Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

Transkript

1 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010

2

3 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

4 4 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. udgives af: Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense C Denmark Kontaktperson: Lene Vestergaard leve@ffe-ye.dk Redaktion: Lene Vestergaard, Casper Jørgensen, Nare Hakhverdyan, Elisabeth Markussen Billeder: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Grafisk tilrettelæggelse: Heidi Kunst, Lene Vestergaard og Roald Christesen Der tages forbehold for trykfejl Online version:

5 Indhold 5 Indhold 7 Forord 8 Indledning 8 Hvad er Entreprenørskab i undervisningen? 10 Hvad vil vi i rapporten 11 Afgrænsning 12 Metode 13 Opbygning af rapport 14 Grundskolen 15 Indledning 16 Hvad er entreprenørskabsundervisning i Grundskolen 16 Afgrænsning 16 Young Enterprise - på grundskoleniveau 20 NEIS 21 Pioneruddannelsen 22 Opsummering 24 Ungdomsuddannelserne 25 Indledning 25 Entreprenørskab i undervisningen på ungdomsuddannelserne 26 Afgrænsning 28 Metodeafsnit 28 Metode Gymnasiale uddannelser (almen og erhvervsrettede) 29 Metode Erhvervsuddannelser (EUD) 30 Metode - Young Enterprise materialesalg og konkurrenceforløb 31 Kortlægning af den almengymnasiale uddannelse (stx og hf) 33 Kortlægning af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 33 Hhx 35 Htx 37 Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD) 39 Young Enterprise på ungdomsuddannelserne 39 Company Programme (CP) 40 Innovation & Design (I&D) 40 Kortlægning af materialesalg i 2009/ Kortlægning af Company Programme og Innovation & Design i 2009/ NEIS på ungdomsuddannelserne 45 Opsummering 48 De videregående uddannelser 49 Indledning 50 Definition på entreprenørskab i de videregående uddannelser 52 Metode 52 Erhvervsakademier og professionshøjskoler 53 Maritime uddannelser, de kunstneriske uddannelser og universiteterne 54 Afgrænsning 54 Afgrænsning på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne 55 Afgrænsning på de maritime og kunstneriske uddannelser samt universiteterne 56 Kortlægning 56 Erhvervsakademier 61 Professionshøjskoler 68 De maritime uddannelser 70 De kunstneriske uddannelser 77 Universiteterne 86 Opsummering 90 Konklusion 95 Bilag 96 Grundskolen 98 Ungdomsudannelserne 119 De videregående uddannelser

6 6 Forord 2009/ 2010

7 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Med regeringens samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab er der nu for alvor sat fokus på området. Alle uddannelsesniveauer bliver inddraget, så entreprenørskab kommer på skemaet i grundskolen og, på ungdomsuddannelserne samt på de videregående uddannelser. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) har fået til opgave at være den samlende aktør og skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab. I FFE-YE bygger vi videre på de initiativer og den hidtidige indsats, der er gjort på området. Der er således de seneste år taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab på de enkelte niveauer i uddannelsessystemet. FFE-YE s mål er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer får entreprenørskab og at entreprenørskab bliver en naturlig del af vores uddannelsessystem. Vi skal sikre, at lærere og undervisere kan se stor mening i at integrere begreber som kreativitet, innovation og iværksætteri i deres undervisning at de kan træne elever og studerende i at udfordre de eksisterende rammer og modeller og skabe nytænkning til gavn for os alle i fremtiden. Således er entreprenørskab ikke kun et spørgsmål om at starte egen privat virksomhed, men ligeså vel at skabe innovation i etablerede organisationer offentlige som private. Denne rapport er et første forsøg på at afdække og kortlægge den konkrete undervisning i form af fag og kurser, der allerede nu udbydes på alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Kortlægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende, der deltager i denne undervisning. Kortlægningen dækker skoleåret 2009/2010. Dette er således den første rapport, som skaber et samlet overblik over omfanget af entreprenørskabsuddannelse på alle uddannelsesniveauer. Rapporten vil i det omfang, det er muligt, trække på tidligere opgørelser for at skabe et historisk overblik. Hensigten med denne kortlægning er at vise status quo som udgangspunkt for den fremtidige indsats. Det er forhåbningen, at en årlig kortlægning for hele uddannelsessystemet vil kunne vise en positiv udvikling, og at den samlede og styrkede indsats på området har båret frugt. Vi vil i FFE-YE gøre vores til, at uddannelse i entreprenørskab bliver noget alle elever og studerende sikres, uanset uddannelsesniveau og studieretning. Vi vil bygge broer, skabe forbindelser og se muligheder, og vi vil arbejde tæt sammen med alle relevante aktører, erhvervslivet og det offentlige erhvervssystem for at nå vores fælles mål. Christian Vintergaard Adm. direktør

8 8 1.1 Indledning 1. Indledning 1.1. Hvad er Entreprenørskab i undervisningen? At uddanne elever og studerende til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi anses for at være et vigtigt grundlag for en styrkelse af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Disse kompetencer betegnes under ét begreb som at være entreprenøriel. Uddannelse i Entreprenørskab handler i bred forstand om, at undervisningen er tilrettelagt så elever og studerende får en introduktion til entreprenøriel tankegang udvikler deres viden om entreprenørskab udvikler deres evner til at handle entreprenørielt. Entreprenørskab forstås ofte som det at starte egen virksomhed, og megen undervisning i entreprenørskab beskæftiger sig da også med at stimulere entreprenørskab i form af opstart af en ny virksomhed eller at udnytte mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldet intraprenørskab. Udover det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om et bredere begreb som enterprising behaviour, det vi på dansk kan oversætte og forstå som foretagsomhed, initiativrighed og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligt kendetegn for entreprenøren. Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges at være evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottes og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen til at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Entreprenørskab er, når der bliver handlet på mulighederne i de gode idéer og innovationen, og disse bliver omsat til værdi for andre. Initiativrige personer skal opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til ideer og handle på dem. Den værdi, der skabes, kan være økonomisk men også social. Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og være motiveret i såvel økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social værdi. Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiske og didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også om undervisning om og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning, hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og der benyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig med og på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.

9 1.1 Indledning 9 Entreprenørskabssøjlen 1 er et bud på progressionen i entreprenørskabsundervisningen igennem alle niveauer i uddannelsessystemet. Her ses entreprenørskab i undervisningen som et samlende begreb, der indeholder såvel kreativitet som innovation og iværksætteri. Uddannelsernes faglighed er kernen, mens kreativitet, innovation og iværksætteri som bånd snor sig omkring hele uddannelsesforløbet og skaber sammenhæng. 2 I FFE-YE s forståelse af entreprenørskabsundervisning ses entreprenørskab også som en faglighed, der har sin egen berettigelse, og som samtidig kan virke i samspil med kernefagligheden i andre kurser og fag. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau vil der udover det naturligt stigende niveau også være en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Man skal således forestille sig, at entreprenørskabsfagligheden får et højere fagligt niveau op gennem uddannelsesniveauerne. Hvor der i grundskolen overvejende vil være fokus på entreprenørielle elementer som kreativitet og tilskyndelse til foretagsomhed, vil der på ungdomsuddannelserne være fokus også på elementer som forretningsforståelse og mere konkretisering i form af fx reelle projekter eller forretningsplaner. På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker/teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling. Der er således en udvikling op gennem uddannelserne i, hvad der forstås som entreprenørskabsundervisning. På alle niveauer vil pædagogik og didaktik indebære en høj grad af inddragelse af eleven/den studerende, være praksisorienteret inddrage omverden, understøtte kreativitet samt tilskynde til foretagsomhed og handling. Entreprenørskab 1. Nærmere beskrevet i Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden, Ibid.

10 Indledning 1.2 Hvad vil vi i rapporten? Denne rapport rummer et første forsøg på at afdække og kortlægge den konkrete entreprenørskabsundervisning i form af fag og kurser, der udbydes på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Kortlægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra folkeskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende, der modtager denne undervisning. Kortlægningen dækker skoleåret 2009/2010. Med kortlægningen er det således hensigten at give et overblik over status quo på uddannelsesområdet med hensyn til undervisning med entreprenørskabsindhold. Det er en kvantitativ opgørelse, og skal ikke ses som en evaluering eller vurdering af undervisningens indhold. I afsøgningen af feltet har det vist sig, at der findes rigtigt mange initiativer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, som understøtter entreprenørskabsundervisning, bidrager til et entreprenørielt miljø og udvikling af elevernes og de studerendes entreprenørielle kompetencer. Der er i rapporten medtaget en beskrivelse af enkelte af disse aktiviteter som eksempler, men de tælles ikke som sådan med som konkret undervisning. Det vil kræve en mere tilbundsgående afsøgning at give et komplet billede af disse aktiviteter, hvilket ikke ligger inden for denne kortlægnings rammer. Det danske uddannelsessystem har vist sig at være et komplekst område at bevæge sig ind på. Vi vil i denne første udgave af en kortlægning tilstræbe at give et overblik over selve området tillige med omfanget af entreprenørskabsundervisning og deltagelse i den. Da det er første gang et fuldstændigt overblik skabes, er dette naturligvis også behæftet med visse måleproblemer, som der vil blive gjort opmærksom på gennem rapporten. Innovation

11 1.3 Indledning Afgrænsning I rapporten er foretaget nogle generelle afgrænsninger. Derudover er der i hvert hovedafsnit indlagt en mere specifik afgrænsning, gældende for det aktuelle område. Kortlægningen dækker de tre niveauer: grundskole, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Som hovedregel vil kortlægningen omfatte det ordinære uddannelsessystem. 3 1 Kortlægningen omfatter konkrete kurser, fag og moduler i uddannelsessystemet. Der bringes dog en separat kortlægning af udvalgte Young Enterprise aktiviteter, idet disse for hovedpartens vedkommende indgår i den almindelige undervisning. Der er således ikke i den egentlige optælling medtaget andre initiativer og aktiviteter, som ligger udover den ordinære undervisning, men der vil blive givet eksempler på sådanne. Den overordnede tidsperiode, som rapporten afdækker, er skoleåret 2009/2010, dvs. fra august 2009 til og med juli I enkelte afsnit, hvor andre tidsperioder er gældende, vil dette tydeligt fremgå i teksten. En kvalitetsundersøgelse af den kortlagte undervisning i entreprenørskab er ikke inden for rammerne af denne rapport, og vil dermed ikke blive berørt. I kortlægningen vil der fremkomme forskelle i detailniveau, idet informationstilgængeligheden er meget forskellig. Vi kan ikke garantere, at alle eksisterende uddannelsestilbud eller elevdeltagelse indgår i kortlægningen, selvom det har været hensigten at inkludere alt. Dette skyldes tilgængeligheden af data på nettet, samt manglende tilbagemeldinger i spørgeskemaundersøgelser. Entreprenørskab Kreativitet 3. Se definition på uvm.dk. I undervisningsministeriets definition af det ordinære uddannelsessystem er erhvervsgrunduddannelserne (egu) inkluderet. Egu vil ikke blive berørt i denne kortlægning.

12 Indledning 1.4 Metode Der er i denne kortlægning anvendt forskellige metoder til at identificere entreprenørskab i undervisningen på de tre uddannelsesniveauer. På grundskoleniveau er der endnu ikke udviklet en model, som kan bruges til at identificere og kategorisere entreprenørskab i undervisningen. Derfor er en fuldstændig kortlægning af grundskoleområdet endnu ikke mulig. En model forventes at være klar i løbet af På ungdomsniveau er der anvendt to metoder. På de gymnasiale uddannelser er der foretaget en optælling af elever, som har opnået en karakter i udvalgte fag inden for den afgrænsede tidsperiode. På de erhvervsfaglige uddannelser, har det ikke været muligt at afgrænse tidsperioden og mere komplekse uddannelsesforløb. Derfor er anvendt antal elever på de enkelte uddannelser. På de videregående uddannelser er der ligeledes anvendt to metoder. På professionshøjskoler og erhvervsakademier er anvendt en optælling af fag og kurser ved gennemgang af studieordninger og fagbeskrivelser. På universiteterne, de maritime uddannelser samt de kunstneriske uddannelser er brugt en tidligere anvendt og afprøvet metode, til at identificere entreprenørskabskurser. I de enkelte hovedafsnit er der en mere præcis og udførlig metodebeskrivelse, som omhandler det specifikke område.

13 1.5 Indledning Opbygning af rapport Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, der omhandler de tre uddannelsesniveauer: Grundskolen Ungdomsuddannelser De videregående uddannelser For at give et overblik indledes hvert afsnit med en beskrivelse af området og dets kompleksitet. Herefter følger en afgrænsning af kortlægningens fokusområde på netop dette uddannelsesniveau, samt en beskrivelse af dataindsamlingen og målemetode. Selve kortlægningen vil bringe resultater og analyser fra behandling af de indsamlede data, der herefter samles i en opsummering. Der vil være forskellig detaljeringsgrad på de forskellige niveauer som følge af tilgængeligheden af data og målemetode. En del af de indsamlede data vil være at finde i tabeller og skemaer som bilag sidst i rapporten. Endelig følger en samlet konklusion på udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen og hvor mange elever og studerende, der deltager i undervisning samt en perspektivering i forhold til fremtidige kortlægninger.

14 14 2. Grundskolen Grundskolen - indholdsoversigt 14 Grundskolen 15 Indledning 16 Hvad er entreprenørskabsundervisning i Grundskolen 16 Afgrænsning 16 Young Enterprise - på grundskoleniveau 20 NEIS 21 Pioneruddannelsen 22 Opsummering

15 2.1 Grundskolen Grundskolen 2.1 Indledning Grundskolen omfatter forskellige skoletyper. Den offentlige folkeskole, inklusive specialskoler, dækker undervisningen for langt størstedelen af eleverne. Et alternativ til folkeskolen er de frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) og efterskoler. Af grundskolens ca elever i 2008 gik 82 pct. i en folkeskole, 14 pct. i de frie grundskoler og 4 pct. på efterskole. 41 I efteråret 2009 var der i alt grundskoler fordelt på folkeskoler, 513 frie grundskoler og 264 efterskoler. I Folkeskoleloven åbnes op for, at lærerne anvender innovative undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ brug af fagligheden samt udvikles til selvstændighed. Af 1 fremgår det, at Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. I denne kortlægning tilstræbes at give et overblik over i hvilket omfang, der undervises i entreprenørskab i grundskolen herunder kreativitet, innovation og iværksætteri. Figur Oversigtsskema over grundskolen Efterskoler 264 Folkeskolen Frie grundskoler Kilde: Tal, der taler Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr

16 Grundskolen 2.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning i Grundskolen? I dag undervises der i entreprenørskab med fokus på kreativitet og idéudvikling, fra fantasi over mestring til æstestisk produktion, og først i de ældre klasser mere i iværksætteri og entreprenørskab. På disse klassetrin kan entreprenørskabsundervisning nærme sig udarbejdelse af forretningsideer og egentlig forretningsskabelse, som i den klassiske forståelse af entreprenørskab. På grundskoleniveau handler det således primært om en påvirkning af holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervisning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v. skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte iværk hos eleverne. Det er elevernes handlekraft, kreativitet og evnen til at se muligheder, der således skal styrkes. På dette niveau er entreprenørskabsfagligheden ikke så tydelig og gennemgribende, som den vil være på højere niveauer i uddannelsessystemet, om end den sagtens kan indgå som element i de gængse fag. Mulige indikatorer på undervisning, som styrker elevernes udvikling til entreprenørskab, er f.eks. fokus på Mulighedsidentifikation, Værdioptimering, Realiseringsevne, Æstetiske processer, Nyttiggørelse, Involvering og Fremtidsbevidsthed. 51 En egentlig metode til at identificere entreprenørskab i undervisningen på grundskoleniveauet er fortsat til diskussion og under udvikling. 2.3 Afgrænsning Der kan i indeværende rapport ikke bringes en kvantitativ kortlægning af entreprenørskabsundervisningen i grundskolen som sådan, idet en metode til identificering og kategorisering, som ovenfor nævnt, fortsat er under udvikling i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) regi. Der kan dog bringes følgende, som kan give en indikation af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på dette niveau: Kortlægning af salg af Young Enterprise undervisningsmaterialer på grundskoleniveau samt elevrettede aktiviteter i regi af FFE-YE. Kortlægning af Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS). Kortlægning af deltagerne i Undervisningsministeriets Pioneruddannelse. 2.4 Young Enterprise på grundskoleniveau Young Enterprise Danmark (YE) er en non-profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri. YE fungerer som serviceorganisation for uddannelsessteder og regionale støtteforeninger, som igangsætter unge under uddannelse med etablering og drift af selvstændig virksomhed eller gennemfører andre kompetenceformidlende aktiviteter. 5. Kilde: Renfrewshire Council s guidance paper on Determined to Succeed, som citeret i Entreprenørskab i undervisningen, Selvstændighedsfonden, 2008

17 2.4 Grundskolen 17 Det sker gennem udvikling og salg af undervisningsmaterialer, camps, messer, konkurrencer for unge under uddannelse og afholdelse af lærerkurser i hele landet. Pr. 31. juli 2010 havde YE i alt 416 uddannelsesinstitutioner som medlemmer, hvoraf 369 var grundskoler. På grundskoleniveau tilbyder YE en række materialer til anvendelse i undervisningen fra klasse. Tabel 2.1 er en oversigt over hvilke grundskole-materialer, som YE har solgt/udleveret i de seneste fire skoleår, samt antallet af solgte/udleverede enheder. Tabel 2.1 Salg af undervisningsmaterialer til grundskoler Materialenavn Undervisningstrin Antal enheder 06/07 07/08 08/09 09/10 Vores Lokalsamfund 0 3 kl Ud i Europa 4 7 kl Opfinderspirerne 0 6 kl Den globale markedsplads 7 8 kl Du og din familie i Balonga 2 3 kl Vejen til min virksomhed 6 7 kl Iværksætter Intro 8 10 kl Min virksomhed 8 10 kl Titan 10 kl. + ung Banebryderne 10 kl. 702 Den Kreative Platform i Skolen 500 Idéworkshop 10 kl. + ung DKP-Klubben 6 7 kl. 202 DKP-Du og din familie i Bolonga 6 7 kl. 168 Eksperimenter med matematik* 155 Bibliotekssæt Den gyldne ovn Ørevarmerne Personlig udvikling 235 I alt 3.578** Antal grundskoler som har købt materiale *Antal enheder af materialet som er udleveret i papirform. Bemærk, at antal downloads af gratis tilgængelige materialer på YE s hjemmeside, ikke er medregnet her. ** I totalen fra 06/07 indgår andre materialer, som ikke er nævnt her, idet de ikke anvendes mere. Tabel 2.1 er sorteret faldende efter antal udleverede enheder i 09/10. Materialerne Vores Lokalsamfund, Ud i Europa og Opfinderspirerne var de tre mest populære undervisningsmaterialer igennem alle tre skoleår. Bemærk, at de tre nævnte undervisningsmaterialer dækker 0.klasse til og med 7. klassetrin. I alt er der udleveret/ solgt enheder i skoleåret 2009/2010. Materialerne har dels karakter af engangsmateriale dels af materiale, der kan genanvendes.

18 Grundskolen Der er sket en kraftig stigning i udleveret/solgt materiale fra 2006 til 2010, fra enheder fordelt på 43 skoler til enheder fordelt på 134 skoler i Der er således solgt 4 gange så mange enheder til ca. 3 gange så mange skoler i Der er udviklet flere materialer over årene, men der er også materialer, der er udgået. Samtidig ses, at de populæreste materialer i 2006 stadig er de mest populære i Af de 380 grundskoler, som gennem årene har rekvireret materialer, drejer det sig om 306 forskellige grundskoler. Der er altså sket en øget udbredelse af materialerne. Der er blevet solgt materialer til 134 forskellige grundskoler i skoleåret 2009/2010. Størrelsen på de folkeskoler, som har rekvireret materiale, er meget varierende. Skoler som Lyshøjskolen i Kolding, skolen på Herredsåsen i Kalundborg samt Jægerspris skole, er de største med omkring elever. Små skoler med under 100 elever er bl.a. repræsenteret ved Hodsager skolen i Aulum, Løkkemarkskolen i Otterup samt Feldborg skole i Haderup. Den gennemsnitlige skolestørrelse blandt materialemodtagerne er på 456 elever. Det er ikke nødvendigvis de største skoler, som har modtaget mest materiale. Ser vi på forholdet mellem elevtallene på skolen og modtaget materiale er det Skolen i Midten i Hornsyld, Løkkemarkskolen i Otterup og Harte skole i Kolding, som har modtaget mest materiale i forhold til deres elevtal. Materialeudleveringen fortæller dog ikke noget om den faktiske anvendelse af materialerne på de enkelte skoler. Men det må være logisk at antage, at når materialer er rekvireret, så er det også blevet anvendt i undervisningen. Men denne påstand kan dog ikke bekræftes.

19 2.4 Grundskolen 19 Det er også muligt, at det rekvirerede materiale er anvendt på flere forskellige klasser, og dermed har været anvendt i langt flere undervisningsforløb, end det rekvirerede antal eksemplarer antyder. Som nævnt er materialerne udformet dels som engangshæfter dels som genanvendelige bøger. fanget af genanvendt materiale er ikke undersøgt nærmere i indeværende rapport. Udover de nævnte materialer i tabel 2.1 er det muligt at downloade andre materialer fra YE s hjemmeside, som kan anvendes i undervisningssammenhæng på de ældste klassetrin i grundskolen samt på ungdomsuddannelserne. Green City er et simuleringsspil, som omhandler brugen af alternativ energi. Spillet har været tilgængeligt siden august 2009 og er i skoleåret 2009/2010 blevet downloadet gange. Det skal bemærkes, at et download først tælles, når brugeren har gennemført spillet i 2 virtuelle år. Dvs. at der for alle downloads vedkommende vil være tale om en egentlig brug af spillet. FFE-YE har i de sidste år arrangeret en række elevrettede aktiviteter, herunder Kreativitetstornadoen og Edison Disse aktiviteter tager udgangspunkt i små eksemplariske forløb, hvor erhvervsliv og skoler arbejder sammen om at skabe nye ideer som løsninger på konkrete problemstillinger. Gennem disse aktiviteter nåede FFE-YE ud til 738 skoleelever i skoleåret Herudover var en stor gruppe lærere og en række erhvervsvirksomheder rundt om i Danmark involveret i aktiviteterne.

20 Grundskolen 2.5 NEIS NEIS Medlemskab tilbydes skoler, uddannelsesinstitutioner, CFU centre og UU centre i alle regioner. Målet med NEIS er, at deltagerne skal opnå viden og inspiration tilvejebragt af oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshops og fællesmøder. NEIS bliver støttet af Undervisningsministeriet og blev oprettet som pilotprojekt i 2008 med 18 medlemsinstitutioner, heraf 13 grundskoler. Pr. 1. oktober 2010 var 36 grundskoler, 21 institutioner med ungdomsuddannelser samt 10 øvrige institutioner medlem af netværket. Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) er et netværk for undervisere på grundskole- og gymnasieniveau. Netværket, der stilles til rådighed af FFE-YE, bygger på deltagerne og deres interesse for og engagement i entreprenørskab. Netværket stiller mødeplads, kompetenceudvikling, inspiration og viden til rådighed for medlemmerne, mens medlemmerne kvitterer med engagement og fungerer som ambassadører for kollegaer og samarbejdspartnere, således at budskabet om entreprenørskab videreformidles. Konkret udbredes brugen af innovative undervisningsmetoder som fx KIE-modellen 61 samt en pædagogisk indgangsvinkel inspireret af Den Kreative Platform. 72 I bilag 1 er listet de 36 grundskoler, som er medlem af NEIS netværket, samt i hvilken region de er placeret. Ud fra denne oversigt er Region Midtjylland og Region Syddanmark stærkest repræsenteret i netværket med hver 13 skoler. Fx har Herning Kommune i Region Midtjylland særligt fokus på entreprenørskab i grundskolen, som er forankret i projektet Entreprenørskab i Undervisningen også kaldet Partnerskab for fremtiden. Kommunen har anbefalet de 13 skoler at blive medlem af NEIS, så der kan oprettes et udviklings- og sparringsnetværk på tværs af skoler og kommuner. Alle skoler, som er medlem af NEIS, arbejder i forskellig grad med entreprenørskab og innovation i undervisningen. Fx kan nævnes, at flere af skolerne har entreprenørskabsforløb, hvor lokale virksomheder deltager og opstiller udfordrende problemstillinger, som eleverne skal komme med løsningsforslag på. Erritsø Centralskole har eksempelvis i lighed med 5 andre skoler i Fredericia Kommune oprettet en særlig innovationslinje, som eleverne kan vælge sig ind på fra 7. klasse. Eleverne i de innovative klasser, har almindelige timetal i alle skolefag. Men klasserne er derudover forpligtet på at blive undervist fire timer ugentlig i innovation i et LEGO-eksperimentarium, som er opstillet på skolen. Et andet eksempel er Blåskovgård Efterskole, som har oprettet linjefaget Supernørd, hvor målet er at skabe et rum for opfindere og pilfingre, som her kan realisere deres ideer. Uhre Friskole udgiver 4 gange om året et nyhedsbrev om entreprenørskab og har ligeledes mange aktiviteter på området. 6. Innovativt undervisningsmateriale udviklet af Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen 7. Pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces udviklet af Søren Hansen og Christian Byrge

21 2.6 Grundskolen Pioneruddannelsen Et af initiativerne til udbredelse af innovation og entreprenørskab i grundskoleundervisningen er Pioneruddannelsen, som udbydes af Undervisningsministeriet. Pioneruddannelsen har til formål at uddanne pionerguider, der efterfølgende skal støtte og opmuntre kolleger på egen skole til at eksperimentere med innovativ undervisning med henblik på udvikling af elevers og studerendes innovative kompetencer. Alle undervisere og lærere, der hører under Undervisningsministeriets ressort, kan deltage i uddannelsen. Alle skal deltage parvis, kollega med kollega. I Pioneruddannelsen bliver der lagt vægt på innovativ didaktik, etablering af netværk, ligesom deltagerne bliver trænet i at videregive deres kompetencer til kollegerne på deres egne uddannelsesinstitutioner. Det er således deltagernes opgave at sprede ringe i vandet ved at støtte og opmuntre deres kolleger til at gå i gang med egne pionerprojekter. I bilag 2, ses en liste over uddannelsesinstitutioner, som har haft deltagende lærere på uddannelsen. I henhold til konceptet, skal hver uddannelsesinstitution som nævnt deltage med to lærere. I alt har 33 grundskoler haft deltagende lærere på uddannelsen, og i alt har 70 lærere fra grundskolerne deltaget i uddannelsen. Herudover har, som det fremgår af tabellen, 50 undervisere fra ungdomsuddannelserne, 30 fra de videregående uddannelsesinstitutioner samt 6 fra andre skoler deltaget i uddannelsen. I alt har 156 lærere gennemgået uddannelsen som pionerguide, hvoraf 45% kommer fra grundskolen. Da et af formålene med Pioneruddannelsen er, at deltagerne efterfølgende skal fungere som ambassadører og igangsættere i forhold til innovation og entreprenørskab i den daglige undervisning, vil det være naturligt at antage, at der på de 33 skoler, hvor deltagerne kommer fra, nu er fokus på dette område. Senere undersøgelser vil kunne eftervise denne påstand.

22 Grundskolen 2.7 Opsummering Entreprenørskab i undervisningen på grundskoleniveau er endnu ikke så klart defineret, at en egentlig metode til identificering og kategorisering af undervisning med dette indhold er udviklet. Undersøgelser i forbindelse med denne kortlægning kan derfor kun give en indikation af, hvor udbredt undervisning med entreprenørskabsindhold er i grundskolen. En af indikatorerne er salget af Young Enterprise undervisningsmaterialer. Her har det vist sig, at 134 grundskoler i skoleåret 2009/2010 har benyttet sig af dette tilbud i alt er der rekvireret fysiske enheder af forskellige undervisningsmaterialer, hvortil kommer elektronisk anvendelse af forskellige simuleringsspil. Et enkelt spil (Green City) er blevet downloadet gange. Udbredelsen af materialerne til undervisning i entreprenørskab er øget kraftigt igennem de seneste 4 skoleår, hvor 306 forskellige grundskoler nu har købt undervisningsmaterialer igennem YE. I Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen deltager 36 grundskoler, stærkest repræsenteret i Region Midtjylland og Region Syddanmark. NEIS er et netværk for undervisere på grundskole- og gymnasieniveau, som er særligt interesserede i emnet og gennem netværket får inspiration og viden til gavn for deres respektive skoler. Det vil sige, at lærere på 36 grundskoler nu selv underviser i entreprenørskab og søger at inspirere deres kollegaer til at gøre det samme. Til sammenligning deltog 13 skoler i netværket, da det startede som pilotprojekt i Et af initiativerne til udbredelse af innovation og entreprenørskab i grundskoleundervisningen er Pioneruddannelsen, som udbydes af Undervisningsministeriet. 156 undervisere har gennemgået uddannelsen til pionerguide, heraf er de 70 lærere i grundskolen. Da et af formålene med Pioneruddannelsen er, at deltagerne efterfølgende skal fungere som ambassadører og igangsættere i forhold til innovation og entreprenørskab i den daglige undervisning, vil det være naturligt at antage, at der på de 33 skoler, hvor deltagerne kommer fra, nu er fokus på dette område. Det, der kan udledes af ovenstående, er, at mindst elever er blevet undervist ved brug af materiale fra YE i skoleåret 2009/ grundskoler er medlem af Young Enterprise, 36 grundskoler er medlemmer af NEIS og 70 lærere har gennemgået Pioneruddannelsen. Det står altså klart, at der finder undervisning med entreprenørskabsindhold sted på grundskoleniveau, men omfanget kan endnu ikke endeligt kvantificeres. Der kan derfor ikke i denne kortlægning gives et konkret tal for, hvor mange af de elever i grundskolen, der stifter bekendtskab med entreprenørskab i undervisningen. 8. Antal solgte/udleverede enheder + download af Green City tager ikke højde for double counting

23 2.7 Grundskolen 23

24 24 3. Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne - indholdsoversigt 24 Ungdomsuddannelserne 25 Indledning 26 Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne? 26 Afgrænsning 28 Metodeafsnit 28 Metode Gymnasiale uddannelser (almen og erhvervsrettede) 29 Metode Erhvervsuddannelser (EUD) 30 Metode - Young Enterprise materialesalg og konkurrenceforløb 31 Kortlægning af den almengymnasiale uddannelse (stx og hf) 33 Kortlægning af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser 33 Hhx 35 Htx 37 Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD) 39 Young Enterprise på ungdomsuddannelserne 39 Company Programme (CP) 40 Innovation & Design (I&D) 40 Kortlægning af materialesalg i 2009/ Kortlægning af Company Programme og Innovation & Design i 2009/ NEIS på ungdomsuddannelserne 45 Opsummering

25 3.1 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne 3.1 Indledning Ungdomsuddannelserne i Danmark dækker over de gymnasiale uddannelser, stx, hf, hhx og htx samt erhvervsuddannelserne. Af regeringens strategi for entreprenørskab i uddannelsessektoren fremgår, at det overordnede mål for ungdomsuddannelsesområdet er, at alle unge igennem deres ungdomsuddannelse får kendskab til innovative metoder og entreprenørielle kompetencer. Dette afsnit har til formål at kortlægge, hvad status er ift. denne overordnede målsætning. Det vil sige, hvor mange ud af de ca elever på en ungdomsuddannelse har deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2009/2010. I det følgende er ungdomsuddannelserne opdelt i 3 hovedområder: De almengymnasiale (stx og hf) uddannelser, de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) samt erhvervsuddannelserne (EUD). Af nedenstående figur 3.1. fremgår også antal institutioner, som udbyder uddannelser på det enkelte område. Figur Oversigtsskema over institutioner med ungdomsuddannelser Erhvervsfaglige uddannelser EUD: 109 Almengymnasiale uddannelser stx/hf: 149 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser hhx/htx: 72* *Antal institutioner som udbyder hhx:60, htx:48. Dvs. 72 institutioner udbyder enten èn eller to af uddannelserne.

26 Ungdomsuddannelserne 3.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne? Entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne er både teoretisk og praksisbaseret. Det, der som tidligere nævnt kan kaldes undervisning om entreprenørskab og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om sætter fokus på, at den studerende tilegner sig viden om fremherskende teorier, begreber og metoder i faget. Der benyttes oftest lærebøger og gennemgang af væsentlige teorier, begreber og metoder dominerer undervisningen. Undervisning i er mere handlings- og projektorienteret, og eleven lærer fx at omsætte en forretningsidé til et konkret salgbart produkt eller løse et problem gennem innovativ indsats. Der er tale om en action learningtilgang, hvor eleven prøver entreprenørskab af i praksis, og ofte er i kontakt med omverden uden for uddannelsesmiljøet i form af organisationer og virksomheder. 91 Hvor grundskolen har givet eleverne en basis i at arbejde med innovative projekter og kreative ideer og måske også planlægge, udføre og forstå sammenhængene i en idé eller en plan, så kobler ungdomsuddannelserne det fag-faglige på. Eleven skal på dette niveau opnå viden om innovative processer ved at arbejde med disse i virkelighedsnære situationer. Samtidig skal evnen til at arbejde selvstændigt og sammen med andre inden for flerfaglige områder opøves, så eleverne rustes til erhvervslivet, både som lønmodtagere og som potentielle iværksættere. På ungdomsuddannelserne undervises i entreprenørskab i selvstændige fag, som fx Innovation, men det kan lige som i grundskolen også indgå i etablerede fag, som eksempelvis Erhvervsøkonomi. 3.3 Afgrænsning I dette afsnit gør vi rede for begrænsninger og valgte afgrænsninger i kortlægningen af entreprenørskab på ungdomsuddannelserne. Kortlægningen tilstræber hovedsageligt at kvantificere antallet af fag og kurser samt antal deltagende elever/ studerende heri. Dermed berøres den pædagogiske undervisningsmetode som hovedregel ikke. Således optælles kun undervisningen om og i entreprenørskab via fag, kurser og moduler på uddannelserne. Det ligger således ikke inden for denne kortlægnings rammer at opgøre enhver berøring eleverne har med entreprenørskabsaktiviteter. Kortlægningen tager udgangspunkt i den formelle undervisning og for ungdomsuddannelsesområdet gælder, at identificering af fag og fagmoduler med entreprenørskabsindhold er foretaget ud fra læreplaner og vejledninger. Af disse fremgår ikke, hvilken pædagogisk metode der anvendes i undervisningen, og denne kan følgelig ikke kvantificeres. Det skal derfor bemærkes, at udbredelsen af pædagogik og didaktik, som understøtter foretagsomhed, ikke fremgår af denne kortlægning. 9. Kilde: Philipsen, K. og Funder. L.: Udvikling af entreprenørielle kompetencer på gymnasieuddannelser i Entreprenørskab & kompetencer. GEM-antologi 2008, Børsens Forlag

27 3.3 Ungdomsuddannelserne 27 Aktiviteter, der ligger udover den formelle undervisning så som camps, konkurrencer o. lign., bliver ikke talt med i denne opgørelse. Det er ej heller muligt at give et skøn over, hvor mange elever/studerende, der deltager i sådanne aktiviteter. Den eneste undtagelse til den sidstnævnte afgrænsning er elevtal, kønsfordeling mm. for Young Enterprise (YE) 102 længerevarende konkurrence-forløb 113, der bliver betragtet som værende undervisning i entreprenørskab. Disse forløb er typisk indarbejdet i et eksisterende fag på uddannelserne. ioner, som indgår i kortlægningen, er grundlæggende alle institutioner, der er registreret i Undervisningsministeriets institutionsregister. 124 Dog er der visse undtagelser, idet grønlandske og islandske institutioner ikke er medtaget. Derudover er et fåtal af andre institutioner udeladt på baggrund af kortlægningens vægt på den lige vej gennem uddannelsessystemet. En fuldstændig liste over uddannelsesinstitutioner, som er inkluderet i kortlægningen, kan ses i de relevante bilag. Det skal bemærkes, at flere uddannelsesinstitutioner udbyder flere forskellige ungdomsuddannelser. Dermed kommer disse institutioner til at fremstå flere gange i de relevante bilag. Der kan forekomme double counting i enkelte situationer. Dvs. hvis en elev har deltaget i 2 forskellige fag/ kurser, så tælles han/hun med to gange. Det har ikke været muligt at kontrollere dette, da individ-data ikke har været tilgængelige. Hvis der er risiko for at denne situation opstår, vil det fremgå af teksten. Det er dog som hovedregel ikke særlig omfangsrigt, da hver uddannelse ofte kun har et fag eller modul. I forbindelse med registreringen af hold/elever i YE s længerevarende forløb, Company Programme og Innovation & Design sker dette, når de deltager i lokale, regionale eller nationale konkurrencer. Dermed er det muligt, at antallet af deltagere i de to nævnte programmer, reelt set er større end registreret. Dette kan forekomme, fordi deltagerne kan arbejde med processen, uden at stille op til messer, konkurrencer mm. Det er i udarbejdelsen af kortlægningen, tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på ungdomsområdet. Men det kan naturligvis ikke afvises, at enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelser mm. er overset i arbejdsprocessen. 10. Young Enterprise (YE) er en non-profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri 11. handler Company Programme samt Innovation og Design 12.

28 Ungdomsuddannelserne 3.4 Metode I det følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder til dataindsamlingen. Problemstillinger og udfordringer i den forbindelse fremlægges og diskuteres kort Metode Gymnasiale uddannelser (almen og erhvervsrettede) Formålet med denne kortlægning er at kvantificere antallet af elever, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning herunder innovation og iværksætteri på deres gymnasiale uddannelse i skoleåret 2009/2010. På de gymnasiale uddannelser (stx, hf, htx og htx) har den praktiske indgangsvinkel bestået i at undersøge, hvilke fag, der kunne betragtes som værende undervisning med entreprenørskabsindhold. Denne proces har omfattet gennemgang af læreplaner og vejledninger på området. Fagene Innovation og Erhvervsøkonomi C er identificeret, som fag der indeholder elementer af entreprenørskab. 131 Innovation hedder det i Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (juni 2008): Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Faget giver viden om idéudvikling og kommercialisering samt innovations betydning på såvel mikro- som makroniveau. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring og projektforløb eller forretningsplan. I Erhvervsøkonomi C er målet eksempelvis, at de studerende skal kunne redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed. 142 Innovation kan udbydes på stx/hf uddannelsen, på hhx og på htx uddannelserne. Desuden kan faget udbydes på både C og B niveau. Erhvervsøkonomi C udbydes på stx/hf og htx uddannelserne og her kun på C niveau. Første fase i dataindsamlingen bestod i at kontakte uddannelsesinstitutionerne via et elektronisk spørgeskema og derigennem få opgivet antallet af elever, der har haft Innovation og/eller Erhvervsøkonomi C i skoleåret 2009/2010. Derudover blev der spurgt ind til fagets undervisningsniveau og hvorvidt fagene var en del af en studieretning. Se spørgeskemaet i bilag 3. Anden fase af indsamlingen, bestod i at kontakte uddannelsesinstitutionerne telefonisk, såfremt de ikke havde besvaret det tilsendte spørgeskema, idet formålet var at få en svarprocent i nærheden af 100 %. Via de to første faser blev omkring 95 % af data indsamlet. På de få institutioner, hvor dataindsamling ikke var mulig af forskellige årsager, er anvendt data fra skoleåret 2008/2009, der var tilgængelige i Undervisningsministeriets databank. 153 I bilag 5,6 og 7 findes oversigter over data fra de enkelte institutioner og angivet, når data er fra anden kilde. 13. På baggrund af gennemgangen af læreplaner og videnskabelige artikler bl.a. Udviklingen af entreprenørielle kompetencer på gymnasieuddannelser af Kristian Philipsen, Syddansk universitet og Lars Funder, tidl. Adm. direktør Gumlink. 14. Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser juni Offentlig tilgængelig databank på uvm.dk -

29 3.4 Ungdomsuddannelserne 29 Udfordringen ved denne indsamlingsmetode er at få en høj svarprocent i første fase, idet den telefoniske dataindsamling er en tidskrævende proces. Svarprocenten ved første fase var omkring 25 %, hvilket var lidt under vores forventninger. Uddannelsesinstitutioner, som er inkluderet i kortlægningen, er identisk med UVM s institutionsregister. Dog skal det bemærkes, at enkelte institutioner er udeladt (se foregående afsnit om afgrænsning) Metode Erhvervsuddannelser (EUD) På erhvervsuddannelserne har dataindsamlingen krævet en anden tilgangsvinkel end på de gymnasiale uddannelser. Første fase bestod i at gennemgå studieordninger og undervisningsforløb på alle 111 erhvervsuddannelser (med ca. 308 trin/specialer), for at identificere eventuelle fag/kurser med elementer af entreprenørskab, innovation eller iværksætteri. Den systematiske gennemgang af studieordningerne, blev foretaget ved at anvende de nævnte søgeord i tabellen, samt almindelig fornuftig gennemgang. Nøgleord, søgeord Entreprenørskab/ Entrepreneurship Iværksætteri Innovation Intraprenørskab/ Intrapreneurship Idégenerering Efter denne fase, hvor de erhvervsuddannelser med fag eller kurser af relevans blev noteret, blev flere tilgangsvinkler overvejet. Først blev den gymnasiale indsamlingsmetode overvejet, således at hver institution skulle kontaktes og opgive hvor mange studerende der netop havde gennemgået det relevante fag i tidsperioden primo august 2009 til ultimo juli Dette viste sig være meget udfordrende, idet de relevante fag og kurser med entreprenørskabsindhold på uddannelserne er relativt korte (1-2 uger) og til tider ikke er fastlagt tidsmæssigt på uddannelserne. Desuden har uddannelsesinstitutionerne forskellige administrative systemer og havde generelt svært ved at opgive antallet af elever, der havde gennemgået det relevante kursus/fag i den ønskede periode. Samtidig var en stor andel af informationerne usikre og til tider skøn fra administrativt personale. På grund af ovennævnte problemstilling, blev det besluttet ikke at kvantificere antallet af elever, som havde gennemgået de relevante kurser, fordi usikkerheden generelt var for stor og det tidsmæssige perspektiv for langstrakt. Derimod blev Undervisningsministeriets data over antallet af elever i alt på hver af erhvervsuddannelse anvendt Offentlig tilgængelig databank på uvm.dk - Main.aspx?

30 Ungdomsuddannelserne Efter denne metode kan vi berette om antallet af elever, som enten har eller får et kursus med entreprenørskabs-, iværksætteri- eller innovationselementer i løbet af deres uddannelsestid. Dette er ikke en optimal mådemetode, idet tidsperioden ikke er sammenlignelig med de gymnasiale uddannelser samt de andre uddannelsesniveau i denne rapport. Der vil i FFE-YE løbende blive forsket i at finde en alternativ og mere præcis opgørelsesmetode på dette område Metode - Young Enterprise materialesalg og konkurrenceforløb I kortlægningen har vi tilstræbt, at give et overblik over udbredelsen af YE medlemskab samt omfanget og typen af YE materialesalg på ungdomsniveau. YE udbyder aktiviteter/materialer på alle tre uddannelsesniveauer. 171 Men det er tilstræbt at foretage en adskillelse af niveauerne. På ungdomsuddannelserne er der hovedsageligt lagt vægt på de længerevarende konkurrenceforløb Company Programme og Innovation & Design 182 samt redegjort for materialesalg. I denne forbindelse er anvendt internt FFE-YE datamateriale, statistik og fakturering af materialesalg. Idet registreringen af deltagende hold i de to nævnte programmer først sker, når holdene opstiller i lokale, regionale eller nationale konkurrencer og camps, kan deltagerantallet ses som et minimum. 17. Grundskole, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser 18. For en nærmere beskrivelse af forløbene - se i afsnit.3.5.3

31 3.5 Ungdomsuddannelserne Kortlægning af den almengymnasiale uddannelse (stx og hf) Indledningsvis er der angivet en tabel, som kort opsummerer hovedresultaterne og andre vigtige nøgletal. Herefter bliver der i de følgende afsnit gået mere i dybden med tallene. I indeværende rapport skelnes der ikke mellem stx- og hf-studerende. Tabel 3.1 Oversigtstabel - stx/hf Variabler Antal Antallet af stx/hf-institutioner 142 Innovation Antal af institutioner som udbyder faget 12 Andel af institutioner som udbyder faget 8,5 % Antal studerende i alt som har haft faget 134 Erhvervsøkonomi C Antal af institutioner som udbyder faget 106 Andel af institutioner som udbyder faget 74,6 % Antal studerende i alt som har haft faget Antal studerende i alt som har haft Innovation eller Erhvervsøkonomi C Antal studerende i alt på de involverede uddannelsesinstitutioner* Andel som har haft fagene i gymnasiet i skoleåret 2009/2010 3,0 % *Samlede elevbestand sammensat af 09/10 data samt 08/09 data fra UVM. På den almengymnasiale uddannelse udbydes fagene Innovation og Erhvervsøkonomi C. I denne kortlægning indgår 142 uddannelsesinstitutioner, som udbyder en stx/hf uddannelsen. Heriblandt er 17 private gymnasier. Som det ses i den ovenstående tabel, blev faget Innovation kun udbudt på 12 uddannelsesinstitutioner, og antallet af elever, der har haft faget, er beskedne 134. Hertil skal det nævnes, at 3 ud af de 12 udbydende institutioner ikke kunne oprette hold i skoleåret 2009/2010. Faget Erhvervsøkonomi C, udbydes af 3 ud af 4 almene gymnasier, svarende til 106 institutioner. Antallet af stxelever, som har taget faget er i skoleåret 2009/2010. Samlet set har 108 institutioner udbudt mindst ét af de to relevante fag og heraf har 10 institutioner udbudt begge fag.

32 Ungdomsuddannelserne Figur Oversigt over andel stx-uddannelsesinstitutioner, som udbød Innovation (IN) og Erhvervsøkonomi (EØ) i 2009/ % 25 % 92 % 75 % Udbød innovation Udbød IKKE innovation Udbød Erhvervsøkonomi Udbød IKKE Erhvervsøkonomi Som en samlet vurdering, har stx-studerende taget mindst ét af de to omtalte fag i skoleåret, men skævheden er markant, idet 95 % stammer fra Erhvervsøkonomi C. Det kan ikke udelukkes, at enkelte studerende har taget begge fag, men dette antal anses som værende af en ubetydelig størrelse. Dermed har kun 3 % af den samlede elevbestand (82.657) på det almene gymnasium og HF haft mindst ét af de to relevante fag i skoleåret 2009/2010. En af grundene hertil kan være det, som tidligere nævnt, lille antal gymnasier, blot 12, som udbyder faget Innovation. En del gymnasier er nu involveret i nyskabende projekter med fokus på innovativ didaktik, men det har ikke været muligt at identificere dette i etablerede fag og dermed heller ikke muligt at kvantificere det i denne kortlægning. Der kan altså foregå entreprenøriel undervisning i det almene gymnasium, som ikke er inkluderet i denne kortlægning. Se bilag 5 for institutionsdata. Figur Samlet andel stx/hf-elever, som har haft et entreprenørskabsfag i 2009/ % 97 % Har haft IN eller EØ/samlet stx-elevtal Har IKKE haft IN eller EØ/samlet stx-elevtal I denne andel ses der bort fra det faktum, at de to valgfag ikke kan vælges på alle 3 årgange. Normalt kan fagene kun vælges på 2. og 3. året af uddannelsen. Dermed bliver andelen større, hvis der kun regnes med denne elevbestand, som altså har mulighed for at tage fagene. Denne opdeling er, af hensyn til dataindsamlingens validitet, ikke blevet foretaget. Grunden til dette er, at oplysningerne var for vanskelige at indsamle korrekt og sammenligneligt imellem institutionerne.