Stort potentiale i dansk produceret flis
|
|
- Victoria Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EPU alm. del Bilag 107, MPU alm. del Bilag 222, FLF alm. del Bilag 89, MPU alm. del Bilag 222, FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Klima og Energiminister Lykke Friis 10. december 2009 Klima- og Energiministeriet Miljøminister Troels Lund Poulsen Miljøministeriet Fødevareminister Eva Kjer Hansen Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Folketingets Energipolitiske Udvalg Folketinget, Christiansborg Stort potentiale i dansk produceret flis Danmark kan tredoble produktionen af vedvarende energi i form af træflis fra skovene, fra landbruget og fra det åbne landskab. Dansk produceret flis kan bidrage med PJ eller cirka dobbelt så meget energi, som den nuværende produktion fra vindmøller. Men forudsætningen for, at denne produktion realiseres i virkeligheden er, at efterspørgselen selen er til stede, og ikke bliver bremset. Først og fremmest bør de mindre varme- og kraftvarmeværker gives et frit brændselsvalg, Dernæst må motivationen for investering i flis-kedler øges for de store kraftværksejere og industrivirksomhederne med egen energiforsyning, Endelig bør tilskuddet til el-produktion på basis af biomasse harmoniseres med det tilsvarende tilskud til el-produktion på basis af vindkraft. Afsætningen af flis skal sikres ellers risikerer det danske samfund at tabe mulighederne for at udnytte en betydelig energikilde, som er neutral i forhold til klimaet. Og samtidig vil den store investering i pileproduktion på landbrugsjorden i GRØN VÆKST risikere at være spildt. I Energistyrelsens analyser, og i øvrigt i en lang række andre sammenhænge, bliver det danske forbrug af træ i energiforsyningen ofte lagt sammen til én stor masse. Derfor fremgår det, at Danmark i stort omfang importerer træ til brug i energiforsyningen. Konklusionen bliver derfor også fejlagtigt, at træ ikke udgør et stort potentiale for udbygning af den vedvarende energi i Danmark. Fakta er, at produktionen af flis kan tredobles, hvis det blev gjort muligt at afsætte denne klimavenlige råvare. Der er desværre udsigt til, at udviklingen i produktionen bliver væsentligt begrænset af afsætningsmulighederne. Dette skyldes bl.a., at de mindre varme- og kraftvarmeværker ikke har frit brændselsvalg, samt fordi den økonomiske krise har bremset voldsomt op i investeringslysten hos de store kraftværksejere og i virksomheder med egen forsyning af energi. Hvis ikke forbruget udbygges inden for de næste ét til tre år, vil det blive meget svært senere igen at sætte vækst i den danske produktion af flis, da produktionen er bundet op på meget store investeringer i anlægs- og produktionsudstyr.
2 Konsekvenserne bliver herunder, at det danske samfund ikke kan realisere målene for etablering af energipil som angivet i GRØN VÆKST. En udbygning af det danske forbrug og dermed produktion af flis kan desuden bidrage væsentligt til at skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark, samt øge potentialet for eksport af viden og teknik til at udnytte biomasse. Stort uudnyttet potentiale Det samlede forbrug af flis i den danske energiforsyning er på ca. 14 PJ i Det vurderes, at importen udgør ca. ti pct. af forsyningen. Størrelsen på importens andel af det totale forbrug afhænger af forholdet mellem prisen på den flis der produceres i Danmark henholdsvis i udlandet. Afhængigt af dette prisforhold kan importen af flis naturligvis variere. Forbrug af flis udgør i øjeblikket cirka ti pct. af den vedvarende energi i Danmark. Vindkraft udgør til sammenligning cirka 18 pct., forudsat at strømmen fra vindmøller ikke eksporteres som følge af overproduktion, når det blæser. Potentialet for dansk produktion af flis er på ca. 35 PJ, der fordeler sig således: o Flis fra skov- og landskab, 21 PJ o Energipil, PJ o Have- og parkaffald, 1 PJ. Ved fortsat import på ti pct. af den samlede mængde er potentialet for flis altså tæt ved 40 PJ af den danske energiforsyning eller dobbelt så meget klimavenlig energi, som i dag produceres med vindmøller. I energistatistikken anføres det, at der i kategorien træ er en meget stor andel, der importeres. Dette er rigtigt, da det store danske forbrug af træpiller næsten udelukkende importeres. De to typer brændsel kan imidlertid ikke erstatte hinanden i de samme anlæg. Derfor skal der også skelnes mellem disse typer, og import af træpiller bør ikke forhindre, at der satses på udbygning af forbrug af træ fra flis, hvor det danske samfund har et stort uudnyttet potentiale. Risiko for at tilskud bliver spildt Det er nu besluttet at give tilskud til produktion af energipil, primært med det formål at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Udover at være en miljømæssig gevinst, så udgør energipil også en potentiel meget stor energikilde, men forudsætningen er, at der efterspørges energipil. Energipil høstes med stort indhold af vand og har et lavt indhold af energi pr. rumindhold. Konsekvensen af dette er, at pil er meget dårligt egnet til lang transport samt til anvendelse i de større centrale kraftværker. Energiselskabet Vattenfall mener f.eks., at pil slet ikke kan anvendes i deres kraftværkskedler i Aalborg, hvor der ellers er overvejelser om at fyre med flis. Der er derfor sandsynligvis behov for nye kedler, som er bygget til at kunne håndtere energipil, hvilket i øvrigt vil være oplagt som erstatning for nogle af de eksisterende kraftvarmeværker baseret på naturgas. Risikoen er derfor, at den energipil der i dag plantes med tilskud, slet ikke kan afsættes, hvis ikke der inden for ét til tre år sker en markant forøgelse af efterspørgslen og forbruget af flis. Udover de økonomiske konsekvenser for den enkelte producent vil det samtidig betyde, at en langsigtet udbygning af den
3 danske produktion af energipil bliver umulig og at målene i GRØN VÆKST ikke kan opfyldes. Kraftværkerne har ingen planer for flis De to store danske kraftværksejere, DONG og Vattenfall, har os bekendt ingen konkrete planer om at øge anvendelsen af biomasse på basis af flis. Tværtimod øges forbruget kraftigt af importerede træpiller, specielt i Københavns-området. Vattenfall har haft overvejelser om brug af flis i Aalborg, men det er ikke konkret endnu, og det forbrug, det potentielt vil udgøre, er medtaget i forudsigelserne omkring overforsyning af flis. Baggrunden for, at kraftværkerne ikke ser på muligheden for flis, skal findes i, at de primært kan anvende tørt brændsel. Flis fra skove har en fugtighed på i gennemsnit 42 pct. mens fugtigheden for energipil i gennemsnit er på 50 pct.. Ombygning af eksisterende kraftværker til flis kræver derfor store investeringer, hvorimod træpiller stort set kan anvendes direkte på eksisterende anlæg. Derudover kræver omstilling til flis, at kraftværkerne skal bruge mere plads til at opbevare og håndtere flis end kul og træpiller. Denne plads er typisk ikke til stede på de eksisterende kraftværker. Argumentet fra politisk side og Energistyrelsen er ofte, at biobrændsel skal reserveres til de centrale anlæg, hvor det udnyttes mest effektivt. Dette gælder dog ikke ubetinget for flis, som må forventes slet ikke at blive udnyttet. Frit valg af brændsel vil medvirke e til at udnytte stort klimavenligt potentiale Potentialet i den danske produktion af flis kommer kun frem, hvis der er tilstrækkeligt stort dansk forbrug, idet varen ikke er egnet til eksport som følge af for høje omkostninger til transport i forhold til indholdet af energi. Der bør derfor hurtigt ske en øget udbygning af forbruget af flis, hvis potentialet skal udnyttes. Sker denne udbygning ikke, viser beregningerne, at Danmark allerede om 1-3 år vil have en overproduktion af flis i forhold til forbruget. Dette er baseret på bl.a. tilplantning af bare 6000 hektar pil om året, og at vi får en vækst i forbruget af flis på cirka ton om året. Forbruget af flis bliver ikke øget i de store centrale kraftværker i de kommende år, og de større industrivirksomheder er også meget tilbageholdende. Udbygningen af kapaciteten skal bl.a. derfor primært ske i de decentrale varme- og kraftvarmeværker. Denne udbygning forhindres imidlertid af den nuværende lovgivning, som i praksis gør det næsten umuligt at skifte fra afgiftsbelagt brændsel til brændsel der ikke er belagt med afgift. Frit brændselsvalg anbefales i øvrigt også i Varmeplan Danmark udarbejdet af Rambøll, Aalborg Universitet og en række andre aktører. Øvrige argumenter for frit brændselsvalg 1. Biomasse er attraktivt og klimavenligt alternativ til naturgas På de små decentrale anlæg er det meget dyrt at investere i kraftvarme - baseret på biomasse. Det er både investeringstungt og dyrt i drift. Det betyder derfor, at det ved lave priser på afregning af el slet ikke kan betale sig at for værkerne at fokusere på produktion af el. På de mindre anlæg er det derfor meget fornuftigt at udvikle anlæg der producerer varme baseret på biomasse. I dag producerer de
4 eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg, som er baseret på naturgas, også kun el, når el-prisen er høj. Resten af tiden produceres varme på naturgas. Biomasse vil således kunne afløse naturgassen, som i realiteten kun producerer el i halvdelen af tiden. Naturgas er samtidig et fossilt brændsel, der påvirker klimaet negativt og ydermere en knap ressource, som ikke bør anvendes til simpel opvarmning. Især ikke, når der eksisterer et klimavenligt og godt alternativ i biomasse. 2. Kraftvarme fra naturgas n er et perfekt match med flis-kedler Produktionen af el stoppes når elprisen er lav bl.a. på grund af stor produktion fra vindmøller, og flis-kedlerne startes. Omvendt stoppes flis-kedlerne, når prisen på el er høj, da prisen på produktion af varme vil være lav på naturgaskraftvarme. Dette understøtter kapacitetsstyringen i el-nettet og sikrer, at man på længere sigt har kapacitet til produktion af el, når vindmøllerne ikke producerer. 3. Minimer transportomkostninger Flis er et transporttungt brændsel og kan derfor med fordel benyttes decentralt. Dansk flis bliver leveret med lastbil, og der er derfor både tale om at minimere de økonomiske omkostninger til transport, men lige så vigtigt er det at begrænse trafikken. De større kraftværker er ofte placeret i de større byer, hvor trafikbelastningen i forvejen er høj. Som eksempel vil et forbrug på ton kul udskiftet til flis medføre forbrug af ton flis og dermed 120 lastvognstog, som skal gennem bytrafikken yderligere hver eneste dag i forhold til nu, hvor der importeres kul over havn. Egetforbruget ved produktion og transport af flis er i øvrigt kun på ca. 3,5 pct., hvilket er betydeligt under kul, olie, naturgas m.v. 4. Bedre økonomi for værker og forbrugere Det nuværende forbud mod at skifte til biobrændsler for barmarks-værkerne fastholder en række af disse værker med en dårlig økonomi og dermed en høj pris for forbrugerne. Derfor forsøger en række af de forbrugere, der bliver forsynet fra disse værker, at komme over på individuel opvarmning, hvilket yderligere forringer økonomien for værkerne, nedsætter deres potentielle samproduktion af el og varme, samt totalt set giver en dårligere effekt i forhold til CO 2 -udledningen. Ved en overgang til biomasse vil økonomien for værker og forbrugere forbedres i en grad, så nye kunder vil tilslutte sig, hvilket yderligere forbedrer økonomien og reducerer CO 2 -belastningen. 5. Hæv tilskud til el-produktion på biomasse Hvis det politisk stadig vurderes, at det er vigtigt, at varme kun skal produceres sammen med el, så virker det mere fornuftigt at favorisere produktionen af el ved at øge tilskuddet til produktion af el baseret på biomasse frem for at sikre, at der ikke kan skiftes fra naturgas til biobrændsel. Det bør således ikke være afgiftsprovenuet på naturgas til statskassen, der står i vejen for at minimere udledningen af CO 2 og sikre den danske befolkning en større forsyning af egen energi. Tilskuddet til el-produktion på biomasse er med den seneste energiaftale fra 2008 sat op til 15 øre pr. kwh. Det tilsvarende tal for vindmøllestrøm er, afhængig af markedsprisen på el, mere end det dobbelte. Omkostningerne til at investere i og drive kraftvarme på decentrale anlæg er stadig for høje i forhold til det tilskud, der gives, hvorimod der på ren varmeproduktion på biobrændsel er en meget god økonomi.
5 Man kan overveje at differentiere tilskuddet til el-produktionen, så mindre biomasse-kraftvarmeanlæg får et højere tilskud eller evt. et tilskud til anlæg begrundet i de store investeringer til anlæg. Argumenter for højt tilskud til el fra vindmøller kan være eksportindtægter m.v., men der er også et kæmpe potentiale for eksport af dansk viden og løsninger på området for biobrændsel. Og så har produktionen af energipil som nævnt store miljømæssige fordele i forhold til vores vandmiljø. Venlig hilsen Carsten With Thygesen Adm. direktør HedeDanmark a/s cwt@hededanmark.dk Per Hilbert Sekretariatsleder De Danske Skovdyrkerforeninger phi@skovdyrkerne.dk Bilag: Notat vedr. markedet for træflis udarbejdet af HedeDanmark a/s
ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereMøller&Ko. Teknisk Vurdering
Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereNotat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012
Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereMarkedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereMarkedet for træflis i Danmark.
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereForeningen for elkabler i jorden
Nuværende retningslinjer for kabellægning i Danmark: Det er målet, at alle nye 400 kv-forbindelser skal fremføres som kabler i stedet for som luftledninger. Muligheden for at realisere dette afhænger af
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereHvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?
Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBiomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016
ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereHvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?
Aktuel Konkurrenceforvridende vilkår i kraftvarmesektoren Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker? Dette
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereEnergiforligt eller energiforladt
Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereBIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR
BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3. oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mere24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt
24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereNotat DONG Energy's skattebetaling i 2013
Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereLovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING
Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mere