder Julie Ault: Artist-in-residence I 2007 afsluttedes den amerikanske billedkunstner Julie Aults artist-in-residence ophold ved DJK. Julie Ault var støttet af DIVA (Danish Visual Art Exchange Program), og det forventes, at DJK vil forsøge at få del i DIVA-ordningen med henblik på en ny artist-in-residence i (Julie Aults undervisning er beskrevet under Undervisningsaktiviteter). 24/ 24